Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 369
Offentligt
2731206_0001.png
Notat om EU-retlig vurdering af verserende ansøgninger om forundersøgelse
under åben dør-ordningen
Kontor
HR og Jura
Team
Jura
Dato
21. juni 2023
J nr.
2023 - 2441
/ NALB
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har med bistand fra Kammeradvokaten, og
efter drøftelser med Statsstøttesekretariatet og Statsstøtteudvalget samt EU-Kom-
missionen, vurderet risikoen for ulovlig statsstøtte i forbindelse med udstedelsen af
forundersøgelses -, etablerings- og elproduktionstilladelser under åben dør-procedu -
ren, jf. VE-lovens §§ 22, 25 og 29.
Baggrund
I Danmark kan der opstilles VE-anlæg på havet på to måder: gennem statslige
udbud eller gennem åben dør-ordningen. Ved åben dør-ordningen søger en opstiller
på eget initiativ og risiko om tilladelse til opførelse af et VE-anlæg af en selvvalgt
kapacitetsstørrelse og på en selvvalgt placering. Opstiller bærer alle omkostninger
og høster samtidig eventuelle gevinster. Siden 1. juli 2022 har placeringen af VE -
anlæg skulle være inden for 15 km fra kysten.
Før et VE-anlæg kan etableres og ibrugtages skal der indhentes tre tilladelser: en
forundersøgelsestilladelse, en etableringstilladelse og en el-produktionstilladelse.
Før der kan tildeles etableringstilladelse, skal det ansøgte areal være udlagt til ved-
varende energi i havplanen.
Tilladelse til at foretage forundersøgelser af et område under åben dør-ordningen
tildeles efter et ”først til mølle”-princip.
Formålet med ordningen var bl.a. at understøtte markedsudviklingen til at fremme
udbygningen af vedvarende energi. Siden åben dør-ordningen blev etableret i 1999
og frem til 2010 blev der opført seks mindre og kystnære havvindmølleparker under
ordningen. Derudover er der testet et antal bølgekraftanlæg under ordningen. Samlet
bidrager havvindmølleparkerne med i alt ca. 120 MW (0,12 GW). Projekterne spæn-
der i størrelsen fra 7,6 MW - 40 MW og er placeret 0 - 3 km fra kysten.
Der har de senere år været en markant større interesse fra opstillere for at anvende
åben dør-ordningen. Pr. 1. februar 2023, hvor sagsbehandlingen blev stillet i bero,
var der 45 ansøgninger om forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen un-
der behandling i Energistyrelsen, fire projekter, som var i gang med forundersøgels e r
og to projekter, som har modtaget etableringstilladelse i henholdsvis oktober 2022
og november 2022. 10 af projekterne har en kapacitet på over 1 GW. Endvidere har
Side 1/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 369: Notat om EU-retlig vurdering af verserende ansøgninger om forundersøgelse under åben dør-ordningen
2731206_0002.png
Energistyrelsen siden april 2022 i flere tilfælde modtaget ansøgninger om forunder-
søgelsestilladelse fra forskellige opstillere til det samme område, således at ”først til
mølle”-princippet har fundet anvendelse for første gang, siden det blev introduceret
i 2008.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har vurderet, at operatørerne af seks etab-
lerede havvindmølleparker ikke har modtaget ulovlig statsstøtte. Ligeledes har
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderet, at to projektudviklere, som har
modtaget etableringstilladelse i 2022, ikke har modtaget ulovlig statsstøtte i forbin-
delse med tildelingen af forundersøgelses- og etableringstilladelser under åben dør-
ordningen, og at disse projekter heller ikke vil modtage statsstøtte i forbindelse med
en efterfølgende tildeling af produktionstilladelser efter VE-lovens § 29. Energistyrel-
sen har den 3. marts 2023 genoptaget sagsbehandlingen af de to projekter.
Endelig vurderer Klima-, Energi og Forsyningsministeriet at fire projektudviklere, som
har modtaget forundersøgelsestilladelse i 2014-2019 ikke har modtaget ulovlig stats-
støtte, og at disse projekter heller ikke vil modtage ulovlig statsstøtte i forbindels e
med en eventuel efterfølgende tildeling af etablerings- og produktionstilladelser efter
VE-loven. Energistyrelsen har den 20. marts 2023 genoptaget sagsbehandlingen af
de fire projekter.
Nærværende notat indeholder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets endelige
statsstøtteretlige vurdering af resten af de verserende ansøgninger om forunders ø-
gelsestilladelse efter VE-lovens § 22.
1
. Vurderingen af denne kategori er, som de
andre kategorier nævnt ovenfor, navnlig baseret på Kammeradvokatens juridiske
overvejelser og rådgivning fra Statsstøttesekretariatet og Statsstøtteudvalget samt
drøftelser med EU-Kommissionen.
Betingelserne for statsstøtte (retlig ramme)
Af TEUF-traktatens artikel 107, stk. 1 følger:
”Bortset fra de i trak taterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes
ved hjælp af statsmidler under enhver tænk elig form, og som fordrejer eller truer med
at fordreje k onk urrencevilk årene ved at begunstige visse virk somheder eller visse
produk tioner, uforenelig med det indre mark ed, i det omfang den påvirk er samhan-
delen mellem medlemsstaterne.”
Af bestemmelsen kan udledes, at en foranstaltning betragtes som statsstøtte, når
følgende fem kumulative betingelser er opfyldt:
1) Støtten skal ydes direkte eller indirekte med statsmidler.
1
Notatet og vurderingerne vedrører dog ikke verserende ansøgninger om test, teknisk repowering eller
levetidsforlængelse. Disse vurderinger udestår.
Side 2/3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 369: Notat om EU-retlig vurdering af verserende ansøgninger om forundersøgelse under åben dør-ordningen
2731206_0003.png
2) Støtten skal gives til en virksomhed, som udøver økonomisk aktivitet
3) Støtten giver modtageren en økonomisk fordel.
4) Støtten skal være selektiv – altså begunstige visse virksomheder eller pro-
duktioner.
5) Støtten skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og
kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.
Vurdering
I den nuværende markedssituation, som bl.a. er illustreret ved, at staten har opnået
en betydelig indtjening på havvind som følge af Thor-udbuddet i 2021, vurderes
det, at en eneret til at undersøge mulighederne for og efterfølgende at kunne etab-
lere en havvindmøllepark repræsenterer en værdi for opstilleren. Det skyldes, at
der i åben dør-processen er en nær sammenhæng mellem den eksklusive ret til at
foretage forundersøgelser og den efterfølgende ret til at ansøge om at opnå etable-
ringstilladelse. Dermed vil staten give afkald på statsmidler (betingelse 1 i TEUF ar-
tikel 107, stk. 1) ved at tildele retten til forundersøgelse vederlagsfrit. Tildelingen
vurderes også at indebære en selektiv økonomisk fordel, der begunstiger visse
virksomheder frem for andre og kan forvride konkurrencen og påvirke samhandlen
på det indre marked. Alle betingelserne for statsstøtte i TEUF artikel 107, stk. 1, vil
derfor være opfyldt.
Med den nuværende markedsudvikling vurderes der ikke at kunne argumenteres
for, at staten lovligt kan give afkald på indtægter (Eventech-doktrinen), da VE-lo-
vens formål om at udvikle et marked for VE på havet ikke længere er til stede. Der-
udover vil tildeling af eneretten på baggrund af først-til-mølle-princippet, i den nu-
værende markedssituation, ikke sikre udvælgelsen af den mest egnede operatør til
at opfylde formålet om at udvikle markedet.
Da ordningen ikke er anmeldt til EU-Kommissionen, jf. stand still forpligtelsen i
TEUF artikel 108, stk. 3, vil tildeling af nye tilladelser under åben dør-ordningen ef-
ter Thor-udbuddet i 2021 udgøre ulovlig statsstøtte.
Side 3/3