Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 401
Offentligt
Hovedbevægelser på finanslovforslaget
for 2024
i forhold til finansloven for 2023
August 2023
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 401: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovsforslaget for så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets § 29
FFL24 sammenlignet med FL23
I denne oversigt gennemgås hovedbevægelserne på finanslovforslaget for finansåret 2024 sammenlignet
med finansloven for 2023 inden for hvert ministerområde samt for fællesparagrafferne 35 og 36.
Hovedbevægelserne gennemgås i punktform med henblik på en kortfattet beskrivelse af de største
ændringer i forhold til finansloven for 2023. For hvert punkt henvises til den relevante hovedkonto på
finanslovforslaget for 2024.
Oversigten medtager de hovedkonti på finanslovforslaget for 2024, der ændres med mere end 20 pct.
samtidig med, at ændringen udgør mindst 20,0 mio. kr. i forhold til 2023 (B-året).
Under hvert ministerområde er hovedelementerne på finanslovforslaget opdelt i følgende kategorier:
Nye initiativer
Reserver
Budgetforbedringer
Øvrige større ændringer
Denne redegørelse for hovedbevægelserne på finanslovforslaget for 2024 skal ses i sammenhæng med
Betænkning over finanslovforslaget for 2024 i forhold til finansloven for 2023,
der indeholder en mere detaljeret
oversigt over ændringer fra finansloven for 2023 til finanslovforslaget for 2024.
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 401: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovsforslaget for så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets § 29
§ 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Reserver
Mindreudgiften på 96,6 mio. kr. skyldes primært bevillingsprofilen til kommunernes arbejde med
Klimaaftale mellem den daværende S-regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og
Kristendemokraterne om grøn strøm og varme 2022 af juni 2022, herunder bl.a. at midlerne for
2024 er blevet udmøntet (68,4 mio. kr.). Dertil kommer bevillingsprofilen for den negative
budgetregulering svarende til den udestående finansiering fra salg af VE-andele i forhold til det
forudsatte i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 (13,2 mio. kr.) samt en generel
rammereduktion (15,0 mio. kr.) (§ 29.11.79.).
Øvrige større ændringer
Mindreindtægten på 1.297,0 mio. kr. skyldes kombinationen af opdaterede kvotepris- og
kvotemængdeforudsætninger (§ 29.21.04.).
Mindreindtægten på 125,2 mio. kr. skyldes indtægtsprofilen for de aftaler, der er indgået med
Belgien og Luxembourg, om salg af VE-andele (§ 29.21.11.).
Mindreudgiften på 109,9 mio. kr. skyldes, at der efter 2023 ikke budgetteres med udgifter til den
målrettede varmecheck, som blev besluttet i Aftale mellem den daværende S-regering, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet om
målrettet varmecheck og udfasning af sort varme af februar 2022 (§ 29.21.12.).
Mindreudgiften på 279,9 mio. kr. skyldes primært udløb af midler fra forskningsreserven afsat i
Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om
fordeling af forskningsreserven mv. i 2023 af februar 2023 (§ 29.22.01.).
Merudgiften på 332,2 mio. kr. og merindtægten på 78,4 mio. kr. skyldes de i forskellige politiske
aftaler aftalte bevillingsprofiler for erhvervs- og bygningspuljen. Puljerne er delvist finansieret
gennem EU's genopretningsfacilitet (§ 29.24.27.).
Mindreudgiften på 25,8 mio. kr. skyldes primært, at der i Aftale mellem den daværende S-regering,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne om vinterhjælp af september 2022 i 2023
blev afsat 25,0 mio. kr. i 2023 til en forlængelse af ordningen for etableringsstøtte til
fjernvarmevirksomheder (§ 29.24.30.).
Mindreudgiften på 380,8 mio. kr. og mindreindtægten på 72,7 mio. kr. skyldes, at det i forskellige
politiske aftaler er besluttet til og med 2023 at afsætte midler til tilskud til udrulning af fjernvarme,
som var delvist finansieret gennem EU's genopretningsfacilitet (§ 29.24.32.).
Mindreudgiften på 133,4 mio. kr. skyldes primært, at der i henholdsvis Aftale mellem den
daværende S-regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne om vinterhjælp af
september 2022 og Tillægsaftale til Aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti,
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 401: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovsforslaget for så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets § 29
Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om inflationshjælp
2023 af marts 2023 blev afsat etårige udvidelser af ordningen på henholdsvis 35,0 mio. kr. og 112,0
mio. kr. i 2023 (§ 29.24.33.).
Merudgiften på 113,9 mio. kr. skyldes primært, at det i Aftale mellem den daværende S-regering,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om grøn
skattereform for industri mv. af juni 2022 blev besluttet at afsætte en pulje til test af havvindmøller i
2024. Merindtægten på 199,5 mio. kr. skyldes, at ordningerne på kontoen overgår til at blive
finansieret gennem REPowerEU (§ 29.24.37.).
Mindreudgiften på 47,7 mio. kr. skyldes primært den i Klimaftale mellem den daværende S-regering,
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om grøn strøm og varme
2022 af juni 2022 aftalte profil for merbevilling til energiøprogrammet (§ 29.25.17.).
Merudgiften og -indtægten på 52,4 mio. kr. skyldes, at teknologineutral pulje til CO2-fangst, der
blev besluttet i Aftale mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om finansloven for 2022 af december 2021,
starter op med tilskud i 2024. Puljen finansieres i de første år gennem REPowerEU (§ 29.25.19.).
Merudgiften på 212,5 mio. kr. skyldes, at der budgetteres med, at tilskudspuljen til biogas og andre
grønne gasser, der blev aftalt i Klimaaftale for energi og industri mv. mellem den daværende S-
regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet af juni 2020, starter op med tilskud i 2024
(§ 29.25.20.).
Merudgiften på 145,3 mio. kr. skyldes primært elprisernes udvikling, som medfører, at der igen
budgetteres med støtte til Anholt Havvindmøllepark (§ 29.25.22.).
Merudgiften på 44,1 mio. kr. skyldes primært elprisernes udvikling, som bl.a. medfører, at der igen
budgetteres med støtte til husstandsmøller (§ 29.25.23.).
Mindreudgiften på 351,6 mio. kr. skyldes primært en forventning om en lavere støtteberettiget
produktion, som særligt hænger sammen med en forventning omkring øgede biomassepriser (§
29.25.26.).
Mindreudgiften på 114,0 mio. kr. skyldes primært en ændring i vægtningen imellem fast afregning
og pristillæg (§ 29.25.27.).
Mindreudgiften på 40,1 mio. kr. skyldes primært, at der nu på 60/40-ordningen blandet teknologi
budgetteres med opkrævning af negativt pristillæg (§ 29.25.30.).
Mindreudgiften på 139,1 mio. kr. skyldes en række bevægelser med modsatrettede fortegn, hvor de
mest centrale er udløb af bevilling til at kortlægge potentielle CO2-lagerlokaliteter og analysere lagre
på land, kystnært og offshore i udtjente olie- og gasfelter (121,5 mio. kr.) og udløb af bevilling til
videreførsel af program for overvågning af Grønlands Indlandsis (PROMICE), der måler
afsmeltningen af randområderne, og Greenland Climate Network (GC-Net), som måler snefaldet
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 401: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovsforslaget for så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets § 29
på den centrale del af Grønlands indlandsis (20,4 mio. kr.). Begge beløb blev afsat i Aftale mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om fordeling af
forskningsreserven mv. i 2023 af februar 2023 (§ 29.41.01.).
Merindtægten på 153,5 mio. kr. skyldes profilen for auktionsprovenuet fra 1500 MHz-, 2100 MHz-,
2300 MHz-, 3,5GHz- og 26 GHz-auktionen, hvor to af de tre auktionsvindere begynder at afdrage i
2024 (§ 29.72.01.).
Mindreudgiften på 48,5 mio. kr. skyldes, at bevillingen til Bredbåndspuljen reduceres fra 100,0 mio.
kr. i 2023 til 50,0 mio. kr. i 2024, hvor tilskudsmidlerne er opført på denne konto, mens
administrationen er opført på § 29.71.01. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (§ 29.72.03.).
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 401: Hovedbevægelser og betænkning for finanslovsforslaget for så vidt angår Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets § 29