Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 403
Offentligt
2745854_0001.png
Til § 2
I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for
høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., som ændret ved lov nr. 713 af 13. juni
2023, foretages følgende ændringer:]
3.
I § 14 indsættes efter stk. 6: 
»Stk.
7.
I forbindelse med administrationen af bekendtgørelse om tilskud til energivirksomheders
implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for
husstande, virksomheder mv. kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2, indsamle, samkøre,
videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold
fra eIndkomstregistret.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger indsamlet og behandlet i medfør af denne lov til
brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning
for høje energiregninger for husstande og virksomheder.«
Til lovforslagets almindelige bemærkninger:
[Til 3.1.2.1. Gældende ret]
Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til
energiintensive virksomheder m.v. indeholder bestemmelser, som tillægger Erhvervsstyrelsen en
række kontrolbeføjelser i forbindelse med styrelsens administration af de låne- og tilskudsordninger,
som etableres i medfør af loven, og som bemyndiger styrelsen til at behandle og videregive disse
oplysninger.
[Til 3.1.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser]
Med bekendtgørelse nr. 943 af 24. juni 2023 om tilskud til energivirksomheders implementerings- og
administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder
mv. fik energivirksomhederne mulighed for at søge tilskud til dækning af de implementerings- og
administrationsomkostninger, de har afholdt i anledning af indefrysningsordningen for høje
energiregninger. En del af disse omkostninger kan bestå af lønudgifter afholdt internt i
energivirksomheden. I tilfælde, hvor der er tvivl om størrelsen af de ansattes faktiske løn, kan
Erhvervsstyrelsen efter gældende ret udbede sig supplerende dokumentation fra energivirksomheden,
herunder stille krav om, at en uafhængig revisor skal erklære sig om rigtigheden af det oplyste.
Sådanne sagsoplysningsskridt kan dog forlænge sagsbehandlingstiden og efter omstændighederne
påføre energivirksomheden udgifter til revisorbistand. Af hensyn til en effektiv og korrekt udbetaling
af tilskudsmidler vurderes det hensigtsmæssigt at give Erhvervsstyrelsen mulighed for selv at
efterprøve det oplyste om internt afholdte lønudgifter i energivirksomheden ved opslag i
eIndkomstregistret.
I forbindelse med den offentlige høring over en række bekendtgørelsesudkast på Erhvervsministeriets
område vedrørende tilskuds- og likviditetslåneordningerne i anledning af indefrysningsordningen for
høje energiregninger fremsatte Forsyningstilsynet ønske om, at Erhvervsstyrelsen kan videregive, de
oplysninger, som styrelsen indsamler og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordningen for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. til
brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver [i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning
for høje energiregninger for husstande og virksomheder]. Efter forvaltningslovens regler har
Erhvervsstyrelsen efter anmodning allerede mulighed for at videregive oplysninger til
Forsyningstilsynet. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere og tydeliggøre Erhvervsstyrelsens
adgang til at udveksle de oplysninger om energiselskaberne, som styrelsen er i besiddelse af med
Forsyningstilsynet til brug for dets tilsynsopgaver.
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Supplerende lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om Forsyningstilsynet
2745854_0002.png
[Til 3.1.2.3. Den foreslåede ordning]
Det foreslås at udvide Erhvervsstyrelsens adgang til at indhente oplysninger i sager om tilskud til
energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje
energiregninger for husstande, virksomheder mv., så styrelsen får mulighed for at efterprøve
oplysninger om energivirksomhedernes ansattes lønforhold ved opslag i eIndkomstregistret.
Bemyndigelsen til at gøre brug af oplysninger fra eIndkomstregistret begrænses udtrykkeligt til denne
ene tilskudsordning i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for
høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.
Det foreslås desuden at indføre en generel bemyndigelse til, at Erhvervsstyrelsen kan udveksle de
oplysninger om energiselskaberne, som styrelsen kommer i besiddelse af i forbindelse med
administrationen af låne- og tilskudsordningerne i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse
med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., med
Forsyningstilsynet til brug for varetagelsen af dets opgaver i henhold til bekendtgørelse om en
indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
Til lovforslagets specielle bemærkninger:
[§ 2, nr. 3]
Til nr. 3
Efter § 14 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed
pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til
brug herfor. Endvidere kan styrelsen i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige
registre, herunder Skatteforvaltningen. Endelig kan styrelsen i kontroløjemed indsamle, samkøre,
videregive og foretage anden behandling af data fra Evida og fra Energinets datahub.
Det foreslås, at der i § 14 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje
energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. indsættes to supplerende stykker om
Erhvervsstyrelsens adgang til indsamling og videregivelse af oplysninger i kontroløjemed.
Efter det foreslåede
stk. 7,
kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med administrationen af bekendtgørelse
om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning
af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. i kontroløjemed, indsamle, samkøre,
videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold
fra eIndkomstregistret. Bestemmelsen tager navnlig sigte på Erhvervsstyrelsens mulighed for at
bekræfte oplysninger om de ansatte i energivirksomhedernes lønforhold i forbindelse med behandlingen
og kontrollen af ansøgninger efter bekendtgørelse nr. 943 af 24. juni 2023 om tilskud til
energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje
energiregninger for husstande, virksomheder mv. Bestemmelsen skal gøre det muligt for
Erhvervsstyrelsen at sammenholde det af energivirksomhederne oplyste om udgifterne til internt
afholdte omkostninger til aflønning af de ansatte, som har arbejdet med implementeringen og
administrationen af indefrysningsordningen, med energivirksomhedernes faktiske lønindberetninger
for de pågældende ansatte.
Efter det foreslåede
stk. 8,
kan Erhvervsstyrelsen videregive oplysninger indsamlet og behandlet i
medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger
og til energiintensive virksomheder m.v. til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver. Med den
foreslåede bestemmelse etableres der udtrykkelig lovhjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan stille de data,
som styrelsen modtager og behandler i medfør af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med
indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., til rådighed for
Forsyningstilsynets tilsyn med energivirksomhederne. Erhvervsstyrelsen er dermed både berettiget og
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 403: Supplerende lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., og lov om Forsyningstilsynet
forpligtet til at stille data til rådighed for Forsyningstilsynet. Bestemmelsen skal navnlig understøtte
Forsyningstilsynets tilsyn med energivirksomhedernes fastsættelse af gebyret, jf. § 21, stk. 1, jf. §§ 11-
12 i bekendtgørelse nr. 868 af 20. juni 2023 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for
husstande og virksomheder.