Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 376
Offentligt
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets medlemmer
Ang.: Ny rapport om Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark, og anmodning om foretræde for
udvalget
Vedlagt er til orientering anbefalingerne fra UNICEF Danmarks nye rapport Klimakrisen og børns
rettigheder i Danmark.
Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark
er den første undersøgelse i Danmark som gennemgår
tendenser, udfordringer og muligheder med relevans for børn og børns rettigheder i Danmark med
udgangspunkt i den nyeste internationale udvikling inden for rettigheder set i lyset af klimakrisen.
I rapporten dokumenterer vi det internationalt stærkt stigende fokus på rettighedsperspektivet i
relation til menneskeskabte klimaforandringer og gennemgår desuden et anseeligt antal klimasager,
der er anlagt mod stater af børn og unge med henvisning til de børneretlige principper efter bl.a.
FN´s Børnekonvention.
På den baggrund indeholder rapporten anbefalinger, der skal sikre børns rettigheder i arbejdet med
at bekæmpe klimaforandringerne. Anbefalingerne omhandler inddragelse af børn i
beslutningsprocesser om klimatiltag, manglende viden om relationen mellem klimaudfordringerne
og mistrivsel, og en bedre sikring af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder
beskyttelsen mod klimaforandringer.
Vedlagt er rapportens forord og anbefalinger.
Rapporten kan læses i sin fulde længde her:
https://www.unicef.dk/2023/06/19/ny-klimarapport/
UNICEF Danmark skal høfligst
anmode om foretræde for udvalget,
hvor UNICEF Danmark vil uddybe
rapportens konklusioner og anbefalinger, og gøre rede for UNICEF Danmarks arbejde med
klimaforandringer.
Med venlig hilsen
Susanne Dahl
Generalsekretær, UNICEF Danmark
PS: I har måske også bemærket, at UNICEF Danmark i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder netop har offentliggjort tal for, hvor stor en del af danske børn, som er
bekymrede for klimaforandringerne - se Politikens omtale af undersøgelsen:
Hverken pensum eller
karakterer fylder mest i Kaisas bevidsthed. Det gør frygten for, at vi mennesker udrydder os selv -
politiken.dk
UNICEF Danmark
Rentemestervej 62
2400 København NV
Tlf. +45 35 27 38 00
www.unicef.dk