KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 372
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

4. juli 2023

J nr.

2022-82

46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerhed

Til udvalgets orientering fremsendes nedenstående skriftlige orientering om den

nuværende situation vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark.

I forhold til sidste orientering er der nye informationer om gaslagerfyldning, situ-

ationen på oliemarkedet, forventninger til træpiller samt opdaterede figurer og

data.

Gasforsyningen

Der bliver stadig leveret gas til Danmark. Energistyrelsen har for nuværende

ikke kendskab til konkrete forsyningsproblemer i Danmark, hvorfor der ikke er

ændringer i kriseniveauet på gasforsyningsområdet i relation til gasmarkedet,

som fortsat er ”Early Warning”.

Gasforbruget i Danmark har i 2022 været lavere end i de forgangne år. I alt var

forbruget i 2022 ca. 19 pct. lavere end forventet ifm. fremskrivningerne i KF22.

Dvs. det samlede gasforbrug i 2022 var ca. 23 pct. lavere end i 2021, når der

graddagekorrigeres. En væsentlig del af det yderligere fald i gasforbruget kan

formodentlig tilskrives reaktioner pba. de stigende energipriser. Endvidere har

en del industri konverteret fra gas til andre brændsler. Nedgangen i gasforbru-

get er fortsat i de første måneder af 2023.

Gasprisen er markant lavere end prisniveauet fra august 2022, men er stadig re-

lativ høj sammenlignet med historiske gaspriser. Selvom prisniveauerne i perio-

der har nærmet sig niveauer fra før invasionen af Ukraine, vurderes markedet at

være mere volatilt nu sammenlignet med før invasionen. Det er således stadig

en alvorlig situation, hvor tingene hurtigt kan ændre sig.

Gaslagerfyldningen i Danmark og på tværs af EU er på et forholdsvist højt ni-

veau for årstiden. De europæiske medlemslande har en fælles krav om 90 pct.

lagerfyldning pr. 1 november 2023. Danmark har fastsat nogle mellemliggende

fyldningsmål, herunder at have en fyldningsgrad på 60 pct. pr. 1. juli, hvilket er

opfyldt,

jf. figur 1.

Gaslagerkapaciteten i Danmark udgør ca. 0,9 pct. af den sam-

lede europæiske gaslagerkapacitet.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2805

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 1. Gaslagerbeholdning

Kilde: Energinet (2. juli 2023)

Anm: Figur 1 illustrerer den danske gaslagersituation i indeværende år. Herunder den maksimale

gaslagerkapacitet, nuværende reserverede lagerkapacitet, mængden af nødgas, den samlede

mængde gas på lager (nødlager og kommercielle lagre), nødgas og fyldningskrav (kommerciel gas

reserveret af Energinet til frigivelse under en nødsituation), samt EU's krav til lagerfyldning.

Lagerfyldningen i Danmark har været forholdsvis høj og stabil siden marts 2023

(mellem ca. 70-80 pct.),

jf. figur 2.

Selvom den danske lagerfyldningsprocent er

lavere pr. 1 juli 2023 end pr. 1 juli 2022,

jf. figur 2,

er der mere gas på lager end

der var på samme tidspunkt sidste år. Dette skyldes en udvidelse af den ud-

budte lagerkapacitet.

Gaslagerfyldningen i Danmark har været lettere faldende siden starten af juni

(fra ca. 78 pct. 1 juni til ca. 75 pct. 1 juli),

jf. figur 2.

Energistyrelsen og Gas

Storage Denmark ser ikke én, men flere mulige markedsmæssige og forsy-

ningssikkerhedsmæssige årsager til dette. Der er bl.a. forventninger i markedet

om lavere gaspriser i tredje kvartal, hvilket giver øget incitament til at sælge gas

fra nu og fylde lagre i tredje kvartal. Dette tilsiger, at der vil ske en yderligere

fyldning af de danske og europæiske lagre frem mod fyringssæsonen. Derud-

over er det europæiske gasflow ændret fra at gå fra øst mod vest, til nu at gå fra

vest mod øst, grundet den reducerede russiske eksport til EU. Dette skaber et

øget incitament for at få fyldt de østeuropæiske lagre op til vinteren, for at undgå

flaskehalse og dermed kunne vedholde flowet af gas ind i det europæiske sy-

stem vestfra.

De markedsmæssige og forsyningssikkerhedsmæssige årsager vurderes at give

markedet incitament til at øge flowet til Polen rundt om Tyskland, deriblandt gen-

nem Danmark. Den seneste måned er gasflowet fra Danmark til Polen øget og

lagerfyldningen i Polen er steget fra ca. 56 pct. til ca. 71 pct. Dette incitament

påvirker lagerfyldningen i Danmark lettere negativt, mens den gennemsnitlige

gaslagerfyldning i Europa i samme periode er steget fra ca. 70 pct. til ca. 78 pct.

I et europæisk perspektiv er disse tendenser positive for gasforsyningssikkerhe-

den. Det europæiske gasmarked er frit og sammenkoblet, hvorfor den gennem-

snitlige lagerfyldning på tværs af EU er langt mere afgørende for forsyningssik-

kerheden i Danmark og EU end den danske lagerfyldning isoleret.

Side 2/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Figur 2. Lagerfyldningsgrad ift. teknisk lagerkapacitet

Kilde: Energinet (28. juni 2023)

Anm: Figur 2 illustrerer den aktuelle procentvise gaslagerfyldningsgrad ift. den aktuelle tekniske la-

gerkapacitet. Den aktuelle danske gaslagerfyldningsrad vises sammen med de historiske danske

gaslagerfyldningsgrader i perioderne 2017-2018, 2019-2020 og 2022 -2023. De to forskellige lager-

fyldningsforløb i 2017-2018 og 2019-2020 er valgt som sammenligningsgrundlag og repræsenterer

hver en forholdsvis kold og varm vinter. Spændet mellem disse grafer udgør således et normalt ud-

faldsrum i procentuel lagerfyldning. Det bemærkes, at lagerkapaciteten har været forskellig over tid,

således at en 95 pct. fyldning i 2 forskellige år ikke nødvendigvis udgør samme lagrede energi-

mængde. Det fremgår af figuren, at den udbudte lagerkapacitet fra d.1. november 2022 blev øget

med lidt under 8 pct. Den røde streg illustrerer den aktuelle procentvise lagerfyldningsgrad for nyt

gaslagerfyldningsår 2022 – 2023.

Danmark har derudover en biogasproduktion. Energinets foreløbige opgørelse

viser, at den danske produktion af opgraderet biogas i 2022 svarede til over 33

pct. af det årlige danske gasforbrug.

I tilfælde af en mangelsituation i næste fyringssæson vil man ved at afbryde for-

syningen til de ikke-beskyttede kunder (virksomheder med stort gasforbrug)

kunne sørge for, at de beskyttede kunder (husholdninger, fjernvarme, hospita-

ler, m.fl.) forsynes i en længere periode

Energistyrelsen følger udviklingen i forsyning og lagerfyldning tæt.

Olieforsyningen

Oliemarkedet er globalt og påvirkes af en lang række faktorer. Det globale olie-

marked er ved at stabilisere sig efter tre turbulente år med først COVID-19 og

sidenhen Ruslands invasion af Ukraine. Råoliepriserne er på nuværende tids-

punkt lavere end før Ruslands invasion af Ukraine, og profitmarginerne på flere

raffinerede olieprodukter er blevet indhentet af en markant afmatning i olieefter-

spørgslen i OECD-landene.

Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer et stramt oliemarked i andet

halvår 2023. Dette skyldes på udbudssiden primært OPEC+ landenes oliepro-

duktionsnedskæringer. Samtidig stiger efterspørgslen globalt, men særligt i

Side 3/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Kina, som tegner sig for 60 pct. af stigningen i olieefterspørgslen. Den udfor-

drede balance mellem udbud og efterspørgsel i andet halvår kan føre til højere

oliepriser.

Oliepriserne er grundlæggende volatile. Over det seneste år er råoliepriserne

dog faldet med ca. 30 pct., hvilket også kan ses på priserne hos de danske

tankstationer.

Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Dan-

mark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til

81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug (2022-niveau). Hertil kommer be-

holdninger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

Energistyrelsen følger udviklingen i olieforsyningen tæt.

Elforsyningen

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark. Energistyrelsen forventer sta-

dig ikke, at der vil være afbrud af forbrugere i 2023 som følge af effektmangel

(utilstrækkelig elproduktion til at imødekomme efterspørgslen).

Der er imidlertid fortsat betydelig usikkerhed om forsyningssituationen de kom-

mende vintre, ligesom vejrforhold og udetid på kraftværker i EU vil have stor be-

tydning for, om der vil være tilstrækkelig effekt. Ved et sammenfald af flere

ugunstige omstændigheder er der forhøjet risiko for, at der kan opstå effektman-

gel som følge af begrænsninger i gasforsyningerne til Europa. Herunder såfremt

vinteren samtidig bliver koldere end normalt, vi får lange vindstille perioder, be-

grænsninger på udlandsforbindelserne og/eller ekstraordinære havarier på kraft-

værker i ind- og udland eller tiltag, der sætter markedsmekanismerne helt eller

delvist ud af spil.

Niveauerne i de nordiske og kontinentaleuropæiske vandmagasiner og floder

ligger for årstiden tættere på medianen sammenlignet med 2022 pga. store ned-

børsmængder i foråret. Til gengæld er elforbruget til køling højt i hele Europa

som følge af varmen.

Energistyrelsen har på baggrund af politisk udmelding d.1. oktober 2022 tilbage-

kaldt lukningstilladelser til tre konkrete kraftværker.

Hvis Danmark i værste fald alligevel skulle komme til at stå i en situation, hvor der

mangler strøm, kan de enkelte distributionsselskaber i sidste ende være nødsa-

get til at lukke for strømmen i kortere perioder. I en sådan situation vil der være

tale om et kontrolleret afbrud, fx et par timer ad gangen i udvalgte områder. I dag

oplever elforbrugerne i Danmark i gennemsnit 20 afbrudsminutter årligt, som alle

relateres til fx skader og reparationer af elnettet.

Side 4/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Energistyrelsen følger udviklingen tæt.

Forsyning med træpiller

På baggrund af de seneste meldinger fra branchen og den generelle udvikling

på det europæiske marked vurderer Energistyrelsen, at der er lav risiko for man-

gel på træpiller til kollektiv forsyning (el og fjernvarme) og privat forsyning (indivi-

duelle træpillefyr) i den kommende fyringssæson. Energistyrelsen følger lø-

bende udviklingen på træpillemarkedet i dialog med branchen.

Allerede ultimo 2022 påbegyndte branchen oversøisk import, hvorved det dan-

ske marked for træpiller af høj kvalitet til individuel opvarmning forventes at

kunne dækkes. De adspurgte aktører bag kollektive varmeselskaber har med-

delt Energistyrelsen, at alle er dækkede ind med hensyn til den ønskede afdæk-

ning af biomassemængder for den kommende fyrringssæson (flis, halm og træ-

piller).

De seneste prisprognoser indikerer stigende indkøbspriser for importører af træ-

piller, hvilket forventes at føre til generelle prisstigninger på træpiller frem mod

fyrringssæsonen 2023/24.

Energipriser

Prisen på gas har for nuværende fundet et mere stabilt leje, men er stadig høj

sammenlignet med 2020 og tidligere. Elprisen er fortsat volatil, men siden jul har

den dog ligget generelt på et lavere niveau. Prisen for olie er lavere end samme

tidspunkt sidste år.

Nedenfor ses et overblik over udviklingen i gas-, olie- og elpriserne fra 2020-

2023,

jf. figur 3, 4 og 5.

Figur 3. Udvikling i gasprisen

DKK/m

20/21

21/22

22/23

DKK/m

Figur 4. Udvikling i olieprisen

Side 5/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

USD/tønde

140

120

100

20/21

21/22

22/23

USD/tønde

120

100

Figur 5. Udvikling i elprisen

DKK/MWh

5.500

4.500

3.500

2.500

1.500

500

-500

20/21

21/22

22/23

DKK/MWh

5.500

4.500

3.500

2.500

1.500

500

-500

Prisen på træpiller

Der findes ikke nogen central prisbørs, der fastsætter prisen på træpiller, men

Biobrændselsforeningens prisbarometer sammenligner månedligt priser i Øst-

og Vestdanmark for træpiller i detailhandlen. Det vurderes, at private forbrugere

i efteråret 2022 oplevede en prisstigning til omkring tre gange prisen ift. de fore-

gående år,

jf. figur 6.

Siden er priserne faldet igen og niveauet i juni 2023 svarer

til ca. halvdelen af de højeste niveauer i efteråret 2022. Der ses en svag pris-

stigning fra maj til juni

. Energistyrelsen har efterprøvet prisbarometerets priser i

branchen, som oplever, at prisen er på niveau med det prisbarometeret afspejler

på nuværende tidspunkt.

Figur 6. Udvikling i træpilleprisen i detailhandlen (kr./kg. løbende priser)

Prisen i maj var 3,48 kr./kg. og er 3,53 kr./kg i juni 2023.

Side 6/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

7,5

5,0

kR./Kg

2,5

0,0

Gns. 2019-2021

2022

2023

Den kollektive forsynings benyttelse af længerevarende leveringsaftaler, samt

flere tilgængelige varmekilder, vurderes at gøre den kollektive forsyning mindre

sårbar over for løbende prisstigninger på træpiller.

Energistyrelsen monitorerer både forsyningssituationen og markedet for gas,

olie, el og træpiller tæt.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 7/8

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 372: 46. skriftlige orientering om energiforsyningssikkerheden

Bilag 1. Den generelle situation for diverse forsyningsformer

Status

Stabil forsyning.

Gas

Stabil forsyning, men forventede

prisudsving. Reduceret fra Rusland.

Øget fra bl.a. LNG

Næste vintre

(23/24 og frem)

Kan blive udfordret, pga. faktorer der

kan have betydning for, hvorvidt der

er tilstrækkelig effekt.

Kan blive udfordret, fx pga. øget glo-

bal efterspørgsel på LNG, et totalt

stop for russisk gas til EU og vejrfor-

hold.

Opmærksomhed

Gasmarkedet, forbrug, vandkraft i

Norge, kernekraft i Frankrig, Sverige,

Tyskland og Finland, elforbindelser

Norge, ”ny” kapacitet i nabolande.

Forbrug, gasmarkedet, gaslagre

Olie

Status

Stabil

Varme og biomasse

Stabil og lavere priser ift. efteråret

2022

Næste vintre

(23/24 og frem)

Forventet stabil, men fokus på balan-

cen mellem udbud og efterspørgsel,

særligt ift. genåbningen af Kina

Stabil/undersøges nærmere

Opmærksomhed

Øget global efterspørgsel, konverte-

ringer til olie

Forbrug, biomasseleverancer (indv.)

Side 8/8