Fra:
Lars Abel <[email protected]>
Sendt:
2. august 2023 11:42
Til:
'Maj-Britt Habek Vöge' <[email protected]>; 'Christa Winther Børsting' <[email protected]>
Cc:
'Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet' <[email protected]>; 'Jesper Færch Christensen' <[email protected]>;
'Jesper Ditlefsen' <[email protected]>;
'Lars Abel'
Emne:
Anbefaling af aktuel "gennemlysning" af alle projektforslag og alternative forslag, som indgår i de
kommunale varmeplaner.
Til KEF-minister Lars Aagaard og NEKSTs sekretariat,
Objektiv/neutral ”gennemlysning” / genberegning af alle de fjernvarmeprojektforslag og de alternative
forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale
varmeplaner
Varmepumpeindustrien anbefaler, at der som led i prioriteringen af fremtidige varmeløsninger sker en
objektiv/neutral ”gennemlysning” / genberegning af alle de fjernvarmeprojektforslag og de alternative
forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale varmeplaner.
Hovedmålet er at sikre den grønne omstilling via en hurtig afvikling af naturgassen og etablering af en
sikker og stabil fremtidig bæredygtig varmeforsyning for hele Danmark. Klimarådet har tilsvarende
anbefalet, at der sker en klar prioritering. Rette varme på rette sted !
Klart overblik i beslutningsprocessen og klar besked til borgerne haster
I løbet af efteråret 2023 er det stillet i udsigt, at alle kommuner får afsluttet deres varmeplaner. I mange
kommunale varmeplaner er 2028 sat som sidste frist for udrulning af fjernvarmeprojekter. Derfor er det
vigtigt med et overblik over, hvad der sker på ”den korte bane” (inden 2028) , og den lidt længere
bane (efter 2028).
Det er vigtigt, at den enkelte borger er i stand til at få klar besked om hans/hendes konkrete situation, så
man er i stand til på et rimeligt sikkert privatøkonomisk grundlag at træffe sine (kvalificerede) beslutninger.
Den aktuelle situation skaber stor usikkerhed og manglende gennemsigtighed for de berørte borgere.
Det er vigtigt, at politikere, myndigheder o.a. har et helt aktuelt og klart overblik over de
samfundsøkonomiske, brugerøkonomiske og klimaøkonomiske konsekvenser af den nu foreliggende
varmeplanlægning. Nogle steder opleves allerede, at f.eks. besluttede fjernvarmeprojekter sættes i bero (af
forskellige årsager), ligesom der i nogle projekter er fejl eller misforståelser (pga. manglende indblik i de
faglige forudsætninger, som gælder for den foreslåede varmeforsyningsløsning).
Økonomiske og faktuelle forudsætninger ændrer sig hastigt i forhold til beslutningstidspunktet
Mange projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner bygger på økonomiske og faktuelle
forudsætninger, som med den oplevede udvikling har ændret sig / vil ændre sig meget hastigt i forhold til,
da forslagene blev dimensioneret, beregnet og besluttet. Ofte har det været marginale økonomiske
forskelle, der har medført politiske beslutninger, som dermed i dagens virkelighed pludselig viser sig at
være nødvendige at revidere. Staten har på det seneste selv foretaget genberegninger af meget store
nationale klima- og energiløsninger, som viser sig at have meget alvorlige og store uønskede konsekvenser.
Tilsammen udgør den kommunale varmeplanlægning så store og langtrækkende investeringer, at enhver
tvivl om evt. fejlinvesteringer bør afprøves.