KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 384
Offentligt

Hovedanbefalinger



Regeringen bør inden for de næste fire måneder fremlægge en ambitiøs handleplan for

energieffektiviseringer, der kan bane vej for en bred politisk aftale inden udgangen af

oktober 2023.

Danmark bør sætte markant højere mål for energieffektivisering end EU, og spare

mindst 23 pct. af energien i 2030 ift. 2019.

Den danske CO

-afgift – inklusive EU´s kvotepris – bør hæves til 1500 kr./ton CO

e i

2030 for at hæve de økonomiske incitamenter til at spare på den fossile energi.

Sæt fart på elektrificeringen af transporten, opvarmning og industrien, da det over tid

kan sænke det endelige energiforbrug med op til 40 pct. RGO´s handleplan viser, at det

er muligt at spare lidt over 40 pct. af Danmarks energiforbrug frem mod 2040.

Indfør forbud mod salg af nye fossilbiler fra 2025 og udfas alle olie- og gasfyr.

Lemp anlægsloftet for kommuner og regioner, og stil samtidig krav om, at mindst 4 pct.

af de offentlige bygninger skal energirenoveres hvert år.

Indfør krav om energiforbedringer i bygninger, så de laveste energiklasser mindst løftes

en klasse op inden salg.



Indledning

Danmark og resten af EU har befundet sig i en dyb energi- og forsyningskrise, siden

Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine. Alle EU-lande har været under et hi-

storisk hårdt pres for at fylde gaslagrene op og sikre samfundets energiforsyninger. I lø-

bet af 2022 har EU-landene søgt at sætte ekstra fart i udbygningen med sol- og vind-

energi, og aldrig før har der været installeret så mange varmepumper.

Men den samlede ligning kan ikke gå op uden markante energieffektiviseringer. Hvis der

ikke spares på energien, vil omkostningerne til den grønne omstilling forøges betydeligt.

Desværre har regeringen og klima- og energiminister Lars Aagaard afvist at fremlægge

forslag til, hvordan Danmark kan spare på energien. Man vil først gøre noget, når EU en-

gang i efteråret er nået til enighed om de nye bygnings- og energieffektiviseringsdirek-

tiver. Dermed risikerer regeringen at spilde kostbar tid, og Danmark kan forpasse sin

chance for at være en grøn frontløbernation.

Hvis Danmark laver en ekstra indsats for at spare på energien, kan det blive et værdifuldt

bidrag til at sænke CO2-udledningerne, hvor Danmark med den nuværende politik ellers

er bagud i forhold til klimalovens reduktionsmål for 2025 og 2030.

Energibesparelser kan også dæmpe det samlede ressourceforbrug til den grønne omstil-

ling, fordi der så ikke skal opstilles så meget ekstra sol- og vindenergi som i et scenarie

med fortsat vækst i energiforbruget. Det bliver samtidig lettere at sikre en fornuftig

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

balance i forhold til andre hensyn som arealanvendelse, biodiversitet og natur. Derfor

udgør en aktiv indsats for energibesparelser et uundværligt element i den grønne om-

stilling. Dette fremgår blandt andet også af det Internationale Energiagenturs (IEA) sce-

narie for opnåelse af klimaneutralitet i 2050.

IEA har i deres opdaterede

net-zero carbon scenarie

regnet med, at den årlige energief-

fektivisering pr. BNP-enhed bør være dobbelt så høj i 2020´erne som i 2010´erne. Hvert

år bør energi-intensiteten øges med 4 pct., anbefaler IEA

. Hvis Danmark gjorde dette,

kunne vi over ti år spare 30 pct. af energien pr. BNP-enhed. Nøjes vi med at hæve energi-

intensiteten med 3 pct. om året kan vi spare 24 pct. af energien. Det er både teknologisk

og økonomisk realistisk at nå dette mål. Forbedres energiintensiteten med 4 pct. hvert

år, vil vi i 2040 spare over halvdelen af vores energiforbrug pr. BNP-enhed.

Men den danske indsats for at sikre energibesparelser er stadig helt utilstrækkelig. Olie,

naturgas og kul udgjorde i 2022 knap 53 pct. af Danmarks bruttoenergiforbrug på 709 PJ,

og der udledes 29 mio. tons CO

e fra det danske energiforbrug

. Af hensyn til klimaet er

det en bunden opgave at accelerere omstillingen væk fra fossile brændsler. Jo mere vi

sparer på energien, jo hurtigere kan vi også blive uafhængige af importen af fossile

brændsler og blive 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) fremlægger derfor her en national handleplan, der skal

sikre langt større energibesparelser på den korte og lange bane og samtidig gøre Dan-

mark til et af Europas mest energieffektive samfund. Handleplanen skal sikre, at vi bru-

ger energien effektivt i alle sektorer.

Den gode nyhed er, at det hurtigste og mest omkostningseffektive svar på krisen er at

spare på energien. Mange af tiltagene kan tjene sig hjem i løbet af få år. En større

kort-

lægning

foretaget for Energistyrelsen har vist, at industrien, landbruget og bygge-og

anlægssektoren i gennemsnit kan spare ca. 10 pct. af deres energiforbrug med investe-

ringer under fire års tilbagebetalingstid. Over ti år kan fremstillingsindustrien spare 1,8

mia. kr. og 18 pct. af energiforbruget.

Tilsvarende er der analyser

, der viser, at der er et stort potentiale for at spare på ener-

gien i vores bygninger. Hvis man fra 2023 til 2027 hvert år f.eks. energirenoverer en

femtedel af den kommunale bygningsmasse, og de dårligste bygninger renoveres først,

kan man opnå akkumulerede driftsøkonomiske gevinster på ca. 3,7 mia. kr. Den akku-

mulerede CO

-reduktion fra energiforbruget i disse kommunale bygninger vil være cirka

300.000 tons CO

til og med 2030, viser en rapport, som

Rambøll har udarbejdet for

International Energy Agency, World Energy Outlook 2022, oktober. 2022.

Energistyrelsen, månedlig og årlig energistatistik, foreløbige tal for energiforbruget i 2022.

www.ens.dk er konsulteret 17. april 2023.

Energistyrelsen, Kortlægnings- og potentialeanalyse - Sammenfattende rapport, 2023.

Jesper Kragh og Søren Aggerholm, BUILD Rapport, Varmebesparelse i eksisterende bygninger,

2021:08 , Aalborg Universitet.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

Energistyrelsen

En indsats for energibesparelser vil styrke Danmarks og danske virksomheders konkur-

rencekraft i en epoke, hvor der alt andet lige er udsigt til fortsat høje energipriser.

International forskning har vist, at energieffektiviseringer kan forklare omkring 25 pct.

af den økonomiske vækst

. En målrettet indsats for at anvende de knappe energiressour-

cer på en effektiv måde og minimere energitabet i hele værdikæden kan med andre ord

levere et afgørende bidrag til velstandsudviklingen i samfundet.

Der vil også være positive sideeffekter i form af øget beskæftigelse. En ambitiøs og hurtig

implementering af forslagene vil desuden sænke Danmarks CO

-udledninger, da forbru-

get af fossile brændsler falder, og nogle af tiltagene – som f.eks. at sænke hastigheden

på motorvejene – også kan være et nyttigt bidrag til at nå Danmarks 2025-klimamål,

hvor man, ifølge Klimarådet, stadig mangler at fjerne 0,9-4 mio. tons CO

RGO vurderer, at den nationale handleplan for energieffektivisering vil hjælpe Danmark

til bedre at nå de årlige reduktionsmål, som vi er forpligtet til i EU’s klimalov. Hvis

handleplanen gennemføres, vil Danmarks årlige udledninger kunne reduceres med

mindst 5 mio. tons CO

e i 2030, selvom den økonomiske aktivitet i samfundet vokser

med i gennemsnit 1 procent om året i løbet af 2020’erne, viser vores beregninger.

RGO’s forslag til en national handleplan for energieffektivisering hviler på princippet

om, at energibesparelser skal ses som ”the first fuel”. Det er også et hovedprincip i det

nye Energieffektiviseringsdirektiv. I den grønne omstilling er det vigtigt altid at vurdere

mulighederne for at reducere energiforbruget først. Det vil generelt være den mest om-

kostningseffektive måde at lave omstillingen på.

En ny handleplan for energieffektivisering skal ikke bare bidrage til at sænke energifor-

bruget i private og offentlige bygninger, i erhvervslivet og i transporten. Den bør også

sikre adfærdsændringer, der kan mindske efterspørgslen efter energi i fremtiden, samt

fremme investeringer i meget mere energieffektive teknologier.

Elektrificering sparer energi

Den ambitiøse handleplan forudsætter, at der laves mere strukturelle reformer, og her er

det helt afgørende at fremskynde elektrificeringen af samfundet. Elektrificering er en

genvej til at spare energi i alle brancher. Potentialet er meget stort, og nogle

forsknings-

studier

vurderer, at transformationen fra et fossilt energisystem til et elektrificeret

energisystem kan skære op imod 40 pct. af det endelige energiforbrug

Rambøll, Energirenoveringsraten og rentable energirenoveringer, januar 2022.

Thermodynamic Efficiency Gains and their Role as a Key ´Engine of Economic Growth´, Marco Sa-

kai, Paul E. Brockway, John R. Barrett og Peter G. Taylor,

Energies

2019,

12,

110.

https://doi.org/10.3390/en12010110

Nick Eyre, From using heat to using work: reconceptualizing the zero carbon energy transition, En-

ergy Efficiency 2021, 14:77, Oxford University, 2021.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

Individuelle varmepumper er tre-fem gange så energieffektive som huse opvarmet med

olie- og gasfyr. Der bør derfor komme et nationalt forbud mod installation af nye fossile

fyr hurtigst muligt. Fjernvarmeværker kan med fordel investere i industrielle varme-

pumper, der er langt mere energieffektive end afbrænding af fossile brændsler eller fast

træbiomasse. Dette tiltag vil samtidig bidrage til at mindske luftforureningen og grad-

vist nedbringe Danmarks CO

-udledninger ved afbrænding af biomasse, der i dag står

bag over 15 mio. tons CO

I varmeforsyningen er varmepumper også meget mere energiøkonomiske end brint.

Ne-

denstående figur

viser, hvor meget ekstra vindkapacitet det vil kræve at opvarme Stor-

britannien med grønne gasser i form af brint sammenlignet med varmepumper. Varme-

pumper bruger altså 1/6 af den elektricitet, som det vil kræve at levere samme mængde

varme via brint.

Figur 1: Elkapacitet til opvarmning med hhv. brint og varmepumper

Også i transportsektoren er elektrificering af landtransporten et centralt bidrag til at

sikre energibesparelser.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

Elbiler er meget mere effektive end benzinbiler, og

energitabet

ligger på mellem 15-20

pct. i elbil, hvor tallet for en benzinbil er mellem 64-75 pct. Markedet for elbiler kan

hurtigt skaleres op, og Rådet for Grøn Omstilling har længe anbefalet, at der allerede fra

2025 indføres et nationalt forbud for salg af nye fossilbiler. Et sådant forbud vil frem-

rykke udfasningen af fossilbiler, og dermed bidrage til at spare på importen af olie og

sænke udledningen af drivhusgasser. Samtidig bør man gennem lovkrav undgå anven-

delse af e-fuels i landtransporten, for en el-bil kan køre mellem 5-6 gange så langt på

samme mængde vedvarende energi, som en bil med e-fuels.

Direkte elektrificering giver et langt mindre energitab end en indirekte elektrificering,

hvor man fremstiller grønt brint via vedvarende energi og elektrolyse. Brintbiler er en

kostbar og energikrævende blindgyde i dekarboniseringen af vejtransporten, og de poli-

tiske rammebetingelser bør fremme en hurtig elektrificering af vejtransporten.

Der er betydelige gevinster at hente i bygge- og anlægssektoren. En dieseldrevet gravko

spilder en masse energi, og en elektrisk gravko kan udføre det samme arbejde for en

fjerdedel af energien, viser nogle

beregninger

. I landbruget vil en elektrificering af ma-

skinparken kunne skære op imod 1 mio. tons CO

af erhvervets udledning af drivhusgas-

ser, og omstillingen kan accelereres, hvis erhvervets fritagelse fra dieselafgiften fjernes,

og hvis dieselafgiften hæves til det tyske niveau.

I industrien vil der yderligere kunne høstes store gevinster ved at fremskynde elektrifi-

ceringen. En

kortlægning

foretaget for Energistyrelsen har vist, at der er gode mulighe-

der for at elektrificere termiske slutanvendelser (bl.a. tørring, dampning, destillation,

smeltning, støbning, procesvarme og rumvarme), og at en sådan elektrificering kan

spare halvdelen af energiforbruget i virksomhederne, hvis potentialet indfris fuldt ud for

alle slutanvendelser

Rettidig omhu

Jo mere effektivt vi bruger energien, des klogere bliver den fremtidige indretning af det

danske energisystem, så vi kan få en omkostningseffektiv og hurtig udbygning med sol-

og vindenergi og geotermisk varme, og samtidig skaffe tilstrækkelig vedvarende energi

til datacentre og de nye energiintensive Power-to-X-anlæg.

Det er et kapløb med tiden. For den planlagte store udbygning med PtX-anlæg, som via

elektrolyse skal fremstille grøn brint og den næste generation af bæredygtige e-fuels til

luft- og skibsfarten på de interkontinentale ruter, er meget energikrævende.

De seneste fremskrivninger fra

Energistyrelsen

lægger op til, at der måske kan blive brug

for op imod 75 TWh el til danske PtX-anlæg i 2040, og frem mod 2050 kan elforbruget

på disse anlæg vokse eksplosivt til mellem 125-175 TWh. Se nedenstående figur.

Danfoss, The zero emission construction site of the future, 2022.

Energistyrelsen, Kortlægnings- og potentialeanalyse - Sammenfattende rapport, 2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

Figur 2: Fremskrivning af elforbrug til PtX (MW, primo året | TWh)

Kilde: Energistyrelsen, baggrundsnotat, 2022.

Det vil næsten være lige så meget som hele Danmarks nuværende energiforbrug. Alene

til PtX. Lidt over en tredjedel ventes at gå til eksport, og EU-landene vil helt sikkert ef-

terspørge større mængder e-fuels i 2030’erne og 2040’erne.

Den samlede energiligning kan ikke gå op i fremtiden, hvis ikke der allerede nu laves en

ambitiøs og målrettet indsats for at sænke det eksisterende energiforbrug i alle bran-

cher. Samtidig skal der laves forskning og udvikling i at gøre de nye PtX-anlæg så ener-

gieffektive som muligt og sikre fuld anvendelse af overskudsvarmen. Den nye handle-

plan for energieffektivisering skal være med til at løse disse udfordringer og sikre en

mere omkostningseffektiv transformation af den danske energisektor.

En ny analyse lavet af den tyske energitænketank, Agora Energiewende – i samarbejde

med Wuppertal instituttet – viser, at en kraftig opskalering med grøn brint ikke vil være

den mest energiøkonomiske måde at gøre EU-landene fri af Ruslands gas.

I deres rap-

port,

Breaking free from fossil gas. A new path to a climate-neutral

Europe

anbefaler de i

stedet, at EU-landene fokuserer på energieffektiviseringer og elektrificering samtidig

med en massiv opskalering med sol- og vindenergi, fjernvarme og flere højeffektive var-

mepumper. En sådan strategi kan reducere behovet for brint i Europas samlede ener-

gimix til mindre end en femtedel af, hvad Europa-Kommissionens REPowerEU-plan

lægger op til frem mod 2030 – dvs. fra 666 TWh til 116 TWh. Se figur 3.

Agora Energiewende, Breaking free from fossil gas. A new path to a climate-neutral Europe, maj

2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

Figur 3: Behovet for grøn brint i forskellige scenarier

En offensiv strategi for energieffektiviseringer, elektrificering og vedvarende energi i EU kan

reducere behov for grøn brint.

Kilde: Agora Energiewende (2023): Breaking free from fossil gas. A new path to a climate-neutral Eu-

rope.

En vigtig skillevej

Energieffektiviseringer og elektrificering sammen med en hurtig opskalering med sol-

og vindenergi er den mest energiøkonomiske strategi for Danmark. Nedenfor vises en fi-

gur med fire scenarier for Danmarks fremtidige energiforbrug, der illustrerer, hvorfor

energieffektiviseringer er helt afgørende. Det er muligt for Danmark at blive 100 pct.

selvforsynende med sol- og vindenergi allerede i 2030´erne, hvis man vælger en mere

moderat udbygning med Power-to-X end forudset i de mest optimistiske fremskrivnin-

ger. Hvis man omvendt vælger en massiv vækst i Power-to-X udbygningen uden samti-

dig at sikre markante energieffektiviseringer, kan den samlede ligning ikke gå op. I øje-

blikket er der slet ikke grøn strøm nok i regeringens VE-planer til en så kraftig udbyg-

ning med Power-to-X, som fremgår af Energistyrelsens high end fremskrivning til

2040. (Se figur 2) Og da regeringen heller ikke har lavet konkrete handleplaner for at

sænke energiforbruget, kan det bringe Danmark i en ny type ”forsyningskrise”, hvor der

i fremtiden mangler sol- og vindenergi nok til at matche efterspørgslen efter energi på

PtX-fabrikkerne.

Også derfor er det vigtigt allerede nu at øge energieffektiviteten i den danske økonomi.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler derfor, at Danmark – som anbefalet af IEA - sætter

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

et ambitiøst nationalt mål om at øge energiintensiteten pr. BNP-enhed med 4 pct. om

året frem til 2040. Hvis man realiserer de tekniske potentialer i energieffektiviseringer

og høster frugterne af en større elektrificering af det danske energisystem, vurderer

RGO, at det er muligt at reducere det nuværende energiforbrug med mindst 40 % i 2040.

Se figur 4.

Figur 4: Fire scenarier for Danmarks energiforbrug, TWh

Energieffektiviseringer og massiv opskalering med sol- og vindenergi kan gøre Danmark selv-

forsynende først i 2030´erne.

Kilde: Danmarks samlede bruttoenergiforbrug i fire forskellige scenarier, egne beregninger, RGO, 2023.

Forudsætninger: Danmarks totale bruttoenergiforbrug i 2019 var 207 TWh Energisparestrategien forudsætter 23 pct. reduktion fra

2019-2030, og at energispareindsatsen fastholdes på samme høje niveau i 2040´erne. Dette er realistisk i takt med stigende elek-

trificering, energirenoveringer og andre energisparetiltag. Energibaseline scenarier bygger på trendforløb i Energistyrelsens

fremskrivning i National Energibalance 2023. Forskel på de tre scenarier med energibaseline er udsving i energiforbruget i Ener-

gistyrelsens prognoser for PtX-udbygning (høj, lav og ingen PtX) – se også figur 2.

Hvis den ambitiøse strategi for energieffektivisering kobles med en accelereret udbyg-

ning af sol- og vindenergi på land, der sikrer en syvdobling frem mod 2030, og at der

samtidig sikres 30 GW havvind i 2030, så kan Danmark allerede først i 2030´erne blive

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

100 pct. selvforsynende med sol- og vindenergi, der dækker hele Danmarks bruttoener-

giforbrug.

Det må dog antages, at en del af den vedvarende energi vil blive eksporteret til vores na-

bolande, og herunder at der sker en gradvis udbygning med PtX-fabrikker. Hvis RGO´s

energieffektiviseringsstrategi kobles sammen med en moderat PtX-udbygning (i den

lave ende af Energistyrelsens scenarie), er det muligt at holde det samlede energiforbrug

i samfundet under 700 PJ – hvad der svarer til ca. 194 TWh.

Men hvis ikke der laves en målrettet indsats for at sikre energieffektiviseringer, og man

fortsætter business as usual med fortsat vækst, er der alvorlig risiko for, at Danmarks

samlede energiforbrug vokser med 50 pct. eller mere frem mod 2050. Det vil ikke være

økonomisk omkostningseffektivt, og samtidig vil et sådant

business as usual

vækstscena-

rie kræve en endnu kraftigere udbygning med vedvarende energi på land og til havs.

RGO anbefaler derfor, at der allerede nu laves en målrettet indsats for at spare på ener-

gien, så de samlede omkostninger til en bæredygtig omstilling af energisektoren kan

holdes nede på et fornuftigt niveau. Energikrisen har vist, at danske husholdninger og

virksomheder er i stand til at lave store adfærdsændringer på kort tid. Men det kræver en

vedholdende energispareindsats og proaktive økonomiske incitamenter at nå i mål.

Internationale studier har vist, at der er risiko for en rebound-effekt på mellem 30-50

pct., der kan skære nogle af gevinsterne væk.

Det er vigtigt at gøre noget ved den udfor-

dring også. Se tekstboks.

Rebound-effekten skal håndteres

En national handleplan for energieffektiviseringer kræver, at man også arbejder målrettet på at få bor-

gere og virksomheder til at ændre adfærd, så rebound-effekten minimeres. Det er en reel risiko.

Når husene isoleres bedre, har mange borgere f.eks. en tendens til at skrue ekstra op for varmen, og

folk med elbiler kan blive fristet til at køre længere, fordi prisen pr. kilometer er lavere. Der findes

mange forklaringer på, at folk ændrer adfærd i takt med, at mere energieffektive teknologier indføres,

men det er ikke umuligt at håndtere denne udfordring.

Folk reagerer også på prismekanismen, og under energisikkerhedskrisen har borgerne sparet på ener-

gien i takt med de stigende energipriser. Risikoen for en rebound-effekt kan formodentlig imødegås ved

at skrue yderligere op for CO2-afgiften eller ved at indføre andre incitamenter til at spare på energien.

RGO anbefaler derfor, at der laves en grundigere analyse af, hvordan vi i Danmark med målrettede initi-

ativer kan begrænse en rebound-effekt. Der skal laves en konsolideret energispareindsats, hvor man i

større skala kan høste de fulde teknologiske og økonomiske potentialer ved energieffektiviseringer.

Forslag til styrket indsats for energieffektivisering

I et forslag til det nye Energieffektiviseringsdirektiv, som forhandlerne for EU’s Parla-

ment og Ministerråd blev enige om den 9. marts 2023, fastsættes målet om en reduktion

Paul Brockway, Steve Sorrell, Gregor Semieniuk, Matthew Kuperus Heun og Victor Court,

Energy efficiency and economy-wide rebound effects: A review of the evidence and its implica-

tions, Renewable and Sustainable Energy Reviews, Elsevier, nr.141, 2021

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

af EU’s energiforbrug på 11,7 % i 2030 i forhold til det forventede energiforbrug i EU’s

2020-fremskrivning.

RGO vurderer, at denne målsætning ligger betydeligt under, hvad der teknologisk og

økonomisk er optimalt. RGO anbefaler derfor, at vi i Danmark sætter et mere ambitiøst

mål for 2030 og fastholder en ambitiøs implementering af sparemålene, der fortsætter

frem til både 2040 og 2050.

På grundlag af danske og udenlandske analyser

vurderer RGO, at det er muligt at redu-

cere det nuværende energiforbrug med mindst 23 % frem til 2030 ift. 2019. Hvis energi-

intensiteten pr. BNP-enhed øges med mindst 4 % om året, og den økonomiske vækst

holdes på maksimalt 1 % pr. år, er det muligt at spare mere end 40 % af energiforbruget i

forhold til i dag frem mod 2040.

På den baggrund anbefaler RGO en række konkrete tiltag:

1. Vedtagelse af handlingsplan for energieffektivisering i Danmark

Der er behov for en langsigtet, sammenhængende og vedvarende indsats for energief-

fektivisering, der inddrager alle sektorer. Derfor er det vigtigt, at regeringen fremlægger

en langsigtet handlingsplan for energieffektivisering.

Planen skal indeholde:

Klare reduktionsmål

for det samlede energiforbrug i Danmark i 2025, 2030, 2040

og 2050. Bruttoenergiforbruget (eks. energi til kommende PtX anlæg) bør sænkes

med 23 pct. frem mod 2030 og mindst med 40 pct. i 2040, hvis man sammenligner

med forbruget i 2019. Man bør som minimum halvere dette energiforbrug frem

mod 2050.

Energispareindsatsen bør indeholde klare og specifikke målsætninger.



Sektormål

for energiforbruget i de enkelte sektorer så der sikres fremdrift i alle

erhverv.

Økonomiske virkemidler.

Handlingsplanen skal omfatte beskrivelse af de økono-

miske virkemidler (skatter og afgifter) som planlægges indført for at give virk-

somheder og borgere incitamenter til at spare ekstra på energien.



Analyser fra bl.a. Agora Energiwende, Fraunhofer instituttet og EA Energianalyse.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering



Konkrete sektorspecifikke planer.

Planerne bør indeholde en redegørelse for de

virkemidler, som planlægges brugt i forhold til de enkelte sektorer (transport, er-

hverv, bygninger mv.).

Sørg for en energieffektiv udbygning med Power-to-X anlæg, så overskudsvarme

fra anlæggene udnyttes. Der bør også defineres skrappe energistandarder, så de

mest energieffektive anlæg bliver tilgodeset.

Sæt klare mål for elektrificeringen af industrien, transporten og varmesektoren,

da det kan give store energibesparelser ift. drift med diesel, olie og gas.

Hvert år bør der følges op på planen, samtidig med at der gøres status for klima-

indsatsen. Der bør vedtages korrektioner, hvis fremdriften i energieffektiviserin-

gen afviger fra det forventede, da energispareindsatsen er afgørende for at redu-

cere Danmarks CO

e-udledninger år for år.



2. Afgifter og skatter

Der skal vedtages en høj, ensartet CO

-afgift for alle sektorer på mindst 1.500 kr. per ton

. De kvotebelagte erhverv, der allerede har betalt for køb af CO

-kvoter på EU´s kvote-

handelsbørs, får fradrag for dette beløb i deres CO

-afgift.

Der gennemføres en revision af energiafgifterne, der afspejler forhøjelsen af CO

-afgif-

ter, hvor energiafgifterne reduceres samtidigt med forhøjelsen af CO

-afgiften.

Elafgifterne justeres således, at afgifterne på de områder, der allerede er elektrificerede,

fortsat får incitamenter til at reducere forbruget. En lav elafgift kan være med til at acce-

lerere omstillingen, og indtil større dele af den danske varmesektor, industrien og trans-

porten er elektrificeret, bør elafgiften holdes nede. Man kan evt. overveje at styrke inci-

tamenterne til energibesparelser via en differentiering. F.eks. kan der indføres et bund-

fradrag for de første 4000kWh, hvorefter det marginale elforbrug beskattes med en hø-

jere afgiftssats.

Der bør udarbejdes en analyse af mulighederne for at gøre ejendomsbeskatningen grøn,

så skatten reduceres for energieffektive bygninger.

I EU skal regeringen i særlig grad prioritere indsatsen for:



Implementering af import-CO

-afgift (CBAM = Carbon Border Adjustment Me-

chanism) for import af varer ind til EU. Evt. nationale undtagelsesordninger for

-afgifter for energiintensive virksomheder begrænses mest muligt og tages op

til revision i takt med fremdriften af CBAM.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

3. Virkemidler erhvervsliv

Fra 2020 er indsatsen for energibesparelser i erhvervslivet baseret på ydelsen af tilskud. I

2021 var der afsat en tilskudspulje på 600 mio. kr. Heraf blev kun brugt 196 mio. kr. Tid-

ligere var indsatsen baseret på, at elnetselskaberne og andre energiselskaber var pålagt

at gennemføre energibesparelser.

I 2020 brugte energiselskaberne inden for el, naturgas og fjernvarme lidt over 1 mia. kr.

på energibesparelser, og de sparede det år 2864,9 kWh, hvilket er en stigning på 0.9 pct. i

forhold til året inden.

Der er derfor tegn på, at omfanget af besparelser er faldet drastisk efter indførelsen af

tilskudsordningen.

Der er derfor behov for at gentænke indsatsen. RGO foreslår:



Krav vedrørende overholdelse af visse standarder for teknisk indretning af visse

energiintensive virksomheder. Der er stort potentiale for energieffektiviseringer

ved overholdelse af standarder i energiintensive virksomheder eller virksomheder

med stort energiforbrug. Det gælder f.eks. for varmegenvinding, ventilation,

avanceret styring mv. Det bør overvejes, om disse krav kan fastlægges som led i

miljøgodkendelsen af virksomheder.

Krav om indførelse af energiledelse efter givne standarder i visse virksomheder

med stort energiforbrug. Det indgår i EU's Energieffektiviseringsdirektiv at ind-

føre et sådant krav, men dette vil formentligt kun omfatte et mindre antal virk-

somheder. Der bør derfor indføres et nationalt krav om energiledelse, der omfat-

ter et større antal virksomheder i Danmark.

Virksomheder, der ikke skal gennemføre energiledelse, forpligtes til at gennem-

føre energisyn hver 4. år. Dette indgår allerede i EU’s Energieffektiviseringsdirek-

tiv. Virksomheder med energiforbrug under en vis grænse fritages for dette krav.

Indtil EU’s system med gratiskvoter til kvoteomfattede virksomheder afskaffes,

skal virksomheder omfattet af forpligtelsen til at gennemføre energiledelse og



Forsyningstilsynet, Energibesparelser 2020, november 2021.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

energisyn have fradrag i tildelingen af gratiskvoter hvis de ikke gennemfører

energieffektiviseringstiltag, der har tilbagebetalingstid på mindre end fem år.



Krav om at nye virksomheder, der har et stort potentiale for overskudsvarme, pla-

ceres i områder, hvor overskudsvarmen kan udnyttes i andre virksomheder eller

til fjernvarme. Dette vil f.eks. omfatte datacentre og landfaste anlæg til PtX.

Etablering af videnscenter for energieffektivitet i produktionsvirksomheder. Op-

gaven for et sådant center vil være at samle og formidle viden om energieffektive

produktionsprocesser til danske virksomheder, i særdeleshed mellemstore og

mindre virksomheder. Centret skal bl.a. kunne give vejledning til produktions-

virksomheder og virksomheder, der yder service til produktionsvirksomheder om

energieffektive metoder, herunder varmegenvinding, styring, ny teknologi mv.

Der indføres en styrket vejlednings- og rådgivningsindsats over for erhvervsvirk-

somheder til gennemførelse af energibesparelser og elektrificering.



4 A. Virkemidler bygninger

AAU Build har udgivet en

analyse

, der viser, at der er potentiale for reduktion af energi-

forbruget til opvarmning og varmt vand i den eksisterende bygningsmasse med 20 – 30

% i forbindelse med den løbende renovering. Det store spænd i potentialet afspejler, at

der er usikkerheder, om besparelserne omsættes i øget komfort ved at hæve rumtempe-

raturen.

Ineffektive bygninger er potentielt en barriere for lavtemperaturfjernvarme, og det vil

kræve større individuelle varmepumper, medmindre energitilstanden i bygningen for-

bedres. Få kritiske, ineffektive bygninger kan blokere for, at et helt fjernvarmenet kan

sænke temperaturen.

For at realisere potentialet for et reduceret energiforbrug til opvarmning og varmt

brugsvand bør følgende gennemføres:



Der fastsættes krav til bygningernes energieffektivitet i 2030, 2040 og 2050. Kra-

vene varieres efter bygningstype, alder og nuværende tilstand. Det indgår i EU-

Kommissionens udkast til EU’s nye bygningsdirektiv, at der indføres det krav, at

alle offentlige bygninger opnår energiklasse F fra den 1. januar 2027, og at de op-

graderes til E senest fra 1. januar 2030. Og andre større beboelsesejendomme og

bygningsenheder skal løftes op til energiklasse F fra den 1. januar 2030 og rykkes

videre op i energiklasse E fra den 1. januar 2033.

Jesper Kragh og Søren Aggerholm, BUILD Rapport, Varmebesparelse i eksisterende bygninger,

2021:08 , Aalborg Universitet.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering



RGO foreslår, at der i Danmark indføres tilsvarende krav om forbedring af bygnin-

ger med energimærker B til E. Kravniveauet fastlægges efter analyse af forbed-

ringsmuligheder.

Krav til energieffektivitet kan håndhæves ved energimærkningen ved salg af byg-

ningen efter det år, hvor kravene skal være gældende. Hvis en bygning ikke over-

holder kravet, pålægges den nye ejer at opgradere bygningen inden for to år efter

overtagelsen. Dette vil naturligt medføre, at omkostningerne for den nye ejer ka-

pitaliseres i ejendomsprisen.

For bygninger, der udlejes, udmøntes kravet ved, at bygninger/lejligheder ikke må

udlejes hvis energimærkning viser, at krav ikke er overholdt.

For at understøtte bygningsejere ved renovering af bygninger indføres udvidet

vejlednings-/rådgivningsservice til bygningsejere.

Øg støtten til private energirenoveringer i 2023-24 og aftrap støtten gradvist i

2025-2028. Tilskud til bygningsforbedringer målrettes økonomisk udsatte bor-

gere og bygninger i områder med lav ejendomsværdi, hvor der ikke er mulighed

for realkreditfinansiering af bygningsforbedringer.



B. Den offentlige sektor som frontløber

Det offentlige skal gå foran, og energitilstanden af offentlige bygninger skal dels være

eksempler til efterfølgelse og dels bidrage til at stimulere markedet for energieffektivi-

sering af bygninger. Samtidigt er der stort behov for forbedring af indeklima i daginsti-

tutioner, skoler, undervisningsinstitutioner, administration og andre offentlige bygnin-

ger, hvor mange mennesker tilbringer en stor del af tiden.

Følgende bør derfor gennemføres for offentlige bygninger:



Det indgår i EU Kommissionens forslag til det nye Bygningsdirektiv, at alle of-

fentlige bygninger opføres som nulemissionsbygninger fra 1. januar 2027. RGO

foreslår, at Danmark går foran og implementerer dette krav allerede fra 2025.

Fastsættelse af særlige krav til energitilstanden af eksisterende offentlige byg-

ninger i 2030, 2040 og 2050, der er mere ambitiøse end de krav, der gælder for

andre bygninger. Kravene vil endvidere omfatte indeklima med henblik på at

sikre, at der sideløbende med energiforbedringer også gennemføres forbedringer

af indeklimaet.



KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering



Anlægsloftet for kommuner og regioner lempes, så investeringer i energiforbed-

ringer og indeklima ikke medregnes under anlægsloftet.

4 C. Bedre finansiering af energirenovering

Hvis der fastsættes krav til bygningernes energitilstand, er det nødvendigt at gentænke

finansieringen af bygningsforbedringer og herunder specielt sikre, at økonomisk

trængte borgere eller borgere i tyndt befolkede områder med lave eller faldende ejen-

domspriser, ikke stilles ringere end andre borgere i forhold til gennemførelse af energi-

forbedringer. Et notat udarbejdet af AAU Build

viser, at der er ca. 50.000 huse, hvor op-

fyldelsen af kravene i EU-Kommissionens forslag til det nye Bygningsdirektiv vil inde-

bære renoveringsomkostninger, der overstiger 50 % af ejendomsværdien. Set i dette lys

er der derfor behov for at gennemføre en analyse af området og overveje nye finansie-

ringsmekanismer. Dette kan omfatte indefrysning af lån i ejendomsværdien, tilbud om

overtagelse af ejendomme med stort renoveringsbehov af renoveringsselskab med hen-

blik på renovering og videresalg eller udlejning, forhøjelse af loft for realkreditfinansie-

ring for energirenovering mv.

Der er endvidere behov for at styrke finansinstitutionernes incitamenter til at under-

støtte den grønne omstilling. Det bør derfor undersøges, om der bør indføres grønne

krav til bankernes og de finansielle institutioners udlånsporteføljer med henblik på, at

en stadig større andel understøtter den grønne omstilling. EU’s taxonomi kan udgøre et

instrument hertil.

4 D. Frisættelse af data og information

Adgangen til data om energiforbrug, bygningernes energimæssige karakteristika, vejr-

forhold mv. indebærer, at omkostningerne til energiforbedringer reduceres samtidigt

med, at det skaber flere muligheder for energieffektiviseringer via bedre styring, auto-

matisering mv.

Derudover giver adgang til data bedre muligheder for at udvikle informationsværktøjer

til oplysning af borgerne om energi- og CO

-belastning af deres forbrugsvalg.

Derfor bør følgende gennemføres for at sikre bedre adgang og brug af data:



Borgerne skal have nemmere adgang til at modtage detaljerede data om deres for-

brug af varme, el og vand fra forsyningsselskaberne. Dette kan f.eks. etableres ved

udvikling af et fælles offentligt samtykke–system, hvorigennem borgerne dels

kan bede om at få tilsendt deres data fra forsyningsselskaberne, og dels kan give

Søren Aggerholm. BUILD notat: Konsekvenser af ny artikel 9 i udkast til revision af direktiv om byg-

ningers energimæssige ydeevne, EBPB af 15/12-2021., 26/1 2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

samtykke til at deres data sendes til 3. part i forbindelse med at få leveret en

ydelse, der kræver adgang til data.



Fastsættelse af krav til fjernvarme- og vandværker om udvikling af systemer til

oplysning af borgere om deres forbrug svarende til de krav, der gælder for el, hvor

enhver forbruger kan få adgang til sit elforbrug på timebasis.

Udvikling af dataplatforme til synliggørelse af data for borgere og virksomheder.



5. Virkemidler i transporten

I en handleplan for energieffektivisering er det helt afgørende at spare på energien i

transportsektoren, der er dybt afhængig af fossile brændsler. Over 80 pct. af Danmarks

forbrug af olie ligger i transportsektoren, der står bag cirka en tredjedel af den samlede

udledning af drivhusgasser.

Elektrificering af vejtransporten er det vigtigste og hurtigste virkemiddel til at reducere

transportens CO

-udledninger og endelige energiforbrug. Elektrificering frigør os fra af-

hængighed af fossile brændsler og samtidig er en elbil langt mere energieffektiv end en

bil med forbrændingsmotor. I en konventionel benzinbil når kun omkring 12-30 procent

af den energi, der er lagret i benzin, frem til hjulene – for en elbil ligger tallet typisk om-

kring 77 procent.

Derfor anbefaler RGO, at man accelererer elektrificeringen af vejtransporten. Allerede i

2023 bør man vedtage, at der fra 1. januar 2025 indføres et nationalt forbud mod salg af

nye fossile person- og varebiler. I stedet for at den fossile bilpark årligt øges med over

130.000 personbiler, og varebiler øges med mellem 20-26.00o om året, er det vigtigt at

stoppe dette lock-in til fossil transport. Middellevetiden for biler er – korrigeret for lea-

sing – 13,5 år

, så det haster med at sætte fart i omstillingen, hvis Danmark skal frigøres

fra afhængigheden af fossile brændsler og nå klimaneutralitet. Ligeledes bør salget af

nye fossile lastbiler stoppes fra 2035.

Det er regeringens ambition, at Danmark skal nå klimaneutralitet i 2045, men udskydes

udfasningen af fossilbiler til 2030, vil alene personbilerne udlede 500.000 tons CO

2045.

Fremover bør alle danskere, der ønsker at købe en ny bil, investere i en elbil, der er langt

mere energieffektiv end både fossile biler eller brintbiler, der har langt større energitab. I

dag udleder transporten i Danmark omkring 12,4 mio. tons CO

e om året – og heraf er

8,3 mio. tons fra biler og varebiler. Indføres et forbud på salg af nye fossile biler, ventes

de årlige CO

-emissioner at blive reduceret med op imod 350.000 tons i 2025 og 1,8 Mt i

2030, samtidig med at importen af fossile brændsler reduceres med mere end 10 millio-

ner tønder olie. En hurtigere elektrificering af vejtransporten vil få elforbruget til at stige

Energistyrelsen, Klimastatus og –fremskrivning 2023, Transport, Sektorforudsætningsnotat, 19. ja-

nuar 2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

med op imod 9-10 TWh i 2030

. Men denne efterspørgsel kan dækkes via en hurtigere

udbygning med sol- og vindenergi, således Danmark kan blive selvforsynende med grøn

strøm til den elektrificerede landtransport.

Rådet for Grøn Omstilling anbefaler derfor, at den besluttede vejbeskatning af lastbiler

fra 2025, suppleres med også at omfatte varebiler fra 2027 og personbiler fra 2030- en

hastig indførsel af emissions-differentieret road pricing for både tung og let transport,

da det både vil tilskynde effektive kørselsmønstre og elektrificering, samt give mulighed

for fx at beskatte kørsel i tætbebyggede områder højere end andre steder.

Udover et direkte stop for nysalg af fossilbiler og indførsel af road pricing, er der også en

række virkemidler, som kan reducere energiforbruget i transporten. Man kan eksempel-

vis udbrede nulemissionszoner og dermed fremskynde en elektrificering af bilparken,

eller øge brændstofafgifternes CO2-element og dermed tilskynde til mere energieffek-

tive kørselsmønstre. Og man kan fjerne grænsehandlen over den dansk-tyske grænse

ved at hæve dieselafgiften mindst til det tyske niveau. Rådet for Grøn Omstilling opfor-

drer også til at fordoble satsen for registreringsafgiftens ’Tillæg for CO2-udledning’, for

biler med en udledning over 117 gCO2/km, således at udgiften til fossile SUV’er bliver

øget.

Man bør også nedsætte hastigheden på motorvejene, hvilket har en række positive side-

effekter, da man kan spare på energiforbruget, nedbringe luftforureningen og mindske

sundhedsomkostningerne ved trafikulykker. RGO anbefaler - som også foreslået af det

Internationale Energiagentur, IEA, og i Europa-Kommissionens REPowerEU-plan - at

hastigheden på motorvejene sænkes med 10 km/t, hvilket kan spare mere end 5 pct. af

brændselsforbruget.

Svarer til den øvre del af udfaldsrummet i Energistyrelsens sektoranalyse, hvor det antages, at alle

nye biler fra 2023 og frem sælges som elbiler. Det forudsætter, at der allerede i 2023 træffes beslut-

ning om en slutdato for udfasning af fossile biler og varebiler. Se også Energistyrelsen, Analyseforud-

sætninger til Energinet 2022 – Transport, januar 2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 384: Henvendelse af 14. august 2023 fra Rådet for Grøn Omstilling om National Handleplan for Energieffektivisering

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING

Kompagnistræde 22, 3. sal, 1208 København K - DK

tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376