KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 388: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af Energinets forretningsplan og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 388
Offentligt

UDKAST

Side 1 af 56

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - Bilag 388

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenk-

ling af Energinets forretningsplan og justering af den økonomiske regule-

ring af den systemansvarlige virksomhed).

§1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som

senest ændret ved § 7 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, § 4 i lov nr. 923 af 18.

maj 2021 og § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 71, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »af den investerede kapital.«

§ 71, stk. 4, nr. 6, litra b,

udgår »forhøjelse til«, og »nettab og« ændres

til »nettab samt systemydelser og«.

§ 71, stk. 4, nr. 6, litra c,

efter »om« indsættes »beløbsmæssige«.

§ 71 a, stk. 2,

affattes således:

»Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal

offentliggøre forretningsplanen efter stk. 1 og samtidig indsende forret-

ningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren til orientering.«

§ 71 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub,

kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurde-

ring af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretnings-

planen, og som medfører meromkostninger.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 71 a, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »virksomhed, kan ansøge« til:

»virksomhed, dog ikke Datahub, kan på baggrund af en energifaglig vurde-

ring efter stk. 3, ansøge«, og »de aktiviteter som er beskrevet i forretnings-

planen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet

i forretningsplanen og som medfører meromkostninger.«.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 388: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om gasforsyning (Forenkling af Energinets forretningsplan og justering af den økonomiske regulering af den systemansvarlige virksomhed)

UDKAST

Side 2 af 56

7. I

§ 71 a, stk. 5,

der bliver stk. 6, indsættes efter »indhold,«: »om offent-

liggørelse,«, efter »stk. 2,«: »om processen vedrørende en energifaglig vur-

dering efter stk. 3,«, efter »indsende«: »en«, og efter »inddragelse af offent-

ligheden«: »i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter stk.

1.«

§ 71 a, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »ansøgning efter stk. 3,« til:

»ansøgning om tillæg efter stk. 4,«, »om inddragelse af offentligheden«

samt »og under hvilke forudsætninger« udgår, og »aktiviteter nævnt i for-

retningsplanen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er

beskrevet i forretningsplanen,«.

§2

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 423 af 19. april 2023, som

senest ændret ved § 1 i lov nr. 923 af 18. maj 2021 og § 1 i lov nr. 1594 af

28. december 2022, foretages følgende ændringer:

§ 37 d, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »af den investerede kapital«.

§ 37 d, stk. 4, nr. 5,

affattes således:

»Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder

a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkost-

ninger til balancering og

c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6«.

I § 37 e, indsættes som et nyt stykke:

»Stk.

Systemoperatør kan indhente klima-, energi- og forsyningsministe-

rens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som

medfører meromkostninger. Der skal ske inddragelse af offentligheden i for-

bindelse hermed«.

Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.

§ 37 e, stk. 1,

der bliver stk. 2, affattes således:

»Systemoperatør kan på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1,

ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye aktiviteter

og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.«

§ 37 e, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

UDKAST

Side 3 af 56

»Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til

indtægtsrammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning,

om konsekvens af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, indgår i ind-

tægtsrammen efter § 37 d.«

§ 37 e

indsættes efter stk. 3 som et nyt stykke:

»Stk.

Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug

for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2 for systemoperatørens reg-

ning.«

§ 37 e

indsættes efter stk. 4 som et nyt stykke:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler for systemoperatør vedrørende systemoperatørs mulighed for at indhente

klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter stk.

1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.«

§3

I lov nr. 2605 af 28. december 2021 om ændring af lov om elforsyning og

forskellige andre love (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillings-

krav for VE-elproduktion, justering af netvirksomheders økonomiske regu-

lering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt tv-ud-

styr m.v.) foretages følgende ændring:

1, nr. 61

ændres »§ 63 a, stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »§ 63 a, stk. 3, nr. 1 og

2,«.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Side

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Justering og forenkling af den økonomiske regulering af den, der vare-

tager systemansvarlig virksomhed i elsektoren.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Forenkling af økonomisk regulering af systemoperatør i gassektoren.

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at justere den økonomiske regulering af Energi-

nets systemansvarlige virksomhed, da den systemansvarlige virksomhed,

herunder Datahub, ikke hensigtsmæssigt kan underlægges en traditionel

indtægtsrammeregulering. Den systemansvarlige virksomhed adskiller sig

fra andre indtægtsrammeregulerede virksomheder, bl.a. ved at være en

drifts- og udviklingstung virksomhed med få fysiske anlægsaktiver, hvilket

på nogle områder nødvendiggør en anden tilgang til fastsættelse og justering

af indtægtsrammen.

Den nuværende økonomiske regulering af Energinets transmissionsvirk-

somhed i elsektoren og transmissionssystemejer i gassektoren forbliver

samtidig uændret.

Der foretages med lovforslaget en ændring af den økonomiske regulering af

Energinets systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren, så regulerin-

Side

gen dermed tydeligere afspejler den, der varetager systemansvarlig virk-

somhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektorens særlige karakter i

form af begrænsede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital, og det

forhold, at den systemansvarlige virksomhed og systemoperatør varetager

opgaver med et særligt samfundsøkonomisk fokus.

Energinet har ansvaret for den overordnede forsyningssikkerhed på el- og

gasområdet i Danmark. Som systemansvarlig virksomhed i el- og gassekto-

ren har Energinet bl.a. ansvar for den daglige drift og balancering af Dan-

marks energisystem, og skal gennem en sammenhængende og helhedsori-

enteret planlægning sørge for, at den overordnede infrastruktur er tilstræk-

keligt robust og fleksibel til at håndtere Danmarks behov for transport af

energi hver dag, samt bidrage til udviklingen af en klimaneutral energifor-

syning.

Samtidig betyder vejen frem mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 og det læn-

gere sigte mod klimaneutralitet samt behovet for at øge tempoet på udfas-

ningen af Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer, der er opstået ef-

ter Ruslands invasion af Ukraine, at Energinet ser ind i en fremtid, hvor

Energinets opgave som systemansvarlig virksomhed i el- og gassektoren

forventes at være af en ny skala og kompleksitet. Lovforslaget vil således

bl.a. muliggøre en mere fleksibel, hurtig og tidssvarende justering af ind-

tægtsrammen for de aktiviteter, Energinet udfører som hhv. systemansvarlig

virksomhed i elsektoren og systemoperatør i gassektoren, således at fastsæt-

telsen af indtægtsrammen bliver mere forudsigelig i forhold til de opgaver,

der skal varetages. Hermed muliggøres effektive og fremtidssvarende løs-

ninger i en energisektor, der er under hastig udvikling, hvor ikke kun natio-

nale, men også geopolitiske hensyn udenfor Danmarks grænser i stigende

grad spiller ind.

Lovforslaget indebærer for det første, at forrentningsgrundlaget i den nuvæ-

rende økonomiske regulering af Energinets systemansvarlig virksomhed i

el- og gassektoren præciseres, så Forsyningstilsynet får mulighed for at fast-

sætte et mere retvisende forrentningsgrundlag i forhold til Energinets sy-

stemansvarlige virksomheds risici. I tillæg til et beløb, der medfører forrent-

ning af den investerede kapital, vil en risikojusteret forrentning således også

kunne bestå af et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici.

Lovforslaget indebærer for den andet en præcisering af den økonomiske re-

gulering af Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren

med hensyn til omkostninger til systemydelser, nettab, nødforsyninger og

Side

balancering, dvs. ydelser der er nødvendige for at sikre en stabil og sikker

drift af el- og gassystemet og opretholdelsen af forsyningssikkerheden. Da

disse omkostninger er upåvirkelige på kort sigt, vanskelige at forudse og

ofte drevet af eksterne forhold, og først og fremmest styres af overordnede

samfundsøkonomiske hensyn, medfører præciseringen, at omkostningerne

undtages fra effektiviseringskrav.

Lovforslaget indebærer for det tredje en tydeliggørelse af Forsyningstilsy-

nets mulighed for at fastsætte regler om beløbsmæssige justeringer af ind-

tægtsrammen som følge af differencer. Differencer opstår, når Energinet en-

ten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige

indtægtsrammer. Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at bud-

gettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist. Med lov-

forslaget præciseres det, at vedrørende Energinets systemansvarlig virksom-

hed i el- og gassektoren, forrentes differencer ikke, hverken i forbrugernes

eller Energinets favør. Det skyldes, at for Energinets systemansvarlige virk-

somhed i el- og gassektoren er differencer i væsentlig grad drevet af van-

skeligt forudsigelige men nødvendige omkostninger til systemydelser, net-

tab, nødforsyninger og balancering, dvs. ydelser der sikrer en stabil og sik-

ker drift af el- og gassystemet og opretholdelsen af forsyningssikkerheden.

Differencer er således i vidt omfang drevet af forhold, der vanskeligt og

ikke hensigtsmæssigt kan styres præcist af Energinets systemansvarlige

virksomhed.

Lovforslaget indebærer for det fjerde en smidiggørelse af den økonomiske

regulering af Energinets systemansvarlige virksomhed i el- og gassektoren.

Med lovforslaget vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed i el- og

gassektoren kunne indhente ministerens energifaglige vurdering af nye ak-

tiviteter og aktivitetsændringer, som Forsyningstilsynet efterfølgende vil

kunne lægge til grund i forbindelse med fastsættelsen af en ny indtægts-

ramme på baggrund af realiserede meromkostninger. Dette sikrer dels en

mere fleksibel og hurtigere proces i forhold til tillæg til indtægtsrammen og

dermed smidiggøres muligheden for at varetage nye aktiviteter, en forenk-

ling af myndighedernes arbejdsgang og forbedring af muligheden for tilsyn,

samt en øget økonomisk sikkerhed for, at Energinets systemansvarlige virk-

somheds nye aktiviteter og aktivitetsændringer i el- og gassektoren vil

kunne dækkes af en efterfølgende indtægtsramme.

Lovforslaget indebærer derudover en række præciseringer vedrørende ram-

merne for driftsmæssige afskrivninger i forhold til aktiverede omkostninger

for IT-anlæg, håndtering af flaskehalsindtægter, samt at referencerammen

Side

for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode forventes

at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effektive og

tidssvarende driftsomkostninger for Energinets systemansvarlig virksom-

hed i el- og gassektoren, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Endelige medfører lovforslaget enkelte ændringer af mere præciserende og

opryddende karakter i lov om elforsyning, herunder en korrektion i § 63 a,

stk. 3, nr. 1 og 2, hvor ”forbrugeren” ændres til ”elkunden”.

2. Lovforslagets baggrund

Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen ”Fremtidssikret økono-

misk regulering af Energinet” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokra-

tiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed stiftet i henhold til lov nr.

1384 af 20. december 2004 om Energinet med det formål at sikre en effektiv

drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet

og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene.

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-

regulering. Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. de-

cember 2020 til en indtægtsrammeregulering. På det tidspunkt skelnede ind-

tægtsrammereguleringen på gasområdet ikke mellem transmissionssystem-

ejer og systemoperatør, idet systemoperatør på det tidspunkt var en integre-

ret del af Energinets gas-transmissionsselskab.

Efterfølgende har Energinet gennemgået en omorganisering, der på gasom-

rådet har medført en selskabsmæssig spaltning af Energinets transmissions-

selskab til to enheder: transmissionssystemejer og systemoperatør. Parallelt

hermed er gasområdets systemoperatør blevet sammenlagt med Energinets

eksisterende systemansvarlige virksomhed på elområdet til en samlet enhed

for systemansvar.

I forbindelse med Forsyningstilsynets forberedende arbejde til udstedelse af

bekendtgørelse om indtægtsramme og reguleringsregnskab for den, der va-

retager systemansvarlig virksomhed, fremgik det imidlertid, at indtægtsram-

mereguleringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang gav Forsyningstilsynet

en klar mulighed for at tage hensyn til den, der varetager systemansvarlig

Side

virksomhed i elsektoren og systemoperatøren i gassektorens særlige karak-

ter og økonomiske risici ved Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægts-

rammen.

Ved lov nr. 1594 af 28. december 2022 blev indtægtsrammeregulering ju-

steret til at afspejle Energinets omstrukturering, samtidig med at ministeren

fik bemyndigelse til at fastsætte virkningstidspunktet for indtægtsrammere-

guleringen for dermed at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig imple-

mentering, herunder særligt vedrørende indtægtsrammereguleringen af

Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet. Med be-

kendtgørelse nr. 1605 af 28. december 2022 om økonomisk regulering af

Energinet og dennes helejede datterselskaber blev det fastsat, at indtægts-

rammereguleringen fik virkning for indtægtsrammer fra 2023 for Energinets

transmissionsvirksomhed på elområdet og transmissionssystemejer på gas-

området, mens reguleringen for Energinets systemansvarlig virksomhed på

el- og gasområdet først får virkning for indtægtsrammer for 2024. Med hen-

syn til virkningstidspunktet for overgangen til en indtægtsrammeregulering

for den der varetager systemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på

elområdet og for systemoperatøren på gasområdet kan det dog ikke udeluk-

kes, at virkningstidspunktet bliver senere end 1. januar 2024 for at sikre til-

strækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering af indtægtsrammeregu-

leringen. Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet er

dermed underlagt hvile-i-sig-selv-regulering, der dermed tidligst udløber

med udgangen af 2023.

Siden stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energinet”

af 8. maj 2018, har energisektoren gennemgået en hastig udvikling, blandt

andet som følge af EU’s genopretningsplan efter Covid-19 og ønsket om at

styrke Danmarks forsyningssikkerhed og uafhængighed af fossil energi fra

Rusland og andre stater.

Aktuelt har bl.a. følgende aftaler væsentlig betydning for Energinets rolle i

den accelererede grønne omstilling, og dermed behovet for en fremadsynet

økonomisk regulering af Energinet: ”Klimaaftale for energi og industri mv.

2020 af 22. juni 2020”, mellem Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Aftalen med-

fører, at Danmark står foran en ambitiøs udbygning af grøn energi og en

markant satsning på fremtidens grønne teknologier, såsom CO2-fangst og

Power-to-X, samt etablering af verdens første energiøer. I ”Klimaftale om

Side

grøn strøm og varme 2022” af 25. juni 2022, mellem regeringen (Socialde-

mokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Al-

ternativet og Kristendemokraterne, fastslår parterne, at Danmark og Europa

skal være sikrere og grønnere, og at det bl.a. skal ske gennem en øget ud-

nyttelse af Danmarks havvindpotentiale, samt en mere proaktiv udbygning

af transmissionsnettet. Med ”Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW

havvind og Energiø Bornholm” af 30. maj 2023 mellem regeringen (Social-

demokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal

Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,

Dansk Folkeparti og Alternativet omsættes målsætninger fra Klimaftale om

grøn strøm og varme 2022 endvidere til konkrete projekter, der i stor skala

kan accelerere den grønne omstilling.

3.1. Justering og forenkling af den økonomiske regulering af den, der

varetager systemansvarlig virksomhed i elsektoren.

3.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 71, stk. 1 i lov om elforsyning,

at priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, fastsættes i overensstemmelse med en ind-

tægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den

pågældendes aktiviteter med henblik på dækning af omkostninger ved en

effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.

I bemærkningerne til § 71, stk. 2, vedrørende indtægtsrammen, uddybes det,

at indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en

forrentningsramme, således at omkostningsrammen rummer driftsomkost-

ninger og anlægsomkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger, jf.

Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 33.

Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 1, vedrørende hvilke indtægter, der

omfattes af en indtægtsramme, fremgår det endvidere, at det forudsættes, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår

i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed, Folke-

tingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 35.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 2, vedrørende

omkostningsrammen, at det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter reg-

ler om, at driftsomkostninger opgøres som de gennemsnitlige driftsomkost-

Side

ninger over en periode. Det forventes herudover, at Forsyningstilsynet fast-

sætter perioden under hensyn til, at driftsomkostningerne i første regule-

ringsperiode bedst muligt er et udtryk for de effektive driftsomkostninger,

Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 35.

Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 3, uddybes det vedrørende fastsæt-

telse af forrentningsrammen, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om,

hvilke aktiver der vil være omfattet af forrentningsrammen, og hvordan for-

rentningsrammen skal udformes. I forhold til forrentningsrammen vil den

sikre, at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig

virksomhed, får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning, jf.

Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 39.

Af bemærkningerne til § 71, stk. 4, nr. 4 vedrørende Forsyningstilsynets

mulighed for at fastsætte effektiviseringskrav, fremgår det endvidere, at om-

kostninger til systemydelser vil være undtaget effektiviseringskrav, da der

er tale om ikkepåvirkelige omkostninger, jf. Folketingstidende 2020-21, A,

L 99 som fremsat, 39.

Efter § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, fastsætter Forsyningstilsynet nærmere regler

om beregning og justering af indtægtsrammen, herunder om forhøjelse til

dækning af omkostninger nettab. Det fremgår af bemærkningerne til be-

stemmelsen, at metoden til dækning af omkostninger til nettab forudsættes

at blive udmøntet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed

eller systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har incitament til at

begrænse nettab på kort og langt sigt ud fra et samlet samfundsøkonomisk

sigte. Det vil være op til Forsyningstilsynet at fastsætte metoden for, hvor-

dan omkostninger til dækning af nettab indregnes, så den tager højde for

graden af påvirkelighed af omkostninger til nettab, jf. Folketingstidende

2020-21, A, L 99 som fremsat, 41.

Efter § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, fastsætter Forsyningstilsynet nærmere regler

om beregning og justering af indtægtsrammen, herunder om justeringer som

følge af differencer efter nr. 7. Det fremgår uddybende af bemærkningerne

til bestemmelsen, § 71, stk. 4, nr. 7, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der

ikke opnås forrentning ved differencer i den, der varetager transmissions-

virksomheds eller systemansvarlig virksomheds, favør. Derved vil reglerne

blive udformet, således at den, der varetager transmissionsvirksomhed eller

systemansvarlig virksomhed, får incitament til at begrænse differencerne og

Side

afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn til tarifstabilitet, jf. Folke-

tingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 41.

Det følger endvidere af § 71 a, stk. 1, at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub, forud for hver reguleringsperiode skal ud-

arbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, og hvordan aktiviteterne sikres gennem-

ført. Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbej-

delse af forretningsplanen. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og forsynings-

ministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentlig-

heden, og afgiver en udtalelse om planen., jf. § 71 a, stk. 2. Af bemærknin-

gerne til§ 71 a, stk. 1, fremgår det, at det på grundlag af forretningsplanen

vil være muligt for den systemansvarlige virksomhed at ansøge Forsynings-

tilsynet om tillæg til indtægtsrammen. Forretningsplanen skal således sikre

mulighed for, at selskabet fortsat kan varetage sine opgaver ud fra sam-

fundsøkonomiske prioriteringer, og samtidig sikre en større transparens om

selskabets aktiviteter, og hvordan disse sikres gennemført.

Det bemærkes, at som udgangspunkt er aktiviteter i relation til Datahub til-

lige systemansvarlig virksomhed. Når begrebet systemansvarlig virksom-

hed nævnes, dækker det således også Datahub, medmindre det konkret er

undtaget, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 32. Med hen-

syn til begrebet Datahub henvises til definitionen i § 5, nr. 2, i lov om elfor-

syning. Det fremgår af bemærkninger til § 71 a, stk. 1, at bestemmelsen ikke

gælder ikke for Datahub. Baggrunden for dette er, at ændringer i Datahubs

aktiviteter og opgaver i stedet vil kunne håndteres på anden vis, f.eks. gen-

nem rekalibrering, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 42.

Endvidere fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren nærmere reg-

ler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for indsendelse af

planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under regu-

leringsperioden og om inddragelse af offentligheden, jf. § 71 a, stk. 5. Be-

myndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed

og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan efter § 71 a, stk. 3, an-

søge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1,

for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen. Bemærkningerne til

bestemmelsen præciserer, at tillæg til meromkostninger for aktiviteter

Side

nævnt i forretningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet, jf.

Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 43.

Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, her-

under om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskri-

delse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke

forudsætninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen

kan indgå i indtægtsrammen efter § 71, jf. § 71 a, stk. 6. Denne bemyndi-

gelse er udmøntet ved bekendtgørelse om indtægtsramme og regulerings-

regnskab for den, der varetager systemansvarlig virksomhed.

Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov nr. 2211 af 29.

december, § 4, stk. 6, som ændret ved lov nr. 1594 af 28. december 2022, §

5, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunk-

tet for virkningen af ovenstående regler, herunder at ministeren kan fast-

sætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter. Det

fremgår endvidere, at de hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil

klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virknin-

gen. Det uddybes i bemærkningerne, at med hensyn til virkningstidspunktet

for overgangen til en indtægtsrammeregulering for den der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, herunder Datahub, på elområdet og for system-

operatøren på gasområdet kan det dog ikke udelukkes, at virkningstidspunk-

tet bliver senere end 1. januar 2024 for at sikre tilstrækkelig tid til en hen-

sigtsmæssig implementering af indtægtsrammereguleringen. Ministerens

bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1605 af 28 december

2022 om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede dattersel-

skaber. Heri er det fastsat, at indtægtsrammereguleringen har virkning for

indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirksomhed på elom-

rådet og transmissionssystemejer på gasområdet, mens indtægtsrammeregu-

leringen for Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet

får virkning for indtægtsrammer for 2024. Energinets systemansvarlig virk-

somhed på el- og gasområdet er dermed underlagt hvile-i-sig-selv-regule-

ring, der tidligst udløber med udgangen af 2023.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Energinet varetager transmissions- og systemansvarlig virksomhed i elsek-

toren. Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-

selv-regulering. Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29.

december 2020, til en indtægtsrammeregulering, hvor Forsyningstilsynet

samtidig bemyndiges til at udstede nærmere regler om fastsættelse af ind-

tægtsrammer, herunder om beregning og justeringer af indtægtsrammen.

Side

I forbindelse med Forsyningstilsynets efterfølgende arbejde med udmønt-

ning af indtægtsrammereguleringen vedrørende Energinets systemansvarlig

virksomhed i elsektoren, fremgik det imidlertid, at indtægtsrammeregule-

ringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt omfang giver Forsyningstilsynet en klar

mulighed for at tage hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksom-

heds særlige karakter og økonomiske risici , der følger af begrænsede mate-

rielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital samt opgaver med et særligt

samfundsøkonomisk sigte.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering,

at det er nødvendigt at foretage en række lovgivningsmæssige justeringer til

indtægtsrammereguleringen af den, der varetager systemansvarlig virksom-

hed. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at en præ-

cisering og forenkling af den økonomiske regulering, herunder rammer ved-

rørende forrentningsgrundlag, nettab, differencer, samt forretningsplanen

vil sikre en tydeliggørelse af Forsyningstilsynets lovgivningsmæssige ram-

mer og mulighed for i den konkrete udmøntning af reguleringen at tage de

nødvendige hensyn til den, der varetager systemansvarlig virksomheds sær-

lige karakter og økonomiske risici.

Der er herunder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at i

forhold til forrentningsrammen vil forrentningsgrundlaget skulle sikre, at

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, får mulighed for at opkræve

en risikobaseret forrentning. I praksis indebærer dette, at i tillæg til et beløb

til forrentning af den investerede kapital, skal et beløb, der kompenserer for

driftsmæssige risici, kunne indgå.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der er be-

hov for en tydeliggørelse af, at nettab og systemydelser skal opfattes som

ikkepåvirkelige omkostninger og derfor ikke omfattet af effektiviserings-

krav. Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan

påvirkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt ef-

fektiviseringspotentiale. Det skyldes, at efter Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets vurdering har den, der varetager systemansvarlig virksom-

hed ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke en hensigtsmæssig mu-

lighed for på kort sigt gennem driften at reducere omkostninger til system-

ydelser og nettab, dvs. ydelser der er nødvendige for at sikre en stabil, sikker

og optimal drift af elsystemet og opretholdelsen af forsyningssikkerheden.

Yderligere ønsker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at undgå dob-

beltregulering med hensyn til optimering af nettab, da optimering af nettab

Side

allerede er et element i ministerens godkendelse af Energinets investeringer

efter lov om Energinet. Således er det Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets vurdering, at lov om Energinet allerede i al væsentlighed sikrer op-

timering af nettab i Danmarks elsystem.

Differencer opstår, når der gennem tarifferne enten opkræves for meget eller

for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer. Differencer

er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller for-

udse tarifindtægter helt præcist. Differencer i forbrugernes favør skal betales

tilbage. For den, der varetager systemansvarlig virksomhed, er differencer i

væsentlig grad drevet af de ovenfor beskrevet nødvendige og ikkepåvirke-

lige omkostninger til systemydelser og nettab. På den baggrund er det

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i afvejningen mel-

lem på den ene side et selskabsøkonomisk incitament til at begrænse diffe-

rencer og afvikle dem hurtigst muligt, og på den anden side et hensyn til

tarifstabilitet og den, der varetager systemansvars begrænsede kapitalgrund-

lag, er det mest hensigtsmæssigt at sikre, at differencer ikke forrentes, hver-

ken i forbrugernes eller den, der varetager systemansvarlig virksomheds, fa-

vør.

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs forret-

ningsplan er med til at sikre et fremadsynet element i den økonomiske regu-

lering, mens der samtidig er transparens om selskabets aktiviteter. Der er

imidlertid efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering behov

for at forenkle processer og kadencer i forbindelse hermed, så der sikres

tilstrækkelig fleksibilitet til, at selskabet vil kunne igangsætte nye aktiviteter

hurtigere. Forretningsplanen skal derfor i højere grad minde om Energinets

langsigtede udviklingsplan, der kendes fra systemansvarsbekendtgørelsen,

§ 12. Den langsigtede udviklingsplan er en plan, hvor Energinet beskriver

den strategiske retning for udviklingen af el- og gastransmissionssyste-

merne, og leder frem til afdækning og vurdering af potentielle nye løsninger

for at fremme integrationen af vedvarende energi, sikre høj forsyningssik-

kerhed, indfri samfundsøkonomiske potentialer mv.

Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der

er behov for en præcisering af rammerne for driftsmæssige afskrivninger i

forhold til aktiverede omkostninger for IT-anlæg, samt håndtering af flaske-

halsindtægter. Ligeledes vurderes der at være behov for en præcisering af,

at driftsomkostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

forventes at opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at

Side

referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første regulerings-

periode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk

for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager

systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabs-

data. Dette skal bidrage til en fremtidssikret økonomisk regulering af den,

der varetager systemansvarlig virksomhed.

På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets samlede vurdering, at det samlede lovforslag vil bidrage til at sikre Ener-

ginet nødvendige og fremtidssikrede rammer til at kunne agere med tilstræk-

kelig agilitet i lys af fremtidens udfordringer og forventede opgaver med

bl.a. at indpasse havvind og anden VE-produktion af historisk stor skala,

fortsat sikre forsyningssikkerheden og sikre den grønne omstilling frem

mod opfyldelsen af Danmarks klimamål.

Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at oven-

stående justeringer af indtægtsrammereguleringen vil være i overensstem-

melse med stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regulering af Energi-

net” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for den, der varetager system-

ansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af dels et beløb, der medfører forrent-

ning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompenserer for drifts-

mæssige risici. Den foreslåede justering skal ses i sammenhæng med, at den,

der varetager systemansvarlig virksomhed kun i begrænset omfang besidder

anlægsaktiver eller egenkapital og lignende aktiver, der traditionelt indgår i

et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital. Det foreslåede vil

medføre, at der skabes lovgivningsmæssige rammer for, at Forsyningstilsy-

net ved fastsættelsen af en forretningsramme benytter et mere retvisende

grundlag for en risikobaseret forrentning, der i højere grad afspejler den, der

varetager systemansvarlig virksomheds driftsmæssige risici.

Lovforslaget præciserer endvidere, dels at aktiverede omkostninger for IT-

anlæg omfattes af begrebet driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med

Forsyningstilsynets fastsættelse af omkostningsrammen for den, der vareta-

ger systemansvarlig virksomhed, dels at Forsyningstilsynet også kan fast-

sætte regler om, hvordan flaskehalsindtægter indgår i den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, indtægtsramme.

Side

Lovforslaget indeholder endvidere en tydeliggørelse af, at Forsyningstilsy-

net fastsætter regler om, at driftsomkostninger for den, der varetager system-

ansvarlig virksomhed, opgøres som driftsomkostninger over en periode,

herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første

reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er

et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige

regnskabsdata.

Det foreslås endvidere at tydeliggøre, at omkostninger til nettab og system-

ydelser opfattes som ikkepåvirkelige omkostninger. Med ikkepåvirkelige

omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i en væsentlig

grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effektiviseringspotentiale.

Ikkepåvirkelige omkostninger omfattes ikke af effektviseringskrav efter den

gældende § 71, stk. 4, nr. 4. Den foreslåede præcisering har derfor til hensigt

at sikre, at nettab og systemydelser undtages fra effektiviseringskrav ved

Forsyningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager

systemansvarlig virksomhed.

Det foreslås samtidig at justere § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, vedrørende diffe-

rencer. Differencer opstår, når Energinet enten opkræver for meget eller for

lidt fra forbrugerne i forhold til den endelige indtægtsramme. Differencer er

uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller forudse

tarifindtægter helt præcist. Differencer i forbrugernes favør skal betales til-

bage. Den foreslåede ændring vil medføre, at differencer i forbrugernes fa-

vør ikke forrentes. Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at den sy-

stemansvarlige virksomheds differencer i overvejende grad drives af ikke-

påvirkelige omkostninger til systemydelser og nettab, hvilket gør differen-

cer vanskelige at undgå.

Yderligere forslås ændringer til bestemmelserne om den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, forretningsplan. De foreslå-

ede ændringer vil medføre en forenkling og smidiggørelse af processen for

tillæg til indtægtsrammen som følge af nye aktiviteter og aktivitetsændrin-

ger, der medfører meromkostninger for den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub.

Således foreslås en justering af § 71 a, stk. 2, der vil betyde, at forretnings-

planen indsendes til klima- energi- og forsyningsministerens orientering.

Side

Den foreslåede ændring vil medføre en forenkling og smidiggørelse af pro-

cessen, så den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Data-

hub, offentliggør forretningsplanen samtidig med, at klima-, energi- og for-

syningsministeren modtager planen til orientering. I den forbindelse skal

klima-, energi- og forsyningsministeren hverken afgive en udtalelse om pla-

nen eller påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.

Der foreslås samtidig at indsætte et ny stykke, hvorefter den, der varetager

systemansvarligvirksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-,

energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter

og aktivitetsændringer, der er er belyst i forretningsplanen og som medfører

meromkostninger.

Endvidere foreslås en ændring til § 71 a, stk. 3, der medfører, at Forsynings-

tilsynet får mulighed for at lægge klima-, energi- og forsyningsministerens

energifaglige vurdering til grund i forbindelse med fastsættelsen af tillæg til

indtægtsrammen.

Yderligere foreslås en justering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 71 a, stk.

5. Den foreslåede justering vil medføre en tydeliggørelse af klima-, energi-

og forsyningsministerens mulighed for at fastsætte nærmere regler om for-

retningsplanen, herunder om indhold og offentliggørelse, frist for indsen-

delse af planen til klima-, energi- og forsyningsminisiterens orientering, om

processen vedrørende klima-, energi- og forsyningsminisiterens energifag-

lig vurdering, om mulighed for at indsende en revideret forretningsplanen

under reguleringsperioden og om inddragelse af offentligheden i forbindelse

med den, der varetager systemansvarligvirksomhed, dog ikke Datahubs, ud-

arbejdelse af forretningsplanen.

Yderligere foreslås en justering af bemyndigelsesbestemmelsen i § 71 a, stk.

6. Den foreslåede justering vil medføre en tydeliggørelse af, at Forsynings-

tilsynet fastsætter nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahubs, ansøgning om tillæg til indtægtsrammen,

herunder hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændrin-

ger i forretningsplanen, kan indgå i indtægtsrammen. Den foreslåede æn-

dring vil desuden medføre, at Forsyningstilsynet bliver fritaget fra at skulle

fastsætte nærmere regler om inddragelse af offentligheden i forbindelse med

Forsyningstilsynets behandling af ansøgning vedrørende tillæg til indtægts-

rammen.

Side

3.2. Forenkling af økonomisk regulering af systemoperatør i gassekto-

ren.

3.2.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 d, stk. 1, i lov om gasforsy-

ning, at priser for ydelser fra transmissionssystemejer eller systemoperatør

fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet

fastsætter årligt indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller system-

operatør med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af

aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital. Af bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 47,

fremgår det, at med hensyn til forrentning skal indtægtsrammen indeholde

et beløb til forrentning af den investerede kapital for de omfattede aktivite-

ter. Den samlede forrentningsramme vil fremgå af afgørelse om indtægts-

rammen, jf. § 37 d, stk. 2.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til § 37 d, stk. 1, at omkostninger

til systemydelser vil være undtaget for effektiviseringskrav, da der er tale

om ikkepåvirkelige omkostninger, jf. Folketingstidende 2022-23 (2. sam-

ling), A, L 8 som fremsat, 64.

Efter § 37 d, stk. 4, nr. 5, fastsætter Forsyningstilsynet nærmere regler om

beregning og justering af indtægtsrammen, herunder om fradrag som følge

af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af

differencer efter stk. 4, nr. 6. Af bemærkningerne til § 37 d, stk. 4, nr. 6

fremgår det uddybende, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter

regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men at der ikke op-

nås forrentning ved differencer i transmissionsselskabers favør. Derved vil

reglerne blive udformet således, at transmissionsselskaber får incitament til

at begrænse differencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn

til tarifstabilitet samt tarifpåvirkning af samkøringslinjers konkurrencedyg-

tighed over for tredjepart, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som frem-

sat, 54.

Det følger endvidere af den gældende 37 e, stk. 1, at systemoperatør i for-

bindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstil-

synet om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvik-

ling, systemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af

tekniske kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning

af gas fra vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offentlighe-

den forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Side

Det følger af § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om,

hvordan meromkostninger som følge af ansøgning efter § 37 e, stk. 1, indgår

i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og frister

og om offentliggørelse. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det

uddybende, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at

meromkostninger som følge af projekter i ansøgningen efter den foreslåede

stk. 1 indgår i indtægtsrammen som tillæg i form af forventede meromkost-

ninger, såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at budgettet for meromkostnin-

gerne i forbindelse med de ansøgte aktiviteter er retvisende og aktiviteterne

er lovlige og hensigtsmæssige. Ved vurdering af lovligheden og hensigts-

mæssigheden skal der tages hensyn til resultatet af den forudgående offent-

lige høring, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 99 som fremsat, 55.

Endelig følger det af ikrafttrædelsesbestemmelserne i ændringslov nr. 2211

af 29. december, § 4, stk. 6, som ændret ved lov nr. 1594 af 28. december

2022, § 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om

tidspunktet for virkningen af ovenstående regler, herunder at ministeren kan

fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige tidspunkter.

Det fremgår endvidere, at de hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil

klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet for virknin-

gen. Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1605 af 28

december 2022 om økonomisk regulering af Energinet og dennes helejede

datterselskaber. Heri er det fastsat, at indtægtsrammereguleringen har virk-

ning for indtægtsrammer fra 2023 for Energinets transmissionsvirksomhed

på elområdet og transmissionssystemejer på gasområdet, mens indtægts-

rammereguleringen for Energinets systemansvarlig virksomhed på el- og

gasområdet først får virkning for indtægtsrammer for 2024. Energinets sy-

stemansvarlig virksomhed på el- og gasområdet er dermed underlagt hvile-

i-sig-selv-regulering indtil udløb af 2023.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Energinet er transmissionsselskab i gassektoren, og varetager herudover op-

gaven som systemansvarlig virksomhed. Koncernselskabsmæssigt er Ener-

ginets opgaver i gassektoren fordelt mellem rollen som transmissionssy-

stemejer og systemoperatør, hvorfor disse begreber benyttes i lov om gas-

forsyning.

Side

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at med lov

nr. 1594 af 28. december 2022, blev brintområdet omfattet af lov gasforsy-

ning og indgår i systemoperatørs udviklings- og planlægningsmæssige op-

gaver.

Energinet har siden sin etablering i 2005 været underlagt hvile-i-sig-selv-

regulering. Hvile-i-sig-reguleringen blev ændret ved lov nr. 2211 af 29. de-

cember 2020, til en indtægtsrammeregulering. Indtægtsrammereguleringen

bemyndiger Forsyningstilsynet til at udstede nærmere regler om fastsættelse

af indtægtsrammer, herunder om beregning og justeringer af indtægtsram-

men. På det tidspunkt skelnede indtægtsrammereguleringen på gasområdet

ikke mellem transmissionssystemejer og systemoperatør, idet systemopera-

tør på det tidspunkt var en integreret del af Energinets gas-transmissionssel-

skab.

Efterfølgende har Energinet gennemgået en omorganisering, der på gasom-

rådet har medført en selskabsmæssig spaltning af Energinets transmissions-

selskab til to enheder: transmissionssystemejer og systemoperatør. Parallelt

hermed er gasområdets systemoperatør blevet sammenlagt med Energinets

eksisterende systemansvarlige virksomhed på elområdet til en samlet enhed

for systemansvar.

I mellemtiden er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet imidlertid blevet

opmærksom på, at indtægtsrammereguleringens ordlyd ikke i tilstrækkeligt

omfang giver Forsyningstilsynet en klar mulighed for at tage hensyn til sy-

stemoperatørs særlige karakter og økonomiske risici, der følger af begræn-

sede materielle aktiver, arbejdskapital og egenkapital, og særlige samfunds-

økonomiske fokus.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at denne uklar-

hed vil kunne medføre en uhensigtsmæssig økonomisk regulering af sy-

stemoperatør, med deraf følgende negative samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

På den baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at det er nødvendigt at foretage en række lovændringer til indtægts-

rammereguleringen af systemoperatør. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet vurderer således, at der er behov for en forenkling og præcisering af

den økonomiske regulerings rammer, herunder vedrørende forrentnings-

grundlag, omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balancering,

håndtering af differencer, og processen for tillæg til indtægtsrammen. Det

Side

er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lovændringerne

vil sikre en tydeliggørelse af Forsyningstilsynets lovgivningsmæssige ram-

mer og mulighed for i den konkrete udmøntning af reguleringen at tage hen-

syn til systemoperatørs særlige karakter og økonomiske risici.

Der er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i for-

hold til forrentningsrammen vil forrentningsgrundlaget skulle sikre, at sy-

stemoperatør får mulighed for at opkræve en risikobaseret forrentning ved,

at i tillæg til et beløb til forrentning af den investerede kapital, skal et beløb,

der kompenserer for driftsmæssige risici kunne indgå.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at der er be-

hov for en tydeliggørelse af, at omkostninger til systemydelser, nødforsy-

ningsomkostninger og omkostninger til balancering skal opfattes som ikke-

påvirkelige omkostninger og derfor ikke omfattet af effektiviseringskrav.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan på-

virkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effek-

tiviseringspotentiale. Det skyldes, at efter Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering har systemoperatør ud fra et samfundsøkonomisk

perspektiv ikke en hensigtsmæssig mulighed for på kort sigt gennem driften

at reducere omkostninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og

omkostninger til balancering, dvs. ydelser der er nødvendige for en stabil,

sikker og optimal drift af det sammenhængende system og opretholdelsen

af forsyningssikkerheden.

Differencer opstår, når der gennem tarifferne enten opkræves for meget eller

for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer. Differencer

er uundgåelige, da det ikke er muligt at budgettere omkostninger eller for-

udse tarifindtægter helt præcist. Differencer i forbrugernes favør skal betales

tilbage. For systemoperatør er differencer i væsentlig grad drevet af de oven-

for beskrevet nødvendige og ikkepåvirkelige omkostninger til systemydel-

ser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering. På den

baggrund er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at i

afvejningen mellem på den ene side et selskabsøkonomisk incitament til at

begrænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt, og på den anden side

et hensyn til tarifstabilitet og systemoperatørs begrænsede kapitalgrundlag,

er det mest hensigtsmæssigt, at differencer ikke forrentes, hverken i forbru-

gernes eller den, der varetager systemansvarlig virksomheds, favør.

Side

Der er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdering, at der

er behov for, at forenkle processer og kadencer i forbindelse systemopera-

tørs ansøgning til Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger. Hermed,

sikres tilstrækkelig fleksibilitet til, at systemoperatør vil kunne igangsætte

nye aktiviteter hurtigere. Således foreslås, at systemoperatør kan indhente

klima-, energi, - og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger, og at

Forsyningstilsynet vil kunne lægge den energifaglige vurdering til grund i

forbindelse med tillæg til systemoperatørs indtægtsramme.

Endelig er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der

er behov for en præcisering af, at driftsomkostninger for systemoperatør for-

ventes at opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at refe-

rencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperi-

ode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for

de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for systemoperatør. Dette

skal bidrage til en fremtidssikret økonomisk regulering af systemoperatør.

På baggrund af ovenstående er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets samlede vurdering, at det samlede lovforslag vil bidrage til at sikre Ener-

ginet nødvendige og fremtidssikrede rammer til at kunne agere med tilstræk-

kelig fleksibilitet i lys af fremtidens forventede opgaver med bl.a. at ind-

passe grønne gasser og anden VE-produktion af historisk stor skala, og sikre

den grønne omstilling frem mod opfyldelsen af Danmarks klimamål.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at en

sådanne forenkling og justering af indtægtsrammereguleringen vil være i

overensstemmelse med stemmeaftalen ”Fremtidssikret økonomisk regule-

ring af Energinet” af 8. maj 2018, mellem den tidligere regering (Venstre,

Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at en risikojusteret forrentning for systemoperatør vil skulle

bestå af dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital,

og dels et beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici. Den foreslåede

justering skal ses i sammenhæng med, at systemoperatør kun i begrænset

omfang besidder anlægsaktiver eller egenkapital og lignende aktiver, der

traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital.

Det foreslåede vil medføre, at der skabes lovgivningsmæssige rammer for,

Side

at Forsyningstilsynet, ved fastsættelsen af en forretningsramme, benytter et

mere retvisende grundlag for en risikobaseret forrentning, der i højere grad

afspejler systemoperatørs driftsmæssige risici.

Lovforslaget indeholder endvidere en præcisering af, at driftsomkostninger

for systemoperatør forventes at opgøres over som driftsomkostninger over

en periode, herunder at referencerammen for fastsættelse af driftsomkost-

ninger i første reguleringsperiode forventes at opgøres over en periode, der

bedst muligt er et udtryk for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger

for systemoperatør, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata.

Det foreslås endvidere en tydeliggørelse af, at omkostninger til systemydel-

ser, nødforsyninger og balancering, er ikkepåvirkelige omkostninger. Med

ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan påvirkes i

en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et betydeligt effektiviserings-

potentiale. Ikkepåvirkelige omkostninger omfattes ikke af effektviserings-

krav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4. Den foreslåede præcisering forventes derfor

at medføre, at omkostninger til systemydelser, nødforsyninger og balance-

ring undtages fra effektiviseringskrav ved Forsyningstilsynets fastsættelse

af indtægtsrammen for systemoperatør.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at systemoperatør kan hånd-

tere differencer således, at differencer i forbrugernes favør ikke forrentes.

Differencer i forbrugernes favør skal betales tilbage. Det foreslåede vil her-

med medføre en forenkling, der skal ses i sammenhæng med, at systemope-

ratørs differencer i altovervejende grad er relateret til omkostninger til sy-

stemydelser, nødforsyninger og balancering. Disse omkostningsposter er

både ikkepåvirkelige og vanskelige at forudse, hvilket gør differencer van-

skelige at undgå.

Yderligere foreslås at indsætte en ny bestemmelse, hvorefter systemoperatør

kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurde-

ring af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostnin-

ger. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til

en ny bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter nærmere regler for systemoperatør vedrørende system-

operatørs mulighed for at indhente ministerens energifaglige vurdering, her-

under om indhold, frist, og inddragelse af offentligheden. Systemoperatørs

mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energi-

faglige vurdering skal endvidere ses i sammenhæng med de foreslåede æn-

Side

dringer til bestemmelserne om systemoperatørs ansøgning til Forsyningstil-

synet om tillæg til indtægtsrammen, jf. § 37 e, stk. 1, samt Forsyningstilsy-

nets mulighed for at fastsætte nærmere regler vedrørende systemoperatørs

ansøgning. Således giver det foreslåede Forsyningstilsynet mulighed for at

lægge klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til

grund i forbindelse med fastsættelsen af tillæg til indtægtsrammen for sy-

stemoperatør. Samtidig foreslås det, at Forsyningstilsynet får mulighed for

at indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering systemoperatørs

ansøgning, for systemoperatørs regning. Med de foreslåede ændringer vil

inddragelse af offentligheden endvidere finde sted i forbindelse med, at sy-

stemoperatør indhenter den energifaglige vurdering.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige forventes at være

neutrale set i forhold til lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af

lov om Energinet, lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.

Lovforslagets nærmere konsekvenser vurderes konkret ved udmøntningen

af bekendtgørelse.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-

klar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget er udarbejdet i henhold til princip 1 om enkle og klare regler

og princip 4 om ensartede begreber og genbrug af data, da lovforslaget ty-

deliggør tidligere lovgivning.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 og princip 6, da det med

lovforslaget forudsættes, at Energinets offentliggørelse af forretningsplanen

sker digitalt, jf. gældende § 92 b i lov om elforsyning. Energinet forventes

at offentliggøre forretningsplanen på sin hjemmeside og forventes videre at

indsende forretningsplanen til Energistyrelsen via Digital post.

Lovforslaget vurderes i overensstemmelse med princip 7 om forebyggelse

af snyd og fejl, da Energistyrelsen fører tilsyn med Energinets forretnings-

plan.

De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes ikke relevante.

Side

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets forventes at have neutrale økonomiske konsekvenser for

Energinet.

Med lovforslaget foreslås det at præcisere visse dele af indtægtsrammere-

guleringen for den systemansvarlige virksomhed vedr. nettab, differencer

og forrentning. Denne del af lovforslaget forventes ikke at medføre et mer-

forbrug for Energinet til at implementere og administrere ændringerne, da

der er tale om mindre justeringer ift. den nuværende regulering. Det har der-

for ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, herunder Energinet.

Med lovforslaget foreslås det, at Energinets systemansvarlige virksomhed

skal offentliggøre en forretningsplan, og den systemansvarlige virksomhed

i den forbindelse kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens

energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som med-

fører meromkostninger, og som Energinets systemansvarlig virksomhed øn-

sker at påbegynde (opgaven forventes delegeret til Energistyrelsen). Det fo-

reslås, at denne vurdering gebyrfinansieres gennem grundbeløbet for Ener-

gistyrelsens tilsyn med Energinet, som fastsat i § 51 b i lov om elforsyning.

Tidligere skulle Energinets systemansvarlig virksomhed indsende forret-

ningsplanen til klima-, energi- og forsyningsministeren, der efterfølgende

skulle afgive en udtalelse om planen. Klima-, energi- og forsyningsministe-

rens gennemgang og vurdering af forretningsplanen var finansieret inden

for rammen af § 51 b i lov om elforsyning. Lovforslagets økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige forventes af være neutrale set i forhold til lov

nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov om

elforsyning og lov om naturgasforsyning. Lovforslagets nærmere konse-

kvenser vurderes konkret ved udmøntningen af bekendtgørelse. Eventuelle

konsekvenser for gebyropkrævning vil skulle vurderes konkret i forbindelse

hermed. En ændring af grundbeløbet efter § 51 b, stk. 2, vil kræve lovæn-

dring. Lovforslaget medfører for Energinet en smidigere proces for vurde-

ringen af forretningsplanen og fastsættelse af tillæg for nye aktiviteter, og

vil derfor have neutrale økonomiske konsekvenser for Energinet.

Lovforslaget forventes at medføre administrative lettelser for Energinet.

Disse lettelser vurderes til at være under 4 mio. kr., og kvantificeres derfor

ikke nærmere.

Med lovforslaget foreslås det, at processen omkring forretningsplanen skal

forenkles. Det er Energinets systemansvarlig virksomhed, som er pålagt

Side

denne opgave, og lettelserne vil således kun påvirke denne virksomhed. For-

enklingen vurderes at ville have positive administrative konsekvenser for

Energinet, hvilket dog vurderes at være marginalt, hvorfor det ikke er kvan-

tificeret nærmere.

Innovations- og Iværksættertjekket er ikke relevant for lovforslaget, fordi

forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for bor-

gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den XX 2023 til den XX 2023

været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Side

Økonomiske

Under 4 mio. kr.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Under 4 mio. kr.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Under 4 mio. kr.

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Side 28 af 56

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 71, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning at For-

syningstilsynet årligt fastsætter indtægtsrammen den, der varetager trans-

missionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomheds aktiviteter med

henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og

forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås at i § 71, stk. 1,

2. pkt.

udgår »af den investerede kapital«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle fast-

sætte indtægtsrammen med henblik på dækning af omkostninger ved en ef-

fektiv drift af aktiviteterne og forrentning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at den, der varetager systeman-

svarlig virksomhed, kun i begrænset omfang besidder anlægsaktiver eller

egenkapital og lignende aktiver, der traditionelt indgår i et forrentnings-

grundlag baseret på investeret kapital. Den, der varetager systemansvarlig

virksomheds egenkapital er dermed i al væsentlighed bundet i løsning af en

omfattende lovfastsat opgaveportefølje knyttet til planlægning, udvikling og

balancering af det samlede elsystem, samt den nødvendige bemanding og

de nødvendige driftsaktiviteter som følger heraf.

Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes en tydeligere mulighed

for, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, kan tage hensyn til, at forrentnings-

grundlaget for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan adskille

sig fra den, der varetager transmissionsvirksomhed. Forsyningstilsynet får

med den foreslåede ændring mulighed for, at fastsætte et mere retvisende

grundlag, som i højere grad vil kunne afspejle den faktiske økonomiske ri-

siko, ved den, der varetager systemansvarlig virksomheds, aktiviteter. Såle-

des medfører det foreslåede en præcisering af, at en risikojusteret forrent-

ning for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, vil skulle bestå af

dels et beløb, der medfører forrentning af den investerede kapital, og dels et

beløb, der kompenserer for driftsmæssige risici. Den, der varetager system-

ansvarlig virksomheds sikres derved en tilsvarende mulighed for at opkræve

en risikobaseret forrentning gennem sin pris for ydelser.

UDKAST

Side 29 af 56

Med hensyn til forrentningsrammen for den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, forventes det, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsæt-

telse af forrentningsrammen efter § 71, stk. 4, nr. 3, vil udvikle den bagved-

liggende metode for forrentningen, således at forrentningsgrundlaget dels

baseres på den investerede kapital, og dels baseres på et andet grundlag, der

vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko, ved den, der varetager

systemansvarlig virksomheds, aktiviteter.

Den foreslåede ændring medfører yderligere en præcisering vedrørende For-

syningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at begrebet drifts-

mæssige afskrivninger, i forbindelse med fastsættelse af omkostningsram-

men for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan omfatte akti-

verede omkostninger for IT-anlæg eller andre omkostninger for IT-anlæg,

der sikrer en stabil og retvisende omkostningsbase for den, der varetager

systemansvarlig virksomheds IT-aktiviteter. Det bemærkes, at indtægtsram-

men fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentnings-

ramme, hvor omkostningsrammen rummer driftsomkostninger og anlægs-

omkostninger i form af driftsmæssige afskrivninger. jf. § 71, stk. 2.

Den foreslåede ændring medfører endvidere en præcisering vedrørende For-

syningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forudsættes,

at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvordan flaskehalsindtægter ind-

går i indtægtsrammen for den, der varetager transmissionsvirksomhed og

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Det be-

mærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvilke indtægter der om-

fattes af en indtægtsramme, jf. § 71, stk. 4, nr. 1.

Endelig medfører den foreslåede ændring en præcisering vedrørende Forsy-

ningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager system-

ansvarlig virksomhed, jf. § 71, stk. 1, 2. pkt., således at det forventes, at

Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at driftsomkostninger opgøres som

driftsomkostninger over en periode. Det forventes herudover, at driftsom-

kostninger for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, forventes at

opgøres som driftsomkostninger over en periode, herunder at referenceram-

men for fastsættelse af driftsomkostninger i første reguleringsperiode for-

ventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk for de effek-

tive og tidssvarende driftsomkostninger for den, der varetager systeman-

UDKAST

Side 30 af 56

svarlig virksomhed, som f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata. Det be-

mærkes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, fastsættelse og justering

af omkostningsrammen, jf. § 71, stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra b, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herun-

der om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab.

Det foreslås at i § 71, stk. 4, nr. 6,

litra b,

udgår »forhøjelse til«, og »nettab

og« ændres til »nettab samt systemydelser og«.

Den foreslåede ændring vil medføre en tydeliggørelse af, at Forsyningstil-

synet fastsætter regler om beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen,

herunder om dækning af nettab og systemydelser for den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub.

Den foreslåede ændring vil medføre en yderligere tydeliggørelse af, at net-

tab og systemydelser er identificeret som ikkepåvirkelige omkostninger og

derfor ikke omfattet af effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan på-

virkes i en væsentlig grad og derfor ikke indeholder et meningsfuldt effek-

tiviseringspotentiale. Ikkepåvirkelige omkostninger er ikke underlagt ef-

fektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, nr. 4. Ikkepåvirkelige omkostninger

overvæltes direkte til forbrugerne.

Den foreslåede ændring har til formål at bidrage til at afbalancere den øko-

nomiske regulerings forhold mellem på den ene side selskabsøkonomiske

incitamenter til en effektiv drift, og på den anden side de samfundshensyn,

den, der varetager systemansvarlig virksomhed skal tilgodese.

Omkostninger til systemydelser og nettab opstår bl.a. i forbindelse med den,

der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, systemtek-

niske balancering af elnettet, hvor indmeldt elproduktion afstemmes med

det faktiske elforbrug. Omkostninger til systemydelser og nettab i forbin-

delse med balancering af det samlede elnet har derfor karakter af nødven-

dige omkostninger, der samtidig i overvejende grad er uforudsigelige og

UDKAST

Side 31 af 56

som bl.a. afhænger af et konkurrenceudsat markedet for elektricitet, hvor

prisen for elektricitet kan have store udsving.

Endvidere vil den foreslåede ændring sikre, at undgå dobbeltregulering med

hensyn til optimering af nettab, da optimering af nettab allerede er et ele-

ment i ministerens godkendelse af Energinets investeringer efter lov om

Energinet.

Med nettab menes den mængde energi, der går tabt i forbindelse med trans-

porten af energien mellem produktionsanlæg og slutbruger. Den, der vare-

tager systemansvarligvirksomhed, dog ikke Datahub, betaler for at købe el

til dækning af nettab i transmissionsnettet, og omkostningerne dækkes via

tarifferne.

Omkostninger til nettab afhænger dels af mængden af elektricitet, dels af

prisen på elektricitet. Prisen består af en spotpris tillagt handelsgebyrer og

et fast tillæg til balancering af nettabet. Spotprisen beregnes på timebasis

som et vægtet gennemsnit af områdepriserne i DK1 og DK2, hvor vægtene

er nettabet i prisområdets andel af det samlede nettab i de to prisområder i

det foregående år. Prisen på den elektricitet, der bruges til at dække nettab

afspejler således den øjeblikkelige elpris i det nationale og det grænseover-

skridende marked for elektricitet, dvs en de facto effektiv elpris. Mulighe-

den for at påvirke nettab er derfor relateret til det fysiske nettab.

Det fysiske nettab er den mængde strøm, der af tekniske årsager går tabt,

f.eks. i form af varme kabler, når strømmen transporteres gennem transmis-

sionsnettet. Som hovedregel er nettab en funktion af komponenternes stør-

relse og kvalitet, anlæggets kapacitet og den afstand, elektriciteten skal

transporteres, idet disse elementer i varierende grad udgør en modstand i

forhold til elektricitetens uhindrede rejse gennem elnettet mellem produk-

tion og forbrug. Dvs. at nettab er energitab i form af varme, som opstår i

transporten fra produktion til slutbruger.

Det fysiske nettab bestemmes først og fremmest af nettets design. Overord-

net set er det største potentiale for at påvirke et anlægs relative nettab derfor

i anlægsfasen i forbindelse med etablering af nye eltransmissionsnet eller

ændringer i det eksisterende net. Det bemærkes samtidig, at en opgradering

af et konkret anlæg kan medføre, at det relative nettab for anlægget mind-

skes, samtidig med at det absolutte nettab, f.eks. ved en udvidelse af anlæg-

gets samlede kapacitet, forøges.

UDKAST

Side 32 af 56

Det er således i forbindelse med Energinets investeringer i hhv. nye anlæg

og reinvesteringer i det eksisterende net, at det fysiske nettab til en vis grad

kan optimeres. Dette skal ses i sammenhæng med, at Energinets investerin-

ger i hhv. nye anlæg og reinvesteringer i det eksisterende net, er omfattet af

krav om godkendelse, ved lov og i praksis.

Med hensyn til nye anlæg er Energinets investeringer omfattet af krav om

godkendelse efter § 4 i lov om Energinet.

Ved ansøgning om godkendelse efter § 4 i lov om Energinet vil nettab være

et element i projektets budget. Energinet beregner nettabets størrelse over

det konkrete anlægs levetid. Projektets optimering af nettab, indgår derfor

som et særskilt element i den samlede energifaglige vurdering, der indgår i

en afgørelse efter § 4 i lov om Energinet. I anlægsfasen, hvor nettab er på-

virkeligt, har Energinet, således incitament til løbende at have fokus på om-

kostningerne til nettab og på en teknisk og samfundsøkonomisk optimering

af disse.

Med hensyn til reinvesteringer i det eksisterende net, vil de fleste af Energi-

nets reinvesteringer i nettet også være omfattet af krav om godkendelse. Det

skyldes, at Energinets reinvesteringer i eksisterende anlæg ofte vil indeholde

ny-investeringer, der ændrer projektets kapacitet eller funktionalitet, f.eks.

ved brug af større komponenter med større kapacitet. En ændring i et eksi-

sterende anlægs kapacitet eller funktionalitet medfører, at et reinvesterings-

projektet, i lighed med investeringer i nye anlæg, skal godkendes, jf. § 4 i

lov om Energinet. I den forbindelse tages der stilling til hele projektet, også

reinvesterings-delen, og derfor også Energinets beregninger af nettab for det

samlede projekt, inklusiv re-investeringsdelen. Det bemærkes særligt, at det

under normale omstændigheder sjældent vil kunne betale sig, at udskifte

komponenter alene af hensyn til nettab.

Da langt de fleste re-investeringsprojekter også indeholder ny-investeringer,

betyder det i praksis, at det kun er en mindre del af Energinets re-investe-

ringer i eksisterende projekter, som ikke godkendes efter § 4 i lov om Ener-

ginet, og hvis nettab derfor ikke er omfattet af en godkendelsesproces.

Energinets incitament til at optimere nettab i re-investeringer, der ikke er

omfattet af en godkendelsesproces, skal imidlertid ses i sammenhæng med,

at den generelle tilsynspligt efter § 51, stk. 1, i lov om elforsyning, omfatter

Energinets samlede investeringsportefølje, herunder både investeringer i

nye anlæg og reinvesteringer, dvs. også reinvesteringer, der ikke godkendes

UDKAST

Side 33 af 56

efter § 4 i lov om Energinet. Samtidig styrkes tilsyn med Energinets nettab

fremadrettet ved en kommende ændring af Systemansvarsbekendtgørelsen,

jf. § 4, stk. 9, i lov om Energinet. Ændringen medfører en tydeliggørelse af,

at tilsynet med Energinets nettab inddrages i den langsigtede udviklings-

plan, efter § 4, stk. 2 i lov om Energinet. Det betyder, at der i forbindelse

med den langsigtede udviklingsplan, i tillæg til de projekter, der godkendes

efter § 4 i lov om Energinet, tydeliggøres, at der også føres tilsyn med nettab

for det begrænsede antal projekter, der alene indeholder re-investeringer, og

derfor ikke godkendes efter § 4, i lov om Energinet.

Endelig skal det bemærkes, at i modsætning til anlægsfasen, hvor nettab i et

vist omfang er påvirkeligt igennem nettets design, bl.a. ved dimensionerin-

gen af nettet og kvaliteten af anvendte komponenter, er der kun begrænset

mulighed for at optimere det fysiske nettab i driftsfasen. Det skyldes, at i

driftsfasen kan det fysiske nettab rent praktisk kun begrænses ved enten at

undlade at transportere elektricitet, eller ved at transportere mindre elektri-

citet end, der efterspørges, eller ved at mindske den afstand elektriciteten

transporteres.

Med systemydelser menes de produktions- og forbrugsressourcer og tekni-

ske egenskaber, som den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog

ikke Dathub, indkøber med det formål at opretholde balancen i elmarkedet

og i elsystemet.

Systemydelser sikrer, at elproduktion og elforbrug er lig hinanden på alle

tidspunkter at døgnet, så systemet ikke lider overlast og beskadiges til fare

for forsyningssikkerheden. Da det teknisk set ikke er muligt, at forudsige og

planlægge elproduktion og elforbrug eksakt, indeholder indkøb af system-

ydelser en høj grad af uforudsigelighed samtidig med at prisen for system-

ydelser fastsættes på markedet for systemydelser og er dermed effektiv. Sy-

stemydelser anses derfor som ikkepåvirkelige omkostninger, hvorfor om-

kostninger til systemydelser er undtaget effektiviseringskrav.

Vedrørende systemydelser foretages der således ikke en materiel ændring af

gældende ret, men alene en tydeliggørelse af, at omkostninger til system-

ydelser vil være undtaget effektiviseringskrav efter § 71, stk. 4, da der er

tale om ikkepåvirkelige omkostninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 3

UDKAST

Side 34 af 56

Det følger af den gældende § 71, stk. 4, nr. 6, litra c, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-

rammen, herunder om justeringer som følge af differencer nr. 7.

Det foreslås, at indsætte »beløbsmæssige« efter »om« i § 71, stk. 4, nr. 6,

litra c.

Den foreslåede ændring vil medføre en yderligere tydeliggørelse af, at det

forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om beløbsmæssige juste-

ringer af indtægtsrammen, herunder beløbsmæssige justeringer som følge af

differencer efter nr. 7.

Differencer opstår, når den, der varetager transmissionsvirksomhed eller sy-

stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, enten opkræver for meget el-

ler for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige indtægtsrammer. Denne

ubalance mellem opkrævede tariffer og indtægtsramme i et givent år skyl-

des, at er der en usikkerhed forbundet med præcist at ramme forholdet mel-

lem på den ene side budgettering og håndtering af omkostninger og på den

anden side det faktiske elforbrug og dermed tarifindtægter. Differencer i

forbrugernes favør skal betales tilbage.

Den foreslåede ændring medfører en yderligere tydeliggørelse af, at det for-

udsættes, at Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af regler, for

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, om beløbsmæssige juste-

ringer som følge af difference efter nr. 7, fastsætter at der ikke opnås for-

rentning ved differencer, hverken i forbrugernes eller i den, der varetager

systemansvarlig virksomheds, favør. Det skyldes, at differencer for den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, i væsentlig grad

er drevet af uforudsigelige men nødvendige omkostninger til systemydelser,

dvs. ydelser der er nødvendige for en stabil og sikker drift af elsystemet og

opretholdelse af forsyningssikkerheden, samt omkostninger til nettab, dvs.

energiomkostninger, der er upåvirkelige på kort sigt og vanskelige af for-

udse, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 2.

Et selskabsøkonomisk incitament, i form af forrentning af differencer i for-

brugernes favør, eller andre former for økonomske sanktioner til at be-

grænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt ved at begrænse omkost-

ninger til systemydelser og nettab, vil derfor kunne have en uhensigtsmæs-

sig effekt i forhold til den, der varetager systemansvarlig virksomheds op-

gave med at sikre en stabil og sikker drift af elsystemet og opretholdelse af

UDKAST

Side 35 af 56

forsyningssikkerheden, da der er tale om omkostninger, den der varetager

systemansvarlig virksomhed ikke hensigtsmæssigt kan styre præcist.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses på baggrund af, at en forrentning

af differencer i forbrugernes favør vil i forhold til kapitalgrundlaget for den,

der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kunne med-

føre en uforholdsmæssig stor økonomisk risiko, dels på grund af størrelses-

orden af omkostninger til systemydelser og nettab, dels på grund af omkost-

ningernes grad af uforudsigelighed.

Ovenstående betyder dog ikke, at den, der varetager systemansvarlig virk-

somhed, dog ikke Datahub, frit kan oppebære differencer, men skal ses i

sammenhæng med Forsyningstilsynets mulighed for at fastsætte nærmere

regler om opgørelse og afvikling af differencer efter § 71, stk. 4, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 4

Det følger af den gældende § 71 a, stk. 2, i lov om elforsyning, at den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen ef-

ter stk. 1 til klima-, energi- og forsyningsministeren, der påser, om der er

sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om

planen.

Det foreslås at § 71 a,

stk. 2

affattes således at den, der varetager systeman-

svarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal offentliggøre forretningsplanen

efter stk. 1 og samtidigt indsende planen til klima-, energi- og forsynings-

ministeren til orientering.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub, offentliggør forretningsplanen samtidig

med at klima-, energi- og forsyningsministeren modtager planen til oriente-

ring. I den forbindelse skal klima-, energi- og forsyningsministeren hverken

afgive en udtalelse om planen eller påse, om der er sket tilstrækkelig ind-

dragelse af offentligheden.

Forretningsplanen skal overordnet sikre, at den, der varetager systemansvar-

lige virksomhed, skal kunne igangsætte og finansiere nye samfundsøkono-

misk hensigtsmæssige aktiviteter. Hertil skal forretningsplanen skabe trans-

parens i forhold til virksomhedens aktiviteter. Forretningsplanen beskriver

UDKAST

Side 36 af 56

de aktiviteter, som den systemansvarlige virksomhed forventer at gennem-

føre i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver. På baggrund af forret-

ningsplanen kan den systemansvarlige virksomhed ansøge Forsyningstilsy-

net om tillæg til indtægtsrammen.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, et ønske om at forenkle proces-

serne i forbindelse med forretningsplanen, således at der sikres smidigere

myndighedsprocesser med tilstrækkelig fleksibilitet til, at den, der varetaget

systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, vil kunne igangsætte nye

aktiviteter hurtigere. Forretningsplanen skal derfor i højere grad minde om

den langsigtede udviklingsplan, jf. systemansvarsbekendtgørelsen, § 12.

Den langsigtede udviklingsplan er en plan, der beskriver strategiske retning

for udviklingen af el- og gastransmissionssystemerne, og leder frem til af-

dækning og vurdering af potentielle nye løsninger for at fremme integratio-

nen af vedvarende energi, sikre høj forsyningssikkerhed, indfri samfunds-

økonomiske potentialer mv.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 71 a,

stk. 3, hvorefter den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke

Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifag-

lige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er belyst i for-

retningsplanen efter stk. 1, og som medfører meromkostninger.

Den foreslåede ændring skal endelig ses i sammenhæng med den foreslåede

ændring til § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, hvorefter klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 5

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi-

og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og akti-

vitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen efter § 71 a, stk. 1, og

som medfører meromkostninger.

Det foreslås at der i § 71 a, indsættes efter stk. 2, som et nyt stykke,

stk. 3,

hvorefter at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Data-

hub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering af nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen efter

stk. 1, og som medfører meromkostninger.

UDKAST

Side 37 af 56

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

Det foreslåede vil medføre, at den, der varetager systemansvarlig virksom-

hed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsministe-

rens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er

beskrevet i forretningsplanen efter stk. 1, og som medfører meromkostnin-

ger.

Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet lægger klima-, energi- og

forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstil-

synet træffer afgørelse efter stk. 3, der bliver stk. 4, om tillæg til indtægts-

rammen for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Data-

hub.

Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering vedrører

nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen

efter stk. 1, og som medfører meromkostninger. Aktiviteter beskrevet i for-

retningsplanen, der kan afholdes inden for indtægtsrammen, indgår således

ikke i klima-, energi og forsyningsministerens energifaglige vurdering efter

den foreslåede stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye ak-

tiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, kan bl.a.

omfatte en vurdering af om aktiviteterne er i overensstemmelse med aktivi-

teter pålagt systemansvarlig virksomhed efter loven, bestemmelser fastsat i

medfør af loven eller bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af

loven. Ligeledes kan klima-, energi- og forsyningsministeren eksempelvis

lægge vægt på nye aktiviteter og aktivitetsændringers relevans og hensigts-

mæssighed, bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, herunder aktivi-

teternes betydning for kvaliteten og effektiviteten af den, der varetager sy-

stemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, opgavevaretagelse.

Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter nærmere regler om forretningsplanens indhold efter den foreslåede

ændring § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6.

Det forventes, at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører mer-

omkostninger, skal fremgå af et bilag til forretningsplanen og være belyst

med en passende detaljeringsgrad i forhold til projektets udviklingsstadie.

Det vil sige, at det kan være tilstrækkeligt, at den, der varetager systeman-

UDKAST

Side 38 af 56

svarlig virksomhed, dog ikke Datahub, har beskrevet nogle forventelige ud-

viklinger, hvori nye aktiviteter og aktivitetsændringer kan rummes, og hvor

væsentlige afledte konsekvenser kan udledes. Meromkostningerne skal end-

videre være belyst gennem budgetforslag, der kan bidrage til grundlaget for

klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering. Det be-

mærkes, at beskrivelserne vedrørende nye aktiviteter og aktivitetsændrin-

ger, der medfører meromkostninger, bør tage højde for, at informationerne

efterfølgende vil kunne danne grundlag, når Forsyningstilsynet skal træffe

afgørelse om et evt. tillæg til indtægtsrammen efter § 71 a, stk. 3, der bliver

stk. 4.

Det forudsættes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministerens ener-

gifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører

meromkostninger, som udgangspunkt forventes at finde sted i forbindelse

med og følge samme kadence som det generelle tilsyn med Energinet efter

elforsyningslovens § 51, herunder at klima-, energi- og forsyningsministe-

rens omkostninger i den forbindelse dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn

med Energinet efter elforsyningslovens § 51 b, stk. 2.

Opstår der i reguleringsperioden et uforudset behov for nye aktiviteter eller

aktivitetsændringer, som ikke er belyst i den senest offentliggjorte forret-

ningsplan efter stk. 1, vil den, der varetager systemansvarlig virksomhed,

dog ikke Datahub, kunne tilføje et bilag til forretningsplanen. Dette skal

sikre, at den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub,

tillige i løbet af reguleringsperioden har mulighed for at indhente klima-,

energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af uforudsete nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger. Det for-

udsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet lægger Energistyrelsens

energifaglige vurdering af de uforudsete nye aktiviteter eller aktivitetsæn-

dringer til grund, når Forsyningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3, der

bliver stk. 4, om tillæg til indtægtsrammen.

Nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der i løbet af reguleringsperioden

væsentligt falder uden for den senest offentliggjorte forretningsplan, vil

klima-, energi- og forsyningsministerens dog først kunne foretage en ener-

gifaglige vurdering af efter offentliggørelse og indsendelse af en revideret

forretningsplan, jf. den foreslåede stk. 5, som bliver stk. 6.

Det bemærkes, at omfanget af forretningsplanen ikke ændrer ved, hvilke

projekter, der er godkendelsespligtige efter § 4 i lov om Energinet. Der er

UDKAST

Side 39 af 56

derfor ikke et sammenfald mellem de aktiviteter, der omfattes af forretnings-

planen og de aktiviteter, der omfattes af den langsigtede udviklingsplan efter

§ 4, stk. 2, i lov om Energinet, og derfor er der heller ikke et sammenfald

mellem de aktiviteter, der omfattes af forretningsplanen og de projekter, der

er godkendelsespligtigt efter § 4 i lov om Energinet.

Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil dele-

gere sine beføjelser til at foretage en energifaglig vurdering efter den fore-

slåede § 71 a, stk. 3, til Energistyrelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, samt

de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 6

Det følger af den gældende § 71 a stk. 3, i lov om elforsyning, at den, der

varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om

tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for de aktiviteter, som er be-

skrevet i forretningsplanen.

Det bemærkes, at tillæg til meromkostninger for aktiviteter nævnt i forret-

ningsplanen kræver en godkendelse fra Forsyningstilsynet.

Det foreslås at i

§ 71 a, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter »virksomhed«:

», dog ikke datahub,«, og »de aktiviteter som er beskrevet i forretningspla-

nen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der er beskrevet i

forretningsplanen og som medfører meromkostninger.«.

Den foreslåede ændring medfører, at den, der varetager systemansvarlig

virksomhed, dog ikke Datahub, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til

indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1, for nye aktiviteter og aktivitetsændrin-

ger, som er beskrevet i forretningsplanen og som medfører meromkostnin-

ger. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet lægger klima-, energi- og forsy-

ningsministerens energifaglige vurdering til grund i forbindelse med Forsy-

ningstilsynets fastsættelse af tillæg til indtægtsrammen. Det forventes, at

nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, skal

fremgå af et bilag til forretningsplanen, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 1, stk. 5. Forsyningstilsynet vil dog ikke være udelukket fra at inddrage

den samlede forretningsplan i sin vurdering, herunder i forbindelse med, at

Forsyningstilsynet påser, at nye aktiviteter og aktivitetsændringer, beskrevet

i forretningsplanen, medfører meromkostning.

UDKAST

Side 40 af 56

Den foreslåede ændring medfører desuden en sproglig konsekvensændring,

som følger af den foreslåede § 71 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 7

Det følger af den gældende § 71 a, stk. 5, i lov om elforsyning, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretnings-

planen, herunder om indhold, om frist for indsendelse af planen efter stk. 2,

om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og

om inddragelse af offentligheden.

Det foreslås at der i § 71 a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »indhold,«:

»om offentliggørelse,«, efter »stk. 2,«: »om processen vedrørende en ener-

gifaglig vurdering efter stk. 3,«, efter »indsende«: »en«, og efter »inddra-

gelse af offentligheden«: »i forbindelse med udarbejdelse af forretningspla-

nen efter stk. 1.«

Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold og of-

fentliggørelse, frist for indsendelse af planen efter stk. 2, om processen ved-

rørende en energifaglig vurdering efter stk. 3, om mulighed for at indsende

en revideret forretningsplanen under reguleringsperioden og om inddragelse

af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen efter

stk. 1.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændrin-

ger vedrørende forretningsplanen, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-6. Herunder vil

den foreslåede ændring muliggøre, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om forretningsplanen, herunder om ind-

dragelse af offentligheden i forbindelse med den, der varetager systeman-

svar, dog ikke Datahubs, udarbejdelse af forretningsplanen efter stk. 1, for

herved at sikre en hensigtsmæssig transparens. Ved offentlig inddragelse

menes inddragelse af relevante myndigheder og interessenter. Offentlig ind-

dragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt grundlag, dvs. at inddragelse

eksempelvis kan ske ved hjælp af enten interessentmøder, workshops, webi-

nar eller en skriftlig høring.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren under

det generelle tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens § 51, vil påse,

om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med

UDKAST

Side 41 af 56

udarbejdelsen af forretningsplanen. Klima-, energi- og forsyningsministe-

rens omkostninger i den forbindelse dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn

med Energinet efter elforsyningslovens § 51 b, stk. 2.

Hvis fremtidige udviklinger i elsektoren bevirker, at det er nødvendigt at

fastsætte anden regulering vedrørende den, der varetager systemansvarlig

virksomheds forretningsplan og klima-, energi- og forsyningsministerens

energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der med-

fører meromkostninger, herunder inddragelse af offentligheden, frister og

tilsyn mv., giver bemyndigelsesbestemmelsen dog også adgang til dette.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til nr. 8

Det følger af den gældende § 71 a, stk. 6, i lov om elforsyning, at Forsy-

ningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder

om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse,

om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsæt-

ninger meromkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå

i indtægtsrammen efter § 71.

Det foreslås at i § 71 a, stk. 6, der bliver

stk. 7,

ændres »ansøgning efter stk.

3,« til: »ansøgning om tillæg efter stk. 4,«, »om inddragelse af offentlighe-

den« samt »og under hvilke forudsætninger« udgår, og »aktiviteter nævnt i

forretningsplanen« ændres til: »nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der

er beskrevet i forretningsplanen,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter nær-

mere regler om ansøgning om tillæg efter stk. 3, der bliver til stk. 4, herunder

om frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse,

og om, hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer,

der er beskrevet i forretningsplanen, kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at Forsyningstilsynet bliver

fritaget fra at skulle fastsætte nærmere regler om den, der varetager system-

ansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, inddragelse af offentligheden i

forbindelse med ansøgning om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 3, der

bliver stk. 4.

Det foreslåede skal ses på baggrund af, at der skal ske offentlig inddragelse

i forbindelse med den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke

UDKAST

Side 42 af 56

Datahubs, udarbejdelse af en forretningsplan, jf. § 71 a, stk. 1, 2. pkt. Lige-

ledes sker der offentliggørelse af forretningsplanen i forbindelse med den,

der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, orientering

af ministeren. Yderligere forventes det, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren under det generelle tilsyn med Energinet efter elforsyningslovens §

51, vil skulle påse, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden

i forbindelse med udarbejdelsen af forretningsplanen, jf. bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 7.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsyningstilsynet er fri-

taget fra at fastsætte nærmere regler om, under hvilke forudsætninger mer-

omkostninger til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægts-

rammen efter § 71.

Den foreslåede ændring skal ses på baggrund af den foreslåede § 71, stk. 3,

jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter den, der varetager systemansvarlig virk-

somhed, dog ikke Datahub, kan indhente klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer,

der er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører meromkostninger.

Det foreslåede medfører således en smidigere proces for hhv. Forsyningstil-

synet samt den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Data-

hub.

Det forudsættes i den forbindelse, at Forsyningstilsynet lægger klima-,

energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når For-

syningstilsynet træffer afgørelse efter stk. 3, der bliver stk. 4, om tillæg til

den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahubs, ind-

tægtsramme.

Det forventes endvidere, at tillæg som følge af nye aktiviteter og aktivitets-

ændringer, som er beskrevet i forretningsplanen, og som medfører merom-

kostninger, vil kunne indregnes i indtægtsrammen på baggrund af realise-

rede meromkostninger. Med meromkostninger menes således omkostnin-

ger, der ikke allerede indgår i indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil derfor

efter godkendelse af ansøgning om tillæg kunne forhøje indtægtsrammen

for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub. Til-

læg forventes derfor at indgå som en del af Forsyningstilsynets samlede fast-

sættelse af indtægtsrammen efter § 71, stk. 1, 2. pkt., således at der er en tæt

sammenhæng mellem den, der varetager systemansvarlig virksomheds ind-

tægter og faktiske omkostninger.

UDKAST

Side 43 af 56

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.1.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 37 d, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet årligt

fastsætter indtægtsrammen for transmissionssystemejer eller systemopera-

tøren med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af akti-

viteterne og forrentning af den investerede kapital.

Det foreslås, at i § 37 d, stk. 1,

2. pkt.,

udgår »af den investerede kapital«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle fast-

sætte med henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af akti-

viteterne og forrentning.

Baggrunden for den foreslåede ændring er, at systemoperatør kun i begræn-

set omfang besidder anlægsaktiver eller egenkapital og lignende aktiver, der

traditionelt indgår i et forrentningsgrundlag baseret på investeret kapital. Sy-

stemoperatør er dermed i al væsentlighed bundet i løsning af en omfattende

lovfastsat opgaveportefølje knyttet til planlægning, udvikling og balance-

ring af det sammenhængende system, samt den nødvendige bemanding og

de nødvendige driftsaktiviteter som følger heraf.

Med den foreslåede ændring vil der kunne skabes en tydeligere mulighed

for, at Forsyningstilsynet ved fastsættelsen af indtægtsrammen for system-

operatør kan tage hensyn til, at forrentningsgrundlaget for systemoperatør

kan adskille sig fra systemejer. Forsyningstilsynet får med den foreslåede

ændring mulighed for, at fastsætte et mere retvisende grundlag, som i højere

grad vil kunne afspejle den faktiske økonomiske risiko ved systemoperatørs

aktiviteter. Således medfører det foreslåede en præcisering af, at en risiko-

justeret forrentning systemoperatør vil skulle bestå af dels et beløb, der med-

fører forrentning af den investerede kapital, og dels et beløb, der kompen-

serer for driftsmæssige risici. Den, der varetager systemansvarlig virksom-

heds sikres derved en tilsvarende mulighed for at opkræve en risikobaseret

forrentning gennem sin pris for ydelser.

Med hensyn til forrentningsrammen for systemoperatør forventes det, at

Forsyningstilsynet i forbindelse med fastsættelse af forrentningsrammen ef-

ter § 37 d, stk. 4, nr. 3, vil udvikle den bagvedliggende metode for forrent-

ningen, således at forrentningsgrundlaget dels baseres på den investerede

UDKAST

Side 44 af 56

kapital, og dels baseres på et andet grundlag, der vil kunne afspejle den fak-

tiske økonomiske risiko, ved systemoperatørs aktiviteter.

Endelig medfører den foreslåede ændring en præcisering vedrørende Forsy-

ningstilsynets fastsættelse af indtægtsrammen for systemoperatør, jf. § 37 d,

stk. 1, 2. pkt., således at det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler

om, at driftsomkostninger opgøres som driftsomkostninger over en periode.

Det forventes herudover, at driftsomkostninger for systemoperatør forven-

tes at opgøres over som driftsomkostninger over en periode, herunder at re-

ferencerammen for fastsættelse af driftsomkostninger i første regulerings-

periode forventes at opgøres over en periode, der bedst muligt er et udtryk

for de effektive og tidssvarende driftsomkostninger for systemoperatør, som

f.eks. seneste tilgængelige regnskabsdata. Det bemærkes, at Forsyningstil-

synet fastsætter regler om, fastsættelse og justering af omkostningsrammen,

jf. lov nr. 2211 af 29. december 2020 om ændring af lov om Energinet, lov

om elforsyning og lov om naturgasforsyning, § 3, nr. 10, vedrørende § 37 d,

stk. 4, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 37 d, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet fast-

sætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsram-

men, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr.

4, eller om justeringer som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Det foreslås, at § 37 d, stk. 4,

nr. 5,

affattes således, at Forsyningstilsynet

fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts-

rammen, herunder:

a) om fradrag som følge af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4,

b) om dækning af systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkost-

ninger til balancering og

c) som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6«.

Den foreslåede ændring medfører for det første en tydeliggørelse af, at For-

syningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbsmæssige justerin-

ger af indtægtsrammen, herunder om dækning af systemydelser, nødforsy-

ningsomkostninger, og omkostninger til balancering.

Den foreslåede ændring vil medføre en yderligere tydeliggørelse af, at sy-

stemydelser, nødforsyningsomkostninger, og omkostninger til balancering

UDKAST

Side 45 af 56

er identificeret som ikkepåvirkelige omkostninger og derfor ikke omfattet

af effektiviseringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4.

Med ikkepåvirkelige omkostninger menes omkostninger, der ikke kan på-

virkes i en væsentlig grad og derfor heller ikke indeholder et meningsfuldt

effektiviseringspotentiale. Ikkepåvirkelige omkostninger er derfor ikke un-

derlagt effektiviseringskrav efter § 37 d, stk. 4, nr. 4. Ikkepåvirkelige om-

kostninger overvæltes direkte til forbrugerne.

Systemoperatørs systemydelser omfatter energiomkostninger. Med energi-

omkostninger menes procesenergi til drift af det sammenhængende system,

herunder gasforbrug til gasforvarmning ved aftagepunkter og elforbrug til

drift af kompressorstationer.

Energiomkostninger vedrører transportkunders anvendelse af det sammen-

hængende system. Det er transportkunderne, som med tredjepartsadgang og

kapacitetsreservationer bestemmer den faktiske anvendelse af systemet, her-

under de afledte behov for energiomkostninger til forvarmning og kompres-

sion. Energiomkostninger er endvidere stærkt afhængige af og varierer i for-

hold til fysiske forhold som f.eks. trykforhold, temperaturer, samdrift med

undergrundslagre.

Med nødforsyningsomkostninger menes omkostninger til markedsbaseret

indkøb af nødforsyningsredskaber.

Energinet varetager de nødforsyningsforpligtelser, som er pålagt af den

kompetente myndighed (Energistyrelsen), og tilpasset markedsforhold på

producent- og forbrugssiden. Energinet er herunder forpligtet til at gøre brug

af en række nødforsyningsredskaber, som f.eks. at reservere plads i de to

indenlandske undergrundslagre i Stenlille og Lille Torup. Ydelserne indkø-

bes på konkurrencelignende vilkår afhængigt af priser og egenskaber på de

tilbudte nødforsyningsredskaber.

Med omkostninger til balancering menes omkostninger afledt af systemope-

ratørs balancering det sammenhængende system og markedet for gas.

Metoder for balancering er fastlagt i Kommissionens forordning (EU)

312/2014 af 26. marts 2014 om en netregel for balancering af gastransmis-

sionsnet. Forordningen indeholder bl.a. regler for nominering, betaling for

ubalancer og driftsmæssig balancering. Omkostningerne betales af trans-

UDKAST

Side 46 af 56

portkunderne i form af tillæg eller fradrag til prisen på den gas systemope-

ratøren køber eller sælger for at balancere det sammenhængende system og

markedet for gas. Systemoperatør må ikke optjene profit eller underskud

ved varetagelsen af balanceansvaret.

Den foreslåede ændring medfører endvidere en lovteknisk konsekvensret-

telse, der ikke i sig selv medfører materielle ændringer, samt en tydeliggø-

relse af, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fastsættelse af beløbs-

mæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder om justeringer som følge

af differencer efter stk. 4, nr. 6.

Differencer opstår, når transmissionssystemejer og systemoperatør enten

opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne i forhold til de endelige

indtægtsrammer. Differencer er uundgåelige, da det ikke er muligt at bud-

gettere omkostninger eller forudse tarifindtægter helt præcist. Differencer i

forbrugernes favør skal betales tilbage.

Den foreslåede ændring medfører, at det forudsættes, at Forsyningstilsynet

i forbindelse med fastsættelse af regler, for systemoperatør om beløbsmæs-

sige justeringer som følge af difference efter nr. 6, fastsætter at der ikke op-

nås forrentning ved differencer, hverken i forbrugernes eller i systemopera-

tørs favør. Det skyldes, at differencer for systemoperatør i væsentlig grad er

drevet af uforudsigelige men nødvendige omkostninger til systemydelser,

nødforsyninger og balanceomkostninger, dvs. ydelser der er nødvendige for

en stabil og sikker drift af det sammenhængende system og opretholdelse af

forsyningssikkerheden, jf. ovenstående bemærkningerne vedrørende sy-

stemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til balancering.

Et selskabsøkonomisk incitament, i form af forrentning af differencer i for-

brugernes favør, eller andre former for økonomiske sanktioner til at be-

grænse differencer og afvikle dem hurtigst muligt ved at begrænse omkost-

ninger til systemydelser, nødforsyningsomkostninger og omkostninger til

balancering, vil derfor kunne have en uhensigtsmæssig effekt i forhold til

systemoperatørs opgave med at sikre en stabil og sikker drift af det sam-

menhængende system og opretholdelse af forsyningssikkerheden, da der er

tale om omkostninger, som systemoperatør ikke kan styre præcist.

Den foreslåede ændring skal endvidere ses på baggrund af, at en forrentning

af differencer i forbrugernes favør vil i forhold til kapitalgrundlaget system-

operatør kunne medføre en uforholdsmæssig stor økonomisk risiko, dels på

grund af størrelsesorden af omkostninger til systemydelser, nødforsyninger,

UDKAST

Side 47 af 56

og omkostninger til balancering, dels på grund af omkostningernes grad af

uforudsigelighed.

Ovenstående betyder dog ikke, at systemoperatør frit kan oppebære diffe-

rencer, men skal ses is sammenhæng med Forsyningstilsynets mulighed for

at fastsætte nærmere regler om opgørelse og afvikling af differencer efter §

37 d, stk. 4, nr. 6.

Det foreslåede har således til formål at sikre en balance i den økonomiske

regulering af systemoperatørs aktiviteter mellem på den ene side selskabs-

økonomiske incitamenter til en effektiv drift, og på den anden side de sam-

fundshensyn, systemoperatør skal tilgodese.

Endelig bemærkes det, at lovforslaget alene medfører en lovteknisk juste-

ring i forbindelse § 37 d, stk. 4, nr. 5, vedrørende fradrag som følge af ef-

fektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4. Efter gældende ret følger det således af

§ 37 d, stk. 4, nr. 4, vedrørende fradrag som følge af effektiviseringskrav

efter stk. 4, nr. 4, at Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om, hvornår der

skal ske beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og

hvordan det skal inddrages i den samlede afgørelse efter § 37 d, stk. 1, 2.

pkt. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om fradrag som

følge af effektiviseringskrav, hvor der både kan fratrækkes individuelle ef-

fektiviseringskrav og generelle effektiviseringskrav. Bestemmelsen giver

alene mulighed for at fratrække beløb som følge af effektiviseringskrav. Det

vil således ikke være muligt at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår pe-

rioder, hvor produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effektivise-

ringskrav kan således ikke blive lavere end nul.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.2.

Til nr. 3

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at systemoperatøren kan

indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering

af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger.

Det foreslås at der i § 37 e, indsættes som nyt stykke, stk.

hvorefter sy-

stemoperatør kan indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energi-

faglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører

meromkostninger. Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse

hermed «.

Stk. 1-2 bliver herefter stk. 2-3.

UDKAST

Side 48 af 56

Det foreslåede vil medføre, at systemoperatør kan indhente klima-, energi-

og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og akti-

vitetsændringer, som medfører meromkostninger. Der skal ske inddragelse

af offentligheden i forbindelse hermed.

Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet lægger klima-, energi- og

forsyningsministerens energifaglige vurdering til grund, når Forsyningstil-

synet træffer afgørelse efter stk. 1, der bliver stk. 2, om tillæg til indtægts-

rammen for systemoperatør.

Baggrunden for den foreslåede ændring er at sikre en mere smidig proces

med mulighed for, at systemoperatør kan indhente klima-, energi- og forsy-

ningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsæn-

dringer, som medfører meromkostninger.

Klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye ak-

tiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, kan bl.a.

omfatte en vurdering af om aktiviteterne eksempelvis omfatter markedsud-

vikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske

kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas

fra vedvarende energikilder, og om aktiviteterne er i overensstemmelse med

aktiviteter pålagt systemoperatør, bestemmelser fastsat i medfør af loven el-

ler bestemmelser i EU-retsakter om forhold omfattet af loven.

Med markedsudvikling menes eksempelvis udvikling af et marked for

grønne gasser, inkl. oprindelsesgarantier.

Med systemudvikling menes helhedsorienteret energiplanlægning i større

omfang, eksempelvis i forhold til integration af vedvarende energi og i for-

hold til et ændret produktions- og forbrugsmønster i energisystemet.

Med systemdriftsudvikling menes en mere kompleks drift af gassystemet,

som eksempelvis Baltic Pipe-projektet eller ved integration af vedvarende

energi.

I forhold til udvikling af teknisk kompetence kan der eksempelvis være be-

hov for udvikling af tekniske kompetencer til at tilpasse design af infrastruk-

turen, så den kan håndtere nye grønne gasser, herunder eksempelvis nye

sikkerhedsstandarder m.v.

UDKAST

Side 49 af 56

Ligeledes kan klima-, energi- og forsyningsministeren eksempelvis lægge

vægt på nye aktiviteter og aktivitetsændringers relevans og hensigtsmæssig-

hed, bl.a. ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv, herunder aktiviteternes

betydning for kvaliteten og effektiviteten af systemoperatørs opgavevareta-

gelse.

Til brug for klima-, energi- og forsyningsministerens vurdering skal system-

operatør indsende en samlet beskrivelse af nye aktiviteter og aktivitetsæn-

dringer, som medfører meromkostninger, og som enten er igangsat eller har

en forventet opstart i løbet af den næste reguleringsperiode. Nye aktiviteter

og aktivitetsændringer skal beskrives med en passende detaljeringsgrad i

forhold til projekternes udviklingsstadie. Det vil sige, at det kan være til-

strækkelig, at systemoperatør har beskrevet nogle forventelige udviklinger,

hvori nye aktiviteter og aktivitetsændringer kan rummes, og hvor væsentlige

afledte konsekvenser kan udledes. Meromkostningerne skal endvidere være

belyst gennem budgetforslag, der kan bidrage til grundlaget for klima-,

energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter

og aktivitetsændringer, der er beskrevet i forretningsplanen og som medfø-

rer meromkostninger. Det bemærkes, at beskrivelserne vedrørende nye ak-

tiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, bør tage

højde for, at informationerne efterfølgende vil kunne danne grundlag, når

Forsyningstilsynet skal træffe afgørelse om et evt. tillæg til indtægtsrammen

efter § 37 e, stk. 1, der bliver stk. 2.

Den foreslåede ændring medfører endvidere, at systemoperatør skal sikre,

at der sker tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med sy-

stemoperatørs indhentning af klima-, energi- og forsyningsministerens ener-

gifaglige. Ved offentlig inddragelse forstås både interessentinddragelse og

offentlig høring. Offentlig inddragelse kan ske både mundtligt og skriftligt,

bl.a. på interessentmøder, workshops, webinar eller via en skriftlig høring.

Offentlig inddragelse vil således medføre større gennemsigtighed og en tæt-

tere inddragelse af forskellige interessenter.

Det forudsættes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministerens ener-

gifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører

meromkostninger, som udgangspunkt forventes at finde sted i forbindelse

med og følge samme kadence som det generelle tilsyn med Energinet efter

lov om gasforsyning § 30, herunder at klima-, energi- og forsyningsministe-

rens omkostninger i den forbindelse dækkes gennem grundbeløbet for tilsyn

med Energinet efter lov om gasforsyning § 30 a, stk. 3. Det forventes end-

videre, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved samme lejlighed vil

UDKAST

Side 50 af 56

skulle påse, om systemoperatør har sikret, at der er sket tilstrækkelig ind-

dragelse af offentligheden i forbindelse med systemoperatørs indhentning

af klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering, herun-

der hvordan der er sket offentlig inddragelse, og hvilke forhold der er blevet

drøftet og kommenteret på i forbindelse med den offentlige inddragelse.

Endelig forventes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil dele-

gere sine beføjelser til at foretage en energifaglig vurdering efter den fore-

slåede § 37 e, stk. 1, til Energistyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.2.

Til nr. 4

Det følger af den gældende 37 e, stk. 1, at systemoperatøren i forbindelse

med aktiviteter relateret til systemdrift kan ansøge Forsyningstilsynet om

tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til markedsudvikling, sy-

stemansvarlig virksomhed, systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske

kompetencer i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas

fra vedvarende energikilder. Der skal ske inddragelse af offentligheden

forud for ansøgning til Forsyningstilsynet.

Det foreslås at § 37 e, stk. 1, der bliver

stk. 2,

affattes således, at systemope-

ratør på baggrund af en energifaglig vurdering efter stk. 1, kan ansøge For-

syningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 37 d, stk. 1, for nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Det foreslåede vil medføre, at systemoperatøren, på baggrund af klima-, -

energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering, kan ansøge For-

syningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 37 d, stk. 1, for nye

aktiviteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger.

Det er Forsyningstilsynet, som afgør, om ansøgning efter § 37 e, stk. 1, der

bliver stk. 2, kan medføre, at indtægtsrammen skal justeres.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre en konsekvensændring, som

følge af den foreslåede bestemmelse § 37 e, stk. 1, således at systemoperatør

ikke længere skal sikre, at der sker inddragelse af offentligheden forud for

systemoperatørs ansøgning til Forsyningstilsynet efter § 37 e, stk. 1, der bli-

ver stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen.

UDKAST

Side 51 af 56

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestem-

melse § 37 e, stk. 1, hvorefter der vil ske inddragelse af offentligheden i

forbindelse med, at systemoperatør indhenter klima-, energi- og forsynings-

ministerens energifaglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændrin-

ger, som medfører meromkostninger. Yderligere forventes det, at klima-,

energi- og forsyningsministeren under det generelle tilsyn med Energinet

efter lov om gasforsyning § 30, vil skulle påse, om systemoperatør har sik-

ret, at der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse

med, at systemoperatør indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens

energifaglige vurdering.

Det foreslåede medfører således en smidigere proces i forbindelse med sy-

stemoperatørs ansøgning efter § 37 e, stk. 1, der bliver stk. 2, om tillæg til

indtægtsrammen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.2.

Til nr. 5

Det følger af den gældende § 37 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan fastsætte

regler om, hvordan meromkostninger som følge af ansøgning efter stk. 1,

indgår i indtægtsrammen efter § 37 d, om krav til ansøgningens indhold og

frister og om offentliggørelse.

Det foreslås, at § 37 e, stk. 2, der bliver

stk. 3,

affattes således, at Forsy-

ningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning om tillæg til indtægts-

rammen efter stk. 2, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om

konsekvens af fristoverskridelse, og hvordan meromkostninger til nye akti-

viteter og aktivitetsændringer, der vurderes efter stk. 1, kan indgå i indtægts-

rammen efter § 37 d.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter nær-

mere regler om ansøgning efter § 37 e, stk. 1, der bliver stk. 2, herunder om

frist for indsendelse af ansøgning, om konsekvens af fristoverskridelse, om

hvordan meromkostninger til nye aktiviteter og aktivitetsændringer, der vur-

deres efter den foreslåede stk. 1, kan indgå i indtægtsrammen efter § 37 d.

Det forudsættes, at Forsyningstilsynet lægger klima-, energi- og forsynings-

ministerens energifaglige vurdering til grund ved fastsættelse af tillæg til

indtægtsrammen i forbindelse med Forsyningstilsynets fastsættelse af ind-

tægtsrammen efter § 37 d. Det forventes endvidere, at tillæg som følge af

nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger, vil

UDKAST

Side 52 af 56

kunne indregnes i indtægtsrammen på baggrund af realiserede meromkost-

ninger. Med meromkostninger menes omkostninger, der ikke allerede ind-

går i indtægtsrammen. Forsyningstilsynet vil derfor efter godkendelse af an-

søgning om tillæg kunne forhøje indtægtsrammen for systemoperatør. For-

syningstilsynet vil derfor efter ansøgning kunne forhøje indtægtsrammen.

Tillæg forventes derfor at indgå som en del af Forsyningstilsynets samlede

fastsættelse af indtægtsrammen efter § 37d, således at der er en tæt sammen-

hæng mellem indtægtsrammen og de faktiske omkostninger.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre en konsekvensændring, som

følge af det foreslåede § 37 e, stk. 1, for så vidt angår Forsyningstilsynets

fastsættelse af regler efter stk. 2, der bliver stk. 3, om offentliggørelse.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet bliver fritaget fra

at skulle fastsætte nærmere regler efter stk. 2, der bliver stk. 3. om system-

operatørs inddragelse af offentligheden forud for ansøgning til Forsynings-

tilsynet om tillæg til indtægtsrammen efter stk. 1, der bliver stk. 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr.

3, hvorefter der vil ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med, at

systemoperatør indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens energi-

faglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører

meromkostninger. Yderligere forventes det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren under det generelle tilsyn med Energinet efter lov om gas-

forsyning § 30, vil skulle påse, om systemoperatør har sikret, at der er sket

tilstrækkelig inddragelse af offentligheden i forbindelse med, at systemope-

ratør indhenter klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vur-

dering.

Det foreslåede medfører således en smidigere proces i forbindelse med sy-

stemoperatørs ansøgning efter § 37 e, stk. 1, der bliver stk. 2, om tillæg til

indtægtsrammen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.2.

Til nr. 6

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at Forsyningstilsynet kan

indhente uafhængig ekstern bistand for systemoperatørs regning til brug for

Forsyningstilsynets vurdering af systemoperatørs ansøgning efter stk. 1, der

bliver stk. 2, om tillæg til indtægtsrammen.

UDKAST

Side 53 af 56

Det foreslås, at der i § 37 e, efter stk. 3, indsættes som et nyt stykke, stk. 4,

hvorefter Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug

for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 2, for systemoperatørs reg-

ning.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at Forsyningstilsynet kan ind-

hente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om til-

læg til indtægtsrammen efter stk. 2, for systemoperatørs regning.

Ved uafhængig ekstern bistand forstås bistand fra en tredjepart, som ikke

har været involveret i Energinets forberedelse af det konkrete projekt.

Bestemmelsen vil således medføre, at Forsyningstilsynet kan indhente uaf-

hængig ekstern bistand til brug for vurderingen af systemoperatørs ansøg-

ninger om tillæg efter stk. 1, der bliver stk. 2, hvilket skal ske for system-

operatørs regning. Ekstern bistand kan eksempelvis være relevant for at vur-

dere budgetter eller de anvendte metoder til beregning af forventede mer-

omkostninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til punkt 3.2.

Til nr. 7

Klima-, energi- og forsyningsministeren har på nuværende tidspunkt ikke

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for systemoperatør vedrørende

systemoperatørs mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsmi-

nisterens energifaglige vurdering efter den foreslåede § 37 e, stk. 1, jf. lov-

forslagets § 2, stk. 3, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af

offentligheden.

Det foreslås derfor, at der i § 37 e, efter stk. 4, indsættes som et nyt stykke,

stk. 5,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere

regler for systemoperatør vedrørende systemoperatørs mulighed for at ind-

hente klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering af

nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører meromkostninger efter

stk. 1, herunder om indhold og frister, og om inddragelse af offentligheden.

Det foreslåede vil medføre at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler for systemoperatør vedrørende systemoperatørs

mulighed for at indhente klima-, energi- og forsyningsministerens energi-

faglige vurdering af nye aktiviteter og aktivitetsændringer, som medfører

UDKAST

Side 54 af 56

meromkostninger efter den foreslåede stk. 1, herunder om indhold og frister,

og om systemoperatørs inddragelse af offentligheden i den forbindelse.

Ved offentlig inddragelse menes inddragelse af relevante myndigheder og

interessenter. Offentlig inddragelse kan ske på både mundtligt og skriftligt

grundlag, dvs. at inddragelse eksempelvis kan ske ved hjælp af enten inte-

ressentmøder, workshops, webinar eller en skriftlig høring.

Det forventes endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbin-

delse med det generelle tilsyn med Energinet efter lov om gasforsynings §

30, vil kunne påse, om der i sammenhæng med systemoperatørs indhentning

af klima-, energi- og forsyningsministerens energifaglige vurdering er sket

tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.

Hvis fremtidige udviklinger i gassektoren bevirker, at det er nødvendigt at

fastsætte anden regulering af systemoperatør vedrørende klima-, energi- og

forsyningsministerens energifaglige vurdering af systemoperatørs nye akti-

viteter og aktivitetsændringer, der medfører meromkostninger, herunder

inddragelse af offentligheden, frister og tilsyn mv., giver bemyndigelsesbe-

stemmelsen dog også adgang til dette.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, samt de

almindelige bemærkninger punkt 3.1.

Til § 3

Til nr. 1.

Det følger af den gældende bestemmelse i lov nr. § 1, nr. 61 i lov nr. 2605

af 28. december 2021, at i lov om elforsynings § 63 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og

§ 72 c, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6, 3. pkt., ændres »forbrugeren« til:

»elkunden«.

Det foreslås, at

§ 1, nr. 61

i lov nr. 2605 af 28. december

ændres »§ 63 a, stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »§ 63 a, stk. 3, nr. 1 og 2,«.

Det foreslåede medfører alene en lovteknisk korrektion. Den foreslåede kor-

rektion skal ses på baggrund af, at forud for lov nr. 2605 af 28. december

2021, er § 63 a, stk. 2 ændret til § 63 a, stk. 3, jf. lov nr. 883 af 12. maj 2021

§ 7, nr. 8.

Til § 4

UDKAST

Side 55 af 56

Til nr. 1

Det foreslås i

§ 4 stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Til § 5

Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, gælder loven ikke for Færøerne og

Grønland.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at lov om elforsyning og lov

om gasforsyning ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-

land.

UDKAST

Side 56 af 56

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget