Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 386
Offentligt
2739258_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. august 2023
J nr.
2022 - 3524
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning 18/2022 om
varmechecken
Jeg vil hermed afgive svar til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overve-
jelser, som beretning nr. 18/2022 om varmechecken har givet anledning til.
Indledningsvist vil jeg bemærke, at jeg finder formålet med Rigsrevisionens be-
retning og Statsrevisorernes redegørelse relevant. Det er positivt, at Rigsrevisio-
nen og Statsrevisorerne har kigget forløbet omkring varmechecken grundigt igen-
nem. Når der udbetales penge fra de offentlige kasser, så skal vi være sikre på,
at pengene udbetales til dem, som de var tiltænkt.
Det var i forbindelse med tilblivelse af lov om varmecheck en politisk prioritering
at vægte hastighed højt, fordi danskerne var ramt af akutte prisstigninger, også
selvom Folketinget var klar over, at det benyttede datagrundlag rummede fejlkil-
der.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for fejl stiger med en høj fart i
lovgivningen, hvilket forløbet omkring varmechecken tydeligt demonstrerer, og
disse erfaringer skal vi tage ved lære af i vores fremtidige lovarbejde.
Jeg vil dog understrege, at jeg finder det beklageligt, at der er sket udbetalinger
til uberettigede husstande på baggrund af en upræcis beregning af husstands-
indkomsten, og at jeg og mit ministerium tager dette til efterretning.
Det er positivt, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne finder forløbet op til vedta-
gelsen af lov om varmecheck tilfredsstillende, herunder at ministeriet på tilfreds-
stillende vis har dokumenteret fordele, ulemper og risici ved de mulige løsninger
og valgte datakilder. Og at Rigsrevisionen fremhæver ministeriets arbejde med at
udføre en række relevante kontroller af den automatiske løsning, efter loven blev
vedtaget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 386: Orientering om ministerredegørelse vedrørende varmecheck
2739258_0002.png
Den identificerede indkomstberegningsfejl
Ultimo april blev Energistyrelsen opmærksom på, at der var en fejl i den automa-
tiske udsøgning og udbetaling af varmecheck, idet der var anvendt et indkomst-
begreb, som afviger fra det, som fremgår af lovens bestemmelser. Det er natur-
ligvis ikke tilfredsstillende, at dette ikke blev fanget i de kontroller, der blev gen-
nemført.
Energistyrelsen har efterfølgende peget på flere faktorer, der kan have haft be-
tydning for, at fejlen opstod og ikke blev opdaget forud for den automatiske udbe-
taling af varmechecken. Vigtige nedslagspunkter er det lovforberedende arbejde,
implementering af loven samt Deloittes revisionsmæssige gennemgang forud for
udbetalingen.
Energistyrelsen har siden rettet fejlen, så denne ikke danner grundlag for uberet-
tigede udbetalinger i forbindelse med den supplerende ansøgningsrunde.
Jeg vil fremover være meget opmærksom på, at der kan ske fejl. Især hvis det
skal gå hurtigt, og vi giver os i kast med noget, som vi ikke har lavet før. Selvom
alle har gjort deres bedste, og der er taget forholdsregler for at undgå fejl, er der
meget at lære ud af erfaringerne fra varmechecken.
En kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2