Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 376
Offentligt
2733788_0001.png
Klimakrisen og børns
rettigheder i Danmark
Inddragelse, retssikkerhed, kompetenceudvikling
Forord og anbefalinger
En undersøgelse af retlige tendenser,
udfordringer og muligheder for børn
i klimakrisens perspektiv
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark
2733788_0002.png
Forord
Det er børnene, der står forrest,
når klimakrisen rammer
Vejrfænomener, der ændrer sig, og naturkatastrofer som tør-
ker, hedebølger og oversvømmelser er ikke længere store
nyheder. De er en konstant ude i verden, hvor vores klima
og naturen opfører sig uregerligt og voldsomt på grund af
klimaforandringerne.
Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn alle-
rede i dag er truede af klimakrisen, og hvis vi ikke handler nu,
vil alle verdens børn blive påvirkede. FN’s generalsekretær,
António Guterres, lagde ikke fingre imellem, da han i forbin-
delse med de internationale klimaforhandlinger i Egypten,
COP27, sagde:
Både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s
Børnekomité har modtaget klager over medlemslande med
påstande om, at de ikke gør tilstrækkeligt for at leve op til
blandt andet Paris-aftalens mål om at begrænse den glo-
bale temperaturstigning til 1,5 grader. Især Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol står i et vadested med hensyn
til, hvor langt de menneskeretlige forpligtelser kan strækkes,
og i den kommende tid vil flere meget vigtige klima-retssa-
ger blive afgjort. Udfaldet af disse sager vil have afgørende
indflydelse på, hvor tæt menneskerettighederne på regionalt
europæisk plan kan siges at være koblet til klimakrisen.
Det er forventeligt, at også børn og unge i Danmark inden
for en overskuelig fremtid vil gå rettens vej for at kræve
tilstrækkelig handling og gøre opmærksom på den alvorlige
situation på klimaområdet. Børn og unge, der er aktive på
klimaområdet, ser det i stigende grad som en individuel
rettighed, at staterne tager deres og kommende generatio-
ners fremtid alvorligt. Et nationalt lovmæssigt ankerpunkt for
disse sager mangler dog.
Børnekonventionen beskriver en række rettigheder, som
Danmark har forpligtet sig til at sikre. Verden over er børns
rettigheder dagligt under pres på grund af klimakrisen.
Når det vurderes, om børn og unges rettigheder påvirkes af
klimakrisen, er der udvalgte artikler fra Børnekonventionen,
som er særligt væsentlige:
•
Ret til liv, sundhed og miljø
(Børnekonventionens artikel 6 og artikel 24)
•
Ret til familieliv, hjem og privatliv
(Børnekonventionens artikel 9 og artikel 16)
•
Ret til en tilstrækkelig levestandard
(Børnekonventionens artikel 27),
•
Ret til uddannelse og fritidsaktiviteter og
(Børnekonventionens artikel 28, artikel 29 og artikel 31)
•
Adgangen til effektive retsmidler og inddragelse
(Børnekonventionens artikel 12 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 13).
På nuværende tidspunkt er det særligt trivslen hos børn og
unge i Danmark, som påvirkes af klimakrisen. Det kommer
til udtryk ved, at flere børn risikerer at opleve klimaangst,
klimasorg og klimaskam, og de frygter for fremtiden.
I fremtiden vil stigende temperaturer, hedebølger og hyp-
pigere storme også påvirke deres fysiske sundhed og deres
krav på en tryg og sikker hverdag, mens det må forventes,
at økonomiske tiltag for at regulere vores forbrug vil have
en social slagside, hvor familier, der i forvejen er økonomisk
udsatte, presses yderligere og må vælge blandt andet fritids-
aktiviteter fra.
Børn og unge har ret til at blive lyttet til og involveret i beslut-
ninger, som vedrører dem, og dermed også deres frem-
tid. Børns stemmer kan være med til at kvalificere beslut-
ninger med betydning for børnene selv og for politikudvikling.
Voksne med ansvar skal lytte til børns holdninger, ideer og
bekymringer og anerkende, at børn og unges erfaringer og
perspektiver kan være med til at øge kvaliteten og effekten
af de foranstaltninger, som er nødvendige for at nedsætte
CO2-udledningen i Danmark.
Danmark kan gøre det bedre, når det kommer til systema-
tisk at inddrage børn og unges perspektiv i de politikker og
tiltag, som de rammes af, som eksempelvis de udledningsre-
ducerende tiltag, der kan have en økonomisk slagside for det
enkelte barn eller familie.
I UNICEF Danmark konkluderer vi på bl.a. den baggrund, at
børns rettigheder i Danmark allerede i dag er påvirket som
konsekvens af klimaforandringerne. Jo længere vi venter,
jo flere konsekvenser og rettighedskrænkelser følger med,
både herhjemme og ude i verden.
Med udgangspunkt i nærværende analyse har UNICEF Dan-
mark udarbejdet en række anbefalinger til beslutningstagere
i stat og kommuner, samt til videns- og undervisningsinstitu-
tioner, som vil fremme beskyttelsen af børn og deres rettig-
heder i forbindelse med indtoget af klimakrisen i Danmark.
UNICEF DANMARK ANBEFALER BL.A. AT:
•
Klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise
nationalt såvel som kommunalt, og at børn og unges rets-
sikkerhed styrkes i relation til klimakrisen. Det kræver, at
de får adgang til effektive retsmidler og en bedre lovmæs-
sig beskyttelse, blandt andet ved at Børnekonventionen
inkorporeres i dansk lov.
•
Børn og unge skal inddrages systematisk og skal i langt
højere grad være med til at screene lovforslag, handlings
planer og de nationalt bestemte reduktionsbidrag (NDC).
Inddragelsen skal desuden gøre sig gældende på kommu-
nalt niveau, hvor mange beslutninger, som påvirker børn
og unge, tages og implementeres.
•
Øge vidensgrundlaget i forhold til, hvordan klimakrisen
påvirker børns rettigheder og vilkår i Danmark, herunder
at vidensgrundlaget bliver større og mere tværfagligt
for at sikre, at der tages beslutninger på det bedst
oplyste grundlag.
•
Børns rettigheder og klimakrisen indarbejdes i det
obligatoriske pensum på læreruddannelser, grundskoler
og relevante ungdomsuddannelsesinstitutioner, så børn
og unge opnår kompetencer til - på et oplyst grundlag -
at kunne forholde sig til og handle på klimaudfordringerne.
Der er ikke mulighed for at spole tilbage og starte forfra.
Konsekvenserne af klimakrisen vil komme for at blive. Det
viser forskningen. Børn og unge har ret til, at vi sikrer deres
fremtid – for lige nu er det dem, der både står og går forrest.
”'Vi er på vej mod klimahelvede
med foden på speederen”
Det budskab har børn og unge overalt i verden forstået,
og de protesterer, fordi de mener, at politikere og beslutnings-
tagere fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok.
Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye meto-
der i brug i håbet om en bedre fremtid; de går i stigende grad
rettens vej og lægger sag an mod staterne, for at få dem til at
indse situationens alvor.
Vi gennemgår i denne analyse det retlige grundlag, den sene-
ste udvikling og tendenser, samt kortlægger igangværende
og afsluttede sager i de lande, som vi i Danmark ofte sam-
menligner os med, som bl.a. Holland, Tyskland, Norge og
senest Sverige. Der er på globalt plan anlagt et anseeligt
antal klimasager mod stater m.m., men vi har her fokus på
sager, der er anlagt af børn og unge, og som henter hjemmel
i de børneretlige principper.
Susanne Dahl,
Generalsekretær, UNICEF Danmark
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark
2733788_0003.png
OVERSIGT OVER
ANBEFALINGER
Anbefalinger til centrale
beslutningstagere og
vidensinstitutioner
BEDRE RETSSIKKERHED FOR BØRN OG UNGE
- LOVGIVNINGSMÆSSIG BESKYTTELSE OG
ADGANG TIL RETSMIDLER:
LOVGIVER:
Der er behov for en lovgivningsmæssig
sikring af børn og unges rettigheder i relation til
klimakrisen ved en lovfæstet ret til et sikkert og stabilt
klima som en individuel rettighed. En inkorporering
af FN’s Børnekonvention ved dansk lov kan være en
del af løsningen.
LOVGIVER OG DOMSTOLE:
Der er behov for at rettig-
hederne er judiciable og dermed kan anvendes i
konkrete tvister ved domstole og andre retsanvendende
myndigheder.
LOVGIVER OG DOMSTOLE:
Der er behov for adgang
til erstatning af skade forårsaget af klimaforandringer
og mangelfulde klimaindsatser, der rammer børn og
deres familier
LOVGIVER OG MYNDIGHEDER:
Der er behov for at styrke
adgangen til effektive retsmidler for børn og unge, samt
vejledning af børn og unge i brugen af klageadgang.
KOMMUNER:
Der er behov for, at alle kommunale klima-
handlingsplaner og politikker inddrager barnets per-
spektiv og i processen hører børn og unge, både i forhold
til de direkte konsekvenser af klimaforandringerne og for
de konsekvenser, som udledningsreducerende tiltag
måtte have.
KOMMUNER:
Der er behov for særlig bevågenhed på
børn og familier i udsatte positioner, såsom børn der
vokser op i økonomisk trængte familier, og børn der
bor og lever med geografisk udsathed.
UDDANNELSESINSTITUTIONER
:
FOR GRUNDSKOLER OG UNGDOMSUDDANNELSER:
Der er behov for at prioritere undervisning om emner,
der relaterer sig til klimahandling, klimakrisen, klimaaftryk,
klimafrygt og klimaskam og diskussion af mulige udled-
ningsreducerende tiltag og den grønne omstilling.
FOR LÆRERUDDANNELSE:
Der er behov for at styrke
undervisning i klima, miljø og børns rettigheder, herunder
arbejde med børneinddragelse og bæredygtig udvikling.
BEDRE INDDRAGELSE AF BØRN OG UNGE:
LOVGIVER OG MYNDIGHEDER:
Der er behov for at
høre børn og unge i forbindelse med det lovforbe-
redende arbejde på klimaområdet, i forbindelse med
udvikling af klimahandlingsplaner og international
rapportering om Danmarks klimaindsats, samt
at der foretages en konsekvensberegning for
børn og deres rettigheder.
LOVGIVER OG MYNDIGHEDER:
Der er behov for
etablering af en platform for systematisk og reel
børneinddragelse generelt i det lovgivende arbejde,
herunder i forbindelse med klimatiltag og lovgivning.
KOMMUNER:
Der er behov for at der etableres en
platform i alle kommuner for systematisk og reel
børneinddragelse via kanaler såsom almene ungeråd
eller dedikerede ungeklimaråd, således at der kan
ske deltagelse og medinddragelse i beslutnings-
processer og i udarbejdelse af klimapolitikker
og handlingsplaner. Formatet bør drøftes og
besluttes i samråd med børn og unge selv.
MERE VIDENSPRODUKTION:
MYNDIGHEDER,FORSKNINGS- OG VIDENSINSTITUTIONER:
Der er behov for yderligere vidensproduktion om klima-
krisens indvirkninger på børn og unge og deres rettig-
heder i Danmark. Der bør iværksættes tværfaglige
analyser af konsekvenserne af udledningsreducerende
tiltag, der kan ramme økonomisk trængte familier, samt
være fokus på børn og unges trivsel og mentale sundhed,
og særligt på tilstedeværelsen og håndteringen af
klimaangst, klimasorg og klimaskam.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 376: Henvendelse af 6/7-23 fra UNICEF Danmark om foretræde vedr. ny rapport om klimakrisen og børns rettigheder i Danmark
2733788_0004.png
Læs hele undersøgelsen
Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark
her:
https://www.unicef.dk/2023/06/19/ny-klimarapport/