Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 397
Offentligt
2742371_0001.png
Kontor/afdeling
Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om til-
skud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse
(Energirenoveringspuljen)
Udkast til bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbe-
boelse (Energirenoveringspuljen) blev sendt i høring den 26. juni 2023 med frist for
afgivelse af høringssvar den 4. august 2023.
Center for energiadministra-
tion
Dato
9. august 2023
J nr.
2023-70
Der er modtaget i alt 15 høringssvar.
Følgende 4 høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelsen: Dansk Arbejdsgiverforening, Byggeskadefonden, Forbrugerrådet
Tænk og Københavns Erhvervsakademi (KEA).
Følgende 11 høringsparter har afgivet bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet:
EjendomDanmark, Glasindustrien, Københavns Kommune, Glarmesterlauget, Vin-
duesIndustrien, Dansk Erhverv, Danske Bygningskonsulenter, Flow Loop, Andels-
boligforeningens Fællesrepræsentation, Grundfos og SYNERGI.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennem-
gået efterfulgt af ministeriets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger er marke-
ret med
kursiv.
For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til
det fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringsnotatet er disponeret efter følgende punkter:
1. Forenkling af tilskudssatserne
2. Bemærkninger vedrørende forsatsruder og tilskudskriterier for vinduer
3. Omfanget af de tilskudsberettigede tiltag
4. Kontrol og tilsyn
5. Øvrige bemærkninger vedrørende bekendtgørelsesudkastet
6. Ændringer i bekendtgørelsesudkastet, som høringssvarene har givet an-
Energistyrelsen
ledning til
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0002.png
1. Forenkling af tilskudssatserne
Glarmesterlauget, Glasindustrien, Grundfos og SYNERGI finder det positivt at til-
skudssatserne til udskiftning af vinduer og forsatsruder forenkles så der kun ydes
støtte til en slags vinduer, og at der ikke skelnes mellem arealer over og under 40
kvm.
Ministeriets bemærkninger
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for de positive tilkendegivelser og
for de indkomne høringssvar.
2. Bemærkninger vedrørende forsatsruder og tilskuds-
kriterier for vinduer
Glarmesterlauget og Glasindustrien bemærker at den foreslåede g-værdi for for-
satsvinduer på 0,6 er uhensigtsmæssig, da den udelukker 3-lagsenergiruder og 2-
lags energiruder med lamineret glas. En grænse på 0,5 ville sikre at disse to typer
ligeledes ville kunne opnå tilskud.
Glasindustrien anfører i forlængelse heraf at det i stedet for g-værdi ville være rele-
vant at stille krav til vinduernes LT-værdi (Lystransmittans % iht. DS/EN 410).
Københavns Kommune finder, at det kan være vanskeligt at dokumentere vinduets
U-værdi efter renoveringen, fordi en stor del vil afhænge af de eksisterende vin-
duer, hvis U-værdi er udokumenteret. Københavns Kommune foreslår i stedet, at
der stilles funktionelle krav til vinduet efter renoveringen, f.eks. krav om udluftnings-
ventiler og tæthed. På grund af vanskelighederne med at fastsætte u-værdien på
det oprindelige vindue, foreslås at kravet alene omfatter den nye del af vinduet.
VinduesIndustrien er enige i, at tilskudskriterierne for vinduer forenkles ved ikke at
differentiere mellem flere energiklasser, men mener dog, at det bør være energi-
klasse 1 der bibeholdes, da denne er den mest omkostningseffektive set i forhold til
de boliger vinduerne indbygges i. VinduesIndustrien henviser i forlængelse heraf til,
at det ikke giver dokumenterbare ekstra energibesparelser for bygningsejere at
vælge vinduer i en energiklasse, der ligger over mindstekravene ved vinduesud-
skiftning i bygningsreglementet.
Ministeriets bemærkninger
Krav til vinduer
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at der er ønske om at tage
hensyn til at forsatsruder med 3-lagsenergiruder. Ministeriet tager dette til efterret-
ning og ændrer kravet for ruden i forsatsrammen til følgende i § 12, stk. 1, nr. 6: U-
Side 2/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0003.png
værdi på maksimalt 1,2 W/m
2
K samt g-værdi (solvarmetransmittans) på minimum
0,5. Dette ændres, for at tiltaget kan inkludere 3-lagsenergiruder, som er mere
energieffektive end 2-lagsenergiruder, men ikke kan overholde kravet om ≥ 0,6.
Ministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at indføre krav til lystransmittans, efter-
som det vil medføre ekstra arbejde for både ansøger og myndighed, uden at der fo-
rekommer en energimæssig besparelse.
Dokumentation af tykkelse/U-værdi
Ministeriet bemærker, at der ikke er vanskeligheder med at dokumentere U-værdier
før eller efter projektets gennemførelse. Værdien for vinduerne før renoveringen
fremgår af energimærket og indhentes automatisk af Energistyrelsen i forbindelse
med beregning af tilsagnets størrelse. U-værdi kravet til vinduet efter renoveringen
er udelukkende et krav til ruden i forsatsrammen (U
g
), og denne fremgår af oplys-
ninger fra rudeproducenten.
Forenkling af energiklasser
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvitterer for den positive tilkendegivelse af
forenklingen af energiklasser. Ministeriet fastholder, at der kun gives tilskud til vin-
duer i energiklasse 2, da disse vinduer giver den største energibesparelse for op-
varmning af boligen. Antallet af produkter i energiklasse 2 er firdoblet i løbet af Byg-
ningspuljens levetid, og ministeriet ønsker at understøtte denne udvikling.
3. Omfanget af de tilskudsberettigede tiltag
Københavns Kommune anfører, at byggeteknisk rådgivning bør være et krav og
være omfattet af de tiltag, det er muligt at opnå tilskud til under Bygningspuljen.
Ligeledes ser Københavns Kommune gerne, at etageboligejendomme med utids-
svarende fjernvarmeanlæg omfattes af tilskudsordningen, da energisparepotentia-
let ved renovering af disse er stort.
Københavns Kommune og Danske Bygningskonsulenter anfører, at der også fin-
des store energisparepotentialer i D-mærkede boligejendomme, og at en optime-
ring af driften af bygningerne oftest er lige så relevant i ejendomme med et bedre
energimærke end E, F eller G. Derfor bør D-mærkede ejendomme også kunne
opnå tilskud.
Glarmesterlauget og Glasindustrien bemærker, at udskiftning af hele vinduer med
komplette ramme-karm systemer anvender en stor mængde ressourcer og øger af-
faldsmængden sammenlignet med udskiftning af ruden alene, hvorfor det foreslås
at indføre en mulighed for tilskud til udskiftning af gamle termoruder til nye energi-
ruder i eksisterende ramme-karm systemer.
Side 3/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0004.png
EjendomDanmark anbefaler, at støtte fra energirenoveringspuljen undtages fra den
lejeretlige regel om, at støtte til energiforbedringstiltag i udlejningsejendomme skal
fratrækkes den forbedringsudgift, som en eventuelt lejetilpasning beregnes efter. I
forlængelse heraf foreslår EjendomDanmark, at der heller ikke i bekendtgørelsen
stilles krav om, at udlejere skal informere lejerne om dette.
EjendomDanmark vurderer, at det er unødigt indskrænkende, at bekendtgørelses-
udkastet lægger op til, at der ikke kan opnås støtte til energiforbedring af hulmure
og foreslår, at denne bygningsdel omfattes af de støtteberettigede tiltag.
EjendomDanmark finder, at støtteindsatsen til energiforbedringer af en bygnings
drift burde omfatte mere uprøvede løsninger med tilstrækkeligt energiforbedrings-
potentiale frem for alene at basere sig på de definerende og velkendte teknologiske
løsninger, som er oplistet i forslagets § 4, stk. 2, nr. 1.
VinduesIndustrien vurderer, at opdelingen i en pulje for varmepumper og en pulje
for energirenovering af klimaskærm ikke honorerer EU’s princip om Energy Effici-
ency First, da energimærke er en samlet vurdering af boligens energimæssige kva-
litet. VinduesIndustrien anbefaler derfor at fjerne de produktrettede tilskud og alene
meddele tilskud på baggrund af, om en boligejer er i stand til at løfte boligens sam-
lede energimærke. Dette vil desuden gøre tilskuddet produkt- og teknologineutralt.
Dansk Erhverv ønsker et energieffektiviserings- og elektrificeringsfradrag i stedet
for en tilskudspulje til energirenoveringer, da disse er tunge at administrere og
medfører stop-go effekter, da investeringer i den grønne omstilling bliver udskudt,
indtil der kan opnås tilskud.
Flow Loop foreslår, at energirenoveringspuljen udstrækkes til også at dække tilskud
til recirkulerende brusere.
Grundfos og SYNERGI opfordrer til, at puljen fremover udvides, så den yder tilskud
til projekter, der fremmer digitalisering, bygningsautomatik, installationer og fleksibi-
litet, herunder eksempelvis cirkulationspumper.
Ministeriets bemærkninger
Krav om byggeteknisk rådgivning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ikke fremsætte krav om byggeteknisk
rådgivning, da langt de fleste projekter er små og overskuelige. Det vil i disse til-
fælde ikke give projekterne større kvalitet, men blot forøge omkostningerne.
Utidssvarende varmefordelingsanlæg
Ministeriet kvitterer for opfordringen til at støtte projekter, der fremmer digitalisering,
bygningsautomatik og installationer. Ministeriet vil lade det indgå i overvejelserne
Side 4/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0005.png
samt den løbende dialog om potentielle energibesparelser, men har på nuværende
tidspunkt ikke datagrundlaget til at imødekomme forslaget.
D-mærkede ejendomme
Ministeriet anerkender, at der er besparelsespotentiale i D-mærkede ejendomme.
Det er et politisk ønske, besluttet af forligskredsen tilbage i 2021, at puljemidlerne
skal tilskynde projekter, som giver de største energibesparelser, og som løfter iso-
leringsevnen i de dårligste bygninger til helårsbeboelse. Derfor er det valgt at mål-
rette mod huse med energimærkerne E, F og G.
Udskiftning af rude frem for hele vinduer
Ministeriet vurderer, at energibesparelsen ved at udskifte ruden i stedet for hele
vinduet er for lille, da de fleste eksisterende vinduesrammer ikke er forberedt til en
højisolerende 3-lags rude.
Fratrække tilskud i udlejningsejendomme
Ministeriet vurderer, at forslaget om, at § 10, stk. 6 ændres, således at ejere af ud-
lejningsejendomme ikke er forpligtede til at fratrække tilskuddet i forbedringsudgif-
ten, hvoraf der beregnes en eventuel lejeforhøjelse, ikke er i overensstemmelse
med ordningens formål.
Ministeriet vurderer, at anvendelsen af tilskud til at øge indtjeningen på udlejnings-
ejendomme ikke er en del af puljens oprindelige formål. Ministeriet anser det såle-
des ikke som hensigtsmæssigt at gøre det valgfrit for ejere af udlejningsejen-
domme at fratrække tilskuddet i den forbedringsudgift, hvoraf en evt. lejeforhøjelse
beregnes.
Uisolerede hulmure
Ministeriet vurderer, at besparelsespotentialet i uisolerede hulmure er så stort, at
det ikke kræver offentlig støtte. Omkostningerne til hulmursisolering er oftest tjent
hjem over en kortere årrække. Derfor er det ikke omfattet af støtte fra energireno-
veringspuljen, da tilskuddet ikke vil have en tilskyndende effekt.
Samling af varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen på ny
Ministeriet kvitterer for forslaget om at samle varmepumpepuljen og energirenove-
ringspuljen på ny, samt at yde tilskud på baggrund af et løft af boligens energi-
mærke frem for produktrettede tilskud.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at opsplitningen blev besluttet med Kli-
maaftale om grøn strøm og varme 2022 for at reducere eventuelle stop-go-effekter,
gøre puljerne mere enkle at søge og nedbringe sagsbehandlingstiden for ansøgnin-
ger om konverteringer.
Erstatte puljen med fradrag mv.
Side 5/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0006.png
I forhold til forslag om at erstatte tilskudspuljen med et energieffektiviserings- og
elektrificeringsfradrag, tilføje tilskud til digitalisering, bygningsautomatik, cirkulati-
onspumper, recirkulerende brusere og inkludere anden ny teknologi, skal ministe-
riet hermed kvittere for forslagene. Ministeriet bemærker fsva. omdannelsen til en
fradragsordning, at det følger af politiske aftaler, at der skal etableres tilskud til
energirenoveringer i bygninger.
4. Kontrol og tilsyn
Ifølge EjendomDanmark mangler der proportionalitet i kontrolbestemmelserne i be-
kendtgørelsesudkastet. EjendomDanmark finder, at hjemmel til adgang uden rets-
kendelse i private ejendomme, samt hjemmel til en generel adgang til at gennemse
virksomheders regnskaber strider imod reglerne om boligens ukrænkelighed og
brevhemmeligheden. Behovet for fysisk kontrol vurderes at være unødvendigt, hvis
ansøgeren kan fremlægge den påkrævede dokumentation.
EjendomDanmark foreslår, at der i strafbestemmelsen fastsættes regler om bøde-
størrelsen.
Ministeriets bemærkninger
Adgangshjemlen
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bekymringen for, at tilsyns-
hjemlerne er for vidtrækkende i forhold til formålet. Ministeriet bemærker, at be-
kendtgørelsesforslagets bestemmelse om adgang uden retskendelse alene angår
adgang til virksomheder, der har opnået tilsagn. Der er således ikke hjemmel til ad-
gang uden retskendelse i private boliger.
Samtidig er det en forudsætning for at benytte adgangshjemlen, at adgangen til de
fysiske installationer og konstruktioner skønnes nødvendig for at tilvejebringe op-
lysninger til brug for kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelsen.
Ministeriet bemærker i forlængelse heraf, at behovet for fysisk kontrol således vil
bero på en konkret og individuel vurdering.
Fastsatte bødestørrelser
Til forslaget om at fastsætte regler om bødestørrelsen, skal ministeriet kvittere for
forslaget og bemærke, at bødeniveauet afhænger af sagens omstændigheder, her-
under særligt størrelsen af den uberettigede vinding. Dermed er det ikke muligt el-
ler hensigtsmæssigt på forhånd at fastsætte bødeniveauer for eventuelle overtræ-
delser.
Side 6/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0007.png
5. Øvrige bemærkninger vedrørende bekendtgørelses-
udkastet
Københavns Kommune mener, at efterisolering af tag/tagrum stiller så høje krav til,
at der sikres tilstrækkelig ventilation af tag/tagkonstruktion, at der bør være krav om
byggeteknisk rådgivning til dette. Alternativt at der som minimum stilles krav om, at
efterisolering af tag/tagrum udføres i overensstemmelse med ”SBI-anvisning 273 –
Tage”.
Danske Bygningskonsulenter mener, at der mangler styring med, at der opnås en
passende isoleringsevne ved at ændre kravene om isolering fra en u-værdi til en
isoleringstykkelse. Det vil eksempelvis være muligt at vælge en mineraluld med
dårligere lambda-værdi, end kravene er beregnet ud fra, ligesom det heller ikke er
muligt at vælge et tyndere, men mere effektivt isoleringsmateriale.
EjendomDanmark mener, at der bør fastsættes rammer for opdeling af puljen på
flere ansøgningsrunder af hensyn til ansøgernes muligheder for at tilpasse og plan-
lægge ansøgninger.
EjendomDanmark vurderer, at det er problematisk, at bekendtgørelsesudkastet gi-
ver Energistyrelsen mulighed for at fastsætte yderligere krav til ansøger i forbin-
delse med tilsagn om tilskud, herunder afrapporteringer, tidspunkter og ekstra do-
kumentationskrav.
EjendomDanmark efterlyser en nærmere definition af begrebet overkompensation,
eller at reglerne om overkompensation udgår. EjendomDanmark mener, at det er
disproportionalt, at et tilsagn kan nedsættes i tilfælde, hvor ansøger har skaffet sig
mulighed for at opnå samme resultater billigere eller mere effektivt end oprindeligt
skønnet.
EjendomDanmark finder, at bekendtgørelsen generelt er formuleret på en måde,
der gør reglerne utilgængelige og uforståelige, og anbefaler, at bekendtgørelsen
gennemskrives for at øge tilgængeligheden og overblikket over de enkelte krav.
EjendomDanmark og Danske Bygningskonsulenter har en række forslag til steder,
hvor bekendtgørelsen kan gøres mere sprogligt tilgængelig, som ikke gennemgås i
detaljer i høringsnotatet.
EjendomDanmark efterlyser en forældelsesfrist for Energistyrelsens mulighed for at
træffe afgørelse om bortfald af tilsagn.
Side 7/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0008.png
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation opfordrer til, at det præciseres,
hvilket tilskud, der kan opnås til energimærkning i forbindelse med ansøgning om
tilsagn om tilskud til energirenoveringsprojekter over 10.000 kr., da der ikke fremgår
yderligere beløbsgrænser i bekendtgørelsesforslagets § 16.
Grundfos mener, at der bør være et dokumentationskrav til indregulering af bygnin-
gens varmesystem, hvis man benytter varmepumpepuljens midler.
Ministeriets bemærkninger
Krav om byggeteknisk rådgivning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil med energirenoveringspuljen give bolig-
ejere incitament til at gennemføre energiforbedringsprojekter. Projekterne skal ud-
føres af CVR-registrerede virksomheder. Deres faglighed i støttede så vel som
ikke-støttede projekter skal sikre, at projekterne udføres i overensstemmelse med
gældende regler og anvisninger.
U-værdi
Ministeriet har kunnet konstatere, at det har været besværligt for boligejere at doku-
mentere krav til U-værdien efter energirenoveringsprojektets udførelse. Dette har
medført, at Energistyrelsen i mange tilfælde har måttet efterspørge yderligere op-
lysning med forlænget sagsbehandlingstid til følge.
Ministeriet har forelagt forslag til forenklinger af reglerne for efterisolering af tage,
lofter, vægge og gulve for flere parter i isoleringsbranchen, og forenklingerne er her
blevet modtaget meget positivt. Ved udvendig efterisolering af ydervæg er det mu-
ligt at benytte et mere effektivt isoleringsmateriale og dokumentere U-værdi ved be-
regning, hvis man ønsker en tyndere isolering, end tykkelseskravet angiver.
Rammer for puljeåbninger
Ministeriet bemærker til forslaget om rammer for opdeling af puljeåbninger, at tids-
punktet for åbning af ansøgningsrunderne afhænger af praktiske forhold hos Ener-
gistyrelsen. Bekendtgørelser og it-systemer skal fx være klar til at håndtere den
store sagsmængde, der følger. Da der er afsat penge på finansloven, som skal ud-
møntes inden for det pågældende år, vil det dog altid være givet, at der er mindst
én puljeåbning årligt.
Ministeriet bemærker, at oplysninger om forestående puljeåbninger offentliggøres
på statens-tilskudspuljer.dk forud for åbningen, ligesom der annonceres for puljeåb-
ningen på SparEnergi.dk. Det er desuden muligt at skrive sig op til et nyhedsbrev
på Sparenergi.dk og dermed få direkte besked, når en kommende puljeåbning an-
nonceres.
Energistyrelsens mulighed for at fastsætte yderligere ansøgningskrav
Side 8/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0009.png
Ministeriet bemærker, at der kan opstå behov for yderligere fastlæggelse af vilkår
efter tilsagnet er meddelt. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at fjerne denne ad-
gang. Behovet kan opstå af hensyn til praktiske udfordringer med IT, kontrol og
stikprøver, tilpasning af fejlbehæftede tilsagnsbreve og lignende.
Overkompensation
I forhold til overkompensation skal ministeriet bemærke, at det er en forudsætning
for ordningen og brugernes tillid til administrationen, at der alene sker udbetaling af
det beløb, som en given ansøger er berettiget til.
Det er nødvendigt, at Energistyrelsen har hjemmel til at nedsætte beløbet i det til-
fælde, hvor en ansøger er meddelt et tilsagn efter satserne for ikke-momsregistre-
rede virksomheder, men viser sig at være momsregisteret, og således alene er be-
rettiget til en lavere tilskudssats. Desuden kan man aldrig få udbetalt mere i støtte
end de faktiske udgifter til projektet, og alt over dette beløb vil derfor også anses
som overkompensation.
Sproglig tilgængelighed
Ministeriet kvitterer for de konkrete forslag til, hvordan bekendtgørelsen kan gøres
mere sprogligt tilgængelig. Ministeriet noterer sig forslaget i forbindelse med evt. ju-
steringer, der måtte komme af ordningen.
Bortfald af tilskud
Ministeriet bemærker, at bekendtgørelsens bestemmelse af helt eller delvist bort-
fald af tilskud allerede oplister de tilfælde, hvor Energistyrelsen kan give helt eller
delvist afslag på en ansøgning om udbetaling. En sådan afgørelse vil naturligt med-
deles i forlængelse af en ansøgning, hvorfor forslaget om at indføre en forældelses-
frist herfor, ikke vurderes at være relevant.
Obligatorisk indregulering af varmepumper
Ministeriet kvitterer for forslaget om obligatorisk indregulering af varmepumper i for-
bindelse med tilskud fra varmepumpepuljen.
6. Ændringer i bekendtgørelsesudkastet, som hørings-
svarene har givet anledning til
Der er foretaget følgende ændringer og præciseringer i bekendtgørelsesudkastet:
Kapitel 3 om afgørelse om fyldestgørende ansøgning og tilsagn om tilskud
Rettelse af henvisning i § 11, stk. 1, så der henvises til § 4, stk. 1, nr. 2, i stedet for
nr. 3, som ikke findes.
Side 9/10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 397: Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen
2742371_0010.png
§ 12, stk. 1, nr. 6 ændres til:
”…
samt g-værdi (solvarmetransmittans) på mini-
mum 0,5.”
i stedet for minimum 0,6.
Side 10/10