Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 377
Offentligt
2733964_0001.png
Lov om CO
2
-kvoter
1)
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1.
Loven finder anvendelse på udledning (emission) af drivhusgasser og aktiviteter, der er omfattet
af kvotedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et sy-
stem for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv
96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter.
§ 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt et givent aktiv eller en
aktivitet er omfattet af loven.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at den fysiske eller juridiske person,
som ejer, besidder eller driver et aktiv, eller som udøver en aktivitet, som kan være omfattet af kvote-
ordningen, skal afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, om aktivets eller aktivitetens indret-
ning samt alle andre forhold, der skønnes relevante for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt aktivet
eller aktiviteten er omfattet af loven.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3.
I denne lov forstås ved:
1) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO
2
), metan (CH
4
), lattergas (N
2
O), hydrofluorkarboner (HFC), perflu-
orkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF
6
) og andre gasformige bestanddele af atmosfæren, både natur-
og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.
2) Kvoteordningen: Reguleringen i denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov eller EU-retsakter
om forhold omfattet af denne lov.
3) Luftfartsoperatør: En luftfartøjsoperatør, erhvervsmæssig lufttransportoperatør eller enhver anden,
der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner på luftfartens om-
råde.
4) Operatør: En driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør (reguleret
enhed) eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgas-
emissioner.
Kapitel 3
Udledningstilladelse til driftsledere og brændstofoperatører
§ 4.
Driftsledere og brændstofoperatører må kun udlede drivhusgasser, hvis klima-, energi- og forsy-
ningsministeren har meddelt tilladelse hertil.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
§ 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afslå at meddele udledningstilladelse til en driftsle-
der eller brændstofoperatør, som gentagne gange eller groft har overtrådt kvoteordningens bestemmel-
ser, herunder oplysningspligter i forbindelse med ansøgningen.
Stk. 2.
En afgørelse truffet efter stk. 1 kan af operatøren forlanges indbragt for domstolene. Afgørel-
sen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. stk.
3.
Stk. 3.
En begæring om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt operatøren. Sagen indbringes herefter af ministeren for
retten i den borgerlige retsplejes former.
§ 6.
En udledningstilladelse kan tilbagekaldes, hvis en driftsleder eller en brændstofoperatør har be-
gået gentagne eller grove overtrædelser af kvoteordningen som omhandlet i § 5, stk. 1. Afgørelse herom
skal træffes af en domstol under en retssag, der anlægges af klima-, energi- og forsyningsministeren i
den borgerlige retsplejes former. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende
virkning.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at udledningstilladelsen ind-
drages midlertidigt, indtil retssagen, jf. stk. 1, er endeligt afgjort. Såfremt operatøren begærer, at mini-
sterens afgørelse tillægges opsættende virkning, kan domstolen afsige kendelse herom.
Stk. 3.
Udelukkes en driftsleder eller en brændstofoperatør efter straffelovens § 79, stk. 1, 3 eller 4,
fra at udøve sin virksomhed på baggrund af overtrædelse af kvoteordningens regler eller vilkår, bortfal-
der udledningstilladelsen fra det tidspunkt, hvor rettens afgørelse får endelig virkning.
Kapitel 4
Driftsforbud for luftfartsoperatører samt tilbageholdelse og bortvisning af skibe
§ 7.
Opfylder en luftfartsoperatør ikke sine forpligtelser ifølge kvoteordningen, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren efter samråd med transportministeren anmode EU-Kommissionen om at træffe af-
gørelse om at nedlægge et driftsforbud i overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel 16,
stk. 5-11.
Stk. 2.
Opfylder en søfartsoperatør ikke sine forpligtelser ifølge kvoteordningen, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren tilbageholde operatørens danske skibe eller bortvise udenlandske skibe fra
dansk havn i overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel 16, stk. 11a, eller reglerne i for-
ordning 2015/757/EU, artikel 20, stk. 3.
Kapitel 5
Auktionering og gratis tildeling af kvoter
§ 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren auktionerer de auktionsandele, som tildeles Dan-
mark. Indtægterne fra auktionering af kvoter tilfalder statskassen.
§ 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren giver meddelelse til operatøren om gratis tildeling af
kvoter i det omfang, at denne har krav herpå i henhold til EU-retsakter om forhold omfattet af denne
lov.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at en operatør skal tilbage-
føre kvoter svarende til de uretmæssigt modtagne, hvis tildelingen er sket på baggrund af urigtige data
eller oplysninger, eller uden at betingelserne i kvoteordningen for at modtage eller beholde gratis kvoter
i øvrigt er opfyldt.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Kapitel 6
Returnering af kvoter
§ 10.
Driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører skal i overensstemmelse med kvoteordnin-
gens regler hvert år senest den 30. september i EU-registeret returnere et antal kvoter svarende til deres
verificerede udledning i det foregående kalenderår.
Stk. 2.
Brændstofoperatører skal i overensstemmelse med kvoteordningens regler hvert år senest den
31. maj i EU-registeret returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det foregå-
ende kalenderår.
§ 11.
Overholder en driftsleder, luftfartsoperatør eller søfartsoperatør ikke sin returneringspligt efter §
10 stk. 1, pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren operatøren at betale en afgift til statskassen.
Afgiften udgør et beløb svarende til 100 euro for hvert udledt ton CO
2
-ækvivalent, der ikke er blevet re-
turneret.
Stk. 2.
Det skyldige beløb indeksreguleres i henhold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisin-
deks med basisår 2012.
Stk. 3.
Det skyldige beløb forfalder til betaling senest 14 dage efter påkrav. Betales det skyldige beløb
ikke rettidigt, forrentes beløbet i overensstemmelse med rentelovens § 5, stk. 1 og 2, dog mindst med
100 kr.
Stk. 4.
Afgiftsbetalingen efter stk. 1 fritager ikke operatøren for forpligtelsen til at returnere kvoter i
fuldt omfang, jf. § 10.
Stk. 5.
For betaling af afgift efter stk. 1 hæfter operatøren. Såfremt operatøren ikke er ejer af det stati-
onære eller mobile anlæg, der er kilden til drivhusgasudledningen, hæfter ejeren solidarisk med operatø-
ren for afgiftens betaling.
Kapitel 7
EU-registeret og Kyotoregisteret
§ 12.
Erhvervsministeren administrerer danske kvotekonti i det elektroniske EU-register, herunder
med henblik på tildeling, returnering og annullering af kvoter.
Stk. 2.
Tildeling af gratis kvoter administreres ved, at erhvervsministeren årligt senest den 30. juni
indsætter kvoterne på de berettigedes konti i EU-registeret.
Stk. 3.
Skatteministeren har adgang til enhver oplysning om konti i EU-registeret, der administreres af
erhvervsministeren, og som er nødvendig for varetagelsen af skatteministerens opgaver.
§ 13.
Erhvervsministeren administrerer et elektronisk Kyotoregister, som indeholder oplysninger om
klimakreditter m.v. udstedt i henhold til FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen.
Stk. 2.
Skatteministeren har adgang til enhver oplysning om konti i Kyotoregisteret, som er nødvendig
for varetagelsen af skatteministerens opgaver.
Kapitel 8
Tilsyn, oplysningspligter og offentlighed
§ 14.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af kvoteordningens reg-
ler samt afgørelser truffet i medfør heraf, jf. dog § 15.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
§ 15.
Erhvervsministeren fører i forhold til EU-registeret og Kyotoregisteret tilsyn med overholdelsen
af kvoteordningens regler samt afgørelser truffet i medfør heraf.
§ 16.
Operatører eller andre, der ejer eller driver aktiver eller i øvrigt udfører aktiviteter omfattet af
kvoteordningen, skal efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministe-
ren afgive enhver oplysning, som vedkommende minister efter en rimelig vurdering finder nødvendig til
varetagelse af ministerens opgaver efter denne lov, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen af mi-
nisterens tilsyn efter §§ 14 eller 15.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren har adgang til enhver oplys-
ning hos den statslige told- og skatteforvaltning som er nødvendig for varetagelsen af disse ministres
opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere ved administrationen af denne lov ind-
hente miljøoplysninger fra miljøministeren.
§ 17.
Klima-, energi- og forsyningsministeren sikrer, at alle beslutninger og rapporter vedrørende
mængden og tildelingen af kvoter og vedrørende overvågning, rapportering og verifikation af drivhus-
gasudledninger offentliggøres straks. Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives
til andre personer eller myndigheder undtagen i medfør af gældende lovgivning.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør navnene på driftsledere, luftfartsoperatø-
rer og søfartsoperatører, der ikke overholder kravet i § 10, stk. 1, om returnering af tilstrækkelige kvoter.
Kapitel 9
Påbud
§ 18.
Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan udstede påbud om, at for-
hold, der strider mod kvoteordningen eller mod afgørelser truffet i medfør heraf, skal bringes i overens-
stemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.
Kapitel 10
Digital kommunikation og automatisering
§ 19.
Skriftlig kommunikation til og fra myndigheder, der varetager opgaver ifølge kvoteordningen,
skal foregå digital og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikationsløsninger,
som myndigheden anviser.
Stk. 2.
Myndigheders afgørelser om forhold omfattet af kvoteordningen kan udstedes ved hjælp af au-
tomatiseret sagsbehandling.
Kapitel 11
Bemyndigelser
§ 20.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution oprettet under ministeriet
eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt klima-, energi- og
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
forsyningsministeren. Ministeren udpeger i denne forbindelse en kompetent myndighed i henhold til
kvotedirektivet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller en anden of-
fentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt erhvervsministeren.
§ 21.
Klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren kan inden for deres eget an-
svarsområde fastsætte regler om:
1) Pligter, frister, formkrav, procedurer og øvrige administrative forhold inden for kvoteordningen,
herunder om påbud og forbud, om tilbageholdelse og bortvisning af skibe, om i hvilke tilfælde og i hvil-
ken form der skal ansøges om godkendelser eller tilladelser, samt om afgørelsers vilkår, ændring eller
tilbagekaldelse.
2) Digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling.
3) Adgangen til at klage over afgørelser, der på kvoteordningens område træffes af ministeren eller på
dennes vegne, herunder hvorvidt afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet, eller hvorvidt afgø-
relser truffet efter bemyndigelse fra ministeren skal kunne indbringes for ministeren.
4) Operatørers og kontohaveres betaling til dækning af ministerens omkostninger til tilsyn og sagsbe-
handling, herunder kontogebyrer og gebyrer eller anden betaling til dækning af merarbejde eller andre
merudgifter i situationer, hvor en operatør eller kontohaver ikke har overholdt sine forpligtelser ifølge
kvoteordningen eller ifølge afgørelser truffet i henhold til kvoteordningen.
5) Offentliggørelse af beslutninger, rapporter og øvrige oplysninger, som ministeren eller en af mini-
steren bemyndiget institution bliver bekendt med i forbindelse med varetagelsen af administrative opga-
ver på kvoteområdet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren kan inden for deres eget an-
svarsområde fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre, anvende
eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om kvoteordningen, herunder
om forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og enhver anden form for bebyrdende tiltag.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i denne forbindelse fastsætte regler om, at loven skal gælde
for nærmere angivne fysiske og juridiske personer omfattet af de til enhver tid gældende EU-retsakter på
kvoteområdet.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om:
1) Overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af
kvoteordningen, herunder om afgørelser om fastsættelse af udledning.
2) Returnering og gratis tildeling af kvoter, herunder om afgørelser om fastsættelse af aktivitetsni-
veauer samt om tilbageføring af uretmæssigt modtagne kvoter.
3) Kredittyper, der ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om:
1) Konti i EU-registeret eller Kyotoregistret, som administreres af erhvervsministeren, herunder om
adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministe-
rens adgang til at blokere og lukke konti.
2) Betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Undtagelser fra indførelse i Lovtidende
§ 22.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internatio-
nale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, aktiver, indretninger
m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-,
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
energi- og forsyningsministeren fastsætter i denne forbindelse, hvorledes der kan fås oplysning om de
internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at ope-
ratørers og kontohaveres betalingspligter ifølge § 21, stk. 1, nr. 4, ikke indføres i Lovtidende. Ministrene
fastsætter i denne forbindelse, hvorledes der kan fås oplysning om de betalingspligter, der ikke indføres
i Lovtidende.
Kapitel 12
Klage- og strafbestemmelser
§ 23.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren eller erhvervsministeren i henhold til kvoteordningen, jf. dog stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2.
Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Energiklagenævnet:
1) Afslag på at meddele udledningstilladelse, jf. § 5, stk. 1.
2) Afgørelser om midlertidige tilbagekaldelse af en udledningstilladelse, jf. § 6, stk. 2.
3) Meddelelser om kvotetildelingen, jf. § 9, stk. 1.
4) Afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning eller aktivitetsniveauer.
Stk. 3.
Klager over forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med ministerens afgørelser kan uanset
stk. 2 indbringes for Energiklagenævnet.
Stk. 4.
Afgørelser kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse fore-
ligger.
§ 24.
Ved afgørelser af klager inden for kvoteordningens område består Energiklagenævnet af de
medlemmer, som afgør klager efter lov om elforsyning. Såfremt klagen giver grundlag herfor, kan næv-
nets formand beslutte, at nævnet skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov om varmefor-
syning.
Stk. 2.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 3.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.
§ 25.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, som er krævet
efter § 2, stk. 2, herunder på tro og love,
2) udleder drivhusgasser uden gyldig tilladelse som krævet efter § 4,
3) undlader at tilbageføre kvoter i henhold til afgørelse efter § 9, stk. 2,
4) undlader at efterkomme et påbud efter § 18, eller
5) uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde og i strid med § 16 undlader at give oplysninger eller afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myndigheders sagsbehandling efter kvo-
teordningen.
Stk. 2.
Den, der overtræder stk. 1, nr. 1 eller 2, med forsæt eller ved grov uagtsomhed, straffes med
fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Stk. 4.
I regler og forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i reglerne og forskrifterne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0007.png
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 26.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Brændstofoperatører omfattes af denne lov med virkning fra den 1. juli 2024.
Stk. 3.
Brændstofoperatørers pligt til at være i besiddelse af en udledningstilladelse, jf. § 4, har uanset
stk. 2 først virkning fra den 1. januar 2025.
§ 27.
Lov om CO
2
-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022, ophæves.
Stk. 2.
Udledningstilladelser udstedt i medfør af § 12 i hidtil gældende lov, jf. stk. 1, forbliver i kraft,
indtil de udløber, tilbagekaldes eller erstattes af en udledningstilladelse udstedt i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Regler, der er fastsat i henhold til lov om CO
2
-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1222 af 15. ok-
tober 2010, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.
§ 28.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003
om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, EU-Ti-
dende 2003, nr. L 275, side 32, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/958/EU af 10. maj 2023
om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien
som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning, EU-Tidende 2023, nr. L 130, side 115. og
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/959/EU af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system
for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markeds-
stabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, EU-Tidende 2023, nr. L
130, side 134. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/757/EU af 29.
april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO
2
-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv
2009/16/EF, EU-Tidende 2023, nr. L 123, side 55, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2023/957/EU af 10. maj 2023 om ændring af forordning (EU) 2015/757 for at muliggøre medtagelse af søtransportaktiviteter i
EU's emissionshandelssystem og overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af yderligere drivhusgasser og emis-
sioner fra yderligere skibstyper, EU-Tidende 2023, nr. L 130, side 105. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forord-
ning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
1.1.
1.2.
Lovforslagets baggrund og formål
Lovtekniske overvejelser
Valg af rammelov som reguleringsform
Valg af konsolideret hovedlov
Fjernelse af formålsbestemmelse
Mere overskuelige hjemler til regeludstedelse
Sproglige forenklinger
1.2.1.
1.2.2.
1.2.3.
1.2.4.
1.2.5.
2.
2.1.
Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v.
Funktionsmåde
Formål og omfang
Overordnet funktionsmåde og markedsvolumen
Udledningstilladelse, emissionsovervågning (MRV) og returneringspligt
Kulstoflækage, herunder gratis tildeling og CBAM
Handelsperioder og løbende stramninger
Samspil med andre kvotehandelsordninger
Informationer og årlige rapporter m.v.
Myndighedsstruktur m.v.
Kvoteordningens regulering
Ændringer i forhold til de i forvejen omfattede sektorer
Søfartssektorens inklusion i EU ETS
Brændstofsektorens inklusion i et nyt kvotesystem (»ETS2«)
Gratis tildeling af kvoter og andre værn mod kulstoflækage
2.1.1.
2.1.2.
2.1.3.
2.1.4.
2.1.5.
2.1.6.
2.1.7.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.3.4.
Kvoteordningens administration i Danmark
Seneste ændringer i EU-retsakter
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Anvendelsesområde og definitioner
Gældende ret
3.1.1.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
3.1.2.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
3.5.
3.5.1.
3.5.2.
3.6.
3.6.1.
3.6.2.
3.7.
3.7.1.
3.7.2.
3.8.
3.8.1.
3.8.2.
3.9.
3.9.1.
3.9.2.
3.10.
3.10.1.
3.10.2.
3.11.
3.11.1.
3.11.2.
4.
5.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, energi- og forsyningsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Klage
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Håndhævelse
Gældende ret
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udledningstilladelser, afslag og tilbagekaldelse
Driftsforbud for luftfartsoperatører og tilbageholdelse eller bortvisning af søfartsoperatørers skibe
Auktionering og gratis tildeling af kvoter
Returnering af kvoter
Offentlighed
Digital kommunikation
Bemyndigelser
Gebyr og betalingspligter
Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1.
5.2.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
6.1.
6.2.
6.3.
7.
8.
9.
10.
11.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Øvrige konsekvenser for erhvervslivet
Innovations- og iværksættertjekket
Administrative konsekvenser for borgerne
Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
1. Indledning
1.1.
Lovforslagets baggrund og formål
Nugældende lov om CO
2
–kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022 (»CO
2
–kvoteloven«), im-
plementerer sammen med tilhørende bekendtgørelser det europæiske system for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner, også kendt som CO
2
-kvotehandelssystemet. Den engelske forkortelse »EU ETS« (for »EU
Emissions Trading System«) er blevet en gængs betegnelse i Danmark og vil også blive anvendt i det føl-
gende, sammen med betegnelsen »kvoteordningen«.
EU ETS dækker i dag næsten 40 pct. af EU’s samlede drivhusgasudledninger, primært inden for sektorerne
energi- og varmeproduktion, industri samt luftfart. Systemet sikrer mere end halvdelen af de årlige udled-
ningsreduktioner i Europa og anses følgelig for at være en central del af den europæiske klimalovgivning.
Samtidig bidrager kvoteordningen til, at Danmark kan opnå sine nationale klimamålsætninger. En løbende
opdatering af den danske kvotelovgivning er med til at sikre, at EU’s kvotehandelssystem bliver ved med at
fungere effektivt og efter direktivets hensigt.
Herudover indeholder kvoteloven også bestemmelser, der implementerer internationale regler om FN-klima-
kreditter i henhold til Kyotoprotokollen under FN’s Klimakonvention (UNFCCC). Disse regler er af histori-
ske årsager indarbejdet i kvotedirektivet og kvoteloven, idet kreditterne tidligere kunne anvendes i sammen-
hæng med EU’s kvotehandel.
Den 30. juni 2021 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den europæiske klimalov (2021/1119/EU), som fast-
sætter et bindende klimamål for 2030 svarende til en 55 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i forhold til
1990-niveauet. Denne målsætning blev fastlagt året forinden i den »Den europæiske grønne pagt«, hvor der
også blev vedtaget et endeligt mål om klimaneutralitet senest i 2050.
For at realisere 55 pct. målsætningen fremsatte Kommissionen i 2021 en række lovgivningsinitiativer under
fællesfortegnelsen »Fit for 55«. På kvotehandelsområdet har dette ført til vedtagelsen af bl.a. to ændringsdi-
rektiver til det gældende kvotehandelsdirektiv (2003/87/EF).
Ændringsdirektiv 2023/959/EU tilpasser EU ETS til de højere klimamål ved at løfte reduktionsmålsætningen
for drivhusgasudledninger i 2030 for kvoteordningens eksisterende dele fra 43 pct. til 62 pct., sammenholdt
med udledningen ved kvoteordningens start i 2005. I denne forbindelse udvides kvoteordningen til også at
omfatte søfartens emissioner, der i forvejen er undergivet overvågnings- og rapporteringspligter i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/757/EU (»MRV-søfart forordningen«). Samtidig indføres
der et separat kvotehandelssystem (»ETS2«) for fossile brændstoffer, der anvendes til forbrænding i byg-
ningssektoren, vejtransportsektoren samt i andre sektorer.
Blandt de justeringer af det hidtidige kvotehandelssystem (nu kaldet »ETS1«) hører en gradvis udfasning af
gratis tildeling af kvoter til stationære udledere i takt med indfasningen af kulstofgrænsemekanismen CBAM
(2023/956/EU). CBAM skal med tiden erstatte gratis tildeling af kvoter som kvotehandelssystemets primære
mekanisme til at forhindre kulstoflækage, det vil sige udflytning af drivhusgasudledende aktiviteter til tredje-
lande.
Ændringsdirektivet 2023/958/EU tilpasser kvoteordningen til EU’s højere klimamål for så vidt angår de luft-
fartsaktiviteter, der er dækket af EU ETS. Blandt de væsentligste ændringer kan fremhæves en gradvis, men
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
fuldstændig, udfasning af gratis tildeling af kvoter til luftfartsektoren over årene 2024-2026. Endvidere ind-
føres fra 1. januar 2025 overvågnings-, rapporterings- og verifikationspligter i forhold til andre udledninger
fra luftfarten end CO
2
, navnlig nitrogenoxider (NO
x
), sodpartikler, oxiderede svovlforbindelser, samt virk-
ninger fra vanddamp, herunder kondensstriber. Dette sker med henblik på, at Kommissionen inden udgangen
af 2027 skal analysere mulighederne for at lade sådanne emissioner blive omfattet af luftfartens kvotehan-
delspligt.
Lovforslaget har til formål at revidere kvoteloven i overensstemmelse med de to anførte ændringsdirektiver.
1.2.
Lovtekniske overvejelser
Den oprindelige implementering af EU ETS i Danmark skete ved lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO
2
–kvoter
(kvoteloven). Gældende kvotelov går tilbage til lov nr. 1095 af 28. november 2012, som efterfølgende er ble-
vet ændret flere gange.
1.2.1. Valg af rammelov som reguleringsform
Nugældende kvotelov har karakter af en rammelov, der indeholder overordnede regler samt bemyndigelser
til administrativ regeludstedelse. Den løbende administration af kvoteområdet kan herefter overvejende ske i
henhold til bekendtgørelse og direkte gældende EU-ret.
Kvoteområdets regulering gennem en rammelov har vist sig hensigtsmæssig og foreslås videreført. EU ETS
er kendetegnet ved en høj grad af regelharmonisering på tværs af medlemslande, idet der er udstedt talrige
direkte gældende EU-retsakter i form af forordninger og kommissionsafgørelser m.v. Kvoteområdet er end-
videre kendetegnet ved en relativ omfattende løbende EU-regelproduktion, idet de direkte gældende retsakter
jævnligt justeres.
En dansk rammelovgivning sikrer, at den omfattende og dynamiske EU-retlige regulering suppleres af fær-
rest mulige danske regler, hvilket fremmer retsområdets overskuelighed for retsanvenderen og begrænser be-
hovet for løbende danske regeltilpasninger. En lav dansk regelproduktion, også i administrative regelsæt som
bekendtgørelser, er desuden en fordel for internationale aktører, der typisk foretrækker regulering gennem
fælles EU-ret, som gælder ensartet på tværs af landegrænser og som foreligger oversat til samtlige medlems-
landes officielle sprog.
Nugældende kvotelov indeholder bemyndigelser til henholdsvis klima-, energi- og forsyningsministeren og
erhvervsministeren til administrativt at fastsætte nærmere regler, der supplerer loven med mere detaljerede
bestemmelser.
Lovforslaget fastholder denne reguleringsform, som er kendetegnende for rammelovgivning, dog med den
forskel, at sådanne reguleringshjemler ikke længere spredes over hele lovforslaget, men i stedet så vidt mu-
ligt samles i ét kapitel om bemyndigelser, jf. forslagets kapitel 11. Derved opnås en kortere og mere oversku-
elig lovtekst, og samtidig reduceres risikoen for overlappende bemyndigelsesbestemmelser.
1.2.2. Valg af konsolideret hovedlov
Lovforslaget fremsættes som en sammenskrevet (konsolideret) hovedlov frem for en ændringslov til den ek-
sisterende kvotelov. Dette beror på overvejelser om god lovgivningsskik som beskrevet i Justitsministeriets
lovkvalitetsvejledning, hvorefter lovændringer, der er talrige eller principielle, taler for fremsættelsen af en
ny hovedlov.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Da lovforslaget har til hensigt at udvide kvoteloven med nye sektorer og operatørtyper, vil fremsættelsen af
en ændringslov have resulteret i et stort antal forslag til tekniske ændringer til de eksisterende regler. En æn-
dringslov ville desuden have krævet kompromisser i forhold til ønsket om at affatte kvoteloven så kortfattet
og letforståelig som muligt. En revideret hovedlov undgår disse begrænsninger og giver den bedste mulighed
for at opdatere både lovtekst og lovbemærkninger med udgangspunkt i indsamlede erfaringer. Ud over disse
fordele med henblik på retsanvenderen letter fremsættelsen af en hovedlov også den politiske behandling af
forslaget, da reglerne kan fremstilles, uddybes og vurderes i en samlet form.
Undertiden taler det imod fremsættelsen af en hovedlov, at dennes udarbejdelse kan være mere ressource-
krævende, end hvad der er typisk for en ændringslov. I nærværende tilfælde er denne overvejelse tillagt min-
dre vægt, da forslaget angår implementering af omfangsrige EU-ændringsdirektiver med en usædvanlig kort
implementeringsfrist. Det blev i denne forbindelse vurderet, at ændringsdirektivernes indarbejdelse i et vel-
forberedt udkast til ny hovedlov tillader en hurtigere og smidigere regelproduktion end udarbejdelsen af et
potentielt omfattende og kompliceret ændringslovforslag med forholdsvis kort varsel.
1.2.3. Fjernelse af formålsbestemmelse
Nugældende kvotelov indeholder i § 1 en såkaldt formålsbestemmelse, som har følgende ordlyd: »Loven har
til formål at fremme en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO
2
) og andre drivhusgasser på en omkost-
ningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter.«
Lovforslaget indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, da dette er fundet
undværligt.
Ifølge gældende
vejledning for lovkvalitet bør en formålsbestemmelse kun medtages, hvis der skønnes at være et væsentligt
behov herfor. Et sådant behov kan ikke bekræftes i forhold til kvoteloven, hvis fortolkning normalt ikke be-
ror på en retlig vurdering i forhold til gældende § 1.
Hvor det måtte blive relevant med en formålsfortolkning af dansk kvotelovgivning, ville det være bedst i tråd
med lovens karakter af en implementeringslov, at retsanvenderen finder frem til formålet med de EU-retlige
bestemmelser, som lovforslaget implementerer, og som f.eks. kommer til udtryk i indledende bemærkninger
(præambler) til relevante EU-retsakter. Hvor der måtte opstå behov for at fortolke dansk kvotelovgivning i
overensstemmelse med det overordnede formål med kvoteordningen, kan der tages udgangspunkt i kvotedi-
rektivets artikel 1, som indledes således: »Ved dette direktiv fastlægges et system for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Unionen (i det følgende benævnt »EU ETS«) med henblik på at fremme reduktionen
af drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde.
1.2.4. Mere overskuelige hjemler til regeludstedelse
Nugældende hovedlov indeholder et større antal bestemmelser spredt ud over hele loven, der bemyndiger
klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren til at udstede administrative regler på kvo-
teordningens område. Sådanne regler kan uddybe eller supplere lovens bestemmelser, f.eks. gennem fastsæt-
telse af administrative procedurer, herunder ved at implementere EU-retlige bestemmelser på kvoteordnin-
gens område i dansk ret.
Lovforslaget samler så vidt muligt disse bemyndigelser i kapitel 11, særligt § 21. Derved opnås en kortere og
mere overskuelig lovtekst, hvor overlappende bemyndigelsesbestemmelser nemmere undgås. Overvejelserne
herom er nærmere beskrevet i afsnit 3.8.2.
1.2.5. Sproglige forenklinger
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det anses som et centralt krav til god lovkvalitet, at loven affattes så enkelt, kort og præcist som muligt.
Dette anses som en forudsætning for en korrekt og ensartet retsanvendelse og dermed for forudsigelighed og
retssikkerhed.
Lovforslaget indebærer derfor i sammenligning med nugældende kvotelov en række sproglige forenklinger,
lige som der foreslås fjernet et antal bestemmelser, der er fundet
undværlige.
Som eksempel på en sproglig forenkling kan anføres introduktionen af begrebet »kvoteordningen«, jf. defini-
tionen i forslagets § 3, nr. 2, som ofte kan træde i stedet for hidtil hyppigt anvendte formuleringer i stil med
»denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven«.
Et andet eksempel en sproglig forenkling er introduktionen af begrebet »operatør«, jf. definitionen i forsla-
gets § 3, nr. 4, som ofte kan træde i stedet for hidtil hyppigt anvendte formuleringer i stil med »driftslederen
eller luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for
drivhusgasemissioner«.
Som eksempler på fjernede bestemmelser, der er fundet
undværlige,
kan nævnes kvotelovens formålsbe-
stemmelse i nugældende § 1, jf. overvejelserne i de almindelige lovbemærkningers afsnit 1.2.3, samt store
dele af de nugældende §§ 35 og 36 om digital kommunikation, da dette emne i dag ikke længere kræver
samme mængde lovregulering som tidligere, jf. de specielle lovbemærkninger til forslagets § 19.
2. Kvotehandelssystemets funktionsmåde m.v.
2.1.
Funktionsmåde
I det følgende gives en kort oversigt over EU’s kvotehandelssystem EU ETS, herunder ordningens nuvæ-
rende funktionsmåde og administration i Danmark. For en uddybning af gældende ret samt klima-, energi- og
forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede regulering henvises til afsnittet »Lovforslagets hoved-
punkter« i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
2.1.1. Formål og omfang
Det nugældende EU ETS er et klimainstrument, der dækker drivhusgasudledninger fra el-produktion, fjern-
varme, industrianlæg samt flytrafik. Forbrændingsaktiviteter med en nominel indfyret termisk effekt på mere
end 20 MW vil altid være omfattet, således at også f.eks. store offentlige sygehuse med egen energiproduk-
tion kan være omfattet af ordningen. Begrebet »nominel indfyret termisk effekt« er et udtryk for et anlægs
maksimale brændselsinput målt i megawatt.
Kvoteordningen tilsigter en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO
2
) og andre drivhusgasser på en om-
kostningseffektiv måde gennem et system med omsættelige udledningsrettigheder (CO
2
-kvoter). Klimavirk-
ningen af andre drivhusgasser end CO
2
-omregnes i denne forbindelse til CO
2
-ækvivalenter, det vil sige det
antal CO
2
-kvoter, der modsvarer udledningens skadevirkning på klimaet, hvis skaden var forårsaget af CO
2
.
Kvoterne udstedes kun i en nøje begrænset mængde, men kan herefter erhverves af udlederne uden anden
begrænsning, end hvad der følger af den til enhver tid værende kvotepris.
Derved bidrager ordningen til at opnå de reduktionsniveauer, som EU’s medlemslande har forpligtet sig til
under FN’s klimakonvention (UNFCCC), og som der videnskabeligt er relativ stor konsensus om er påkræ-
vet for at undgå omfattende globale klimaændringer.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Ordningen dækker i dag næsten 40 pct. af EU’s drivhusgasudledninger. Denne andel har tidligere ligget tæt
på 50 pct., men været vigende i takt med, at emissionsreduktioner gennemføres hurtigere inden for EU ETS-
sektorer end uden for. Den af EU senest vedtagne udvidelse af kvoteordningen til flere sektorer udtrykker på
den baggrund også et ønske om, at kvoteinstrumentet skal gælde inden for flere sektorer med drivhusgasud-
ledning. Således har ændringsdirektiverne den konsekvens, at næsten alle sektorer bortset fra landbrug, skov-
brug og arealanvendelse (LULUCF) i princippet vil være omfattet af EU ETS. Dog kan de omfattede sekto-
rer være undergivet varierende vilkår, undtagelser og begrænsninger, f.eks. hvad angår de drivhusgasser ud
over CO
2
, der er genstand for overvågnings- og kvotehandelspligter.
På luftfartsområdet dækker EU ETS samtlige operatører, der har udført luftfartsaktiviteter i europæisk luft-
rum siden 2005, men kun nogle få hundrede af disse anses for at være aktive. De danske kvotemyndigheder
er tildelt det formelle ansvar for færre end 50 globale luftfartsoperatører med aktuelle eller tidligere aktivite-
ter i Europa, hvoraf ca. 10 operatører reelt er aktive i dag.
I forhold til el-produktion, fjernvarme og industrianlæg mv., omfatter EU ETS stationære anlæg ca. 10.000
energiintensive stationære anlæg i Europa, herunder ca. 300 danske anlæg, der fordeler sig på ca. 200 virk-
somheder. Industriens emissioner opstår som regel ved fyring af kedler, turbiner eller generatorer m.v. med
fossile brændsler, men kvoteordningen omfatter også en række procesemissioner, som for eksempel opstår
ved produktion af cement, glas, tegl, stål og mineralolieprodukter, idet de anvendte råvarer m.v. frigiver driv-
husgasser under produktionsprocesserne.
De fleste danske stationære anlæg under kvoteordningen findes inden for de energi- og varmeproducerende
sektorer. Mange anlæg har forholdsvis beskedne udledninger og tilhører for eksempel små varmeværker,
gartnerier eller hospitaler, ligesom ordningen omfatter reserve- og backupanlæg, der sjældent tages i brug.
Der findes imidlertid også anlæg med betydelige løbende udledningsmængder, såsom store industrianlæg,
boreplatforme eller de resterende større kulkraftværker.
Der er følgelig stor spredning i omfanget af de drivhusgasudledninger, der udgår fra anlæg under kvoteord-
ningen. I den danske del af ordningen udleder næsten 80 pct. af de stationære enheder færre end 25.000 ton
CO
2
-ækvivalenter af fossil oprindelse, og udledningen kan hos nogle enheder ligge på, eller nær, nul flere år
i træk. Derimod ligger seks danske produktionsenheder på årlige udledningsniveauer på mere end 500.000
ton.
Udledningsniveauet hos virksomhederne under kvoteordningen har været støt faldende hen over årene, lige-
som antallet af danske produktionsanlæg omfattet af ordningen er fortsat vigende i takt med den grønne om-
stilling. Især omstillingen af energi- og varmeproduktionen til vedvarende energikilder har medført en bety-
delig reduktion af udledningsniveauerne siden kvoteordningens start i 2005.
2.1.2. Overordnet funktionsmåde og markedsvolumen
Kvotehandelssystemet er en markedsbaseret ordning, hvor udledningsrettigheder (kvoter) sættes i omløb ved
offentlige auktioner og efterfølgende kan handles på et sekundært marked. For at muliggøre privat ejerskab
og overdragelse af kvoter, er der etableret et fælles EU-kvoteregister. Dette indeholder konti for de virksom-
heder, der er forpligtet til at være omfattet af kvotehandelssystemet, samt frivillige handelskonti, da CO
2
-
kvoter i udgangspunktet kan ejes og handles af enhver.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Den kvotemængde, der stilles til rådighed under kvoteordningen, er fastsat i kvotedirektivet og reduceres lø-
bende i en forud fastsat takt. Dette resulterer i et stadigt faldende loft over den samlede mængde drivhusgas-
ser, der kan udledes inden for de omfattede sektorer. Reduktionstakten er også kendt som den »den lineære
reduktionsfaktor« og er i nugældende kvotedirektiv fastsat til 2,2 pct. om året. Dermed har kvoteordningen
den effekt, med forbehold for periodiske forskydninger m.v., at de sektorer, der er omfattet af EU ETS, hvert
år tilsammen vil reducere deres drivhusgasudledninger med 2,2 pct. af den udledning, der fandt sted i basis-
året 2005.
Systemet garanterer derfor med en høj grad af præcision, at de politisk fastsatte klimaambitionsniveauer vil
blive nået til den fastsatte tid. Ambitionsniveauet har hidtil svaret til en 43 pct. reduktion af fossile drivhus-
gasser i 2030, sammenlignet med udledningerne i 2005. Den senest vedtagne øgede klimaambition forhøjer
2030-ambitionen til 62 pct., primært fordi det reviderede kvotedirektiv øger den lineære reduktionsfaktor til
4,3 pct. fra 2024 og 4,4 pct. fra 2028. Ambitionsniveauet er fastsat under hensyntagen til de omfattede sekto-
rers forventede teknisk-økonomiske evne til at fremskynde den grønne omstilling.
Den enkelte virksomhed begrænses i praksis ikke af udledningsloftet, idet kvoterne kan købes uden begræns-
ning. Fordelingen af de tilgængelige udledningsrettigheder mellem virksomhederne er på denne måde over-
ladt til markedskræfterne og styres af et prissignal. De virksomheder, der kan reducere deres udledninger på
den mest omkostningseffektive måde, vil ifølge dette system have størst incitament til at investere i den
grønne omstilling.
Det støt faldende kvoteudbud vil, alt andet lige, hæve kvoteprisen over tid og tvinge sektorerne som helhed
til at følge den politisk bestemte reduktionssti. Skulle den grønne omstilling i de omfattede sektorer gå hurti-
gere end hvad reduktionsfaktoren lægger op til, vil kvoteprisen til gengæld falde for at signalere et voksende
udbud af udledningsrettigheder relativt til efterspørgslen.
Blandt øvrige faktorer med relevans for prisdannelsen kan nævnes, at investorer kan anskaffe kvoter alene
med henblik på kortsigtet eller langsigtet spekulation i kvoteprisen. Dette kan resultere i forskydninger i ud-
bud og efterspørgsel over tid, men bidrager alt andet lige til at udjævne prisbevægelser og sikre en løbende
likviditet i kvotemarkedet.
Auktionsindtægter fra kvotesalget tilkommer ifølge de nuværende regler som udgangspunkt medlemslan-
dene, men kan i nogen udstrækning også været øremærket til andre formål, såsom finansieringen af EU’s in-
novationsfond.
De årlige auktionsindtægter til den danske stat kan svinge fra år til år og afhænger af kvoteprisudviklingen
såvel som antallet af kvoter, der tildeles Danmark til bortauktionering. Danmark realiserede i 2022 en ind-
tægt på knap 2,7 mia. kr. ved salg af kvoter. Medlemsstaterne bør ifølge de hidtil gældende EU-regler an-
vende mindst halvdelen af deres kvoteindtægter til klimaformål. I gennemsnit anvender medlemsstaterne ca.
80 pct. af deres indtægter til klimaformål, mens nogle medlemslande, herunder Danmark, anvender samtlige
indtægter hertil. De nu vedtagne direktivændringer forpligter alle medlemslande til at anvende samtlige auk-
tionsindtægter til klimarelaterede formål.
EU ETS er det ældste fortsat eksisterende kvotemarkedet i verden og skabte i 2022 næsten 41 mia. USD i
offentlige indtægter. Dette svarede til næsten to tredjedele af de globale ETS-indtægter på 63 mia. USD. De
næststørste markeder var det britiske UK ETS (7,6 mia. USD), det nationale tyske ETS for brændstoffer (6,7
mia. USD) og det californiske ETS (4 mia. USD).
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Den høje globale markedsværdi for EU ETS skal til dels ses i sammenhæng med, at EU ETS sammen med
UK ETS udviser de højeste kvotepriser i verden, idet kvoteprisen her er steget fra niveauer under 5 EUR i
2017 til hen ved 100 EUR i foråret 2023. Blandt årsagerne hertil kan anføres indførelsen af en mekanisme til
stabilisering af kvotemarkedet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 6. oktober 2015 om oprettelse
og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve (2015/1814/EU). Denne mekanisme reagerer på en evt. over-
forsyning af kvotemarkedet ved at aflyse kvoteauktioner og overføre den pågældende kvotemængde til en
reserve. Herfra kan der kun frigives kvoter til markedet i sjældne tilfælde af underforsyning. Der er på for-
hånd fastsat objektive kriterier for, hvorvidt markedet skal anses for over- eller underforsynet med kvoter,
hvilket måles ved at opgøre antallet af kvoter, der er i omløb uden at være anvendt på udledninger.
2.1.3. Udledningstilladelse, emissionsovervågning (MRV) og returneringspligt
Stationære enheder omfattet af kvoteordningen må kun udføre drivhusgasudledende aktiviteter, hvis de er
besiddelse af en udledningstilladelse, der udstedes af deres nationale kompetente myndighed. En forudsæt-
ning for, at der kan udstedes en sådan tilladelse er, at operatøren i overensstemmelse med kvoteordningens
regler har udarbejdet en plan for, hvordan der løbende sikres en eksakt overvågning af de drivhusgasser, der
udledes ved aktiviteten. Denne såkaldte overvågningsplan bliver en del af udledningstilladelsen og skal se-
nere tilpasses i tilfælde af væsentlige ændringer ved driften.
Luftfartselskaber skal ligeledes udarbejde en overvågningsplan, som godkendes af deres nationale kompe-
tente ETS-myndighed, men behøver ikke indhente en egentlig udledningstilladelse. Selskaberne kan i stedet
operere på grundlag af den driftstilladelse, der er udstedt af luftfartsmyndigheden.
I tilfælde af alvorlige overtrædelser af kvoteordningens regler risikerer driftsledere til stationære enheder i
yderste fald at miste deres udledningstilladelse, mens luftfartsoperatører risikerer at miste deres driftstilla-
delse. Der har dog i praksis ikke været eksempler herpå under den danske del af kvoteordningen, hvor regel-
efterlevelsen generelt har været tilfredsstillende.
Under den løbende drift vil det være en central opgave for operatøren at sikre en nøje overvågning og rap-
portering af aktiviteternes drivhusgasudledning i overensstemmelse med overvågningsplanen. Den rapporte-
rede udledning opgøres årligt i CO
2
-ækvivalenter og skal verificeres af en uvildig tredjepart. Denne såkaldte
verifikator skal være akkrediteret til samme formål af et EU-godkendt akkrediteringsorgan, så som DANAK.
Reglerne for overvågning, rapportering og verifikation af emissioner sammenfattes ofte under betegnelsen
»MRV-regler» efter en engelsk forkortelse for »monitoring, reporting and verification«.
Reglerne vedrørende overvågning og rapportering findes bl.a. i EU-Kommissionens forordning
2018/2066/EU af den 19. december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner (»MR-
forordningen«). Reglerne om verifikation af udledningsdata og om akkreditering af verifikatorer findes i
Kommissionens forordning 2018/2067/EU af den 19. december 2018 om verifikation af data og akkredite-
ring af verifikatorer (»AV-forordningen«).
Ifølge de nugældende regler skal operatørerne senest den 30. april i hvert år indlevere (returnere) et antal
CO
2
-kvoter til staten svarende til sidste års CO
2
-udledning i ton, jf. den verificerede udledningsrapport. De
således anvendte udledningsrettigheder (kvoter) annulleres efterfølgende og kan følgelig kun anvendes en
enkelt gang som tilladelse til klimaforurening.
2.1.4. Kulstoflækage, herunder gratis tildeling og CBAM
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Mens den begrænsede og stødt faldende mængde af årligt udstedte kvoter sikrer, at de politisk fastsatte re-
duktioner i udledningsmængden bliver nået til tiden, garanterer systemet ikke i sig selv, at de omfattede sek-
torer gennemfører den tilsigtede omstilling til grøn energiforbrug og grønne produktionsformer. Det bemær-
kes hertil, at der er sektorer, der aktuelt kan mangle teknisk-økonomiske muligheder for at gennemføre den
grønne omstilling. Årsagen hertil kan f.eks. være, at fossilfrie teknologier inden for nogle sektorer ikke er
tilstrækkelig modne, eller at bestemte sektorer ikke anses for at være økonomisk i stand til at investere i eksi-
sterende grønne teknologier i fornødent omfang. Udfordringerne kan ofte relateres til sektorens internatio-
nale konkurrencesituation over for mindre klimaambitiøse tredjelande.
Virksomheder inden for sådanne sektorer risikerer at skulle indstille deres produktion for bestandig, typisk
med den følge, at produktionen flytter til, eller overtages af, anlæg i mindre klimaambitiøse jurisdiktioner.
Denne risiko for såkaldt kulstoflækage (»carbon leakage«) anses for kontraproduktiv i forhold til målet om at
nedbringe klimaudledninger på globalt plan, hvorfor kvotedirektivet indeholder mekanismer, der skal forhin-
dre en sådan udvikling
Ifølge de nugældende regler for EU ETS er den mest centrale af disse såkaldte »carbon leakage-mekanis-
mer« en gratis tildeling af kvoter til sektorer, der anses for at være mest udsat for risiko for kulstoflækage.
Relevante operatører kan søge om at få tildelt et bestemt antal kvoter fra EU-Kommissionen, idet tildelingen
udgør EU-støtte, ikke statsstøtte ydet af medlemslandene. Gratis tildelte kvoter til lækageudsatte sektorer til-
deles i denne forbindelse ikke ud fra den enkelte virksomheds konkrete behov i forhold til returneringsplig-
ten, men udmåles efter et benchmarksystem. Derved får operatørerne tildelt det antal kvoter, de ville have
behov for, hvis de var blandt de 10 pct. mest klimaeffektive operatører i Europa.
Benchmarksystemet resulterer følgelig i en relativ beskeden støtte til stærkt klimaforurenende operatører,
mens de allermest klimaeffektive operatører i bedste fald kan få tildelt flere kvoter end hvad der svarer til
deres returneringsbehov. Salget af et herved opstået kvoteoverskud udgør en økonomisk belønning for de
investeringer, virksomheden har foretaget som led i den grønne omstilling, og kan f.eks. finansiere de merud-
gifter, operatøren har ved indkøb af grønne brændstoffer frem for fossile brændstoffer. Det benchmark-base-
rede tildelingssystem indebærer dermed et tydeligt økonomisk incitament til fremme af den grønne omstil-
ling.
Der kan også forekomme gratis tildeling af kvoter til ikke-lækageudsatte sektorer, idet både stationære enhe-
der og luftfartsektoren fik ret til gratis tildelte kvoter som en midlertidig overgangshjælp, der skulle nedtrap-
pes i takt med tilvænningen til kvotesystemets økonomiske byrder. En fuldstændig udfasning af gratis kvoter
til stationære, ikke-lækageudsatte enheder er allerede under de nugældende regler sikret i 2030. Udfasningen
af gratis tildeling til luftsektoren frem til 2026 blev derimod først vedtaget i forbindelse med de seneste æn-
dringer i kvotedirektivet. Som eneste ikke-lækageudsat sektor bevarer fjernvarmesektoren sin nuværende ret
til gratis tildeling af kvoter svarende til 30 pct. af sektorens benchmark. Årsagen til denne undtagelse kan sø-
ges i ønsket om at bevare en vis støtte til fjernvarme som en klimavenlig opvarmningsform for bygninger.
Som ved andre former for EU-støtte og statsstøtte kan det være vanskeligt at udforme reglerne på en sådan
måde, at den opfylder sin hensigt optimalt, således at støtten tildeles efter ensartede og objektive kriterier,
men samtidig ikke resulterer i støttebeløb, der er uhensigtsmæssigt høje eller lave for den enkelte støttemod-
tagende virksomhed. Dette regulatoriske dilemma eksisterer også i forhold til gratis tildeling på kvoteområ-
det, jf. særberetning 18/2020 fra Den Europæiske Revisionsret »EU’s emissionshandelssystem: Tildelingen
af gratis kvoter bør målrettes bedre«.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
På denne baggrund blev det i forbindelse med de seneste ændringer i kvotedirektivet vedtaget, at tildeling af
kvoter gradvist, men i videst muligt omfang, søges erstattet af kulstofgrænsemekanismen CBAM, jf. forord-
ning 2023/956/EU. CBAM resulterer i en ETS-lignende udgift, der pålægges ved import til EU af omfattede
produkter, især inden for produktgrupperne stål, jern, aluminium, cement, gødning, brint og el. Udfasning af
kvotetildeling vil ske i takt med CBAM-udgiftens indfasning over en 9-årig periode fra 2026-2034. De kvo-
ter, der på denne baggrund bliver bortauktioneret, frem for tildelt gratis, tilfører finansiering til EU’s Innova-
tionsfond, som yder støtte til erhvervslivets dekarbonisering inden for CBAM-sektorerne.
2.1.5. Handelsperioder og løbende stramninger
EU anvender ved sin regulering af CO
2
-kvoteområdet en tidsmæssig inddeling i handelsperioder som et in-
strument til styring af den udstedte kvotemængde, såvel som virksomhedernes rettigheder og pligter i hen-
hold til kvoteordningen. Fremgangsmåden indebærer en gradvis stramning af vilkårene for virksomhederne
under ordningen. Den indeværende 4. kvotehandelsperiode (ETS fase 4, 2021-2030) er på mange parametre
strammere for udlederene af drivhusgas, end hvad der var tilfældet under 3. kvotehandelsperiode (ETS fase
3, 2013-2020).
De oprindelige og fortsat gældende stramninger under ETS fase 4 udmøntede sig blandt andet i form af færre
udledningsrettigheder, der står til rådighed, og dermed en tendentiel højere markedspris for CO
2
-kvoter,
færre brancher og virksomheder, der er tilkendt status som carbon-leakage virksomhed, en hurtigere nedtrap-
ning og udfasning af retten til gratis tildelte kvoter, samt strengere benchmarking som beregningsgrundlag
for gratis tildeling af kvoter. Endvidere blev der fra udledningsåret 2021 afskaffet en tidligere eksisterende
mulighed, hvorefter udledere i et vist omfang kunne bytte FN-klimakreditter fra de nationale kyotoregistre til
CO
2
-kvoter i bytteforholdet 1:1. Denne byttemulighed sænkede de daværende operatørers omkostning ved
klimaforurening mærkbart på bekostning af kvoteordningens incitamentsvirkning.
2.1.6. Samspil med andre kvotehandelsordninger
EU ETS omfatter i dag 27 EU-lande samt de tre EØS lande Norge, Island og Lichtenstein. Grønland og Fæ-
røerne er ikke medlem af EU eller EØS/EFTA og har ikke etableret lignende ordninger.
EU har indgået en såkaldt linking-aftale med EFTA-landet Schweiz. Aftalen tillader fra 2020, at kvoteret-
tigheder kan blive udvekslet mellem kvoteregistrene for henholdsvis EU ETS og det schweiziske kvotehan-
delssystem CH ETS, også med henblik på at anvende kvoterne til returnering inden for det andet system.
Derved opstår der i praksis et samlet kvotemarked med et ensartet prissignal, hvilket virker stabiliserende på
især det mindre schweizerske kvotemarked.
Storbritannien forlod den Europæiske Union i 2020 og har herefter valgt at oprette sit eget ETS system,
kendt som UK ETS. Der har været drøftelser om mulighederne for at linke EU ETS med UK ETS i forhold
til CO
2
-kvotemarkedet. Dette har dog indtil videre ikke udmøntet sig i konkrete hensigter.
Blandt andre konkrete overvejelser om international samordning kan nævnes, at Kommissionen på det sene-
ste har overvejet muligheden for en begrænset samordning med New Zealands kvotehandelssystem NZ ETS,
der har opereret siden 2008 og som oprindeligt blev udformet efter europæisk forbillede.
Generelt er det nemmest at integrere kvotehandelssystemer, der er udformet efter sammenlignelige princip-
per, idet en samordning af kvotemarkeder dog også er mulig mellem kvotehandelssystemer af forskellig ka-
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
rakter. Navnlig ville et mere ensartet globalt prissignal for drivhusgasforurening begrænser de problemstillin-
ger, der relaterer sig til kulstoflækage, og dermed fremme en verdensomspændende klimaindsats i overens-
stemmelse med tidsfæstede reduktionsmål. De praktiske og politiske barrierer for en sådan global samord-
ning af verdens kvotehandelssystemer er høje, men muligheden herfor øges, eftersom et fortsat stigende antal
lande, regioner og metropoler har indført, er ved at indføre, eller påtænker at indføre kvotehandel som et kli-
mainstrument.
På globalt plan dækkede kvotehandelssystemer i 2022 ifølge ICAP Status Report 2023 i alt 17 pct. af samt-
lige drivhusgasudledninger. Der er aktive kvotehandelssystemer i 6 metropoler, 20 delstater eller provinser,
samt 10 stater foruden EU ETS, der dækker 27 EU-lande og tre EØS-lande. Tilsammen dækker disse syste-
mer ca. 55 pct. af verdens BNP og en tredjedel af verdens befolkning. Blandt væsentlige kvotehandelssyste-
mer uden for Europa, USA og Canada kan bl.a. fremhæves Kina, Mexico og Sydkorea.
Blandt jurisdiktioner med en væsentlig betydning for drivhusgasbekæmpelsen, hvor man forbereder eller
overvejer oprettelsen af et kvotehandelssystem, tæller lande som f.eks. Ukraine, Tyrkiet, Brasilien, Chile,
Nigeria, Indien, Pakistan, Indonesien, Vietnam, Thailand, Taiwan samt flere jurisdiktioner i USA, hvor op-
rettelse sker på delstatsniveau. Energistyrelsen modtager undertiden forespørgsler fra sådanne lande om de
danske erfaringer med kvotehandelssystemer for drivhusgasemission, idet verdens første system af denne art
blev indført i Danmark ved lov nr. 276 af 2. juni 1999 om CO
2
-kvoter for el-produktion.
2.1.7. Informationer og årlige rapporter m.v.
For en aktuel status på det europæiske kvotemarkeds funktion, herunder om den historiske og forventede ud-
vikling i de omfattede sektorers emissioner, kan blandt andet henvises til de årlige publikationer herom fra
Kommissionen (senest: »Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske
kvotemarkeds funktion i 2021« af 14. december 2022, COM (2022) 516) og fra det Europæiske Miljøagentur
EEA (senest: »Trends and projections in the EU ETS in 2022 - The EU Emissions Trading System in num-
bers« af 15. december 2022). Endvidere kan henvises til EEA’s årlige publikation om status på EU’s klima-
indsats (senest: »Trends and projections in Europe 2022« af 26. oktober 2022), hvor status på EU ETS be-
skrives i sammenhæng med EU’s øvrige klimatiltag.
Luftfartens emissioner i Europa er endvidere beskrevet i den årlige EAER-rapport (senest: »European Avia-
tion Environmental Report 2022« af 21. september 2022), som er udgivet i et samarbejde mellem EU’s luft-
fartssikkerhedsagentur EASA, EU’s miljøagentur EEA og EUROCONTROL. Denne publikation beskriver
også forskellene mellem EU’s kvoteregler på luftfartsområdet og ICAO’s globale offsetting-mekanisme for
luftfarten, CORSIA.
2.2.
Kvoteordningens administration i Danmark
2.2.1. Myndighedsstruktur m.v.
Den nationale administration af kvoteordningen er i dag primært henført under to myndigheder. Emissioner-
nes overvågning og rapportering henhører under klima-, energi- og forsyningsministeren, hvorfra administra-
tionen er delegeret til Energistyrelsen. Det er også Energistyrelsen, der fastsætter virksomhedernes årlige re-
turneringsforpligtelser og foretager en eventuel gratis tildeling af kvoter. Energistyrelsen er dermed udpeget
som den nationale kompetente myndighed (CA = competent authority) på området.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Opgaven med at administrere den danske del af EU-kvoteregisteret samt Kyotoregisteret, herunder konti til-
hørende kvoteomfattede virksomheder og frivillige handelskonti, henhører under erhvervsministeren og er
henlagt til Erhvervsstyrelsen som kvoteordningens nationale administrator (NA = national administrator), der
kontrollerer og gennemfører kontotransaktioner. CO
2
-kvoter er defineret som finansielle instrumenter, der er
undergivet EU’s finansregulering, herunder finansmarkedsdirektiv 2014/65/EU (MiFID). Finanstilsynet,
skattemyndighederne og den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har således adgang til oplysnin-
ger i registrene.
Afgørelser ifølge kvotelovgivningen kan i mange tilfælde indbringes for Energiklagenævnet, som er organi-
satorisk placeret som en del af Nævnenes Hus, der henhører under erhvervsministeren.
Da udlederne skal kontrollere rigtigheden af bestemte indberetninger ved hjælp af en uafhængig verifikator,
har også medlemslandenes akkrediteringsorganer betydning for kvoteordningens funktion. Disse instanser
sikrer standarden for verifikatorernes arbejde. I Danmark er det akkrediteringsfonden DANAK, som vareta-
ger opgaven som nationalt akkrediteringsorgan (NAB = national accreditation body), men verifikatorerne
kan også arbejde i Danmark på grundlag af en akkreditering i et andet EU-land.
2.2.2. Kvoteordningens regulering
Kvoteordningens regler er i det væsentlige baseret på direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvo-
ter for drivhusgasemissioner i Unionen (»kvotedirektivet«). Direktivet er siden sin oprindelige vedtagelse i
2003 blevet ændret 14 gange, ligesom der har været officielle rettelser til direktivets danske sprogversion
m.v.
I dansk ret er direktivet gennemført ved lov om CO
2
-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1605 af 14. december
2016 (»kvoteloven«). Denne lov blev senest ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021 om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love.
De centrale administrative regelsæt på området er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bekendtgørelse
nr. 2134 af 21. december 2020 om CO
2
-kvoter (»kvotebekendtgørelsen«) og bekendtgørelse nr. 2255 af 2.
december 2021 om gebyr og anden betaling for ydelser efter lov om CO
2
-kvoter (»kvotegebyrbekendtgørel-
sen«) samt Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 18. november 2020 om EU’s CO
2
-kvoteregister
og Det Danske Kyoto-register (»registerbekendtgørelsen«).
EU-retten har desuden stor betydning for kvoteområdets administration i form af et større antal direkte gæl-
dende forordninger og kommissionsafgørelser m.v. Kommissionen har også udstedt et betydeligt antal vej-
ledninger, der skal være med til at sikre en ensartet administration af kvoteordningen på tværs af alle med-
lemslande.
2.3.
Seneste ændringer i EU-retsakter
I dette afsnit beskrives de seneste ændringer i EU-retten, der danner baggrund for hovedparten af de foreslå-
ede lovændringer.
2.3.1. Ændringer i forhold til de i forvejen omfattede sektorer
De seneste direktivændringer som led i klimareformen Fit-for-55 har til hensigt at stramme vilkårene for de
nuværende sektorer i kvoteordningen, blandt andet gennem et lavere udbud af kvoter med heraf følgende for-
ventet højere kvotepris. CO
2
-kvoternes markedspris øges især gennem mekanismer, der regulerer hvor
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
mange kvoter der årligt sættes i omløb, herunder den såkaldte markedsstabilitetsreserve (MSR), der bevirker
aflysning af kvoteauktioner i tilfælde af overudbud, og den såkaldte lineære reduktionsfaktor (LRF), som af-
gør den årlige reduktionstakt i antallet af kvoter, der sættes i omløb på markedet.
2.3.2. Søfartssektorens inklusion i EU ETS
De seneste direktivændringer indebærer desuden, at kvoteordningen udvides til at omfatte en større andel af
den fossile drivhusgasudledning inden for EU. Således omfattes søfartssektoren af kvoteordningen fra 2024,
hvad angår skibe over 5.000 bruttoton (BT). Operatører af sådanne skibe skal i forvejen overvåge, verificere
og rapportere CO
2
-emissioner, men omfattes fremover af en kvotehandelspligt, der indfases over tre år. Sø-
fartsoperatører skal herefter returnere kvoter for 40 pct. af deres udledninger i 2024, 70 pct. af udledningerne
i 2025, og 100 pct. af udledningerne fra 2026.
Fra 2024 skal søfartsoperatørerne også opfylde overvågnings-, verifikations- og rapporteringspligter i for-
hold til drivhusgasserne metan (CH
4
) og lattergas (N
2
O), og sådanne udledninger omfattes af kvotehandels-
pligten fra 2026.
Herudover pålægges søfartsoperatører fra 2024 af overvågnings-, verifikations- og rapporteringspligt for
skibe op til 5.000 BT, men over 400 BT. Udledninger fra disse skibe kan forventes underlagt kvotehandels-
pligt fra 2027, hvilket dog afventer beslutning på grundlag af rapporter, som Kommissionen skal forelægge
for EU-Parlamentet og Rådet inden udgangen af henholdsvis 2024 og 2026.
2.3.3. Brændstofsektorens inklusion i et nyt kvotesystem (»ETS2«)
Der oprettes et nyt, separat kvotehandelssystem (»ETS2«) for udledninger fra fossile brændstoffer til vej-
transport, bygninger og andre sektorer. Formålet med ETS2 er at styrke og ensarte det økonomiske incita-
ment til at reducere CO
2
-udledninger i de omfattede sektorer for at skabe større sikkerhed for, at EU’s kli-
mamål indfries for de valgte sektorer. ETS2 sigter inden for de omfattede sektorer mod en reduktion af driv-
husgasudledningen svarende til 43 pct. i 2030 i forhold til 2005-niveauet.
Anvendelsesområdet for ETS2 er salg af brændstoffer til vejtransport, til opvarmning og nedkøling af byg-
ninger, herunder boliger og erhvervsbygninger, samt øvrige sektorer, der i praksis primært relaterer sig til
industriaktiviteter. ETS2 fungerer ved, at brændstofdistributører, såsom tankstationer der sælger fossile
brændstoffer til de omfattede sektorer, fra 2025 skal være i besiddelse af en udledningstilladelse. Et sådant
krav eksisterer under det gældende kvotehandelssystem (»ETS1«) allerede for driftsledere til de omfattede
stationære anlæg. Brændstofdistributører skal herefter løbende opfylde overvågnings-, verifikations- og rap-
porteringspligter i forhold til den drivhusgasudledning, der følger af deres salg af fossile brændstoffer til
ETS2-sektorer. Brændstofdistributørernes kvotereturneringspligt vil indtræde fra 2027, idet starttidspunktet
dog kan blive udskudt af EU med et enkelt år, såfremt olie- eller gaspriserne stiger til et ekstraordinært højt
niveau i 2026.
Beslutningen om at oprette ETS2 separat fra det eksisterende kvotehandelssystem beror bl.a. på ønsket om at
udstede en ny type kvoter, således at de nye sektorer ikke konkurrerer med eksisterende sektorer om kvote-
køb på det samme marked. Der tilstræbes i de første år en lavere kvotepris inden for ETS2 sammenlignet
med ETS1, hvilket skal sikres gennem en særlig prismekanisme. Det separate kvotesystem tillader også, at
den årligt udstedte kvotemængde kan reduceres hurtigere for de nye sektorer end i det eksisterende ETS1.
Derved introduceres en mekanisme, hvorved hastigheden i forhold til at opnå reduktioner kan adskille sig
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
mellem ETS2-sektorer som vejtransport og bygningsopvarmning fra ETS1-sektorer som industri, ressource-
udvinding og luftfart.
I 2028 skal Kommissionen vurdere systemet i forhold til effektivitet, administrerbarhed, m.v., samt frem-
sætte eventuelle forslag om revision af ETS2. I 2031 skal Kommissionen vurdere, om det er hensigtsmæssigt
at sammenlægge ETS1 og ETS2. Fordelene herved kunne f.eks. være omkostningseffektivitet og mindsket
regulering, herunder en dobbeltregulering i forhold til EU’s byrdefordelingsaftale, hvor de nye sektorer indtil
videre også forbliver omfattet.
2.3.4. Gratis tildeling af kvoter og andre værn mod kulstoflækage
Direktivændringerne indebærer en reduceret tildeling af gratis kvoter, herunder en komplet udfasning af kvo-
tetildeling til luftfarten over årene 2024-2026. For sektorer, der beskyttes af den kommende kulstofgrænse-
mekanisme (CBAM), udfases kvotetildelingen i takt med CBAM’s indfasning, hvilket resulterer i en 9-årig
udfasning af gratis tildeling af kvoter over årene 2026-2034.
Den reducerede gratis tildeling øger auktionsindtægterne fra kvotesalget, og disse merindtægter uddeles i
stort omfang gennem klimafremmende støtteprogrammer. I denne forbindelse udvides EU-Innovationsfon-
den, der støtter udvikling af lav- og nulemissionsteknologier, fra en volumen på 450 mio. kvoter til ca. 535
mio. kvoter, hvilket ifølge Kommissionens konservative skøn svarer til en tilførsel af ca. 40 mia. euro (ca.
300 mia. kr.) i årene 2020-2030. EU’s Moderniseringsfond, der støtter omstilling af energisystemer i lavind-
komstmedlemslande, øges fra 2 pct. af kvotemængden til i alt 4,5 pct., svarende til ca. 44 mia. euro (ca. 330
mia. kr.).
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Anvendelsesområde og definitioner
3.1.1. Gældende ret
EU ETS finder i dag anvendelse på sektorerne energi- og varmeproduktion, industri samt luftfart. De regule-
rede enheder i sektorer er underlagt overvågnings-, verifikations- og rapporteringspligt, samt kvotereturne-
ringspligt, som beskrevet i afsnit 2.1.3.
Søfarten er i dag ikke omfattet EU ETS. I stedet er sektoren omfattet af international overvågnings- og rap-
porteringspligt i forhold til CO
2
-udledning i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2015/757/EU (»MRV-søfart forordningen«). Ordningen stammer fra et bilag til den internationale aftale
MARPOL (The International Convention for the Prevention of Pollution from ships) og der er ikke knyttet
kvotereturneringspligt til ordningen.
Kvoteloven arbejder i dag med to begreber for de regulerede enheder. I forhold til sektorerne industri,
energi- og varmeproduktion definerer »driftsleder« den juridiske eller fysiske person, der ejer en produkti-
onsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning. I forhold til luftfarten omfatter »luftfartsopera-
tør« den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor der udføres en af de luft-
fartsaktiviteter, der er omfattet af loven. Begrebet kan også omfatte ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte
person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller
charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller trans-
port af postforsendelser.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Herudover definerer kvoteloven en »produktionsenhed«, som en stationær teknisk enhed, der består af et el-
ler flere anlæg beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de aktiviteter, der er omfattet af loven og
regler udstedt i medfør af loven, tillige med eventuelle andre direkte tilknyttede aktiviteter, der har en teknisk
forbindelse med aktiviteterne på stedet, og som kan have indvirkning på udledninger og forurening.
Begrebet »drivhusgasser« defineres i kvoteloven som »Kuldioxid (CO
2
), metan (CH
4
), lattergas (N
2
O), hy-
drofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF
6
) og andre gasformige bestanddele af
atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød stråling.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Begreber og definitioner
Det foreslås, at indføre det nye begreb »Kvoteordningen« som erstatter »Reguleringen i denne lov, regler ud-
stedt i medfør af denne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov«. Denne definition er ny og
tillader, at kvoteloven affattes kortere og mere læsevenlig end hidtil, hvor loven hyppigt anvender formule-
ringer i stil med »denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af lo-
ven«. Begrebet »kvoteordningen« henviser således til samtlige generelle nationale retsakter og samtlige EU-
retsakter, der ligger til grund for administrationen af de forhold, der kan henføres under kvoteloven eller kvo-
tedirektivet. Derved er f.eks. også regler om Kyotoregisteret, jf. bl.a. forslagets § 13, at anse som del af kvo-
teordningen selvom de klimakreditter, som registeret angår, ikke længere kan anvendes under kvoteordnin-
gen og for så vidt har mistet deres indholdsmæssige sammenhæng med kvotehandelssystemet. Vejledninger
og andre ikke-bindende udtalelser anses ikke for at være egentlig regulering og er derfor ikke omfattet af be-
grebet »kvoteordningen«, men kan som hidtil indgå i fortolkningen af kvoteordningens bindende regler.
Forslaget viderefører den hidtidige definition af begrebet »drivhusgasser«, i uændret form. Den foreslåede
definition er i indholdsmæssig overensstemmelse med kvotedirektivets definition, jf. artikel 3, litra c), sam-
menholdt med direktivets bilag II. Den i forhold til direktivet varierende ordlyd foreslås bibeholdt af hensyn
til lovens klarhed og citatvenlighed, så retsanvenderen som hidtil friholdes fra at skulle sammenholde ordly-
den i direktivets artikel 3, litra c), med ordlyden i direktivets bilag II.
Som eksempler på »andre gasformige bestanddele af atmosfæren«, som kvoteordningen kan angå ud over de
gasarter, der er anført i bilag II, kan anføres luftfartsoperatørers overvågningspligter i forhold til såkaldte
»ikke-CO
2
-relaterede virkninger af luftfart«, jf. direktivets artikel 14, stk. 5, jf. artikel 3, litra v), som angår
virkningerne på klimaet af luftfartøjers udledning under brændstofforbrænding af nitrogenoxider (NOx), sod-
partikler, oxiderede svovlforbindelser, samt virkninger fra vanddamp, herunder kondensstriber. Det hidtidige
driftsleder-begreb foreslås ikke videreført. Dette begrundes dels med oprettelsen af et nyt operatør-begreb,
samt at begrebet »driftsleder« allerede er defineret i kvotedirektivet. Den nugældende kvotelovs definition er
ikke enslydende med kvotedirektivets, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
I det omfang, at begrebet »driftsle-
der« fortsat forekommer i lovforslaget, skal udtrykket forstås i overensstemmelse med definitionen i kvotedi-
rektivets artikel 3, litra f), hvorefter »driftsleder« defineres som »en person, der driver eller kontrollerer et
anlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget afgørende økonomiske beføjelser med hensyn
til den tekniske drift heraf«. Ændringen får ikke betydning for retsanvendelsen, da lovens hidtidige definition
er blevet fortolket i overensstemmelse med kvotedirektivets definition.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det foreslås, at kvoteloven fremover anvender og definerer begrebet »operatør« som »en driftsleder, luft-
fartsoperatør, søfartsoperatør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfat-
tet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«. Denne definition er ny og tillader,
at kvoteloven kan affattes kort og alligevel præcist i situationer, hvor en bestemmelse gælder samtlige opera-
tørtyper inden for kvoteordningen.
Endvidere foreslås den nugældende definition af begrebet »kvote« ikke videreført. Den hidtidige definition
af »kvote« lyder således »et bevis for retten til at udlede 1 t CO
2
-ækvivalent i en nærmere angivet periode«.
Denne definition skønnes fremover
undværlig,
da forståelsen af begrebet »kvote« i praksis ikke giver anled-
ning til retlig tvivl. Hvor dette alligevel måtte blive tilfældet fremover, skønnes det mest korrekt at anvende
definitionen i kvotedirektivets artikel 3, litra a), hvorefter »kvote« defineres som »ret til i en nærmere angivet
periode at udlede et ton kuldioxidækvivalent, der kun er gyldig til opfyldelse af kravene i dette direktiv, og
som kan overdrages efter bestemmelserne i dette direktiv«. Ændringen får ikke betydning for retsanvendel-
sen, da lovens hidtidige definition er blevet fortolket i overensstemmelse med kvotedirektivets definition.
Begrebet »luftfartsoperatør« foreslås videreført med den nye definition som omfatter »en luftfartøjsoperatør,
erhvervsmæssig lufttransportoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med
kvoter for drivhusgasemissioner på luftfartens område«, som defineret i kvotedirektivets artikel 3, litra o) og
p).
Det foreslås, at definitionen af begrebet »luftfartskvoter« udgår. Den hidtidige definition af »luftfartskvoter«
lyder således »kvoter, der kun kan anvendes til dækning af udledninger fra luftfarten«. Definitionen foreslås
ikke videreført, fordi begrebet ikke anvendes i lovens øvrige tekst, hvorfor definitionen må anses som
und-
værlig
lovtekst.
Endelig foreslås begrebet »produktionsenhed« ikke videreført. Den hidtidige definition af begrebet stemmer
ikke overens med kvotedirektivets terminologi, hvor der i tilsvarende situationer omtales »anlæg«, jf. artikel
3, litra e). Kvotedirektivets anlægsbegreb stemmer ikke overens med nugældende kvotelovs anlægsbegreb.
Dertil kommer, at nugældende kvotelovs begreb »produktionsenhed« også kan forveksles med det ensly-
dende erhvervsretlige begreb som ikke har samme betydning. I lovforslaget er anvendelsen af ordet »produk-
tionsenhed« på den baggrund erstattet af andre begreber, såsom ordet »aktiv« eller »produktionsanlæg«.
Inklusion af søfart i kvoteordningen
Med ændringsdirektiv 2023/959/EU omfattes søfartens emissioner af det hidtidige kvotehandelssystem
(ETS1). De nye regulerede enheder på søfartsområdet betegnes »søfartsoperatører«, hvilket skal forstås i
overensstemmelse med kvotedirektivets definition af begrebet »rederi«, jf. artikel 3, litra w).
Emissionerne omfattes med 100 pct. fra sejladser mellem to havne under medlemsstaternes jurisdiktion og
50 pct. fra sejladser mellem én havn under en medlemsstats jurisdiktion og én havn uden for medlemsstater-
nes jurisdiktion.
Søfarten bliver fra 2024 underlagt overvågnings-, verifikations- og rapporteringspligt, samt kvotereturne-
ringspligt. Kvotereturneringspligten indføres gradvist af hensyn til omstillingen af sektoren med henholdsvis
40 pct. af de omfattede emissioner i 2024, 70 pct. i 2025 og 100 pct. i 2026.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Oprettelse af et nyt separat kvotesystem for fossile brændstoffer
Med ændringsdirektiv 2023/959/EU oprettes et nyt separat kvotehandelssystem (»ETS2«), der omfatter
emissioner fra brændstoffer, der anvendes til forbrænding i bygningssektoren (opvarmning og nedkøling),
vejtransportsektoren samt i andre sektorer. De nye regulerede enheder omfatter virksomheder eller personer,
der udøver den i kvotedirektivets bilag III omhandlede aktivitet (frigiver fossile brændstoffer til).
Fra og med 2025 bliver sektorerne omfattet af overvågnings-, verifikations- og rapporteringspligt, samt for-
bud mod udledning af drivhusgasser uden tilladelse. Fra og med 2027 bliver sektorerne omfattet af kvotere-
turneringspligt med mindre at et medlemsland udnytter option om at udskyde kvotereturneringspligten til
2031.
3.2.
Udledningstilladelser, afslag og tilbagekaldelse
3.2.1. Gældende ret
En driftsleder til en stationær produktionsenhed må kun udlede drivhusgasser, hvis klima-, energi- og forsy-
ningsministeren har meddelt tilladelse hertil.
Bestemmelsens formål er, at driftslederen kender og overholder kvoteordningens krav, inden der iværksættes
aktiviteter, der udleder drivhusgas. Det er en betingelse for udstedelse af en udledningstilladelse, at driftsle-
deren har udarbejdet en overvågningsplan over aktiviteten der udleder drivhusgas.
Klima-, energi- og forsyningsministeren afgør i overensstemmelse med de til enhver tid gældende EU-retlige
bestemmelser, hvornår en udledningstilladelse ikke længere er påkrævet. Det forhold, at et inaktivt anlæg
atter vil kunne tages i brug i fremtiden, kan være tilstrækkeligt for, at tilladelseskravet opretholdes.
Driftslederen skal underrette den kompetente myndighed om alle planlagte ændringer i anlæggets art eller
drift. Det kunne være en udvidelse eller reduktion, af anlæggets kapacitet, som kan medføre, at udledningstil-
ladelsen skal ajourføres af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Udledningstilladelsen udstedes til en konkret driftsleder, der skal være identificeret ved navn og adresse.
Hvis en driftsleder på et anlæg udskiftes, kræver dette en ajourføring af udledningstilladelsen for at anlægget
lovligt kan videreføres. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse med sådanne overdragelser
altid skulle godkende den nye operatør.
Det er driftslederen, som har ansvaret for, at der til enhver tid foreligger en gyldig udledningstilladelse som
påkrævet ifølge kvoteordningen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde afslå at udstede udledningstilladelse til en
driftsleder. Et afslag kan meddeles, hvis driftslederen har givet urigtige eller vildledende oplysninger, gen-
tagne gange eller groft har overtrådt kvoteordningens bestemmelser eller har forfalden gæld til det offentlige
på mere end 100.000 kr. Bestemmelserne er nationalt forankret og går videre end hvad kvotedirektivet kræ-
ver. Reglen har været gældende siden kvotedirektivets oprindelige implementering i 2003. Anvendelse af
bestemmelserne kan være et alvorligt indgreb i næringsretten, hvorfor disse kun bør finde anvendelse i til-
fælde, hvor øvrige håndhævelsesmidler ikke har haft den ønskede effekt.
Driftslederen kan forlange en sådan afgørelse indbragt for domstolene af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren. Et afslag på ansøgning om udledningstilladelse kan efter omstændighederne gøre indgreb i borgerens
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
næringsfrihed eller ejendomssfære, samt eventuelt volde betydelig økonomisk skade i forhold til allerede fo-
retagne investeringer.
Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
En anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima-, energi- og forsyningsministeren senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt driftslederen. Sagen indbringes herefter for retten i den borgerlige rets-
plejes former af ministeren. dog vil bevisbyrden for en evt. mundtlig tilkendegivelse ligge hos driftslederen,
hvis tilkendegivelsen efterfølgende måtte blive genstand for tvivl.
Driftslederens ret til at kræve sagen indbragt af ministeren har den retssikkerhedsmæssige betydning, at det
ifølge den borgerlige retsplejes regler vil påhvile ministeren som sagsøger, at skulle løfte bevisbyrden for, at
meddelelse af afslaget var korrekt i henhold til kvoteordningens regler. Uden denne regel ville bevisbyrden
påhvile driftslederen som den, der ønsker afgørelsen anfægtet ved domstolene. Bevisbyrdereglen har især
betydning i sager, der giver retten anledning til tvivl. En anden fordel ved driftslederen ret til klagebegæring
angår spørgsmålet, ved hvilken domstol sagen skal føres. Hovedreglen ifølge retsplejelovens § 235 lyder, at
retssager skal anlægges ved sagsøgtes hjemting. Indbringes sagen af ministeren, vil driftslederen som sagsøgt
have en fordel af, at sagen føres nær virksomhedens hovedforretningssted.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i ganske særlige tilfælde tilbagekalde en afgørelse i henhold til
loven, herunder en allerede meddelt udledningstilladelse. En tilbagekaldelse kan meddeles, hvis driftslederen
ikke er i stand til at antageliggøre at kunne varetage sine forpligtelser efter kvoteordningen på en forsvarlig
måde eller har forfalden gæld til det offentlige på mere end 100.000 kr. Hvis driftslederen gentagne gange
eller groft har overtrådt kvoteordningens bestemmelser kan en allerede udstedt udledningstilladelse blive til-
bagekaldt af domstolene. Bestemmelserne er nationalt forankret og går videre end hvad kvotedirektivet kræ-
ver. Bestemmelserne har været gældende siden kvotedirektivets oprindelige implementering i 2003. Anven-
delse af bestemmelserne er et alvorligt indgreb i næringsretten, hvorfor disse kun bør finde anvendelse i til-
fælde hvor øvrige håndhævelsesmidler ikke har haft den ønskede effekt.
Driftslederen kan forlange en sådan afgørelse indbragt for domstolene af klima-, energi- og forsyningsmini-
steren. Efter bestemmelsen kan operatøren forsætte sin virksomhed, uafhængigt af tilbagekaldelsen, indtil
domstolenes afgørelse foreligger.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Tilladelsesordningen som beskrevet i afsnit 3.2.1. foreslås videreført i præciseret form, således at det fremgår
helt konkret, hvilke typer af operatører, der skal have en gyldig udledningstilladelse for at kunne udlede driv-
husgasser. Fremover vil dette i overensstemmelse med det reviderede kvotedirektiv være tilfældet for drifts-
ledere til stationære produktionsanlæg og for brændstofoperatører. Brændstofoperatører bliver dog først om-
fattet af kravet om udledningstilladelse den 1. januar 2025.
Bestemmelsen om at klima-, energi- og forsyningsministeren i særlige tilfælde kan afslå at udstede en udled-
ningstilladelse til en driftsleder foreslås videreført.
Bestemmelsen udvides til også at gælde for brændstof-
operatører som en ny operatørtype under kvoteordningen. Endvidere foreslås det, ikke længere at videreføre
kriteriet, hvorefter der kunne gives afslag til en driftsleder, der »i forbindelse med ansøgning om tilladelse i
væsentlig grad har givet urigtige eller vildledende oplysninger«.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Desuden foreslås det, at gæld til det offentlige på mere end 100.000 kr. ikke længere skal kunne begrunde et
afslag på en udledningstilladelse, mere herom nedenfor under tilbagekaldelse af en udledningstilladelse.
På
den baggrund vil ministeren kun kunne afslå at udstede en udledningstilladelse, hvis en operatørs urigtige
eller vildledende oplysninger under ansøgningen eller øvrige forseelser kan karakteriseres som gentagne eller
grove overtrædelser af kvoteordningens bestemmelser, herunder oplysningspligter.
Bestemmelsen om at klima-, energi- og forsyningsministeren i ganske særlige tilfælde kan tilbagekalde en
udledningstilladelse foreslås videreført i ændret form.
For det første begrænses bestemmelsens anvendelsesområde til tilbagekaldelse af udledningstilladelser, hvil-
ket er den mest alvorlige sanktionsform ministeren kan bringe i anvendelse over for en igangværende opera-
tør. Derved undgås en uklarhed ved bestemmelsens nuværende formulering, som åbner for, at andre afgørel-
ser end udledningstilladelsen kan tilbagekaldes på grund af overtrædelser, skattegæld eller tvivl om operatø-
rens evne.
For det andet foreslås det, at domstolenes inddragelse ved tilbagekaldelse af udledningstilladelser ensrettes,
uanset hvilken begrundelse tilbagekaldelsen støttes på. Ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger skønnes
det mest passende, at alle afgørelser om tilbagekaldelser som udgangspunktet træffes af en domstol.
For det tredje foreslås det, at bestemmelsen om at ministeren skal kunne tilbagekalde en udledningstilladelse,
hvis en operatør ikke er i stand til at antageliggøre at kunne varetage sine forpligtelser i henhold til kvoteord-
ningen, herunder tilladelsen på en forsvarlig måde, udgår. Forslaget er således baseret på den opfattelse, at
bestemmelsen er indeholdt i vurderingen af om, der er tale om grove eller gentagne overtrædelser af kvote-
ordningen.
For det fjerde foreslås det, ligesom ved afslag på udledningstilladelse, at bestemmelsen om, at gæld til det
offentlige på mere end 100.000 kr. skal kunne begrunde en tilbagekaldelse, udgår. Forslaget er baseret på en
opfattelse af, at gæld til det offentlige normalt ikke bør begrunde så alvorlige indgreb i ejendoms- og næ-
ringsretten. Det er indgået i denne overvejelse, at ejendoms- og næringsretten er beskyttet af grundlovens §§
73 og 74, og at det offentliges interesse i at modtage sine tilgodehavender er tilgodeset på anden vis, herun-
der gennem inddrivelses- og konkursregler. Det er endvidere indgået i overvejelsen, at offentlige tilgodeha-
vender, der er opstået ved en operatørs overtrædelse af kvoteordningen, efter omstændighederne kan være
udtryk for grove eller gentagne overtrædelser. Da bestemmelsen om grove og gentagne overtrædelser fore-
slås videreført, vil der i disse tilfælde fortsat være mulighed for at afslå eller tilbagekalde en udledningstilla-
delse. Overtrædelser af mildere karakter eller gældsopbygning i anden sammenhæng ud fra en proportionali-
tetsbetragtning dårligt egner sig som grundlag for afslag eller tilbagekaldelse af en udledningstilladelse.
For det femte foreslås det, at klima-, energi og forsyningsministeren, i forbindelse med en civil retssag om
tilbagekaldelse af en udledningstilladelse, får mulighed for at tilbagekalde en udledningstilladelse midlerti-
digt, indtil retssagen er afgjort. Operatøren får i den forbindelse mulighed for, at anmode retten om at tage
stilling til, om den civile retssag skal tillægges opsættende virkning i forhold til den midlertidige afgørelse.
Bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor ministeren vurderer, at operatørens fortsatte drift er så betænkelig,
at udledningstilladelsen ikke bør opretholdes i tidsrummet, indtil domstolen har taget endelig stilling til ud-
ledningstilladelsens tilbagekaldelse. Hensynet til Danmarks pligt til at overholde sine EU-retlige forpligtelser
under kvoteordningen, kan også indgå som et element i ministerens overvejelser.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
For det sjette foreslås det, at en udledningstilladelse bortfalder fra det tidspunkt, hvor rettens afgørelse får
endelig virkning i situationer hvor en operatør, ved dom efter straffelovens § 79, stk. 1, 3 eller 4, udelukkes
fra at udøve sin virksomhed på baggrund af overtrædelse af kvoteordningens regler. Ifølge bestemmelsen i
straffeloven kan den der udøver en virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godken-
delse, ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til
at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Bestemmelsen har til formål at skabe retsklarhed over, hvorvidt en udledningstilladelse oprethol-
des i situationer, hvor en operatør ved dom i en straffesag bliver frakendt retten til at drive virksomhed.
3.3.
Driftsforbud for luftfartsoperatører samt tilbageholdelse eller bortvisning af søfartsoperatørers skibe
3.3.1. Gældende ret
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter samråd med transportministeren anmode EU-Kommissio-
nen om at nedlægge et driftsforbud i overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel 16, over for en
luftfartsoperatør, der ikke opfylder sine forpligtelser efter kvoteordningen. Midlet er forbeholdt situationer,
hvor andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har formået at sikre, at en luftfartsoperatør har opfyldt sine
forpligtelser under kvoteordningen. Hvis EU-Kommissionen vælger at nedlægge et driftsforbud, skal det ef-
terfølgende håndhæves i samtlige medlemsstater.
Nedlæggelse af et helt eller delvist driftsforbud for en luftfartsoperatør er en alvorlig sanktion, der hidtil ikke
har været aktuel i Danmark som et håndhævelsesinstrument på kvotelovgivningens område.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen om nedlæggelse af et driftsforbud i overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel
16 over for en luftfartsoperatør der ikke opfylder sine forpligtelser efter kvoteordningen, foreslås videreført.
Som følge af søfartssektorens inddragelse under kvoteordningen foreslås en ny bestemmelse, der introduce-
rer en lignende håndhævelsesbestemmelse for søfartsoperatører. Det foreslås at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan tilbageholde operatørens danske skibe eller bortvise udenlandske skibe fra dansk havn i
overensstemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel 16, stk. 11a eller reglerne i forordning
2015/757/EU, artikel 20, stk. 3, over for en søfartsoperatør (et »rederi«) der ikke har opfyldt sine forpligtel-
ser ifølge kvoteordningen.
3.4.
Auktionering og gratis tildeling af kvoter
3.4.1. Gældende ret
Efter kvoteloven auktionerer klima-, energi- og forsyningsministeren de auktionsandele, som tildeles Dan-
mark, og som ikke tildeles gratis. Indtægterne fra auktionering af kvoter tilfalder statskassen med fradrag for
omkostningerne forbundet med auktioneringen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren foretager gratis tildeling af kvoter til driftsledere eller luftfartsopera-
tører. Tildelingen er baseret på benchmarks fastsat i henhold til EU-retsakter om forhold omfattet af kvotelo-
ven. Ministeren kan beslutte, at en driftsleder eller luftfartsoperatør skal tilbagelevere kvoter svarende til de
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
uretmæssigt modtagne kvoter på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden betingelserne i kvote-
ordningen i øvrigt er opfyldt
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forslaget viderefører, at klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for de auktionsandele, som til-
deles Danmark. Det videreføres også at indtægterne fra auktionering af kvoter tilfalder statskassen.
Dog
uden at medtage det hidtidige forbehold for fradrag af omkostninger forbundet med auktioneringen. For-
beholdet skønnes undværligt og ændringen er uden betydning.
Spørgsmålet om, hvorvidt f.eks. en auktionsplatform kan fratrække omkostninger ved sin udbetaling af det
danske auktionsprovenu, eller om provenuet skal udbetales uden fradrag, mens der udstedes en separat reg-
ning til den danske stat, reguleres enten i direkte gældende EU-ret eller på aftalebasis, hvorfor der ikke kræ-
ves regulering i loven. Tilsvarende overvejelser gælder også for andre omkostningstyper. Der kan henvises
til auktionsforordningens artikel 51 om struktur og størrelsen på de gebyrer, som auktionsplatforme, clea-
ringsystemer og afviklingssystemer kan anvende i forbindelse med bortauktionering af kvoter, samt til artikel
52 angående omkostninger ved auktionsprocessen.
Herudover viderefører forslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren giver meddelelse af gratis tilde-
ling af kvoter til operatører i det omfang, at disse har krav herpå. Formuleringen »giver meddelelse«, er valgt
for at tydeliggøre, at gratis tildeling af kvoter er EU-støtte, der tildeles af EU-Kommissionen til den enkelte
virksomhed, hvorfor ministerens meddelelser herom til operatøren ikke nødvendigvis har karakter af en for-
valtningsretlig afgørelse.
Medlemslandene har desuden ingen mulighed for yderligere gratis tildeling af kvoter end det operatørerne
har krav på ifølge EU-retten.
Endelig viderefører forslaget, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at en ope-
ratør skal tilbageføre kvoter svarende til de uretmæssigt modtagne, hvis tildelingen er sket på baggrund af
urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i kvoteordningen for at modtage eller beholde gra-
tis kvoter i øvrigt er opfyldt. Den nødvendige tilføjelse »eller beholde« er valgt
for at markere, at tilbagefø-
ring også kan blive påkrævet i situationer, hvor tildelingens modtagelse var berettiget på tidspunktet for
tildelingen, men hvor efterfølgende omstændigheder gør det uretmæssigt for virksomheden at beholde
de tildelte kvoter.
Som regel vil det være operatøren selv, der har ansvaret for det mangelfulde oplysnings- eller data-grundlag,
men dette er ikke en betingelse for, at tilbageføring kan blive relevant. Således kan tilbageføring også blive
nødvendig i situationer, hvor operatøren er uden ansvar for, at tildelingen er modtaget på et forkert grundlag.
3.5.
Returnering af kvoter
3.5.1. Gældende ret
Returneringspligten
Driftsledere og luftfartsoperatører omfattet af kvoteordningen skal hvert år senest den 30. april returnere kvo-
ter svarende til deres drivhusgasudledninger.
Returneringspligten indebærer, at en driftsleder eller luftfartsoperatør er forpligtet til at anskaffe og indlevere
(returnere) et antal kvoter svarende til sin verificerede drivhusudledning opgjort i ton CO
2
-ækvivalenter. I
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
praksis gennemføres returneringen gennem en transaktion fra driftslederen eller luftfartsoperatøren til statens
kvotekonto i EU-registret. Derved skal kvoterne, der er udledningsrettigheder udstedt af EU-Kommissionen,
retur til udstederen med henblik på annullering, således at enhver udledningsrettighed kun kan anvendes en
enkelt gang. Dette system tillader en præcis styring af drivhusgasudledningen i sektorer dækket af kvoteord-
ningen og sikrer dermed opfyldelsen af de politisk fastsatte CO
2
-reduktionsmål. Returneringspligten er følge-
lig en af de mest centrale pligter under kvoteordningen.
Afgift i tilfælde af overskridelse af returneringsfristen
En driftsleder eller luftfartsoperatør der ikke har overholdt returneringsfristen, vil få pålagt at betale en afgift
til statskassen. Afgiften pålægges årligt og udgør et beløb svarende til 100 euro for hvert udledt ton CO
2
-
ækvivalent, der ikke er blevet returneret kvoter for.
Sådanne afgørelser om pålæg af afgift offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Det skyldige beløb
opgøres, på baggrund af returnerede kvoter, dagen efter fristen i det pågældende år og indeksreguleres i hen-
hold til udviklingen af det europæiske forbrugerprisindeks. Det skyldige beløb forrentes med 1,3 pct. i må-
nedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales, dog mindst 50
kr. Denne særlige renteregel stammer fra lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med stort energiforbrug, jf. § 3, stk. 2.
Betaling af afgiften fritager ikke driftslederen eller luftfartsoperatøren fra forpligtelsen til at returnere kvoter
i EU-registeret.
Driftslederen eller luftfartsoperatøren hæfter for betaling af afgift efter loven. Hvis denne ikke er ejer af pro-
duktionsenheden eller luftfartøjet, hæfter ejeren solidarisk med driftslederen eller luftfartsoperatøren for af-
giftens betaling. Hvis denne ikke driver produktionsenheden eller luftfartøjet for egen regning, hæfter den,
der driver aktiviteten for egen regning, solidarisk med driftslederen eller luftfartsoperatøren for afgiftens be-
taling. Denne bestemmelse er nationalt forankret og er således ikke et krav efter kvotedirektivet.
3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Returneringspligten
Kvotereturneringspligten som beskrevet i afsnit 3.5.1. foreslås videreført i overensstemmelse med kvotedi-
rektivets bestemmelser. Returneringspligten for de nye operatørtyper tilføjes og returneringsfristerne korrige-
res i overensstemmelse med ændringsdirektivet 2023/959/EU.
Derfor foreslås det, at driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører hvert år senest den 30. september i
EU-registeret skal returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede drivhusgasudledning i det foregå-
ende kalenderår.
Endvidere foreslås det, at brændstofoperatører hvert år senest den 31. maj i EU-registeret skal returnere et
antal kvoter svarende til deres verificerede drivhusgasudledning i det foregående kalenderår, det vil sige før-
ste gang startende d. 31. maj året efter kvotereturneringspligten indtræder for brændstofoperatørerne.
Afgift i tilfælde af overskridelse af returneringsfristen
Bestemmelsen om afgiftspålæg foreslås videreført i ændret form.
Til forskel fra den nugældende bestemmelse, medtager forslaget ikke længere en bestemmelse om, at »afgif-
ten pålægges årligt«. Den nugældende bestemmelse lægger op til, at der for samme overtrædelse skal pålæg-
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
ges en fornyet afgift hvert år, i det omfang at en gammel kvotegæld fortsat ikke er betalt. Denne bestem-
melse går videre end, hvad der er påkrævet for at implementere kvotedirektivets artikel 16, stk. 3. Det skøn-
nes således, i tilfælde med en vedvarende overtrædelse af returneringspligten, tilstrækkeligt og hensigtsmæs-
sigt med andre håndhævelsesmuligheder, som f.eks. bødestraf, jf. forslagets § 25, eller tilbagekaldelse af ud-
ledningstilladelse, jf. forslagets § 6, frem for en fast regel om årlig gentagen afgift af samme fristoverskri-
delse.
Bestemmelsen om ministerens pligt til at offentliggøre afgørelser om afgifts-pålæg foreslås udeladt på dette
sted og i stedet reguleret sammen med de øvrige offentliggørelsespligter, jf. forslagets § 17.
Bestemmelsen om, at det skyldige beløb opgøres på baggrund af returnerede kvoter dagen efter fristens ud-
løb, foreslås ligeledes udeladt, da opgørelsesmetoden bestemmes af gældende EU-ret. Som noget nyt foreslås
det, at det skyldige beløb ikke længere forrentes med en fast månedlig rente på 1,3 pct. I stedet foreslås det,
at anvende rentelovens § 5 som udgangspunkt for forrentning af det skyldige beløb. Rentelovens § 5 følger
markedsrenten i form af Nationalbankens seneste udlånsrentesats med et fast tillæg på 8 pct. Forslaget har til
hensigt at gøre forrentningen af disse krav mere ensartet i forhold til øvrig gæld til det offentlige, samt at
gøre op med den nugældende faste rente som i perioder med lav markedsrente, kan blive anset for urimelig
høj og i andre perioder med høj markedsrente kan blive anset for værende for lav i forhold til det almindelig
niveau for morarenter ved for sen betaling. Samtidig foreslås at beløbet for mindsteforrentningen af et af-
giftsbeløb fastsættes til 100 kr., hvilket er en forhøjelse fra det nugældende beløb sv.t. 50 kr. Ændringen har
til formål at fastsætte beløbet til et mere tidssvarende niveau.
Bestemmelsen om, at afgiftsbetalingen efter ikke fritager operatøren fra forpligtelsen til at returnere kvoter
foreslås videreført i sproglig forkortet form. Formålet med bestemmelsen er at implementere kvotedirektivets
artikel 16, stk. 3, 3. pkt., artikel 16, stk. 3a, og artikel 30g.
Bestemmelsen om operatørens og ejerens indbyrdes hæftelse for afgiftsbetaling, foreslås videreført i ændret
form. Det foreslås, at udgangspunktet er, at operatøren hæfter for betaling af afgift. Hvis operatøren ikke er
ejer af det stationære eller mobile anlæg, der er kilden til drivhusgasudledningen, hæfter ejeren solidarisk
med operatøren for afgiftens betaling. Formålet med denne bestemmelse er at sikre afgiftsbetaling i tilfælde,
hvor der ikke er sammenfald mellem operatøren og ejeren af et anlæg. I sådanne tilfælde vil betalingskravet
kunne gøres gældende mod enten ejeren eller operatøren. I praksis vil anlæggets ejer normalt først blive taget
i betragtning som betaler, efter at driftsleder har nægtet at efterkomme sin betalingspligt. Bestemmelsen kan
for så vidt tages som et udtryk for forurener(udleder)-betaler-princippet, idet ejeren af et anlæg herved kan
holdes ansvarlig for, at anlægget er overladt til en operatør, der ikke efterkommer en væsentlig betalingspligt
under kvoteordningen.
Derimod foreslås det ikke at videreføre en solidarisk hæftelsesregel for visse operatører, der driver et anlæg
for egen regning. Dette skyldes, at der næppe ses et praktisk behov for at skelne mellem operatører, der dri-
ver et anlæg for egen, henholdsvis for fremmed, regning. Ud fra hensynet om at udforme loven så gennem-
sigtig og let administrerbar som muligt, skønnes en forenklet hæftelsesregel som foreslået at være tilstrække-
lig for at sikre afgiftsbetaling.
Hvis der på fristdagen kun er returneret en del af de skyldige kvoter, beregnes afgiften alene på grundlag af
den kvotemængde, der var udestående på fristdagen.
3.6.
Offentlighed
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
3.6.1. Gældende ret
Klima, energi- og forsyningsministeren offentliggøre afgørelser om pålæg af afgift for overskridelse af kvo-
tereturneringsfristen. Bestemmelsen implementerer kvotedirektivets artikel 16, stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren sikrer, at alle beslutninger og rapporter vedrørende mængden og til-
delingen af kvoter og vedrørende overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasudledninger offent-
liggøres straks. Bestemmelsen stammer fra kvotedirektivets artikel 15a.
Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder und-
tagen i medfør af gældende lovgivning.
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at videreføre bestemmelserne som nævnt i afsnit 3.6.1. i uændret form, flytte dem og samle dem
i forslagets § 17, stk. 1 og 2. Det foreslås, at navnene der offentliggøres efter forslagets § 17 gøres tilgænge-
lige på Energistyrelsens hjemmeside.
Herudover foreslås en ny bestemmelse i forslagets § 21, stk. 1, nr. 5, ifølge, hvilke klima-, energi- og forsy-
ningsministeren bemyndiges til at udstede nærmere administrative regler på kvoteordningens område om of-
fentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med kvotedirektivet. Se hertil afsnit 3.8.2.
3.7.
Digital kommunikation
3.7.1. Gældende ret
Kvoteloven indeholder i §§ 35 og 36 bestemmelser om digital kommunikation samt om automatiseret sags-
behandling. Bestemmelserne er udformet som bemyndigelsesbestemmelser til henholdsvis klima-, energi- og
forsyningsministeren og erhvervsministeren til at kunne fastsætte regler om kommunikation, digitale forma-
ter og automatiseret sagsbehandling mv. Herudover indeholder bestemmelserne en regel om, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
3.7.2. Klima-, energi- og forsyningsministerens overvejelser og den foreslåede ordning
De to nugældende bestemmelser foreslås skrevet sammen til én bestemmelse i forslagets § 19, der regulerer
digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling. Bestemmelsen er væsentlig forkortet, da bemyndi-
gelsesbestemmelserne flyttes til kap 11, se afsnit 3.8. Samtidig er der
fjernet
undværligt
lovstof, idet flere
dele af de hidtidige bestemmelser ifølge nyere praksis ikke længere kræver regulering eller tydeliggørelse i
lovtekst.
Sætningen om, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten,
er skønnet undværlig og foreslås udeladt. Det er det almindelige anerkendte udgangspunkt, at en digital med-
delelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten i dennes digitale postkasse.
Dette følger bl.a. af den generelle bestemmelse herom i bekendtgørelse af lov nr. 686 af 15. april 2021 om
digital post fra offentlige afsendere § 10, nr. 1.
Udeladt foreslås også bestemmelsen om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede afgørelser
efter kvoteordningen uden personlig underskrift. Det er det almindelige udgangspunkt, at en forvaltnings-
myndighed kan gøre brug af dette, så længe sagsbehandlerens navn fremgår af afgørelsen. Det fremgår bl.a.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
af bekendtgørelse nr. 1230 af 10. juni 2021 om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maski-
nelt gengivet underskrift, § 1.
Det foreslås, at indføre, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder, der varetager opgaver ifølge kvo-
teordningen, skal foregå digital og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og identifikations-
løsninger, som den administrerende myndighed anviser. Bestemmelsen lovfæster den hidtidige praksis, hvor-
efter Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen stiller it-selvbetjeningsløsninger til rådighed.
Det kan efter omstændighederne følge af myndighedens generelle vejledningspligt, at en afsender, der ikke
kommunikerer i overensstemmelse med bestemmelsen, henvises til at anvende den relevante digitale kom-
munikationskanal. Myndigheden bevarer sin mulighed for at tage f.eks. den første kontakt med en virksom-
hed i ikke-digital form, hvilket i praksis eksempelvis kan være nødvendigt i forhold til udenlandske virksom-
heder med henblik på at gøre disse opmærksomme på kvoteordningens regler, herunder kravet om digital
kommunikation.
Det foreslås, at myndigheders afgørelser om forhold omfattet af kvoteordningen kan udstedes ved hjælp af
automatiseret sagsbehandling.
Automatiseret sagsbehandling kan fremover også forekomme i situationer, der kræver skønsudøvelse, så-
fremt afgørelsen kan træffes automatiseret gennem anvendelse af et ekspertsystem eller andre former for så-
kaldt »kunstig intelligens«.
Borgerens retsstilling berøres i udgangspunktet ikke af, hvorvidt en afgørelse eller beslutning er truffet auto-
matisk eller ej, myndigheden hæfter f.eks. stadig for mangelfulde afgørelser. Dog kan retssikkerhedsmæssige
hensyn i nogle sammenhænge tale for, at der fastsættes særlige procedurekrav til automatiserede afgørelser,
eksempelvis at borgeren skal gøres udtrykkeligt opmærksom på, at automatiseret skønsudøvelse er indgået i
afgørelsesgrundlaget. Derved kan denne oplysning indgå i borgerens overvejelse om, hvorvidt der bør indgi-
ves en klage over afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren tillægges der-
for ifølge forslagets § 21, stk. 1, nr. 2, mulighed for at fastsætte nærmere regler eller træffe bestemmelser om
bl.a. automatiseret sagsbehandling.
3.8.
Bemyndigelser
3.8.1.
Gældende ret
Ifølge kvoteloven udpeger klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren hver især en kom-
petent myndighed til at udøve beføjelser under kvoteordningen der tilkommer den enkelte minister.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har f.eks. bemyndiget Energistyrelsen, som kompetent myndighed,
til at udøve beføjelser der tilkommer ministeren i henhold til kvoteordningen. På samme måde har erhvervs-
ministeren bemyndiget Erhvervsstyrelsen til at udøve beføjelser der tilkommer denne minister i henhold til
kvoteordningen.
Kvoteloven indeholder herudover et større antal bestemmelser, der bemyndiger klima-, energi- og forsy-
ningsministeren samt erhvervsministeren til at udstede administrative regler på kvoteordningens område. Så-
danne regler kan uddybe eller supplere lovens bestemmelser, f.eks. gennem fastsættelse af administrative
procedurer, herunder ved at implementere EU-retlige bestemmelser på kvoteordningens område i dansk ret.
Bemyndigelsesbestemmelser af denne art er hidtil forekommet spredt over hele loven i forbindelse med de
bestemmelser de knytter sig til.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at samle lovens bemyndigelsesbestemmelser i kapitel 11.
Ministrenes delegationsbestemmelse nævnt i afsnit 3.8.1. foreslås videreført i sproglig forkortet form uden
ændringer for retsanvendelsen.
Herudover foreslås det, at samle langt de fleste bemyndigelser til administrativ regeludstedelse i én bestem-
melse. Derved opnås en kortere og mere overskuelig lovtekst, hvor overlappende bemyndigelsesbestemmel-
ser nemmere undgås. Den nugældende løsning med spredte hjemler til administrativ regeludstedelse har haft
den fordel, at muligheden for administrativ regulering blev tydeliggjort i forbindelse med lovens relevante
rammebestemmelser. Samlet set har dette dog resulteret i uhensigtsmæssig mange hjemmelsbestemmeler,
som er svære at afgrænse indbyrdes.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er opdelt i fire nye stykker i forslagets § 21.
I bestemmelsens første stykke foreslås det, at samle klima- energi- og forsyningsministerens og erhvervsmi-
nisterens vidtgående adgang til at regulere administrative forhold i bred forstand inden for kvoteordningen,
herunder pligter, frister, formkrav og procedurer. Men også digital kommunikation, klagebestemmelser, ge-
byrbetaling og offentlighed er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen er primært tiltænkt anvendelse til
implementering, supplering eller præcisering af såvel kvotelovens bestemmelser som af EU-retsakter, herun-
der direkte gældende EU-retsakter. Det er i denne forbindelse hensigten at undgå overflødig regulering, såle-
des at kvoteområdet i Danmark som hidtil i videst muligt omfang kan administreres med udgangspunkt i di-
rekte gældende EU-retsakter, såsom forordninger og kommissionsafgørelser m.v.
Hensigten med at lade erhvervsministeren være omfattet af bestemmelsen er, at forhindre en modsætnings-
slutning, idet loven ikke må give indtryk af, at den beskrevne brede hjemmel til administrativ regulering kun
gælder den ene af ministrene.
De mest indgribende regler, såsom forbud, der indebærer indgreb i næringsretten, eller pligter og påbud, der
er meget omkostningstunge for adressaten, bør kun reguleres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse,
hvis pligten i det væsentlige allerede følger af lov eller direkte gældende EU-ret, såsom forordninger eller
kommissionsafgørelser m.v.
I bestemmelsens andet stykke foreslås det at klima-, energi- og forsyningsministerens og erhvervsministerens
bemyndiges til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre, anvende
eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om kvoteordningen, herunder om
forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og enhver anden form for bebyrdende tiltag. Bestemmel-
sen er tiltænkt anvendelse i situationer, hvor andre eksisterende hjemler til regeludstedelse kan være usikre,
men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager ikke synes at være passende mulighed for at tilvejebringe mere
sikker lovhjemmel. Derved skal klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren sættes i
stand til på ethvert tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig minimumsregulering, der er krævet for at Dan-
mark kan leve op til sine EU-retlige forpligtelser.
Herudover foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med sin udnyttelse af regule-
ringshjemlen bemyndiges til at fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne fysiske og juri-
diske personer omfattet af de til enhver tid gældende EU-retsakter på kvoteområdet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Hensigten med denne bestemmelse er at sikre, at ministeren også har en sikker reguleringshjemmel i situatio-
ner, hvor den EU-regulering, som skønnes nødvendig at gennemføre, angår en større kreds af personer eller
virksomheder, end hvad der var forudsat af lovgiveren ved lovforslagets vedtagelse.
I bestemmelsens tredje stykke, foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren, bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om nogle afgrænsede forhold i kvoteordningen. Det drejer sig om overvågning, rap-
portering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser, herunder om afgørelser om fastsæt-
telse af udledning, men også returnering og gratis tildeling af kvoter, herunder om afgørelser om fastsættelse
af aktivitetsniveauer samt om tilbageføring af uretmæssigt modtagne kvoter og kredittyper, der ikke må ind-
sættes på konti i Kyotoregisteret.
I bestemmelsens fjerde stykke, foreslås det, erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om konti i
EU-registeret eller Kyotoregistret, som administreres af erhvervsministeren, herunder om adgang til at op-
rette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministerens adgang til at
blokere og lukke konti samt om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås dog, at bemyndigelsesbestemmelserne vedrørende indførelse i Lovtidende og strafbestemmelser
af kutymemæssige årsager fastsættes i henholdsvis § 22 om undtagelser fra indførelse i Lovtidende og § 23
om straf.
3.9.
Gebyr og betalingspligter
3.9.1. Gældende ret
Klima-, energi- og forsyningsministeren har mulighed for at undtage visse dele af kvoteordningens regule-
ring fra pligten til kundgørelse i Lovtidende, ved at fastsætte regler herom. Det drejer sig om angivne inter-
nationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, luftfartøjer, ind-
retninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kvoter, som der i øvrigt henvises til i regler udstedt i
medfør af kvoteloven.
Bestemmelsen er primært tiltænkt situationer, hvor ministeren i dansk ret vælger at fastsætte bindende krav
om, at konkrete internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer skal overholdes inden for kvoteord-
ningen. Sådanne situationer forekommer kun sjældent i praksis, da de relevante krav normalt allerede følger
af direkte gældende EU-bestemmelser. Disse vil være gyldige og anvendelige i Danmark uden yderligere
kundgørelse, således at forslagets mulighed for undtagelse fra kundgørelseskravet i Lovtidende ikke bliver
relevant.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter kvotelovens fastsætte regler om, hvorledes oplysning om
de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende kan fås. Trods ord-
valget »kan«, har bestemmelsen i praksis fungeret som en pligt for ministeren.
3.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelsen, som beskrevet i 3.9.1., foreslås videreført i sproglig ændret form og med et ændret anvendel-
sesområde. Det foreslås, at bestemmelsen ikke længere gælder betingelser for tildeling m.v. af kvoter, da så-
danne betingelser ifølge EU-Kommissionens faste praksis fastsættes i direkte gældende EU-retsakter. Herud-
over foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter, hvorledes der kan fås oplysning om
de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det foreslås endvidere, at anvendelsesområdet udvides til også at gælde gebyrbestemmelser, der fastsættes
administrativt af klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren. Bestemmelsen giver mu-
lighed for at fastsætte de gebyrer og betalingspligter, som ministrene kan beslutte ifølge kvoteloven, ved
hjælp af anden offentliggørelse end kundgørelse. Derved lovfæstes en praksis, der i en årrække har været
gældende på erhvervsministerens område, jf. § 12, stk. 1, 3. pkt. i bekendtgørelse nr. 1637 af 18. november
2020 om EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto Register. Ifølge bestemmelsen offentliggøres det
gældende gebyr på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Denne praksis vurderes hensigtsmæssig og administrativ
ressourcebesparende, da der så ikke skal udstedes regler i begge ministerier i forbindelse med årlige gebyrtil-
pasninger.
I den forbindelse foreslås det, at ministrene fastsætter, hvorledes der kan fås oplysning om de betalingsplig-
ter, der ikke skal indføres i Lovtidende. Dette tilgodeser borgerens retssikkerhed. Den oplysningsmulighed,
som ministrene har til hensigt at bringe i anvendelse, er offentliggørelse af gebyrsatser og andre betalings-
pligter på en hjemmeside tilknyttet ministeriet eller en underliggende institution.
3.10. Klage
3.10.1.
Gældende ret
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren kan indbringes for
Energiklagenævnet.
En afgørelse om afslag på eller tilbagekaldelse af en udledningstilladelse kan ikke indbringes for Energikla-
genævnet. I disse tilfælde prioriterer reglerne driftslederens eller luftfartsoperatørens mulighed for at ind-
bringe afgørelsen for domstolene hurtigst muligt, hvilket skyldes afgørelsens alvorlige og indgribende karak-
ter.
En afgørelse om fastsættelse af drivhusgasudledning eller aktivitetsniveauer, eller en afgørelse om gratis til-
deling af kvoter kan heller ikke indbringes for Energiklagenævnet. En afgørelse om gratis tildeling af kvoter
træffes af EU-Kommissionen efter indstilling fra klima-, energi- og forsyningsministeren, hvorfor en klage
over sådan en afgørelse skal indgives til EU-Domstolen.
Klage over forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med ministrenes afgørelser kan dog altid indbringes
for Energiklagenævnet.
Det uafhængige Energiklagenævn er rekursinstans for afgørelser truffet i henhold til loven af klima-, energi-
og forsyningsministeren eller erhvervsministeren. Energiklagenævnet behandler herudover sager i henhold til
lov om elforsyning, lov om varmeforsyning, lov om gasforsyning, lov om fremme af besparelser i energifor-
bruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov
om kontinentalsoklen og lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport
af kulbrinter.
Klagefristen er 4 uger, hvorfor en klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at en afgørelse er
meddelt.
Afgørelser truffet i medfør af kvoteordningen af klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsmini-
steren kan først indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig administrativ afgørelse.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Ved afgørelser over klager efter kvoteordningen består Energiklagenævnet af de medlemmer, som afgør kla-
ger efter lov om elforsyning. Hvis klagen giver anledning hertil, kan nævnets formand beslutte, at nævnet
ved klagens afgørelse skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov om varmeforsyning. Energikla-
genævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne.
3.10.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den gældende klagebestemmelse foreslås opdelt i to bestemmelser. § 23 viderefører bestemmelserne om den
almindelig klageadgang, og hvilke afgørelser der er undtaget fra klageadgangen. § 24 viderefører bestemmel-
serne om Energiklagenævnets sammensætning ved behandling af klagesager efter kvoteordningen og form-
krav til klagen.
Det foreslås, at flytte bemyndigelsesbestemmelserne ifølge, hvilke myndighederne kan fastsætte yderligere
regler om klage, herunder gebyr for klagesagsbehandling til det foreslåede kapitel 11.
Bestemmelsen om, at ministerens afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning eller aktivitetsniveauer
ikke kan indbringes for Energiklagenævnet, foreslås videreført i uændret form.
Endelig foreslås det, at videreføre bestemmelsen om, at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før
den endelige administrative afgørelse foreligger.
3.11. Håndhævelse
3.11.1.
Gældende ret
Håndhævelsesbestemmelserne i loven indeholder hjemmel til at straffe den, der ikke lever op til sine forplig-
telser efter kvoteordningen. Udgangspunktet er bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning. Hvis den, der ifalder strafansvar efter kvoteloven, har handlet med forsæt til at unddrage stats-
kassen en afgift, kan straffen stige med fængsel i indtil 2 år.
En driftsleder eller en luftfartsoperatør ifalder strafansvar efter kvoteloven, hvis de undlader at give oplysnin-
ger eller afgiver urigtige oplysninger, som klima-, energi- og forsyningsministeren har bedt om, herunder på
tro og love, overtræder forpligtelsen til at tilbagelevere kvoter, ikke efterkommer påbud eller i øvrigt undla-
der at give oplysninger, fortier oplysninger eller afgiver urigtige oplysninger, der har betydning for myndig-
hedernes sagsbehandling, eller som har indflydelse på myndighedernes afgørelse efter kvoteordningen eller
har betydning for afgiftskontrollen.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I regler der udstedes i medfør af kvoteloven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder reglerne.
3.11.2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Håndhævelsesbestemmelserne foreslås videreført i delvist ændret form i forslagets § 25.
Det foreslås, at videreføre bestemmelsen om, at den der undlader at give oplysninger eller afgiver urigtige
oplysninger eller vildledende oplysninger påkrævet efter lovens § 2, stk. 2, herunder på tro og love, straffes
med bøde medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Formuleringen »herunder på tro og
love« foreslås videreført for at markere, at der kan foreliggende skærpende omstændigheder i tilfælde, hvor
urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med en erklæring på tro og love om oplysningernes rigtig-
hed, jf. straffelovens § 161.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det foreslås også at videreføre bestemmelserne om pålæg af straf for den der overtræder forpligtelsen til at
tilbagelevere kvoter i henhold til afgørelse samt den der ikke efterkommer påbud efter § 18, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Det foreslås, at indføre en ny bestemmelse om, at den der udleder drivhusgasser uden gyldig tilladelse, som
krævet efter § 4, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Bestemmel-
sen er løftet til lovniveau fra kvotebekendtgørelsen. Betingelsen om, at en driftsleder eller brændstofoperatør
i kvoteordningen skal have en godkendt udledningstilladelse for lovligt at kunne udlede drivhusgasser, skøn-
nes at være af helt essentiel karakter, hvorfor strafbestemmelsen for overtrædelse heraf bør fremgå af loven.
Samtidig sikres håndhævelse med eventuel fængselsstraf afhængig af den subjektive tilregnelse i sagen.
Det foreslås at videreføre bestemmelsen, om pålæg af straf for den der, uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde,
undlader at give oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myn-
dighedernes sagsbehandling efter kvoteordningen. Der kan både være tale om overtrædelse af en konkret op-
fordret oplysningspligt, men også overtrædelse af den generelle oplysningspligt.
Det foreslås ikke at videreføre fraserne: »eller som har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter lo-
ven« og »eller har betydning for afgiftskontrollen«. Sætningernes indhold er i forvejen omfattet af ordlyden
af stk. 1, nr. 5, som omfatter oplysninger der har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter kvote-
ordningen, som også omfatter myndighedernes afgørelser, herunder afgørelser om eventuel pålæg af afgift.
Det foreslås at ændre betingelserne i bestemmelsen om pålæg af fængselsstraf. Forslagets baggrund er, at
gøre bestemmelsen mere præcis, fokuseret og anvendelig for anklagemyndigheden og domstolene. Konkret
foreslås det i stk. 2 at den der overtræder stk. 1, nr. 1 eller 2, med forsæt eller grov uagtsomhed, straffes med
fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Bestemmelsens anvendelse er
efter ændringen begrænset til overtrædelser af de mest alvorlige og grundlæggende forpligtelser i kvoteord-
ningen, herunder overtrædelse af den grundlæggende oplysningspligt, inklusiv på tro og love, samt udled-
ning af drivhusgasser uden tilladelse.
Herudover er der knyttet en subjektiv betingelse til bestemmelsen, hvorefter overtrædelsen skal være sket
med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Det almindelige udgangspunkt om tilregnelse på særlovsområdet er,
at der skal være udvist mindst simpel uagtsomhed i forbindelse med en overtrædelse, for at denne kan straf-
fes. Da straffen efter foreslåede stk. 2, er fængsel i indtil 2 år, er dette udgangspunkt skærpet til, at der i for-
bindelse med en overtrædelse skal være udvist forsæt eller grov uagtsomhed.
Motivbetingelsen om, at overtrædelsen er sket med forsæt til at unddrage statskassen afgift foreslås ikke vi-
dereført. Betingelsen skønnes at være så specifik, at det kan vise sig meget svært at løfte bevisbyrden for, at
betingelsen er opfyldt. Det skønnes mere hensigtsmæssigt, at fastsætte en, i strafferetssammenhæng, mere
almindelig betingelse om, at overtrædelsen skal være sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Eventuelle
økonomiske motiver vil i stedet kunne tages i betragtning ved strafudmålingen.
Det foreslås, at videreføre bestemmelsen om, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Derudover foreslås det, at videreføre bestemmelsen om, at der i regler og forskrifter, som udstedes efter lo-
ven, kan fastsættes straf med bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne og forskrifterne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Strafniveau
Med lovforslaget er det intentionen at stramme sanktionsniveauet for alle overtrædelser af kvoteordningens
regler. Dette sker ved at ændre den økonomiske strafferamme. Det er Ministeriets opfattelse, at målsætnin-
gen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud fra specialpræ-
ventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå be-
sparelser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De virksomheder, i kvoteordningen, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkur-
rencemæssigt, dårligere end de virksomheder, der ikke lever op til kravene i kvoteordningen. Bøder skal i
overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få virksomhederne til at ef-
terleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.
Det er Ministeriets opfattelse, at straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse og
tage hensyn til størrelsen af virksomhedens omsætning, samt om der er tale om gentagne overtrædelser af ens
karakter. Mindre alvorlige overtrædelser af kvoteordningen bør derfor påvirke bødens størrelse i formildende
retning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens størrelse i skærpende retning. Gentagne overtræ-
delser af ens karakter, f.eks. gentagen overtrædelse af rapporteringspligten, bør ligeledes påvirke bødens
størrelse i skærpende retning.
Forslaget lægger op til at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 75.000 kr. svarende til ca. 10.000
Euro. Det er en stigning fra de nuværende bødestørrelser på ca. 30.000 kr.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samt-
lige af sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående ret-
ning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de alminde-
lige regler i straffelovens 10. kapitel. Særlige forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad af professio-
nalisering og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede
præventive virkning differentieret i forhold til virksomhedens størrelse.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget implementerer revision af EU’s kvotehandelsdirektiv i dansk lov. EU ETS er et centralt redskab
for en omkostningseffektiv reduktion af CO₂e-udledning i EU. Lovforslaget bidrager herved til at nå Dan-
marks klimamål, herunder opnåelse af 2025-målet, 70 pct. reduktionsmålet i 2030, og målet om klimaneutra-
litet i 2050.
Lovforslaget vurderes at understøtte verdensmål 13: Klimaindsats, herunder delmål 13.2 om tiltag mod kli-
maforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. Lovforslaget vurderes at un-
derstøtte opfyldelse af delmål 13.2.1, da lovforslaget fremmer udviklingen mod et samfund med lav udled-
ning af drivhusgasser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Det forventes, at forslaget medfører væsentlige statsfinansielle konsekvenser. I ETS1 kan den øgede reduk-
tion af kvotemængden, ændring af markedsstabilitetsreserven og en forventeligt højere kvotepris have effek-
ter på statens provenu fra salg af CO
2
-kvoter. Forøgelserne af allokeringen af kvoter til Moderniseringsfon-
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
den og Innovationsfonden vil alt andet lige reducere statens provenu. Der forventes overordnet et øget stats-
ligt provenu fra udvidelse af ETS1 med søfart samt fra etableringen af et særskilt ETS2 for vejtransport og
opvarmning af bygninger.
Forslaget kan medføre et mindreprovenu fra nationale energi- og CO₂-afgifter som følge af, at der anvendes
mindre energi og udledes mindre CO₂ ved en stigende kvotepris.
Dertil medfører lovforslaget øgede administrative omkostninger for staten vedr. gebyrordninger i hhv. Ener-
gistyrelsens og Erhvervsstyrelsen.
Der pågår konsolidering og konkret vurdering af lovforslagets forventede økonomiske konsekvenser for sta-
ten grundet en usædvanlig kort implementeringsfrist for revisionen af ETS.
5.2.
Øvrige offentlige implementeringskonsekvenser
Lovforslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for staten. Relevante myndigheder (herunder
bl.a. Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen), som administrerer det eksisterende ETS skal implementere til-
pasninger som følge af udvidelse af ETS1 med søfart og etableringen af ETS2 for vejtransport og bygninger.
Der pågår konsolidering og konkret vurdering af disse konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
I ETS1 kan den øgede reduktion af kvotemængden medføre en højere kvotepris. Det vil alt andet lige øge
virksomhedernes omkostninger til kvotekøb, som blandt andet også kan påvirkes af forslagene til at ændre
reglerne for gratis tildeling af kvoter. Udvidelse af det eksisterende kvotehandelssystem til søfart og etable-
ringen af et ETS2 for vejtransport og bygninger medfører erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhe-
der, der underlægges kvotehandel, herunder udgifter til kvotekøb og administrative byrder. Endvidere kan
forslaget skabe et større markedstræk efter lav- og nulemissions-teknologier med positive effekter for dansk
eksport og beskæftigelse.
Erhvervslivet skønnes pålagt begrænsede merudgifter grundet gebyrbetaling til Energistyrelsens kvoteord-
ning og Erhvervsstyrelsens kvoteregister.
Der pågår konsolidering og konkret vurdering af lovforslagets forventede økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet grundet en usædvanligt kort implementeringsfrist for revisionen af ETS.
6.1. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet til overvågning og indberetning af
emissioner samt verifikation.
Der pågår konsolidering og konkret vurdering af lovforslagets forventede administrative konsekvenser for
erhvervslivet grundet en usædvanligt kort implementeringsfrist for revisionen af ETS.
6.2. Øvrige konsekvenser for erhvervslivet
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Med lovforslaget udfases gratis tildeling af kvoter gradvist for virksomheder underlagt CBAM, for derved at
målrette tildeling af gratis kvoter til de virksomheder og sektorer, som er i størst risiko for lækage.
6.3. Innovations- og iværksættertjekket
Innovations- og iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi forslaget ikke påvirker virksomheder
eller iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets formål er at bidrage til CO₂-emissionsreduktion. Ændringer i ETS1 og indførsel af ETS2 for-
ventes jf. EU-Kommissionens forslag at bidrage til, at udledningsreduktionen fra kvoteordningen øges fra 43
pct. til 62 pct. frem til 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Der pågår konsolidering og konkret vurdering af lovforslagets forventede klimamæssige konsekvenser grun-
det en usædvanligt kort implementeringsfrist for revisionen af ETS.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører revision af kvotehandelsdirektivet 2003/87/EF, som skal være gennemført i natio-
nal lovgivning senest den 31. december 2023 og træde i kraft den 1. januar 2024. Revisionen gennemføres
ved henholdsvis ændringsdirektiv 2023/959/EU og ændringsdirektiv 2023/958/EU.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden fra den 7. juli 2023 til den 18. august 2023 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
ADB (Association Dansk Biobrændsel), Advokatrådet – Advokatsamfundet, Ankenævnet på Energiområdet,
American Bureau of Shipping (ABS), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien,
Assuranceforeningen SKULD (Gjensidig), ATP, Biobrændselsforeningen, Bolig- og planstyrelsen, Branche-
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen, Bryggeriforenin-
gen, Bureau Veritas (BV). By & Havn, Bygningsstyrelsen, CEPOS, China Classification Society (CCS),
Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Fritidssejler Union, Dan-
marks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit
A/S, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor-
ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Fri-
tidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Sejlunion,
Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Yacht Union, Danske Advoka-
ter, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Lodser, Danske
Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Dansk Rib Charter Brancheforening, DSB, Danske Shipping-
og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Danske Tursejlere, Danske Vandværker, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DanPilot, DANVAK, Datatilsynet, De frie Energiselskaber, Decentral Energi, Digita-
liseringsstyrelsen, DNV GL, Drivkraft Danmark, DTU Aqua - Institut for Akvatiske Ressourcer, Dykkerfir-
maernes Brancheforening, Emballage Industrien, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Er-
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0043.png
hvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Fair Maritim, Fersk-
vandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Finanstilsynet, Fiskeringen, Fiskernes Forbund, Fon-
den Femern Belt Development, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Skånsomt
Kystfiskeri, Foreningen af lystbådehavne i Danmark, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Forsikring
& Pension, Forsvarsministeriet, Forsyningstilsynet, FSR Danske revisorer, Geodatastyrelsen, Greenpeace,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Justitsministeriet, Klima-
rådet, Korean Register of Shipping (KRS), Kystdirektoratet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Le-
vende Hav, Lederne Søfart, Lloyd’s Register (LR), Maskinmestrenes Forening, Miljøministeriet, Miljøstyrel-
sen, Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrug, Nippon Kaiji Kyokai (Class NK), NOAH Energi og
Klima, Nordsøenheden, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Procesindustrien, Radio Medi-
cal Danmark, Rejsearrangører i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for grøn omstilling, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skatteministeriet,
Skibstilsynsrådet,
Skibs-
og Bådebyggeriernes Arbejdsgiverforening, SMVdanmark, Småøernes Færgeselskaber, Social- og Boligsty-
relsen, Social-, Bolig og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sund & Bælt Holding A/S, Synergi, Søassuran-
cen Danmark, Sølovsudvalget, Teknologisk Institut, Trafikstyrelsen, Transportministeriet, Udenrigsministe-
riet, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang /
hvis nej, anfør ”Ingen”)
Auktionsprovenuet fra salg af
CO2-kvoter udgør en merindt-
ægt for staten. Endelig kvantifi-
cering udestår.
Negative konsekvenser /
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang /
hvis nej, anfør ”Ingen”)
Forslaget forventes at medføre
negative statsfinansielle konse-
kvenser i form af et afledt af-
giftstab. Endelig kvantificering
udestår.
Lovforslaget medfører øgede
administrative omkostninger i
hhv. Energistyrelsens og Er-
hvervsstyrelsens gebyrordning-
er.
Lovforslaget medfører i et min-
dre omfang omstillingsomkost-
ninger i Energistyrelsen og Er-
hvervsstyrelsen.
Lovforslaget forventes at med-
føre erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser for kvoteomfattede
sektorer. Endelig kvantificering
udestår.
Mange virksomheder forventes
i vid udstrækning at kunne
overføre disse udgifter til for-
brugerne.
Lovforslaget vurderes at med-
føre administrative udgifter for
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Implementeringsmæssige kon-
sekvenser for stat, kommuner
og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget kan skabe et
større markedstræk efter lav-
og nulemissions-teknologier
med positive effekter for dansk
eksport og beskæftigelse.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0044.png
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Væsentlig CO-reduktion i kvo-
teomfattede sektorer. Kvantifi-
cering udestår.
Ingen
Ikke relevant
erhvervslivet. Kvantificering
udestår.
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Innovations- og iværksætter-
tjekket
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ikke relevant
Er i strid med de fem princip-
per for implementeriong af er-
hvervsrettet EU-regulering (sæt
X)
Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2023/EF/958 af d. 10. maj 2023 om ændring af direktiv
2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emis-
sionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gen-
nemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning og direktiv
2023/EF/959 af 10. maj 2023 om et system for handel med kvo-
ter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU)
2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i
forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for driv-
husgasemissioner
Ja
Nej (X)
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Nugældende § 4 afgrænser kvotelovens anvendelsesområde til emissioner fra aktiviteter og drivhusgas-
ser, der er omfattet af kvotedirektivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. ok-
tober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af
Rådets direktiv 96/61/EF, med tilhørende EU-retsakter.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse med samme indhold og få sproglige justeringer af hensyn
til bestemmelsens præcise affattelse. Den hidtidige bemyndigelse til regeludstedelse i § 4, stk. 2, til
klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås dog udeladt, da sådanne bemyndigelser i stedet foreslås
samlet i kapitel 11 af hensyn til lovens overskuelighed.
Foreslåede
§ 1
afgrænser kvotelovens anvendelsesområde til at angå udledning (emission) af drivhus-
gasser og aktiviteter, der er omfattet af kvotedirektivet. Afgrænsningen sker i overensstemmelse med
kvotedirektivets artikel 2, stk. 1, 1. pkt., hvorefter direktivet finder anvendelse på de aktiviteter, der er
opført i direktivets bilag I og III, og på de drivhusgasser, der er opført i direktivets bilag II.
Begrebet »udledning« og »emission« anvendes synonyme, hvilket foreslås markeret gennem anvendelse
af parentes. Ordet »udledning« er det foretrukne begreb i dansk lovgivning, mens ordet »emission« er
det foretrukne begreb i EU-retsakter.
De »drivhusgasser«, loven vedrører, er nærmere defineret i lovforslagets § 3, nr. 1, idet der henvises til
de specielle bemærkninger til denne bestemmelse, samt direktivets bilag II.
De »aktiviteter«, som kvotedirektivet vedrører, er oplistet i direktivets bilag I, som opregner nærmere
beskrevne aktiviteter inden for energi- og varmeproduktion, industri og forbrænding, luftfart samt sø-
fart, såvel som i direktivets bilag III, hvad angår brændstofdistribution. Dertil kommer aktiviteter, direk-
tivet regulerer i tilknytning hertil, såsom auktionering, kvotehandel, verifikation, m.v.
Formuleringen »kvotedirektivet […] med tilhørende EU-retsakter« henviser til direktiv 2003/87/EF med
samtlige efterfølgende ændringer, rettelser med videre, samt de EU-retsakter, der er udstedt af EU-insti-
tutioner med hjemmel i kvotedirektivet. Også Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757
af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO
2
-emissioner fra søtransport og om
ændring af direktiv 2009/16/EF, den såkaldte MRV-forordning for søfarten, anses som følge af søfar-
tens inddragelse under EU ETS som en »tilhørende EU-retsakt«, uanset at forordning oprindeligt blev
udstedt med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Samlet svarer lovens reguleringsområde til hele den regulering, der følger af kvotedirektivet og tilhø-
rende EU-retsakter, idet retsakternes bestemmelser altid enten direkte eller indirekte kan relateres til de
aktiviteter og drivhusgasser, der er listet i direktivets bilag.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Til § 2
Nugældende § 5 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om, hvorvidt
en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af kvoteordningen (stk. 1), til at afkræve operatører
enhver oplysning, herunder på tro og love, som er nødvendig for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt
en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af loven (stk. 2), til at fastsætte nærmere regler om
afgørelser, godkendelser, tilladelser, ansøgninger og visse betalingspligter (stk. 3), samt til at fastsætte
vilkår i forbindelse med visse afgørelser.
Det foreslås, at bestemmelsens nugældende § 5, stk. 1 og 2, videreføres i ændret form, dels af hensyn til
lovtekstens korte og præcise affattelse, dels med henblik på indholdsmæssige justeringer, så bestemmel-
sen bedre kan rumme de nye sektorer, der inkluderes i kvoteordningen. De hidtidige regel- og vilkårs-
fastsættende bemyndigelser til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 5, stk. 3 og 4, foreslås der-
imod udeladt, da sådanne bemyndigelser foreslås samlet i lovforslagets kapitel 11 af hensyn til lovens
overskuelighed.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.1.
Foreslåede
stk. 1
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om, hvorvidt
et givent aktiv eller en aktivitet er omfattet af loven. En sådan afgørelse fastsætter i retligt bindende
form, hvorvidt operatøren kan udlede drivhusgasser eller udføre hertil knyttede aktiviteter, uden at
skulle følge kvoteordningens bestemmelser, f.eks. om pligten til at indhente en udledningstilladelse for
den pågældende aktivitet i henhold til lovens § 4.
Som eksempel på et spørgsmål angående aktiver eller aktiviteter, ministeren kan tage stilling til, kan an-
føres afgrænsningen af et givent stationært anlæg, så som hvorvidt et biogasanlæg eller en kullager-
plads, der drives i tæt tilknytning til et industrianlæg, skal anses som en del af denne produktionsenhed
og følgelig være genstand for overvågnings- og rapporteringspligter m.v. Ministerens afgørelse kan også
tage stilling til, fra hvilket tidspunkt et aktiv eller en aktivitet skal anses for omfattet af kvoteordningen.
Adressaten for ministerens afgørelse er den, der »ejer, besidder eller driver et aktiv«, henholdsvis »udø-
ver en aktivitet«, der kan være omfattet af kvoteordningen. Hvis flere private parter er uenige om, hvem
der i kvoteretlig henseende skal anses som operatør og dermed som ansvarlig for et aktiv eller en aktivi-
tet, rettes afgørelsen til samtlige af de parter, uenigheden angår.
Begrebet »aktiviteter« afgrænses som i lovforslagets § 1, hvorfor der henvises til bemærkningerne til
denne bestemmelse.
Begrebet »aktiv« skal i overensstemmelse med sædvanlig sprogbrug, forstås som enhver konkret økono-
misk resurse, som en virksomhed eller en person besidder eller kontrollerer. De aktivtyper, der typisk vil
komme i betragtning som genstand for ministerens afgørelse, er af fysik art, så som konkrete anlæg, are-
aler, maskiner, luftfartøjer, skibe, m.v., der kræver en stillingtagen til, hvorvidt de indgår i aktiviteter
omfattet af kvoteordningen.
Ministerens bemyndigelse til at træffe afgørelse angår alene behovet for en retlig stillingtagen i overens-
stemmelse med gældende ret. Ministeren kan følgelig ikke benytte stk. 1 til administrativt at udvide
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
kvotelovens anvendelsesområde på aktiver eller aktiviteter, der ikke i forvejen er dækket af kvoteord-
ningen.
Foreslåede
stk. 2
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at bestemme, at den fysiske el-
ler juridiske person, som ejer, besidder eller driver et aktiv, eller som udøver en aktivitet, som kan være
omfattet af kvoteordningen, skal afgive enhver oplysning, herunder på tro og love, om aktivets eller ak-
tivitetens indretning samt alle andre forhold, der skønnes relevante for at kunne træffe afgørelse om,
hvorvidt aktivet eller aktiviteten er omfattet af loven.
Bestemmelsen har til hensigt at sætte ministeren i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige
for at afgøre, om et aktiv eller en aktivitet er omfattet af kvoteordningen, jf. stk. 1. Bestemmelse hindrer
blandt andet, at en mulig operatør kan søge at unddrage sig oplysningspligter ved énsidigt at påstå, at
kvoteloven ikke finder anvendelse på en given aktivitet m.v.
Formuleringen »ejer, besidder eller driver« tager højde for enhver form for kontrol med et aktiv eller en
aktivitet, herunder f.eks. drifts-, leje-, leasing- og charteraftaler, m.v. I en situation, hvor et aktiv eller en
aktivitet er under overdragelse, medfører bestemmelsens brede formulering i udgangspunktet, at både
den, der afgiver kontrollen og den, der overtager kontrollen, kan afkræves de oplysninger, der er rele-
vante for, at ministeren kan vurdere, hvorvidt aktivet eller aktiviteten er omfattet af loven m.v.
Eksempler på oplysninger, som ministeren kan indhente efter stk. 2, kan være oplysning om et stationær
anlægs forbrændingskapacitet, brændselsanvendelse, produktionsmetode, produktionsmængde eller pro-
dukter, herunder passende dokumentation, f.eks. i form af beskrivelser, tegninger, planer, regnskabsbi-
lag, revisorerklæringer eller kontrakter. Der skal være en rimelig sammenhæng mellem de oplysninger
og dokumentationer, ministeren kræver udleveret, og behovet for at afgøre, hvorvidt et aktiv eller en ak-
tivitet er omfattet af kvoteordningen. Ministeren har dog en bred skønsmargen i denne forbindelse og vil
f.eks. kunne indhente samtlige oplysninger, der er nødvendige for at kunne udstede en udledningstilla-
delse efter lovforslaget § 4, medmindre det er dokumenteret uden rimelig tvivl, at det pågældende pro-
duktionsanlæg ikke kan være omfattet af kvoteordningen.
Ministerens mulighed for at kræve oplysninger afgivet på tro og love er tiltænkt situationer, hvor mini-
steren ikke kan få væsentlige oplysninger bekræftet fra uafhængig side, eller hvor en sådan bekræftelse
efter ministerens vurdering ville pålægge operatøren urimelige byrder. Afgivelse af urigtige eller vildle-
dende oplysninger på tro og love kan medføre sanktionering i henhold til straffelovens § 161. Ifølge
denne bestemmelse straffes den med bøde eller fængsel indtil 2 år, som for en offentlig myndighed afgi-
ver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller
tilstedt.
Ministeren har mulighed for at uddybe eller supplere den foreslåede oplysningspligt gennem administra-
tive regler fastsat i medfør af lovforslagets § 21, herunder stk. 1, nr. 1.
En overtrædelse af oplysningspligten kan straffes med bøde, jf. lovforslagets § 25, stk. 1, nr. 1, ligesom
der efter omstændighederne også kan stå andre håndhævelsesmuligheder til rådighed.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Til § 3
Nugældende § 2 definerer en række begreber, som anvendes i kvoteloven.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse i ændret form, idet der bl.a. udgår en række definitioner,
som ikke længere anses for nødvendige.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.1.
Foreslåede
§ 3, nr. 1,
definerer begrebet »Drivhusgasser« som Kuldioxid (CO
2
), metan (CH
4
), lattergas
(N
2
O), hydrofluorkarboner (HFC), perfluorkarboner (PFC), svovlhexafluorid (SF
6
) og andre gasformige
bestanddele af atmosfæren, både natur- og menneskeskabte, som optager og genudsender infrarød strå-
ling.
Som eksempler på »andre gasformige bestanddele af atmosfæren«, som kvoteordningen kan angå ud
over de gasarter, der er anført i bilag II, kan anføres luftfartoperatørers overvågningspligter i forhold til
såkaldte »ikke-CO
2
-relaterede virkninger af luftfart«, jf. direktivets artikel 14, stk. 5, jf. artikel 3, litra
v), som angår virkningerne på klimaet af luftfartøjers udledning under brændstofforbrænding af nitro-
genoxider (NO
x
), sodpartikler, oxiderede svovlforbindelser, samt virkninger fra vanddamp, herunder
kondensstriber.
Foreslåede
§ 3, nr. 2,
definerer begrebet »Kvoteordningen« som »Reguleringen i denne lov, regler ud-
stedt i medfør af denne lov eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov«.
Definitionen er ny og tillader, at kvotelovens affattes kortere og mere læsevenlig end hidtil, hvor loven
hyppigt anvender formuleringer i stil med »denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsak-
ter om forhold omfattet af loven«. Begrebet »kvoteordningen« henviser således til samtlige generelle
nationale retsakter og samtlige EU-retsakter, der ligger til grund for administrationen af de forhold, der
kan henføres under kvoteloven eller kvotedirektivet. Derved er eksempelvis også regler om Kyotoregi-
steret, jf. forslagets § 13, at anse som en del af kvoteordningen, selv om de klimakreditter, som registe-
ret angår, ikke længere kan anvendes under kvoteordningen og for så vidt har mistet deres indholdsmæs-
sige sammenhæng med kvotehandelssystemet.
Vejledninger og andre ikke-bindende udtalelser anses ikke for at være egentlig regulering og er derfor
ikke omfattet af begrebet »kvoteordningen«, men kan som hidtil indgå i fortolkningen af kvoteordnin-
gens bindende regler.
Foreslåede
§ 3, nr. 3,
definerer begrebet »Luftfartsoperatør« som »En luftfartøjsoperatør, erhvervsmæs-
sig lufttransportoperatør eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter
for drivhusgasemissioner på luftfartens område«.
Definitionen foreslås at træde i stedet for den hidtidige definition af »luftfartsoperatør« i gældende § 2,
nr. 5, som lyder: »Den fysiske eller juridiske person, der driver et luftfartøj på det tidspunkt, hvor det
udfører en af de luftfartsaktiviteter, der er omfattet af loven, eller ejeren af luftfartøjet, hvis førstnævnte
person er ukendt eller ikke identificeret af ejeren, herunder en operatør, der mod vederlag stiller rute-
eller charterflyvninger til rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport
eller transport af postforsendelser«.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Hensigten med definitionens ændrede ordlyd er ud over en sproglig forenkling, at tydeliggøre definitio-
nens sammenhæng med de bagvedliggende definitioner i kvotedirektivets artikel 3, litra o) og p). Direk-
tivets artikel 3, litra o) definerer »luftfartøjsoperatør« som »en person, der driver et luftfartøj på det tids-
punkt, hvor det udfører en af de i bilag I nævnte luftfartsaktiviteter, eller ejeren af luftfartøjet, hvis først-
nævnte person er ukendt eller ikke er identificeret af ejeren«. Direktivets artikel 3, litra p) definerer »er-
hvervsmæssig lufttransportør« som »en operatør, der mod vederlag stiller rute- eller charterflyvninger til
rådighed for offentligheden med henblik på personbefordring, godstransport eller transport af postfor-
sendelser«.
Disse i direktivet omhandlede operatørtyper, såvel som enhver anden naturlig eller juridisk person, der
er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner på luftfartens område,
gøres ifølge forslagets § 3, nr. 3, til genstand for lovens bestemmelser vedrørende »luftfartsoperatører«.
Anvendelsen af denne fællesbetegnelse skønnes fortsat hensigtsmæssig i dansk lovgivning, hvor der
som regel ikke er behov for at skelne mellem luftfartøjsoperatører, erhvervsmæssige lufttransportører og
andre personer, der måtte være omfattet af kvoteordningens luftfartsbestemmelser.
Foreslåede
§ 3, nr. 4,
definerer begrebet »operatør« som »en driftsleder, luftfartsoperatør, søfartsopera-
tør (rederi), brændstofoperatør (reguleret enhed) eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om
krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner«.
Den foreslåede definition er ny og tillader, at kvoteloven kan affattes kort og alligevel præcist i situatio-
ner, hvor en bestemmelse gælder samtlige operatørtyper inden for kvoteordningen.
Begrebet »driftsleder« skal i overensstemmelse med kvotedirektivets artikel 3, litra f), forestås som en
person, »der driver eller kontrollerer et anlæg, eller som efter national lovgivning har fået overdraget
afgørende økonomiske beføjelser med hensyn til den tekniske drift heraf«.
Begrebet »luftfartsoperatør« skal forstås som defineret i lovforslagets § 3, nr. 3, idet der henvises til de
specielle bemærkninger hertil.
Begrebet »søfartsoperatør« skal forstås i overensstemmelse med kvotedirektivets definition af begrebet
»
rederi
«
, hvilket er markeret ved at anvende dette begreb i parentes. Ifølge direktivets artikel 3, litra w),
defineres
»
rederi
«
som
»
den reder eller enhver anden organisation eller person, såsom forvalteren eller
bareboat-charterer, der har overtaget ansvaret for skibets drift fra rederen, og som ved varetagelsen af
dette ansvar har accepteret at overtage alle de pligter og ansvarsområder, der er fastsat i den internatio-
nale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening, der er fastsat i bilag I til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 336/2006
«
.
Anvendelsen af begrebet »søfartsoperatør« i dansk lovgivning foreslås, da begrebet »rederi« ifølge di-
rektivets definition kan finde anvendelse på personer, der ikke ud fra naturlig sproglig forståelse ville
blive opfattet som »rederi« eller »reder«, f.eks. en forvalter af søfartsaktiviteter. Endvidere tillader be-
grebet »søfartsoperatør« at skelne entydigt mellem maritime aktører, der opererer inden for kvoteordnin-
gen, og rederier eller andre maritime aktører, der falder uden for kvoteordningen.
Begrebet »brændstofoperatør« skal forstås i overensstemmelse med kvotedirektivets begreb »reguleret
enhed«, hvilket er markeret ved at anvende dette begreb i parentes. Ifølge direktivets artikel 3, litra ae),
defineres »reguleret enhed« med henblik på direktivets kapitel IVa (»Emissionshandelssystem for byg-
ningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer«) således: »enhver fysisk eller juridisk person,
bortset fra enhver endelig forbruger af brændstofferne, som udøver den i bilag III omhandlede aktivitet
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
og som falder ind under en af fire nærmere definerede kategorier relateret til punktafgiftsdirektivet
(2020/262/EU) eller energibeskatningsdirektivet (2003/96/EF).
Anvendelsen af begrebet »brændstofoperatør« i dansk lovgivning foreslås, da begrebet »reguleret en-
hed« nemt vil kunne forveksles med andre regulerede enheder inden for og uden for kvoteordningen.
Formuleringen »enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhus-
gasemissioner« giver mulighed for, at yderligere operatørtyper kan være omfattet af kvotelovens opera-
tørbegreb, f.eks. som følge af kommende EU-retsakter. Formuleringen er hyppigt anvendt i den nugæl-
dende kvotelov og foreslås videreført som del af operatørbegrebets definition. Dermed sikres indholds-
mæssig overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser samtidig med, at lovteksten kan affattes kort
og klart.
Uden for operatørbegrebet falder personer, der ikke udøver drivhusgasudledende aktiviteter i kvoteord-
ningens forstand, så som verifikatorer, da disse ikke er genstand for den i definitionen omhandlede kvo-
tehandelspligt.
Til § 4
Nugældende § 12 bestemmer, at en driftsleder eller enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav
til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, kun må udlede drivhusgasser, hvis klima-, energi- og
forsyningsministeren har meddelt tilladelse hertil.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse i præciseret form, således at det fremgår helt konkret,
hvilke typer af operatører der skal have en gyldig udledningstilladelse for at kunne udlede drivhusgas-
ser. Fremover vil dette i overensstemmelse med det reviderede kvotedirektiv være tilfældet for driftsle-
dere til stationære produktionsanlæg og for brændstofoperatører.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.2.
Foreslåede
§ 4
bestemmer, at driftsledere og brændstofoperatører kun må udlede drivhusgasser, hvis
klima-, energi- og forsyningsministeren har meddelt tilladelse hertil.
Begrebet »tilladelse« skal forstås i overensstemmelse med kvotedirektivets begreb »drivhusgasemissi-
onstilladelse«, som i direktivets artikel 3, litra d), er defineret som »en tilladelse udstedt i overensstem-
melse med artikel 5, 6 og 30b«, hvoraf artikel 5 og 6 angår driftsledere og artikel 30b brændstofoperatø-
rer. Medlemsstaternes pligt til kræve udledningstilladelse følger af direktivets artikel 4 for driftsledere
og artikel 30b, stk. 1, for brændstofoperatører samt dertil hørende retsakter.
Begrebet »udledningstilladelse«, der bl.a. anvendes i overskriften til lovforslagets kapitel 3, er ensbety-
dende med den tilladelse til at udlede drivhusgasser, som bestemmelsen omhandler.
Begrebet »drivhusgasser« er defineret i forslaget § 3, nr. 1, hvor der henvises til de specielle lovbe-
mærkninger til denne bestemmelse.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Til § 5
Nugældende § 15 regulerer den sagsbehandling, der skal gennemføres ved en driftsleders ansøgning om
udledningstilladelse. Ifølge denne bestemmelses stk. 1 kan klima-, energi- og forsyningsministeren afslå
at give tilladelse til en driftsleder, som 1) i forbindelse med ansøgning om tilladelse i væsentlig grad har
givet urigtige eller vildledende oplysninger, 2) gentagne gange eller groft har overtrådt bestemmelser i
denne lov, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, eller 3) har
forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter sanktionsbestemmelsen i kvotelovens §
28, på mere end 100.000 kr. Stk. 2 fastslår, at driftslederen kan forlange ministerens afgørelse indbragt
for domstolene, samt at afgørelsen skal indeholde oplysning om denne adgang samt fristen herfor. Stk. 3
bestemmer, at anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af ministeren senest 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt, og at sagen herefter af ministeren indbringes for retten i den borgerlige retsplejes
former.
Det foreslås at videreføre bestemmelsen i en ændret form, hvor bl.a. kravene til operatører, der skal
være i besiddelse af en udledningstilladelse justeres, således at navnlig 100.000 kr. i hidtidige § 15, stk.
1, nr. 3, jf. også § 16, stk. 1, nr. 3, udgår som et selvstændigt kriterium. Samtidig foreslås det, at kriteriet
om urigtige eller vildledende oplysninger i hidtidige § 15, stk. 1, nr. 1, ligeledes udgår som et selvstæn-
digt kriterium. Hermed tilsigtes ingen indholdsmæssig ændring, da de omhandlende overtrædelser af
oplysningspligter fremover indgår i kriteriet om gentagen eller grov overtrædelse af kvoteordningen.
Herved er der lagt til grund, at det også efter gældende ret kunne have været problematisk at bringe den
udgående bestemmelse i anvendelse i situationer, der ikke kan karakteriseres som en grov eller gentagen
overskridelse af kvoteordningens regler.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.2.
Foreslåede
stk. 1
bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afslå at meddele udled-
ningstilladelse til en driftsleder eller brændstofoperatør, som gentagne gange eller groft har overtrådt
kvoteordningens bestemmelser, herunder oplysningspligter i forbindelse med ansøgningen.
Tilføjelsen »herunder oplysningspligter i forbindelse med ansøgningen« skal markere, at også overtræ-
delse af oplysningspligter, som omtalt i hidtidige § 15, stk. 1, nr. 1, kan resultere i afslag, hvis de udgør,
eller indgår i, en gentagen eller grov overtrædelse.
Bestemmelsen giver ministeren en bred skønsmargin med henblik på, hvilke overtrædelser af kvoteord-
ningen, der kan tages i betragtning, herunder, hvornår og i hvilken sammenhæng disse overtrædelser har
fundet sted.
Ved ministerens skønsudøvelse lægges der vægt på dokumenterede erfaringer med regelovertrædelser
inden for kvoteordningen, der er egnet til at indikere, hvorvidt en operatør kan forventes at være villig
og i stand til at overholde de regler, der er grundlaget for kvoteordningens funktion. Relevante overtræ-
delser vil typisk relatere til operatørens overholdelse af de grundlæggende vilkår, der skal sikre kvote-
ordningens funktionsdygtighed, såsom pligten til at oplyse om relevante driftsforhold, at sikre overvåg-
ning og verifikation af emissioner, eller at udarbejde og vedligeholde en egnet og korrekt plan til emissi-
onsovervågning. Ministeren kan i denne forbindelse inddrage erfaringer fra samme operatørs ageren på
andre anlæg under kvoteordningen, navnlig hvis det har været nødvendigt med bødesanktion eller andre
alvorlige håndhævelsesskridt så som påbud, forbud eller afgiftspålæg i henhold til foreslåede § 11.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det indgår i ministerens skønsudøvelse, at kvoteordningen er brugerfinansieret, jf. § 21, stk. 1, nr. 4, og
at operatører, der har svært ved at fungere under ordningen, følgelig kan belaste andre virksomheder un-
der ordningen med meromkostninger i urimelig grad. Det er i denne forbindelse ikke påkrævet, at de
meromkostninger, som en enkelt operatør kunne forventes at forårsage, i sig selv skønnes at resultere i
urimelige meromkostninger for andre operatører, da ministerens skønsmæssige afvejning bør kunne
danne grundlag for en generel praksis hinsides det konkrete tilfælde.
Blandt øvrige forhold, som ministeren efter omstændighederne kan inddrage i sin skønsudøvelse, kan
nævnes hensynet til de klimarisici, der kunne være forbundet med kommende regelovertrædelser samt
hensynet til, at evt. kommende overtrædelser kunne risikere at blive til væsentlig skade for konkurre-
rende virksomheder eller andre tredjeparter.
Forhold, der ligger længere end 10 år tilbage i tiden, bør ikke tillægges afgørende vægt ved ministerens
skønsudøvelse, medmindre der har været tale om et systematisk misbrug af ordningen med væsentlig
skadevirkning til følge, eller tale om andre forhold af usædvanlig alvorlig karakter.
Foreslåede
stk. 2, stk. 1,
bestemmer, at en afgørelse, truffet efter stk. 1, af operatøren kan forlanges ind-
bragt for domstolene.
Bestemmelsen har til formål at sikre operatørens retssikkerhed i de sjældne, og efter omstændighederne
meget alvorlige, situationer, hvor en driftsleder eller en brændstofoperatør har fået afslag på en udled-
ningstilladelse. Et sådant afslag vil typisk medføre, at en planlagt økonomisk aktivitet ikke kan optages,
eller at en igangværende økonomisk aktivitet ikke kan videreføres som forudsat med heraf følgende
økonomiske konsekvenser for operatøren. Forslaget sikrer operatøren i denne situation den nemmest
mulige adgang til at indbringe en afgørelse, hvis rigtighed er omtvistet, for en uafhængig domstol. Der
kan i denne forbindelse ikke stilles krav om, at administrative klagemuligheder skal være udnyttet forin-
den.
Formuleringen »en afgørelse truffet efter stk. 1« knytter bestemmelsen til situationer, hvor klima-,
energi- og forsyningsministeren har meddelt afslag på en ansøgning om udledningstilladelse, fordi den
pågældende driftsleder eller brændstofoperatør gentagne gange eller groft har overtrådt kvoteordningens
regler. Klagemuligheden er således ikke relevant i situationer, hvor afslaget gives med anden begrun-
delse, f.eks. manglende overholdelse af frister, eller hvor udledningstilladelsen blev meddelt, men ope-
ratøren f.eks. ønsker at klage over bestemte vilkår, der er fastsat i tilladelsen. I sådanne situationer gæl-
der den sædvanlige klageadgang, jf. lovforslagets §§ 23 og 24.
Formuleringen »kan (…) forlanges indbragt for domstolene« betyder, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren uden unødigt ophold skal udtage stævning mod operatøren i en civil retssag, jf. forslagets stk.
3, 2. pkt., med påstand om at anerkende, at det af ministeren meddelte afslag på udledningstilladelse er
retmæssig. Derved får operatøren under den retlige efterprøvelse af ministerens afgørelse retsstilling
som sagsøgt med de heraf følgende fordele for værneting, bevisbyrderegler, m.v.
Den foreslåede pligt ifølge
stk. 2, 2. pkt.,
om at ministerens afslag på ansøgning om udledningstilladelse
skal oplyse om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen herfor, har ligeledes til formål at værne om
operatørens retssikkerhed. En udtrykkelig skriftlig information til operatøren om dennes retlige mulig-
heder ved modtagelse af et afslag bidrager væsentligt til, at operatøren kan nå at overveje sine mulighe-
der inden for den frist, der gælder for klagebegæringen, jf. stk. 3.
Foreslåede
stk. 3, 1. pkt.,
bestemmer, at en begæring om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima-,
energi- og forsyningsministeren, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt operatøren.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0053.png
Bestemmelsen viderefører nugældende § 15, stk. 1, 1. pkt., med samme indhold, men justeret ordlyd.
Navnlig foreslås formuleringen »begæring« anvendt frem for »anmodning« for at opnå sproglig ensar-
tethed med stk. 2.
Foreslåede
stk. 3, 2. pkt.,
bestemmer, at den begærede retssag indbringes af ministeren for retten i den
borgerlige retsplejes former.
Bestemmelsen viderefører nugældende § 15, stk. 1, 2. pkt., med samme indhold, men med let justeret
ordlyd. Bestemmelsen præciserer, hvad der skal forstås ved formuleringen »forlanges indbragt« i forsla-
gets stk. 2, 1. pkt., hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 6
Nugældende § 16, stk. 1, giver klima-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at tilbagekalde af-
gørelser, der er truffet i henhold til kvoteordningen. Tilbagekaldelse er efter denne bestemmelse muligt,
hvis 1) en operatør har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af kvoteordningen eller af vil-
kår for afgørelsens eller tilladelsens vilkår, 2) en operatør ikke er i stand til at antageliggøre at kunne va-
retage sine forpligtelser i henhold til kvoteordningen eller afgørelsens eller tilladelsens vilkår på forsvar-
lig måde, eller 3) en operatør har forfalden gæld til det offentlige på mere end 100.000 kr. Nugældende
§ 16, stk. 2-5, uddyber denne bestemmelse med retssikkerhedsgarantier, herunder muligheden for at for-
lange visse afgørelser indbragt af ministeren for domstolene (stk. 2, 3 og 4) samt en regel om, hvornår
domstolsindbringelsen skal tillægges opsættende virkning for afgørelsen (stk. 5).
Det foreslås at videreføre dele af den hidtidige kvotelovs § 16 i ændret form.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.2.
Foreslåede
stk. 1
bestemmer, at en udledningstilladelse kan tilbagekaldes, hvis en driftsleder eller en
brændstofoperatør har begået gentagne eller grove overtrædelser af kvoteordningen som omhandlet i
forslagets § 5, stk. 1. Afgørelse om tilladelsens tilbagekaldelse skal træffes af en domstol under en rets-
sag, der anlægges af klima-, energi- og forsyningsministeren i den borgerlige retsplejes former. Det kan
ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Foreslåede
stk.1, 1. pkt.,
har til hensigt at sikre, at en udledningstilladelse kan tilbagekaldes i situationer,
hvor en operatør har begået så alvorlige overtrædelser af kvoteordningens regler, at udledningstilladel-
sen kunne være nægtet i medfør af forslagets § 5, stk. 1, om overtrædelser af grov eller gentagen karak-
ter. Der henvises til de specielle lovbemærkninger til denne bestemmelse for en uddybning af de overve-
jelser, der indgår i bedømmelsen af relevante overtrædelser.
I situationer, hvor tilbagekaldelse kan komme på tale, vil ministeren grundlæggende foretage de samme
overvejelser som i situationer, hvor udstedelse af en tilladelse kan nægtes, idet hensynet til virksomhe-
dernes mulighed for at fortsætte sin drift dog typisk må tillægges særlig vægt. Dette skyldes, at tilbage-
kaldelse af en udledningstilladelse som regel udgør et mere alvorligt indgreb i ejendoms- og næringsret-
ten, som er beskyttede rettigheder ifølge grundlovens §§ 73 og 74, sammenlignet med situationer, hvor
en virksomhed på forhånd vurderes til ikke at opfylde betingelserne for at igangsætte en bestemt aktivi-
tet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Foreslåede
stk. 1, 2. pkt.,
fastslår, at afgørelse i sager om udledningstilladelsers tilbagekaldelse skal træf-
fes af en domstol under en retssag, der anlægges af klima-, energi- og forsyningsministeren i den bor-
gerlige retsplejes former.
Denne bestemmelse har til hensigt at yde operatører en effektiv retsbeskyttelse i tilbagekaldelsessituati-
oner, som efter omstændighederne kan have meget alvorlige følger for virksomhedens økonomi og
fremtidsudsigter. Bestemmelsen skal også ses på baggrund af, at tilbagekaldelser grundet afgørelsens
alvor og mulige store konsekvenser alligevel ofte ville blive genstand for en retstvist. Ministerens pligt
til altid at anlægge en sådan retssag som sagsøger, stiller operatøren bedst, bl.a. i forhold til retsplejelo-
vens regler om værneting og bevisbyrde, m.v. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets
§ 5, stk. 2, om operatørens ret til at begære et afslag på udledningstilladelse indbragt af ministeren for en
domstol.
Såfremt operatøren er enig i, at en tilbagekaldelse af udledningstilladelsen er på sin plads, kan operatø-
ren under retssagen blot tage bekræftende til genmæle, hvilket normalt vil resultere i den kortest mulige
procedure. Også sådanne situation tjener det imidlertid et retssikkerhedsmæssigt formål, at afgørelsen
træffes af en domstol, da der hermed lægges op til en meget grundig belysning og overvejelse, inden mi-
nisteren træffer afgørelse i denne type sager.
Foreslåede
stk. 1, 3. pkt.,
indebærer, at domstolen i forbindelse med domsafsigelsen kan bestemme, at
det ikke skal tillægges opsættende virkning, såfremt en af parterne måtte vælge at anke dommen til hø-
jere instans. Bestemmelsen følger princippet i straffelovens § 79, stk. 4, 2. pkt., hvorefter retten til fort-
sat at udøve virksomhed m.v. kan frakendes med bestemmelse om, at en anke ikke har opsættende virk-
ning. Bestemmelsen medfører bl.a., at ministerens anke af en dom, der opretholder en udledningstilla-
delse, efter domstolens bestemmelse ikke tillægges opsættende virkning, således at den drivhusgasudle-
dende aktivitet kan fortsættes eller genoptages indtil ankesagens afgørelse.
Foreslåede
stk. 2
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren i forbindelse med en civil retssag
om tilbagekaldelse af udledningstilladelse til at træffe afgørelse om, at udledningstilladelsen tilbagekal-
des midlertidigt, indtil retssagen er endeligt afgjort. Såfremt operatøren begærer, at ministerens afgø-
relse tillægges opsættende virkning, kan domstolen afsige kendelse herom.
Bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor ministeren vurderer, at den fortsatte drift af et produktionsan-
læg er så betænkelig, at udledningstilladelsen ikke bør opretholdes i tidsrummet, indtil domstolen har
taget endelig stilling til udledningstilladelsens tilbagekaldelse. Forhold, der kommer i betragtning for
ministerens vurdering desangående, omfatter en alvorlig fare for de samfundsværdier, der søges tilgode-
set gennem kvoteordningens regler, f.eks. grundet klimarisici som følge af, at anlægget drives under for-
hold, der skønnes uforsvarlig med henblik på kvoteordningens regler. Endvidere kan ministeren lægge
vægt på udsigten til væsentlige økonomiske tab for det offentlige i situationer, hvor en operatør ikke
ventes at efterkomme sine forpligtelser. Et andet eksempel på relevante hensyn kan være risiko for kon-
kurrenceforvridning i situationer, hvor virksomheder der ikke følger kvoteordningens regler, derigen-
nem kunne opnå urimelige konkurrencefordele over andre virksomheder. Hensynet til Danmarks pligt til
at overholde sine EU-retlige forpligtelser under kvoteordningen, vil efter omstændighederne ligeledes
indgå som et element i ministerens overvejelser.
Ministerens afgørelse om midlertidig tilbagekaldelse skal træffes »i forbindelse med« den af ministeren
anlagte civile retssag, det vil sige tidligst samtidig med, at stævningen indgives, eller eventuelt senere,
mens sagen endnu verserer hos domstolene, herunder under en ankesag. Denne bestemmelse har til for-
mål at sikre, at operatøren omgående kan benytte sin ret efter 2. pkt. til at begære, at domstolen afsiger
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
kendelse om ministerens midlertidige afgørelse, hvis operatøren er uenig heri. Ministeren er ikke forhin-
dret i at effektuere sin midlertidige tilbagekaldelsesafgørelse, inden domstolen har afsagt kendelse, men
i tilfælde, hvor kendelsen skulle gå imod ministerens midlertidige afgørelse, kan staten risikere et erstat-
ningsansvar for den økonomiske skade, som operatøren måtte have lidt gennem effektuering af den såle-
des underkendte afgørelse.
Foreslåede
stk. 3
bestemmer, at for situationer, hvor en driftsleder eller en brændstofoperatør ved dom
efter straffelovens § 79, stk. 1, 3 eller 4, udelukkes fra at udøve sin virksomhed på baggrund af overtræ-
delse af kvoteordningens regler eller vilkår, bortfalder udledningstilladelsen fra det tidspunkt, hvor ret-
tens afgørelse får endelig virkning.
Bestemmelsen har til formål at skabe retsklarhed over, hvorvidt en udledningstilladelse opretholdes i
situationer, hvor en operatør ved dom i en straffesag bliver frakendt retten til at drive virksomhed.
Ifølge straffelovens § 79, stk. 1, kan den, der udøver en virksomhed, som kræver en særlig offentlig au-
torisation eller godkendelse, jf. § 78, stk. 2, ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at
udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. § 79, stk. 3 og 4, uddyber frakendelsens varig-
hed og fornyede prøvelse samt anklagedes mulighed for virksomhedsudøvelse frem til sagens endelige
afgørelse.
De anførte strafferetlige regler indskrænkes ikke af ministerens mulighed for at anlægge civilt søgsmål
efter
stk. 1 og 2.
Anklagemyndigheden kan således under en straffesag mod en operatør nedlægge på-
stand om udelukkelse fra virksomhed, også selv om domfældelsen reelt vil få samme virkning som et
civilt søgsmål, ministeren ellers skulle have anlagt i medfør af forslagets § 6, stk. 1, 2. pkt., for at tilba-
gekalde operatørens udledningstilladelse. Procesøkonomiske hensyn kan tværtimod tilsige, at spørgsmå-
let om virksomhedsudøvelse bør pådømmes i forbindelse med f.eks. en alvorlig eller gentagen bødesag
mod en operatør for overtrædelse af kvoteordningens regler, frem for at spørgsmålet udskydes til en se-
parat retssag i den borgerlige retsplejes former. Hensynet til operatørens retssikkerhed taler ikke imod
denne fremgangsmåde, da den anklagedes retsstilling under en straffesag er udtryk for et beskyttelsesni-
veau, der helt kan sammenlignes med, hvad der ville gælde under en civil retssag anlagt af ministeren.
Forslaget indebærer, at operatørens udledningstilladelse bortfalder fra det tidspunkt, hvor rettens afgø-
relse om udelukkelse fra virksomhed
»
får endelig virkning«, det vil sige, når der ikke længere er anke-
mulighed, fordi sagen er afgjort i sidste instans eller en ankefrist er udløbet, m.v.
Den foreslåede regel søger at forebygge situationer, hvor en operatør ved dom er udelukket fra at udøve
sin virksomhed, men udledningstilladelsen formelt vedbliver med at bestå. Af hensyn til retsklarheden
bør klima-, energi- og forsyningsministeren under henvisning til denne bestemmelse give meddelelse til
operatøren om, at udledningstilladelse anses for bortfaldet fra det tidspunkt, hvor domstolens afgørelse
får endelig virkning. Da operatøren ifølge dommen ikke længere må udøve virksomhed, vil en udnyt-
telse af udledningstilladelsen ikke være muligt efter at dommen har fået retsvirkning, således at operatø-
rens faktiske mulighed for virksomhedsudøvelse ikke beror på, hvorvidt ministerens meddelelse om
bortfald er kommet frem på et givet tidspunkt.
Operatøren vil på et senere tidspunkt, hvor udelukkelsesdommen ikke længere har virkning, på ny
kunne ansøge om udledningstilladelse. På samme måde vil en ny operatør, der overtager de drivhus-
gasudledende aktiviteter efter den domfældte driftsleder, kunne ansøge om udstedelse af ny udlednings-
tilladelse efter forslagets § 4.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det er en betingelse for udledningstilladelsens bortfald, at rettens afgørelse om udelukkelse er truffet
»
på baggrund af overtrædelse af kvoteordningens regler eller vilkår«. Dette vil i praksis være uden for
tvivl, hvis udelukkelsespåstanden blev nedlagt under en straffesag, der udelukkende angik overtrædelse
af kvoteordningens regler, herunder udledningstilladelsen vilkår eller myndighedspåbud relateret hertil.
I en straffesag, hvor der er pådømt såvel overtrædelse af kvoteordningen som andre overtrædelser, kan
det fremgå af ordlyden i domstolens afgørelse eller af omstændighederne i øvrigt, at udelukkelsen er be-
grundet i de forhold, der angår kvoteordningens overholdelse. Således kan f.eks. pådømmelse af doku-
mentfalsk eller af økonomisk kriminalitet relateret til kvoteordningen efter omstændighederne indebære
en
»
overtrædelse af kvoteordningens regler eller vilkår« i den foreslåede bestemmelses forstand.
Til § 7
Nuværende kvotelovs § 15 a regulerer situationer, hvor Danmark ser sig nødsaget til at anmode EU-
Kommissionen om at nedlægge driftsforbud for en luftfartoperatør i overensstemmelse med reglerne i
kvotedirektivets artikel 16, stk. 5-11.
Det foreslås, at videreføre denne bestemmelse med samme indhold, men med sproglige justeringer af
hensyn til bestemmelsens korte og præcise affattelse. Endvidere foreslås bestemmelsen suppleret med et
nyt stk. 2, der introducerer en lignende håndhævelsesbestemmelse for søfartsoperatører som følge af sø-
fartssektorens inddragelse under kvoteordningen.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.3.
Foreslåede
§ 7, stk. 1,
bestemmer i de situationer, hvor en luftfartsoperatør ikke opfylder sine forpligtel-
ser ifølge kvoteordningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren efter samråd med transportmini-
steren kan anmode EU-Kommissionen om at træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud i overens-
stemmelse med reglerne i kvotedirektivets artikel 16, stk. 5-11.
Forslaget lægger som hidtil op til, at det påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren efter samråd
med transportministeren at anmode EU-Kommissionen om at træffe afgørelse om at nedlægge et drifts-
forbud. Inddragelsen af transportministeren er begrundet med, at denne minister har ressortansvaret for
driftstilladelser på luftfartsområdet. I denne sammenhæng udtrykker formuleringen »efter samråd« en
forventning om, at klima-, energi- og forsyningsministeren tillægger transportministerens vurdering af
sagen betydelig vægt. Formuleringen indebærer endvidere, at begge ministre forventes at nå til enighed
om anmodningen, herunder om omfanget af det driftsforbud, Danmark anmoder om, samt om den med-
følgende dokumentation i henhold til kvotedirektivets artikel 16, stk. 6.
Der er ifølge forslaget ikke knyttet en national klage- eller prøvelsesadgang til beslutningen om at an-
mode EU-Kommissionen om at træffe afgørelse om at nedlægge et driftsforbud. En sådan klageadgang
følger heller ikke af nugældende kvotelovs § 31, som blandt andet regulerer klager over afgørelser truf-
fet af energi-, forsynings- og klimaministeren. Dette skyldes, at beslutningen om at rette henvendelse til
EU-Kommissionen ikke er en forvaltningsafgørelse, men en procesledende beslutning svarende til for
eksempel en politianmeldelse. Beslutninger af denne art er som udgangspunkt ikke genstand for en selv-
stændig klageret, idet borgeren dog kan få efterprøvet den afgørelse, beslutningen senere måtte resultere
i. Vælger EU-Kommissionen således efter sin undersøgelse af sagen, herunder Kommissionens høring
af luftfartoperatøren, at træffe afgørelse i overensstemmelse med anmodningen, vil luftfartsoperatøren
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
kunne indbringe denne afgørelse for EU-domstolen i overensstemmelse med de sædvanlige EU-retlige
bestemmelser herfor.
Nedlæggelse af et helt eller delvist driftsforbud for en luftfartsoperatør er en alvorlig sanktion, der hidtil
ikke har været aktuel i Danmark som et håndhævelsesinstrument på kvotelovgivningens område. Sankti-
onen kan i yderste fald gælde samtlige luftfartsaktiviteter i Europa og må ifølge kvotedirektivets artikel
16, stk. 5, udtrykkeligt kun bringes i anvendelse, hvis andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har kun-
net sikre, at luftfartsoperatøren opfylder de krav, der følger af kvotedirektivet.
Foreslåede
§ 7, stk. 2,
bestemmer i de situationer, hvor en søfartsoperatør ikke opfylder sine forpligtelser
ifølge kvoteordningen, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan tilbageholde operatørens danske
skibe eller bortvise udenlandske skibe fra dansk havn i overensstemmelse med reglerne i kvotedirekti-
vets artikel 16, stk. 11a, eller reglerne i forordning 2015/757/EU, artikel 20, stk. 3.
Kvotedirektivets artikel 16, stk. 11a, angår situationer, hvor en søfartsoperatør (et »rederi«) ikke har
overholdt sine returneringsforpligtelser, i hvilket tilfælde en medlemsstat under nærmere angivne betin-
gelser, kan bortvise de skibe, som operatøren har ansvaret for, fra havneanløb (såkaldt »expulsion or-
der)«. Det følger i denne forbindelse af søfartsreglerne, at et skib, der ifølge sin flagføring er hjemmehø-
rende i en medlemsstat, ikke kan bortvises af denne. Hvis søfartsoperatørens skib befinder sig i en af
havnene i den medlemsstat, hvis flag skibet fører, kan den pågældende medlemsstat derimod efter hø-
ring af operatøren udstede en flagstatsafgørelse om tilbageholdelse af skibet (såkaldt »detention order«).
Direktivets artikel 16, stk. 11a, har følgende ordlyd:
»For et rederi, der ikke har overholdt returneringsforpligtelserne i to eller flere på hinanden følgende
rapporteringsperioder, og hvor andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har sikret overholdelse, kan den
kompetente myndighed i anløbshavnens medlemsstat, efter at have givet det pågældende rederi lejlighed
til at fremsætte sine bemærkninger, udstede en afgørelse om bortvisning, som meddeles Kommissionen,
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), de øvrige medlemsstater og den pågældende
flagstat. Som følge af udstedelsen af en sådan afgørelse om bortvisning skal enhver medlemsstat, med
undtagelse af den medlemsstat, hvis flag skibet fører, nægte de skibe, som det pågældende rederi har an-
svaret for, at anløbe enhver af sine havne, indtil rederiet opfylder sine returneringsforpligtelser i henhold
til artikel 12. Hvis skibet fører en medlemsstats flag og anløber eller befinder sig i en af dens havne, skal
den pågældende medlemsstat, efter at have givet det pågældende rederi lejlighed til at fremsætte sine
bemærkninger, tilbageholde skibet, indtil rederiet opfylder sine returneringsforpligtelser.
Hvor et skib fra et rederi som omhandlet i første afsnit befinder sig i en af havnene i den medlemsstat,
hvis flag skibet fører, kan den pågældende medlemsstat efter at have givet det pågældende rederi lejlig-
hed til at fremsætte sine bemærkninger udstede en flagstatsafgørelse om tilbageholdelse, indtil rederiet
opfylder sine returneringsforpligtelser. Den underretter Kommissionen, EMSA og de øvrige medlems-
stater herom. Som følge af udstedelsen af en sådan flagstatsafgørelse om tilbageholdelse træffer hver
medlemsstat de samme foranstaltninger som er påkrævet ved udstedelsen af en afgørelse om bortvisning
i overensstemmelse med første afsnit, andet punktum.
Dette stykke berører ikke de internationale søfartsregler, der gælder i tilfælde af nødstedte skibe.«
Artikel 20, stk. 3, i forordning 2015/757/EU (søfart-MRV forordning, som ændret ved forordning
2023/957/EU) angår situationer, hvor en søfartsoperatør (et »skib«) ikke har overholdt sine overvåg-
nings- og rapporteringsforpligtelser, i hvilket tilfælde en medlemsstat kan bortvise det pågældende skib
fra havneanløb.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Forordningens artikel 20, stk. 3, har følgende ordlyd:
»For et skib, der ikke har overholdt overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i to eller flere på hin-
anden følgende rapporteringsperioder, og hvor andre håndhævelsesforanstaltninger ikke har sikret over-
holdelse, kan den kompetente myndighed i anløbshavnens medlemsstat, efter at have givet det pågæl-
dende selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, udstede en afgørelse om bortvisning, som
meddeles Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), de øvrige medlems-
stater og den pågældende flagstat. Som følge af udstedelsen af en sådan afgørelse om bortvisning skal
enhver medlemsstat, med undtagelse af den medlemsstat, hvis flag skibet fører, nægte det pågældende
skib at anløbe enhver af sine havne, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringsfor-
pligtelser i henhold til artikel 11 og 18. Hvis et sådant skib fører en medlemsstats flag eller anløber eller
befinder sig i en af dens havne, skal den pågældende medlemsstat, efter at have givet det pågældende
selskab lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger, tilbageholde skibet, indtil selskabet opfylder sine
overvågnings- og rapporteringsforpligtelser.
Hvor et skib som omhandlet i første afsnit befinder sig i en af havnene i den medlemsstat, hvis flag ski-
bet fører, kan den pågældende medlemsstat efter at have givet det pågældende selskab lejlighed til at
fremsætte sine bemærkninger udstede en flagstatsafgørelse om tilbageholdelse, indtil selskabet opfylder
sine overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. Den underretter Kommissionen, EMSA og de øvrige
medlemsstater herom.
Opfyldelsen af disse overvågnings- og rapporteringsforpligtelser bekræftes ved forelæggelse af et gyl-
digt overensstemmelsesdokument for den kompetente nationale myndighed, som udstedte afgørelsen
om bortvisning. Dette stykke berører ikke de internationale søfartsregler, der gælder i tilfælde af nød-
stedte skibe.«
Forslaget lægger op til, at det påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren i de overtrædelsessituati-
oner, der er beskrevet i de anførte EU-regler, at træffe afgørelse om tilbageholdelse eller bortvisning af
skibe. Til dette formål er det hensigten, at Danmark hos EU-Kommissionen notificerer klima-, energi-
og forsyningsministeren eller en underordnet institution som den myndighed, at har kompetence til at
tilbageholde eller bortvise skibe i henhold til kvoteordningens bestemmelser herom.
Til § 8
Nugældende
kvotelovs § 18, stk. 1, bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsministeren auktionerer
de auktionsandele, som tildeles Danmark, og som ikke tildeles gratis. Ifølge samme bestemmelses stk.
2, tilfalder indtægterne fra auktionering af kvoter med fradrag af hermed forbundne omkostninger stats-
kassen.
Foreslåede
§ 8
viderefører denne regulering af statens kvotesalg med samme indhold, men i en kortere
sproglig affattelse.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.4.
Foreslåede
§ 8, 1. pkt.,
pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren at auktionere de auktionsan-
dele, som tildeles Danmark.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Udtrykket »auktionsandele« refererer til de andele af EU’s samlede udstedte kvotemængde, som EU-
Kommissionen tildeler Danmark i overensstemmelse med kvotedirektivets artikel 10.
En hidtidigt forbehold i nugældende kvotelovs § 18, stk. 1, om kvoter »som ikke tildeles gratis«, er ude-
ladt som
undværlig
lovstof, da de således omtalte kvoter under alle omstændigheder falder uden for de i
bestemmelsen omhandlede
»
auktionsandele, som tildeles Danmark
«
. Ændringen er således uden ind-
holdsmæssig betydning.
Bestemmelsen medfører, at klima-, energi- og forsyningsministeren er ansvarlig for udpegning af den
danske stats kvoteudbyder, jf. artikel 3, nr. 20, i auktionsforordning 1031/2010/EU, hvor »kvoteudby-
der« defineres som »et offentligt eller privat foretagende, som en medlemsstat udpeger til at auktionere
kvoter på dens vegne«. Der kan endvidere henvises til auktionsforordningens artikel 22 om udpegelse af
kvoteudbyderen, til artikel 23 om
k
voteudbyderens funktioner, og til artikel 34 om kriterierne for en
medlemsstats udpegning af kvoteudbyder. Danmark har for tiden, sammen med de fleste andre med-
lemslande, udpeget den privatejede European Energy Exchange AG (EEX) som sin kvoteudbyder.
Foreslåede
§ 8, 2. pkt.,
fastslår, at indtægterne fra auktionering af kvoter tilfalder statskassen. Bestem-
melsen viderefører kvotelovens hidtidige § 18, stk. 2, dog uden at medtage det hidtidige forbehold for
fradrag af omkostninger forbundet med auktioneringen. Dette forbehold skønnes undværlig, da samtlige
indtægter fra kvoteauktioner må anses som statslige indtægter, uanset spørgsmålet om, hvordan staten
håndterer sine omkostninger ved kvotesalget. Ændringen er således uden indholdsmæssig betydning.
Til § 9
Nugældende kvotelovs § 19, stk. 1, fastsætter, at klima-, energi- og forsyningsministeren tildeler kvoter
til driftsledere eller luftfartsoperatører eller alle andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel
med kvoter for drivhusgasemissioner, baseret på benchmarks fastsat i henhold til EU-retsakter om for-
hold omfattet af denne lov. Samme bestemmelses stk. 2 bemyndiger ministeren til at beslutte, at en
driftsleder eller luftfartsoperatør eller enhver anden der er omfattet af EU-regler om krav til handel med
kvoter for drivhusgasemissioner, og som er tildelt kvoter efter stk. 1, skal tilbagelevere kvoter svarende
til de uretmæssigt modtagne, hvis tildelingen er sket på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller
uden at betingelserne herfor i loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om for-
hold omfattet af loven, i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsens stk. 3 bemyndiger ministeren til at fastsætte
nærmere regler om tildeling og tilbagelevering af kvoter, herunder tildelinger til nytilkomne produkti-
onsenheder og aktiviteter.
Foreslåede
§ 9
viderefører denne bestemmelse i ændret affattelse. Den hidtidige regeludstedende be-
myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i gældende § 19, stk. 3, er dog udeladt, da rele-
vante bemyndigelser til regeludstedelse foreslås samlet i kapitel 11 af hensyn til lovens overskuelighed.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
samt
den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.4.
Foreslåede
stk. 1
pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren at give meddelelse til operatører om
gratis tildeling af kvoter i det omfang, at disse har krav herpå i henhold til EU-retsakter om forhold om-
fattet af kvoteloven.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Den foreslåede formulering, hvorefter ministeren »giver meddelelse til operatøren« erstatter den hidtil
gældende formulering i § 19, stk. 1, hvorefter ministeren »tildeler« kvoter. Ændringen er uden indholds-
mæssig betydning, men skal tydeliggøre, at gratis tildeling af kvoter er EU-støtte, der tildeles af EU-
Kommissionen til den enkelte virksomhed, hvorfor ministerens meddelelser herom til operatøren ikke
nødvendigvis har karakter af en forvaltningsretlig afgørelse.
Den foreslåede formulering »i det omfang, at disse har krav herpå« er ny og skal markere, at gratis tilde-
ling af kvoter udelukkende kan finde sted i det omfang, at EU-retten giver operatøren et retskrav herpå.
Ændringen har ingen indholdsmæssige konsekvenser, da hverken EU-Kommissionen eller medlems-
lande er berettiget til at tildele gratis kvoter, det vil sige EU-støtte, i videre omfang, end hvad der følger
af EU-retten. Medlemslandene har således ingen mulighed for at tildele yderligere gratis kvoter ud fra
skønsmæssige overvejelser m.v.
Undtagelser herfra gælder kun, hvor EU-retsakter udtrykkeligt hjemler dette, jf. f.eks. kvotedirektivets
artikel
10c. Denne artikel, som giver bestemte medlemslande med lavt BNP mulighed for at yde midler-
tidig gratis tildeling til modernisering af landets energisektor, er imidlertid uden betydning for Danmark.
En hidtidig formulering i § 19, stk. 1, hvorefter tildeling er »baseret på benchmarks fastsat i henhold til
EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov«, foreslås ikke videreført. Formuleringen skønnes
und-
værlig
under hensyn til det selvfølgelige i, at tildeling baseres på de EU-retlige bestemmelser desangå-
ende, herunder også, men ikke udelukkende, EU-retsakter vedrørende benchmarks. Den foreslåede æn-
dring er følgelig uden indholdsmæssig betydning.
Foreslåede
stk. 2
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at træffe afgørelse om, at en
operatør skal tilbageføre kvoter svarende til de uretmæssigt modtagne, hvis tildelingen er sket på bag-
grund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i kvoteordningen for at modtage eller
beholde gratis kvoter i øvrigt er opfyldt.
Formuleringen om pligten til at »tilbageføre« kvoter frem for at »tilbagelevere«, er en ren sproglig juste-
ring for at affatte teksten mere mundret. Ændringen er således uden indholdsmæssig betydning.
Tilbageføring af uretmæssigt tildelte kvoter sker som hidtil ved, at operatøren efter opfordring fra den
kompetente myndighed og inden en herfor fastsat frist, indsætter det pågældende antal kvoter på en kvo-
tekonto tilhørende staten.
Tilbageføring skal besluttes ved en forvaltningsretlig afgørelse, uanset om EU-kommissionen på det
tidspunkt, hvor afgørelsen træffes, har ændret tildelingen til den pågældende operatør. Herved er det lagt
til grund, at ministerens beslutning om operatørens pligt til at tilbageføre kvoter normalt vil være be-
stemmende for operatørens retsstilling, f.eks. fordi ministeren vil fastsætte en frist for pligtens opfyl-
delse. En simpel meddelelse til operatøren om, at Kommissionen har ændret eller påtænker at ændre til-
delingen til operatøren, vil ikke være at anse som en afgørelse om tilbageføring, men svare til en medde-
lelse om gratis tildeling af kvoter som omhandlet i forslagets stk. 1.
Formuleringen »hvis tildelingen er sket på baggrund af urigtige data eller oplysninger« eksemplificerer
den mest typiske situation ved tilbageføring af kvoter, nemlig at kvotetildelingen er sket på et forkert
oplysnings- eller datagrundlag. Som regel vil det være operatøren selv, der har ansvaret for det mangel-
fulde oplysnings- eller datagrundlag, men dette er ikke en betingelse for, at tilbageføring kan blive rele-
vant. Således kan tilbageføring også blive nødvendig i situationer, hvor operatøren er uden ansvar for, at
tildelingen er modtaget på et forkert grundlag.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Det er ikke en betingelse for operatørens tilbageføringspligt, at den tildelte kvotemængde bevisligt har
været i strid med EU-retten, da alene usikkerheden om den korrekte kvotemængde på baggrund af en
opdaget oplysnings- eller datamangel kan berettige til, at kvoterne kræves tilbageført som tildelt »på
baggrund af urigtige data eller oplysninger«. Ministeren har imidlertid efter omstændighederne også
mulighed for at afvente en ny beregning af kvotetildelingen på grundlag af korrekte oplysninger og data,
inden det besluttes, i hvilket omfang kvoter evt. skal tilbageføres. Fremgangsmåden desangående må
bero på ministerens skønsmæssige overvejelser, hvor hensynet til virksomhedens evt. berettigede for-
ventninger må afvejes over for hensynet til, at staten overholder Danmarks EU-retlige forpligtelser samt
sikres mod risiko for økonomisk tab. Det bør indgå som et element i denne overvejelse, hvorvidt en til-
bageføring af kvoter kan ske ved at foretage modregning i forventede gratis tildelinger til samme enhed,
navnlig hvor sådanne tildelinger er umiddelbart forestående.
Formuleringen »eller uden at betingelserne i kvoteordningen for at modtage eller beholde gratis kvoter i
øvrigt er opfyldt« medfører i overensstemmelse med nugældende § 19, stk. 2, at tilbageføring af kvoter
også kan blive påkrævet af andre årsager end tildeling på baggrund af urigtige data eller oplysninger. I
denne forbindelse foreslås formuleringen »eller beholde« tilføjet for at markere, at tilbageføring også
kan blive påkrævet i situationer, hvor tildelingens modtagelse var berettiget på tidspunktet for tildelin-
gen, men hvor efterfølgende omstændigheder gør det uretmæssigt for virksomheden at beholde de til-
delte kvoter. Denne præcisering er fundet nødvendig ud fra den opfattelse, at EU-Kommissionen i visse
situationer vil forbeholde sig retten til at ændre tildelingskriterier med tilbagevirkende kraft.
Til § 10
Nugældende kvotelovs
§ 27
bestemmer i stk. 1, at driftsledere eller luftfartsoperatører eller alle andre,
der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, i EU-registeret
hvert år senest den 30. april skal returnere et antal kvoter svarende til deres udledninger i overensstem-
melse med EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
ifølge stk. 2 fastsætte nærmere regler om denne returnering.
Bestemmelsen foreslås videreført i ændret form, som implementerer de nye returneringsfrister, der er
fastsat i ændringsdirektiv 2023/959/EU. Den regeludstedende bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i hidtidige stk. 2 er dog udeladt, da sådanne bemyndigelser foreslås samlet i lovforsla-
gets kapitel 11 af hensyn til lovens overskuelighed.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.5.
Foreslåede
§ 10, stk. 1,
pålægger driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører hvert år senest den
30. september i EU-registeret at returnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det
foregående kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse implementerer den returneringsfrist, som følger af kvotedirektivets artikel
12, stk. 3, litra a), b), og c), og som er bindende for alle medlemslande.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Fristdagen er ved ændringsdirektiv 2023/959/EU ændret fra den hidtil gældende frist pr. 30. april, hvil-
ket har baggrund i administrative merbelastninger, der er opstået som følge af det tidligere ændringsdi-
rektiv 2018/410/EU, hvorefter hidtil gældende frister har vist sig at være for knappe. Der kan henvises
til præmis 66 i ændringsdirektiv 2023/959/EU for en uddybning af fristændringen.
Begrebet »returnering« anvendes som hidtil i overensstemmelse med kvotedirektivet, bl.a. artikel 12.
Formuleringen »i overensstemmelse med kvoteordningens regler« er foreslået for at markere, at de nær-
mere detaljer for operatørernes returneringspligt vil blive bestemt af de til enhver tid gældende regler på
kvoteområdet, herunder EU-retsakter angående returneringspligten. Heraf vil det f.eks. fremgå, hvilke
typer kvoter en operatør gyldigt kan returnere for at opfylde sin returneringspligt for en given aktivitet,
hvordan returneringspligten skal håndhæves, hvis operatøren ikke rettidigt har indgivet en verificeret
udledningsrapport, eller hvorvidt en operatør har gavn af en reduceret pligt til kvotereturnering, sådan
som det vil være tilfældet for søfartsoperatører i årene 2024 og 2025, jf. kvotedirektivets indfasningsre-
gel i artikel 3gb, litra a og b.
Foreslåede
§ 10, stk. 2,
pålægger
brændstofoperatører
hvert år senest den 31. maj i EU-registeret at re-
turnere et antal kvoter svarende til deres verificerede udledning i det foregående kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse implementerer den returneringsfrist, som følger af kvotedirektivets artikel
30e, stk. 2, og som er bindende for alle medlemslande.
Fristdagen er indført ved ændringsdirektiv 2023/759/EU og ventes at komme i anvendelse for første
gang i 2028 i forhold til brændstofoperatørers udledning i kalenderåret 2027. For udledninger fra tidli-
gere år er brændstofoperatører ikke undergivet pligt til kvotereturnering. Kvotedirektivet indeholder en
mulighed for, at EU kan udskyde brændstofoperatørers første returneringspligt med ét år i tilfælde af
ekstraordinært høje energipriser i første halvår af 2026, jf. artikel 30k, stk. 2, litra d).
Bestemmelsen er herudover affattet med samme ordlyd som foreslåede § 10, stk. 1, idet der henvises til
de hertil knyttede lovbemærkninger for en yderligere uddybning.
Til § 11
Nugældende kvotelovs
§ 28
regulerer de situationer, hvor en operatør ikke efterkommer sin pligt til kvo-
tereturnering, jf. forslagets § 10.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse i ændret form. Ændringerne tilsigter en kortere og sprog-
lig forenklet regulering, såvel som indholdsmæssige ændringer, herunder at forrentning bør ske i over-
ensstemmelse med renteloven, at afgiftspålæg bør harmoniseres med EU-ret, samt at hæftelsesreglerne
forenkles i overensstemmelse med de reelle praktiske behov.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.5.
Foreslåede
§ 11
har til formål at implementere kvotedirektivets artikel 16, stk. 3, 3a, 4 og 30g, der for-
pligter medlemsstaterne til at pålægge operatører en afgift af en bestemt størrelse ved manglende over-
holdelse af returneringspligten, jf. forslagets § 10.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Foreslåede
stk. 1,
medfører, at en operatør, der ikke har overholdt sin returneringspligt efter forslagets §
10, af klima-, energi- og forsyningsministeren vil få pålagt at betale en afgift til statskassen. Afgiften
udgør et beløb svarende til 100 euro for hvert udledt ton CO
2
-ækvivalent, for hvilken operatøren ikke
har returneret kvoter inden for de frister, der fremgår af § 10, stk. 1 og 2. Afgiftssatsen prisreguleres i
medfør af foreslåede stk. 2.
Udtrykket »ton CO
2
-ækvivalent« skal forstås i overensstemmelse med kvotedirektivets definition af
»ton kuldioxidækvivalent«, jf. artikel 3, litra f), hvorefter der herved forstås et ton kuldioxid (CO
2
) eller
enhver anden af de i direktivets bilag II nævnte drivhusgasser i en mængde med et tilsvarende globalt
opvarmningspotentiale.
Foreslåede
stk. 2
bestemmer, at det skyldige afgiftsbeløb indeksreguleres i henhold til udviklingen af det
europæiske forbruger-prisindeks med basisår 2012.
Formålet med denne bestemmelse er, at implementere indekseringspligten i kvotedirektivets artikel 16,
stk. 4, hvorefter afgiftsbeløb fra den 1. januar 2013 indeksreguleres i henhold til udviklingen af det euro-
pæiske forbrugerprisindeks.
Den foreslåede præcisering »med basisår 2012« er ny og har til hensigt at tydeliggøre, hvilket år der
danner udgangspunkt for prisreguleringen af afgiftssatsen efter det europæiske forbrugerprisindeks. Til-
føjelsen indebærer ikke en indholdsmæssig ændring, da samme basisår hidtil kunne bestemmes gennem
en fortolkning af kvotedirektivets artikel 16, stk. 4.
Foreslåede
stk. 3, 1. pkt.,
bestemmer, at det skyldige beløb forfalder til betaling senest 14 dage efter på-
krav.
Formålet med denne bestemmelse er, at sikre, at der anvendes en ensartet betalingsfrist ved opkrævning
af afgifter som omhandlet i samme bestemmelses stk. 1. Bestemmelsen viderefører hidtidige kvotelovs
§ 28, stk. 4, i uændret form.
Foreslåede
stk. 3, 2. pkt.,
bestemmer for tilfælde, hvor det skyldige beløb ikke betales rettidigt, at belø-
bet forrentes i overensstemmelse med rentelovens § 5, stk. 1 og 2, dog med mindst 100 kr.
Bestemmelsen foreslås at erstatte den faste rentesats, der fremgår af nuværende kvotelovs § 28, stk. 5,
med den til enhver tid gældende markedsrente for morarenter, som reguleret i renteloven, jf. bekendtgø-
relse nr. 459 af 13. maj 2014 af lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Heri bestemmer §
5, stk. 1 og 2, at renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referen-
cesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Natio-
nalbanken har fastsat henholdsvis pr. 1. januar og 1. juli det pågældende år. Justitsministeren kan hvert
andet år, efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomi- og Erhvervsministeriet, ændre
renten, dog således at nævnte tillæg ikke kan fastsættes til mindre end 8 pct.
Formålet med henvisningen til renteloven er, at knytte den rente, som en afgiftspligtig operatør ifalder,
til markedsudviklingen for renter. Den hidtil gældende rentesats på 1,3 pct. om måneden svarer til årlig
rente på 16,77 pct., hvilket i forskellige rentemiljøer resulterer i ganske forskellige betalingsincitamen-
ter. En sådan rentesats vil i tider med lave eller negative markedsrenter blive opfattet som meget byrde-
fuld for den afgiftspligtige, mens rentesatsen i perioder med høje renter kan komme til at ligge under det
niveau, der foreskrives af renteloven, således at skyldneren kan se en fordel i at afdrage på anden, højere
forrentet gæld frem for den skyldige afgift. Rentelovens regler er i modsætning hertil udformet således,
at morarentesatsen til enhver tid indeholder et forholdsvist ensartet og tilstrækkeligt højt incitament til at
betale eller afdrage på forfalden gæld.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Forslaget indebærer endvidere, at beløbet fra mindsteforrentningen af et afgiftsbeløb fastsættes til 100
kr., hvilket er en forhøjelse fra det nugældende beløb svarende til 50 kr. Ændringen har til formål at fast-
sætte beløbet til et tidssvarende niveau, idet beløbet ikke er blevet reguleret siden den oprindelige kvote-
lov, som var gældende fra 1. januar 2005. Den foreslåede sats på 100 kr. kan sammenholdes med, at ren-
teloven i § 9b, stk. 2, bestemmer, at der kan opkræves rykkergebyrer på højst 100 kr. pr. rykkerskrivelse,
og at rentelovens § 9b, stk. 3, bestemmer, at der kan kræves et inkassogebyr på højst 100 kr.
Foreslåede
stk. 4
fastslår, at afgiftsbetalingen efter stk. 1 ikke fritager operatøren for forpligtelsen til at
returnere kvoter i fuldt omfang, jf. forslagets § 10.
Forslaget viderefører hidtidige kvotelovs § 28, stk. 4, i sproglig forkortet form, idet formuleringen »i
fuldt omfang, jf. § 10« dog er tilføjet for klarhedens skyld. Den ændrede affattelse er uden indholds-
mæssig betydning.
Foreslåede
stk. 5
bestemmer, at operatøren hæfter for betaling af afgift efter stk. 1. Hvis operatøren ikke
er ejer af det stationære eller mobile anlæg, der er kilden til drivhusgasudledningen, hæfter ejeren soli-
darisk med operatøren for afgiftens betaling.
Formålet med denne bestemmelse er at sikre afgiftsbetaling i tilfælde, hvor der ikke er sammenfald mel-
lem operatøren og ejeren af et drivhusgasudledende anlæg, herunder mobile anlæg så som et skib eller et
luftfartøj, der drives under kvoteordningen. I sådanne tilfælde vil betalingskravet kunne gøres gældende
mod enten ejeren eller operatøren efter fordringshavers, det vil sige myndighedens, valg. I praksis vil
anlæggets ejer normalt først blive taget i betragtning som betaler, efter at driftsleder har nægtet at efter-
komme sin betalingspligt.
Til § 12
Nugældende kvotelovs § 21 regulerer administrationen af det elektroniske EU-register over CO
2
-kvoter,
også kaldet »CO
2
-kvoteregistret« eller »EU-registret«. Ifølge nugældende 21, stk. 1, administrerer er-
hvervsministeren de danske konti i det elektroniske EU-register, herunder konti tilhørende driftsledere
og luftfartsoperatører efter kvoteordningen. Ifølge stk. 2 registreres kvoter i EU-registeret med henblik
på gennemførelse af processer vedrørende ajourføring af konti og tildeling, returnering og annullering af
kvoter. Tildeling af gratis kvoter sker, ved at erhvervsministeren årligt senest den 28. februar indsætter
kvoterne på de berettigedes konti i EU-registeret. Ifølge stk. 3 kan erhvervsministeren fastsætte nærmere
regler for konti i EU-registeret, som administreres af ministeren, herunder om adgang til at oprette konti,
dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministerens adgang til at blokere og
lukke konti. Ifølge stk. 4 kan erhvervsministeren fastsætte regler om betaling af gebyr for at have en
konto i EU-registeret, som administreres af ministeren. Ifølge stk. 5 har skatteministeren adgang til en-
hver oplysning, herunder i elektronisk form, om konti i EU-registeret, der administreres af erhvervsmi-
nisteren, og som er nødvendig for varetagelsen af skatteministerens opgaver.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse i sproglig forkortet form og med ændret indhold, idet frist-
dagen i hidtidige stk. 2 foreslås ændret fra »28. februar« til »30. juni«, hvilket implementer en ændring i
kvotedirektivets artikel 11, stk. 2. De regelfastsættende bemyndigelser til erhvervsministeren i nugæl-
dende § 21, stk. 3 og 4, er udeladt, da sådanne bemyndigelser foreslås samlet i lovforslagets kapitel 11
af hensyn til lovens overskuelighed.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Foreslåede
stk. 1
pålægger erhvervsministeren at administrere de danske kvotekonti i EU-registret, her-
under med henblik på tildeling, returnering og annullering af kvoter. Hvilke administrative opgaver regi-
steradministrationen indebærer, samt hvem der har ret til at have kvotekonti samt på hvilke betingelser
m.v., bestemmes som hidtil af kvoteordningens regler, herunder direkte gældende EU-ret, med EU’s
kvoteregisterforordning 2019/1122/EU som det mest centrale regelsæt.
De tre anførte eksempler »tildeling, returnering og annullering« udgør ikke en udtømmende opregning
af dispositioner, der kan udløse kontoadministrative tiltag, hvilket er markeret gennem ordet »herun-
der«.
Foreslåede
stk. 2
fastslår, at tildeling af gratis kvoter gennemføres ved, at erhvervsministeren senest den
30. juni i hvert år indsætter kvoterne på de berettigedes konti i EU-registeret. Denne fristdag følger ud-
trykkeligt af kvotedirektivets artikel 11, stk. 2, og foreslås medtaget af hensyn til retsklarheden, sva-
rende til en hidtidig bestemmelse i kvotelovens gældende § 21, stk. 2, 2. pkt.
Fristdagen er ved ændringsdirektiv 2023/959/EU ændret fra den hidtil gældende frist pr. 28. februar,
hvilket har baggrund i administrative merbelastninger, der er opstået som følge af det tidligere æn-
dringsdirektiv 2018/410/EU, hvorefter hidtil gældende frister har vist sig at være for knappe. Der kan
henvises til præmis 66 i ændringsdirektiv 2023/959/EU for en uddybning af fristændringen.
Formuleringen »administreres ved« er ny og tager højde for, at selve tildelingsbeslutningen henhører
under klima-, energi- og forsyningsministeren, mens den kontoadministrative udførelse henhører under
erhvervsministerens opgaver. Den ændrede formulering præciserer alene gældende retstilstand og inde-
bærer ingen indholdsmæssig ændring.
Foreslåede
stk. 3
sikrer, at skatteministeren har adgang til enhver oplysning om konti i EU-registeret,
der administreres af erhvervsministeren, og som er nødvendig for varetagelsen af skatteministerens op-
gaver. Dette skønnes at være nødvendigt for at sikre en effektiv ligningsmæssig kontrol.
Den foreslåede bestemmelse viderefører kvotelovens nugældende § 21, stk. 5, med samme indhold, idet
den hidtidige tilføjelse »herunder i elektronisk form« dog er udeladt som undværlig. Dette beror på, at
elektronisk dataudveksling mellem statslige myndigheder i dag anses som standard for informationsud-
veksling. Det kræver følgelig ikke længere fremhævning i lovtekster, at informationsudveksling kan fo-
regå i elektronisk form.
For så vidt angår konti i EU-registeret, der ikke administreres af erhvervsministeren, vil disse henhøre
under kontoadministrationen i et andet medlemsland eller EØS-land m.v. Skatteministerens eventuelle
adgang til disse oplysninger må bedømmes ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler for videregi-
velse af oplysninger mellem statslige myndigheder.
Til § 13
Nugældende kvotelovs § 22 regulerer administrationen af det danske elektroniske register over Kyoto-
klimakreditter, også kaldet »Kyotoregistret«. Ifølge bestemmelsens stk. 1 administrerer erhvervsministe-
ren Kyotoregisteret, som indeholder oplysninger om kreditter m.v. udstedt i henhold til FN’s klimakon-
vention og Kyotoprotokollen. Ifølge stk. 2 kan erhvervsministeren fastsætte regler for konti i Kyotoregi-
steret, herunder om adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af
registeret og ministerens adgang til at blokere og lukke konti. Ifølge stk. 3 kan erhvervsministeren fast-
sætte regler om betaling af gebyr for at have en konto i Kyotoregisteret. Ifølge stk. 4 kan klima-, energi-
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0066.png
og forsyningsministeren fastsætte regler om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti i Kyotoregiste-
ret. Ifølge stk. 5 har skatteministeren adgang til enhver oplysning, herunder i elektronisk form, om konti
i Kyotoregisteret, som er nødvendig for varetagelsen af skatteministerens opgaver.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse i sproglig justeret og forkortet form, men med samme ind-
hold. De hidtidige regelfastsættende bemyndigelser til erhvervsministeren i § 21, stk. 2 og 3, og til
klima-, energi- og forsyningsministeren i stk. 4, foreslås derimod udeladt, da sådanne bemyndigelser
foreslås samlet i lovforslagets kapitel 11 af hensyn til lovens overskuelighed.
Foreslåede
stk. 1
pålægger erhvervsministeren at administrere det elektroniske Kyotoregister, som inde-
holder oplysninger om klimakreditter m.v. udstedt i henhold til FN’s klimakonvention og Kyotoproto-
kollen.
De relevante registeradministrative opgaver bestemmes som hidtil af kvoteordningens regler, herunder
direkte gældende EU-ret, med EU’s registerbestemmelser for Kyotoregistret i forordning 389/2013/EU
som den mest centrale retskilde. Denne forordning, som blev ophævet med virkning fra 1. januar 2021,
finder indtil den 1. januar 2026 fortsat anvendelse for alle de operationer, der er nødvendige i forbin-
delse med kvotehandelsperioden fra 2013 til 2020, Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode og en
såkaldt overholdelsesperiode fra 2013-2020, jf. artikel 88 i EU’s kvoteregisterforordning
2019/1122/EU.
Foreslåede
stk. 2
sikrer, at skatteministeren har adgang til enhver oplysning om konti i Kyotoregisteret,
som er nødvendig for varetagelsen af skatteministerens opgaver. Dette skønnes at være nødvendig for at
sikre en effektiv ligningsmæssig kontrol. Bestemmelsen viderefører kvotelovens nugældende § 22, stk.
5, med samme indhold, idet den hidtidige tilføjelse »herunder i elektronisk form« dog er udeladt som
undværlig. Dette beror på, at elektronisk dataudveksling mellem statslige myndigheder i dag anses som
standard for informationsudveksling. Det kræver følgelig ikke længere fremhævning i lovtekster, at in-
formationsudveksling kan foregå i elektronisk form.
Til § 14
Nugældende kvotelovs § 29, stk. 1, fastslår, at klima-,
energi- og forsyningsministeren fører
tilsyn med,
om driftslederne, luftfartsoperatørerne og andre, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med
kvoter for drivhusgasemissioner, overholder loven, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsakter om
forhold omfattet af loven samt vilkår og afgørelser truffet i medfør heraf.
Denne bestemmelse foreslås videreført i sproglig forkortet form og som en selvstændig paragraf, der
udelukkende angår klima-, energi- og forsyningsministerens tilsynsforpligtelse.
Foreslåede
§ 14
pålægger klima-, energi- og forsyningsministeren at føre tilsyn med overholdelsen af
kvoteordningens regler samt afgørelser truffet i medfør heraf. Indholdet af denne tilsynsforpligtelse føl-
ger de almindelige offentligretlige regler og indebærer f.eks., at ministeren løbende holder sig orienteret
om, hvordan loven efterleves samt overvejer passende tiltag, hvis efterlevelsen måtte vise sig mangel-
fuld.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Formuleringen »tilsyn med overholdelsen af kvoteordningens regler samt afgørelser« er valgt for at
markere, at klima-, energi- og forsyningsministerens tilsynspligt i udgangspunktet omfatter hele lov-
forslagets anvendelsesområde, jf. forslagets § 1, og kvoteordningen som helhed, jf. § 3, nr. 2, og ikke
alene operatører, jf. § 3, nr. 4. Dermed skal det blive kendeligt, at også f.eks. verifikatorers opgavevare-
tagelse kan henhøre til de emner, ministeren forventes at holde sig orienteret om, for så vidt emnet har
betydning for kvoteordningens funktion og efterlevelse.
Formuleringen »afgørelser
truffet i medfør heraf«
angår som udgangspunkt samtlige myndighedsafgø-
relser truffet på kvoteordningens område, herunder efterlevelse af EU-myndigheders afgørelser, med-
mindre tilsynspligten udtrykkeligt henhører under en andens ministers ressortområde.
Formuleringen »jf. dog § 15« tager forbehold for de tilsynsopgaver inden for kvoteordningens område,
der henhører under erhvervsministeren, og som følgelig falder uden for klima-, energi- og forsyningsmi-
nisterens tilsynspligt.
Til § 15
Nugældende kvotelovs § 29, stk. 2, bestemmer, at erhvervsministeren i forhold til EU-registeret og Kyo-
toregisteret fører tilsyn med overholdelse af loven, regler udstedt i medfør af loven og EU-retsakter om
forhold omfattet af loven samt afgørelser truffet i medfør heraf.
Denne bestemmelse foreslås videreført i sproglig forkortet form og som en selvstændig paragraf, der
udelukkende angår erhvervsministerens tilsynsforpligtelse.
Foreslåede
§ 15
pålægger erhvervsministeren i forhold til EU-registeret og Kyotoregisteret at føre tilsyn
med overholdelsen af kvoteordningens regler samt afgørelser truffet i medfør heraf.
Indholdet af denne
tilsynsforpligtelse følger de almindelige offentligretlige regler og indebærer f.eks., at ministeren løbende
holder sig orienteret om, hvordan loven efterleves samt overvejer passende tiltag, hvis efterlevelsen
måtte vise sig mangelfuld. Tilsynsforpligtelsen er begrænset til
EU-registeret, jf. forslagets § 12, og Ky-
otoregisteret, jf. forslagets § 13, samt de bestemmelser inden for kvoteordningen, der knytter sig hertil,
herunder de administrative bestemmelser, som erhvervsministeren fastsætter i medfør af kapitel 11.
Formuleringen »afgørelser
truffet i medfør heraf«
angår samtlige myndighedsafgørelser truffet på kvote-
ordningens område i forhold til
EU-registeret og Kyotoregisteret,
herunder f.eks. kontohaveres efterle-
velse af EU-myndigheders afgørelser. Formuleringen berører ikke tilsynsopgaver, der ifølge kvoteord-
ningen eller øvrige retsregler henhører under andre ministerier, eksempelvis de tilsynsopgaver, som Fi-
nanstilsynet i medfør af den finansielle lovgivning har til opgave at varetage i forhold til kvotemarkedet.
Uden for de områder, der er undergivet erhvervsministerens tilsynspligt, vil det i fravær af andre be-
stemmelser være klima-, energi- og forsyningsministeren, der fører tilsyn med kvoteordningens overhol-
delse, jf. § 14.
Til § 16
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Nugældende kvotelovs § 29, stk. 3 og 5, regulerer klima-, energi- og forsyningsministerens samt er-
hvervsministerens generelle adgang til at indhente oplysninger hos henholdsvis operatører m.fl. (stk. 3)
og andre myndigheder (stk. 5). I denne forbindelse bestemmer stk. 3, at operatører efter anmodning fra
klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren skal afgive enhver oplysning, som ved-
kommende minister efter en rimelig vurdering finder nødvendig til varetagelse af vedkommendes opga-
ver efter denne lov, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen af deres tilsyn. Stk. 5 bestemmer, at
klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren har adgang til enhver oplysning hos den
statslige told- og skatteforvaltning, herunder i elektronisk form, som er nødvendig for varetagelsen af
disse ministres opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere ved administrationen af
denne lov indhente miljøoplysninger fra miljøministeren, herunder i elektronisk form.
Det foreslås at videreføre hidtidige kvotelovs § 29, stk. 3 og 5, i en sproglig justeret og forkortet form,
men med tilsvarende indhold.
Foreslåede
§ 16
har til formål at regulere oplysningspligten for operatører og andre aktører omfattet af
kvoteordningen, samt klima-, energi- og forsyningsministrens og erhvervsministerens adgang til told-
og skatteoplysninger.
Foreslåede
stk. 1
bestemmer, at operatører eller andre, der ejer eller driver aktiver eller i øvrigt udfører
aktiviteter omfattet af kvoteordningen, efter anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren eller
erhvervsministeren skal afgive enhver oplysning, som vedkommende minister efter en rimelig vurdering
finder nødvendig til varetagelse af ministerens opgaver efter denne lov, herunder opgaver i forbindelse
med udøvelsen af ministerens tilsyn efter forslagets §§ 14 eller 15.
Oplysningspligten er ifølge forslaget pålagt den, der »udfører aktiviteter omfattet af kvoteordningen«,
hvilket normalt vil sige operatører, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 4,
hvorfor
»operatører«
udtrykkeligt er frem-
hævet i bestemmelsens teksten.
Formuleringen »samt andre, der ejer eller driver aktiver eller udfører aktiviteter omfattet af kvoteordnin-
gen« tager højde for, at det i forbindelse med kvoteordningens administration kan være nødvendigt
f.eks. at rette henvendelse til et skibs ejer, herunder i situationer, hvor denne ikke er at anse som en sø-
fartsoperatør (et »rederi«) i kvoteordningens forstand. Ejerskab
af et aktiv kan også udløse oplysnings-
pligter i forbindelse med hæftelsesreglen i lovforslagets § 11, stk. 5, m.v. Endvidere kan en kontohaver i
EU-registret eller Kyotoregistret anses som
»ejer«
af kontoen, uanset om vedkommende har status af
operatør m.v., navnlig hvis kontohaver har indeståender på kontoen og dermed er ejer af aktiver, der er
reguleret under kvoteordningen. Samtlige kontohavere er desuden omfattet af formuleringen om
»andre,
der […] i øvrigt udfører aktiviteter omfattet af kvoteordningen«.
I det omfang, at en verifikator er antaget af en operatør og agerer på dennes vegne, vil myndigheders
krav om oplysninger dog som udgangspunkt være at rette mod operatøren, medmindre der udtrykkeligt
er fastsat andet i gældende ret. Verifikatorer, der optræder med fuldmagt fra en operatør, kan efter om-
stændighederne anmodes om at give oplysninger på operatørens vegne, i hvilket
Udtrykket »aktiviteter« skal forstås i overensstemmelse med kvotedirektivets bilag I om drivhusgasud-
ledende aktiviteter. Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder derfor bl.a. indhentning af op-
lysninger hos verifikatorer, da disse ikke udfører »ejer eller driver aktiver eller aktiviteter under kvote-
ordningen« i denne bestemmelses forstand, men alene leverer en serviceydelse til den pågældende ope-
ratør m.v. Derfor kræver indhentning af oplysninger hos verifikatorer konkret hjemmel andetsteds i kvo-
teordningen, f.eks. i en EU-retsakt eller en administrativ forskrift udstedt af ministeren. Dertil kommer
situationer, hvor en verifikator ud fra fuldmagtsreglerne kan optræde på vegne af en operatør m.v. og i
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
denne forbindelse besvarer spørgsmål på dennes vegne. En manglende opfyldelse af oplysningspligten
skal i sådanne situationer tilregnes operatøren.
Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder endvidere situationer, hvor den, der ligger inde med
oplysningen, ikke aktuelt ejer eller driver aktiver eller i øvrigt udfører aktiviteter omfattet af kvoteord-
ningen, men f.eks. blot agter at gøre dette i fremtiden. I sådanne situationer kan oplysningspligten dog
følge af andre bestemmelser, så som forslagets § 2, stk. 2, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsmini-
steren kan indhente bestemte oplysninger om forhold, der skønnes relevante for at kunne træffe afgø-
relse om, hvorvidt et aktiv eller en aktivitet er omfattet af loven.
Oplysningspligten angår »enhver oplysning, som vedkommende minister efter en rimelig vurdering fin-
der nødvendig til varetagelse af ministerens opgaver efter denne lov«,
hvilket
indrømmer klima-, energi-
og forsyningsministeren samt erhvervsministeren en bred skønsmargen i forhold til, hvilke oplysninger,
der kan indhentes. Behovet herfor følger af lovforslagets karakter af en rammelov, der bl.a. skal mulig-
gøre administrationen af et stort antal nugældende og fremtidige EU-retsakter på kvoteområdet. Den,
over for hvem oplysningspligten gøres gældende med hjemmel i den foreslående bestemmelse, har som
følge af den forvaltningsretlige begrundelsespligt krav på at få oplyst formålet med oplysningens ind-
hentning. Er den oplysningspligtige uenig i ministerens indhentning, kan der indgives klage herover ef-
ter regler i forslagets § 23, stk. 1.
Ofte vil oplysningspligter, der er omfattet af foreslåede stk. 1, være nærmere specificeret i kvoteordnin-
gens øvrige regler, herunder EU-retsakter og administrative bestemmelser fastsat af ministeren i medfør
af forslagets § 21. Derfor kan foreslåede stk. 1 karakteriseres som en opsamlingsbestemmelse, der har til
formål at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren kan indhente for-
nødne oplysninger også i situationer, hvor mere konkrete hjemler mangler eller forekommer usikre.
Foreslåede
stk. 2
giver klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren adgang til en-
hver oplysning hos den statslige told- og skatteforvaltning som er nødvendig for varetagelsen af disse
ministres opgaver. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere ved administrationen af
denne lov indhente miljøoplysninger fra miljøministeren.
Til forskel fra hidtidige § 29, stk. 5, fremhæves det ikke længere, at ministeren også har adgang til op-
lysninger »i elektronisk form«. Dette beror på, at elektronisk dataudveksling mellem statslige myndig-
heder i dag anses som standard for informationsudveksling og derfor som regel ikke længere behøver
fremhævning i lovtekster.
Udtrykket
»miljøoplysninger«
skal forstås bredt som enhver miljørelateret oplysning, som klima-,
energi- og forsyningsministeren finder nødvendig til varetagelse af sine opgaver under kvoteordningen.
Ved bedømmelsen af, om en oplysning har karakter af
»miljøoplysning«,
kan der tages udgangspunkt i
begrebets definition i § 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. au-
gust 2017.
Udtrykket skal endvidere fortolkes i overensstemmelse med kvotedirektivets artikel 8, ifølge hvilken
medlemsstaterne bl.a. skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene og proceduren
for udstedelse af en udledningstilladelse ifølge kvoteordningen, er samordnede med vilkårene og proce-
duren for udstedelse af en miljøgodkendelse efter industriemissionsdirektiv 2010/75/EU. Dette indebæ-
rer i praksis en pligt til at udveksle relevante oplysninger mellem de myndigheder, der varetager opga-
ver inden for disse områder, og som i Danmark er henlagt under henholdsvis klima-, energi- og forsy-
ningsministerens og miljøministerens ansvar. Relevante oplysninger af denne art vil følgelig altid være
at anse som
»miljøoplysninger«
i lovforslagets forstand.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Til § 17
Nugældende kvotelovs § 34 indeholder en bestemmelse om klima-, energi- og forsyningsministerens
pligt til at sikre, at alle beslutninger og rapporter vedrørende mængden og tildelingen af kvoter, og ved-
rørende overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasudledninger offentliggøres straks. Op-
lysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder,
undtagen i medfør af gældende lovgivning.
Herudover indeholder den nugældende § 28, stk. 2, en bestemmelse om, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren offentliggør afgørelser om pålæg af afgift for overskridelse af kvotereturneringsfristen i
§ 27.
Det foreslås, at samle ovenfor nævnte bestemmelser i en fælles bestemmelse om offentliggørelsesplig-
ter.
Foreslåede
§ 17, stk. 1,
bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal sikre, at alle beslut-
ninger og rapporter vedrørende mængden og tildelingen af kvoter og vedrørende overvågning, rapporte-
ring og verifikation af drivhusgasudledning offentliggøres straks. Oplysninger, der er omfattet af tavs-
hedspligt, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder undtagen i medfør af gældende lov-
givning.
Den foreslåede bestemmelse, som viderefører nugældende kvotelovs § 34, 1. pkt., uden ændringer, har
til formål at implementere den næsten enslydende bestemmelse i kvotedirektivets artikel 15a.
Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder kvotedirektivets hensigt om
at sikre transparens over for offentligheden forbindelse med kvoteordningens administration. Offentlig-
gørelser efter § 17, stk. 1, kan f.eks. foretages på Energistyrelsens hjemmeside.
Foreslåede
§ 17, stk. 2,
bestemmer, at klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør navnene på
driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører, der ikke overholder kravet i § 10, stk. 1, om retur-
nering af tilstrækkelige kvoter.
Den foreslåede bestemmelse der viderefører nuværende kvotelovs § 28, stk. 2, i ændret form, har til for-
mål at implementere kvotedirektivets artikel 16, stk. 2. Den ændrede affattelse af bestemmelsen har til
formål at sikre en tættere overensstemmelse med kvotedirektivets tekst.
Klima-, energi- og forsyningsministeren er efter den foreslåede affattelse af bestemmelsen kun pligtig til
at offentliggøre navnene på driftsledere, luftfartsoperatører og søfartsoperatører, der ikke overholder
kravet i § 10, stk. 1 om returnering af tilstrækkelige kvoter. Ministeren vil imidlertid have mulighed for
at fastsætte bestemmelser om yderligere offentliggørelse i medfør af lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 5. Det
er således hensigten at videreføre den offentliggørelse af afgørelser om pålæg af afgift for overskridelse
af kvotereturneringsfristen, der hidtil har været pålagt ministeren i henhold til gældende § 28, stk. 2.
Offentliggørelser efter foreslåede § 17, stk. 2, kan f.eks. foretages på Energistyrelsens hjemmeside.
Til § 18
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Nugældende kvotelov indeholder i § 29, stk. 4, en bestemmelse, hvorefter klima-, energi- og forsynings-
ministeren og erhvervsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, regler udstedt i henhold
til loven, EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller afgørelser truffet i medfør heraf, skal bringes i
overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.
Det foreslås, at videreføre denne bestemmelse som en selvstændig paragraf med samme indhold, men i
sproglig justeret form.
Foreslåede §
18
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren til at ud-
stede påbud om, at forhold, der strider mod kvoteordningen eller mod afgørelser truffet i medfør heraf,
skal bringes i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angivet frist.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at sikre begge ministre en generel adgang til at udstede
påbud om lovliggørelse af forholdene inden for den pågældende ministers ansvarsområder på kvoteord-
ningens område. Et påbud er en forvaltningsretlig afgørelse, der indebærer handlepligter for adressaten.
Et påbud kan indeholde frist for efterlevelse, f.eks. om hvornår en handlepligt senest skal være opfyldt.
Hvor der ikke måtte være fastsat administrative regler om efterlevelsesfristens længde, fastsættes denne
skønsmæssigt af den pågældende minister. Fastsættelsen sker så vidt muligt under passende hensynta-
gen til adressatens praktiske muligheder for at efterkomme påbuddet, samt under antagelse af, at de her-
til fornødne foranstaltninger iværksættes af adressaten omgående efter påbuddets modtagelse.
Formuleringen »kan udstede påbud om« foreslås at træde i stedet for den hidtidige formulering »kan på-
byde«. Ændringen har til hensigt at markere sprogligt, at bemyndigelsen angår afgørelsestypen »på-
bud«. Der er tale om en sproglig præcisering uden indholdsmæssig betydning.
Muligheden for at udstede påbud kan være nærmere specificeret i kvoteordningens øvrige regler, herun-
der direkte gældende EU-retsakter og administrative bestemmelser fastsat af ministeren i medfør af for-
slagets § 21. For så vidt kan § 18 karakteriseres som en opsamlingsbestemmelse, der kan sikre, at klima-
, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren kan udstede påbud også i situationer, hvor
mere konkrete hjemler mangler eller forekommer usikre.
Den foreslåede bestemmelse specificerer som hidtil ikke, hvem et påbud kan rettes imod, således at et
påbud kan bringes i anvendelse for alle, der over for den pågældende minister har pligt til at overholde
regler eller afgørelsesvilkår under kvoteordningen. Ud over operatører og ejere af aktiver henhørende
under kvoteordningen, kan påbud eksempelvis også udstedes over for kontohavere i EU-registret eller
Kyotoregistret.
Hvis en adressat ikke efterkommer et påbud efter den foreslåede bestemmelse, kan dette resultere i ret-
lige konsekvenser, herunder bødestraf ifølge forslagets § 25, stk. 1, nr. 4. eller bøderegler fastsat i med-
før af forslagets § 25, stk. 4. Operatører, der groft eller gentagne gange tilsidesætter et udstedt påbud,
risikerer desuden tilbagekaldelse eller bortfald af deres udledningstilladelse, jf. den foreslåede § 6, stk. 1
og 3. Luftfartoperatører, der ikke efterkommer et påbud, kan efter omstændighederne risikere, at EU-
Kommissionen nedlægger et driftsforbud, jf. forslagets § 7, stk. 1, ligesom søfartsoperatører kan risike-
rer tilbageholdelse eller bortvisning af skibe i overensstemmelse med forslagets § 7, stk. 2.
Det følger af kravene om god forvaltningsskik, at en myndighed ved udstedelsen af et påbud bør gøre
opmærksom på, hvilke retlige konsekvenser en manglende overholdelse af påbuddet kan medføre. Hvis
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
det oprindelige påbud ikke indeholdt oplysning herom, kan der udstedes et fornyet påbud, der indehol-
der denne oplysning. Det nye påbud kan sætter en ny, og efter omstændighederne eventuelt kortere, frist
for påbuddets opfyldelse.
Til § 19
Nugældende kvotelov indeholder i §§ 35 og 36 bestemmelser om digital kommunikation samt om auto-
matiseret (»maskinel«) sagsbehandling. Bestemmelsernes hidtidige § 35, stk. 1, 2, 4 og 5, samt § 36, stk.
1, 2, 4 og 5, er udformet som bemyndigelser til henholdsvis klima-, energi- og forsyningsministerens og
erhvervsministeren til at fastsætte regler om kommunikation, digitale formater og maskinel sagsbehand-
ling m.v. Nugældende § 35, stk. 3, hhv. § 36, stk. 3, indeholder enslydende bestemmelser om, at en digi-
tal meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Det foreslås, at videreføre disse bestemmelser i en stærkt forenklet og tidssvarende form. De hidtidige
bemyndigelser til regeludstedelse i § 35, stk. 1, 2, 4 og 5, samt § 36, stk. 1, 2, 4, 5, foreslås i denne for-
bindelse udeladt, da sådanne bemyndigelser i stedet foreslås samlet i kapitel 11 af hensyn til lovens
overskuelighed.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.7.
Foreslåede
§ 19
regulerer anvendelsen af digital kommunikation og automatiseret sagsbehandling inden
for kvoteordningen. Bestemmelse har det overordnede formål, at sikre grundlaget for en hurtig og om-
kostningseffektiv sagsbehandling ved hjælp af digital kommunikation mellem virksomhed og myndig-
hed samt gennem mulighed for automatiseret sagsbehandling.
Foreslåede
stk. 1
fastslår, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder, der varetager opgaver
ifølge kvoteordningen, skal foregå digitalt og under anvendelse af de it-systemer, digitale formater og
identifikationsløsninger, som den administrerende myndighed anviser. Bestemmelsen lovfæster den hid-
tidige praksis, hvorefter de administrerende myndigheder på kvoteområdet, hvilket vil sige Energistyrel-
sen og Erhvervsstyrelsen, stiller it-selvbetjeningsløsninger til rådighed. En eventuel pligt til at anvende
disse systemer i virksomheders kommunikation med myndighederne kunne hidtil følge af regler fastsat
med hjemmel i nugældende § 35, stk. 1 og 2, og § 36, stk. 1 og 2.
Formuleringen om, at skriftlig kommunikation »skal foregå digital« indebærer, at myndigheden som ud-
gangspunkt kan se bort fra oplysninger, der modtages via fysisk post. Oplysninger, der modtages
mundtligt, kan kræves meddelt digitalt, uanset om de måtte være omfattet af en notatpligt i medfør af
offentlighedslovens § 13, stk. 1.
Som »digital« kommunikationskanal anses f.eks. e-mail, digital post og selvbetjeningsløsninger, der
stilles til rådighed via internettet. Relevante digitale kommunikationskanaler kan også stilles til rådighed
af tredjemand, f.eks. EU-Kommissionen.
Begrebet »it-systemer« omfatter f.eks. kvoteordningens selvbetjeningsløsninger som dem, der aktuelt
udbydes gennem virk.dk. Herudover skal begrebet forstås bredt som alle it-baserede former for kommu-
nikation eller databehandling, der kan komme i betragtning i forholdet mellem virksomhed og myndig-
hed. Virksomheder har i denne forbindelse krav på, at der tages passende hensyn til datasikkerheden,
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
således at der f.eks. ikke gyldigt kan stilles krav om, at drifts- eller forretningsforhold, der kræver hem-
meligholdelse på grund af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden, oversendes pr. almindelig
e-mail.
De it-systemer, der anvises af myndigheden, vil som udgangspunkt blive stillet til rådighed gratis af det
offentlige, idet myndighedens it-omkostninger dog indgår i beregningen af et gebyr, jf. forslagets § 21,
stk. 1, nr. 4.
Begrebet »digitale formater« skal markere, at der kan stilles krav om, at data stilles til rådighed for myn-
digheden i en standardiseret form. Det kan eksempelvis kræves, at data, dokumenter, m.v. skal oversen-
des eller uploades i gængse dataformater for tekst, tal/regneark eller billeder m.v., også selv om dette i
princippet kan påføre virksomheden en mindre udgift til anskaffelse af gængs programmel.
Begrebet »identifikationsløsninger« skal forstås som digitale løsninger, der tillader sikker identifikation
af en afsender eller systemanvender, eksempelvis MitID.
Formuleringen »som myndigheden anviser« indebærer, at den administrerede myndighed som hidtil kan
forpligte borgeren til anvende en udpeget bestemt kommunikations- eller databehandlingsløsning, f.eks.
til at opfylde indberetningspligter eller foretage kontotransaktioner m.v. Anvisning kan ske gennem ad-
ministrativt fastsatte regler, jf. forslagets § 21, stk. 1, nr. 2, men er ikke begrænset hertil, således at også
en hjemmesideinformation eller en konkret opfordring kan være en bindende »anvisning« for adressa-
ten. Skulle en virksomhed undlade at anvende et anvist it-system m.v., kan dette efter omstændighe-
derne føre til, at en indberetning, oplysning eller anden kommunikation anses for ikke at være kommet
frem til myndigheden.
Formuleringen »skriftlig kommunikation til og fra myndigheder, der varetager opgaver ifølge kvoteord-
ningen« indebærer, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på f.eks. besvarelse af aktindsigtsbegærin-
ger eller andre opgaver, der varetages i henhold til forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplys-
ningsloven eller anden almindelig forvaltningsret. Derimod angår bestemmelsen al kommunikation med
myndigheder, der løser virksomhedsvendte opgaver under kvoteordningen. I det omfang, at sådanne
virksomhedsvendte opgaver varetages af EU-institutioner m.v., vil digitale kommunikationsformer som
regel være anvist gennem direkte gældende EU-retsakter.
Foreslåede
stk. 2
fastslår, at myndigheders afgørelser om forhold omfattet af kvoteordningen kan udste-
des ved hjælp af automatiseret sagsbehandling.
Formuleringen »myndigheders afgørelser« henviser til det forvaltningsretlige afgørelsesbegreb som be-
stemmelsens anvendelsesområde. Automatisering af øvrige administrative beslutningsprocesser vil som
regel ligeledes være tilladt, hvilket følger af fortolkningsprincippet om »det mindre i det mere« (argu-
mentum a fortiori). Således kan myndighedsbeslutninger, der ikke henleder mod en forvaltningsafgø-
relse, næppe tillægges mere indgribende konsekvenser for adressaten end retligt bindende afgørelser.
Formuleringen »automatiseret sagsbehandling« omfatter alle situationer, hvor en forvaltningsretlig afgø-
relse eller anden væsentlig beslutning bliver udformet og fremsendt, uden at indholdet er blevet kontrol-
leret af en medarbejder. Et vigtigt anvendelsesområde for automatiseret sagsbehandling er indtil videre
selvbetjeningsløsninger, der ikke kræver skønsudøvelse fra myndighedens side og følgelig kan resultere
i meget hurtig sagsbehandling, såsom en godkendelse, der kan udstedes automatisk og i umiddelbar for-
længelse af, at en ansøgning indgives elektronisk (såkaldte »straksafgørelser«).
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Automatiseret sagsbehandling kan fremover også forekomme i situationer, der kræver skønsudøvelse,
såfremt skønsbaserede afgørelser fremover kan træffes automatiseret gennem anvendelse af et avanceret
ekspertsystem eller andre former for såkaldt »kunstig intelligens«.
Borgerens retsstilling berøres i udgangspunktet ikke af, hvorvidt en afgørelse eller beslutning er truffet
automatisk eller ej, således at myndigheden f.eks. hæfter for mangelfulde afgørelser på samme vis. Dog
kan forvaltningsretlige regler eller generelle retssikkerhedsmæssige hensyn i nogle sammenhænge tale
for, at der fastsættes særlige procedurekrav til automatiserede afgørelser, eksempelvis at borgeren skal
gøres udtrykkeligt opmærksom på, at automatiseret skønsudøvelse er indgået i afgørelsesgrundlaget.
Derved kan denne oplysning f.eks. indgå i borgerens overvejelse om, hvorvidt der bør indgives en klage
over afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren tillægges derfor
ifølge forslagets § 21, stk. 1, nr. 2, mulighed for at fastsætte nærmere regler om bl.a. automatiseret sags-
behandling.
Til § 20
Nugældende kvotelov indeholder i § 33 bestemmelser om, at klima-, energi- og forsyningsministeren,
henholdsvis erhvervsministeren, kan bemyndige en institution oprettet under ministeriet eller en anden
offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der tilkommer ministeren i henhold til kvoteordningen. Det
fremgår i denne forbindelse udtrykkeligt, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger en kompe-
tent myndighed i henhold til kvotedirektivet, og at erhvervsministeren udpeger en kompetent myndig-
hed vedrørende administration af konti i det danske Kyotoregister og danske konti i EU-registeret.
Foreslåede
§ 20
viderefører disse bestemmelser med samme indhold, men i sproglig forkortet form.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.8.
Foreslåede
stk. 1
giver klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til at bemyndige en institution
oprettet under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er
tillagt klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren udpeger i denne forbindelse en kompetent
myndighed i henhold til kvotedirektivet.
Udtrykket »kompetent myndighed« skal med forbehold for
stk. 2
forstås i overensstemmelse med kvote-
direktivets artikel 18, hvorefter medlemsstaterne bl.a. skal udpege en eller flere kompetente myndighe-
der til direktivets gennemførelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har udnyttet den tilsvarende adgang i nugældende kvotelov ved
bekendtgørelse nr. 1366 af 28. september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, jf. bekendt-
gørelsens § 3, stk. 1, nr. 9. Danmark har meddelt denne beslutning til EU-Kommissionen, som har of-
fentliggjort Energistyrelsens kontaktoplysninger sammen med oplysninger om de andre medlemsstaters
kompetente myndigheder på kvoteområdet.
Foreslåede
stk. 2
giver erhvervsministeren adgang til at bemyndige en institution oprettet under ministe-
riet eller en anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt erhvervsministe-
ren. Erhvervsministeren har udnyttet den tilsvarende adgang i nugældende kvotelov ved bekendtgørelse
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0075.png
nr. 1357 af 17. december 2012 om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO
2
-kvoter til Erhvervssty-
relsen. Ifølge denne bekendtgørelse udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, som efter lov om CO
2
-kvo-
ter er tillagt erhvervsministeren, idet ministeren dog fortsat udøver hjemlen til at delegere beføjelser til
andre offentlige myndigheder.
Medlemsstaterne har pligt til at udpege en national registeradministrator, jf. artikel 7, stk. 1, i gældende
registerforordnings 2019/1122/EU, og Danmark har udpeget Erhvervsstyrelsen som landets nationale
administrator. Dette er meddelt EU-Kommissionen, som har offentliggjort Erhvervsstyrelsens kontakt-
oplysninger sammen med oplysninger om de andre medlemsstaters nationale registeradministratorer på
kvoteordningens område.
Til § 21
Nugældende kvotelov indeholder et større antal bestemmelser, der bemyndiger klima-, energi- og forsy-
ningsministeren samt erhvervsministeren til at udstede administrative regler på kvoteordningens om-
råde. Sådanne regler kan uddybe eller supplere lovens bestemmelser, f.eks. gennem fastsættelse af admi-
nistrative procedurer, herunder ved at implementere EU-retlige bestemmelser på kvoteordningens om-
råde i dansk ret. Bemyndigelsesbestemmelser af denne art er hidtil forekommet spredt over hele loven.
Foreslåede
§ 21
har sammen med § 22 til hensigt, så vidt som muligt at samle sådanne bemyndigelser til
administrativ regelfastsættelse som en del af kapitel 11 om bestemte typer bemyndigelser. Derved opnås
en kortere og mere overskuelig lovtekst, idet overlappende bemyndigelsesbestemmelser nemmere kan
undgås.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.8.
Foreslåede
stk. 1
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren inden for
deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler om de forhold, der er opregnet under bestemmelsens nr.
1 – 5.
Nugældende kvotelovs § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte nærmere regler om afgørelser, som træffes efter kvoteloven, regler udstedt i medfør af loven
eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder i hvilke tilfælde, der skal søges om godken-
delse, tilladelse m.v., og om ændring af disse, såvel som indholdet og formen af ansøgninger om god-
kendelser og tilladelser m.v.
Nugældende kvotelovs § 5, stk. 4, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
vilkår i forbindelse med afgørelse som nævnt i stk. 3, nr. 1, herunder at driftslederen eller enhver anden,
der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, overholder nær-
mere angivne krav, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold.
Det foreslås at videreføre § 5, stk. 3, nr. 1 og 2, og § 5, stk. 4, som én samlet bestemmelse i ny affattelse
samt således, at hjemlen også kan anvendes af erhvervsministeren.
Foreslåede
stk. 1, nr. 1,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
inden for deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler om pligter, frister, formkrav, procedurer og øv-
rige administrative forhold inden for kvoteordningen, herunder om påbud og forbud, om tilbageholdelse
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
og bortvisning af skibe, om i hvilke tilfælde og i hvilken form der skal ansøges om godkendelser eller
tilladelser, samt om afgørelsers vilkår, ændring eller tilbagekaldelse.
Bestemmelsens formål er at give en vidtgående adgang til regulering af administrative forhold i bred
forstand, herunder navnlig også regler, der er bebyrdende for adressaten, idet de indebærer omkostnin-
ger, administrative byrder, indskrænkninger, indgreb eller øvrige ulemper. Bestemmelsen kan anvendes
i kombination med lovforslagets øvrige hjemler til regelfastsættelse, således at den vidtgående adgang
til regulering af administrative forhold gælder for samtlige reguleringer, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren eller erhvervsministeren er bemyndiget til at udstede inden for kvoteordningens om-
råde.
Bestemmelsen er primært tiltænkt anvendelse til implementering, supplering eller præcisering af såvel
kvotelovens bestemmelser som af EU-retsakter, herunder direkte gældende EU-retsakter, hvor en sådan
implementering, supplering eller præcisering måtte anses for nødvendig eller hensigtsmæssig. Det er i
denne forbindelse hensigten at undgå overflødig regulering, således at kvoteområdet i Danmark som
hidtil i videst muligt omfang kan administreres med udgangspunkt i direkte gældende EU-retsakter, så-
som forordninger og kommissionsafgørelser, m.v.
De mest indgribende regler, så som forbud, der indebærer indgreb i næringsretten, eller pligter og på-
bud, der er meget omkostningstunge for adressaten, bør kun reguleres med hjemmel i den foreslåede be-
stemmelse, hvis pligten i det væsentligste allerede følger af lov eller direkte gældende EU-ret, såsom
forordninger eller kommissionsafgørelser, m.v. I hastende tilfælde, hvor udstedelsen af meget indgri-
bende regler ikke kan afvente lovgiveres stillingtagen, kan det i stedet overvejes at anvende hjemlen i
forslagets stk. 2, såfremt forudsætningerne herfor er opfyldte.
Mindre indgribende regler, såsom sædvanlige frister eller oplysningspligter, der kun bebyrder adressa-
ten i begrænset grad, kan fastsættes ud fra rent skønsmæssige overvejelser om hensigtsmæssige arbejds-
gange, m.v.
Foreslåede
stk. 1, nr. 2,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
inden for deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler om digital kommunikation og automatiseret
sagsbehandling.
Om udtrykkene »digital kommunikation« og »automatiseret sagsbehandling« henvises til de specielle
bemærkninger til forslagets § 19, stk. 1 og 2. Gældende ret om digital kommunikation på kvoteområdet
samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser hertil, er beskrevet i afsnit 3.7 i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe en udtrykkelig adgang til regulering af den digitale kommuni-
kation og automatiserede sagsbehandling, der er beskrevet i forslagets § 19, stk. 1 og 2. Forslaget skal
erstatte klima-, energi- og forsyningsministerens reguleringsadgang i nugældende kvotelovs § 35, stk. 1,
2, 4 og 5 samt erhvervsministerens reguleringsadgang i nugældende § 36, stk. 1, 2, 4 og 5, med en væ-
sentligt kortere bestemmelse, uden at der herved er tilsigtet en begrænsning i ministrenes regulerings-
muligheder.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 19, stk. 1 og 2, hvor det bl.a. fremgår, at
myndighederne ifølge forslaget kan anvise anvendelsen af bestemte it-systemer, digitale formater og
identifikationsløsninger, også uden at sådanne krav fremgår af bindende regler. Den foreslåede bestem-
melse giver dog mulighed for at regulere forholdene i administrative regelsæt, hvor dette skønnes nød-
vendigt eller hensigtsmæssigt, f.eks. fordi der måtte vise sig et behov for at udveksle data i usædvanlige
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0077.png
digitale formater, og hvor opfyldelsen af dette krav skønnes at være forbundet med usædvanligt store
byrder for de berørte operatører m.v.
Bestemmelsen er tiltænkt anvendelse til implementering, supplering eller præcisering af såvel kvotelo-
vens materielle bestemmelser som af EU-retsakter, herunder direkte gældende EU-retsakter, hvor en så-
dan implementering, supplering eller præcisering anses for nødvendig eller hensigtsmæssig. Ved be-
stemmelsens anvendelse tilstræbes løsninger, der letter de administrative arbejdsgange for enten myn-
dighed eller virksomhed, og så vidt muligt for begge aktører på samme tid.
Nugældende kvotelovs § 31 bemyndiger i stk. 7 klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervs-
ministeren til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven, regler udstedt i
henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, træffes af vedkommende minister,
herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Samme bestemmelses
stk. 8 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren til at fastsætte regler
om, at afgørelser truffet af en institution under vedkommende minister eller en anden myndighed, som
vedkommende minister har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for mini-
steren.
Det foreslås, at videreføre disse bestemmelser med ændret ordlyd, men samme indhold.
Foreslåede
stk. 1, nr. 3,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
inden for deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der på
kvoteordningens område træffes af ministeren eller på dennes vegne, herunder hvorvidt afgørelser kan
indbringes for Energiklagenævnet, eller hvorvidt afgørelser truffet efter bemyndigelse fra ministeren
skal kunne indbringes for ministeren.
Hensigten med bestemmelsen er, at skabe en let overskuelig adgang til at regulere klageproceduren in-
den for kvoteordningen. Derved kan vedkommende minister fastsætte klageadgange, klagefrister eller
klageprocedurer i det omfang, at dette er foreneligt med lovens øvrige bestemmelser, herunder bestem-
melserne i lovforslagets § 23.
Foreslåede
stk. 1, nr. 4,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
inden for deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler om operatørers og kontohaveres betaling til
dækning af ministerens omkostninger til tilsyn og sagsbehandling, herunder kontogebyrer og gebyrer til
dækning af merarbejde eller andre merudgifter i situationer, hvor en operatør eller kontohaver ikke har
overholdt sine forpligtelser ifølge kvoteordningen eller ifølge afgørelser truffet i henhold til kvoteord-
ningen.
Nugældende kvotelovs § 5, stk. 3, nr. 3, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-
sætte nærmere regler om betaling for ministerens omkostninger ved fastsættelse af drivhusgasudlednin-
gen eller aktivitetsniveauerne, hvis disse ikke er rapporteret i overensstemmelse med denne lov, bestem-
melser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven. Betalingspligten kan
pålægges den rapporteringspligtige og omfatte alle omkostninger ved sagsbehandlingen, herunder even-
tuelt til sagkyndig bistand.
Nugældende kvotelovs § 21, stk. 4, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om betaling af
gebyr for at have en konto i EU-registeret, som administreres af ministeren.
Nugældende kvotelovs § 22, stk. 3, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om betaling af
gebyr for at have en konto i Kyotoregisteret.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0078.png
Nugældende kvotelovs § 30 forpligter i stk. 1 driftsledere og luftfartsoperatører eller enhver anden, der
er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner, til at betale klima-,
energi- og forsyningsministerens udgifter ved ministerens opgaver efter kvoteloven, bestemmelser fast-
sat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, herunder udgifter til sagsbehand-
ling, meddelelse af tilladelser, tildeling af kvoter, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvåg-
ning, verifikation og rapportering, afgørelse om afgiftsbetaling og tilsyn. Samme bestemmelses stk. 2
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om betaling af de udgifter, der
efter stk. 1 skal betales af driftslederen, luftfartsoperatøren eller enhver anden, der er omfattet af EU-
regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissioner. Ifølge samme bestemmelses stk. 3 på-
hviler erhvervsministerens udgifter til tilsyn kontohavere i henholdsvis EU-registeret og Kyotoregiste-
ret. Samme bestemmelses stk. 4 bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om kontohavernes
betaling af udgifter nævnt i stk. 3.
Det foreslås, at samle de anførte nugældende bestemmelser i én samlet bestemmelse med en væsentligt
kortere affattelse, uden at der herved tilsigtes ændringer i operatørers eller kontohaveres betalingspligter
eller i ministrenes reguleringsmuligheder.
Hensigten med bestemmelsen er, at skabe en let overskuelig adgang til at regulere de betalingspligter,
som der pålægges kontohavere og operatører i forbindelse med kvoteordningens offentlige administra-
tion i Danmark.
Selv om bestemmelsen er formuleret som en »kan«-bestemmelse, er det som hidtil forudsat, at mini-
strene udnytter denne bestemmelse til at opnå fuld dækning af de omkostninger, der er forbundet med
myndighedernes administration af kvoteordningen. Dette følger af det såkaldte »forurener-betaler-prin-
cip«, som i Danmark har været gældende på kvoteordningens område siden ordningens start den. 1. ja-
nuar 2005. Uden for betalingspligten falder som hidtil alene opgaver relateret til ministerbetjening i bred
forstand, hvilket ud over regelproduktion, herunder opgavevaretagelse i forbindelse med EU’s regelpro-
duktion, f.eks. også gælder bistand til ministerens besvarelse af borgerhenvendelser eller folketings-
spørgsmål, m.v.
Da de administrative omkostninger ved kvoteordningen kan ændre sig løbende fra år til år, og da om-
kostningerne skal fordeles på et varierende antal betalingspligtige, skal der ske en årlig tilpasning af de
opkrævede gebyrsatser i overensstemmelse med Finansministeriets til enhver til gældende regler og vej-
ledninger. Heraf kan det bl.a. fremgå, hvorvidt det er tilladt at akkumulere et mindre overskud eller un-
derskud i enkelte år, eller hvorvidt gebyrtilpasning evt. kan undlades i enkelte år, fordi tilpasningsbeho-
vet er uvæsentligt.
Det er muligt at fravige »forurener-betaler-princippet« gennem finansloven, f.eks. for at afbøde, at et
akkumuleret eller forventet underskud skal pålægges de betalingspligtige. Således kan finanslovgiveren
ud fra politiske overvejelser vælge at afholde store, usædvanlige engangsudgifter via statskassen, selv
om disse i princippet skulle afholdes af de betalingspligtige deltagere i kvoteordningen. Årsagen til så-
danne engangsudgifter kunne f.eks. være en omfattende it-modernisering eller meromkostninger som
følge af en omfattende retssag.
Udmøntningen af gebyr- og betalingsregler beror på ministrenes skøn inden for de herfor gældende of-
fentligt-retlige rammer, herunder grundlovens § 43, 1. led, hvorefter »ingen skat kan pålægges, foran-
dres eller ophæves uden ved lov«. Alle opkrævninger skal følgelig være »ikke-fiskale«, det vil sige, skal
svare til de omkostninger, der forårsages i forbindelse med områdets administration. Gebyrer og beta-
lingssatser kan dog standardiseres, således at de enkelte operatører kan opkræves gennemsnitlige satser,
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0079.png
uden at der opstår et behov for at undersøge, hvilke præcise omkostninger der måtte være forårsaget i
forhold til hver enkelt betalingspligtig.
Ved tidligere gebyrregulering har dette bl.a. ført til, at de betalingspligtige er blevet kategoriseret efter
størrelse målt i udledt forurening, ud fra den betragtning, at intensive drivhusgasudledere i gennemsnit
forårsager større administrationsomkostninger end operatører, der kun forårsager en beskeden udled-
ning. Samme princip kan fremover også tænkes gennemført på den måde, at der beregnes en gebyrsats
pr. ton udledt CO
2
, evt. kombineret med en mindste og en højeste gebyropkrævning, der tager højde for
de administrationsomkostninger, der sædvanligvis må påregnes som minimum eller maksimum i forhold
til enkelte operatører eller kontohavere.
Ministrenes mulighed for at fastsætte regler om »gebyrer eller anden betaling til dækning af merarbejde
eller andre merudgifter i situationer, hvor en operatør eller kontohaver ikke har overholdt sine forpligtel-
ser ifølge kvoteordningen eller ifølge afgørelser truffet i henhold til kvoteordningen« viderefører og ud-
vider en reguleringsadgang, der hidtil er tilkommet klima-, energi- og forsyningsministeren efter nugæl-
dende kvotelovs § 5, stk. 3, nr. 3. Muligheden for en sådan separat opkrævning for merudgifter som
følge af manglende regelefterlevelse udvides ifølge forslaget til at gælde hele kvoteordningens område,
herunder også inden for erhvervsministerens ansvarsområde. Ministrene få derved mulighed for at fri-
holde de regelkonforme operatører og kontohavere fra meromkostninger forårsaget af ikke-regelkon-
forme aktører, uden at ministrene dog har en pligt til at udnytte denne mulighed.
Formuleringen »gebyrer eller anden betaling« er i denne sammenhæng foreslået for at markere, at den
separate opkrævning af merudgifter kan ske enten pr. gebyrtakst, der dækker en gennemsnitspris for be-
stemte ekstraopgaver, eller pr. faktura, der afregner afholdte merudgifter i konkrete situationer. Fakture-
ringsløsningen kan være at foretrække til dækning af ekstraopgaver, hvor passende gebyrer er svære at
fastsætte grundet stærk varierende omkostninger fra sag til sag, eller hvor der kan opstå behov for at vi-
derefakturere eksterne omkostninger, f.eks. til myndighedens antagelse af en verifikator eller anden sag-
kyndig bistand.
Foreslåede
stk. 1, nr. 5,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
inden for deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler om offentliggørelse af beslutninger, rapporter
og øvrige oplysninger, som ministeren eller en af ministeren bemyndiget institution, bliver bekendt med
i forbindelse med varetagelsen af administrative opgaver på kvoteområdet.
Bestemmelsen er ny og har til formål at give ministrene adgang til at regulere administrativt, hvilke do-
kumenter eller oplysninger der skal offentliggøres inden for deres eget ansvarsområde, samt evt. efter
hvilke procedurer. For klima-, energi- og forsyningsministeren giver bestemmelsen mulighed for at
skabe større retsklarhed for administration af offentliggørelsespligter efter lovforslagets § 17, hvor af-
vejningen mellem offentlighedshensyn og hemmeligholdelsesbehov kan gøre det hensigtsmæssigt med
en generel stillingtagen i form af regelsætning. Begge ministre kan desuden anvende bestemmelsen for
at sikre transparens om oplysninger, der efterspørges af offentligheden, bl.a. med henblik på at undgå, at
borgere skal søge om aktindsigt for at gøre sig bekendt med oplysningerne.
Det er ved forslaget forudsat, at regeludstedelsen vil tage passende hensyn til virksomhedernes behov
for beskyttelse af forretningshemmeligheder m.v., navnlig med henblik på at undgå væsentlige og påvi-
selige økonomiske skadevirkninger for operatører under kvoteordningen. Oplysninger, der i medfør af
miljøoplysningsloven eller offentlighedsloven lovligt ville kunne udleveres til enhver, kan dog altid gø-
res til genstand for offentliggørelse.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Nugældende kvotelovs § 3 bemyndiger i stk. 1 klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter
vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om forhold, der er omfattet af denne lov, vedrørende et
system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen. Klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan herunder fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter. Samme
bestemmelses stk. 2 bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med
henblik på at gennemføre eller anvende EU-retsakter om forhold vedrørende EU-registeret og Kyotore-
gisteret.
Nugældende kvotelovs § 4, stk. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne fysiske og juridiske personer omfattet af de til en-
hver tid gældende EU-retsakter på kvoteområdet.
Det foreslås at videreføre de anførte bestemmelser med ændret ordlyd, men med tilsvarende indhold.
Foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
inden for deres eget ansvarsområde til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige
for at gennemføre, anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner
om kvoteordningen, herunder om forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og enhver anden
form for bebyrdende tiltag.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe en reguleringsadgang, der tillader en mere vidtgående regule-
ring, end hvad der er forudsat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser til regelfastsættelse, dog kun med
henblik på de sjældent forekommende tilfælde, hvor dette må anses for nødvendigt »for at gennemføre,
anvende eller håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner om kvoteordnin-
gen«. Derved skal klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren sættes i stand til på
ethvert tidspunkt at kunne vedtage en nødvendig minimumregulering, der er krævet for at Danmark kan
leve op til sine EU-retlige forpligtelser.
Bestemmelsen er dermed tiltænkt anvendelse i situationer, hvor andre eksisterende hjemler til regelud-
stedelse kan være usikre, men hvor der f.eks. af tidsmæssige årsager ikke synes at være passende mulig-
hed for at tilvejebringe mere sikker lovhjemmel. Forslaget levner i sådanne situationer vedkommende
minister en mulighed for at sikre, at dansk kvotelovgivning er indrettet i overensstemmelse med EU-
retlige krav, også angående bestemmelser, hvor lovgiverens stillingtagen normalt ville blive anset for
hensigtsmæssig.
For erhvervsministerens vedkommende er bestemmelsens anvendelsesområde i lighed med nuværende
kvotelovs § 3, stk. 2, indskrænket til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gen-
nemføre, anvende eller håndhæve EU-retsakter om forhold vedrørende EU-registeret, jf. lovforslagets §
14, og Kyotoregisteret, jf. forslagets § 15.
Da bestemmelsen ikke har til hensigt at påvirke forholdet mellem den lovgivende og den udøvende
magt, kan det efter omstændighederne være på sin plads, at ministeren, forud eller efter bestemmelsens
anvendelse, indhenter Folketingets stillingtagen. Dette kan for eksempel ske ved at forelægge en på-
tænkt anvendelse for det relevante folketingsudvalg til udtalelse, ved at fremsætte beslutningsforslag om
bestemmelsens anvendelse i Folketinget, eller ved at fremsætte et lovforslag angående reguleringen ved
førstkommende lejlighed efter bestemmelsens anvendelse.
Ved bedømmelsen af, hvorvidt en regulering kan karakteriseres som »nødvendig for at gennemføre, an-
vende eller håndhæve EU-retsakter« som omhandlet i bestemmelsen, vil det tilkomme vægt, om og
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
hvordan Folketinget måtte have taget stilling til spørgsmålet. Hvis Folketinget f.eks. gennem et folke-
tingsudvalg eller en folketingsbeslutning har tilkendegivet, at der foreligger en nødvendighed for at gen-
nemføre en bestemt regulering, vil den foreslåede reguleringshjemmels udnyttelse til dette formål som
regel ikke kunne drages i tvivl. Derved kan der bl.a. skabes klarhed over, hvorvidt det kan være »nød-
vendigt« at udstede administrative regler for at undgå overimplementering af EU-ret eller for at nå en
notifikationsfrist til EU-Kommissionen med henblik på at udnytte implementeringsoptioner i kvotedi-
rektivet, m.v.
Formuleringen »pligter, procedurer og øvrige forhold« skal muliggøre regulering af enhver form for re-
gulering af såvel bebyrdende som ikke-bebyrdende eller begunstigende karakter. Begreberne »pligter«
og »procedurer« er således alene anført for at illustrere ved hjælp af eksempler, at bestemmelsen kan
bringes i anvendelse for at udstede bebyrdende retsregler også i et videre omfang, end hvad der er forud-
sat ved lovforslagets øvrige bemyndigelser til regelfastsættelse.
Tilsvarende skal formuleringen »herunder om forbud, påbud, godkendelseskrav, oplysningspligter og
enhver anden form for bebyrdende tiltag« alene forstås som eksempler til illustration af bestemmelsens
mulige anvendelsesområde. Der er således mulighed for andre reguleringstiltag, der efter omstændighe-
derne også kan være begunstigende eller have mere indgribende karakter, end hvad eksemplerne illu-
strerer. Bestemmelsens anvendelsesområde indskrænkes ikke af, at en regulering også kunne udstedes
med hjemmel i lovforslagets øvrige bemyndigelser til regelfastsættelse.
Foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren
i
forbindelse med sin ud-
nyttelsen af reguleringshjemlen i stk. 2, 1. pkt., til at fastsætte regler om, at loven skal gælde for nær-
mere angivne fysiske og juridiske personer omfattet af de til enhver tid gældende EU-retsakter på kvote-
området.
Formuleringen »i denne forbindelse« er foreslået for at tydeliggøre, at kriterierne i stk. 2, 1. pkt., herun-
der nødvendighedskravet, skal være opfyldt.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at ministeren har en sikker reguleringshjemmel i
situationer, hvor den EU-regulering, som skønnes nødvendig at gennemføre, angår en større kreds af
personer eller virksomheder, end hvad der var forudsat af lovgiveren ved lovforslagets vedtagelse. Nu-
gældende kvotelov søger allerede at tage højde for denne situation ved at gøre bestemmelser anvendelig
på »enhver anden, der er omfattet af EU-regler om krav til handel med kvoter for drivhusgasemissio-
ner«, og en tilsvarende formulering foreslås også videreført i lovforslagets definition af »operatør« i § 3,
nr. 4. Forslaget til stk. 2, 1. pkt., giver i sammenligning hermed dog en mere utvetydig reguleringsad-
gang, henset til, at fastlæggelsen af en lovs anvendelsesområde normalt kræver lovgiveres stillingtagen.
I nugældende kvotelov er en tilsvarende reguleringsadgang indeholdt i § 4, stk. 2, hvorefter klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at loven skal gælde for nærmere angivne fysi-
ske og juridiske personer omfattet af de til enhver tid gældende EU-retsakter på kvoteområdet.
Formuleringen »nærmere angivne fysiske og juridiske personer« skal forstås som personkredse, da en
regulering normalt ikke adresserer enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder m.v. Den adresserede per-
sonkreds kan være genstand for såvel begunstigende som bebyrdende regulering.
Bestemmelsen kunne eksempelvis tænkes anvendt i situationer, hvor en fremtidig EU-regulering inddra-
ger andre typer operatører end de driftsledere, luftfartsoperatører, søfartsoperatører og brændstofopera-
tører, der udtrykkeligt er henført under lovforslagets anvendelsesområde, jf. § 3, nr. 4.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Foreslåede
stk. 3
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om de for-
hold, der er opregnet under nr. 1 – 3.
Nugældende kvotelovs § 24 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nær-
mere regler om overvågning af udledningen af kuldioxid (CO
2
) og andre drivhusgasser omfattet af lo-
ven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.
Nugældende kvotelovs § 25 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nær-
mere regler om verifikation af udledningen af kuldioxid (CO
2
) og andre drivhusgasser omfattet af loven,
regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.
Nugældende kvotelovs § 26 bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nær-
mere regler om rapportering af udledningen af kuldioxid (CO
2
) og andre drivhusgasser omfattet af lo-
ven, regler udstedt i medfør af loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven.
Det foreslås at videreføre de anførte bestemmelser i én samlet bestemmelse, men med uændret indhold.
Foreslåede
stk. 3, nr. 1,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
overvågning, rapportering og verifikation i forbindelse med udledning af drivhusgasser omfattet af kvo-
teordningen, herunder om afgørelser om fastsættelse af udledning.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe en let overskuelig adgang til at regulere de pligter, som kvote-
ordningen pålægger operatører og verifikatorer i forhold til overvågning, rapportering og verifikation af
drivhusgasudledninger.
Ministerens reguleringer kan være af såvel bebyrdende som begunstigende karakter, f.eks. hvis klima-,
energi- og forsyningsministeren inden for de EU-retlige rammer finder det passende at fastsætte forenk-
lede eller skærpede krav til overvågning, rapportering og verifikation. På grund af EU-rettens høje grad
af harmonisering er hjemlens primære anvendelsesområde imidlertid regulering, der tydeliggør udvalgte
EU-retlige krav samt fastlægger administrative procedurer og håndhævelsesmuligheder, m.v. i en dansk
sammenhæng.
Udtrykkene »overvågning«, »rapportering« og »verifikation« skal forstås i overensstemmelse med kvo-
tedirektivets anvendelse af disse begreber, jf. f.eks. artikel 14 om retningslinjer for overvågning og rap-
portering af emissioner samt artikel 15 om verifikation. Herudover skal begreberne imidlertid forstås
bredt, idet f.eks. samtlige verifikatoropgaver under kvoteordningen bør anses som omfattet. Dermed
omfattes ikke kun verifikation i snæver forstand, så som verifikation af et udledningsregnskab eller af en
rapport om ændrede aktivitetsniveauer, men også f.eks. medfølgende verifikatoropgaver, så som udar-
bejdelse af forbedringsrapporter eller verifikators gennemførelse af anlægsbesøg som led i de opgaver,
verifikator varetager inden for kvoteordningen.
Formuleringen »afgørelser om fastsættelse af udledning« refererer til de til enhver tid værende bestem-
melser om, at myndigheder kan have en ret eller en pligt til at fastsætte i en bindende afgørelse, hvilken
mængde drivhusgasser en operatør skal anses for at have udledt i en tidsperiode, for hvilken operatøren
ikke rettidigt har rapporteret verificerede data i overensstemmelse med kvoteordningens regler. Et ek-
sempel på en sådan bestemmelse er gældende artikel 70 i MR-forordning 2018/2066/EU om den kom-
petente myndigheds bestemmelse af emissionsmængden. Ifølge denne bestemmelse skal den kompe-
tente myndighed i tilfælde af bestemte situationer med mangelfuld rapportering m.v., anlægge et konser-
vativt skøn over emissionsmængden fra et anlæg eller en luftfartøjsoperatør.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0083.png
Nugældende kvotelovs § 19, stk. 3, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om tildeling og tilbagelevering af kvoter, herunder tildelinger til nytilkomne produkti-
onsenheder og aktiviteter.
Nugældende kvotelovs § 27, stk. 2, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om fastsætte nærmere regler om returnering af kvoter.
Det foreslås at videreføre disse bestemmelser i én fælles regel med en justeret ordlyd, men uændret ind-
hold.
Foreslåede
stk. 3, nr. 2,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om
returnering og gratis tildeling af kvoter, herunder afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveauer samt
om tilbageføring af uretmæssigt modtagne kvoter.
Bestemmelsen har til formål at give ministeren mulighed for at regulere de procedurer og pligter m.v.,
der angår kvoteordningens bestemmelser om operatørers til at indlevere (returnere) skyldige CO
2
-kvoter
til det offentlige, jf. bl.a. lovforslagets § 10 om pligten til at returnere kvoter, samt § 11 om betaling af
en afgift i tilfælde af manglende overholdelse af returneringspligten, samt bestemmelser om det offentli-
ges tildeling af gratis kvoter til operatører.
Begrebet »returnering« anvendes som hidtil i overensstemmelse med kvotedirektivet, bl.a. i artikel 12.
Formuleringen »gratis tildeling af kvoter« anvendes ligeledes i overensstemmelse med kvotedirektivets
terminologi, jf. f.eks. artikel 3c, stk. 5, om gratis tildeling af kvoter til luftfartøjsoperatører for året 2024,
eller artikel 10a om midlertidige unionsregler for harmoniseret gratis tildeling af kvoter til stationære
anlæg.
Formuleringen »afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveauer« refererer til de til enhver tid værende
bestemmelser om, at myndigheder kan have en ret eller en pligt til at fastsætte i en bindende afgørelse,
hvilket aktivitetsniveau, f.eks. målt i produceret mængde varer, en operatør skal anses for at have udvist
i en tidsperiode, for hvilken operatøren ikke rettidigt har rapporteret verificerede data i overensstem-
melse med kvoteordningens regler. Et eksempel på en sådan bestemmelse er gældende artikel 3, stk. 4, i
ALC-forordning 2019/1842/EU, ifølge hvilken den kompetente myndighed i tilfælde af bestemte situati-
oner med mangelfuld rapportering m.v., skal anlægge et konservativt skøn over værdien enhver parame-
ter, vurderer at være mangelfuld m.v. i henhold til bestemmelsen.
Formuleringen »tilbageføring af uretmæssigt modtagne kvoter«, der relaterer til operatørers pligt ifølge
lovforslagets § 9, stk. 2, er for så vidt omfattet af kvotedirektivets returneringsbegreb, men fremhæves
ligesom i nugældende kvotelovs § 19, stk. 3, udtrykkeligt for at tydeliggøre ministerens reguleringsad-
gang på dette område. Den sproglige affattelse »tilbageføring« stemmer med lovforslagets § 9, stk. 2, og
indebærer ingen indholdsmæssig forskel sammenlignet med det hidtil anvendte begreb »tilbageleve-
ring«.
Det påtænkte anvendelsesområde af den foreslåede bemyndigelse er især udstedelse af regler, der tyde-
liggør udvalgte EU-retlige krav samt fastlægger administrative procedurer og håndhævelsesmuligheder,
m.v. i en dansk sammenhæng. En tidligere praksis, hvorefter den hidtidige bestemmelse blev anvendt til
at kundgøre, henholdsvis inkorporere, direkte gældende EU-retsakter i bekendtgørelsesform er forladt i
mellemtiden, da dette indebærer overflødig regelproduktion. I nyere tid har hjemlen derfor kun været
anvendt til administrative regler i bekendtgørelse nr. 2134 af 21. december 2020 (kvotebekendtgørel-
sen).
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0084.png
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ikke ministeren til at tildele gratis kvoter diskretionært, det vil
sige i videre omfang, end hvad der følger af EU-retlige bestemmelser. Dette fremgår af formuleringen i
lovforslagets § 9, stk. 1, hvorefter gratis tildeling af kvoter kun sker »i det omfang, at [operatøren] har
krav herpå i henhold til EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov«. Endvidere er ministeren ikke
bemyndiget til at begrænse eller nægte sin medvirken til gratis tildeling af kvoter til danske operatører,
der ifølge EU-ret har krav på en sådan tildeling og fulgt den hertil forskrevne ansøgningsprocedure.
Dette følger af gratis tildelingens karakter som EU-støtte, der skal tildeles efter harmoniserede regler på
tværs af samtlige medlemslande med det formål at forhindre kulstoflækage til tredjelande.
Regeludstedelser efter den foreslåede bestemmelse kan kombineres med regeludstedelse ifølge forsla-
gets § 21, stk. 1, nr. 1, som giver mere sikker hjemmel for meget bebyrdende regler om administrative
forhold inden for kvoteordningen.
Nugældende kvotelovs § 22, stk. 4, bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om, at visse kreditter ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret. Denne bestemmelse
er udnyttet til at udstede kvotebekendtgørelsens § 25, stk. 3, hvorefter »eksisterende spærringer i det
danske Kyotoregister opretholdes, således at CDM-klimakreditter af typerne T-CER og L-CER ikke må
indsættes på registrets konti«.
Det foreslås at videreføre denne hjemmel med let varierende ordlyd, men uændret indhold.
Foreslåede
stk. 3, nr. 3,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om, at
konkrete kredittyper ikke må indsættes på konti i Kyotoregisteret.
Hensigten med bestemmelsen er, at give klima-, energi- og forsyningsministeren adgang til hindre, at
bestemte typer klimakreditter, der blev udstedt under de nu afsluttede forpligtelsesperioder under Kyoto-
protokollen til FN’s klimakonvention (UNFCCC), kan registreres i Kyotoregistrets konti i Danmark.
Ministerens adgang hertil blev oprindeligt indført ved lov nr. 554 af 6. juni 2007 om ændring af lov om
CO
2
-kvoter, med henblik på at forhindre, at to typer midlertidige klimakreditter kan indsættes på konti i
Det danske Kyotoregister. De pågældende kredittyper er T-CER og L-CER (også betegnet tCER og
lCER), som er tidsbegrænsede kredittyper, der hidrører fra projekter, hvor skovarealer etableres eller
genplantes. FN har fastsat regler i afgørelse 5/CMP. 1, afsnit K, der medfører, at en stat, der administre-
rer kyotoregisterkonti med beholdninger af disse kredittyper, kan risikere at hæfte for kreditternes erstat-
ning i tilfælde, hvor de pågældende skove ikke længere binder CO
2
i de forudsatte mængder, for eksem-
pel fordi skoven fældes eller nedbrænder.
Af denne årsag har Det danske Kyotoregister siden 2008 været elektronisk spærret for disse to kreditty-
per. Spærringen var under Kyoto-forpligtelsesperiode 1 hjemlet i daværende kvotelovs § 25, stk. 5, jf.
lov nr. 554 af 6. juni 2007. For en uddybning af baggrunden for spærringen kan der henvises til lovbe-
mærkningerne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, L 183, side 6629. Under
Kyoto-forpligtelsesperiode 2 blev spærringen opretholdt med hjemmel i kvotelovens § 22, stk. 4.
Da det ikke kan udelukkes, at der også efter udløbet af 2. forpligtelsesperiode i 2020 kan opstå hæftel-
sessituationer for staten, såfremt denne spærring ophæves, vurderes det hensigtsmæssigt at bibeholde
bemyndigelsen i § 22, stk. 4, i det omfang, der er nødvendigt, for at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan opretholde den eksisterende spærring af de to midlertidige kredittyper T-CER og L-CER. Un-
der uændrede forhold forventes de eksisterende spærringer således opretholdt på ubestemt tid.
Foreslåede
stk. 4
bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om de forhold, der er opregnet
under bestemmelsens nr. 1 og 2.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0085.png
Nugældende kvotelovs § 21, stk. 3, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler for
konti i EU-registeret, som administreres af ministeren, herunder om adgang til at oprette konti, doku-
mentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministerens adgang til at blokere og
lukke konti.
Nugældende kvotelovs § 22, stk. 2, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler for konti i Ky-
otoregisteret, herunder om adgang til at oprette konti, dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for
brug af registeret og ministerens adgang til at blokere og lukke konti.
Det foreslås at videreføre de to bestemmelser i én fælles regel, men med uændret indhold.
Foreslåede
stk. 4, nr. 1,
bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om konti i EU-registeret
eller Kyotoregistret, som administreres af erhvervsministeren, herunder om adgang til at oprette konti,
dokumentationskrav for kontohavere, vilkår for brug af registeret og ministerens adgang til at blokere og
lukke konti.
Hensigten med bestemmelsen er at skabe en let overskuelig adgang til at regulere de pligter, rettigheder
for processer, der knytter sig til den løbende administration af konti i EU-registeret og Kyotoregistret.
På grund af EU-rettens høje grad af harmonisering på registerområdet, især gennem den direkte gæl-
dende registerforordning, er den foreslåede hjemmels primære anvendelsesområde regulering, der tyde-
liggør udvalgte EU-retlige krav samt fastlægger administrative procedurer og håndhævelsesmuligheder,
m.v. i en dansk sammenhæng.
Hjemlen forudsættes ligesom de tilsvarende nugældende regler anvendt til at udstede en bekendtgørelse
om konti i EU-registeret samt vilkår for brug af EU-registeret, som oplister de krav, herunder sikker-
heds- og dokumentationskrav, som er gældende for konti i EU-registeret. Ministeren bemyndiges endvi-
dere til i supplement til registerforordningen at fastsætte regler om, at konti i EU-registeret i overens-
stemmelse med EU-ret kan blokeres og evt. lukkes ved kontohaverens misligholdelse af de krav, som er
gældende for kontoen.
Regeludstedelser efter den foreslåede bestemmelse kan kombineres med regeludstedelse ifølge forsla-
gets § 21, stk. 1, nr. 1, som kan give mere sikker hjemmel for meget bebyrdende regler om administra-
tive forhold inden for kvoteordningen.
Nugældende kvotelovs § 31, stk. 9, bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås at videreføre denne bestemmelse uden ændring.
Foreslåede
stk. 4, nr. 2,
bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Hensigten med bestemmelsen er at give erhvervsministeren mulighed for at fastsætte et klagegebyr til
hel eller delvis dækning af ministerens udgifter til Energiklagenævnets sagsbehandling ved klager inden
for kvoteordningens område, idet nævnet henhører under erhvervsministerens ressortområde.
Erhvervsministeren har hidtil valgt ikke at udnytte denne hjemmel, således at klager til Energiklagenæv-
net inden for kvoteordningens område indtil videre har været gebyrfri, jf. gebyrbestemmelsen i § 8 i Er-
hvervsministeriets bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Såfremt erhvervsministeren i fremtiden vælger at udnytte den foreslåede gebyrhjemmel, forventes kla-
gegebyret at ligge på niveau med gebyret for klagesager som omhandlet i forretningsordenens § 8, stk.
1, hvilket for nuværende svarer til 4.000 kr. pr. klagesag. Klager, der afvises fra realitetsbehandling, er
ifølge den nuværende forretningsorden dog altid gebyrfri, ligesom nævnet kan bestemme, at et klagege-
byr tilbagebetales helt eller delvist, hvis klager gives helt eller delvist medhold i den indbragte klage, jf.
forretningsordenens § 8, stk. 2.
Til § 22
Nugældende kvotelovs § 37 indeholder i stk. 1, bestemmelser om, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer
vedrørende krav til virksomheder, anlæg, luftfartøjer, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling
m.v. af kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Ifølge stk. 2, kan ministeren endvidere fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale
vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Foreslåede
§ 22
viderefører disse bestemmelser i sproglig ændret form og med et ændret anvendelses-
område. Bestemmelsen foreslås således ikke længere at gælde
»betingelser
for tildeling m.v. af kvoter«,
da sådanne betingelser ifølge Kommissionens faste praksis fastsættes i direkte gældende EU-retsakter.
Samtidig foreslås
bestemmelsens anvendelsesområde udvidet til også at gælde gebyrbestemmelser, der
fastsættes administrativt af klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.9.
Foreslåede
stk. 1, 1. pkt.,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om,
at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom-
heder, aktiver, indretninger m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indfø-
res i Lovtidende.
Ved udtrykket »tekniske
specifikationer« forstås især standarder, guidelines, normer, klassificeringer,
forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardi-
seringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og In-
ternational Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorga-
ner eller af brancheorganisationer m.v.
Ved
udtrykket »internationale
vedtagelser« forstås beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser,
guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer. I visse tilfælde kan en forskrift
være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.
Udtrykket »aktiver«, der foreslås at træde i stedet for den hidtidige formulering »anlæg, luftfartøjer«,
dækker alle former for aktiver, hvilket ud over stationære og mobile anlæg af enhver art også kan angå
ikke-fysiske aktiver. Et eksempel herpå er CO
2
-kvoter, da disse har karakter af finansinstrumenter, der
alene udstedes i elektronisk form.
Bestemmelsen er primært tiltænkt situationer, hvor ministeren i dansk ret vælger at fastsætte bindende
krav om, at konkrete internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer skal overholdes inden for
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
kvoteordningen. Sådanne situationer forekommer kun sjældent i praksis, da de relevante krav normalt
allerede følger af direkte gældende EU-bestemmelser. Disse vil være gyldige og anvendelige i Danmark
uden yderligere kundgørelse, således at forslagets mulighed for undtagelse fra kundgørelseskravet ikke
bliver relevant.
Foreslåede
stk. 1, 2. pkt.,
forpligter klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte, hvorledes der
kan fås oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti-
dende.
Ifølge denne bestemmelse skal ministeren i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske
specifikationer i medfør af 1. pkt. undtages fra indførelse i Lovtidende, angive, hvorledes oplysning om
indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Derved får borgeren mulighed for at gøre sig bekendt med de
pågældende vedtagelser eller specifikationer, som borgeren har pligt til at overholde. Bestemmelsen til-
godeser således hensynet til borgerens retssikkerhed i overensstemmelse med hensigten i grundlovens §
22, 1. pkt., 1. led, hvorefter
»Kongen«, det vil sige regeringen, »befaler
lovens kundgørelse«.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har en pligt til at overveje i hvert enkelt tilfælde, på hvilken
måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt skal kunne fås. De oplysningsmu-
ligheder, som ministeren kan fastsætte administrativt, afhænger af de konkrete forhold i det enkelte til-
fælde, herunder ophavsretlige vilkår. Eksempelvis kan materialet gøres fysisk tilgængeligt til gennem-
syn i ministeriet eller hos en underliggende institution, navnlig hvis de pågældende vedtagelser eller
specifikationer er undergivet ophavsret og ikke er offentligt tilgængelige gennem f.eks. biblioteker. I
praksis vil der i sådanne situationer ofte være mulighed for at købe de pågældende vedtagelser eller spe-
cifikationer hos udgiveren, f.eks. et standardiseringsorgan, hvilket kan være mest praktisk og omkost-
ningsbesparende for en virksomhed. Gennemsynsmuligheden har i så fald begrænset praktisk betydning,
men tilgodeser princippet om, at bindende retsregler bør være gratis tilgængelige for offentligheden.
Foreslåede
stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren
til at fastsætte regler om, at operatørers og kontohaveres betalingspligter ifølge § 21, stk. 1, nr. 5, ikke
indføres i Lovtidende.
Bestemmelsen er ny og giver mulighed for at fastsætte de gebyrer og betalingspligter, som ministrene
kan beslutte, ifølge foreslåede § 21, stk. 1, nr. 5, ved hjælp af anden offentliggørelse end kundgørelse.
Derved lovfæstes en praksis, der i en årrække har været gældende på erhvervsministerens område, jf.
registerbekendtgørelsens § 12, stk. 1, 3. pkt.
Foreslåede
stk. 2, 2. pkt.,
forpligter klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren til at
fastsætte, hvorledes der kan fås oplysning om de betalingspligter, der ikke skal indføres i Lovtidende i
medfør af 1. pkt. Bestemmelsen tilgodeser således hensynet til borgerens retssikkerhed som beskrevet i
bemærkningerne til forslagets stk. 1, 2. pkt., hvortil der henvises. Den oplysningsmulighed, som mini-
strene har til hensigt at bringe i anvendelse efter denne bestemmelse, er offentliggørelse af gebyrsatser
og andre betalingspligter på en hjemmeside tilknyttet ministeriet eller en underliggende institution.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Til § 23
Nugældende kvotelovs § 31, stk. 1, 3 og 4 indeholder bestemmelser om Energiklagenævnets kompe-
tence på kvoteordningens område, herunder i stk. 1 om nævnets saglige kompetence, i stk. 3 om afgørel-
ser, der ikke kan indbringes for nævnet, i og stk. 4 om, at forvaltningsretlige spørgsmål altid kan ind-
bringes for Energiklagenævnet.
Det foreslås at videreføre nugældende kvotelovs § 31, stk. 1, 3 og 4, med samme indhold og sproglige
præciseringer m.v.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.10.
Foreslåede
§ 23, stk. 1,
bestemmer, at
Energiklagenævnet
behandler klager over afgørelser truffet af
klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren i henhold til kvoteordningen, jf. dog
stk. 2, 3 og 4.
Det er bestemmelsens formål at udpege Energiklagenævnet til kvoteordningens sædvanlige klageinstans
for danske myndighedsafgørelser på kvoteområdet, medmindre der udtrykkeligt er fastsat en anden kla-
geadgang. Ud over de undtagelser i bestemmelsens stk. 2, 3 og 4, som forslaget udtrykkeligt tager forbe-
hold for, kan undtagelser også blive fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsmi-
nisteren i medfør af lovforslagets § 21, stk. 1, nr. 3, som tillader regulering af adgangen til at klage over
afgørelser, der på kvoteordningens område træffes af ministeren eller på dennes vegne. Andre undtagel-
ser kan fremgå af anden lovgivning, idet f.eks. klagervejen over Finanstilsynets afgørelser i henhold til
finanslovgivningen bestemmes af finanslovgivningens regler, uanset om afgørelserne måtte relatere sig
til CO
2
-kvotemarkedet.
Uden for nævnets kompetence falder desuden klager over afgørelser på kvoteområdet, som en EU-myn-
dighed har truffet i forhold til danske operatører, idet klageadgangen i så fald bestemmes af EU-retten,
hvilket kan resultere i, at klage skal indbringelse for en EU-domstol. Et eksempel herpå kan være klager
over EU-Kommissionens afgørelser om gratis tildeling af kvoter.
Foreslåede
§ 23, stk. 2, nr. 1,
bestemmer, at afslag på at meddele udledningstilladelse, jf. § 5, stk. 1, ikke
kan indbringes for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen viderefører nugældende § 31, stk. 3, nr. 1, 1. led, med ændret ordlyd.
Klima-, energi- og forsyningsministerens afslag på udledningstilladelse efter § 5, stk. 1, kan af den på-
gældende operatør i stedet kræves indbragt for domstolene af ministeren i henhold til lovforslagets § 5,
stk. 2. Denne regulering tilgodeser behovet for en særlig høj grad af retsbeskyttelse for operatører, der
modtager sådanne afgørelser, henset til afslaget potentielle økonomiske konsekvenser. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2 og 3.
Foreslåede
§ 23, stk. 2, nr. 2,
bestemmer, at afgørelser om midlertidige tilbagekaldelse af en udlednings-
tilladelse, jf. § 6, stk. 2, ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen viderefører nugældende § 31, stk. 3, nr. 1, 2. led, med ændret ordlyd.
Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse efter § 6, stk. 2, 1. pkt., om, at en udledningstilla-
delse inddrages midlertidigt, kan af den pågældende operatør i stedet forelægges for den domstol, der
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
behandler en samtidig igangværende sag om varig tilbagekaldelse af udledningstilladelsen, med henblik
på at udvirke en kendelse mod ministerens midlertidige afgørelse. Denne regulering tilgodeser behovet
for en særlig høj grad af retsbeskyttelse for operatører, der modtager sådanne midlertidige afgørelser,
henset til de hermed forbundne potentielle økonomiske konsekvenser. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 6, stk. 2, 2. pkt.
Foreslåede
§ 23, stk. 2, nr. 3,
bestemmer, at meddelelser om kvotetildeling, jf. § 9, stk. 1, ikke kan ind-
bringes for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen viderefører nugældende § 31, stk. 3, nr. 2, med ændret ordlyd.
Klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelser til operatøren om gratis tildeling, jf. § 9, stk. 1, har
som udgangspunkt alene karakter af en information til operatøren. Er operatøren utilfreds med en afgø-
relse, som meddelelsen omhandler, kan operatøren i stedet overveje at klage den pågældende afgørelse.
Sædvanligvis vil ministerens meddelelse angå en afgørelse eller påtænkt afgørelse fra EU-Kommissio-
nen om tildeling af EU-støtte i form af gratis tildeling af kvoter, i hvilket tilfælde operatøren kan indgive
klage over Kommissionens afgørelse i overensstemmelse med den til enhver tid værende procedure her-
for ifølge EU-retten.
Bestemmelsen foreslås videreført af hensyn til retsklarheden, idet også en sædvanlig fortolkning af for-
slagets stk. 1 normalt ville føre til, at Energiklagenævnet ikke er klageinstans i forhold til simple medde-
lelser, da disse falder uden for det almindelige forvaltningsretlige afgørelsesbegreb og dermed uden for
nævnet kompetence til at behandle »klager over afgørelser« som beskrevet i stk. 1.
Foreslåede
§ 23, stk. 2, nr. 4,
bestemmer, at afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning eller akti-
vitetsniveauer ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelsen viderefører nugældende § 31, stk. 3, nr. 3, i uændret form.
Formuleringen »afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning eller aktivitetsniveauer« skal forstås i
overensstemmelse med formuleringerne »afgørelser om fastsættelse af udledning« i forslagets § 21, stk.
3, nr. 1, samt »afgørelser om fastsættelse af aktivitetsniveauer« i forslagets § 21, stk. 3, nr. 2. Der henvi-
ses til de lovbemærkninger, der er knyttet til disse bestemmelser, men henblik på en uddybende beskri-
velse af disse typer afgørelser.
Baggrunden for forslaget om fortsat at undtage afgørelser om fastsættelse af drivhusgasudledning eller
aktivitetsniveauer fra klageadgangen til Energiklagenævnet er, at afgørelsernes indhold er af en teknisk-
faglig karakter af en sådan art, at bilæggelse af tvister desangående kan kræve en grundig bevisførelse
med inddragelse af sagkyndige eller føring af vidner, m.v. En virksomhed, der har modtaget en afgø-
relse om fastsættelse af deres drivhusgasudledning eller aktivitetsniveau, vil kunne indbringe denne af-
gørelse for domstolene i henhold til retsplejelovens regler, der tillader en mere vidtgående bevisførelse
end hvad der ville være muligt i forbindelse med Energiklagenævnets sagsbehandling. Undtaget herfra
er imidlertid klager, hvor operatøren finder, at myndigheden ikke har overholdt forvaltningsretlige reg-
ler og principper, idet sådanne klager altid vil kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. forslagets
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
stk. 3, hvilket også ville være en forudsætning for eventuelt efterfølgende at indbringe klagen for dom-
stolene, jf. stk. 4.
Foreslåede
§ 23, stk. 3,
bestemmer, at klager over forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med mini-
sterens afgørelser uanset stk. 2 kan indbringes for Energiklagenævnet.
Bestemmelsen viderefører nugældende § 31, stk. 4, med sproglige ændringer, men uændret indhold.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at Energiklagenævnet forbliver rette klageinstans i alle forvalt-
ningsretlige spørgsmål om afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsmi-
nisteren i henhold til kvoteordningen, jf. forslagets stk. 1, også selv om forslagets stk. 2 hindrer, at næv-
net kan tage stilling til afgørelsens indhold. Dermed kan Energiklagenævnet yde virksomhederne en let
tilgængelig retlig beskyttelse vedrørende spørgsmål om, hvorvidt myndighedsafgørelser på kvotelovens
område, som omhandlet i forslagets stk. 1, er truffet i overensstemmelse med forvaltningsretten.
Udtrykket »forvaltningsretlige spørgsmål«, der afgrænser bestemmelsens anvendelsesområde, omfatter
hele den generelle forvaltningsret, som typisk angår myndigheders mulige overtrædelse af forvaltnings-
lovens bestemmelser eller de uskrevne forvaltningsretlige principper, så som myndighedens overhol-
delse af partshøringspligt, begrundelsespligt, habilitetsregler, tavshedspligt, pligten til at yde klagevej-
ledning eller f.eks. overholdelsen af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip, m.v.
Finder en operatør eksempelvis, at et afslag på meddelelse af udledningstilladelse er mangelfuld, da
operatøren skulle have været partshørt inden afgørelsen blev truffet, så kan operatøren indgive klage til
Energiklagenævnet, uanset at forslagets stk. 2, nr. 1, forhindrer nævnet i at udtale sig om, hvorvidt mini-
sterens afslag i øvrigt har været berettiget.
Foreslåede
§ 23, stk. 4,
bestemmer, at afgørelser ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige
administrative afgørelse foreligger.
Bestemmelsen viderefører nugældende § 31, stk. 1, 2. pkt., i uændret form.
Den foreslåede bestemmelse tilgodeser princippet om, at administrative rekursmuligheder normalt bør
udnyttes fuldt ud, inden en afgørelse kan indbringes for domstolene. I modsat fald ville der være risiko
for, at en administrativ klageinstans vurderer klagen samtidig med, at tilsvarende klagepunkter procede-
res ved en domstol, hvor der er bedre muligheder for at få sagen belyst gennem vidneførelse m.v. Dette
vil normalt ikke være hensigtsmæssigt, da det kan medføre et administrativt ressourcespild. Endvidere
er sagsbehandlingen ved en administrativ klageinstans som regel mere omkostningseffektiv og egnet til
at friholde domstolene fra ukomplicerede sager, der kan afgøres uden mundtlig forhandling m.v.
En »endelig administrativ afgørelse« foreligger som regel, når den øverste administrative klageinstans
har fået klagesagens genstand forelagt til prøvelse og enten afgjort spørgsmålet eller afvist at behandle
sagen. Øverste administrative klageinstans for danske myndighedsafgørelser på kvoteordningens om-
råde er som udgangspunkt Energiklagenævnet, jf. forslagets stk. 1.
Til § 24
Nugældende kvotelovs § 31, stk. 2, 5 og 6, indeholder bestemmelser om Energiklagenævnets behand-
ling af klager på kvoteordningens område, bestemmelser, herunder i stk. 2 om nævnets sammensætning
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
2733964_0091.png
og formandens kompetencer desangående, stk. 5 om formkrav og klagefrist, samt stk. 6 om formandens
eventuelle mulighed for at træffe afgørelse på nævnets vegne.
Foreslåede
§ 24
viderefører nugældende kvotelovs § 31, stk. 2, 5 og 6, med justeringer i ordlyden, men
uændret indhold.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.10.
Foreslåede
§ 24, stk. 1,
bestemmer, at Energiklagenævnet ved afgørelser af klager inden for kvoteord-
ningens område består af de medlemmer, som afgør klager efter lov om elforsyning. Såfremt klagen gi-
ver grundlag herfor, kan nævnets formand beslutte, at nævnet skal bestå af de medlemmer, som afgør
klager efter lov om varmeforsyning.
Den foreslåede bestemmelse viderefører nugældende kvotelovs § 31, stk. 2, i uændret form.
Bestemmelse fastlægger Energiklagenævnet sammensætning, når nævnet træffe afgørelse i klagesager
på kvoteordningens område, i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for Energiklage-
nævnets sammensætning ved klager over elforsyningsloven, herunder elforsyningslovens § 91. Ifølge
denne bestemmelse fraviges nævnets sædvanlige sammensætning i påkommende tilfælde således, at to
repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra henholdsvis Dansk Industri og
Landbrug & Fødevarer, erstattes af to medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab in-
den for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Hensigten med denne bestemmelse er at sikre, at klagesager på kvoteordningens område afgøres under
medvirken af nævnsmedlemmer, der besidder et særligt sagkundskab i forhold til kvoteordningens tek-
nisk-faglige område.
Foreslåede
§ 24, stk. 2,
bestemmer, at Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet
kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i hen-
hold til loven.
Forslaget viderefører den nugældende kvotelovs § 31, stk. 6, i uændret form.
Den foreslåede bestemmelse skal gøre det muligt for Energiklagenævnet at bemyndige nævnets formand
til at træffe afgørelse i sager, der efter nævnets opfattelse egner sig hertil. Dette kan f.eks. ske ved, at
nævnet udpeger bestemte typer sager eller afgørelser, der erfaringsmæssigt ikke giver anledning til prin-
cipielle overvejelser eller væsentlig tvivl, idet formanden samtidig bevarer muligheden for, efter en kon-
kret vurdering af sagen, at tilbagevise atypiske sager til afgørelse i nævnets plenum.
Foreslåede
§ 24, stk. 3,
bestemmer, at en klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørel-
sen er meddelt.
Den foreslåede bestemmelse viderefører nugældende kvotelovs § 31, stk. 5, i uændret form.
Hensigten med fastsættelsen af en klagefrist er at undgå situationer, hvor en sen beslutning om at ind-
give klage medfører, at sagsbehandlingen gennem længere tid fortsætter på et potentielt urigtigt grund-
lag med heraf følgende risiko for administrativ ressourcespild såvel som unødige ulemper for den virk-
somhed m.v., der har været adressat af den af en potentielt fejlbehæftet afgørelse.
Lovforslaget afskærer ikke den almindelige adgang til at få afgørelser prøvet ved domstolene.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Til § 25
Nuværende kvotelovs § 32 om strafbestemmelser indeholder i stk. 1 en hjemmel til at idømme bødestraf
for forskellige overtrædelser af lovens bestemmelser. Stk. 2 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte
bødestraf i administrative regler udstedt med hjemmel i loven. Stk. 3 indeholder hjemmel til idømme
fængselsstraf indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, i tilfælde, hvor ud-
valgte lovbestemmelser overtrædes med forsæt til at unddrage statskassen afgift. Stk. 4 bestemmer, at
der kan pålægges selskaber strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Det foreslås, at videreføre denne bestemmelse med tilpasninger i forhold til de bestemmelser, der vær-
nes med strafbestemmelser. Endvidere henvises til afsnittet »Strafniveau« nedenfor, hvor de vejledende
bødeniveauer for overtrædelser af kvoteloven foreslås hævet.
Om gældende ret og om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser samt den foreslåede be-
stemmelse henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3.11.
Foreslåede
§ 25, stk. 1, nr. 1,
bestemmer, at den, der undlader at afgive oplysninger eller afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger, som er krævet efter § 2, stk. 2, herunder på tro og love, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse viderefører nugældende § 32, stk. 1, nr. 1, med en konsekvensrettelse i for-
hold til henvisningen til forslagets § 2, stk. 2. Denne bestemmelse angår klima-, energi- og forsynings-
ministerens ret til at indhente oplysninger, der skønnes relevante for at kunne træffe afgørelse om, hvor-
vidt et aktiv eller en aktivitet er omfattet af loven. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
stk. 2, for en uddybning af de oplysningspligter, der følger af denne bestemmelse.
Formuleringen »herunder på tro og love« er foreslås videreført for at markere, at der kan foreliggende
skærpende omstændigheder i tilfælde, hvor urigtige eller vildledende oplysninger er afgivet med en er-
klæring på tro og love om oplysningernes rigtighed, jf. straffelovens § 161 om straf til den, der for eller
til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde,
hvor sådan form er påbudt eller tilstedt. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 2,
stk. 2.
Foreslåede
§ 25, stk. 1, nr. 2,
bestemmer, at den, der udleder drivhusgasser uden gyldig tilladelse som
krævet efter lovforslagets § 4, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning.
Bestemmelsen, som er ny, svarer til en bestemmelse, der er fastsat i kvotebekendtgørelsens § 21, stk. 1,
nr. 2. Hensigten med at optage bestemmelsen i lovforslaget er begrundet i overtrædelsens alvor, henset
til, at udledning af drivhusgasser uden tilladelse hører til de mest alvorlige overtrædelser, der kan begås
i forhold til kvoteordningen. En sådan overtrædelse vil som regel inden for kort tid medføre andre alvor-
lige overtrædelser, så som manglende emissionsovervågning i henhold til en godkendt overvågnings-
plan. Efter yderligere en tid risikerer overtrædelsen at resultere i flere alvorlige konsekvenser for bl.a.
konkurrerende virksomheder, på grund af lovovertræderens opnåelse af økonomisk gevinst gennem
manglende kvotereturnering, m.v.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Forslaget er endvidere begrundet i, at bestemmelsens optagelse i lovforslaget muliggør, at den, der over-
træder bestemmelsen med forsæt eller ved grov uagtsomhed, straffes med fængsel indtil 2 år, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Denne mulighed for strafskærpelse foreslås udnyttet,
jf. forslagets stk. 2, til hvis bemærkninger der henvises.
Formuleringen »at udlede drivhusgasser uden gyldig tilladelse« medfører, at straf efter den foreslåede
bestemmelse kun kan komme i betragtning, hvis der bevisligt er sket udledning af drivhusgasser uden
udledningstilladelse i henhold til lovforslagets § 4. Det er således efter forslaget ikke i sig selv strafbe-
lagt, uden tilladelse at drive et produktionsanlæg med f.eks. en forbrændingskapacitet omfattet af kvote-
direktivets bilag 1, og med heraf følgende potentiale til at udlede drivhusgasser. Udledes der fra at så-
dant anlæg imidlertid drivhusgasser, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, så er det uden betydningen for strafbar-
heden, hvorvidt udledningen f.eks. udelukkende stammer fra forbrænding af biomasse med den konse-
kvens, at udledningen eventuelt ikke ville have udløst pligt til at returnere kvoter, hvis anlægget var ble-
vet drevet under velordnede forhold i henhold til kvoteordningens regler.
Foreslåede
§ 25, stk. 1, nr. 3,
bestemmer, at den, der undlader at tilbageføre kvoter i henhold til afgø-
relse efter § 9, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelsen viderefører nugældende § 32, stk. 1, nr. 3, med en sproglig justering uden
indholdsmæssig ændring.
Forslaget har til formål at sikre et egnet håndhævelsesmiddel i tilfældet, at en operatør ikke efterkommer
en afgørelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren om tilbageføring af tildelte kvoter, jf. lovforsla-
gets § 9, stk. 2. Forslaget om at videreføre muligheden for bødestraf ved sådanne overtrædelser skal
bl.a. ses på baggrund af, at overtrædelsen efter omstændighederne kan medføre en ulovlig økonomisk
fordel for lovovertrædelsen til mulig ulempe for konkurrerende virksomheder. Det er ifølge forslaget
ikke en betingelse for strafbarheden, at sådanne konsekvenser kan påvises eller sandsynliggøres, men en
evt. bevisførelse desangående kan indgå i domstolens overvejelser om strafudmåling.
Foreslåede
§ 25, stk. 1, nr. 4,
bestemmer, at den, der undlader at efterkomme et påbud efter § 18, straffes
med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse viderefører nugældende § 32, stk. 1, nr. 2, med en konsekvensrettelse i for-
hold til henvisningen til forslagets § 18.
Forslaget har til formål at sikre et egnet håndhævelsesmiddel i tilfældet, at en operatør ikke efterkommer
klima-, energi- og forsyningsministerens påbud om, at bringe forhold, der strider mod kvoteordningen
eller mod afgørelser truffet i medfør heraf, i overensstemmelse med reglerne inden for en nærmere angi-
vet frist. Det er ifølge forslaget ikke en betingelse for strafbarheden, at der kan påvises eller sandsynlig-
gøres negative konsekvenser for eksempelvis andre virksomheders konkurrencesituation eller skadevirk-
ninger i øvrigt, idet en evt. bevisførelse desangående dog kan indgå i domstolens overvejelser om straf-
udmåling.
Foreslåede
§ 25, stk. 1, nr. 5,
bestemmer, at den, der uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde undlader at af-
give oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myndighe-
ders sagsbehandling efter kvoteordningen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelsen viderefører nugældende § 32, stk. 1, nr. 3 og 5, i ændret form, idet be-
stemmelsens anvendelsesområde er præciseret med tilføjelsen af formuleringen »uden for de i nr. 1
nævnte tilfælde og i strid med § 16«, ligesom der er foreslået sproglige forenklinger.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Forslaget har til formål at sikre et egnet håndhævelsesmiddel i tilfælde af manglende efterlevelse af en
oplysningspligt ifølge lovforslagets § 16. Denne bestemmelse pålægger operatører eller andre, der ejer
eller driver aktiver eller i øvrigt udfører aktiviteter omfattet af kvoteordningen, til efter anmodning fra
klima-, energi- og forsyningsministeren eller erhvervsministeren at afgive enhver oplysning, som ved-
kommende minister efter en rimelig vurdering finder nødvendig til varetagelse af ministerens opgaver
efter denne lov, herunder opgaver i forbindelse med udøvelsen af ministerens tilsyn efter §§ 14 eller 15.
Strafbarheden vil ifølge forslaget som hidtil være betinget af, at overtrædelsen kan tillægges »betydning
for myndighedernes sagsbehandling efter kvoteordningen«. Dette kan som regel lægges til grund, da
klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren har en betydelig skønsmargen ved be-
dømmelsen af spørgsmålet, hvorvidt en oplysning »efter en rimelig vurdering« findes nødvendig til va-
retagelse af ministerens opgaver. Der henvises desangående til bemærkningerne til lovforslagets § 16.
Forslaget om at videreføre kriteriet om overtrædelsens betydning for myndigheders sagsbehandling be-
varer imidlertid en hidtil eksisterende mulighed for straffrihed i situationer, hvor det ikke kan sandsyn-
liggøres, at overtrædelen har haft betydning for en myndigheds sagsbehandling. Derved hindres, at ba-
gatelagtige overtrædelse af oplysningspligten, der ikke kan tillægges en reel effekt på myndighedens op-
gavevaretagelse, resulterer i strafanvendelse.
Formuleringerne fra nugældende § 32, stk. 1, nr. 5, sidste led, hvorefter strafbarhed også kunne begrun-
des, hvis overtrædelsen »har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter loven, bestemmelser fastsat
i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven eller har betydning for afgiftskontrol-
len« foreslås ikke videreført, da dette led næppe kan tilkendes selvstændig retlig betydning og ændrin-
gen følgelig tillader en sproglig forenkling uden indholdsmæssig konsekvens. Det er således ifølge for-
slaget lige som hidtil uden reel betydning for spørgsmålet om strafbarheden, hvorvidt overtrædelsens
»betydning for myndighedernes sagsbehandling efter kvoteordningen« kan tillægges en påviselig indfly-
delse på en myndigheds afgørelse eller på andre myndigheders opgavevaretagelse, når blot det var beret-
tiget af ministeren at kræve oplysningen og overtrædelsen kan betydning for myndigheders sagsbehand-
ling.
Domstolen vil ved sin bedømmelse af overtrædelser som hidtil have mulighed for at lade overvejelser
om overtrædelsens konsekvenser indgå i spørgsmålet om strafudmålingen, herunder også i tilfælde, hvor
konsekvenserne angår overtrædelsens indflydelse på myndigheders afgørelser eller kontrolopgaver, så
som afgiftskontrol. Der ses imidlertid ikke tilstrækkelige grunde for at fremhæve nogle konsekvenser
frem for andre, idet konsekvensernes art og alvor kan spænde meget bredt, bl.a. afhængig af de konkrete
omstændigheder, der efter bevisførelsen måtte foreligge oplyst for domstolen i enhver individuel sag.
Foreslåede
§ 25, stk. 2,
bestemmer, at den, der overtræder stk. 1, nr. 1 eller 2, med forsæt eller ved grov
uagtsomhed, straffes med fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning.
Den foreslåede bestemmelse viderefører nugældende § 32, stk. 2, i ændret form.
Bestemmelse fastlægger tilfælde, hvor strafferammen for en lovovertrædelse kan forhøjes til fængsels-
straf indtil 2 år. Dette er den strengeste strafferamme, der følger af lovforslaget, og straffens anvendelse
foreslås begrænset til kun at angå de mest alvorlige overtrædelser, der kan forekomme på kvotelovens
område, hvilket vil sige overtrædelse af forslagets stk. 1, nr. 1, og stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor overtræ-
delsen blev begået med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Begreberne »forsæt« og »grov uagtsomhed« skal forstås i overensstemmelse med de sædvanlige straffe-
retlige tilregnelsesbegreber.
Overtrædelse af forslagets stk. 1, nr. 1, straffes ifølge forslaget med fængsel indtil 2 år, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, såfremt den, der undlader at afgive oplysninger eller afgi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger, som er krævet efter lovforslagets § 2, stk. 2, herunder på tro
og love, handler med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Forslaget om fængselsstraf i sådanne tilfælde er begrundet i, at en forsætlig eller groft uagtsom overtræ-
delse af oplysningspligter efter § 2, stk. 2, kan resultere i, at klima-, energi- og forsyningsministeren
vildledes om de oplysninger, der er relevante for at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et aktiv eller en
aktivitet er omfattet af loven. Derved er der risiko for, at en operatør bevidst eller ved grov uagtsomhed
unddrager sig de forpligtelser, der følger af kvoteordningen, helt eller delvis. Den heraf resulterende helt
eller delvis ulovlige udledning af drivhusgasser kan indebære et væsentligt element af ulovlig berigelse
gennem sparede udgifter til administrative byrder og kvotekøb til ulempe for bl.a. konkurrerende virk-
somheder.
Ulovlig drivhusgasudledning er herudover uforenelig med de klimahensyn, der skal tilgodeses gennem
kvoteordningen, og overtrædelser kan skabe en generel mistillid i offentligheden, herunder erhvervsli-
vet, til kvoteordningen som et væsentligt, effektivt og retfærdigt klimainstrument.
Overtrædelse af forslagets stk. 1, nr. 2, straffes ifølge forslaget med fængsel indtil 2 år, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter anden lovgivning, såfremt den, der udleder drivhusgasser uden gyldig tilla-
delse som krævet efter § 4, handler med forsæt eller ved grov uagtsomhed.
Forslaget om fængselsstraf i sådanne tilfælde er begrundet i, at en forsætlig eller groft uagtsom overtræ-
delse af pligten til at undlade drivhusgasudledende aktiviteter uden gyldig udledningstilladelse, resulte-
rer i en ulovlig udledning af drivhusgasser, der kan indebære et væsentligt element af ulovlig berigelse
gennem sparede udgifter til administrative byrder og kvotekøb til ulempe for bl.a. konkurrerende virk-
somheder.
Ulovlig drivhusgasudledning er herudover uforenelig med de klimahensyn, der skal tilgodeses gennem
kvoteordningen, og overtrædelser kan skabe en generel mistillid i offentligheden, herunder erhvervsli-
vet, til kvoteordningen som et væsentligt, effektivt og retfærdigt klimainstrument.
Foreslåede
§ 25, stk. 3,
bestemmer, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen viderefører den nugældende § 32, stk. 4, i uændret form.
Forslaget om bestemmelsens videreførelse har baggrund i, at lovforslaget er erhvervsrettet, og at adres-
saterne for kvoteordnings bestemmelser, herunder strafbestemmelser, som regel er organiseret i virk-
somhedsform eller som juridiske personer i øvrigt. Det er således væsentligt at sikre et entydigt grund-
lag for strafbestemmelsers anvendelse i overensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel, der
omhandler strafansvar for juridiske personer, samt i overensstemmelse med de dertil knyttede regler og
vejledninger, så som Rigsadvokatens meddelelser om strafansvar for juridiske personer m.v.
Foreslåede
§ 25, stk. 4,
bestemmer, at der i forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
Den foreslåede bestemmelse viderefører nugældende § 32, stk. 2, i sprogligt justeret form, men med
uændret indhold.
Forslaget har til hensigt at sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren samt erhvervsministeren i
forbindelse med udstedelse af administrative regler med hjemmel i lovforlaget kan fastsætte bødebe-
stemmeler i tilfælde af reglerne overtrædelse. Dette kan efter omstændighederne være påkrævet med
henblik på at sikre, at der står egnede håndhævelsesmidler til rådighed i tilfælde af en manglende efter-
levelse af de fastsatte regler.
Strafniveau
Med lovforslaget er det intentionen at stramme sanktionsniveauet for alle overtrædelser af kvoteordnin-
gens regler. Dette sker ved at ændre den økonomiske strafferamme. Det er Ministeriets opfattelse, at
målsætningen for strafudmålingen bør være, at den økonomiske sanktion fastsættes således, at den ud
fra specialpræventive og generalpræventive hensyn fjerner ethvert incitament til at overtræde lovgivnin-
gen for at opnå besparelser på bekostning af klimaet og den grønne omstilling.
De virksomheder, i kvoteordningen, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved kon-
kurrencemæssigt dårligere end de virksomheder, der ikke lever op til kravene i kvoteordningen. Bøder
skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få virksomhe-
derne til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.
Det er Ministeriets opfattelse, at straffen skal stå i et passende forhold til den pågældende overtrædelse
og tage hensyn til størrelsen af virksomhedens omsætning, samt om der er tale om gentagne overtrædel-
ser af ens karakter. Mindre alvorlige overtrædelser af kvoteordningen bør derfor påvirke bødens stør-
relse i formildende retning, mens alvorlige overtrædelser bør påvirke bødens størrelse i skærpende ret-
ning. Gentagne overtrædelser af ens karakter f.eks. gentagen overtrædelse af rapporteringspligten, bør
ligeledes påvirke bødens størrelse i skærpende retning ligesom størrelsen af virksomhedens omsætning
bør gøre.
Forslaget lægger op til at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 75.000 kr. eller 10.000 €. Det er
en betydelig stigning fra de nuværende bødestørrelser på ca. 30.000 kr.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samt-
lige sagens omstændigheder. Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige reg-
ler i straffelovens 10. kapitel. Særligt forhold vedrørende virksomhedens størrelse, grad af professionalise-
ring og samarbejdsvilje vil have en indvirkning på bødens størrelse af hensyn til at opnå den tilsigtede præ-
ventive virkning differentieret i forhold til virksomhedens størrelse.
Til § 26
Det foreslås i
§ 26, stk. 1,
at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er valgt i overensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkning af den
generelle implementeringsfrist for ændringsdirektiv 2023/959/EU, jf. artikel 3, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorefter
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme æn-
dringsdirektivets artikel 1 senest den 31. december 2023, idet sådanne love og bestemmelser skal kunne
finde anvendelse fra den 1. januar 2024. Bestemmelsens pligt til »ikraftsættelse« senest den 31. december
2023 svarer i dansk sammenhæng til, at implementeringslovgivningens kundgørelse skal være gennemført
inden årets udgang.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er endvidere valgt i overensstemmelse til EU-Kommissionens fortolkning
af implementeringsfristen for ændringsdirektiv 2023/958/EU, jf. artikel 2, stk. 1, 1. pkt., som skal tolkes i
overensstemmelse med den generelle implementeringsfrist for ændringsdirektiv 2023/959/EU.
Det foreslås i
stk. 2,
at brændstofoperatører først omfattes af loven med virkning fra den 1. juli 2024.
Den foreslåede ikrafttrædelsesdato er valgt i overensstemmelse med EU-Kommissionens fortolkning af im-
plementeringsfristen for den del af ændringsdirektiv 2023/959/EU, der vedrører oprettelsen af et emissions-
handelssystem for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer, jf. artikel 3, stk. 1, 3. pkt. Ifølge
denne bestemmelse skat medlemsstaterne sætte de hertil nødvendige love og administrative bestemmelser i
kraft senest den 30. juni 2024. Bestemmelsens pligt til »ikraftsættelse« svarer i dansk sammenhæng til, at
implementeringslovgivningens kundgørelse skal være gennemført på den anførte dato, og tilsigter ifølge EU-
Kommissionen, at reglerne kan finde anvendelse fra den 1. juli 2024.
Det foreslås i
stk. 3,
at brændstofoperatørers
pligt til at være i besiddelse af en udledningstilladelse, jf. § 4,
først har virkning fra den 1. januar 2025, uanset forslagets stk. 2.
Den foreslåede dato implementerer direktivets tilsvarende frist i ændringsdirektiv 2023/959/EU, jf. bl.a. arti-
kel 30b, stk. 1, om drivhusgasemissionstilladelser til brændstofoperatører. Det følger af denne bestemmelse,
at medlemsstater har pligt til at sikre, at brændstofoperatører fra den 1. januar 2025 ikke udøver den i direkti-
vets bilag III omhandlede aktivitet, medmindre de er i besiddelse af en tilladelse udstedt af en kompetent
myndighed i overensstemmelse med samme artikels stk. 2 og 3. Perioden fra den 30. juni 2024, hvor brænd-
stofoperatører omfattes af kvoteordningen, jf. stk. 2, og tilladelsespligtens begyndelse den 1. januar 2025, vil
der blive udstedt udledningstilladelser til de brændstofoperatører, der har ansøgt herom, og som i øvrigt op-
fylder kvoteordningens betingelser.
Ifølge lovforslaget vil brændstofoperatørers drivhusgasudledende aktivitet uden udledningstilladelse fra den
1. januar 2025 være strafbar i medfør af forslagets § 25, stk. 1, nr. 2. Efter omstændighederne kan også andre
håndhævelsesmidler blive bragt i anvendelse, eksempelvis et forbud mod drivhusgasudledning fastsat med
hjemmel i forslagets § 21, stk. 1.
Til § 27
Det foreslås i
§ 27, stk. 1,
at lov om CO
2
-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 27. april 2022, ophæ-
ves.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at vedtagelsen af dette lovforslag resulterer i, at den nugældende
kvotelov i sin helhed erstattes af den nye lov.
Det foreslås i
stk. 2,
at udledningstilladelser, der er udstedt i medfør af § 12 i den hidtil gældende lov, jf.
stk. 1, forbliver i kraft, indtil de
udløber,
tilbagekaldes eller erstattes af en udledningstilladelse udstedt i
medfør af denne lov.
Bestemmelsen har til hensigt at tydeliggøre, at igangværende driftsledere til stationære enheder, der ud-
leder drivhusgasser på grundlag af en udledningstilladelse udstedt i medfør af nugældende kvoteloves §
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 377: Lovudkast: Forslag til lov om CO₂-kvoter (kvoteloven)
12, fortsat kan udføre deres aktivitet på grundlag af den eksisterende tilladelse. Hvis en eksisterende til-
ladelse
udløber eller tilbagekaldes, kan en ny udledningstilladelse kun udstedes efter lovforslagets § 4.
For luftfartsoperatører er bestemmelsen uden betydning, da disse ikke opererer på grundlag af en udled-
ningstilladelse udstedt med hjemmel i nugældende lov. For søfartsoperatører og brændstofoperatører er
bestemmelsen uden betydning, da disse ikke er omfattet af nugældende lov.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler, der er fastsat i henhold til lov om CO
2
-kvoter, jf. lovbekendtgørelse nr.
563 af 27. april 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne
lov.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at der ikke sker et utilsigtet bortfald af administrative bestemmel-
ser i forbindelse med lovens ikrafttræden, hvilket ellers kunne være tilfældet som følge af forslagets stk.
1. Det er i denne forbindelse hensigten, at samtlige administrative regler udstedt med hjemmel i nugæl-
dende lov opdateres inden for de frister, der følger af lovforslagets § 26, hvilket bl.a. kan indebære, at
forældede regelsæt ophæves og evt. manglende nye regelsæt ikraftsættes i rette tid.
Til § 28
Det foreslås i
§ 28,
at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Forslaget viderefører territorialbestemmelsen i nugældende kvotelovs § 43, som har samme ordlyd. Lovens
territoriale afgrænsning er foreslået i overensstemmelse med lovforslagets genstand om regelsætning, der
henhører under Færøernes og Grønlands egne anliggender som følge af de vedtagne hjemmestyre- og selv-
styreordninger inden for Rigsfællesskabet.
-- o --