KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 368
Offentligt

SEKTION A: NATIONAL PLAN

Indhold

SEKTION A: NATIONAL PLAN

............................................................................................................................ 1

1. OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSE AF PLANEN

........................................................... 4

1.1 Resumé

.................................................................................................................................................... 4

1.2 Oversigt over den nuværende politiske situation

................................................................................... 9

1.3 Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder samt resultaterne heraf.........................

1.4 Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af planen

......................................................... 24

2. NATIONALE MÅLSÆTNINGER OG MÅL

...................................................................................................... 31

2.1 Dimension vedrørerende dekarbonisering

........................................................................................... 31

2.1.1 Drivhusgasudledninger og reduktioner

.................................................................................................. 31

2.1.2 Vedvarende energi

................................................................................................................................. 42

2.2 Dimensionen vedrørende energieffektivitet

......................................................................................... 63

2.3 Dimension vedrørende energiforsyningssikkerhed

.............................................................................. 67

2.4 Dimension vedrørende det indre energimarked

.................................................................................. 76

2.4.1 Sammenkobling af elnettet

................................................................................................................... 76

2.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur

........................................................................................................... 77

2.4.3 Markedsintegration

................................................................................................................................ 82

2.4.4 Energifattigdom

...................................................................................................................................... 87

2.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

..................................................... 88

3. Politikker og foranstaltninger

..................................................................................................................... 90

3.1 Dimension vedrørende dekarbonisering

............................................................................................... 90

3.1.1 Drivhusgasemissioner og -optag

............................................................................................................ 90

3.1.2 Vedvarende energi

............................................................................................................................... 100

3.1.3 Andre elementer i dimensionen

........................................................................................................... 117

3.2 Energieffektivitet

................................................................................................................................. 119

3.3 Dimension vedrørende energisikkerhed

............................................................................................. 132

3.4 Dimension vedrørende det indre energimarked

................................................................................. 143

3.4.1 Elinfrastruktur

....................................................................................................................................... 143

3.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur

......................................................................................................... 144

3.4.3 Markedsintegration

.............................................................................................................................. 145

3.4.4 Energifattigdom

.................................................................................................................................... 160

3.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

................................................... 162

SEKTION B: ANALYTISK GRUNDLAG

............................................................................................................. 169

4. NUVÆRENDE SITUATION OG FREMSKRIVNINGER MED EKSISTERENDE POLITIKKER OG

FORANSTALTNINGER

.................................................................................................................................... 170

4.1 Forventet udvikling for så vidt angår centrale eksogene faktorer, der påvirker udviklingen i

energisystemet og drivhusgasemissionerne

............................................................................................. 170

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4.2 Dimension vedrørende dekarbonisering

............................................................................................. 175

4.2.1 Drivhusgasemissioner og -optag

.......................................................................................................... 175

4.2.2 Vedvarende energi

............................................................................................................................. 181

4.3 Dimension vedrørende energieffektivitet

........................................................................................... 187

4.4 Dimension vedrørende energisikkerhed

............................................................................................. 192

4.5 Dimension vedrørende det indre energimarked

................................................................................. 196

4.5.1 Sammenkobling af elnet

....................................................................................................................... 196

4.5.2 Energitransmissionsinfrastruktur

......................................................................................................... 197

4.5.3 El- og gasmarkeder samt energipriser

.................................................................................................. 201

4.6 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrenceevne

................................................... 209

5. KONSEKVENSANALYSE AF PLANLAGTE POLITIKKER OG FORANSTALTNINGER

...................................... 215

5.1 Indvirkningen af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på

energisystemet og drivhusgasemissioner og -optag, herunder ift. fremskrivninger med eksisterende

politikker og foranstaltninger (jf. punkt 4).

............................................................................................... 215

5.2 Den makroøkonomiske og i det omfang, det er muligt, den sundhedsmæssige, miljømæssige,

beskæftigelses- og uddannelsesmæssige, kompetencemæssige og sociale indvirkning, herunder aspekter

vedrørende en retfærdig overgang, (for så vidt angår omkostninger og fordele samt

omkostningseffektivitet) af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, som

minimum frem til det sidste år i den periode, der er omfattet af planen, herunder ift. fremskrivninger

med eksisterende politikker og foranstaltninger

...................................................................................... 216

5.3 Oversigt over de investeringer, der er behov for

................................................................................ 217

5.4 Indvirkninger af de planlagte politikker og foranstaltninger, der er omhandlet i punkt 3, på andre

medlemsstater og det regionale samarbejde, som minimum frem til det sidste år i den periode, der er

omfattet af planen, herunder ift. fremskrivninger med eksisterende politikker og foranstaltninger

...... 219

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1. OVERSIGT OVER OG PROCEDURE FOR UDARBEJDELSE AF

PLANEN

1.1 Resumé

(i)

Planens politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale kontekst

Med vedtagelsen af klimaloven i 2020 blev der sat en ambitiøs retning for dansk klimapolitik og Danmarks

klimadiplomatiske rolle i verden. Helt centralt er målet om at reducere de danske drivhusgasudledninger

med 70 pct. i 2030 ift. 1990-niveau, og klimaneutralitet i senest 2050. Den nye regering bestående af Social-

demokratiet, Venstre og Moderaterne vil fremrykke klimaneutralitetsmålet til 2045, og ønsker at fastsætte

et mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift. 1990-niveau. Siden Klimaloven er der blevet indgået over 75 grønne

aftaler og prioriteret over 110 mia. til de store klimaaftaler. Eksempelvis er der blevet indgået aftaler om en

høj og mere ensartet CO

e-afgift for industrien m.v., markant udbygning af Danmarks vedvarende energipro-

duktion og sat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren, som vil bidrage væsentligt til ind-

frielsen af 70 pct.-målet.

Den grønne omstilling sker under hensyntagen til Klimalovens guidende principper, der bl.a. foreskriver, at

klimaudfordringerne er en global problemstilling. Derfor skal Danmark være et foregangsland, som kan in-

spirere og påvirke resten af verden. Derudover skal indfrielsen af Danmarks klimamål ske så omkostningsef-

fektivt som muligt med fokus på både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og

dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles

og ikke afvikles. Og ikke mindst skal Danmark vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes

et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.

Med det nye regeringsgrundlag

Ansvar for Danmark

fra december 2022 understreges det helt centrale i at

holde tempo og sørge for en grundig implementering af de mange klimatiltag, som er politisk vedtaget. I takt

med at målene indfries, er regeringen parat til at sætte nye, ambitiøse mål.

Det er især vigtigt for Danmark at gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler, både på grund af klimaet, men også

set i lyset af den aktuelle krig i Ukraine. Det er blevet vigtigere både på grund af geopolitik, men også af

hensyn til priserne på el og gas i Danmark.

For at understøtte implementering i alle led har regeringen nedsat en national energikrisestab (NEKST).

NEKST har til opgave at identificere løsninger på grønne udfordringer, så der kan sættes tempo på at få de

grønne politiske aftaler ført ud i livet. NEKST skal bl.a. sikre en national koordinering af udrulningen af grøn

varme, som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af gas og erstatte det med grønne løsninger.

Herudover arbejder NEKST også med, at identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og

vind på land og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen. NEKST handler ope-

rationelt og kan igangsætte løsninger på de akutte grønne udfordringer, som kan løses med det samme. Det

betyder, at der kan handles hurtigt – også undervejs i NEKST’s arbejde. Regeringsudvalget for grøn omstilling

følger arbejdet i NEKST, og kan løbende stille NEKST nye grønne opgaver.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På trods af den markante indsats for at modvirke klimaforandringerne er det også nødvendigt at sikre Dan-

mark bedre mod oversvømmelser og ekstremt vejr, som desværre allerede må forventes. Den danske rege-

ring vil derfor også udarbejde en national klimatilpasningsplan, som understøtter, at indsatserne iværksættes

rettidigt samt sikre, at indsatsen organiseres bedst muligt.

I juni 2022 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne

Klimaaftale om

grøn strøm og varme,

der bl.a. har til formål at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den

samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Parterne er herudover enige om at muliggøre

udbud af mindst 4 gigawatt (GW) havvind til realisering senest i 2030 under den forudsætning, at havvinden

ikke belaster statens finanser negativt over projektperioden. Det er forventningen, at strømmen fra parkerne

bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg i Danmark. Der er således indgået politiske aftaler om havvindmølleparker,

der skal sikre minimum 19 GW, heraf to energiøer. Men mulighederne er langt fra udtømte. Den markante

udbygning af vedvarende energi (VE) kan bidrage med grøn strøm til både det direkte elforbrug i Danmark,

eksport til resten af Europa og grøn strøm til produktionen af grønne brændstoffer til f.eks. fly, skibe og tung

transport.

Den 30. maj 2023 indgik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og

Alternativet

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm.

Mens de tidligere afta-

ler satte høje ambitioner, fastlægger denne aftale de konkrete udbudsrammer. Aftalen kan potentielt sikre

grøn strøm til 14 mio. danske og europæiske husstande eller mere, og for første gang vil der være statsligt

medejerskab af de 6 GW klassiske havvindmølleparker. Der indføres for første gang også en række nye ad-

gangskrav for at deltage i udbuddene, som skal være med til at hæve barren for bæredygtighed og social

ansvarlighed i forhold til tidligere udbud. Aftalen bidrager også til forsyningssikkerheden, ligesom oprettelsen

af en havnaturfond bl.a. skal være med til at bidrage til viden om miljø og natureffekterne af VE-udbygningen

på havet og til omkostningseffektiv genopretning af havnatur og biodiversitet med henblik på at forbedre

miljøtilstanden i havet.

(ii)

Strategi vedrørende energiunionens fem dimensioner

Drivhusgasreduktioner og VE

Med vedtagelsen af Klimaloven i 2020 satte Danmark linjen for en ambitiøs dansk klimapolitik og Danmarks

klimapolitiske rolle i verden. Ikke mindst med målene om at reducere den danske drivhusgasudledning med

70 pct. i 2030 ift. 1990, og at Danmark skal være klimaneutralt i senest 2050 – et mål regeringen ønsker at

fremrykke til 2045. Desuden har regeringen vil regeringen fremsætte et nyt mål om 110 pct. reduktion af

drivhusgasudledninger i 2050 ift. 1990.

Danmark har ambitioner om omfattende produktion af vedvarende energi. På havvindsområdet er der ind-

gået politiske aftaler om havvindmølleparker, således at der udbydes 9 GW havvind, der potentielt kan blive

til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest

muligt kapacitet på arealerne. Derudover arbejdes der på at etablere Energiø Nordsøen på minimum 3 GW i

2033 og 10 GW med 2040 som sigtepunkt. Med Aftale om grøn strøm og varme har Danmark desuden en

ambition om, at muliggøre en firedobling af vedvarende energi på land svarende til ca. 50 TWh.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energieffektivitet

Regeringen vil sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige

bygninger. Danmark har de seneste år indgået en række aftaler, der bidrager til betydelige energieffektivise-

ringer. Det gælder bl.a.

Klimaaftale for energi og industri mv.

(2020),

Grøn omstilling af vejtransporten

(2020),

Klimaaftale om grøn strøm og varme

(2022) samt

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

(2022). Danske

borgere kan således f.eks. få støtte til at energirenovere deres boliger og konvertere til grøn opvarmning.

Virksomheder kan via erhvervspuljen få støtte til energibesparelsesprojekter, og kommunerne og regioner

har kunnet få tilskud til at gennemføre energiforbedrings- og digitaliseringsprojekter i deres bygninger.

Danmark har desuden arbejdet for højere ambitioner på energieffektiviseringsområdet i EU, herunder et

højere mål for energieffektivitet. Danmark noterer sig med tilfredshed, at Europa-Parlamentet og EU-rådet

den 10. marts 2023 nåede til enighed om en aftale om energieffektiviseringsdirektivet, og ser frem til, at

aftalen endeligt godkendes.

Forsyningssikkerhed

Danmark og Europa skal gøre sig fri af fossile brændsler skal gøres uafhængig af russisk energi og på sigt

udfase fossile brændsler. Det er både godt for klimaet og forsyningssikkerheden. Derfor er der med

klimaaf-

tale om grøn strøm og varme

fra juni 2022 sat en politisk ambition om, at der ikke skal anvendes gas til

rumvarme i danske husstande fra 2035 og at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas.

Det er samtidig regeringens mål, at så mange husstande som muligt kommer væk fra individuelle gas- og

oliefyr så hurtigt som muligt. Husholdninger skal konvertere til fjernvarme i de områder, hvor det giver me-

ning. I andre områder skal husholdninger konvertere til alternative grønne løsninger, som fx en individuel

varmepumpe.

Derfor har Danmark igangsat en række tiltag, for at udfase brugen af naturgas i husholdningernes opvarm-

ning. Bl.a. med

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

Aftale om fremskyndet planlægning for udfas-

ning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne

af juni 2022 mellem den daværende regering og inte-

resseorganisationen for Danmarks 98 kommuner - Kommunernes Landsforening (KL), hvor der er igangsat en

kommunal planlægningsindsats med ambitionen om, at fjernvarme udrulles inden 2028, hvor det giver me-

ning. I områder hvor fjernvarme ikke giver mening, understøttes konverteringer til alternative grønne løsnin-

ger, bl.a. med tilskudspuljer og rådgivning, at olie- og gasfyr bliver udskiftet med alternative grønne løsninger.

Det er desuden ambitionen, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr,

og at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. I følge KF23 er det forventningen, at

Danmark i 2030 at producere mere grøn gas, end vi forbruger.

NEKST skal understøtte den grønne omstilling væk fra fossil energi, og sikre grundig implementering af de

politisk vedtagne tiltag, der bl.a. skal gøre Danmark uafhængige fossile brændsler.

Indre energimarked

Danmark er et af de bedst forbundne lande i EU, med en interkonnektivitet som overstiger EU’s mål for 2030.

Analyser og etablering af nye udlandsforbindelser forbliver dog en høj prioritet. Danmark vil opretholde og

øge interkonnektiviteten gennem projekter koordineret med nabolandene, f.eks. igennem de planlagte ener-

giøer i Nordsøen og på Bornholm med en forventet havvindskapacitet på over 13 GW. Danmark har også et

stort fokus på at opretholde et stærkt samarbejde med omkringliggende lande ift. udvikling og integrering af

forskellige markeder.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark arbejder for at udvikle et frit og konkurrencedygtigt marked der skal understøtte en fortsat høj

integration af VE, fleksible ressourcer på både forbrugs- og produktionssiden, facilitering af nye aktører og

teknologier og med en stærk sektorkobling. For at imødekomme denne udvikling, udgav Energistyrelsen i

2021 en række analyser og anbefalinger til elmarkedet - ”Markedsmodel 3.0.” - som bl.a. har til formål at

understøtte målet om klimaneutralitet. Markedsmodel 3.0 har desuden til formål at støtte en øget elektrifi-

cering af både industri-, varme- og transportsektoren, og et energisystem i balance, hvor produktionen af VE

udnyttes mest effektivt.

Forskning, innovation og konkurrenceevne

For at nå klimalovens 70 pct. mål er der behov for forskning i centrale teknologier som f.eks. CCS, PtX og

pyrolyse samt understøtte, at de tages i anvendelse. Regeringen lancerede i 2020 en national grøn forsk-

ningsstrategi: "Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og inno-

vation", der skal understøtte en sammenhængende indsats fra grundforskning til kommercialisering af

grønne teknologier kan dermed understøtte indfrielsen af klimalovens mål. Danmark har afsat betydelige

midler til forskning, der bl.a. er udmøntet til fire missionsdrevne forsknings- og innovationspartnerskaber

mellem erhvervslivet og vidensinstitutioner på områder med store reduktionspotentialer.

Regeringen har desuden nedsat et ekspertudvalg, der skal styrke videngrundlaget om effekten af den offent-

lige grønne forsknings- og innovationsindsats, og vil bl.a. på den baggrund fremlægge udspil om grøn forsk-

ning og innovation for fremtiden.

I 2023 er der i alt øremærket 2,4 mia. kr. til grøn forskning. Samtidig har regeringen aftalt med Folketingets

partier at fastholde niveauet for de grønne forskningsmidler på det statslige forskningsbudget på mindst 2,4

mia. kr. (2023-pl) frem til 2025.

De statslige midler til grøn forskning og udvikling bliver udmøntet via en række kanaler, herunder primært

Danmarks Innovationsfond og Danmarks Frie Forskningsfond samt de tre udviklings- og demonstrationspro-

grammer: Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP), Miljøteknologisk Udviklings- og

demonstrationsprogram (MUDP) og Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP).

(iii)

Oversigt med centrale mål, aftaler og politikker

Tabel 1 illustrerer et overblik over centrale mål, politikker og aftaler.

Tabel 1. Oversigt over centrale mål, politikker og aftaler

Dimensioner

Centrale mål

Drivhusgasreduktioner og VE

Danmark vil reducere drivhusgas-

udledninger med 70 pct. Sam-

menlignet 1990.

Danmark vil arbejde med mod at

være klimaneutral i 2050.

Politikker og aftaler

Målet er vedtaget med klimalo-

ven.

Målet er vedtaget med klimalo-

ven. Den nuværende regering har

en ambition om at være klima-

neutral i 2045 og opnå 110 pct.

Reduktioner i 2050.

På havvindsområdet er der ind-

gået politiske aftaler om nye ud-

bud, der sammen med

Omfattende udbygning af VE

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energieffektivitet

Forpligtelser i henhold til EU’s di-

rektiv om energieffektivitet, her-

under Energispareforpligtelsen

og mål for energibesparelser i sta-

ten.

Forsyningssikkerhed

Indre energimarked

Stabil og sikker forsyning. Dan-

mark har et planlægningsmål for

niveauet af elforsyningssikker-

hed, som fastlægges én gang år-

ligt af klima-, energi-, og forsy-

ningsministeren. Det senest fast-

lagte mål gælder for 2032 og er

på 38 afbrudsminutter i gennem-

snit for en elforbruger på et år.

Forebyggelse af risici i energisy- Love om beredskabssituationer,

stemet.

cybersikkerhed og kabellægning i

relation til elnettet.

Transmissionssystemer til andre

lande.

Høj grad af fremtidig interkon-

Anbefalinger fra afrapportering af

nektivtet, optimering af elnettets Markedsmodel 3.0, som blev

udnyttelse med fokus på fleksibi- igangsat med Energiaftalen fra

litet og sektorkobling, yderligere 29. juni 2018

integration af VE og en høj forsy-

ningssikkerhed.

projekter under etablering og nu

også de nye udbud, potentielt vil

kunne mere end syvdoble Dan-

marks havvindskapacitet frem

mod 2030 og yderligere 10 GW

frem mod 2040 som sigtepunkt.

Danmark har desuden en ambi-

tion om at muliggøre en firedob-

ling af vedvarende energi på land

svarende til ca. 50 TWh.

Erhvervspulje på 200-600 mio.

DKK om året i perioden 2020-

2029 med i alt 3,7 mia. Tilskud til

konverteringer og transportaftale

samt afgifter pålagt industrien

ifbm. aftaler om grøn skattere-

form.

Fremgår af de respektive love

vedrørende el, gas samt bered-

skaber.

Forskning, innovation og konkur-

Skal understøtte at Danmark vil

renceevne

reducere drivhusgasudledninger

med 70 pct. Sammenlignet 1990

gennem udvikling og modning af

teknologier.

National strategi for grøn forsk-

ning og udvikling

Fremtidens

grønne løsninger – Strategi for in-

vesteringer i grøn forskning, tek-

nologi og innovation

af septem-

ber 2020. Desuden love om of-

fentlige støtteprogrammer til

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forskning og innovation, herun-

der bl.a. for Innovationsfonden,

Danmarks Frie Forskningsfond,

EUDP, MUDP, GUDP og ELFORSK.

1.2 Oversigt over den nuværende politiske situation

(i)

Det nationale energisystem og EU-energisystemet samt den politiske kontekst for den natio-

nale plan

EU er med til at fastlægge en stor del af de rammevilkår, i form af f.eks. målsætninger, krav og kvotehandels-

system, som den danske klimaindsats opererer under. Fælles klimaregulering i EU er generelt til fordel for

Danmark, da det skaber mere ensartede konkurrencevilkår og eksportmuligheder for danske virksomheder.

EU har et samlet klimamål om at sænke de samlede CO

e-udledninger med mindst 55 pct. i 2030 ift. 1990

niveau. Som opfølgning på EU’s 2030-klimamål fremlagde EU-Kommissionen i juli 2021 Fit for 55-lovpakken,

der sidenhen er blevet suppleret med yderligere EU-forslag i december 2021 (den såkaldte ”Vinterpakke”).

Fit for 55 indeholder en lang række forslag, der indebærer en historisk bred revision af EU’s klima- og ener-

giregulering, ligesom der foreslås ny regulering inden for bl.a. transport. En lang række af Fit for 55-forhand-

lingerne er afsluttet. De sidste aftaler mellem Rådet og Europa-Parlamentet om bygningsdirektivet, brint- og

gasmarkedspakken samt metanforordningen ventes at lande i løbet af 2023.

Med flere konkrete danske fingeraftryk flugter aftalerne indgået mellem Rådet og Europa-Parlamentet med

en række af de prioriteter, som Danmark har arbejdet for at fremme. Det er således i tråd med dansk hold-

ning, at der er vedtaget en øget grad af CO

-prissætning på tværs af sektorer gennem et styrket kvotehan-

delssystem (EU ETS) samt udvidelse af kvotehandel til søfart, vejtransport og opvarmning af bygninger. Afta-

len øger den overordnede ambition for EU ETS, således at emissionerne fra ETS-omfattede sektorer skal re-

duceres fra 43 pct. til 62 pct. i 2030 ift. 2005-niveauet. Dertil er Rådet og Europa-Parlamentet enige om at

oprette et særskilt emissionshandelssystem fra 2027 for bygnings- og vejtransportsektoren samt brændstof-

fer til visse andre sektorer. Dette flugter godt med, at Danmark arbejder for, at der sættes kurs mod en ny

og mere omfattende og omkostningseffektiv klimaarkitektur hurtigst muligt og senest fra 2030. En del af

indtægterne fra aktioneringen vil blive anvendt til at støtte sårbare husholdninger og mikrovirksomheder

gennem en ny social klimafond. Som led heri har regeringen arbejdet for, at der sker en klimaregulering i

landbruget gennem en særskilt landsektorsøjle for skove og jorde. Det lykkedes imidlertid ikke i forhandlin-

gerne i Rådet at fastholde forslaget om at etablere en landsektor, da der ikke var tilstrækkelig opbakning

hertil. Spørgsmålet om klimaregulering af landbruget, herunder etablering af en landsektor, forventes dog

genbesøgt om nogle år, når EU-Kommissionen fremsætter forslag om årlige mål og forvaltningstiltag for pe-

rioden efter 2030. Som led i EU’s Fit for 55-pakke er reduktionsforpligtelserne under hhv. byrdefordelingsaft-

alen og LULUCF-forordningen væsentligt opjusteret. Danmarks nationale reduktionsmål under byrdeforde-

lingsaftalen er blevet forhøjet fra 39 pct. til 50 pct. i 2030 ift. 2005-niveau. Reduktionsmålet omfatter sekto-

rerne landbrug, vejtransport og bygninger.

Udover at udvide kvotehandel til vejtransport er der opnået andre væsentlige aftaler på transportområdet.

Revisionen af EU's kvotehandelssystem på luftfartsområdet under Fit for 55-lovpakken indeholder også dan-

ske fingeraftryk. Bl.a. flugter beslutningerne om at forlænge den midlertidige undtagelse fra ETS for tredje-

landsflyvninger (’stop the clock’) til 2027 frem for permanent at afgrænse ETS til EU-interne flyvninger, samt

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremskynde udfasningen af tildelingen af gratiskvoter til luftfarten senest i 2026, med danske prioriteter.

Derudover har tidlig interessevaretagelse fra dansk side bidraget til en markant styrkelse af CO

-reduktions-

kravene til nye lette køretøjer, da der er indgået aftale om et CO

-emissionsreduktionsmål på 100 pct. for

både nye personbiler og varevogne senest i 2035. Dette afventer dog endelig godkendelse i Rådet og Europa-

Parlamentet.

Med Fit for 55-pakken har EU-Kommissionen også foreslået at øge EU’s mål for vedvarende energi (VE) fra

32 pct. til 40 pct. og EU’s mål for energieffektivisering (EE) fra mindst 32,5 pct. til 36 pct. i 2030. Efterfølgende

har EU-Kommissionen fremsat REPowerEU-forslaget, hvori det foreslås at øge VE-målet yderligere til 45 pct.

samt EE-målet yderligere til knap 39 pct. i 2030. Begge forslag forhandles i øjeblikket mellem Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet. Danmark vil i den sammenhæng fortsat arbejde for en forøgelse af VE-målet til 45 pct.

samt en væsentligt styrket energieffektiviseringsindsats i EU, herunder en forhøjelse af EE-målet til mindst

40 pct.

Som en del af Fit for 55’s vinterpakke præsenterede EU-Kommissionen en revision af bygningsdirektivet samt

brint- og gasmarkedspakken. Trilogforhandlinger om bygningsdirektivet mellem Rådet og Europa-Parlamen-

tet påbegyndes i løbet af foråret 2023. Størstedelen af danske prioriteter er afspejlet i Rådets generelle ind-

stilling. Indstillingen indebærer bl.a., at alt nybyggeri skal være nulemission fra 2030. For offentlige bygninger

gælder dette allerede fra 2028. Desuden er der krav om solcelleanlæg på nye offentlige og kommercielle

bygninger over 250 m² i 2026, eksisterende offentlige og kommercielle bygninger over 250 m² i 2027 og på

alle nye boligejendomme i 2029. Den foreslåede revision af direktivet indeholder en række forpligtelser, som

Danmark ikke forventes at kunne opfylde uden yderligere tiltag.

Hovedformålet med EU-Kommissionens forslag til revision af gasdirektivet og gasforordningen (også kaldet

brint- og gasmarkedspakken) er at bidrage til opfyldelsen af EU's klimamål om mindst at reducere drivhus-

gasemissionerne med 55 pct. i 2030 og om klimaneutralitet i 2050. Dette ved bl.a. at fremme udbredelsen af

vedvarende og kulstoffattige gasser, herunder brint, i EU's energisystem. Formålet er også at fastsætte ram-

mer for brintinfrastruktur og brintmarkeder med udgangspunkt i de eksisterende fælleseuropæiske regler

for gassystemet. Danmark har arbejdet for en ambitiøs brint- og gasmarkedspakke, der understøtter EU's og

Danmarks klimamål. Fra dansk side blev der lagt stor vægt på, at pakken skal bidrage til udfasning af fossil

gas, og at der skelnes klart mellem gasser baseret på vedvarende energi og kulstoffattige gasser. I den for-

bindelse er Danmark forbeholden over for, at kulstoffattige gasser i regi af brint- og gasmarkedspakken kan

medtælles ifm. indfrielsen af EU’s klimamål, herunder særligt delmålene i det gældende VE-direktiv.

REPowerEU

Foruden Fit for 55-pakken har EU-Kommissionen den 18. maj 2022 fremsat ’REPowerEU’-planen som en re-

aktion på de stigende energipriser og udfordringer med energiforsyningssikkerheden efter den russiske inva-

sion af Ukraine. EU-Kommissionen præsenterer i planen en række tiltag, der har til formål at frigøre EU fra

russiske fossile brændsler ved at fremskynde den grønne omstilling samt skabe et mere robust energisystem.

Tiltagene er inddelt i fem centrale temaer: 1) energibesparelser 2) diversificering af energiimporten 3) frem-

skyndelse af Europas omstilling til ren energi 4) intelligente investeringer og 5) udbygning af beredskabet.

Til at understøtte planen blev der samtidig præsenteret to lovforslag: 1) finansieringsforslag med EU-støtte

til tiltag under ’REPowerEU’ og 2) energireguleringsforslag med ændringer til VE-direktivet, energieffektivi-

tet og bygningsdirektivet. Energireguleringsforslagene indebærer bl.a. forslag om at øge VE-målet for 2030

til 45 pct., at øge EE-målet for 2030 til knap 39 pct., forslag om hurtigere og smidigere tilladelsesprocedurer

for VE-udbygning samt forslag om opsætning af solceller på tagene af bygninger. Ift. finansieringsforslaget

tilføjes REPowerEU som et nyt kapitel i EU-landenes genopretningsplaner. Dette REPowerEU-kapitel skal

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

indeholde reformer og investeringer igangsat efter 1. februar 2022 og afsluttet inden august 2026 inden for

følgende områder:

a. energiinfrastrukturforbedringer;

b. energieffektivisering, de-karbonisering af industrien, øget produktion og brug af bæredygtigt bio-

metan og brint, samt øge VE-andele;

c. afhjælpe infrastruktur-flaskehalse;

d. energifattigdom og incitamenter til reduktion af energiefterspørgsel;

e. opkvalificering af arbejdsstyrken til grønne færdigheder.

Fit for 55-pakkens betydning for dansk opfyldelse af 70 pct.-målet

Fit for 55-pakken forventes at bidrage til Danmarks opfyldelse af 70 pct.-målet, og forslagene i pakken vur-

deres at indebære væsentlige drivhusgasreduktioner. Samtidigt er der også forslag, der kan medføre bety-

delige økonomiske konsekvenser for staten, erhverv og husholdninger.

Et styrket og udvidet ETS vil bidrage til at realisere Danmarks reduktionsforpligtelser både i byrdefordeling-

saftalen og 70 pct.-målet. Ved at sende et prissignal supplerer det desuden eksisterende sektorregulering

såsom CO

-fortrængningskrav i VE-direktivet, bygningsdirektivet og energieffektivitetsdirektivet og bidrager

dermed til en øget reduktionsindsats.

For de styrkede reduktionsforpligtelser i byrdefordelingsaftalen skønnes med betydelig usikkerhed, at den

akkumulerede reduktionsmanko over perioden 2021 til 2030 (uden brug af fleksibilitetsmekanismer) er ca.

15,8 mio. ton CO

e baseret på Klimafremskrivning 2022. Yderligere reduktionstiltag og/eller brug af fleksibi-

litetsmekanismer er således nødvendige for, at Danmark kan opfylde forpligtelserne. Danmark skønnes at

have mulighed for at benytte fleksibilitetsmekanismer (ekskl. køb af udledningsrettigheder fra andre lande)

svarende til ca. 11,5 mio. ton CO2e. Hvis det besluttes at gøre brug af fleksibilitetsmekanismerne, kan man-

koen således nedbringes til ca. 4,3 mio. ton CO2e. Der er en lang række af mulige reduktionstiltag, særligt

landbrug og transport, som kan bidrage til indfrielsen.

De øgede ambitioner i LULUCF-forordningen betyder, at Danmark skal reducere nettoudledningerne i LU-

LUCF-sektoren med 0,44 mio. ton CO

i 2030 sammenlignet med det gennemsnitlige niveau for referencepe-

rioden 2016-2018. Dertil indføres et budgetmål for perioden 2026-29. Danmark ventes at opfylde forpligtel-

serne i perioden 2021-2025. For perioden 2026-2029 vurderes forslaget imidlertid at medføre en akkumule-

ret reduktionsmanko på ca. 8 mio. ton CO

e for perioden 2026-2029 og ca. 9,7 mio. ton CO

for hele perioden

2026-2030. Mankoen kan reduceres gennem realiseringen af Landbrugsaftalens 55-65 pct. målsætning. Gra-

den heraf vil afhænge af hvor hurtigt udledningerne reduceres, hvordan reduktionerne fordeler sig mellem

landbrug- og LULUCF-sektorerne samt i hvor høj grad det besluttes at gøre brug af fleksibilitetsmekanismer.

Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed, herunder hvordan 70 pct.-målet indfries via nationale

tiltag i Danmark og hvordan trilogforhandlingerne mellem EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet

ender på de resterende forslag. Forslagenes effekt varierer også i forhold til, at nogle forslag har en direkte

reduktionseffekt på dansk målopfyldelse samt økonomiske konsekvenser, og andre har en mere indirekte

effekt f.eks. ved at reducere lækage, øge omkostningseffektiviteten eller give øgede eksportmuligheder til

danske virksomheder. Dertil kommer, at en række af forslagene regulerer drivhusgasudledninger fra sektorer

som international skibsfart og luftfart, der ligger uden for Danmarks nationale klimamål.

Fonden for Retfærdig Omstilling

Som en del af EU’s flerårige finansielle ramme etableres den nye EU-fond, Fonden for Retfærdig Omstilling

(FRO). Fondens formål er at afbøde virkningerne af den grønne omstilling ved at finansiere diversificering

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og modernisering af den lokale økonomi og afbøde negative konsekvenser for beskæftigelsen. Danmark

forventes at modtage i alt 663 mio. kr. i løbende priser over 2021-27. Nord- og Sydjylland er udpeget som

støtteberettigede landsdele, da de formodes at blive hårdest ramt af omstillingsprocessen frem mod en

klimaneutral økonomi i 2050.

Midlerne fra FRO er prioriteret til fem indsatsområder. Der er afsat 100 mio. kr. til udviklingen af erhvervs-

fyrtårnene i Nord- og Sydjylland, som har fokus på grønne teknologier, herunder CCUS, grønne brændstoffer,

som PtX, og sektorkobling. Der er afsat 100 mio. kr. til en supplerende indsats på brintområdet. Der er afsat

50,5 mio. kr. til at understøtte den grønne omstilling i SMV’er i Nord- og Sydjylland. Der er afsat 196 mio. kr.

til at understøtte udviklingen af brun bioraffinering, fx teknologien pyrolyse. Endeligt er der afsat 190 mio.

kr. til at understøtte udviklingen af lokale værdikæder for CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS).

Den danske energisektor

Den danske energi- og forsyningssektors udledninger forventes at udgøre 0,7 mio. ton CO

e i 2030. Selvom

sektoren forventes at have en meget begrænset CO

e-udledning i 2030, er udbygningen af grøn energi i sek-

toren en forudsætning for at kunne indfri de danske og europæiske klimamål. Regeringen og Folketinget har

derfor indgået en række aftaler, der udbygger forsyningen af grøn strøm og varme. Formålet er at mindske

udledningerne fra øvrige sektorer via f.eks. øget grøn elektrificering og øget brug af grønne gasser. Derudover

skal aftalerne bidrage til at fremme Europas grønne omstilling og frigørelse fra russisk olie og gas. Med

Kli-

maaftale om grøn strøm og varme

er der besluttet rammevilkår, der muliggør at vedvarende energi på land

firedobles frem mod 2030. Derudover udbydes 6 GW havvind i Danmark til etablering senest inden udgangen

af 2030, ligesom der udbydes 3 GW i forbindelse med Energiø Bornholm til etablering senest inden udgangen

af 2030. Med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

er det besluttet at

tillade overplanting for de kommende havvindmølleparker, således at de samlede 9 GW potentielt kan for-

øges til 14 GW eller mere. Derudover arbejdes der på at etablere Energiø Nordsøen på minimum 3 GW i 2033

og 10 GW med 2040 som sigtepunkt. En stor del af havvindsudbygningen vil være med eksport til Europa for

øje. Aftalepartierne er enige om, at Danmark skal gå til opgaven på en måde, der forener ambitionerne om

massiv grøn omstilling med godt købmandskab. Det skal sikre, at Danmarks havarealer og havvindsressourcer

bidrager til fremtidens velfærd og velstand, og at Danmark opnår størst mulig indtægt og gevinst for det

danske samfund, borgere og virksomheder i respekt for natur og biodiversitet. Ambitionerne om landbaseret

VE knyttes op på, at udbygningen af grøn strøm ud over Danmarks behov skal opføres støttefrit, og at for-

brugere og virksomheder ikke skal pålægges væsentlige omkostninger.

(ii)

Nuværende energi- og klimapolitikker og -foranstaltninger vedrørende energiunionens fem di-

mensioner

Se afsnit 1.1.3. for mål og politikker vedrørende de fem dimensioner. Se kapitel 3 for en mere detaljeret

beskrivelse.

(iii)

Centrale problemstillinger af tværnational relevans

Havvind fremhæves i EU-Kommissionens strategi for vedvarende energi til havs som en vigtig del af EU’s

fremtidige energiforsyning. EU får brug for at femdoble sin havvindskapacitet frem imod 2030 til 60 GW. Fra

2030 til 2050 skal EU yderligere femdoble kapaciteten til 300 GW for at nå målet om klimaneutralitet. Rent

geografisk kan Nordsøen og Østersøen fremhæves som vigtige regioner, hvis potentialet for havvind i Europa

skal udnyttes.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I maj 2022 afholdt Danmark sammen med Tyskland, Belgien og Nederlandene Nordsøtopmøde i Esbjerg. Her

satte landene ambitioner for udbygningen af havvind i Nordsøen for at øge farten i den grønne omstilling og

samtidig bidrage til udfasningen af fossile energikilder. Nordsøtopmødet blev en milepæl i samarbejdet mel-

lem regeringschefer og energiministre fra de fire lande. På topmødet underskrev regeringscheferne Esbjerg-

erklæringen, som satte et mål om at levere mindst 65 GW havvind i 2030 og et mål om at øge kapaciteten til

mindst 150 GW i 2050. Dertil indgik energiministrene en særskilt erklæring, der skulle vise vejen til, hvordan

målsætningerne i Esbjerg-erklæringen skulle nås, bl.a. gennem bilateralt samarbejde om tilkobling til Energiø

Nordsøen. Danmark og Belgien underskrev i den forbindelse en aftale om salg af danske vedvarende energi-

andele til Belgien. Samtidig bekræfter aftalen, at der arbejdes på Belgien kobles Energiø Nordsøen i 2033.

Nederlandene tilsluttede sig en erklæring med Danmark om at udarbejde en analyse, der skal danne grundlag

for en udlandsforbindelse til energiøen. Tyskland og Danmark indgik videre en aftale om at samarbejde om

brint i Nordsøen.

Energiø Nordsøen søges etableret i 2033 med tilkobling til Belgien i første fase. Energiøen forventes ved fuld

udbygning at have en samlet kapacitet på 10 GW og udlandsforbindelser til flere Nordsølande, herunder

sandsynligvis Nederlandene og Tyskland.

I august 2022 afholdte Danmark sammen med Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen

Østersøtopmøde på Marienborg. Som afslutning på Østersøtopmødet underskrev energiministrene og poli-

tiske repræsentanter fra de deltagende lande Marienborg-erklæringen, og satte dermed en fælles ambition

om at etablere mindst 19,6 GW havvind i Østersøregionen i 2030 samt at styrke el-samarbejdet på tværs af

grænser. Danmark og Tyskland har indgået en politisk aftale om, at Tyskland kobles på Energiø Bornholm.

Energiøen kan sikre grøn strøm til op mod 4,5 millioner tyske husstande. Derudover indgik Danmark et nyt

myndighedssamarbejde med de baltiske lande om at overføre de danske erfaringer med at bygge havvind.

Samarbejdet vil løbe frem til og med 2025.

(iv)

Den administrative struktur for gennemførelsen af nationale energi- og klimapolitikker

Til at koordinere udarbejdelsen af NECP’en er der nedsat en koordinations- og styregruppe med repræsen-

tanter fra både Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen. Implementeringen af planen sker

ligesom andre lovgivningsinitiativer på området og drives af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 1. Organisering af det danske Klima-, Energi- og Forsyningsministerium

Energistyrelsens

opgave er at rådgive klima-, energi- og forsyningsministeren samt varetage administratio-

nen af klima-, energi- og forsyningslovgivningen. Styrelsens arbejdsområder omfatter energiforbrug og –be-

sparelser, forsyningssystemer, efterforskning og indvinding af olie og gas mm., energiøkonomi, energitekno-

logi, rådgivning om drivhusgasudledninger fra ikke-kvotebelagte sektorer samt ansvaret for den økonomiske

regulering af affald og vand. For at fremme varetagelsen af klima- og energihensyn administrerer Energisty-

relsen desuden en række tilskudsordninger, bl.a. vedrørende støtte til produktion af vedvarende energi,

forskning og udvikling inden for energiteknologi samt fremme af energieffektivisering. Endelig er styrelsen

krumtappen i Danmarks internationale klima- og energisamarbejde, hvor danske erfaringer med den grønne

omstilling deles med vækstøkonomier og vestlige partnerlande til gavn for klimaet og grøn

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

forsyner den offentlige og private sektor med data af høj kvali-

tet, der gør det muligt at træffe vigtige samfundsbeslutninger på det bedst mulige grundlag.

DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

leverer meteorologiske ydelser i Danmark, Færøerne, Grønland og

de omkringliggende farvande og luftrum. Meteorologiske ydelser omfatter prognoser og advarsler og over-

vågning af vejr, klima og relaterede miljøforhold i atmosfæren, på land og til vands. Instituttet varetager

Danmarks internationale meteorologiske forpligtelser og er kontaktpunktet for international informations-

udveksling.

Geodatastyrelsen

er ansvarlig for opmåling, kortlægning og matrikelregistrering af hele Danmark, Grønland,

Færøerne og alle farvande forbundet med disse.

GEUS – Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

er en uafhængig dansk forsknings- og rådgivnings-

institution, der opererer inden for områderne miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralressourcer.

GEUS indsamler og opbevarer data og er ansvarlig for forskning, rådgivning og kommunikation relateret til

udnyttelse og beskyttelse af de naturlige geologiske ressourcer i Danmark og Grønland.

Forsyningstilsynet

skal sikre et stærkt og effektivt tilsyn med forsyningssektorerne. Forsyningstilsynet skal

navnlig sikre forbrugernes interesser i forsyningssektorerne ved at arbejde for høj effektivitet, lavest mulige

forbrugerpriser på kort og lang sigt, en sikker og stabil forsyning samt en omkostningseffektiv teknologiud-

vikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energinet

er et selvstændigt statsejet selskab, der ejer Danmarks el- og naturgastransmissionsnet. De ejer

også det danske gaslagerselskab og bidrager til at opretholde gasforsyningen i nødsituationer. Energinets

primære ansvar er at sikre en effektiv drift og udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gasom-

rådet.

Klimarådet

er et uafhængigt organ af eksperter. Det giver forslag til omkostningseffektive klimapolitiske løs-

ninger, der baner vejen for et samfund med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig opretholder

velfærd og udvikling.

Det Nationale Bioøkonomipanel

er nedsat af regeringen for at give rådgivning om anvendelse af biologiske

ressourcer i forbindelse med den grønne omstilling, herunder pyrolyse, biogas og CCS.

1.3 Høring og inddragelse af nationale enheder og EU-enheder

samt resultaterne heraf

(i)

Inddragelse af det nationale parlament

Den danske energi- og klimapolitik bygger på en lang række af brede aftaler på tværs af det danske Folketing.

Folketinget er blevet orienteret om udkastet til ajourføring af den danske nationale energi- og klimaplan, før

planen blev oversendt til EU-Kommissionen.

(ii)

Inddragelse af lokale og regionale myndigheder

Rapporten har været i offentlig høring, på hørringsportalen, via EU’s specialudvalg og på energistyrelsen.dk,

herunder har Kommunernes Landsforening og Danske Regioner haft mulighed for at afgive høringssvar til

udkastet til ajourføring af den danske energi- og klimaplan. Der er ikke modtaget høringssvar på den bag-

grund.

(iii)

Høring af interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter, og inddragelse af civilsamfundet og

den brede offentlighed

Udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan blev sendt i offentlig høring den 16. maj

2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 6. juni 2023. Rapporten har været i høring på hørringsportalen,

via EU’s specialudvalg og på energistyrelsen.dk.

Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 12 høringsparter har fremsendt bemærkninger til NECP’en:

Biogas Danmark

Danmarks Almene Boliger

Dansk Affaldsforening

Dansk Erhverv

Danmarks Jægerforbund

Danske Rederier

Dansk Skovforening

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANVA

Forbrugerrådet Tænk

Stiesdal Skyclean

SYNERGI

92-gruppen

Elnettet

Forbrugerrådet Tænk kommer med en række forslag på el-området, der vedrører: forbrugerbeskyttelse og -

oplysning, priser og prissammenligning, standardisering af betegnelser, retningslinjer for markedsføring, drift

af elselskaber, oplysning og klimaadfærd, energifattigdom, konkurrencesituation på elmarkedet og

tidsdifferentierede tariffer.

Dansk Erhverv kommer med en række bemærkninger til reform af det indre energimarked, herunder til

hastighed, analysearbejde, konkurrencesituation, tariffer, fleksibilitet mv.

DANVA foreslår en dialog mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og vandforsynings- og

spildevandsselskaber mhp. at justere incitamenter i vandsektoren til at bidrage til balancering af elnettet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, energi- og Forsyningsministeren hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne

i en yderligere dialog herom.

Affald og varme

Dansk Erhverv bemærker, at der er potentiale i fjernvarme for effektivisering i fjernvarmesektoren, og op-

fordrer regeringen til at realisere potentialet.

Dansk Skovforening beder regeringen m.fl. overveje anvendelsen af dansk flis-biomasse i fjernvarmen, og

hvorvidt flis-fyrede fjernvarmeværker bør udfases. Desuden bemærker foreningen, at der konsekvent

skelnes mellem importeret biomasse og dansk biomasse både i grafer og tekst i rapporten. Foreningen ønsker

at kunne udlede af klima- og energiplanen, hvordan balancen mellem de to former for biomasse udvikler sig

som følge af den førte energipolitik – ligesom, at det er vigtigt at være bevist om, at vi har en indenlandsk

træ-ressource, der kan understøtte vores strategiske autonomi på energiområdet.

Biogas Danmark anfører, at Anvendelse af biomasse til varmeproduktion er fritaget for energi- og CO2-

afgifter ”med undtagelse af biogas, som i stedet modtager direkte støtte, der overstiger afgiften.”. Biogas,

der leveres direkte fra biogasanlæg til for eksempel et kraftvarmeværk er også fritaget for afgifter. Det er når

den opgraderede biogas leveres via gasnettet, der pålægges samme afgifter som naturgas. Det er ligeledes

vigtigt at præcisere, at der ikke er støtte til anvendelse af biogas til varmeproduktion.

Stiesdal Skyclean efterspørger fokus på muligheder for at øge biomasseforsyningen som foreslået af Det

Nationale Bioøkonomipanel.

Dansk Affaldsforening har følgende tekstnære bemærkninger til rapporten:

1) Der spørges til affaldsforbrændingens rolle, som jo leverer ca. 25% af den danske fjernvarme.

2) Der spørges til, hvorfor affald kun udgør en lille andel af VE til fjernvarme, jf. figur.

3) Det bemærkes, at ”der ikke (er) gennemført særskilte vurderinger af effekterne på udledningerne fra

virksomheder omfattet af EU ETS”. Dertil påpeges, at affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af ETS, og

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der spørges til, hvorfor reduktionen på 0,6 mio. ton CO2 i 2030 grundet konkurrenceudsættelse ikke er

nævnt.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, energi- og Forsyningsministeren hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne

i en yderligere dialog herom.

Fsva. NEKST bemærkes det, at NEKST skal understøtte den grønne omstilling, og sikre grundig implementering

af de politisk vedtagne tiltag, der bl.a. skal gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. De to første ar-

bejdsspor ”Farvel til gas i danske hjem” og ”Mere sol og vind på land” er igangsat og skal kortlægge udfor-

dringer og løbende komme med bud på løsninger, der kan nedbryde de barrierer, der i dag spænder ben for

udrulning af grønne varmeløsninger, og for at vind- og solenergi kan opføres hurtigere. Det bemærkes, at

regeringsudvalget for grøn omstilling (GU) følger arbejdet i NEKST, og kan løbende stille NEKST nye grønne

opgaver. NEKST handler operationelt og kan igangsætte løsninger på de akutte grønne udfordringer, som kan

løses med det samme. Det betyder, at der løbende kan handles hurtigt. Såfremt indsatserne har økonomiske

eller juridiske konsekvenser, vil disse blive forelagt for regeringen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at det er vigtigt at skelne mellem importeret biomasse og

dansk biomasse. Derfor fremgår fordelingen mellem importeret biomasse og dansk biomasse af figur 3 og 4

i rapporten. Teksten i afsnit 2.1.2 Vedvarende energi (del i og iv) redegør ligeledes for fordelingen mellem

importeret biomasse og dansk biomasse. I de afsnit der omhandler de danske bæredygtighedskrav eller støtte

til biomasse skelnes der ikke mellem importeret biomasse og dansk biomasse, da det udvikler sig som følge

af den førte energipolitik – ligesom, at det er vigtigt at være bevist om, at vi har en indenlandsk træ-ressource,

der kan understøtte vores strategiske autonomi på energiområdet. lovgivningen er ens for importeret bio-

masse og dansk biomasse.

Angående metanafgift er det korrekt, at biogas anvendt i varmeanlæg ikke betaler metanafgift ved brug som

brændsel i kedelanlæg jf. Skats vejledning om biogas (E.A.4.4.11.3.2). Derfor udgår bisætningen i afsnit 2.1.2:

’med undtagelse af biogas, som i stedet modtager direkte støtte, der overstiger afgiften.’.

Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger er omtalt i afsnit 3.1.2 (vii). Det er korrekt at disse anbefalinger

også omhandler mulighederne for at øge den danske biomasseforsyning. Derfor er der lavet denne tilføjelse

til bisætningen i dette afsnit: ”samt muligheder for at øge

biomasseforsyningen i Danmark.”

Fsva. bemærkningerne fra Danske Affaldsforening. Første punkt om affaldsforbrændingens rolle i fjernvarme

er svær at finde, så bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at høringssvaret har givet anledning

til justering af Danmarks Nationale Klima- og Energiplan, så affald eksplicit fremgår som en energikilde til

fjernvarme.

Andet punkt om at biogent affald udgør en forsvindende lille andel af VE til fjernvarme i Figur 8. Hertil takker

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Dansk Affaldsforening for deres høringssvar, der har gjort ministeriet

opmærksom på en fejl i figur 8 og tabel 7. Ministeriet har rettet fejlene.

Tredje punkt vedrørende ETS og konkurrenceudsættelse i forbrændingssektoren. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet bemærker, at der ikke gennemføres særskilte vurderinger af effekterne på udledninger fra

virksomheder omfattet af EU ETS. Høringssvaret giver ikke anledning til justering.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Biogas

Biogas Danmark fremhæver, at det er muligt at nå målet om 100 pct. grøn gas allerede i 2027 ved fremrykning

af de politisk besluttede udbud. Desuden har foreningen en række tekstnære bemærkninger til metanafgift

for biogas til varme, bidrag til forsyningssikkerhed og termerne ’biometan’ og ’gassystem’.

Dansk Skovforening bemærker ift. biogas, at Klima og Energiplanen kunne bidrage til gennemsigtighed på

biogasområdet ved at oplyse om fordeling af biogas, der hidrører fra hhv. animalsk produktion og

biomasseaffald.

Ministeriets bemærkninger:

I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 er det besluttet at fremrykke andet udbud fra 2026 til 2025. Det

er samtidig aftalt at begrænse produktionen af støttet biogas, såfremt den indenlandske produktion oversti-

ger forbruget. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet takker Biogas Danmark for tekstnære bemærkninger.

Fsva. fordeling af biogas, der hidrører fra hhv. animalsk produktion og biomasseaffald, henviser Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet til Energistyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde detaljeret statistik over

biomasser anvendt i biogasproduktion.

Biogas Danmark har afgivet en række specifikke bemærkninger, hvoraf flere har givet anledning til konkrete

justeringer, bl.a. ift. metanafgift for biogas til varme, bidrag til forsyningssikkerhed og termerne ’biometan’

og ’gassystem’. Andre specifikke bemærkninger har ikke givet anledning til justeringer, herunder ift. figur 12

og figur 35, hvor yderligere detaljering ikke vurderes nødvendig.

Vedvarende energi

Dansk Erhverv kommer med en række forslag for VE-udbygning på land, herunder et årligt mål for VE-

udbygning, grøn behandlingsgaranti, rammevilkår for investeringer i elnettet og tarifmodeller.

Dansk Skovforening bemærker, at en ambition om en firedobling af VE på land, er et af mange politiske

ønsker med arealkrav og at en sammenhængende klimaplan bør adressere areal-udfordringen.

Danske Almene Boliger bemærker, at de er uenige i, at der ikke er regulatoriske barrierer for etableringen

VE-fællesskaber.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, energi- og Forsyningsministeren hilser alle forslag nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne i

en yderligere dialog herom.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren er opmærksom på, at der er mange interesser på spil, når det kommer

til prioritering af arealer til vedvarende energi, og at disse skal spille sammen med øvrige målsætninger om

arealanvendelse i Danmark. Der er løbende fokus på at sikre de forskellige interesser og hensyn til natur,

biodiversitet, skovrejsning mv. i arbejdet med sikre arealer til en firedobling af landbaseret VE frem mod 2030.

Vedrørende regulatoriske barrierer for VE-fællesskaber henviser Danske Almene Boliger (BL) til tidligere af-

givne høringssvar afgivet i forbindelse med lovforslag L37, Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og

lov om afgift af elektricitet, samt bekendtgørelser udstedt med hjemmel indført med L 37.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

BL har i de tidligere høringssvar bemærket, at de bl.a. anser netselskabernes eneretsbevilling, pålæggelse af

tariffer og afgifter ved transport af el, krav om distribution via det kollektive net og manglende mulighed for

at etablere interne elektricitetsforbindelser imellem bygninger i en boligorganisation som barrierer.

Energistyrelsen bemærker indledningsvis, at ingen af de tidligere angivne barrierer forhindrer oprettelse af

VE-fællesskaber eller deling i et VE-fællesskab.

Energistyrelsen bemærker, at elforsyningslovens hovedregel er, at transport af elektricitet skal ske via det

kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsen bemærker, at der ved tale om flere elforbrugere, som fx beboere i en boligforening, vil den

transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligforeningens bygninger, være det samme som

”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28). Energistyrelsen bemærker

desuden, at distribution er en aktivitet, der kræver bevilling, uanset hvilken betegnelse man giver de elforbin-

delser, der anvendes til transporten.

Specifikt for boligforeninger kan Energistyrelsen oplyse, at det er Energistyrelsens opfattelse, at der ikke er

noget til hinder for, at boligfællesskaber, som almene boliger, andelsboliger og bofællesskaber, kan indgå i

borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi via det kollektive elnet, på lige fod med andre aktører.

Det er derfor fortsat Energistyrelsens opfattelse, at der ikke er nogle regulatoriske barrierer for at etablere

VE-fællesskaber og at den eksisterende regulering, som begrænser VE-fællesskabers mulighed for at drive

distribution, er hensigtsmæssig at opretholde. Det bemærkes desuden, der med lokal kollektiv tarifering lov-

givningsmæssigt er muliggjort en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres indivi-

duelle aftagenumre eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarif-

afregning af sammenslutningen af netbrugere kan således indebære, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i

ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

I forhold til BL’s bemærkning angående simple regelsæt for VE-fællesskaber, bemærker Energistyrelsen først

og fremmest, at Forsyningstilsynets tilsynspligt kun er et af flere tiltag gennemført for at sikre, at VE-fælles-

skaber er underlagt simple regelsæt.

BL henviser til Forsyningstilsynets afgørelse sagsnr. 21/01123 hvor Forsyningstilsynet finder, at de ikke har

kompetence til at rejse en tilsynssag. Hertil bemærker Energistyrelsen, at Forsyningstilsynet er forpligtet til at

identificere og overvåge fjernelsen af uberettigede hindringer og restriktioner i reguleringen for udviklingen

af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, jf. bekendtgørelsens § 181. Resultaterne af overvågningen

vil kunne indgå som grundlag for regelændringer.

Transport

Dansk Erhverv foreslår, at der igangsættes tiltag, der får nulemissions-lastbilerne ned i pris. Eksempelvis

støtte til indkøb.

Biogas Danmark bemærker, at de ønsker øget fokus på biogas lastbiler som løsning til grøn omstilling af

transportsektoren.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1069

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Rederier (DR) opfordrer til, at international klimahandling, herunder dansk indsats i FN’s skibsfarts-

organisation (IMO), fremgår af NECP’en. DR opfordrer således til at skibsfartens globale udledninger, bran-

chens egne målsætninger i regi af Klima-partnerskabet for Det Blå Danmark samt regulering i regi af IMO bør

fremgå af afsnit 2.2 (iii). Desuden opfordres regeringen til, at fastsætte et mål for udbygning af infrastruktur

til brug for alternative brændstoffer til bl.a. skibe, for at understøtte investeringer fra både aftagere og pro-

ducenter af brændstoffer.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, energi- og Forsyningsministeren hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne

i en yderligere dialog herom.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil sætte yderligere handling bag fremme af

nulemissionslastbiler med afsæt i puljen til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport fra

Infrastrukturforliget i 2021. Det skal f.eks. fremme omlægning af flåder og opsætning af ladestandere.

Samtidig ønsker regeringen at øge tempoet i omstillingen af den tunge transport samt søfart og luftfart bl.a.

ved at fremme elektrificering og grønne brændstoffer. Hertil bemærkes det, at det nugældende

teknologineutrale CO2-fortrængningskravet giver incitament til anvendelse af VE-brændstoffer med en høj

vugge-til-grav-reduktionseffekt såsom biogas. CO2-fortrængningskravet hæves gradvis frem mod 2030.

Det bemærkes i relation til FNs skibsfartsorganisation, at de nationale energi- og klimaplaner skal kortlægge,

hvordan EU’s medlemsstater har I sinde at nå EU's energi og klimamål for 2030. Bemærkningerne fsva. dansk

klimadiplomati og arbejde i IMO giver således ikke anledning til ændringer i udkastet til Danmarks nationale

energi- og klimaplan.

Carbon Capture Storage

Stiesdal Skyclean bemærker, at at pyrolyse ikke er at betragte som en biologisk proces, men en teknisk/indu-

striel proces. Desuden bemærkes det, at den omtalte lagringskapacitet for CO2-lagring ikke adresserer mu-

ligheden for at lagre i kulstof på landbrugsarealer gennem tilførsel af biokul fra pyrolyse. Endelig bemærkes,

at NEKST bør have fokus på pyrolyse og udbringning af biokul på landbrugsjord.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at pyrolyse og fremstilling af biokul i industriel skala er at

betragte som en teknisk/industriel proces. Ministeriet ser dog ikke behov for at tilpasse Danmarks nationale

energi- og klimaplan i denne henseende, idet formålet med planen ikke er at lave en karakterisering af for-

skellige teknologier, herunder pyrolyse.

Fsva. lagringskapaciteten har ministeriet tilpasset rapporten, så muligheden for kulstoflagringen i landbruget

gennem biokul i højere grad fremgår.

Fsva. inklusion i NEKST bemærkes, at regeringen vil præsentere en strategi for bl.a. pyrolyse.

Energieffektivisering

Synergi bemærker, at Danmark ikke har udarbejdet fyldestgørende rapportering for dimensionen

energieffektivitet. SYNERGI påpeger, at udkastet bør redegøre for EU’s fælles energieffektivitetsmål (2.2

(i),1), opfyldelse af energispareforpligtelsen (2.2.(i),2), det samlede etageareal i det offentlige, som skal

renoveres (2.2. (i), 4) samt fastsættelse af vejledende delmål for reduktion af det faktiske nettovarmefor-

brug per m2 i 2040 og 2050 (2.2. (ii)). SYNERGI pointerer, at der i udkastet til NECP’en henvises til, at der er

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

opnået enighed om det omarbejdede EED, men at der bør redegøres for ovenstående i medfør af det

gældende EED.

Dansk Erhverv foreslår, at omlægge tilskudspuljen til energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

(erhvervspuljen) til et elektrificerings og energieffektiviseringsfradrag til virksomheder samt at omlægge

Bygningspuljen mv. til et elektrificerings og energieffektiviseringsfradrag til husholdninger. Derudover

bemærker Dansk Erhverv, at fremme af elektrificering og effektiv anvendelse af energien bør være et centralt

formål med midlerne afsat til omstillingsstøtte til virksomheder, der har vanskeligt ved at omstille sig i Grøn

skattereform for industri mv. Til sidst understreger Dansk Erhverv, at barrierer for udnyttelse af

overskudsvarme bør være en central opgave for arbejdet i NEKST.

Ministeriets bemærkninger:

Regeringen vil sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og i offentlige

bygninger. Regeringen vil, når det omarbejdede direktiv er trådt i kraft, vurdere indsatsen samlet, og Danmark

forventer derfor at kunne rapportere om indsatsen i den endelige ajourføring af NECP’en i juni 2024.

Klima-, energi- og Forsyningsministeren hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen, og indgår gerne

i en yderligere dialog herom.

Fsva. omlægning af tilskudsmidler til et generelt fradrag vil dette umiddelbart indebære, at fradraget vil være

relativt lille, da det spredes ud på flere projekter. Dertil vil det ikke kunne sikres, at de energieffektiviserings-

projekter, der modtager fradrag, er additionelle. Et generelt fradrag vil være forbundet med færre admini-

strative omkostninger for tilskudsansøgere. Fsva. erhvervspuljen har puljen gennemgået en større optimering

gældende fra 2023, hvilket har resulteret i en stigning i efterspørgslen efter tilskudsmidlerne. Det bemærkes

i den forbindelse, at erhvervspuljen i højere grad end ved det foreslåede fradrag er teknologineutral, da der

også gives tilskud til investeringer i CO2-reduktioner, der ikke indebærer elektrificering og energieffektivise-

ringer.

Fsva. midler i Grøn skattereform for industri mv. afsat til omstillingsstøtte til de virksomheder, der har sværest

ved at omstille sig, noteres Dansk Erhvervs bemærkning. Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete ud-

møntning af omstillingsstøtten, og der vil blive taget stilling herom på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Fsva. udnyttelse af overskudsvarme ses der i forbindelse med NEKST-arbejdssporet "Farvel til gas i danske

hjem" på en effektiv udrulning af fjernvarme og andre grønne varmeløsninger.

Skov, landbrug og natur

Dansk Skovforening kommenterer på ’Fit for 55’-forhandlinger. De er uenige i, at man på EU-plan bør etablere

en fælles landsektorsøjle, som omfatter udledninger og optag fra Landbrug- og LULUCF-sektoren. DS udtryk-

ker bekymring for, at en kombineret sektor "lægger op til off-settning af fødevareproduktionens klimabelast-

ning.

Danmarks Jægerforbund bemærker, at Planlægningen i marine områder bør være baseret på en økosystems-

baseret tilgang, hvilke den vedtaget havplan desværre ikke er. Det er fortsat vigtigt at opdatere den faglig

viden om sammenspillet mellem natur- og klimahensyn, særligt

målrettet det faglige grundlag som miljøkonsekvensvurderinger for energianlæg udarbejdes på. Den opdate-

ring bør altid foregå i samarbejde med forskningsinstitutioner, og bør prioriteres økonomiske højere i det

politiske arbejde end det er tilfældet i dag.

Ministeriets bemærkninger:

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren takker for Dansk Skovforenings bemærkninger vedrørende de afslut-

tede forhandlinger om revision af LULUCF-forordningen. Det fremgår af den reviderede lovtekst, at Kommis-

sionen skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i 2024 om anvendelsen af LULUCF-forord-

ningen. Som del af denne rapport ventes Kommissionen at beskrive reguleringsmæssige valgmuligheder for

perioden efter 2030, og Kommissionen kan efterfølgende forelægge lovgivningsmæssige forslag. På baggrund

af Kommissionens analyser vil regeringen tage stilling til valgmulighederne for perioden efter 2030.

Hvad angår arealudfordringen, er regeringen opmærksom på dette. Det fremgår bl.a. i regeringsgrundlaget,

at en kommende Biodiversitetsstrategi og et partnerskab for en visionsplan for dansk landbrug skal forholde

sig til de forskelligartede arealhensyn, som Dansk Skovforening påpeger.

Aftalen om Danmarks havplan blev indgået d. 7. juni med alle folketingets partier. Aftalekredsen er enige om,

at Danmarks havplan skal være økosystembaseret, og aftalen tager afsæt i internationale principper og er

derfor økosystembaseret ifølge direktivkravene herom økosystembaseret. Aftalepartierne er i den forbindelse

enige om, at det undersøges, hvordan ny og eksisterende viden og data kan inddrages, mhp. at understøtte

og styrke den fremtidige økosystembaserede planlægning på havet og samtidig udvikle et mere bæredygtigt

fiskeri.

Inddragelse

Forbrugerrådet Tænk, Biogas Danmark, Synergi og 92-gruppen efterspørger en øget grad af inddragelse. Her-

under henviser Synergi og 92-gruppen til Artikel 10 i forvaltningsforordningen, der danner grundlaget for de

nationale energi- og klimaplaner.

92-gruppen efterspørger endvidere etablering af ’multilevel’-dialog med henvisning til forvaltningsforordnin-

gens artikel 11.

92-grupppen bemærkninger til indholdet af rapporten, at udkastet til opdateret dansk NECP er ikke opdate-

ret og udgør ingen ambitionsøgning, at en øget ambition i NECP-planerne er en del af at overholde Parisaf-

talen, klimaindsats fra EU siden 2019 kræver, at nationale 2030-mål skærpes og at Udkastet til dansk NECP

skal indeholde scenarier med additionelle indsatser,

jf. WAM 1-6.

Ministeriets bemærkninger:

Forvaltningsforordningen artikel 10 danner rammerne for den offentlige høring af den nationale energi- og

klimaplan. Af artiklen fremgår: ’Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal hver medlemsstat sørge for,

at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkastet til integreret national

energi- og klimaplan, for så vidt angår planerne for perioden 2021-2030 i udarbejdelsen af den endelige plan

i god tid før vedtagelse heraf...’.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på den baggrund sendt udkastet til ajourføringen af den natio-

nale energi- og klimaplan i høring fra den 16. maj 2023 til og med 6. juni 2023. ministeriet tager bemærknin-

gerne angående inddragelse og høring til efterretning, og vil på den baggrund i forbindelse med høringen af

den endelige ajourførte rapport, i foråret 2024, efterstræbe en længere høringsperiode.

Angående ’multilevel’-dialog fremgår det af forvaltningsforordningens artikel 11: ’Hver medlemsstat etable-

rer en klima- og energidialog på flere niveauer i henhold til de nationale regler, hvor lokale myndigheder,

civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og andre relevante interessenter samt offentligheden

aktivt kan involvere sig og drøfte de forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder

på lang sigt, og gennemgå opnåede fremskridt, medmindre de allerede råder over en struktur, der opfylder

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dette formål. Integrerede nationale energi- og klimaplaner kan drøftes inden for rammerne af en sådan dia-

log.’. Ministerieriet bemærker på den baggrund, at Danmarks klima- og energipolitik er udformet i tæt dialog

med alle relevante aktører i formelle instanser såsom Grønt Erhvervsforum, Klimapartnerskaberne, Borger-

tinget, Ungeklimarådet og gennem høringer. K indgår gerne i en dialog om, hvordan vi kan styrke dette ar-

bejde. Klima-, energi- og Forsyningsministeren hilser selvfølgelig alle eventuelt forslag til nye tiltag velkom-

men, og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Øvrige tværgående bemærkninger

92-grupppen har følgende tværgående bemærkninger til indholdet af rapporten:

Udkastet til opdateret dansk NECP er ikke opdateret og udgør ingen ambitionsøgning.

at en øget ambition i NECP-planerne er en del af at overholde Parisaftalen,

Klimaindsats fra EU siden 2019 kræver, at nationale 2030-mål skærpes.

Udkastet til dansk NECP skal indeholde scenarier med ’additionelle’ indsatser,

jf. WAM 1-6.

Ministeriets bemærkninger:

Vedrørende første og andet punkt om opdatering af energi- og klimaplanen og efterlevelse af Parisaftalen.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets klare vurdering, at der er tale om en gennemgående opda-

tering af den danske energi- og klimaplan, der er efterlever principperne i forvaltningsforordningen.

Man skal være opmærksom på, at NECP’en indeholder ambitioner på langt flere områder end alene drivhus-

gasudledningerne, som – endda sammen med VE-udbredelsen – blot er en ud af fem dimensioner, NECP’en

redegør for. Der er således sket en ambitionsøgning på flere områder i udkastet til ajourføringen af NECP’en

ift. den sidste NECP.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at de af EU-Kommissionen guidelines

ikke tilsidesætter forvaltningsforordningen, der er godkendt af EU-Rådet, -Parlamentet og –Kommissionen

og udarbejdet i samarbejde med alle EU’s medlemslande. Kommissionens guidelines skal således ses som en

vejledning og udtryk for Kommissionens ønsker, hvorimod forvaltningsorordningen er EU-lovgivning.

Derudover bør det understreges, at forvaltningsforordningen efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

opfattelse ikke har til hensigt at indføre nye drivhusgasforpligtelser for medlemslandene ud over hvad med-

lemslandene allerede har forpligtet sig til. De nationale energi- og klimaplaner er grundlæggende et rappor-

teringsredskab, skabt for at give EU Kommissionen mulighed for at overvåge, om EU’s samlede målsætninger

opfyldes. I sine kommentarer til udkastet til NECP forventes Kommissionen ikke desto mindre senere i 2023

at komme med deres vurdering af, hvorvidt Danmark bidrager passende til opfyldelsen af målsætningerne.

Denne vurdering af indsats beror imidlertid alene på Kommissionens egne forventninger, og ikke på en poli-

tisk vedtaget fordelingsnøgle.

Vedrørende det tredje punkt om skærpelse af 2030-mål. Se svaret ovenfor. Derudover er de politikker og

initiativer, der blev finansieret ifm. Danmarks Recovery and Resilience Plan medtaget i NECP’en. Det er ikke

beskrevet i et særskilt afsnit, som Kommissionens guidelines ønsker, men som i svaret i relation til første

punkt, så er Kommissionens guidelines en vejledning og ikke EU-lovgivning. Finansministeriet udgav deres

kapitel til REPowerEU d. 31/5-23, hvorfor det ikke har været muligt at have det materiale (politikker og initi-

ativer) med i udkastet til ajourføringen af NECP’en. Det vil blive indarbejdet i den endelige version næste år.

Vedrørende det fjerde punkt om scenarier med ’additionelle’ indsatser. Forvaltningsforordningens Annex 1

giver mulighed for, at medlemslandene i afsnit 5 i rapporten kan inkludere en vurdering af en udvikling med

virkemidler, der forventes vedtaget efter afleveringen af energi- og klimaplanen. Disse virkemidler er snævert

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

defineret som nogle, der er ’under diskussion og har en realistisk chance for at blive vedtaget’ efter rappor-

tens aflevering.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at medlemslandene ikke skal medtage

scenarier med hypotetiske udviklinger, under antagelse af vedtagelse af forskellige virkemidler, på baggrund

af denne paragraf. Det skal alene give medlemslandene mulighed for at redegøre for mulige konsekvenser af

tiltag, der har en realistisk mulighed for vedtagelse, men blot endnu er ikke formelt vedtaget ved afleveringen

af rapporten.

SEA-direktivet

NECP’en har ikke været underlagt en strategisk miljøvurdering i henhold til SEA-direktivet. Den danske NECP

er en generel og strategisk plan, hvor SEA-direktivets kriterier ikke opfyldes. Den danske NECP rapporterer

om vedtagne og planlagte energi- og klimamål, politikker og aftaler. Planen giver derfor et holistisk overblik

over dansk energi- og klimapolitik, men introducerer ikke selv nye mål eller politikker. Planen i sig selv sætter

altså ikke rammerne for den fremtidige udvikling, da disse er fastsat i andre aftaler, planer og programmer.

(iv)

Samråd med andre medlemsstater

Samarbejde, koordinering og dialog har foregået med nabolande gennem ad hoc netværksgrupper, hvor der

er sket erfarings- og vidensdeling. Desuden har udkastet til ajourføring af rapporten været i regional høring

hos Danmarks nabolande, der har været en del af disse netværksgrupper. Det inkluderer Tyskland, Norge,

Sverige, Finland og Island.

(v)

Iterativ proces med Kommissionen

Dialogen med EU-Kommissionen er foregået gennem arbejdsgrupper i regi af Energy Union Committee og

Ad-hoc Working Group of Climate Change Committee. Herudover har Danmark undervejs haft bilateral dialog

med EU-Kommissionen.

1.4 Regionalt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af pla-

nen

(i)

Elementer, der er underlagt fælles eller koordineret planlægning med andre medlemsstater

Nordsøens Energisamarbejde — Regionalt samarbejde om vedvarende offshoreenergi

Danmark er en del af den bredere Nordsøregion, som har et stort potentiale for vedvarende energi. Udrul-

ningen af havvindenergi vil spille en stadig vigtigere rolle med hensyn til at nå Europas energi- og klimamål.

EU's offshorestrategi har sat det ambitiøse mål om 300 GW havvind og 40 GW havenergi installeret kapaci-

tet inden 2050. Den 19. januar 2023 har Nordsøsamarbejdet (NSEC) lettet udviklingen af den ikkebindende

aftale om mål for produktion af offshore vedvarende energi i 2050 med mellemliggende skridt i 2040 og

2030 for den prioriterede offshorenetkorridor Nordsø offshorenet i henhold til TEN-E-forordningen. Målene

for NSOG's prioriterede offshorenetkorridor udgør 60,3 GW i 2030, mellem 134,9 og 158 GW i 2040 og mel-

lem 171,6 og 218 GW i 2050. Det betyder en betydelig ændring af omfanget for offshoresektoren, udbre-

delsen af vedvarende energi og strategisk integreret offshoreudvikling. Høje energipriser, f.eks. i 2022, og

geopolitiske begivenheder, der truer det europæiske energisystem, har understreget, at det er nødvendigt

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at fremskynde udbredelsen af indenlandsk kapacitet til produktion af vedvarende energi og transmissions-

net på regionalt plan så hurtigt som muligt og derved forbedre energisikkerheden betydeligt.

Danmark arbejder sammen med de andre NSEC-lande om at identificere, analysere og realisere muligheder

for konkrete samarbejdsprojekter. NSEC er et frivilligt, bottom-up, markedsorienteret, regionalt samar-

bejdsinitiativ, der blev oprettet i 2016, og som har til formål at:



Skabe synergier

Undgå uforeneligheder mellem de nationale politikker

Udveksle viden om international bedste praksis

Fremme fælles strategier, hvor det er muligt og gavnligt.

Energiministrene mødes regelmæssigt i NSEC. I 2023 består NSEC af Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland,

Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge og Sverige med deltagelse af Europa-Kommissionen. Den 18. de-

cember 2022 underskrev NSEC-landenes energiministre og EU-kommissæren for energi et aftalememoran-

dum om samarbejde om offshore vedvarende energi med Det Forenede Kongerige (UK). Oprettelsen af

dette aftalememorandum blev fastsat i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og

Det Forenede Kongerige af 30. december 2020, som bygger på NSEC og er et særskilt supplement til NSEC-

rammen.

For offshorevindsektoren er det afgørende at tilbyde et forudsigeligt og stabilt langsigtet driftsmiljø for at

lette langsigtede investeringer og yderligere omkostningsreduktioner. Med henblik herpå skal de eksiste-

rende hindringer fjernes, og der bør skabes attraktive investeringsvilkår. NSEC-medlemmerne arbejder

sammen om at yde et vigtigt bidrag til at nå disse mål gennem en regelmæssig udveksling af ekspertise med

fokus på flere emner inden for de fire NSEC-støttegrupper:



SG1: udvikling af hybride og fælles projekter

SG2: tilladelser, maritim planlægning og miljøhensyn

SG3: finansierings- og støtterammer

SG4: langsigtet planlægning af net og infrastruktur.

For at hver støttegruppe kan opfylde sit mål, tilskyndes og overvåges udvekslingen mellem og inden for

støttegrupperne på NSEC-koordinatorniveau. Eksempler herpå er på havne med SG1 og SG4, maritim fysisk

planlægning og netplanlægning med SG2 og SG4, og hvordan andre kriterier end priskriterier kan styrke in-

novationen i forbindelse med centrale udfordringer for en fremskyndet, omkostningseffektiv og ansvarlig

udrulning af havvind med SG1, SG3 og SG4. Endelig arbejder støttegrupperne også tæt sammen med andre

internationale fora, f.eks. det Pentalaterale Energiforum og Clean Industrial Forum for så vidt angår net-

planlægning på land, markedsarrangementer og inddragelse af interessenter.

Udvikling af hybride og fælles projekter

NSEC's SG1 fungerer som en platform til at samarbejde om koncepter for potentielle offshore vindprojekter

og en koordineret elinfrastruktur, herunder transmissionsinfrastruktur. Gruppen har øget sin aktivitet, da

NSEC-landene har iværksat flere fælles og hybride projekter i Nordsøen for at lette tekniske og ministerielle

drøftelser og udveksling af bedste praksis, efterhånden som projekterne skrider frem.

Ud over fælles projekter om havvind, som vil blive forbundet og støttet af flere lande, arbejder støttegrup-

pen også på mulige "hybride" løsninger, der anvender grænseoverskridende muligheder for at forbinde

havvindmølleparker med mere end ét elektricitetsmarked og skabe synergier mellem landene samt de til-

svarende EU- og nationale markedsordninger.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derfor udvikler SG1's medlemmer muligheder for samarbejde om hybride projekter samt om mulige juridi-

ske, lovgivningsmæssige og kommercielle hindringer. SG1 vil fortsat arbejde med hindringer og skridt for

hybride og fælles projekter, som kan tackles på nationalt og regionalt plan. Desuden vil samarbejdet fortsat

fungere som et forum for at overveje, hvordan man skal arbejde med spørgsmål med lovgivningsprocesser

på EU-plan og nationalt plan.

Tilladelser, maritim fysisk planlægning og miljøhensyn

For at nå vores energi- og klimamål i EU er der behov for at fremskynde planlægnings- og tilladelsesproce-

durerne på EU-plan og nationalt plan og samtidig bedre forstå de mulige økologiske grænser for storstilet

vindudvikling i Nordsøen og virkningerne for andre brugere af havet. SG2 udarbejdede en opgørelse over

de geografiske spændinger i forbindelse med udviklingen af havvindmølleparker frem til 2030 på regionalt

plan. De næste skridt er sat til bedre at definere de miljømæssige spændinger og potentielle trusler for ud-

vikling og definere rumlige strategier for at undgå eller afbøde sådanne trusler. For at øge viden om og

støtte udbredelsen af havvind i Nordsøen vil landene i Nordsøen fortsat arbejde tæt sammen om maritim

fysisk planlægning, miljøforskning, kumulative konsekvensanalyser af vindmølleparker mellem ansvarlige

myndigheder for energi, maritim fysisk planlægning og miljø.

Finansierings- og støtterammer

Offshore-udbud er et centralt emne for finansierings- og støtterammer. NSEC-medlemmerne koordinerer

offshore-udbuddene ved at udveksle oplysninger om de nationale udbudsplaner som en del af SG3. I ar-

bejdsgruppen udveksler landene også bedste praksis vedrørende udbudsdesign, støtte uden støtte, design-

elementer til fremme af system- og sektorintegration samt nettilslutningsordninger. For at nå de ambitiøse

mål bliver fælles projekter også mere og mere vigtige.

Derfor behandler gruppen også finansieringsmuligheder for fælles grænseoverskridende offshoreprojekter,

herunder via EU-finansieringsinstrumenter såsom Connecting Europe-faciliteten og Unionens finansierings-

mekanisme for vedvarende energi. Endelig spiller elkøbsaftaler (PPA'er) en stadig vigtigere rolle i finansie-

ringen af offshore-projekter. Landene vil tage fat på spørgsmål, hindringer og løsninger med henblik på en

bredere anvendelse af elkøbsaftaler. Endvidere udveksles gruppen om dekommissionering, forlængelse af

levetiden og repowering af vindmølleparker.

Formålet med udvekslingerne er også i fællesskab at udvikle og drøfte idéer til offshoreenergisystemets

fremtid på mellemlang sigt med hensyn til installeret kapacitet, f.eks. gennem de koordinerede udbudspla-

ner.

Gennemførelse af 2050: Langsigtet net- og infrastrukturplanlægning

NSEC's SG4 samarbejder med ENTSO-E om at levere og koordinere input til offshorenetudviklingsplanen for

Nordsøen i henhold til EU's TEN-E-forordning. SG4 har desuden til formål at udvide drøftelserne om langsig-

tet netplanlægning til også at omfatte tidlig udvikling og opskalering af grøn offshore brintproduktion og -

transport samt dens potentielle rolle i et stadig mere sammenkoblet energisystem i Nordsøen. Grøn brint

vil være vigtig for dekarboniseringen af vores energisystem. Power-to-x, og især brint, vil spille en central

rolle med hensyn til at give fleksibilitet, hvor og hvornår det er nødvendigt. Efterspørgslen efter brint for-

ventes at stige betydeligt, navnlig efter 2030 på grund af både dets potentiale som energibærer til lagring

og som brændsel og råmateriale til aktiviteter, der er svære at elektrificere. Flere NSEC-lande har annonce-

ret mål for onshore og offshore grøn brintproduktionsmål. I SG4 vil NSEC-landene udveksle de første erfa-

ringer med brint i forbindelse med havvind og udveksle viden om transportinfrastruktur, udvikling af vedva-

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rende energikilder og offshore Power-to-x-produktion. De vil samarbejde om at give indsigt i offshore brint-

produktion, drøfte udrulningen af elektrolyse og øge synergierne mellem det langsigtede offshorenet og

brintnetplanlægningen. I alle aspekter af infrastrukturplanlægningen på mellemlang og lang sigt understre-

ger SG4 betydningen af et bredt engagement i denne planlægningsproces med medlemsstaterne og rele-

vante interessenter, herunder industrien og ngo'er, for at foregribe og tackle forsyningskædeflaskehalse

(f.eks. udvikling og tilgængelighed af havne) i udrulningen og fremskyndelsen af leveringen af vores energi-

system i Nordsøen. Dette hænger nøje sammen med vigtigheden af at beskytte sikkerheden i forbindelse

med kritisk offshore- og undervandsinfrastruktur og forsyningen af kritiske råstoffer gennem innovation og

øget cirkularitet.

Regionalt samarbejde

Ift. forberedelse af denne plan, så har Danmark benyttet sig af NSEC, hvor eksperter i støttegrupperne deler

information og erfaringer med specifikke aspekter, f.eks. når det gælder udfordringer og

best practice

ift.

udvikling af havvind på nationalt niveau, især ift. aggregering af national VE-fremskrivning for havvind frem

mod 2030 samt markedsintegration.

Støttegrupperne nedenfor fokuserer på de følgende emner:

Støttegruppe 1: Hybride og fællesprojekter

Støttegruppe 2: Havplanlægning

Støttegruppe 3: Rammevilkår for støtte og finansiering

Støttegruppe 4: Indfrielse af 2050-målet

Hybride og fællesprojekter

NSEC fungerer som en platform til at samarbejde om koncepter for potentielle fællesprojekter om havvind

og en koordineret elinfrastruktur, inklusive transmissionsinfrastruktur.

Danmark arbejder sammen med andre NSEC-lande om mulighederne for konkrete samarbejdsprojekter. Ud

over fællesprojekter om havvind, som skal forbindes til og understøttes af flere medlemslande, så inkluderer

dette at arbejde med mulige ”hybride” løsninger, der bruger grænseoverskridende løsninger til at forbinde

havvindsparker til elnettet og få synergier med forbindelser mellem landene samt de tilsvarende markeds-

vilkår.

Danmark bidrager derfor til udvikling af muligheder for samarbejde på hybridprojekter samt samarbejde om

mulige juridiske, regulatoriske og kommercielle barrierer. Ved at koordinere bedre sammenkobling mellem

NSEC-landene, kan en øget mængde af overskydende energiproduktion flyde på tværs af grænser for at imø-

dekomme efterspørgslen i et velfungerende indre energimarked.

NSEC vil fortsat arbejde på handlingsplaner for de specifikke hybridprojekter, som også kan tages videre på

det nationale og regionale niveau. Derudover vil samarbejde fortsætte med at fungere som et forum til at

reflektere over, hvordan man håndterer usikkerheder om lovgivningsprocesser på EU og det nationale ni-

veau, samt et forum til at diskutere muligheder for at løse disse problemer.

Havplanlægning

I Nordsøsamarbejdet (NSEC) bidrager Danmark til arbejdet om at etablere en fælles metodologi for miljøvur-

deringer. For at nå vores energi- og klimamål i EU, er der et behov for bedre at kunne forstå de mulige miljø-

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mæssige grænser for vindudbygning i stor skala i Nordsøen. Der er behov for yderligere arbejde med hav-

planlægning og miljøvurdering for at kunne udnytte potentialet i Nordsøen. For at opbygge mere viden og

understøtte opstilling af havvind i Nordsøen, vil Nordsølandene fortsætte med at samarbejde tæt om hav-

planlægning, miljøforskning, og kumulativ konsekvensvurdering af vindmølleparker mellem de ansvarlige

myndigheder for energi, havplanlægning og miljø. Det bemærkes, at der 7. juni 2023 er indgået en politisk

aftale med alle Folketingets partier om at opdatere Danmarks Havplan.

Rammevilkår for støtte og finansiering

Hvad angår tiltag, så drager Danmark nytte af NSEC på flere måder. Arbejdet i NSEC udgør en platform for

udveksling af best practice når det gælder støtteordninger samt udvikling og arbejde med nye koncepter, der

tackler nye udfordringer ift. støtte til offshore vind samt udvikling af muligheder for fremtidige fælles hav-

vindprojekter.

Danmark samarbejder i NSEC med at koordinere timing for udbud, udveksling af

best practice

for design af

støtteordninger til havvind og identifikation af fælles principper, hvor muligt, samt muligheder for afstemning

af støtte.

Hvad angår koordination af udbud, deler Danmark hyppigt information om sin nationale tidsplan for udbud

med andre NSEC-lande for at identificere mulige overlap og sørge for en kontinuerlig rytme ift. inddragelse

af stakeholders, uden projekter skal stoppes og startes hele tiden.

Danmark deler og diskuterer den anslåede fremskrivning af national havenergi i NSEC, samt information om

nationale opstillingsplaner for havenergi samt

best practice

ift. udformning af udbud.

Ydermere bidrager Danmark også til arbejdet med at analysere og udvikle muligheder for yderligere mobili-

sering af investeringskapital for fællesprojekter, f.eks. gennem EU-midler, såsom The European Fund for Stra-

tegic Investments (EFSI) og Connecting Europe Facility (CEF) samt institutionelle investorer. Sådanne fremti-

dige fællesprojekter kan være grænseoverskridende projekter om vedvarende energi i overensstemmelse

med CEF-forslaget.

Indfrielse af 2050-målet

Danmark har i den fjerde støttegruppe haft fokus på tre primære emner: Udvikling af 2050-målene samt

udveksling af viden og erfaringer angående hydrogen i forbindelse med havvind. En vigtig opgave har bl.a.

bestået i at fastlægge og aggregere 2030-, 2040-, og 2050-målene i Nordsøen for de ni medlemslande. Der-

udover er der også et samarbejde med Pentalateral Energy Forum angående 2050-ambitioner. Ydermere er

der også blevet udarbejdet en analyse om havvind og netplanlægning med anbefalinger for Nordsøregionen

frem mod 2050, som blev publiceret i februar 2022.

Derudover har Danmark i denne gruppe også samarbejdet med ENTSO-E i forbindelse med den reviderede

TEN-E forordning, der trådte i kraft i juni 2022. Nordsølandene skulle med støtte fra EU-Kommissionen defi-

nere og blive enige om en ikke-bindende forpligtelse frem mod 2040 for havbassinet med delmål i 2030 og

2040. Endelig er der også et øget fokus på grøn hydrogen at bygge videre på principperne fra Esbjergerklæ-

ringen fra 2022 samt øget involvering af borgere og stakeholders.

BEMIP

Baltic Energy Market Interconnection Plan (BEMIP) består af et politisk højniveau og et teknisk niveau, som

indeholder arbejdsgrupper med bl.a. infrastruktur, det indre energimarked, forsyningssikkerhed, vedvarende

energi, energieffektivitet, mm. Der er også et fokus på integration af de baltiske landes elektricitetsnetværk

med det kontinentale Europa. På det politiske niveau er der fokus på at sætte den politiske og strategiske

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

retning samt lave politiske aftaler for områder, der ikke kan løses på det operationelle eller tekniske niveau.

Arbejdet i BEMIP blev også fremhævet, da Danmark afholdte Østersøtopmødet på Marienborg den 30. au-

gust 2022.

Nordisk Ministerråd

Danmark er medlem af Nordisk Ministerråd, som er den officielle institution for statsligt samarbejde i den

nordiske region. Dette samarbejde dækker både over klima og energi med separate ministermøder, komiteer

og tekniske arbejdsgrupper.

Nordisk Ministerråd følger en vision frem mod 2030 for det nordiske samarbejde, som indeholder et fokus

på grøn omstilling af Norden for at understøtte de nordiske landes ambitiøse klimamål. Denne vision bliver

udmøntet i flerårige samarbejdsprogrammer, som skal sikre et endnu tættere samarbejde på både klima- og

energiområdet i de kommende år. En større del af budgettet i det nordiske samarbejde bliver også allokeret

til klima- og energisektoren.

Danmark fokuserer fortsat på projekter inden for energi og klima i det nordiske samarbejde, især inden for

transportsektoren, arbejdet mod klimaforandringen, det nordiske elmarked og PtX. Siden 2021 har der også

været et større fokus på udbygning af vedvarende energi og forsyningssikkerhed i forbindelse med energikri-

sen i Europa.

Nordisk klimasamarbejde

Det er Nordisk Ministerråds vision, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region

inden 2030. I 2019 underskrev de nordiske statsministre en erklæring om, at Norden skal arbejde for CO

neutralitet både nationalt og internationalt. Som opfølgning har Nordisk Ministerråd gennem projektet Cli-

mate Change in the Nordics skabt et forum for erfaringsudveksling og vidensdeling om den grønne omstilling

i Norden. De nordiske lande samarbejder om bæredygtige løsninger på bl.a. transport-, bygge-, fødevare- og

energiområdet. F.eks. vedtog de nordiske transportministre i november 2022 en deklaration om at styrke

samarbejdet om grøn transport, hvor landene bl.a. vil arbejde sammen om at bane vejen for grøn luftfart i

Norden inden 2030, styrke lade-infrastrukturen for vejtransporten på tværs af landegrænser samt fortsætte

samarbejdet om emissionsfri færgetransport i Norden. Det nordiske samarbejde med at modvirke klimafor-

andringer sender et tydeligt signal til omverdenen om, at en reel og positiv udvikling er mulig.

Nordisk energisamarbejde

Det nordiske energisamarbejde fokuserer på det nordiske elektricitetsmarked, vedvarende energi, energief-

fektivitet og mange andre energirelaterede emner. De nordiske lande har et mål om at have det mest kon-

kurrencedygtige, innovative og forbrugerorienterede elektricitetsmarked i 2030, som bidrager til at opnå de

ambitiøse nordiske klimamål.

Arbejdsgrupperne i de nordiske energisamarbejde dækker over en bred vifte af projekter på energiområdet.

Senest er der kommet et øget fokus på samarbejde om brint.

Derudover samarbejder Nordisk Ministerråd også tæt sammen med de baltiske lande. De baltiske lande er

involveret i en lang række projekter og initiativer i det nordiske lande, herunder en ad hoc arbejdsgruppe om

CCS og CCUS. De nordiske og baltiske lande laver også fælles møder, der fokuserer på fælles interesser og

udfordringer inden for energisektoren.

Nordisk samarbejde om energiforskning

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nordisk Energiforskning er en institution under Nordisk Ministerråd, som fungerer som en platform til ener-

giforskning og politikudvikling. Nordisk Energiforskning har en tæt dialog med de nordiske landes nationale

forskningsråd for at udvikle områderne inden for nordisk energiforskning. Det tætte samarbejde mellem de

nordiske lande er derfor også en integreret del af Nordisk Energiforskning.

North Sea Basin Task Force

North Sea Basin Task Force (NSBTF) er sammensat af lande omkring Nordsøen, der sigter mod at udvikle

fælles principper for transport, injektion og permanent lagring af CO

. Fra marts 2023 omfatter NSBTF med-

lemmerne Danmark, Flandern, Frankrig, Nederlandene, Norge, Storbritannien og Tyskland. Alle NSBTF-med-

lemmerne har ambitioner om CCS (Carbon Capture and Storage) i deres lande og anerkender den rolle, som

CCS spiller for at begrænse CO

-emissioner, uanset de forskellige nationale politikker om CCS.

(ii)

Redegørelse for, hvordan der i planen er taget hensyn til regionalt samarbejde

Som nævnt tidligere drager Danmark nytte af det regionale samarbejde på flere måder. NSEC er et vigtigt

forum for samarbejde om havvind, mens det nordiske samarbejde har et langt bredere omfang.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. NATIONALE MÅLSÆTNINGER OG MÅL

2.1 Dimension vedrørerende dekarbonisering

2.1.1 Drivhusgasudledninger og reduktioner

(i)

De elementer der er fastsat i artikel 4, litra b

I oktober 2014 nåede Det Europæiske Råd til enighed om klima- og energirammen for 2030 om mål for driv-

husgasemissioner, energieffektivitet, vedvarende energi og sammenkoblinger. Hvad angår drivhusgasemis-

sioner, godkendte EU et bindende EU-mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 pct. i 2030

sammenlignet med 1990.

Den første aftale om 2030-rammen, specifikt EU's samlede drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct., dan-

nede grundlag for EU's bidrag til Paris-aftalen. EU's såkaldte

Intended Nationally Determined Contribution

(INDC) blev formelt godkendt på et miljørådsmøde i marts 2015. Målet for en reduktion på 40 pct. blev un-

deropdelt i to separate mål med ét inden for EU's emissionshandelssystem (ETS) og ét uden ETS-sektorerne

(sidstnævnte med individuelle mål for medlemsstaterne i henhold til forordningen om byrdefordeling - ESR)

understøttet af yderligere regulering af arealanvendelse (LULUCF-forordningen) samt regler vedrørende ved-

varende energi og energieffektivitet.

I december 2020 nåede Det Europæiske Råd til enighed om et mere ambitiøst EU-mål om at reducere driv-

husgasemissionerne med mindst 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Under Paris-aftalen blev denne

aftale forelagt som EU's opdaterede

Nationally Determined Contribution

(NDC). Som opfølgning vedtog Rådet

i juni 2021 den europæiske klimalov, som forpligter EU-landene til at nå klimamålet for både 2030 og 2050.

I juli 2021 fremsatte EU-Kommissionen efterfølgende forslag til revision af al relevant EU-lovgivning – herun-

der et forslag til revision af ESR med opdaterede individuelle mål for EU’s medlemsstater som uddybet ne-

denfor. I overensstemmelse med NECP-rapporteringskravene indeholder dette afsnit oplysninger om de na-

tionalt bindende reduktionsforpligtelser, der er fastsat i medfør af EU-lovgivningen.

I den første ESR vedtaget i maj 2018 var Danmark forpligtet til en 39 pct. reduktion af drivhusgasser uden for

kvotereguleringen i perioden 2021-2030 i 2030 ift. 2005.

I den reviderede ESR, der trådte i kraft maj 2023, er Danmark forpligtet til en 50 pct. reduktion af drivhusgas-

ser uden for kvotereguleringen i perioden 2021-2030 i 2030 ift. 2005.

I henhold til forordningen om byrdefordeling omfatter fleksibilitetsmekanismer, der sikrer omkostningsef-

fektive reduktioner, mulighed for låne, opspare og overføre årlige emissionskvoter mellem år og mellem

medlemslande (jf. artikel 5), annullering af EU ETS-kvoter i stedet – hvilket i praksis betyder, at reduktioner

foretages under EU ETS i stedet for under ESR (jf. artikel 6) og brug af kreditter fra LULUCF (jf. artikel 7).

Yderligere oplysninger om forpligtelserne i henhold til ESR-forordningen er inkluderet nedenfor.

I maj 2023 trådte også en revideret regulering af emissioner fra kilder og CO

-optag fra dræn i landsektoren

– LULUCF-forordningen (LULUCF: "Land-Use, Land-Use Change and Forestry") i kraft. Kreditter opnået i hen-

hold til denne forordning kan bruges til at nå målet uden for kvotereguleringen (ESR) i overensstemmelse

med ESR-reglerne op til en vis grænse. Grænsen for Danmark er 14,6 millioner CO

-ækvivalente kreditter fra

LULUCF i perioden 2021-2030 opdelt i to separate rammer på 7,3 millioner CO

-ækvivalente kreditter fra

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

LULUCF i hver af perioderne 2021-2025 og 2026-2030. Yderligere oplysninger om forpligtelserne i henhold til

LULUCF-forordningen er inkluderet nedenfor.

EU har forpligtet sig til at reducere sine ETS-emissioner med 62 pct. i 2030 fra 2005 for at opnå den samlede

reduktion af drivhusgasemissioner på 55 pct. under 1990-niveauet inden 2030.

I juni 2018 blev alle Folketingets partier enige om en dansk energiaftale, Parterne aftalte i den forbindelse at

afsætte finansiering, der anviser vejen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Samtidig opnår Danmark

med aftalen en VE-andel i elforbruget på over 100 pct., og at mindst 90 pct. af fjernvarmebruget er baseret

på andre energiformer end kul, olie og gas i 2030. Parterne er enige om at følge udviklingen løbende gennem

aftaleperioden. Parterne aftalte også at man vil udfase kul i den danske elproduktion inden 2030, ligesom

man var enige om at foretage en analyse af, hvordan og hvor hurtigt udfasningen kan ske på forsvarlig vis.

Overensstemmelse med Danmarks langsigtede lavemissionsstrategi sikres, da Danmarks mål under ESR-for-

ordningen og LULUCF-forordningen skal ses som et skridt i 2021-2030 mod målsætningen om at arbejde mod

netto-nul-emissioner i overensstemmelse med Paris-aftalen og for en netto-nul-emissionsmål i EU og Dan-

mark senest i 2050.

Forordning om indsatsdeling (ESR)

Med hensyn til drivhusgasemissioner og -fjernelser samt bidrag til opnåelse af EU-målet for drivhusgasemis-

sioner i 2030 for hele økonomien, så er Danmarks bindende nationale mål for drivhusgasemissioner og de

årlige bindende nationale grænser under byrdefordelingsforordningen (ESR) følgende:

2021-2029:

Reduktion af Danmarks årlige drivhusgasudledning uden for kvote, så de i hvert år fra

2021 til 2029 overholder fastlagte loft

2030:

Reduktion af Danmarks drivhusgasudledning uden for kvote i 2030 med mindst 50 procent

ift. Danmarks udledninger uden for kvote i 2005 fastsat i henhold til paragraf 3 i byrdefordelings-

forordningen (ESR).

LULUCF-forordningen

Med hensyn til drivhusgasudledninger og -optag og med henblik på at bidrage til opnåelsen af EU's mål for

reduktion af drivhusgasemissioner i 2030 for hele økonomien, er Danmarks forpligtelser i henhold til LULUCF-

forordningen følgende:

2021-2030:

At holde regnskab med udledninger og optag i forbindelse med arealanvendelse, æn-

dringer i arealanvendelse og skovbrug ('LULUCF') i perioderne fra 2021 til 2025 og fra 2026 til 2030,

som forekommer i følgende areal-regnskabsmæssige kategorier på Danmarks territorium i EU: area-

ler med skovrejsning, arealer med afskovning, landbrugsarealer med afgrødedyrkning, landbrugsare-

aler med græs og arealer med forvaltet skov og høstede træprodukter og fra 2026 også forvaltede

vådområder, bebyggelse og andre arealer.

2021-2025:

At sikre, at Danmarks LULUCF-udledninger ikke overstiger LULUCF-optag opgjort efter

regnskabsreglerne, når summen af samlede udledninger og optag på Danmarks EU-territorium i

ovennævnte landregnskabskategorier opgøres efter reglerne i LULUCF-forordningen.

For 2021 og 2022 sker der ingen ændring i de lofter, der i 2020 blev fastlagt under ESR før ”Fit for 55”-ændringen af

ESR. For 2023-2025 fastlægges lofterne i 2023 på linjen for lineær reduktion mellem loftet for 2022 og slut-udlednings-

loftet for 2030. For 2026-2029 fastlægges lofterne i 2025 på linjen for lineær reduktion mellem gennemsnitsniveauet

for 2021-2023 (regnet fra et tidspunkt, der ligger 9/12-dele inde i 2023) og slut-udledningsloftet for 2030. Slut-udled-

ningsloftet for 2030 fastlægges ved beregning af 50 pct. reduktion fra udledningen uden for kvote i 2005, hvor sidst-

nævnte er den udledning i 2005, der blev fastlagt ved beslutningen i 2020.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2026-2030:

At sikre, at Danmarks LULUCF-nettoudledninger reduceres med 0,4 mio. tons CO

e i 2030

sammenlignet med gennemsnitsnettoudledningen for 2016, 2017 og 2018. Yderligere skal sikres, at

nettoudledningen ikke overstiger et budgetmål for perioden 2026-2029, der fastsættes af Kommis-

sionen i 2025 på baggrund af seneste emissionsopgørelse.

Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger og mål, der er i overensstemmelse med Pa-

risaftalen og de eksisterende langsigtede strategier. Hvor det er relevant for bidraget til Unionens

samlede forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne, om muligt andre målsætninger og

mål, herunder sektormål og tilpasningsmål

(ii)

I december 2019 blev der indgået en aftale om en klimalov. Aftalen indeholder følgende nøgleelementer:



Klimaloven er juridisk bindende

Et mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990-

niveauet

Forpligtelse til at nå netto-nul-emissioner senest i 2050

En forpligtelse til at fastsætte milepælsmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv

Opstilling af et vejledende milepælsmål for 2025

Milepælsmålene implementeres i dansk lovgivning

Emissioner er beregnet i overensstemmelse med FN's regler for opgørelse af drivhusgasser,

Regeringen vil udvikle årlige klimaprogrammer, der vil skitsere konkrete politikker for at reducere

emissioner

En styrkelse af Klimarådet (Klimarådet) med opgaver som:



Fremlæggelse af faglige vurderinger af, om initiativerne i regeringens klimaprogram er til-

strækkelige til at reducere udledningen

Anbefalinger om klimainitiativer

Fordobling af rådets årlige budget

Flere eksperter tilføjes til rådet,

Rådets politiske uafhængighed styrkes, da det nu kan vælge sin egen formand og medlem-

mer



Et klimadialogforum ift. Klimarådet med repræsentanter fra erhvervsorganisationer, tænketanke,

grønne organisationer, arbejdstagerorganisationer og ministerier

Særskilt rapport om Danmarks påvirkning af internationale emissioner, herunder dem, der vedrører

international skibsfart og luftfart. Endvidere kan reduktioner fra el produceret fra vedvarende kilder

og effekterne af Danmarks bilaterale energisamarbejde indgå i den separate rapport. Endelig vil den

separate rapport belyse virkningerne af forbrug

Formulering af en årlig global klimastrategi for at sikre, at Danmark fortsætter sit ambitiøse arbejde

på den globale scene.

Et borgerinddragelsesinitiativ ift. regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020.

Klimaloven blev vedtaget af Folketinget i juni 2020.

Klimalovens mål for 2030 er at reducere drivhusgasserne med 70 pct. ift. 1990-niveauet, og det langsigtede

mål for Danmark er at opnå netto-nul-udledning senest i 2050. I maj 2021 indgik et flertal af Folketingets

partier en aftale om et indikativt mål for 2025 på 50-54 pct. reduktion ift. 1990-niveauet, som blev skrevet

ind i Klimaloven i december 2021.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Der er taget yderligere skridt for at sikre, at klima, miljø og natur bliver taget i betragtning på tværs af alle

relevante politikområder. Der er nedsat et permanent regeringsudvalg om grøn omstilling, der skal sikre, at

der tages hensyn til effekter på klima, miljø og natur i regeringens forslag og lovforslag.

Regeringsgrundlaget fra december 2022 indeholder en række klima- og energirelevante målsætninger, der

er gengivet i boks 1.

Boks 1. Regeringsgrundlaget: Udvalgte afsnit fra kapitel 4 om ambitiøs klimahandling

Regeringen vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med reduktionsmålet for 2025 og 2030. 70 pct.-målsætningen skal

bl.a. nås ved at realisere land- og skovbrugssektorens reduktionsmål svarende til det aftalte i landbrugsaftalen fra 2021.

Det er helt centralt for regeringen at holde tempo og sikre en grundig implementering af de mange tiltag, som er politisk vedtaget, så vi kommer helt i

mål. I takt med at målene indfries, er regeringen parat til at sætte nye, ambitiøse mål.

Det er tvingende nødvendigt for både Danmark og for Europa at gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler af sikkerhedspolitiske årsager – også af hen-

syn til priserne på el og opvarmning i danske husstande. Det er regeringens mål, at så mange husstande som muligt kommer væk fra individuelle

gas- og oliefyr så hurtigt som muligt, hvilket vil bidrage til at sænke danskernes udgifter til energi i de kommende vintre.

For at understøtte implementering i alle led vil regeringen derfor efter samme model som den nationale operative stab (NOST) nedsætte en national

energikrisestab (NEKST).

NEKST skal med inddragelse af relevante samfundsaktører bl.a.:

• Sikre en national koordinering af udrulningen af fjernvarme og andre indsatser, som har til formål hurtigst muligt at nedbringe forbruget af naturgas

og erstatte det med vedvarende energi.

• Identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan acce-

lerere udbygningen.

• Understøtte udbygning af elnettet de steder, hvor der allerede i dag er udfordringer med kapaciteten, og bidrage til, at udbygningen er på forkant

med elforbruget og produktionen af strøm fra vedvarende energi.

Afsnit 4.1 I mål med 70 pct.-målsætningen

Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og klimaindsatser og på den måde inspirerer andre lande til at

følge med.

Det er koblingen af handling på den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst, som vil få andre lande til at kigge til Danmark. Vi skal vise verden,

at det er muligt at balancere høje klimaambitioner, konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft.

Regeringen vil:

• Indfri reduktionsmålet for 2025 – og indfri reduktionsmålet for 2030.

• Sikre, at de drivhusgasreduktioner, der er aftalt politisk, realiseres i praksis.

• Såfremt forudsætningerne ændres, så klimafremskrivningen i 2025 eller senere viser, at 70 pct.-målsætningen ikke nås med aftalte konkrete virke-

midler, foreslå yderligere konkrete virkemidler, som sikrer, at vi når i mål.

• Arbejde for ambitiøs og omkostningseffektiv klima- og energiregulering i EU, der kan bidrage til indfrielse af 70 pct.-målsætningen og samtidig gøre

Europa uafhængig af russisk fossil energi.

Afsnit 4.2 Nye klimamål

Danmark har med vores virksomheder, teknologier og viden en mulighed for og en forpligtelse til at fremme udbredelsen af grønne løsninger i EU og

globalt. Regeringen vil arbejde for et ambitiøst 2040-klimamål i EU og fortsætte arbejdet med at indgå grønne strategiske partnerskaber med andre

lande. Regeringen vil fortsætte myndighedssamarbejdet med lande verden over om udbredelse af danske erfaringer fra årtiers arbejde med grøn

omstilling.

I takt med, at vi selv når 70 pct.-målsætningen, er det naturligt at opstille nye mål, der kontinuerligt kan sikre et højt tempo samtidig med, at vi øger

fokus på implementeringen af allerede besluttede initiativer.

Regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift. 1990.

Regeringen vil foreslå et ambitiøst reduktionsmål for 2035 samt vurdere, om reduktionsmålet i 2030 skal opjusteres yderligere.

Regeringen ønsker at hæve ambitionerne for Danmarks aftryk i verden ved at opstille et mål for den danske klimaeffekt forstået som den internatio-

nale klimaeffekt, der følger af den danske eksport af energiteknologi og tjenesteydelser. Der skal i samarbejde med dansk erhvervsliv skabes et solidt

fagligt fundament for målet, inden det behandles politisk.

Regeringen vil nedbringe klimaaftrykket på de offentlige indkøb, herunder også indkøb af transport og opførelse af offentlige bygninger.

Regeringen vil undersøge konsekvenserne af at opsætte et mål for CO2e-aftrykket for det danske forbrug.

Afsnit 4.3

Vision for fremtidens danske fødevareproduktion

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. Vi producerer fødevarer nok til at brødføde mere end dobbelt så mange mennesker, end vi

selv er. Det er godt for verden, og det er med til at skabe eksportindtægter og arbejdspladser.

Vi skal producere fødevareprodukter af høj kvalitet og på en innovativ, bæredygtig og mere klimavenlig måde. Dansk landbrug står allerede stærkt,

når det gælder grøn innovation. Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion.

I de kommende år står landbruget og fødevaresektoren over for en ambitiøs omstilling på mange områder. Udledningerne skal nedbringes markant, vi

skal beskytte drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt styrke økologi og den plantebaserede produktion. Regeringen noterer sig, at erhver-

vet selv har høje ambitioner for den grønne omstilling.

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Klima-

afgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030

ift. 1990. Regeringen vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalinger udvalget fremlagde i

forbindelse med CO

e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og mulig-

heden for at lægge CO

e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel.

Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejds-

pladser ud af landet samlet set. Implementeringen sker dermed i tråd med det, som et bredt flertal i Folketinget stod bag med klimaloven fra 2020:

”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bære-

dygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvik-

les.”

Reduktionerne skal realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering af de udviklingsspor, som er sat i gang med landbrugsaftalen. Her

blev der peget på et samlet potentiale for reduktioner på 5 mio. ton CO2e i 2030 fra brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsæt-

ningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord. Dette potentiale er på toppen af de allerede aftalte reduktioner

på ca. 1,9 mio. ton CO2e, hvor virkemidlerne allerede er besluttet med aftalen fra 2021. Regeringen vil have fokus på at få disse virkemidler imple-

menteret hurtigst muligt.

Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksem-

pel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal prove-

nuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn

Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling.

Hvis vi skal lykkes med at omstille og udvikle dansk landbrug, kræver det, at vi ser

alle indsatserne og udfordringerne i en sammenhæng.

Regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal

komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.

Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger ultimo 2023 med henblik på, at der i første halvår 2024 kan laves en samlet visionsplan for dansk

landbrug. En samlet visionsplan skal ligeledes adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedva-

rende energi mv.

Udover behovet for at aftale nye initiativer for fødevareerhvervet vil regeringen have et stort fokus på implementeringen af landbrugsaftalen. Herunder

udtag af lavbundsjorde, som går for langsomt.

Afsnit 4.5

Mere dansk skov

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væ-

sentligt til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.

Skovplanen skal sikre størst mulig synergi og afvejning mellem de mange formål med ny skov, identificere centrale aktører og allerede eksisterende

fonde samt tænke i virkemidler.

Det skal ske sideløbende med udarbejdelsen af visionsplanen, hvor der bl.a. skal være fokus på at komme i gang med den private skovrejsning.

Skovplanen og skovrejsning finansieres af Grøn Fond, idet der tilstræbes så stort et bidrag som muligt fra private aktører og eksisterende tilskud.

Afsnit 4.6

Øge udbygningen af vedvarende energi og omstilling væk fra fossil opvarmning

Vi skal gøre os hurtigere fri af russisk gas og sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Nordsøen og Østersøen skal være

grønne kraftcentre, der leverer grøn strøm til resten af Europa. Unødigt bureaukrati og en uhensigtsmæssig opgavefordeling må ikke stå i vejen for

hurtig og effektiv udbygning af vedvarende energi.

Regeringen vil:

• Afkorte sagsbehandlingstiden for etablering af vedvarende energi, så den ikke sættes på pause på grund af bureaukrati. Herunder vil regeringen se

på, om der kan etableres smidigere modeller for udbygning af havvind samtidig med, at samfundet sikres en rimelig del af indtægterne fra energiud-

vindingen på land og til vands – eventuelt i form af en opdateret koncessionsmodel. Regeringen vil også fremme samarbejde i Nordsø- og Østersøre-

gionerne om en hurtigere og koordineret udbygning med nødvendig infrastruktur til fremme af grøn omstilling og havvind.

• Igangsætte en analyse af, om den nuværende opgavefordeling mellem statslige myndigheder, regioner og kommuner kan effektiviseres, med hen-

blik på at sikre højt tempo i udbygningen af vedvarende energi på land. Her vil regeringen arbejde for, at staten kommer til at spille en aktiv rolle i

planlægningen af energiparker som supplement til den kommunale planlægning af vedvarende energiprojekter. Udbygningen af energiparkerne skal

være markedsdrevet og varetages af private aktører.

• Regeringen opfatter fremtidens energisystem som kritisk infrastruktur. Ved udbygningen af vedvarende energi og det danske elnet skal der derfor

stilles krav om de mest sikre og bæredygtige løsninger på markedet. Der skal sikres øget bæredygtighed i udbuddene under iagttagelse af princip-

perne i EU's taksonomi for miljømæssig bæredygtighed og de danske klimamålsætninger samt redskaber som ESG- og livscyklusvurderinger. En

særlig udfordring bliver at skabe sikre, stabile og bæredygtige forsyningskæder til hele den grønne omstilling fra Europa og ligesindede lande. Rege-

ringen vil derfor engagere sig helhjertet i udviklingen af en ny europæisk industripolitik med dette formål.

• Øge afkoblingspuljen finansieret af Grøn Fond, så der frem mod 2030 er midler til at fremme danskernes afkobling fra gasnettet ved at afløfte udgif-

ten på ca. 8.000 kr., som det statslige gasdistributionsselskab Evida opkræver ved afkobling fra nettet.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

• Sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger.

• Igangsætte en udbygningsplan af elnettet og afdække tiltag til at understøtte rettidige og effektive investeringer i elnettet. Regeringen vil undersøge,

om der er behov for yderligere tiltag til at udnytte elnettet mere effektivt, herunder bl.a. via et mere fleksibelt elforbrug. Dette arbejde tager afsæt i

indsatsen i NEKST og kan afstedkomme ændret netregulering.

• Etablere partnerskabet ’Sammen om klimaet’, der skal understøtte en accelereret klimahandling på tværs af stat, kommuner og regioner, civilsam-

fund og erhvervsliv med vægt på det borgerrettede.

• Øge produktionen af biogas, så Danmark hurtigere kan fortrænge russisk naturgas. Herunder så vidt muligt fremrykke de aftalte udbud.

Afsnit 4.7

En grønnere transport

Regeringen ønsker at fremskynde udviklingen af grøn transport i Danmark frem mod 2030.

Regeringen vil:

• Belyse effekterne af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten med henblik på at gøre den mere effektiv i lyset af teknologiudviklingen. Her skal

mulighederne for at øge ambitionerne på antallet af rene elbiler undersøges.

• Sætte yderligere handling bag fremme af nulemissionslastbiler med afsæt i puljen til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport fra Infrastrukturforli-

get i 2021. Det skal f.eks. fremme omlægning af flåder og opsætning af ladestandere.

• Indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. Provenuet herfra anvendes bl.a. til tiltag for lufthavnene og områderne omkring,

finansiering af den grønne indenrigsrute samt en forhøjet ældrecheck.

• Gøre det muligt at etablere en grøn indenrigsrute i 2025 og senest i 2030 fuld grøn indenrigsflyvning finansieret af passagerafgiften samt øge tem-

poet i omstillingen af den tunge transport samt søfart og luftfart bl.a. ved at fremme elektrificering og grønne brændstoffer.

Afsnit 4.9

Den globale klimaindsats

Regeringen vil arbejde for, at EU fortsat går forrest i de internationale klimaaftaler. Både når det handler om at begrænse de store udlederes og rige

landes globale klimaaftryk – også uden for egne grænser – og om at støtte de mest sårbare lande, der lider under de største tab og skader som følge

af den globale opvarmning.

Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan Danmark kan leve op til sin del af de samlede forpligtigelser i de globale klimaaftaler, særligt fra

COP15 og COP27, om finansiering til verdens fattigste lande. Det skal undersøges, hvordan risikovillige offentlige midler kan bruges som middel til at

geare flere private midler.

Tilpasningsmål

Alle dele af samfundet skal bidrage til klimatilpasning i Danmark. Håndtering af klimaudfordringen kræver

samarbejde mellem myndigheder, organisationer, private virksomheder og lodsejere, uanset om projektet

er vedligeholdelse af eksisterende veje, kystsikring, byggeri eller investeringer i ny infrastruktur eller materi-

aler.

Klimatilpasning er først og fremmest baseret på initiativer på lokalt niveau og involverer kommuner, vand-

forsyningsselskaber og lodsejere. Disse interessenter kender bedst de lokale forhold og er derfor bedst i stand

til at træffe beslutninger om tilpasning. I Danmark er kommunerne klimatilpasningsmyndigheden.

Staten har selv et ansvar som ejer af infrastruktur, bygninger og arealer. Statens primære rolle er dog at

etablere passende rammer for lokal klimatilpasning ved fx at tilpasse love og regler, men også ved at under-

støtte/bidrage koordinering og give information og vejledning til kommunerne. En solid ramme for indsatsen

skal understøtte de konkrete involverede parter, så de kan tage udfordringen op på en samfundsøkonomisk

hensigtsmæssig måde på det rigtige tidspunkt.

I slutningen af 2022 tiltrådte en ny regering. I den nye regerings regeringsgrundlag fremhæves det, at det på

trods af en betydelig indsats for at modvirke klimaforandringerne også er nødvendigt at sikre Danmark yder-

ligere mod oversvømmelser og ekstremt vejr. Regeringen vil derfor fremlægge en national klimatilpasnings-

plan, som understøtter, at de nødvendige tiltag bliver iværksat rettidigt, samt sikrer, at tiltagene tilrettelæg-

ges bedst muligt.

CCUS

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev i juni 2020 enige om en klimaaftale for energi og industri mv.,

der bl.a. indebar massive investeringer i udbredelsen af CCS. Siden da har en lang række politiske aftaler

baseret på en bred parlamentarisk opbakning ansporet til en rivende udvikling af CCS i Danmark. Aftalerne

understøtter den strategiske-, regulatoriske- og lovgivningsmæssige udvikling af CCS i Danmark og giver øko-

nomiske støtteincitamenter til udvikling og implementering af CCS i Danmark.

Tabel 2. Oversigt over politiske aftaler om CCS og deres indhold

Aftaler

Aftaledato

CCS relevant indhold

Klimaaftale

for 22. juni, 2020 Der afsættes en pulje til at fremme CCUS-teknologier og levere driv-

energi og industri

husgasreduktioner frem mod 2030 og derefter. Der afsættes i alt

mv.

16,6 milliarder kroner (2023-priser). Grænseoverskridende trans-

port af CO

skal være mulig.

Forskningsreserven 30. novem- 700 mio. kr. til etablering af fire grønne forskningsmissioner i Inno-

2021

ber, 2020

vationsfondens regi, herunder en mission med fokus på fangst og

lagring eller anvendelse af CO

under navnet "Inno-CCUS".

Fremtiden for olie- 3. december, Der afsættes 200 millioner kroner i 2021-22 til udviklings- og de-

og gasindvinding i 2020

monstrationsprojekter ifm. lagring i Nordsøen.

Nordsøen

Køreplan for CO

- 30. juni, 2021 Aftalen består af en række tiltag, der skal muliggøre lagring i den

lagring

danske undergrund både på kort og lang sigt. Konkret starter aftalen

processen med at give tilladelser til CO

-lagring i den danske under-

grund i Nordsøen.

Køreplan for fangst, 14. decem- Aftale om udbetaling af første fase af CCUS-puljen. Aftalen fokuse-

transport og lagring ber, 2021

rer også på at udvikle Danmark som en europæisk hub for lagring af

af CO

Grøn delaftale,

4. december, Der afsættes 2,6 mia. kr. (2023-priser) til at støtte negative emissio-

finansloven 2022

2021

ner. Den forventede effekt er 0,5 Mt CO

pa for perioden 2025-2032.

Grøn skattereform 24. juni, 2022 Der afsættes i alt 17,2 mia. kr. (2023-priser) til en støtteordning

Der forventes reduktioner på 1,8 mio. ton CO

i 2030.

Rammevilkår

for 21. juni, 2022 20 pct. statsligt ejerskab i off-shore lagringslicenser.

lagring i Dan-

mark

295 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner i Innovationsfondens

Forskningsreserven 28. oktober regi, herunder en mission med fokus på fangst og lagring eller an-

2022

2021

vendelse af CO

. 85 mio. kr. afsat til undersøgelser af mulige on-

shore and near-shore lagringsstrukturer.

300 mio. kr. til fire grønne forskningsmissioner i Innovationsfondens

Forskningsreserven 28. februar, regi, herunder en mission med fokus på fangst og lagring eller an-

2023

vendelse af CO

. 121,5 mio. kr. afsat til undersøgelser af mulige on-

shore and near-shore lagringsstrukturer.

Potentiale for CO

-fangst fra danske punktkilder

Støtten starter i 2026 og løber i 15 år.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

CCUS-indsatser omhandler fangst, lagring og udnyttelse af kulstof. Kulstoffet kan have sin oprindelse fra fx

biomasse (biogent kulstof), atmosfæriske eller fossile kilder. Afbrænding af halm, træpiller og affald udleder

CO2, der kan fanges og lagres eller anvendes.

Det samlede årlige langsigtede CO

-fangstpotentiale fra danske punktkilder skønnes at være 5,4-10,8 Mt CO

fordelt på industri-, affaldsforbrændings-, energiproduktions- og biogasanlæg. Heraf skønnes de aftalte pul-

jer at fange og lagre 3,2 mio. Mt CO2 i 2030. Det anslås, at mere end halvdelen af det langsigtede potentiale

stammer fra biogene kilder.

Tabel 3. Estimater af danske CO

-fangstpotentiale

-fangstpotentiale Mtpa

Affaldsforbrænding

Varme og elektricitet

Industri

Biogas opgradering

Total

Fossile og proces

Biogene

2025

2,0-4,1

4,3-8,6

2,0-4,1

0,5-1,1

8,9-17,9

2,7-5,4

6,3-12,5

2030

1,4-2,7

2,8-5,6

1,9-3,9

0,7-1,4

6,9-13,7

1,8-3,6

5,1-10,1

2040

1,3-2,7

1,6-3,2

1,8-3,6

0,7-1,3

5,4-10,8

1,5-3,1

3,9-7,7

Lav-høj estimater af CO

-fangstpotentialet (Mtpa) efter sektor og oprindelse 2025, 2030 og 2040. Estimater

for 2030 og 2040 er usikre.

Lagerkapacitet

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) estimerer den samlede lagringska-

pacitet for en række identificerede saline akviferer til 12.000 Mt og mindst yderligere 10.000 Mt er estimeret

for andre identificerede strukturer, åbne akviferer og vulkanoklastiske aflejringer. Den potentielle lagerkapa-

citet for udtjente olie- og gasfelter er også betydelig. Dertil kommer, at en væsentlig del af det danske areal

anvendes til landbrug, hvor det teknisk set vil være muligt at lagre kulstof i form af biokul fra pyrolyse.

Strukturerne er beliggende offshore, near-shore og onshore. Fra marts 2023 er de første tre efterforsknings-

tilladelser givet til offshore-lagring i den nordvestlige del af Nordsøen, hvoraf to er placeret i udtømte olie-

og gasfelter, og én vedrørende en salin akvifer.

GEUS er i øjeblikket ved at undersøge og kortlægge 8 potentielle land- og kystnære lagringslokationer. Sam-

tidig udfører Energistyrelsen strategisk miljøvurdering af områderne. Afslutningen af disse aktiviteter og en

evaluering af deres resultater vil sandsynligvis resultere i et udbud af yderligere efterforskningsansøgninger

i 2023/2024.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 2: Kort over 8 potentielle lagringslokationer samt offshore aktiviteter

(Kilde: Nordsøfonden)

Den forventede lagringskapacitet i de 8 strukturer, som GEUS undersøger, er angivet i tabel 4.

Tabel 4. Den forventede lagringskapacitet i de 8 strukturer, som foreløbigt kortlagt af GEUS

Navn på strukturen

Kapacitet (mean, MtCO

)

Havnsø (Gassum Fm)

306,0

Gassum (Gassum Fm)

585,0

Thorning (Gassum Fm)

295,0

Stenlille (Gassum Fm)

Rødby (Bunter Fm)

209,0

Inez (Gassum Fm)

178,0

Inez (HaldagerFm)

3,1

Lisa (Gassum Fm)

29,3

Jammerbugt

CCS Projektudvikling

Der er sket en række projektudviklinger siden 2020, og fra marts 2023 har Danmark givet tre efterforsknings-

tilladelser i relation til offshore-projekterne Greensand og Bifrost, samt en pilot- og demonstrationstilladelse

til injektion af mindre end 0,1 mio. af CO

til Greensand-projektet. Den forventede lagerkapacitet for Green-

sand-projektet er op til 1,5 mio. ton CO

om året fra 2025-2026 og 8 mio. ton CO

fra 2030. For Bifrost-

projektet forventes en lagerkapacitet på 2-3 mio. ton CO

om året fra 2029-2030 og 10-15 mio. ton CO

året fra 2030-2032.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Andre projekter på land er i planlægningsfasen. Det gælder f.eks. Norne-projektet, der forventer at kunne

lagre 2,3 mio. ton CO

om året i 2026 og 18,7 millioner ton CO

om året i 2030. Et andet projekt, Ruby-pro-

jektet, forventer at kunne starte fra 2027 med en injektionskapacitet på 1 mio. tons CO

om året og op til 5-

10 mio. ton CO

om året i 2030. Endelig er der udmeldt et mindre onshore-projekt i Stenlille med det formål

at få viden om de danske onshore-muligheder.

Den planlagte CO

-transportinfrastruktur

De projekter, der i øjeblikket er under udvikling, forventer forskellige transportformer, herunder nationale

og transnationale rørledninger og skibstransport, havnemodtagerfaciliteter, mellemlagring og transport med

lastbil. Beslutninger om et nationalt transportnetværk, dets ejerskab m.m. er endnu ikke fastlagt.

Støtte til CCUS

Udviklingen af CCS er blevet støttet af generelle forsknings- og udviklingsmidler, herunder det teknologiske

udviklings- og demonstrationsprogram (EUDP). Dette omfatter tilskud til udvikling og demonstration af CO2-

lagring i udtømte olie- og gasfelter i Nordsøen.

Endvidere har GEUS modtaget midler til at undersøge en række potentielle lagringslokationer near-shore og

onshore.

Af andre offentligt finansierede initiativer til støtte for CCUS kan nævnes midler til en konkret mission med

fokus på opsamling og lagring eller brug af CO

i regi af den nationale innovationsfond og udvikling af CCUS i

den nordjyske region finansieret gennem EU-ReAct-programmet.

Dertil stilles der 190 mio. kr. til rådighed fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling til udvikling af lokale værdi-

kæder for CO2-fangst, -anvendelse og - lagring i landsdelene Nordjylland og Sydjylland. Midlerne skal afbøde

de negative virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi for udvalgte landsdele.

Private fonde støtter også udviklingen af CCUS. For eksempel har Novo Nordisk Fonden etableret Novo Nor-

disk Fondens CO

Research Center der er et missionsorienteret center som har til formål at udvikle ny viden

om CO

-fangst, lagring og anvendelse.

Som en del af de politiske aftaler om CCUS er der afsat over 35 mia. kr. til implementering af CCUS som

klimaværktøj.

Tabel 5. Oversigt over CCUSCCUS midler

Støtteberettigede kilder til CO

Kontraktperiode

CCUS fund

Fossil, proces og biogen

Op til 20 år pr. kontrakt med opt-

out option

m/ tilbageholdelsesstraf

2025/26

2025-2049

16,6 mia. DKK

NECCS fund

Biogen (inkl. DACCS)

Op til 8 år pr. kontrakt med fra-

valgsmulighed (begrænset tilba-

geholdelsesstraf)

2025

2025-2032

2,6 mia. DKK

GSR fund

Fossilt, proces og biogent (inkl.

DACCS)

Op til 15 år pr. kontrakt med fra-

valgsmulighed (begrænset tilba-

geholdelsesbod)

2026/27

2026-2043

17,2 mia. DKK

Første reduktionsår

Supportperiode

Budget (2023-priser)*

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.1.2 Vedvarende energi

(i)

De elementer der er fastsat i artikel 4, litra b

Danmark noterer sig med tilfredshed, at der mellem Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske

Union er opnået enighed om et omarbejdet direktiv om vedvarende energi. Regeringen vil vurdere indsat-

sen samlet, når det omarbejdede direktiv for vedvarende energi er trådt i kraft. Danmark forventer derfor

at rapportere om det omarbejdede direktiv i den endelige ajourføring af NECP’en i juni 2024.

I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udlednin-

gen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. ift. niveauet i 1990. Senest har Regeringen, bestående af Socialde-

mokratiet, Moderaterne og Venstre, med regeringsgrundlaget: Ansvar for Danmark 2022 fremlagt, at de vil

fremrykke mål om klimaneutralitet i 2050 til 2045, samt foreslået nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift.

1990. Derudover afsatte Folketinget i 2018 midler til at sikre, at vedvarende energi i 2030 udgør ca. 55 pct.

af Danmarks samlede energiforbrug.

Havvind

Siden 2012 er der indgået en række politiske aftaler om havvindsudbygning i Danmark. Det gælder Energiaf-

tale 2012, Energiaftale af 2018, Klimaaftale for energi og industri af 2020, tillægsaftale vedrørende Ejerskab

og konstruktion af energiøer mv. fra 2021 samt underliggende udbudsforberedende delaftaler fra 2021 og

2022, tillægsaftale om Energiø Bornholm fra 2022, Finansloven for 2022 samt Klimaaftalen fra 2022 og Til-

lægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm fra 2023.

I overensstemmelse med Energiaftalen fra 2012 er havvindmølleparkerne Horns Rev 3 på 406 MW og Krie-

gers Flak på 605 MW idriftsat i hhv. august 2019 og september 2021. Dertil forventes de kystnære parker fra

Energiaftalen 2012, Vesterhav Syd på 170 MW og Vesterhav Nord på 180 MW, idriftsat i 2023.

I Energiaftalen af 2018 blev det aftalt, at der skulle opføres tre nye havvindmølleparker frem mod 2030.

Udbuddet for den første park Thor Havvindmøllepark på 1.000 MW er afgjort og forventes idriftsat i 2027.

Den anden park Hesselø Havvindmøllepark er blevet forsinket pga. udfordringer med blød havbund, men

forventes idriftsat i 2029 med en kapacitet på 800 – 1.200 MW. Den tredje park besluttede aftaleparterne

bag Klimaaftale 2020 skulle indgå som en del af energiøerne.

I Klimaaftalen af 2020 blev det besluttet at opføre to energiøer med hhv. 10 GW for Nordsøen og 2 GW for

Energiø Bornholm under betingelse af, at projekterne er rentable. Energiø Bornholm blev udvidet med 1

yderligere GW med tillægsaftalen om Energiø Bornholm 2022. Energiø Bornholm forventes idriftsat i 2030,

og første fase af Energiø Nordsøen på 3GW forventes realiseret i 2033.

Med Finansloven for 2022 blev det besluttet at udbyde yderligere 2 GW havvind. 1 ud af 2 GW placeres ved

Energiø Bornholm jf. udvidelsen af Energiø Bornholm fra 2 til 3 GW.

I Klimaaftalen fra 2022 blev det besluttet, at der skulle udbydes yderligere minimum 4 GW havvind til etab-

lering inden udgangen af 2030.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023 blev udbudsvilkå-

rene for 6 GW radiale havvindmølleparker og 3 GW ved Energiø Bornholm besluttet. Alle 9 GW har mulighed

for overplantning, hvilket potentielt kan føre til i alt 14 GW eller mere, hvis markedet ønsker det. forhand-

lesforhandlesforhandlesforligskredsenforligskredsenforligskredsen

I forbindelse med ovenstående energi- og klimaaftaler siden 2018 er der således afgjort udbud for 1 GW, og

der er indgået politiske aftaler om at udbyde yderligere mindst 6 GW radial havvind samt 3 GW havvind i

forbindelse med Energiø Bornholm til etablering inden udgangen af 2030. Med Tillægsaftale om udbudsram-

mer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm er det besluttet at tillalde overplanting for de kommende hav-

vindmølleparker, således at de samlede 9 GW potentielt kan forøges til 14 GW eller mere. Dertil kommer

yderligere minimum 3 GW i relation til første fase af Energiø Nordsøen senest i 2033 og hurtigst muligt etab-

lering af i alt 10 GW med 2040 som sigtepunkt under iagttagelse af de nødvendige udlandsforbindelser.

Regeringen arbejder på at justere åben dør-ordning, så den er i overensstemmelse med EU-lovgivning. I for-

bindelse med vedtagelsen af den nye havplan i aftale af 7. juni 2023, der udgør en samlet planlægning for

alle arealinteresserne på havet og søger at balancere hensyn til natur, fiskeri, vedvarende energi mv., note-

rer aftaleparterne sig, at der ikke udlægges nye arealer til kommercielle projektansøgninger i åben dør-ord-

ningen. For tre af de berostillede åben dør-ansøgninger er arealet allerede udlagt til VE i den gældende hav-

plan og arealerne. Resterende kommercielle projektansøgninger, som ikke har et udlæg i havplanen, vil

ende med at få meddelt afslag på deres ansøgning under den nuværende åben dør-ordning. Seks åben dør-

projekter er allerede vurderet godkendt til at få tildelt tilladelse under den eksisterende ordning.

Landvind og solenergi

Den daværende S-regering indgik i juni 2022 med et bredt flertal i Folketinget en aftale om grøn strøm og

varme. Aftalepartierne blev enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Dette kræver en meget omfattende arealplanlægning

og hurtig udbygning af vedvarende energi på land. Der skal derfor udvikles en model for, hvordan staten frem

mod 2030 kan spille en aktiv rolle i planlægningen af energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede

områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere forskellige vedvarende energiteknologier, herunder

vindmøller, solceller og PtX-anlæg mv. Udbygningen af parkerne skal være markedsdrevet og dermed vare-

tages af private udviklere, mens statens bidrag f.eks. kan være via planlægning mv. for at fjerne barrierer.

Energiparkerne vil være et supplement til den kommunale planlægning af VE-projekter og kan f.eks. også gå

på tværs af kommunegrænser

Regeringen vil i 2023 drøfte forpligtende målsætninger for kommunernes arealplanlægning for vedvarende

energianlæg med Kommunernes Landsforening (KL). Det skal understøtte, at der er tilstrækkelige arealer til

rådighed for at firedoble den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Målsætningen

knyttes op på, at udbygningen af grøn strøm ud over Danmarks behov skal opføres støttefrit, og at forbrugere

og virksomheder ikke skal pålægges væsentlige omkostninger.

Der er derudover vedtaget en række initiativer, der skal styrke den lokale forankring og understøtte hurtigere

processer for opsætning af vedvarende energi på land. Det betyder bl.a., at der etableres et VE-rejsehold,

der bl.a. skal sikre udbredelse af gode eksempler i forbindelse med realisering af VE-projekter i kommunerne.

Derudover tilføres der yderligere midler til projekter, der har til formål at kompensere lokalsamfund med

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mange landvindmøller og solcelleanlæg i nærområdet.

Et lovforslag om ændring af lov om planlægning er desuden vedtaget i april 2023. Med lovændringen udvides

planlovens formålsbestemmelse til at omfatte klima på linje med miljø, natur og vækst og udvikling, og det

statslige tilsyn med kommunernes planlægning skal fremover også omfatte klimabeskyttelse som en national

interesse. Lovændringen muliggør derudover, at der kan planlægges for vindmøller og solcelleanlæg i herre-

gårds- og godslandskaber. Ændringerne har til formål at medvirke til at sikre klare rammer for planlægning

for VE-anlæg.

For at fremme udbygningen af vind- og solenergi på land yderligere har Regeringen besluttet at nedsætte en

national energikrisestab (NEKST), der skal sikre hurtigere handling på akutte grønne udfordringer. Gennem

inddragelse af relevante samfundsaktører skal NEKST bl.a. identificere barrierer for de aftalte ambitioner for

skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere

udbygningen.

PtX

Vejen mod et grønt samfund skal bl.a. ske gennem direkte elektrificering og indirekte elektrificering via PtX.

PtX kan bidrage til et integreret og fleksibelt energisystem, hvor PtX integreres i energisystemet på en måde,

der understøtter og supplerer eksisterende forsyningssektorer, såsom el, gas og fjernvarme.

PtX-teknologi gør det muligt at producere brændstoffer og kemikalier, der kan erstatte fossile produkter i

en række svært omstillelige sektorer, som bl.a. søfart, luftfart, landbruget, dele af industrien og dele af den

tunge vejtransport. PtX kan bidrage til at nå de danske klimamål og særligt spille en rolle i forhold til at nå

målet om klimaneutralitet.

Den tidligere regering indgik sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale om Udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer d. 15. marts 2022. Aftalen har til hensigt at fremme grøn brint og grønne PtX-

produkter og indeholder et mål om, at Danmark skal sigte efter at bygge 4-6 GW elektrolysekapacitet i 2030,

hvilket så vidt muligt ske på markedsvilkår og under hensyntagen til danskernes forsyningssikkerhed. Reali-

seringen af 4-6 GW elektrolysekapacitet vil øge behovet for grøn strøm. Med Klimaaftale om grøn strøm og

varme er aftalepartierne enige om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030, ligesom det blev besluttet at udbyde yderligere

mindst 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030. Det er forventningen, at strømmen fra havvind

bl.a. kan anvendes af PtX-anlæg i Danmark. PtX-aftalen skal desuden understøtte realiseringen af Danmarks

eksport- og erhvervspotentiale på PtX-området samt bidrage til at sænke Danmarks globale klimaaftryk og

opnåelsen af nationale og internationale klimamålsætninger.

Ud over målsætningen om elektrolysekapacitet indeholder aftalen også flere initiativer, herunder et PtX-

udbud med det formål at understøtte industrialisering og opskalering af PtX-produktion i Danmark. Udbud-

det har en værdi af i alt 1,25 mia. kr. Europa-Kommissionen godkendte udbudsmodellen d. 15. februar 2023,

og udbuddet er offentliggjort d. 19. april 2023.

Biomasse

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I 2021 udgjorde biomasse cirka 58 pct. af produktionen af vedvarende energi i form af halm, træpiller, træflis,

biogas og bionedbrydeligt affald til forbrænding. Import udgjorde 50 pct. af det samlede forbrug af bioenergi

i Danmark i 2021, primært i form af træpiller (65 PJ), træflis (22 PJ) og flydende biobrændsler (17 PJ).

Fra 1990’erne til nu er der sket en betydelig brændselsomlægning i produktionen af fjernvarme. Forbruget

af kul til produktion af fjernvarme er i den periode faldet fra knap 50 pct. til 4,8 pct. i 2021. Andelen baseret

på vedvarende energi er derimod steget fra omkring 20 pct. til i 2021 at dække 70 pct. af fjernvarmeproduk-

tionen (fra energistatistikken 2021, s.17). Anvendelse af biomasse til varmeproduktion er fritaget for energi-

og CO

-afgifter. En stor del af biomasseudnyttelsen til varmeproduktion sker i store kraftvarmeværker.

Biomasse (fast, gasformig og flydende) udgjorde i 2021 56 pct. af den vedvarende energi til elproduktion.

Varme og køling

Andelen af vedvarende energi i den danske varme- og kølesektor er i 2021 opgjort til ca. 42 pct. inklusiv

biomasse og bionedbrydeligt affald. Tallet indikerer et fald i VE-andelen på ca. 12 pct. ift. NECP’en fra 2019.

Det skyldes, at det nye EU-direktiv for vedvarende energi (VE-II-direktivet) blev implementeret i dansk lov-

givning den 30. juni 2021. Med direktivet fulgte nye regler for, hvordan bioenergi (fast biomasse, biogas og

bioolie) må medregnes, når andelen af vedvarende energi opgøres. De nye regler har dermed særlig stor

betydning for opgørelsen af VE-andelen for året 2021. De nye reglers ikrafttræden midt i året 2021 medførte,

at biogas og biomasse anvendt på store el- og varmeproducerende anlæg i første halvår af 2021 ikke kunne

medregnes ved opgørelsen af VE-andelen for 2021. Dette betyder isoleret set, at VE-andelen blev ca. 7,6 pct.

point lavere, end den ellers ville være blevet, hvis regelændringen ikke var trådt i kraft midt på året.

En stor del af biomassen bliver brugt i kombineret varme- og el produktion i kraftvarmeværker, som er kon-

verteret fra fossile brændsler til biomasse. Konverteringen er sket som resultat af initiativer fra Energiaftalen

fra 2012, der tillader, at en større del af produktionsomkostningerne tilfalder fjernvarmeselskaberne og der-

med forbrugerne, samt som et resultat af støttepuljer til biomassebaseret elproduktion i kraftvarmeværker.

Biogas

Biogas er en grøn, klimaneutral gas, som primært produceres af biomasse bestående af restprodukter fra

landbrug, industri og husholdninger. Der er altså tale om ressourcer, der ellers ville blive brændt i forbræn-

dingsanlæg eller spredt på markerne, hvorfra de udleder drivhusgasser til omgivelserne. Ved i stedet at bruge

biomassen til biogas mindskes udledningerne fra landbruget, og gasforbruget bliver samtidigt mere klima-

venligt. Regeringen vil både fremrykke og øge biogasproduktionen. Senest fremgår det af den nuværende

regerings regeringsgrundlag, at produktionen af biogas skal øges, så Danmark kan fortrænge russisk naturgas.

I 2012 blev der indført tre pristillæg til el, hvoraf 2 fortsat er gældende i dag. Den første præmie består af et

grundtillæg på 0,825 DKK/kWh, der inflationsreguleres med 60 pct. af nettoprisindekset. Det andet tillæg er

på 0,26 DKK/kWh el. Det er knyttet til markedsprisen på naturgas og inkluderer en bundpris. Hvis markeds-

prisen på naturgas falder til under bundprisen, så stiger præmien – og omvendt. Den tredje præmie (udfaset),

der blev indført i 2012, gav hver producent yderligere 0,10 DKK/kWh el, med reduceret med 0,02 DKK/kWh

hvert år, og blev udfaset i 2020.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For biogas blev der i 2012 tilsvarende indført en støtteordning til opgradering, proces og varme. På disse

ordninger er der et grundtillæg og et naturgaspristillæg, som justeres én gang om året. Grundtillægget infla-

tionsreguleres med 60 pct. af nettoprisindekset (opgradering og proces). For opgraderingsordningen er

grundtillægget i 2023 på 87,4 kr./GJ. Naturgaspristillægget er knyttet til markedsprisen på naturgas. Hvis

markedsprisen på naturgas falder, stiger præmien – og omvendt (opgradering, proces og varme).

I Energiaftalen juni 2018 blev det besluttet at udfase de nuværende biogasstøtteordninger inden 2020. Det

indebærer, at ingen nye anlæg kan søge om støtte på de lukkede tilskudsordninger efter 1. januar 2020, og

at eksisterende anlæg fortsat vil modtage støtte til en fast afskrivningsperiode.

I juni 2020 blev det med Klimaaftale for energi og industri mv. aftalt, at den fremtidige støtte til biogas og

andre grønne gasser skal baseres på en udbudsproces –frem mod 2030 I en opfølgende aftale af 21. decem-

ber 2021 blev det aftalt, at udbud skulle baseres på fast pristillæg samt at støtteberettigede gasser i første

udbud er opgraderet biogas og e-metan produceret med CO2 fra opgraderingsanlæg tilført brint. Ordningen

er prænotificeret til EU-Kommissionen og afventer endelig godkendelse i henhold til statsstøtteretningslin-

jerne.

Klimafremskrivninger

Danmark forventer at nå en samlet andel af vedvarende energi på 71 pct. i 2030, og VE-andelen i elforbruget

forventes at overstige 100 pct. inden 2030.

Den vejledende fremskrivning for det danske bidrag fra 2022 og frem er vist i figur 3. Fremskrivningen repræ-

senterer et frozen policy scenario og medfører stor usikkerhed. Derfor kan den faktiske andel af vedvarende

energi afvige fra dette skøn.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 3: Vejledende fremskrivning for andelen af energi fra vedvarende kilder i det endelige bruttofor-

brug sammenlignet med minimumsreferencepunkterne

80,00%

70,00%

60,00%

50,00%

40,00%

30,00%

20,00%

10,00%

0,00%

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Vejledende fremskrivning

Min. referencepunkter

(ii)

Anslåede forløbskurver opdelt på hver sektors andel af vedvarende energi i det endelige energiforbrug fra

2021 til 2030 inden for elektricitets-, varme- og køle- samt transportsektoren

Danmark har ikke for nuværende sat individuelle mål for andelen af vedvarende energi i sektorerne. Frem-

skrivninger for sektorernes VE-andel, baseret på modellering af et frozen policy scenarie kan ses i figur 4.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 4. Estimeret fremskrivning for sektorernes andel af vedvarende energi

140,00%

120,00%

100,00%

80,00%

60,00%

40,00%

20,00%

0,00%

2022

2023

Samlet RES

2024

RES-E

2025

RES-HC

2026

2027

2028

2029

RES-T

2030

RES-DH (inkl. elektricitet)

Grundet nye investeringer i vedvarende energi, samt en beslutning om at udfase kul i elproduktionssektoren

i 2030, forventes VE-andelen i elforbruget at overstige 100 pct. inden 2030. For fjernvarmesektoren, er det

frozen policy fremskrivningen, at 85 pct. af varmen i fjernvarmesektoren vil være baseret på VE i 2030. For

varme og køling sektoren som helhed forventes VE-andelen at nå 77 pct. i 2030. For transport forventes VE-

andelen at nå 41 pct. i 2030.

Det nye vejledende mål for andelen af vedvarende energi i den nationale byggesektor i 2030

Direktivet til fremme af vedvarende energi (VED)og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD)

er under revidering. Europa-Parlamentet og EU-rådet nåede d. 10. marts 2023 til enighed om en aftale om

energieffektivitetsdirektivet, men det omarbejdede direktiv er endnu ikke formelt godkendt, og de endelige

krav til bygningsområdet kendes derfor endnu ikke. Derfor er det for nuværende ikke muligt at oplyse om et

muligt kommende indikativt mål for andel af VE-til-opvarmning af bygninger.

Der henvises til afsnit 2.2 (i) - (iii) samt 3.2 (i), (ii) og (iv) for uddybning af politiske aftaler samt vedtagne

virkemidler, der forventes at bidrage til at opfylde et muligt indikativ mål for andel af VE-til-opvarmning af

bygninger.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Derudover henvises til Bygningsreglementet krav om renoveringsklasser §§280-282 samt §§293-298 om Byg-

ningsopvarmning, hvori der bl.a. opstilles krav om brugen af VE til opvarmning

Figur 5: Den årlige stigning i VE-andelen i industrien for 2022-2030

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040

Figur 5 ovenfor viser den årlige stigning i VE-andelen i industrien i Danmark fra 2022 til 2030. Fremskrivnin-

gen viser, at andelen vedvarende energi i industrien stiger fra 29 pct. i 2022 til 70 pct. i 2030.

På brændstofområdet regulerer Danmark efter et CO

e-fortrængningskrav. I dansk lovgivning er det fastsat,

at der i hvert af årene 2022-2029 skal være en reduktion af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr.

energienhed fra leveret brændstof til transport og leveret elektricitet til brug i vejgående køretøjer til trans-

port på mindst 6 pct. og mindst 7 pct. fra 2030.

Danmark vil nå VE II-direktivets krav for anvendelse af avanceret biobrændstof i 2025 ved at sætte et loft

for anvendelsen af 1.g biobrændstof ved målopfyldelsen af det danske CO2-fortrængningskrav.

Der er heller ikke et anvendelseskrav for RFNBO i Danmark. Forinden Danmark tager stilling til et eventuelt

anvendelseskrav for RFNBO, ønskes der klarhed over, hvorvidt der fastsættes minimumskrav til RFNBO i

det kommende reviderede VE II-direktiv eller i de kommende reguleringer på luft- og søfart – ReFuel Avia-

tion og FuelEU Maritime.

https://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version3/Tekniske-bestemmelser/11/Krav/280_282

https://bygningsreglementet.dk/Historisk/BR18_Version3/Tekniske-bestemmelser/11/BRV/Energiforbrug/Kap-1_7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark planlægger, at der skal være én dansk indenrigsluftfartsrute i Danmark i 2025 der er 100 pct.

grøn, og at al indenrigsluftfart er grøn fra 2030.

Danmark forventer, at der vil være 41 pct. vedvarende energi i transportsektoren i 2030 jf. figur 4 – opgjort

efter regnereglerne i VE II-direktivet – inklusive bidrag fra el til landtransport.

(iii)

Anslåede forløbskurver opdelt på vedvarende energiteknologier, som medlemsstaten forventer at bruge til

at virkeliggøre det overordnede og sektorspecifikke udviklingsforløb for vedvarende energi fra 2021 til 2030,

herunder det samlede forventede endelige bruttoenergiforbrug i Mtoe for hver teknologi og sektor samt den

samlede planlagte installerede mærkeeffekt i MW (opdelt på ny mærkeeffekt og repowering) for hver tek-

nologi og sektor

For at afspejle EU’s solenergi-strategi, der har en målsætning om at EU’s samlede solcellekapacitet skal

nærme sig 600 GW i 2030, har den daværende Regering indgået en aftale med et bredt flertal i Folketinget

om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og land-

vind frem mod 2030. Danmark har desuden i henhold til TEN-E forpligtelsen og via Nordsøsamarbejdet

(NSOG) og Østersøsamarbejdet (BEMIP) indgivet ikke bindende måltal for havvindsudbygningen frem mod

2030. For Nordsøområdet er der indgivet 5,3 GW, og for Østersøen er der indgivet 7,9 GW i 2030 for kom-

mende og eksisterende havvindmølleparker.

Mål om at producere vedvarende gasser, især ved at bidrage til at fremme produktion af bæredygtig

biogas- og biometanproduktion i EU til 35 mia. m3 inden 2030.

Der er en politisk målsætning om 100 pct. grøn gas i det danske gassystem i 2030. Der er støtteordninger

til produktion og anvendelse af biogas, der forventes at levere ca. 1,4 mia. m3 biogas i 2030. Desuden er

der besluttet et udbud til biogas og andre grønne gasser i gassystemet, der forventes at levere ca. 0,4 mia.

m3 biometan i 2030.

Brintproduktion i Mtoe og elektrolysatorkapacitet i MW.

Med aftale om

Udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer

sigtes der efter at bygge en dansk elek-

trolysekapacitet på 4-6 GW i 2030.

Danmark har endnu ikke sat individuelle mål for specifikke teknologier, som skal bruges til at opnå overord-

nede og sektorspecifikke mål. Figur 6 er baseret på tilgængelige modelsimuleringer og viser den estimerede

fremskriver for de overordnede VE-andele fordelt på teknologi.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 6. Estimeret fremskrivning for overordnet VE-andel efter teknologi

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2022

Affald (bio)

2023

Andet

2024

Bioenergi

2025

Havvind

2026

Landvind

2027

2028

2029

2030

Sol

Omgivelsesvarme til varmepumper

På figur 7 fremgår det, at særligt havvind forventes at stige markant frem mod 2030. Det skyldes delvist, der

er planlagt to nye havvindmølleparker med en minimumskapacitet på 1.800 MW. Den første park vil have en

kapacitet på 1 GW. Parken er udbudt, området er tildelt, og forventes færdig i 2027. Udbudsprocessen for

den anden park forventes færdig i 2024, og parken forventes færdig i 2029 med en kapacitet på minimum

800 MW. Derudover er der planlagt 6 GW havvind færdiggjort inden udgangen af 2030. Fordi de først er

færdiggjort ved udgangen af 2030, er de kun medregnet i 2030 i begrænset omfang. VE-andelen for elektri-

citet forventes derfor at stige til 117 pct. i 2030.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 7. Estimeret fremskrivning for RES-E, efter teknologi

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

2022

2023

2024

Affald (bio)

2025

Andet

2026

Bioenergi

2027

Havvind

2028

Landvind

Sol

2029

2030

Den forventede VE-andel i varme- og kølesektoren samt fjernvarmesektoren forventes at opnås hovedsage-

ligt igennem brug af biomasse og varmepumper, jf. figur 8 og figur 9.

For varme- og kølesektoren forventes VE-andelen at stige fra 61,1 pct. i 2022 til 77,3 pct. i 2030. Den estime-

rede stigning er baseret på et frozen policy scenarie og svarer til en gennemsnitlig stigning over hele perioden

på 2 pct. om året. Denne stigning er dog primært i 2022-2029, da VE-andelen ca. er den samme i 2029-2030.

Disse tal inkluderer kun genanvendelig energi og bidrag fra overskudsvarme er derfor ikke inkluderet.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 8. Estimeret fremskrivning for RES-HC, efter teknologi

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2022

2023

Affald (bio)

2024

Bioenergi

2025

Elektricitet

2026

2027

2028

2029

Sol

2030

Omgivelsesvarme til varmepumper

For fjernvarmesektoren forventes VE-andelen at stige fra 75 pct. i 2022 til 84,5 pct. i 2030. Forøgelsen svarer

til en gennemsnitlig stigning over perioden 2022-2030 på 1,19 pct. om året, eller 1,83 og 0,55 pct. for hen-

holdsvist perioderne 2022-2026 og 2026-2030.

Stigningen i VE-andelen for fjernvarmesektoren kommer i høj grad fra nye varmepumper, som stiger fra 3

pct. i 2022 til 28,8 pct. i 2030. Mens VE-andelen for bioenergi falder fra 58,7 pct. i 2022 til 43,7 pct. i 2030.

Disse tal inkluderer kun genanvendelig energi og bidrag fra overskudsvarme er ikke inkluderet. VE-andelen i

fjernvarmesektoren forventes ikke at udgøre 100 pct. i 2030, hvilket skyldes ikke-bionedbrydelige affald.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 9. Estimeret fremskrivning for RES-DH efter teknologi

90,0%

80,0%

70,0%

60,0%

50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

2022

2023

2024

2025

Bioenergi

2026

2027

2028

Sol

2029

2030

Affald (bio)

Omgivelsesvarme til varmepumper

Af figur 10 fremgår det, at VE-andelen for transport forventes at stige fra 5,6 pct. 2022 til 41,3 pct. i 2030

(baseret på REDII metoden). Stigningen i perioden skyldes primært forøget elforbrug for elektriske køretøjer,

kombineret med højere VE-andel i elektriciteten i nettet. Stigningen i elektrificeringen af transport på skinner

fra 2027 sker hovedsageligt på grund af nye elektriske tog og elektrificering af togstrækningen imellem Fre-

dericia og Ålborg, der forventes ibrugtaget ultimo 2026. Usikkerheder i forhold til fremtidig teknologisk ud-

vikling og andre faktorer gør, at disse tal skal læses med forbehold.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 10. Estimeret fremskrivning for RES-transport efter brændstoftype

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Biobrændsel (1. generation)

Biogas (2. generation)

Biobrændsel (2. generation)

El jernbanetransport

Biogas (1. generation)

El vejtransport

Tabel 6: Estimerede energiforbrug efter teknologi og sektor

En-

Kategori hed

RES i

total

ende-

ligt

energi-

forbrug

Affald

(bio)

Andet

Bio-

energi

Elektri-

citet

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

ktoe

7207

7301

7856

8345

8815

9315

9422

9714

11113

ktoe 504

ktoe 1

499

496

466

458

426

425

407

405

ktoe 4129

3892

4160

4270

4009

3894

3767

3639

3361

ktoe 0

Omgi-

velses-

varme

til var-

mepum-

per

ktoe 508

Sol

Havvind

ktoe 256

ktoe 821

627

398

857

716

497

967

833

685

977

992

870

1273

1120

1008

1623

1234

1157

1554

1401

1308

1634

1539

1463

2985

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Land-

vind

RES-

H&C

andel

Affald

(bio)

Andet

Bio-

energi

Elektri-

citet

ktoe 988

1027

1019

1113

1211

1242

1283

1323

1358

ktoe

4361

4576

4795

4960

5045

5162

5255

5400

5405

ktoe 426

ktoe 0

423

420

393

387

361

360

346

345

ktoe 3275

3302

3447

3517

3379

3325

3254

3179

2982

ktoe 88

160

148

220

291

342

411

477

Omgi-

velses-

varme

til var-

mepum-

per

ktoe 508

Sol

Havvind

Land-

vind

ktoe 64

ktoe 0

627

716

833

992

1120

1234

1401

1539

ktoe 0

2929

2879

3190

3458

3852

4305

4463

4756

5929

RES-E andel

Affald

(bio)

Andet

Bio-

energi

Elektri-

citet

Havvind

Land-

vind

ktoe

850

584

706

746

623

561

503

449

367

ktoe

821

857

955

910

1143

1493

1519

1677

2742

ktoe

988

1027

1019

1113

1211

1242

1283

1323

1358

Omgi-

velses-

varme

til var-

mepum-

per

ktoe

Sol

RES-

DH an-

del

Affald

(bio)

ktoe

192

334

433

616

802

942

1092

1245

1402

ktoe

2375

2432

2547

2638

2594

2542

2508

2512

2441

ktoe

369

368

365

339

333

306

307

294

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Andet

Bio-

energi

Elektri-

citet

ktoe

1858

1856

1922

1961

1803

1688

1565

1443

1261

ktoe

Omgi-

velses-

varme

til var-

mepum-

per

ktoe

Sol

Havvind

Land-

vind

ktoe

155

207

281

402

491

580

720

832

ktoe

Tabel 7: Estimerede installeret VE kapacitet efter teknologi og sektor

2022

Elektricitet produktionska-

pacitet

Affald

Biogas

Biomasse

Havvind

Hydro

Landvind

Solceller

Fjernvarme produktions-

kapacitet

Affald

Biogas

Biomasse

Geotermi

Industrivarme

Solvarme

150

6053

366

1107

150

6056

373

1107

148

5887

393

1122

146

5686

433

1131

144

5469

443

1140

141

5251

453

1149

140

5247

453

1158

138

5241

453

1167

137

5249

453

1175

133

1695

2306

4774

1853

133

1651

2656

4905

3085

133

1648

2706

4856

3911

133

1647

2706

5166

5404

133

1647

3969

5472

6919

133

1647

4356

5545

8055

133

1647

4192

5674

9262

133

1648

4985

5794

10490

133

1648

8985

5905

11740

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Den estimerede installerede VE kapacitet for affald vil blive udregnet i MW for hhv. elektricitet og fjernvarme i den

endelige version af ajourføringen af den Nationale Energi- og Klimaplan, der indleveres til EU-Kommissionen i 2024.

Det kan dog oplyses at den samlede mængde affald i produktionskapacitet for elekticitet og varme er i tons 3,59 i

2020, 3,54 i 2023-2024, 3,28 i 2025, 3,19 i 2026, 2,98 i 2027, 2,97 i 2028, 2,76 i 2029 og 2,72 i 2030.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Varmepumper

Varmepumper(over-

skudsvarme)

Varmepumper(geotermi)

448

557

893

1162

1485

1758

2116

2573

2780

128

169

250

279

344

356

428

110

Mængden af repowering-projekter afhænger af mange faktorer, herunder specifikke markedsforhold og tek-

nologisk udvikling. Danmark har ingen specifikke målsætninger for repowering-projekter, og simuleringen for

planlagt kapacitet skelner ikke eksplicit mellem ny kapacitet og kapacitet som resultat af repowering. Der er

derfor ingen pålidelig data tilgængelige om mængden af repowering-projekter, herunder opdelingen af den

samlede planlagte installerede kapacitet i ny kapacitet og repowering.

(iv)

Anslåede forløbskurver for efterspørgsel efter bioenergi opdelt på varme, elektricitet og

transport samt for forsyningen med biomasse opdelt på råprodukter og oprindelse (idet der

skelnes mellem indenlandsk produktion og import). For så vidt angår skovbiomasse en vur-

dering af dens oprindelse og indvirkning på LULUCF-drænet

Forbruget af biomasse i Danmark er vokset gennem flere år og i dag (2021 data) udgør forbruget af biomasse

omkring 70 pct. af det totale forbrug af vedvarende energi. Figur 11 viser udviklingen fordelt på sektorer.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 11. Estimeret fremskrivning for biobrændsler pr. sektor, ktoe

6000

5000

4000

ktoe

3000

2000

1000

2022

2023

Andet

2024

2025

2026

Husstande

2027

Industri

2028

Transport

2029

2030

El- og fjernvarmesektor

Danmark har ikke for nuværende fastsat nogen individuelle mål for efterspørgsel på bioenergi, hverken sam-

let eller opdelt på sektorer, import osv. I 2022 udgjorde biogas 34 pct. af det samlede danske gasforbrug.

Ambitionen er, at biogasproduktionen i 2030 skal kunne dække 100 pct. af Danmarks gasforbrug (kilde:

kefm.dk). Klimafremskrivning 2023 viser, at brugen af bioenergi vil fortsætte på næsten samme niveau frem

til 2025, hvorefter forbruget forventes at falde frem til 2030. Figur 11 viser den forventede udvikling frem til

2030.

Mere end halvdelen af det nuværende forbrug af biomassebrændsler anvendes til produktion af fjernvarme

og elektricitet, og brugen af biomassebrændsler til disse formål er næsten firedoblet siden 2000. Hovedårsa-

gen til denne udvikling er, at næsten alle Danmarks kuldrevne kraftværker er blevet konverteret til brug af

biomassebrændsler.

Brugen af biomassebrændsler i husholdninger udgør i dag 15 pct. af det samlede forbrug. I husholdninger

bliver biomassebrændsler primært brugt til opvarmning ved brug af brændeovne (brænde) og biomasseked-

ler (træpiller), samt i form af biometanbionaturgas i naturgasnettet. I Danmark er der energi- og CO

-afgifter

på fossile brændsler til opvarmning. For huse beliggende uden for områder med adgang til fjernvarme og

naturgas er brug af bioenergi til opvarmning sammen med individuelle varmepumper ofte den billigste løs-

ning.

I dag bruger industrien og transportsektoren tilsammen ca. 20 pct. af bioenergien. Forbruget forventes ifølge

Klimafremskrivning 2023 at ligge nogenlunde stabilt frem mod 2030, hvorefter det falder lidt.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 12 viser den historiske og den forventede anvendelse af energi fra biomasse opdelt på brændselstyper.

Figuren viser, at træbiomasse i dag (2021-data) udgør mere end halvdelen af det samlede bioenergiforbrug.

Træbiomasse omfatter som nævnt træflis, brænde, træpiller og træaffald. Prognosen i figur 12 viser, at det

samlede forbrug af træbiomasse vil falde efter 2025 frem mod 2030.

Figur 12. Estimeret fremskrivning for biomasseforsyning, efter brændstoftype

6000

5000

4000

3000

2000

1000

2022

2023

Affald (bio)

2024

Biodiesel

2025

Bioethanol

2026

Bioolie

Halm

2027

Træ Øvrig

2028

Træflis

2029

Træpiller

2030

Danmark bruger både indenlandsk biomassebrændsel og importeret biomassebrændsel. Figur 13 viser for-

skellige typer bioenergi opdelt på oprindelige kilder og import, baseret på data for 2021.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 13: Biomassebrændslers oprindelse, indenlandsk og importeret, 2021

Figur 13 viser, at importandelene adskiller sig væsentligt mellem brændselstyper. Træpiller, bioethanol og

biodiesel importeres næsten 100 pct. og træflis fordeler sig ligeligt mellem import og indenlandske kilder,

mens de øvrige typer biomassebrændstoffer hovedsageligt kommer fra indenlandske kilder.

Den danske Klimastatus og -fremskrivning indeholder ikke en prognose for oprindelsen af biomassebrænds-

ler, men det vil være en rimelig antagelse at sige, at 2022-billedet også er gældende for den nærmeste

fremtid. Dog har EU’s sanktioner mod træ fra Rusland og Belarus betydet, at importørerne har skulle finde

nye kilder til særligt træpiller. De vigtigste importlande vedrørende træpiller og træflis til produktion af el

og fjernvarme i Danmark er vist i figur 14 nedenfor baseret på data for 2020.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 14: Geografisk oprindelse af det samlede forbrug (64 PJ) træpiller og træflis til produktion af el og

fjernvarme i Danmark i 2020

(Kilde: Global Afrapportering 2022, Baggrundsnotat nr. 3)

De faste biomassebrændsler omfatter forbruget af træ, halm og bioaffald til produktion af el og varme i

husholdninger, industri og den kollektive forsyning (el og fjernvarme). Forbruget i husholdninger m.v. ud-

gjorde i 2021 23 pct. af det samlede forbrug af faste biomassebrændsler. Det stigende forbrug gennem

2010’erne skyldes bl.a., at en række centrale kraftvarmeværker er blevet ombygget til helt eller delvist at

kunne anvende biomasse til produktion af el og varme frem for naturgas og kul.

Halvdelen af Danmarks samlede forbrug af træbrændsler, dvs. både brænde, træaffald, træflis og træpiller,

er importeret. 48 pct. af den totale mængde træ, som blev anvendt til produktion af el, fjernvarme og indi-

viduel varme i Danmark i 2021, havde således dansk oprindelse, mens 52 pct. var importeret.

Ses der udelukkende på forbruget af træpiller og træflis havde godt en femtedel af den samlede mængde

af træpiller og træflis, som blev brugt til produktion af el og fjernvarme i Danmark i 2021, dansk oprindelse,

dvs. træet stammer fra danske skove m.v. Baltikum tegner sig for godt en tredjedel (37 pct.) af den samlede

mængde, og resten stammer fra et bredt udsnit af lande bl.a. Tyskland, Sverige og Nordamerika. Der er

væsentlig forskel på den geografiske oprindelse af henholdsvis træflis og træpiller. Således er 51 pct. af

flisforbruget til produktion af el og fjernvarme i 2021 af dansk oprindelse, men det kun gælder for 4 pct. af

træpilleforbruget (jf. figur 14).

Bæredygtighedskrav til biomasse

En stor del af den danske VE-andel er baseret på import af træbiomasse til afbrænding.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark har implementeret VE II-direktivet (art. 29, 30 og 31)

samt en bred politisk aftale om træbio-

masse

fra oktober 2020. De danske lovkrav om bæredygtighed af biomasse til produktion af el, varme og

køling trådte i kraft 30. juni 2021. Den danske implementering stiller skrappere krav til træbiomasse end

VEII-direktivet samtidig med, at loven implementerer direktivets krav til bæredygtigheden af faste og gas-

formige biomassebrændsler til el- og varmeproduktion for de øvrige kategorier af biomasse.

Den skærpede danske implementering omfatter sænkede anlægsgrænser til varme- og kraftvarmevær-

ker, hvilket betyder at flere anlæg er omfattet. Desuden stilles der krav til flere kategorier af biomasse

nemlig træ fra træindustri, levende hegn m.m. (ikke-skov) og der stilles ekstrakrav til skovbiomasse. En-

delig stilles der krav til, at ældre anlæg omfattes af (højere) krav om fossil drivhusgasbesparelse i forsy-

ningskæden.

Bæredygtighedskravene skal i videst mulige omfang mindske risikoen for, at der anvendes ”ikke-bæredygtig

produceret biomasse” i Danmark, dvs. biomasse med en høj klima- eller biodiversitetsbelastning. Kravene

er samtidig formuleret fleksibelt af hensyn til forsyningssikkerheden og forbrugernes varmepriser.

For at sikre en stabil forsyning med træpiller til private husstande mv. under forsyningskrisen er der gen-

nemført en målrettet lempelse, som midlertidigt undtager importører og producenter, der afsætter træpil-

ler til individuel opvarmning i husstande m.v. fra bæredygtighedskravene. Den midlertidige lempelse løber

fra 1. november 2022 til 30. april 2024.

Dansk skovregulering

Forvaltningen af Danmarks skove reguleres primært gennem skovloven. Den fastlægger regler for driften af

fredskovspligtige arealer, som udgør ca. 70 pct. af Danmarks skovareal. Ikke-fredskovspligtige skovarealer

omfatter bl.a. mindre privatejede skove og arealer med juletræer og pyntegrønt plantet på landbrugsjord.

Loven har til formål at bevare og værne landets skove og forøge skovarealet. Loven har også til formål at

fremme bæredygtig drift af landets skove. Den danske implementering af bæredygtighedskriterierne fra VE

II-direktivet om vedvarende energi om fatter al skov. Det indebærer bl.a. krav om genetablering af skovare-

aler, der er fældet til produktion af biomassebrændsler.

(v)

Hvor det er relevant, andre nationale forløbskurver og målsætninger, herunder dem, der er

langsigtede eller sektorspecifikke (f.eks. andel af vedvarende energi inden for fjernvarme,

brug af vedvarende energi i bygninger, vedvarende energi produceret af byer, VE-fællesska-

ber og VE-egenforbrugere, energi indvundet fra slam, der opsamles gennem behandling af

spildevand)

Nationale målsætninger om at etablere vedvarende energibaseret energifællesskab i hver kommune med

en befolkning på mere end 10.000 mennesker.

Danmark har sit veludbyggede kollektive elnet pga. den relativt høje befolkningstæthed, en historik med

borgerejet elproduktion samt at der umiddelbart ikke findes nogen regulatoriske barrierer for at etablere VE-

fællesskaber. Danmark har derfor ikke gennemført nogle nye tiltag, som har til mål at sikre et VE-fællesskab

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/ 2001 - af 11. december 2018 - om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder

Aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi (kefm.dk)

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i alle kommuner med en befolkning på over 10.000 borgere. [Dette afsnit udbygges eventuelt i forbindelse

med forhandlinger elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordningen.]

Mål for offshore-udvikling af vedvarende energi i havplanen

Energistyrelsen gennemfører i perioden 2022-2025 en omfattende finscreening og følsomhedskortlægning

på det danske havareal for at skabe overblik over mulige miljøpåvirkninger samt udfordringer ved storskala

havvind og for at vurdere det samlede havvindspotentiale i de danske havområder. Projektet vil blive et af-

gørende bidrag i forhold til planlægningsmæssige udfordringer ved havvindudbygningen. Projektet er uaf-

hængigt af havplanen, men vil levere input til den fremtidige havplanlægning af havvind. Danmark har desu-

den via Nordsøsamarbejdet (NSEC) og Østersøsamarbejdet (BEMIP) i 2023 indmeldt havvindkapacitet til en

ikke bindende aftale om offshore VE udbygning frem mod 2050. I Nordsøsamarbejdet er Danmark med til at

sikre, at det fulde havvindspotentiale opnås, og i den forbindelse har Danmark indmeldt 35 GW havvind i

2050. For Østersøen er der indmeldt 7,9 GW i 2030, mens en kapacitet for 2050 i Østersøen endnu ikke er

indmeldt.

Der er 7. juni 2023 indgået en politisk aftale med samtlige Folketingets partier om at opdatere Danmarks

Havplan med udlæg af ca. 31.000 km2 til vedvarende energi og energiøer, hvilket svarer til ca. 30 pct. af

Danmarks havareal. Havplanen indeholder ikke i sig selv mål for VE-udbygningen. Målene for havvindudbyg-

ningen indgår i diverse energi- og klimaaftaler. Udpegninger i havplanen kan ændre sig, herunder som følge

af at der vurderes behov for yderligere plads til vedvarende energi.

2.2 Dimensionen vedrørende energieffektivitet

(i)

De elementer der er fastsat i artikel 4, litra b

1) Det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag til opfyldelsen af Unionens mål om energieffektivitet

på mindst 32,5 pct. i 2030 som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og artikel 3, stk. 5, i direktiv 2012/27/EU,

baseret på enten primærenergiforbrug eller endeligt energiforbrug, primærenergibesparelser eller ende-

lige energibesparelser eller energiintensitet. Medlemsstaterne skal angive deres bidrag i form af et abso-

lut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2020 og i form af et absolut niveau

for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030 med en vejledende forløbskurve for dette

bidrag fra og med 2021; de skal gøre rede for deres underliggende metode og de anvendte konverterings-

faktorer

Danmark noterer sig med tilfredshed, at der mellem Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union

er opnået enighed om et omarbejdet energieffektiviseringsdirektiv, herunder et nyt bindende fælles EU-mål

om energieffektivitet.

Regeringen vil sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og i offentlige

bygninger. Regeringen vil, når det omarbejdede direktiv er trådt i kraft, vurdere indsatsen samlet, og Dan-

mark forventer derfor at kunne rapportere om det vejledende nationale energieffektivitetsbidrag i den en-

delige ajourføring af NECP’en i juni 2024.

2) Den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås i perioden 2021-2030 i hen-

hold til artikel 7, stk. 1, litra b), om energibesparelsesforpligtelserne i henhold til direktiv 2012/27/EU.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark noterer sig med tilfredshed, at der mellem Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union

er opnået enighed om et omarbejdet energieffektiviseringsdirektiv, herunder en ny energispareforpligtelse.

Som nævnt i afsnittet ovenfor vil regeringen, når det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er trådt i kraft,

vurdere indsatsen samlet. Danmark forventer derfor at rapportere om den kumulerede mængde energibe-

sparelser i slutanvendelserne, der skal opnås i perioden 2021-2030 i henhold til det omarbejdede direktiv i

den endelige ajourføring af NECP’en i juni 2024.

3) De vejledende milepæle i den langsigtede strategi for renovering af den nationale masse af beboelses-

ejendomme og erhvervsbygninger (både offentlige og private), køreplanen med de indenlandsk opstil-

lede, målbare fremskridtsindikatorer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderli-

gere fordele, og bidragene til Unionens energieffektivitetsmål som fastsat i direktiv 2012/27/EU i over-

ensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU

Der henvises til afsnit 2.2 (ii) om den langsigtede renoveringsstrategi mv.

Det samlede etageareal, der skal renoveres eller tilsvarende årlige energibesparelser, der skal opnås fra

2021 til 2030 i henhold til artikel 5 i direktiv 2012/27/EU om offentlige organers bygninger som forbillede.

Med aftalen om et omarbejdet energieffektivitetsdirektiv forventes det, at der vil komme nye krav til ener-

gibesparelser og renovering i den offentlige sektor. Når det endelige omarbejdede energieffektivitetsdirektiv

er trådt i kraft, vil der blive udarbejdet en konkret implementeringsmodel for omarbejdningen vedrørende

den offentlige sektor, og Danmark forventer derfor at kunne rapportere herom i den endelige ajourføring af

NECP’en i juni 2024.

(ii)

De vejledende milepæle for 2030, 2040 og 2050, de indenlandske målelige fremskridtsindikato-

rer, et bevisbaseret skøn over forventede energibesparelser og yderligere fordele og deres bi-

drag til Unionens energieffektivitetsmål, som indgår i de køreplaner, der er fastlagt i de langsig-

tede strategier for renovering af den nationale masse af både offentlige og private beboelses-

ejendomme og erhvervsbygninger, i overensstemmelse med artikel 2a i direktiv 2010/31/EU.

Da direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD) er under revidering, og de endelige

krav til bygningsområdet ikke kendes, herunder krav til en mulig national strategi for renovering af bygninger,

er det for nuværende ikke muligt at oplyse yderligere herom. Nedenstående forholder sig derfor kun til artikel

2a i det gældende EPBD samt Danmarks langsigtede renoveringsstrategi, som notificeret til EU-Kommissio-

nen den 10. marts 2020 og den 22. juni 2021.

Langsigtet renoveringsstrategi

Det følger af artikel 2a i EPBD, at hver medlemsstat skal opstille en langsigtet renoveringsstrategi (LTRS) for

at understøtte renovering af den nationale bygningsmasse.

Den 10. marts 2020 offentliggjorde og notificerede Danmark del 1

af Danmarks LTRS til EU-Kommissionen.

Regeringen besluttede dog i forbindelse med notificeringen af Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan

(NECP) ultimo 2019, at de vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050 mv. ville blive fastsat i forbindelse med

de kommende klimahandlingsplaner for at kunne indregne mulige effekter af nye initiativer i de vejledende

delmål.

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/byggeri-og-renovering

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den 22. juni 2021 notificerede Danmark derfor del 2

af Danmarks LTRS, der indeholder to ikke-bindende

vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050, jf. tabel 2. Derudover indeholder strategien en redegørelse for,

hvordan delmålene bidrager til at nå Unionens energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet. Del 2 af Danmarks renoveringsstrategi skal derfor ses i sammenhæng med

del 1, hvori der redegøres for eksisterende og kendte virkemidler i Danmarks energirenoveringsindsats.

Fastsættelsen af de vejledende delmål sker med udgangspunkt i aftaler som Klimaaftale for Energi- og Indu-

stri mv. af 22. juni 2020

samt Grøn boligaftale 2020 af 19. maj 2020. Der er siden afleveringen af LTRS

indgået en række nye aftaler, som bidrager til opfyldelse af delmålene, men der vil først blive medregnet nye

eksisterende virkemidler fra f.eks. aftale om grøn strøm og varme mv., ved udarbejdelse af ny strategi ifm.

implementering af kommende EPBD.

Iht. artikel 2a i EPBD skal delmålene medvirke til at opfylde EU's langsigtede mål for 2050 om at reducere

drivhusgasemissionerne med 80-95 pct. ift. 1990. Målet er at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret

bygningsmasse senest i 2050 og lette den omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til

næsten energineutrale bygninger. Danmark har fastsat følgende to vejledende delmål, som uddybes neden-

for.

Tabel 7: Vejledende delmål

1) Reduktion af det faktiske

nettovarmeforbrug per m

i boliger

2) Reduktion i beregnet varmetab pr m

2030

10%

2040

2050

19%

28%

Vejledende delmål for reduktion af det faktisk opgjorte nettovarmeforbrug per m2

Delmålet afspejler den forventede udvikling i det faktiske nettovarmeforbrug per m2 opvarmet areal for bo-

liger, der er opført frem til 2018, i Basisfremskrivning 2020. Ud over effekten af løbende renoveringer tager

målet også højde for effekter af forbrugernes ændrede adfærd, f.eks. hvis boligejerne efter renovering væl-

ger at øge indendørstemperaturen for at øge komforten (rebound-effekten). Delmålet fastsættes ud fra ud-

viklingen i nettovarmeforbruget i Energistyrelsens basisfremskrivninger (BF)

, justeret for nye tiltag (frozen

policy tilgang). Der er i LTRS’en fastsat et delmål på 5 pct. reduktion i 2030 og ikke nogen delmål for 2040 og

2050, hvilket bl.a. skyldes, at basisfremskrivningen reelt kun går til 2030. Derfor er data fra fremskrivningen

for perioden efter 2030 ikke konsolideret, og der indgår ikke effekter af (nye) virkemidler.

Vejledende delmål for reduktion i beregnet varmetab pr. m2 baseret på energimærkningsdata

Delmålet er fastsat på baggrund af data i energimærkerne om udviklingen i det beregnede varmetab. Det er

således et mål for bygningernes energimæssige standard og er dermed et udtryk for energirenoveringen af

bygninger, mens delmålet for det faktiske nettovarmeforbrug per m2, er et udtryk for det samlede forbrug

inklusive påvirkningen fra brugeradfærden i bygningen.

Delmålet er fastsat på baggrund af en konstant årlig reduktion i pct. af den gennemsnitlige årlige udvikling i

det beregnede varmetab i perioden 2013-2019, hvor udviklingen primært har været drevet af kravene i byg-

ningsreglementet, energimærkningen, information mv. Disse tiltag fortsætter, og målet afspejler derfor en

https://ens.dk/ansvarsomraader/energibesparelser/byggeri-og-renovering

https://kefm.dk/aktuelt/nyheder/2020/jun/bred-klimaaftale-bringer-danmark-tilbage-i-den-groenne-foerertroeje

Energistyrelsens fremskrivninger har sidenhen skiftet navn til klimafremskrivninger.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremskrivning af den forventede udvikling af energirenovering i Danmark uden yderligere politiske tiltag. Pe-

rioden 2013-2019 er valgt, da den vurderes at have den højest tilgængelige datakvalitet, som skyldes bedre

retningslinjer og et højnet uddannelsesniveau i forbindelse med udførelsen af energimærkerne.

Delmålet om reduktion i beregnet varmetab pr. m

vil ikke nødvendigvis medføre en tilsvarende reduktion i

det faktiske energiforbrug. Ydermere stemmer delmålet godt overens med en analyse foretaget af BUILD

(tidligere Statens Byggeforskningsinstitut), som peger på, at der er et rentabelt potentiale for reduktion af

det beregnede nettovarmeforbrug per m

i eksisterende bygninger frem mod 2050 på ca. 30 pct. ift. varme-

forbruget i 2017.

Bidrag til Unionens mål om energieffektivitet

Ved at fastsætte det vejledende delmål for reduktion i beregnet varmetab pr. m

, der er baseret på energi-

mærkningsdata, vil en del af den eksisterende bygningsmasse omdannes til næsten energineutrale bygnin-

ger. Der indgår derfor i køreplanen

en række krav og virkemidler, der er besluttet i Klimaaftale for Energi-

og Industri mv. og Grøn boligaftale til at lette den omkostningseffektive energieffektivisering af eksisterende

bygninger for de forskellige bygningssegmenter: Statens bygninger, private boliger, almene boliger samt er-

hvervsbygninger. I køreplanen indgår også analyser, som kan danne grundlag for mulige beslutningsoplæg

om fremtidige virkemidler og tiltag, hvis der er politisk ønske herom. Disse mulige fremtidige indsatser vil

yderligere kunne understøtte, at det kan sikres, at den eksisterende bygningsmasse energieffektiviseres yder-

ligere frem mod 2050.

De vejledende delmål og køreplanen vil således bidrage til opnåelsen af en dekarboniseret bygningsmasse i

2050, og skal ses i sammenhæng med Danmarks bindende klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af driv-

husgasudledningerne i 2030 ift. 1990 og at regeringen vil fremrykke målet om klimaneutralitet til 2045. Og

sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift. 1990, jf. regeringsgrundlaget.

Dette bidrager til at opfylde EU's langsigtede mål for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne med 80-

95 pct. ift. 1990.

(iii)

Hvor det er relevant, andre nationale målsætninger, herunder langsigtede mål eller strategier

og sektorspecifikke mål og nationale målsætninger inden for områder såsom energieffektivitet i

transportsektoren og for så vidt angår opvarmning og køling

Udfasning af fossil opvarmning og energieffektivisering

I juni 2020 indgik regeringen

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

Med aftalen blev det bl.a. aftalt, at

gennemføre følgende tiltag:

Olie og gas skal ud af varmesystemet og grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i stedet for.

Der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for at udfase olie og naturgas i husholdningernes

opvarmning.

I oktober 2020 indgik regeringen en opfølgende

aftale ifm. klimaaftale for energi og industri mv. 2020.

aftalen fremgik det, at der fortsat var enighed om, at oliefyr og gasfyr skal udfases og erstattes med varme-

pumper, fjernvarme mv.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Energibesparelser/1._langsigtet_renoveringsstrategi_del_2.pdf

side 5 og frem.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I 2022 indgik regeringen

Aftale om målrettet varmecheck.

Af aftalen fremgår det bl.a., at der er enighed om,

at danskernes varme skal være grøn, og at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande.

I juni 2022 indgik regeringen

Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022

(Klimaaftalen 2022)

, hvor det bl.a.

blev besluttet, at det er ambitionen, at alle olie- og gasfyr til opvarmning skal være udfaset i 2035. Der er

med tidligere aftaler igangsat en lang række tiltag jf. ovenstående. Herudover igangsættes bl.a. en plan for

udfasning af fossil opvarmning i de kommunale, regionale og statslige bygninger og der udarbejdes en model

for stop for ny-installation af olie- og gasfyr i boliger.

Omstilling i transportsektoren

For mere information om omstillingen i transportsektoren se afsnit 3.1 (ii).

2.3 Dimension vedrørende energiforsyningssikkerhed

(i)

De elementer der er fastsat i artikel 4, litra b

I 2019 vedtog Danmarks regering sammen med et flertal i Folketinget en ny klimalov. Klimaloven fastsætter

et mål om en 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser relativt til 1990 og klimaneutralitet i 2050.

Siden 2020 har Folketinget vedtaget en række store klimaaftaler, herunder ”Klimaaftale for energi og industri

mv. 2020” og ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.” Klimaaftalen fra 2020 har til hensigt at udvikle,

udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien, der sikrer en drivhusgasreduktion

på 3,4 mio. ton CO

e i 2030. Klimaaftalen fra 2022 firdobler produktionen af sol- og vindenergi på land samt

mulighed for femdobling af havvindmøllestrøm og sætter en ambition om at al gas i Danmark skal være grønt

i 2030, og at der fra 2035 ikke er boliger, der opvarmes med gas.

Det danske samfund er afhængigt af, at der opretholdes et højt niveau af energiforsyningssikkerhed. En sikker

og stabil energiforsyning er til fordel for landets borgere og virksomheder. Danmark arbejder for at gennemgå

en omkostningseffektiv grøn omstilling af energisektoren, hvor forsyningssikkerhed fortsat har en høj priori-

tet. Til det formål skal der ske en øget udbygning af vedvarende energi, elektrificering, sektorintegration,

anvendelse af fleksibilitet i elforbrug og elproduktion, energieffektivisering samt sikres fortsat høj interkon-

nektivitet til nabolandene og markedsudvikling.

Danmark er en lille åben økonomi med en væsentlig geografisk placering i Nordsøen og Østersøen, som for-

binder Skandinavien med Kontinental Europa. Det betyder at de danske muligheder for import og eksport af

forskellige energiformer er unikke. Danmark arbejder for at udnytte disse muligheder bedst muligt og sikre

de nødvendige fysiske og regulatoriske rammer for international handel og samarbejde.

Både inden for gas og el arbejdes der på at sikre et godt internationalt samarbejde, både med hensyn til

udvekslingsforbindelser og fælles forståelse af risikobilledet. Regionalt samarbejde i den nordiske region

blandt myndigheder og på TSO-niveau skal bidrage til at understøtte et integreret elsystem på tværs af græn-

serne.

Der sker for tiden en transformation af energisektoren i Danmark som del af en grøn omstilling. Et element

heri er, at energiforbruget i varme og transportsektoren elektrificeres. Et anden element er, at en række

https://www.regeringen.dk/media/11470/klimaaftale-om-groen-stroem-og-varme.pdf

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

termiske kraftværker udfases over de kommende ti år, samtidigt med at der opstilles nye elproducerende

anlæg baseret på sol- og vindenergi. Dette mindsker afhængighed af energiimport fra tredje lande. Det be-

tyder dog også, at Danmark får et mere vejrafhængigt elsystem baseret på fluktuerende elproduktion. Beho-

vet for fleksibilitet og regulerbare teknologier til at balancere elsystemet vil derfor stige i de kommende år.

Afsnit 3.3. indeholder nærmere beskrivelse af energikrisen i 2022 som følge af Ruslands invasion af Ukraine

og de tiltag der er taget på nationalt og europæisk niveau.

Elforsyningssikkerhed

Energiforsyningssikkerhed er ikke defineret i den danske lovgivning, men en definition af begrebet elforsy-

ningssikkerhed findes i lov om elforsyning nr. 984 af 12. maj 2021, i paragraf 5, nr. 11. Elforsyningssikkerhed

er defineret som:

Sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for forbrugerne, når den efterspørges.

Danmark har et planlægningsmål for niveauet af elforsyningssikkerhed, som fastlægges én gang årligt af

klima-, energi-, og forsyningsministeren. Dette fremgår at systemansvarsbekendtgørelsens (bekendtgørelse

nr. 1067 af 28. maj 2021) § 47, stk. 5. Det senest fastlagte mål gælder for 2032 og er på 38 afbrudsminutter i

gennemsnit for en elforbruger på et år. De 38 afbrudsminutter er fordelt på 31 minutter relateret til distri-

butionsnettet og 7 minutter relateret til effekttilstrækkelighed og transmissionsnettet.

Planlægningsmålet er fastlagt på baggrund af anbefalinger, som den danske TSO Energinet kommer med i

deres årlige redegørelse for elforsyningssikkerhed. Redegørelsen for elforsyningssikkerhed indeholder en op-

gørelse over den statistiske elforsyningssikkerhed, en vurdering af den fremtidige elforsyningssikkerhed og

prognoser herfor, oplysninger om nye foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde det fastlagte

niveau af elforsyningssikkerhed og oplysninger om omkostninger herved. Rammerne for Energinets Redegø-

relse for elforsyningssikkerhed er fastsat i systemansvarsbekendtgørelsens § 38.

Den danske elforsyningssikkerhed udfordres af en række tendenser i relation til den grønne omstilling. Det

gælder særligt elektrificeringen af varme- og transportsektoren, samt opsætningen af større forbrugsanlæg

såsom PtX og datacentre, hvilket øger elforbruget kraftigt frem mod 2030 og 2050. Hertil kommer udfasnin-

gen af termiske kraftværker og udbygningen elproduktion fra sol- og vind sker samtidig med hastige skridt

frem mod 2030 og videre, hvilket medfører en mere fluktuerende elproduktion. Samtidig er flere af Danmarks

nabolande, som Danmark er afhængig af ift. at kunne importere elektricitet i situationer med lav elproduk-

tion fra VE, selv i gang med større omstilling af deres energisystem, hvilket kan øge risikoen for ubalance

mellem produktion og forbrug af elektricitet.

Disse tendenser skaber både udfordringer med nettilstrækkeligheden, hvor netudbygningen kan risikere at

få svært ved at følge med både udbygningen af sol og vind og det stigende elforbrug. Det skaber også udfor-

dringer med effekttilstrækkeligheden, hvor perioder med manglende sol og vind, kombineret med højt for-

brug, kan skabe situationer med effektmangel. Samtidigt kan færre regulerbare kraftværker i systemet gøre

det sværere at indhente de nødvendige systemydelser.

For at håndtere disse udfordringer med elforsyningssikkerheden arbejder Danmark med forskellige løsninger

hertil. I den sammenhæng kan bl.a. nævnes følgende:

Den 25. juni 2022 indgik regeringen og en række partier fra Folketinget

Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022.

Med aftalen ønsker partierne at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030 og muliggøre udbud af mindst 4 GW havvind til reali-

sering senest i 2030, hvilket kan bidrage til at dække det nye elforbrug der kommer med elektrificeringen.

Fleksibilitet fra både elforbrug og elproduktion er essentielt for at sikre en høj elforsyningssikkerhed i frem-

tiden, både til sikring af effekttilstrækkelighed og nettilstrækkelighed. Hertil er der igangsat analyser i Klima-

aftane om grøn strøm og varme bl.a. for fleksible nettilslutningsvilkår og netprodukter. Der er ingen speci-

fikke målsætninger for hvor meget fleksibilitet, der skal anvendes i systemet i fremtiden. Fleksibilitet skal

anvendes i de tilfælde, hvor det er den mest omkostningseffektive løsning. Derfor arbejder Danmark på at

sikre det rette regulatoriske rammer, for at dette kan ske.

Til at understøtte elektrificering af systemet og anvendelsen af fleksibilitet er der behov for digitalisering i

elsektoren. Energistyrelsen arbejder derfor aktivt med digitaliseringsdagsordenen for forsyningsområdet.

Fremadrettet kan PtX komme til at spille en betydelig rolle i det danske energisystem. PtX-anlæg kan komme

til at stå for en betydelig del af elforbruget i Danmark, da der sigtes efter at bygge 4-6 GW elektrolysekapaci-

tet i 2030, jf. aftalen mellem den daværende regering og en række partier om udvikling og fremme af brint

og grønne brændstoffer fra 15. marts 2022. Disse anlæg kan samtidig komme til at bidrage til fleksibiliteten

til elnettet i fremtiden. Der arbejdes med at sikre de mest hensigtsmæssige rammer for, at fleksibiliteten kan

komme systemet til gode, samt at der skabes de rette prissignaler til at placere anlæggene hensigtsmæssigt

i elnettet.

Danmark har allerede en stor kapacitet på udlandsforbindelserne, hvilket bidrager væsentligt til effekttil-

strækkeligheden. Opretholdelse af disse forbindelser og nye forbindelser er vigtigt for at Danmark kan op-

retholde et højt niveau af elforsyningssikkerhed, og er derfor en fortsat en prioritet. Både eksisterende og

nye grænseoverskridende forbindelser vil bidrage positivt til nye målsætninger som de fremgår af f.eks.

Green Deal og RepowerEU.

Danmark har en målsætning om at etablere to energiøer – én i Nordsøen og én ved Bornholm, hvilket blev

aftalt med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020. Den producerede el og udenlandsfor-

bindelserne kan bidrage til elforsyningssikkerhed i Danmark og de lande, der tilknyttes energiøerne. I Dan-

mark forventes det, at energiøerne isoleret i 2033 og under stor usikkerhed kan reducere antallet af afbruds-

minutter med ca. 26 minutter i Vestdanmark og 18 minutter i Østdanmark sammenlignet med et scenarie

uden etablering af energiøerne.

Et yderligere element, som kan bidrage til at understøtte den danske elforsyningssikkerhed er energieffekti-

visering, da reduceret elforbrug vil gøre det lettere at sikre tilstrækkelig produktion til at dække det. Se afsnit

2.2 for målsætninger på dette område.

Mere lagerkapacitet er ligeledes en måde at sikre elforsyningssikkerheden. Danmark har ingen konkrete mål-

sætninger for lagerkapacitet. Ved at sikre de rette prissignaler i markedet, er det forventningen, at lagrings-

løsninger vil blive etableret i tilfælde, hvor det er en omkostningseffektiv løsning. Der kan ligeledes søges

støtte til ellagringsprojekter, som er i udviklingsfasen gennem EUDP.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

På det korte sigte arbejder Danmark ligeledes med at sikre en høj elforsyningssikkerhed, herunder som re-

spons på energikrisen. Det har indbefattet udskydelse af lukning af tre kraftværker indtil 2024. Se mere under

afsnittet om elforsyningssikkerhed under punkt 3.3.

Vejrforhold

Med de forøgede niveauer af drivhusgasser i atmosfæren forventes det, at flere og mere alvorlige vejrfæno-

mener vil opstå. Vejrfænomener af mere alvorlig karakter kan have negativ betydning for robustheden af

Danmarks energisystem. Særligt kan vejrfænomener som storme, tørker, skovbrande og øget vandstand

have betydning for elnettet, forsyningskilder og energiproduktionen generelt.

Ekstremt vejr kan påvirke elproducerende anlæg. Mere ekstremt vejr med kraftigere storme kan medføre

behov for at sikre installationer mod skiftende vejrforhold. Effekterne er dog begrænsede i Danmark, da Dan-

marks elproduktion i høj grad stammer fra vindenergi, og vindmøller er sikret mod høje vindhastigheder.

Samtidigt vil det sårbare elforsyningsnet blive gravet ned i jorden, hvor det er muligt. I kraftig vind afbrydes

vindmøller, hvilket betyder, at elproduktionen også stopper. Dog opstår kraftig vind typisk kun i dele af Dan-

mark på samme tid, hvorfor nedlukningen af vindmøller typisk kun vil være pletvis.

Vejrforhold kan påvirke elpriserne i Danmark. Fx vil øget nedbør i Sverige og Norge betyde mere produktion

af vandkraft, menshøjere temperaturer i Norge og Sverige vil reducere elforbruget til opvarmning i disse

lande. Begge disse faktorer vil reducere elpriserne i Danmark.

Varmeforsyningen

Vejrfænomener af mere alvorlig karakter kan potentielt påvirke varmeproducerende anlæg. Flere af de store

kondenserende kraftvarmeværker (fx Ørsteds værker) er placeret ved vandet, og der kan som sikring mod

øget vandstand blive behov for dæmningsinstallationer og vandsikring, uanset om der er tale om ny-investe-

ringer eller ikke afskrevne anlæg. Dog vurderes dette ikke at være en risiko før, at vandstanden stiger med

flere meter, hvilket potentielt først vil ske flere hundrede år ude i fremtiden. Derudover betyder en øget

elektrificering af varmesektoren et større behov for en stabil elproduktion, hvilket som belyst i ovenstående

afsnit kan blive berørt af klimaforandringer. Omvendt set vil højere udetemperaturer betyde et lavere var-

mebehov. Generelt set vurderes klimaforandringer ikke til at udgøre en stor risiko for varmeforsyningssik-

kerheden.

Biomasse

Højere temperaturer, længere vækstsæsoner og højere CO

-indhold i atmosfæren kan alt andet lige give

større plantevækst og dermed større indenlandsk biomasseproduktion. Øget forekomst af tørke og skade-

voldere (biller, svampe m.v.) kan dog trække i den anden retning. Hvis kraftig vind vælter større områder

med træer (stormfald) , vil det kunne reducere prisen på træbiomasse på kortere sigt, men måske øge den

på længere sigt. Øget efterspørgsel efter biomasse til andre formål end el- og varmeproduktion, herunder til

nye anvendelsesmuligheder, må fremadrettet ventes at kunne øge konkurrencen om biomasse og dermed

alt andet lige potentielt øge prisen på træbasseret energi. Afslutningsvis vurderes de biomassearealer, som

Danmark anvender til energiproduktion ikke at være i risiko for ørkendannelse.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ansvar

Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden for el og gas i

Danmark. Ministeren fastsætter endvidere et planlægningsmål for elforsyningssikkerhedsniveauet efter en

lov, der trådte i kraft i 2018. Den tekniske overvågning og vedligeholdelse af forsyningssikkerheden varetages

af den nationale TSO (Energinet).

TSO'en er ansvarlig for at sikre tilstedeværelsen af tilstrækkelig produktionskapacitet eller import, nettil-

strækkelighed på transmissionsniveau og balancering af systemet og opretholdelse af forsyningssikkerhed

sammen med en effektiv udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem og gassystem. TSO'en er

ansvarlig for sektorberedskabsplanerne inden for både el- og gassektoren.

Beredskabsplanen for el omfatter hele det tilsluttede elnet i Vest- og Østdanmark. Den udvikles under hen-

syntagen til de grænseoverskridende effekter til nabolandene og udvekslingsforbindelserne. Planen beskri-

ver, hvordan TSO'en planlægger at håndtere en nødsituation i hele det danske elnet på en koordineret måde,

hvilket samtidig sikrer sammenhæng med situationen på DSO- og produktionsniveau. Desuden beskrives,

hvordan TSO'en planlægger at håndtere cybersikkerhedsberedskab i det danske elnet med fokus på TSO'ens,

DSO'ernes og elproducenternes ansvar, kommunikationsmåder, krav til situationsrapporter, kryptering og

segmenteringsanvisninger mv. Samme overvejelser gør sig gældende for beredskabsplanen for gassektoren

og er derfor ikke nærmere beskrevet. Ud over beredskabsplanerne er der også udarbejdet en forebyggende

handlingsplan og en nødforsyningsplan for naturgas i overensstemmelse med EU-forordning 2017/1938 om

foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden og sektorspecifik EU-regulering. Disse planer opdate-

res mindst hvert fjerde år på baggrund af en national og flere regionale risikovurderinger af de forsynings-

korridorer, som Danmarks gassystem indgår i.

Varmeforsyningssikkerhed

Det danske varmeforbrug består primært af fjernvarme, som opvarmer ca. 2/3 af de danske husstande. De

resterende husstande opvarmes ved individuel opvarmning såsom varmepumper, elpaneler eller olie-, gas-

og biomassefyr.

De danske privatkunder med gasfyr har, på trods af den russiske reduktion af gaseksport til EU i 2022, haft

en relativt høj forsyningssikkerhed. Import fra Tyskland, fyldte gaslagre i hele Europa og idriftsættelsen af

Baltic Pipe har alle været faktorer, der har øget forsyningssikkerheden på gas. Derudover har Danmark en

relativt stor produktion af opgraderet biogas ift. resten af EU, svarende til ca. 34 pct. af det danske gasforbrug

i 2022. Gasforsyningssikkerheden forøges yderligere med genåbningen af Tyrafeltet i vinteren 2023-2024

samt med forventningen om, at biogasproduktionen i 2030 dækker 100 pct. af gasforbruget.

I Danmark produceres fjernvarmen ud fra en række forskellige energikilder, og fjernvarmesektoren har der-

med høj diversitet i produktionen, hvilket giver robusthed og fleksibilitet i sektoren. Produktionen sker bl.a.

fra vedvarende energikilder som bioenergi, biogent affald, overskudsvarme, solenergi og geotermisk energi,

og ud fra fossile brændsler som fossilt affald, kul og naturgas. Desuden er korte afbrydelser i varmeforsynin-

gen ikke kritiske, da det tager lang tid at køle bygninger ned. Forsyningen af varme er derfor anset som min-

dre kritisk end el- og gasforsyningen.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dog forberedes der som resultat af krigen i Ukraine og i forbindelse med de kommende EU-direktiver NIS2

og CER, der omhandler netværks- og informationssikkerhed samt kritiske enheders modstandsdygtighed, en

ny beredskabslovgivning inden for fjernvarme- og køling, som forventes fremsat februar 2024. Konkret vil

man stille krav til beredskab for virksomheder i sektoren. Beredskabet skal sikre, at virksomheder og anlæg,

der er kritiske for forsyningen, beskyttes, og at der er planer for hurtig genoprettelse af forsyningen ved

forstyrrelse.

På baggrund af krigen i Ukraine og de deraf afledte usikkerheder for forsyningssituationen og relativt høje

energipriser er der i 2022 vedtaget en række tiltag, som skal øge uafhængigheden af importeret gas og olie,

herunder tiltag til at øge udbygningen af fjernvarme og VE og dermed styrke forsyningssikkerheden og den

grønne omstilling. Tiltagene er beskrevet i afsnit 3.3.

På baggrund af en række politiske aftaler jf. afsnit 3.3. forventes en øget elektrificering af den danske varme-

sektor frem mod 2035. Dette skyldes bl.a. en forventning om øget installation af individuelle varmepumper

samt udfasning af fossile brændsler til fordel for el-kedler og varmepumper i fjernvarmeproduktionen. Dette

vil have en positiv effekt på gasforsyningssikkerheden da, det vil frigive gas herunder bl.a. til ikke-beskyttede

kunder jf. afsnit 3.2. Samtidig medfører det dog en række opmærksomhedspunkter ift. elforsyningssikkerhe-

den jf. afsnit 3.2.

Olie

I marts 2017 indgik den daværende regering en aftale med Dansk Undergrunds Consortium (DUC), for at sikre

investeringer i den fremtidige olie- og gasproduktion i Nordsøen, Aftalen sikrede bl.a. Tyra-feltets genopbyg-

ning og introducerede et investeringsvindue for kulbrinteindvinding fra 2017-25 med henblik på at styrke

investeringsvilkårene. Tyraanlægget udgør en central hub for gasproduktionen fra Nordsøen, da mere end

90 pct. af naturgassen behandles på Tyra.

Som del af aftalen fra marts 2017, vedtog Folketinget ny lovgivning, der ændrede undergrundsloven samt

olierørledningsloven, for at sikre bedre vilkår for tredjepartsadgang til infrastruktur i den danske del af Nord-

søen. Ændringen trådte i kraft i januar 2018.

Aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december 2020 blev indgået mellem S, V, DF,

RV, SF, K og M

. Det centrale i aftalen er, at der ikke skal indvindes olie og gas i den danske del af Nordsøen

efter 2050 og at der sættes en stopper for udbudsrunder, som inviterer til efterforskning efter mere olie i

den danske del af Nordsøen.

Aftaleparterne blev også enige om, at det er vigtigt at have stabile, pålidelige og forudsigelige muligheder og

vilkår for de eksisterende tilladelser og resterende aktiviteter frem til 2050-slutdatoen. Aftalepartierne blev

desuden enige om, at det frem mod 2050-slutdatoen forsat skal være muligt at ansøge om nye efterforsk-

nings- og produktionstilladelser efter hhv. minirunde og naboblokprocedurerne. Nordsøaftalens ændringer,

blev gennemført ved lovændring af 14. december 2021.

Er i forbindelse med regeringssamarbejdet med S og V tiltrådt principaftalen.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Som led i initiativ om uafhængighed af russisk gas i Aftale om Nationalt Kompromis om dansk sikkerhedspo-

litik af 6. marts 2022 mellem S, V, SF, RV, K og M

fremgik, at det i 2022 skulle undersøges, hvad mulighe-

derne er for midlertidigt at øge gasindvinding i Nordsøen.

Gas

Det danske gassystem består af gasproduktionsanlæg og rørledninger i den danske del af Nordsøen, et trans-

missionssystem og et distributionssystem. Desuden består gassystemet af et gasbehandlingsanlæg, to un-

derjordiske lagerfaciliteter og kompressorstationer. Dertil er der forbindelser til udlandet, bl.a. til Tyskland,

hvor gassen både kan eksporteres fra og importeres til Danmark, samt til Sverige, som importerer al sin gas

fra Danmark. Det vigtigste felt i Nordsøen er p.t. ude af drift, idet platformen (Tyra) er ved at blive udskiftet.

Så forsyningen til danske forbrugere sker i øjeblikket primært fra Norge (North Sea Entry). Tyra-komplekset

forventes at være tilbage i drift i vinteren 2023/2024. Det forventede flow vil være fra Norge til Polen, men

det er også muligt at hente gas fra Polen via Faxe Entry.

Den danske gasinfrastrukturs fleksibilitet og modstandsdygtighed kan bedømmes ved hjælp af N-1 formlen,

jf. Forordning 2017/1938 om gasforsyningssikkerhed. Denne forordning kræver, at medlemsstaterne over-

holder infrastrukturstandarden eller den såkaldte N-1-formel. Beregningen af N-1 bruges til at estimere, om

gasinfrastrukturen i et område har tilstrækkelig kapacitet til at opfylde den samlede gasefterspørgsel. Dette

vurderes i tilfælde af afbrydelse af den største infrastrukturenhed (N) i løbet af en dag med usædvanligt høj

gasefterspørgsel, med en statistisk sandsynlighed på én gang i 20 år (en 20-års hændelse). Den største infra-

strukturenhed er på nuværende tidspunkt North Sea Entry Point (Baltic Pipe). Når Tyra går i drift vil den blive

den næststørste infrastrukturenhed og øge den generelle kapacitet i gassystemet. N-1 beregningen er derfor

lavet for to scenarier, inklusive og eksklusive flow fra Tyra-felterne.

Gasforbruget denne dag (20-årshændelse) på 17,2 mio. m

er ikke meget højere, end de 16,2 mio. m

/dag,

der kan hentes fra de to gaslagre. Den samlede indgangskapacitet er 58,3 mio. m

/dag uden Tyra-platformen

og 66,5 mio. m

/dag når Tyra går i drift igen. Heraf udgør North Sea Entry point den største singulære kapa-

citet på 27,4 mio. m

/dag.

N-1 beregningen giver 284 pct. for Danmark før Tyra går i drift. Når Tyra er tilbage i drift i løbet af vinteren

2023/2024 er N-1 beregnet til 332 pct. Det betyder, at forordningens kriterium om at N-1 skal være minimum

100 pct. er opfyldt i begge scenarier med en stor margin.

Overordnet viser beregningerne, at i begge tilfælde har det danske gassystem en stor modstandsdygtighed

for potentielle udfald i gasinfrastrukturen, og at der ikke er behov for yderligere investering i supplerende

tiltag. Danmark har derfor ikke målsætninger på dette område.

https://www.regeringen.dk/media/11124/nationalt-kompromis-om-dansk-sikkerhedspolitik.pdf

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

(ii)

Nationale målsætninger med henblik på at øge: diversificeringen af energikilder og forsyningen

fra tredjelande med henblik på at øge de regionale og nationale energisystemers modstandsdyg-

tighed

Den indenlandske produktion af naturgas i Nordsøen og af biogas er væsentlig. Frem til vinteren 2023/24

uden det centrale Tyra-felt i drift er den indenlandske forsyning dog også afhængig af import, herunder fra

Norge, som i denne sammenhæng er tredjeland (udenfor EU). Danmark har dog ikke mål for at kunne klare

den indenlandske forsyning uden bidrag fra tredjelande. Etableringen af Baltic Pipe har muliggjort en øget

import fra Norge og derved reduceret den indirekte import af russisk gas igennem det forbundene europæi-

ske gassystem via Tyskland. Når Tyrafeltet sættes i drift, bliver Danmark igen nettoeksportør af gas.

(iii)

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til nedbringelse af afhængigheden af

energiimport fra tredjelande med henblik på at styrke nationale og regionale energisystemers

modstandsdygtighed

Gas

Danmark har ikke nationale målsætninger for at reducere energiimportafhængigheden af tredjelande, da

disse afhængigheder er begrænsede på grund af diversificeringen af energikilder og produktionen af olie og

gas inden for Danmark. I afsnit 3.3 nedenfor er beskrevet bl.a. EU-krisetiltag. Ud over dette estimeres en

markant stigning af grønne gasser i det danske gassystem frem til 2030 og ifølge KF23 forventes Danmark i

2030 at producere mere grøn gas, end vi forbruger. Dette medvirker til at opfylde målsætningen i Klimaaftale

om grøn strøm og varme 2022 om, at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas.

Figur 15. Gasforbrug og grøn gasproduktion (GWh)

(Kilde: Analyseforudsætninger til Energinet 2022 (AF22))

Imens den grønne biogasproduktion øges, bliver renoveringen af Tyrafeltet færdig i vinteren 2023/2024.

Dette betyder, at Denmark igen bliver netto-eksportør af gas efter at havde været netto-importør siden no-

vember 2019. Herunder vises de første fem år af Energistyrelsens prognose for produktion af gas.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tabel 8. Prognose for produktion af gas

2022

2023

2024

SALGSGAS, mia. NM

0,79

0,75

2,62

(Kilde: Ressourcer og Prognoser, Energistyrelsen, aug. 2022)

2025

2,97

2026

2,70

Produktionen forventes at overstige forbruget i 2024 frem til omkring 2042 jævnfør Energistyrelsens ressour-

ceopgørelse og prognose for olie og gas. Prognosen for salgsgas angiver de mængder, som styrelsen forven-

ter er teknisk mulige at producere. Den faktiske produktion kan afhænge af salget på grundlag af nuværende

og fremtidige gassalgskontrakter.

(iv)

Nationale målsætninger angående højnelse af fleksibiliteten i det nationale energisystem, navn-

lig ved hjælp af ibrugtagning af indenlandske energikilder, efterspørgselsreaktion og energilag-

ring

Danmark har endnu ikke iværksat initiativer, der har til direkte formål at højne fleksibiliteten i energikilder.

Der er dog en række tiltag som indirekte bidrager til at øge fleksibiliteten i energikilder i el- og varmesekto-

rerne, initiativerne er beskrevet i de tre ovenstående afsnit.

2.4 Dimension vedrørende det indre energimarked

2.4.1 Sammenkobling af elnettet

(i)

Den grad af sammenkobling af elnettet, som medlemsstaten stræber efter at opnå i 2030 i lyset

af målet om en grad af sammenkobling af elnettet inden 2030 på mindst 15 pct., med en stra-

tegi, hvori niveauet fra 2021 og fremefter er fastlagt i nært samarbejde med de berørte med-

lemsstater under hensyntagen til sammenkoblingsmålet for 2020 på 10 pct. og følgende indika-

torer for, hvor hastende det er at træffe foranstaltninger:

1) en prisforskel på engrosmarkedet, der er højere end en vejledende grænseværdi på 2

EUR/MWh mellem medlemsstater, regioner eller budområder

2) nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 pct. af spidsbelastning

3)nominel transmissionskapacitet på samkøringslinjerne under 30 pct. af den installerede ved-

varende energiproduktion.

Hver ny samkøringslinje underkastes en socioøkonomisk og miljømæssig cost-benefit-analyse

og må kun implementeres, hvis de potentielle fordele opvejer ulemperne.

Danmarks nuværende interkonnektivitetsniveau er på 44,2 pct., hvilket er betydeligt højere end de 15 pct.

som er målsat af EU for 2030. Interkonnektivitetsniveauet er beregnet som ratioen mellem import interkon-

nektivtetkapaciteten og netto produktionskapaciteten for 2021.

Peak load var i 2021 på 6.566 MW, svarende til en ratio mellem import interkonnektorkapacitet og peak load

på 129,6 pct. Peak load data er hentet via Energinets data service. VE produktionskapaciteten var i 2021 på

10.915 MW, hvilket betyder at ratioen mellem import interkonnektivitetskapaciteten og VE produktionska-

paciteten var på 77,9 pct.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danmark har ikke sat specifikke mål for interkonnektivitet i 2030, bl.a. henset til det høje interkonnektivtets-

niveau. Ikke desto mindre har udlandsforbindelser længe været essentielle for elforsyningssikkerheden i det

danske elsystem. Nye interkonnektorer er evalueret i samarbejde med andre medlemslande og tager hensyn

til den overordnede socioøkonomiske værdi og værdien for forsyningssikkerhed.

Forventet interkonnektivitet i 2030

Til brug for Energinets opgave med at udvikle energisystemets infrastruktur udarbejder Energistyrelsen årligt

et sæt analyseforudsætninger til Energinet. Analyseforudsætningerne angiver et sandsynligt udviklingsforløb

for det danske el- og gassystem frem mod 2050. Analyseforudsætningerne viser stadig en høj grad af inter-

konnektivitet, med en forventet importkapacitet i 2030 på 12,25 GW sammenlignet med en forventet instal-

leret produktionskapacitet på 37,6 GW. I 2030 forventes interkonnektiviteten dermed at være på 32,5 pct.,

hvilket er højt, men noget lavere end i dag (44,2 pct.). Dette skyldes primært en massiv forventet udrulning

af solceller som forventes at stige fra 1852 MW i 2022 til 17.744 MW i 2030.

2.4.2 Energitransmissionsinfrastruktur

(i)

Centrale projekter om el- og gastransmissionsinfrastrukturen og, hvis det er relevant, modernise-

ringsprojekter, der er nødvendige for at opfylde målsætninger og mål i henhold til de fem dimen-

sioner i strategien for energiunionen.

Der er ikke nogen specifikke projekter nødvendige for at nå et særligt mål for interkonnektivitet. Der er dog

7 projekter, som enten befinder sig på, eller er i godkendelsesforløbet til, listen for “Projects of Common

Interest”:



Brintrør til Tyskland i Jylland + selvstændigt brintlager.

Fleksibel elproduktion ved lageret i Jylland ved brug af luft og brint.

Brintrør fra Bornholm til Tyskland.

Viking Link – Interkonnektor mellem Danmark og UK. Forventet færdiggørelse i slutningen af 2023.

Endrup – Niebüll – Interkonnektor mellem Danmark og Tyskland. Forventet færdiggørelse i første

halvdel af 2025.

Energiø Bornholm – Hybridprojekt på Bornholm. Forventet færdiggørelse i 2030.

Energiø Nordsø – Hybridprojekt i Nordsøen. Forventet færdiggørelse for fase 1 i 2033 med yderligere

udvidelse frem mod 2040.

Energiø Bornholm

Energiø Bornholm er et projekt, som både indebærer etablering af 3 GW havvind samt etablering af en el-

handelsforbindelse til Tyskland, der skal sikre udveksling af grøn strøm på tværs af grænsen. 3 GW havvind

opstilles ind til 15 km fra Bornholms sydvestlige kystlinje og opsamles på en transformerstation på Sydborn-

holm. Grøn strøm transporteres derfra via kabelforbindelse til Tyskland og Sjælland. Bornholms centrale pla-

cering i Østersøen gør, at Bornholm kan fungere som det sted, hvor strømmen opsamles fra havvindmøllerne.

Den politiske aftale mellem Danmark og Tyskland blev indgået den 26. juli 2022. Aftalen (Memorandum

Understanding (MoU))

indebar, at Energiø Bornholm etableres som et ”fælles

projekt”

mellem Danmark og

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tyskland. Med afsæt i MoU’en indgik den danske systemoperatør af transmissionsnettet (TSO) Energinet og

den tyske TSO, 50Hertz, den 11. november 2022 en aftale om deling af ejerskab af eltekniske anlæg, omkost-

ninger og indtægter. MoU’en blev 1. juni 2023 fulgt op af en juridisk bindende aftale (Intergovernmental

Agreement) mellem Danmark og Tyskland, hvor de aftalte principper for samarbejdet blev genbekræftet.

De to TSO’er arbejder med etablering af en fælles tidsplan for bl.a. udbud af kabler og transmissionsudstyr.

Energistyrelsen planlægger markedsdialog i foråret 2023 og forbereder samtidig udbudsmaterialet for hav-

vinden til forventet offentliggørelse ved udgangen af 2023.

Det er senest med

Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm

af 30. maj 2023

politisk besluttet at realisere Energiø Bornholm inkl. tilknyttet havvind inden udgangen af 2030.

Energiø Nordsøen

Energiø Nordsøen skal bidrage til at udnytte Nordsøens vindressourcer og forberedes til udnyttelse af mindst

10 GW havvind. Energiø Nordsøen skal således bidrage til den grønne omstilling i Danmark og vores nabo-

lande ved at sammentænke Danmarks udbygning med vedvarende energi på et regionalt plan og bidrage til

energiens frie bevægelighed på tværs af landegrænserne. Energiø Nordsøen forventes placeret ca. 100 km

fra den jyske vestkyst ud for Thorsminde. Det er en betingelse for realisering af projektet, at det er rentabelt.

Energiø Nordsøen etableres som et fleksibelt ø-koncept, som i første fase skal rumme elektrisk udstyr, til at

kunne håndtere minimum 3 GW havvind fra 2033, men forberedt fra start til at kunne håndtere den fulde

udbygning med 10 GW havvind med sigtepunkt i 2040 under iagttagelse af de nødvendige udlandsforbindel-

ser. I senere faser frem mod den fulde udbygning til 10 GW havvind etableres forventeligt flere forbindelser

til andre lande samtidig med, at de energitekniske systemer placeres på platforme rundt om øen.

Gas

Med hensyn til gasinfrastruktur har den danske TSO, Energinet, og den polske TSO, Gaz-System, etableret

rørledningen Baltic Pipe, der gør det muligt at transportere op til 10 bcm norsk gas til Polen gennem den

danske gasinfrastruktur og dermed forbinde det danske og det polske gasmarked. Baltic Pipe projektet har

status som et Project of Common Interest (PCI). Projektet blev færdiggjort i 2022 og sat i delvis drift den 1.

oktober 2022. Siden den 30. november har Baltic Pipe været i fuld drift og transporterer nu gas med den

fulde kapacitet på 10 bcm om året. Idriftsættelsen af Baltic Pipe understøtter gasforsyningssikkerheden i

Danmark, da det giver danske gasselskaber adgang til at indkøbe gas direkte til det danske gasmarked, hvilket

der allerede er indgået aftaler omkring. Projektet skaber en øget diversificering, markedsintegration, pris-

konvergens og forsyningssikkerhed, primært i Danmark og Polen og herigennem i Sverige, Central- og Østeu-

ropa og den baltiske region. Danmark opfylder kravene for gasforsyningssikkerhed ved at overholde infra-

strukturstandarden N-1 > 100 pct. ved en N-1 = 284 pct. og 332 pct. hhv. uden og med inklusionen af Tyra-

komplekset. Der er ikke planlagt større nye projekter for gasinfrastrukturen optaget på PCI listen.

Biogas

Opgraderet Biogas har historisk set haft et relativt lavt bidrag til forsyningssikkerheden, da andelen af biogas

i gassystemet har været begrænset, og da der er gode muligheder for naturgasforsyninger fra Nordsøen og

Tyskland. Andelen af opgraderet biogas i gassystemet og hermed bidraget til forsyningssikkerheden er øget

markant i de sidste par år. Herunder ses biogasandelen i det danske gassystem i løbende år.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 16. Biogasandel i procent af gasforbruget

(Kilde: Energidataservice)

Produktionen er forholdsvis jævn året rundt, mens gasforbruget er markant højere om vinteren end om som-

meren, hvorfor andelen af opgraderet biogas vil være relativt mindre om vinteren end om sommeren. For at

give et mere retvisende billede af udviklingen for biogasandelen beregnes den med et glidende gennemsnit

over 12 måneder.

I takt med etableringen af flere biogasanlæg tilsluttes distributionsnettet, vil der være tilfælde, hvor biogas-

produktionen overstiger det lokale gasforbrug, f.eks. om sommeren, hvor gasforbruget generelt er lavt. I

nogle tilfælde håndteres dette ved at sammenkoble distributionsnet, mens der i andre tilfælde er behov for

at kunne returnere (tilbageføre) gas til transmissionsnettet for at forsyne et større areal. Det betyder en helt

ny måde at drive gassystemet på, da overskydende gas i distributionssystemet skal komprimeres til højt tryk

(fra 40 til 80 bar) for at kunne transporteres i transmissionssystemet.

Energinet har anmodet om anlæg af seks nye tilbageførelsesanlæg, samt etablering af en M/R-station og

kompressorstation. Ansøgningen har ophav i periodevist overskud af opgraderet biogas i dele af gasdistribu-

tionssystemerne. Overskuddet skaber udfordringer, som følge af en øget produktion af opgraderet biogas og

et nedsat gasforbrug. Energinet forventer, at biogasoverskuddet i 2022 til 2052 kumulativt vil være 10 – 19

mia. Nm3, hvis anlæggene ikke etableres. Det drejer sig om følgende anlæg:



Etablering af en M/R-station ved Smorup og en kompressorstation ved M/R Haverslev (Nordjylland)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Herning. (Midtjylland)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Nørskov (Sydjylland 1)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Ll. Selskær (Sydjylland 2)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Frøslev (Sønderjylland)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Vissenbjerg (Fyn)

Etablering af et tilbageførelsesanlæg ved M/R Køge (Sjælland)

Anlæggene skal idriftsættes 2024-2026 og eksisterende tilbageførelsesanlæg udbygges sideløbende. Ansøg-

ningen blev godkendt af Ministeren i januar 2023.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Opgraderet biogas injiceret i gassystemet indeholder et højere niveau af ilt ift. naturgas. Ilt er et biprodukt af

svovlfjernelse i biogasopgraderingsprocessen. Det tilladte iltindhold i gassen er primært reguleret af natio-

nale regler og standarder, og kan som følge heraf variere fra land til land. I Danmark må iltindholdet i biogas

injiceret i gasnettet ikke overstige 0,5 pct. I Tyskland afhænger iltindholdet af gastrykket, og om der er iltføl-

somt anlæg tilsluttet gasnettet, såsom gaslagre, hvor ilt potentielt kan øge risikoen for korrosion i gasinstal-

lationer med vand.

I dag, hvor mængden af injiceret biogas i gassystemet er stigende, er forskellige krav til iltindholdet en udfor-

dring for gas eksporteret til Tyskland, hvor lagrene i Nordtyskland ikke accepterer gas med et iltindhold over

0,001 pct. (10 ppm). På grund af den forventede injicering af biogas i transmissionssystemet bliver det van-

skeligt at opfylde de tyske krav til iltindholdet i den eksporterede gas, efter idriftsættelse af Tyra-komplekset

i 2023/24. Dette skyldes, at åbningen af Tyra-feltet vil øge gasproduktionen i Danmark, således at gassen igen

vil strømme fra Danmark til Tyskland.

Danmark arbejder fortsat for indførelsen af et harmoniseret iltniveau i gassystemet i de igangværende for-

handlinger vedrørende gas- og brintmarkedspakken på baggrund af de positive erfaringer med et iltindhold

på op til 0,5 pct. I mellemtiden er der implementeret driftsløsninger i samarbejde med den nordtyske TSO,

Gasunie Deutschland.

De ovenstående el- og gasinfrastrukturprojekter er vigtige ift. at leve op til Energi Unionens dimension som

f.eks. et fuldt integreret indre marked for energi med sikkerhed, solidaritet og tillid. Projekterne er baseret

på behovene for at sikre et velfungerende energimarked samt forsyningssikkerhed.

(ii)

Hvor det er relevant, centrale infrastrukturprojekter, der er planlagt, bortset fra projekter af fæl-

les interesse.

De fire skandinaviske TSO’er samarbejder om den nordiske netplanlægning. Senest blev i 2021 udgivet en

perspektivrapport

Nordic Grid Development Perspective 2021.

Samarbejdet fokuserer på fremskrivninger og

indpasning af VE – og primært hvordan udbygning med konkrete forbindelser kan bidrage til indpasningen,

herunder reduktion af flaskehalse. I 2019 blev første gang foreslået

Fem investeringer i nordiske udlandsforbindelser. På nuværende tidspunkt er status for forbindelserne fra

Danmark følgende: Den ene del af forbindelsen mellem Østdanmark og Sverige er renoveret, mens renove-

ringen af den anden del ejet af Energinet er godkendt og således bliver fornyet. Der er endnu ikke taget

endelig beslutning om renovering af den ældste del af Skagerrakforbindelsen mellem Vestdanmark og Norge.

Energinet og Svenske Kraftnät er langt med forberedelsen af Kontiskan-forbindelsen Mellem Jylland og Sve-

rige.

I 2021 godkendte klima-, energi- og forsyningsministeren, at Energinet sammen med Evida etablerer en gas-

rørledning til Lolland og Falster. Ved at udvide gassystemet til Lolland og Falster er det muligt at forsyne

Nordic Sugars to sukkerfabrikker med gas i stedet for kul og olie. Desuden kan der etableres yderligere pro-

duktion af opgraderet biogas, fordi rørledningen også giver mulighed for at sende biometanen til andre dele

af landet, når der produceres mere end det lokale forbrug. Endvidere er der på længere sigt mulighed for at

overskydende strøm fra vindmøller og solceller fremtidigt kan laves til brint og e-metan og via rørledningen

lagres eller sendes rundt i landet.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Figur 17. Gasrørledning til Lolland og Falster

(Kilde: Energinet, Evida)

Projektet er planlagt til anlægsfase og ibrugtagning i 2023-2024. Lolland-Falster gasrørledningsprojektets ka-

pacitet ved fuld udnyttelse er 290 mio. m

pr. år.

(iii)

Nationale mål for udbygning af nødvendig infrastruktur til brug for alternative brændstoffer i

Unionen, køretøjer, skibe og fly

Der er på nuværende tidspunkt ikke specifikke mål på området.

Danmark har igennem de senere år igangsat en række initiativer på vejtransportområdet, der forventes at

fremme etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter betydeligt i perioden frem mod 2030. Dette inklu-

derer bl.a. støttepuljer til medfinansiering af ladepunkter i bl.a. boligforeninger, på private og kommunale

arealer samt en afsat økonomisk ramme på 500 mio. kr. til brug for udrulning af ladepunkter på det statslige

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vejnet, som kan anvendes til at understøtte et højt serviceniveau for opladning på de længere bilture langs

statsvejnettet.

Det forventes, at der med den afsatte økonomiske ramme kan etableres omkring 50 ladeparker med ca. 630

lynladepladser, og at stort set alle lange ture på statsvejnettet kan gennemføres i elbil uden omvejskørsel

samt at ventetiden på at komme til at lade ikke vil overstige 10 minutter i årets 100. travleste time.

Derudover er afsat en statslig ramme på 275 mio. kr. til udrulning af alternativ drivmiddelinfrastruktur til

tunge køretøjer.

Det forventes, at der i forbindelse med kommende EU-regulering (AFIR) vil indføres et generelt flådebaseret

krav om offentligt tilgængelig ladeeffekt pr. el- og plugin bil, som vil sikre et passende forhold mellem antallet

af eldrevne køretøjer i Danmark og offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur.

Den kommende AFIR-regulering vil endvidere medføre krav til medlemsstaternes om udrulning af alternativ

drivmiddelinfrastruktur til tunge køretøjer, herunder maksimale afstandskrav mellem tank- og ladeinfra-

strukturen samt krav til ladeffekt og minimumsmål for alternative drivmidler til skibe i havne samt elforsy-

ning til fly på standpladser i lufthavne.

På det maritime område fastsætter AFIR krav til medlemsstaterne om strømforsyning samt krav om flydende

metantankinfrastruktur til kajliggende skibe i visse havne. På luftfartsområdet fastsætter AFIR krav om strøm-

forsyning i lufthavne ved standpladser til kommerciel lufttransport.

På færge- og havneområdet er der ligeledes afsat finansiering, der understøtter grøn omstilling af indenrigs-

færger, ligesom der er etableret strømforsyning til stationære fly i de største lufthavne (Københavns Luft-

havn, Billund Lufthavn og Aalborg Lufthavn).

2.4.3 Markedsintegration

(i)

Nationale målsætninger vedrørende andre aspekter af det indre energimarked såsom forøgelse

af systemfleksibiliteten, navnlig vedrørende fremme af konkurrencebestemte elpriser i overens-

stemmelse med relevant sektorbestemt ret, markedsintegration og -sammenkobling, som har til

formål at øge den omsættelige kapacitet i eksisterende samkøringslinjer, intelligente net, aggre-

gering, efterspørgselsreaktion, lagring, distribueret produktion, mekanismer for forsendelse, om-

fordeling og nedskæring og prissignaler i realtid, herunder en tidsplan for, hvornår målsætnin-

gerne skal være opfyldt.

Markedsmodel 3.0

I juni 2021 udgav Energistyrelsen en rapport med anbefalinger til en ny markedsmodel i Danmark. Denne

rapport er kendt som Markedsmodel 3.0 (MM3.0). Markedsmodel 3.0 blev igangsat med Energiaftalen fra

29. juni 2018. Formålet med rapporten er at fortsat udvikle markedsmodellen hen mod et mere fleksibelt

elmarked som støtter omstillingen til et klimaneutral samfund Målet med MM3.0 er derfor at udvikle et

fleksibelt elmarked. Rapporten indeholder 13 primære anbefalinger indenfor 5 handleområder, med 23 kon-

krete handlingsforslag som følger op om anbefalingerne. Nogle af disse handlingsforslag er baseret på kra-

vene fra EU’s Clean Energy Package (2019/943) samt EU’s Electricity Directive (2019/944).

Fem centrale udfordringer er identificeret som MM3.0 forsøger at adressere:

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1) Skiftet fra termisk kapacitet til vedvarende, varierende teknologier betyder at elproduktionen bliver

mere afhængig af vejret, og reducerer dermed fleksibiliteten.

2) Øget elproduktion fra decentrale vedvarende energikilder øget presset på elnettet, da strømmen

skal transporteres over længere distancer.

3) Den grønne omstilling resulterer i en øget efterspørgsel efter strøm til f.eks. varmepumper, elbiler,

industri, handel og husholdninger, og kan potentielt skabe større ubalancer når vind og sol er util-

gængeligt.

4) Nedlukning af termiske kraftværker skaber et behov for nye løsninger til at sikre elnettets robusthed.

5) Omstillingen i nabolande skaber et behov for andre værktøjer som supplement til interkonnektorer

ift. at sikre systemets tilstrækkelighed.

Danmark følger en markedsdrevet tilgang mht. at udnytte de mest omkostningseffektive og innovative løs-

ninger til de udfordringer der fremkommer i et system der hovedsageligt er baseret på varierende vedva-

rende energi. Med det hensyn vil den nye markedsmodel skabe rammerne som muliggør opnåelse af de mest

omkostningseffektive løsninger til opretholdelse af et driftssikkert system og med et tilstrækkeligt niveau er

fleksibilitet.

MM3.0 identificerer fem fokusområder, som hver fokuserer på forskellige dele af elsektoren, og som hver

indeholder en række anbefalinger og forslag til ændringer af den nuværende lovgivning:

1) Alle aktører skal være i stand til at bidrage til et fleksibelt elmarked,

a. Rammestrukturen for aggregatorer skal støtte udviklingen af forretningsmodeller som er for-

ståelige og simple fra et forbrugerperspektiv,

b. Regler for aggregatorer skal yderligere udvikle og sikre mod skævvridninger på markedet,

c. Regler for smartmålere og afregning skal støtte udnyttelsen af fleksibilitet og støtte en intel-

ligent og fleksibel udrulning af varmepumper og ladestanderinfrastruktur til elbiler,

d. Udviklingen af rammerne for energifællesskaber skal sikre balance ift. de omkostninger og

besparelser som energifællesskaber giver anledning til i energisystemet (blev implementeret

via revision af elforsyningsloven i 2020, der implementerede elmarkedsdirektivet fra 2019),

e. Energistyrelsen vil i dialog med industrien arbejde for, og undersøge hvordan gennemsigtig-

heden kan øges ift. priser på aggregatorprodukter, for eksempel gennem en portal som mu-

liggør sammenligning af tilgængelige produkter på markedet,

f. Energinet skal accelerere og styrke deres pilotprojekter og åben-dør tilgang for nye aktører

(Det er og har været en indsats hos Energinet siden 2021).

2) Et fleksibelt elmarked skal sikre et solidt energisystem i balance,

a. Der skal være en øget gennemsigtighed ift. behovet for fleksibilitet mht. at balancere elnet-

tet.

b. Ovenstående er støttet gennem en behovsvurdering fra Energinet og en ”trendanalyse” som

indikerer behovet for forskellige systemydelser for de kommende 3-5 år.

c. Energinet bør analysere om knaphedspriser kan anvendes til at styrke prissignalerne på ba-

lancemarkedet, og om hvorvidt det kan øge incitamentet for aktører til at sikre balanceka-

pacitet.

d. Energistyrelsen skal i gang med at analysere, hvordan incitamenter for udnyttelse af VE og

fleksible teknologier kan yderligere udvikles.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

e. Danmark bør internationalt arbejde for at dele danske erfaringer med balancering af fluktu-

erende vedvarende energi, og på samme tidspunkt sikre, at der ikke opstår forhindringer i

internationale krav for at vedvarende energi kan deltage in balancemarkeder.

f. Vedvarende energi bør integreres på en måde som sikrer at systemets robusthed bibeholdes.

I den forbindelse vil Energinet begynde på en analyse af effekterne ved omstillingen mod

vedvarende og fluktuerende energi.

g. Der skal også være et øget fokus på netforbindelser, og hvordan anlæg kan bidrage til ro-

bustheden i elsystemet.

3) Det fleksible elmarked skal sikre en omkostningseffektiv udvidelse af elnettet.

a. DSO’er skal producere og udgive netudviklingsplaner (blev implementeret via revision af el-

forsyningsloven i 2020, der implementerede elmarkedsdirektivet fra 2019).

b. DSO’er skal udgive anonymiseret forbrugs- og produktionsdata.

c. DSO’er skal have muligheden for at anskaffe fleksible ressourcer på markedsvilkår) (blev im-

plementeret via revision af elforsyningsloven i 2020, der implementerede elmarkedsdirekti-

vet fra 2019).

d. En fortsat koordinering mellem TSO og DSO’er skal sikre en effektiv udnyttelse af lokal flek-

sibilitet.

e. Salgsbud i balancemarkedet bør indeholde en geografisk placering og dermed gøre det nem-

mere for Energinet at balancere nettet.

f. Yderligere arbejde skal udføres ift. at skabe erfaringer med værktøjer der kan begrænse lo-

kale flaskehalse.

4) DSO-regulering skal fremme et fleksibelt elmarked.

a. Der skal være en fortsat afgrænsning mellem monopolopgaver og opgaver som er udsat for

konkurrence for at sikre en omkostningseffektiv udvidelse af elnettet

b. Incitament-baseret rammeregulering skal sikre en omkostningseffektiv og sikker drift af el-

nettet (under udarbejdelse).

c. Bevilling til DSO’er bør støtte velfungerende infrastruktur til elforsyning.

5) Elmarkedsmodellen bør være på forkant med udviklingen.

a. MM3.0 bør løbende tilpasses til at fremme fleksibilitet gennem proaktiv erfaringsopsamling

og inkludering af interessenter.

b. Energistyrelsen vil udføre en analyse med det formål at kvantificere nye og eksisterende ak-

tører som potentielt kan levere fleksibilitet.

Markedsmodel 3.0 er en række forslag til, hvordan en ny model for elmarkedet i Danmark kan være nøglen

til en klimaneutral samfund. Visionen med MM 3.0 er at skabe et elmarked, der på en effektiv måde integre-

rer vedvarende energi med høj forsyningssikkerhed til den bedste pris - til fordel for borgerne, virksomhe-

derne og den grønne omstilling.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Markedsmodellen skal sikre et energisystem i balance, hvor produktion fra vedvarende energikilder udnyttes

bedst muligt - også når vinden er stærkest og solen skinner. Det kræver meget fleksibilitet i hele energisyste-

met, mere end vi har i dag. Derfor skal Markedsmodellen støtte elektrificeringen af både industri-, varme- og

transportsektoren, så den energi, vi har i overskud i den ene sektor, kan bruges og komme en anden til gode.

Markedskobling

Markedskobling i engrosmarkedets day-ahead og intraday tidsramme er allerede godt udviklet i Danmark.

Siden juni 2018 har alle budzoner været koblet gennem “single intraday market coupling” (SIDC).

På nordisk plan sigtes der efter en kontinuerlig udvikling af markedet for systemydelser, hvilket bl.a. har ud-

møntet i et fælles nordisk marked for manuelle frekvensgenskabende reserver (mFRR). Disse markeder er

delvist integreret med nabolande eller er i proces mod det, som en del af implementeringen af EU Regulering

(2017/2195) – fastsættelse af retningslinjer for balancering af elektricitet.

Interconnektor kapaciteter og flows

Med hensyn til handel med strøm på tværs af landegrænser er Danmark underlagt EU-regulering. Regulerin-

gen i Clean Energy Package (EU 2019/943) medfører en forpligtelse om, at 70 pct. af kapaciteten på udlands-

forbindelsen skal stilles til rådighed for markedet. Opfyldelse af 70 pct.-kravet er derfor et løbende mål som

Danmark sigter efter at nå.

(ii)

Hvor det er relevant, nationale målsætninger vedrørende ikkeforskelsbehandlende deltagelse af

vedvarende energi, efterspørgselsreaktion og lagring, herunder via aggregering, på alle energi-

markeder, herunder en tidsplan for, hvornår målsætningerne skal være opfyldt

Det danske elmarked er åben for deltagelse for VE, forbrugsfleksibilitet og lager, inklusiv aggregering. Den

danske TSO er underlagt lovgivning, der tilsiger, at alle deres aktiviteter skal bidrage til at skabe den bedst

mulige konkurrence på elmarkedet.

Jf. afsnit 2.4.3 (i) så har Energistyrelsens afrapportering vedrørende Markedsmodel 3.0, fastsat en række

anbefalinger til fortsat forbedring af rammerne for fleksibilitet og aktive kunder i Danmark, herunder rammer

for aggregatorer. Flere af disse anbefalinger er gennemført, mens der fortsat pågår analysearbejde for øvrige.

Aggregatorer og forbrugsfleksibilitet

Danmark forudser en stadig vigtigere rolle for forbrugsbaserede ressourcer til at bidrage til et integreret,

markedsbaseret og fleksibelt energisystem. Et stort antal elektriske kedler er allerede installeret og kan til-

byde deres tjenester på alle markeder fra spot til primære reserver. For at tilskynde til deltagelse i aggregeret

efterspørgselsrespons arbejder Danmark løbende for at forbedre markedsreguleringerne med det formål at

reducere barrierer for bl.a. mindre (decentraliserede) markedsdeltagere såsom mindre industri og hushold-

ninger.

Balancering i lokale net

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med stigende andele af decentraliseret produktion og nyt forbrug på grund af elektrificering af opvarmning

og transport vil de danske elnet blive udfordret på en mere lokal skala. Det er målet, at sådanne lokale ud-

fordringer primært skal imødegås gennem markedsbaserede arrangementer for at opnå de mest omkost-

ningseffektive løsninger.

(iii)

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til at sikre, at forbrugerne deltager i

energisystemet og nyder godt af egenproduktion og nye teknologier, herunder intelligente må-

lere

Fjernaflæste elmålere

I henhold til gennemførselsforordningen 2013/1358 om fjernaflæste elmålere og måling af slutforbruget af

elektricitet, blev DSO’erne pålagt at installere fjernaflæste elmålere i private hjem og virksomheder for alle

(100 pct.) forbrugere i Danmark. Dette skulle senest gøres i 2020.

Danmark har for nyligt opnået målet om udrulning af fjernaflæste elmålere til alle forbrugere inden slutnin-

gen af 2022. Dette tillader, at forbrugere kan deltage i elmarkedet gennem hurtigt og nemt skift af leveran-

dør, dynamiske priskontrakter og aggregering. Energiaftalen fra 2018 understøtter også målet om at forøget

udnyttelsen af data og digitale løsninger og skabelsen af et smart og fleksibelt elsystem.

Egenproducenter

Det er nu muligt for forbrugere at egenproducere strøm under de senest opdaterede regler for afregning og

måling. Nettoafregning bliver løbende udfaset, og det er kun få egenproducenter med en ældre nettoafreg-

nings-aftale, som har muligheden for at få nettoafregning via den gamle metode. I dag understøtter reglerne,

at der sker en samtidighed mellem produktion og forbrug. Dette er gavnligt for alle, idet det i dag ikke er

muligt at gemme strømmen i stor skala via batterier. Derfor afregnes egenproducenter i dag på baggrund af

den strøm som forbruges samtidig med at den produceres via det der kaldes øjebliksafregning. Dette sikrer,

at alle aktører i elmarkedet har de samme rammevilkår for at forbruge og sælge deres strøm samtidig med

at det bidrager til et effektivt og sikkert elektricitetssystem.

(iv)

Nationale målsætninger med henblik på at sikre elsystemets tilstrækkelighed og energisystemets

fleksibilitet med hensyn til produktion af vedvarende energi, herunder en tidsplan for, hvornår

målsætningerne skal være opfyldt

Elforsyningssikkerhed

Danmark har et af de højeste niveauer af elforsyningssikkerhed i Europa. Hvert år fastsætter klima-, energi-

og forsyningsministeren et planlægningsmål for forsyningssikkerheden 10 år ude i fremtiden. I februar 2023

er målet for 2032 fastsat til 38 afbrudsminutter – dvs. antal afbrudsminutter, som elforbrugerne i gennemsnit

vil opleve på et år. Heraf er målet relateret til effekttilstrækkelighed og transmissionsnettet på 7 afbrudsmi-

nutter (31 minutter relaterer sig til nettilstrækkelighed). Dette mål er fastsat velvidende, at den danske el-

produktion i højere og højere grad skal indpasse vedvarende energiproduktion. De danske målsætninger for

elforsyningssikkerhed er beskrevet nærmere i afsnit 2.3.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

(v)

Hvor det er relevant, nationale målsætninger til beskyttelse af energiforbrugerne og til forbedring

af detailenergimarkedets konkurrenceevne

Generelt sigter Danmark mod at have stærkt konkurrenceprægede detailmarkeder. Den fulde udrulning af

smartmålere forventes at påvirke detailbranchen i form af nye produkter og tjenester i de kommende år, og

Danmark vil følge udviklingen tæt. Forbrugerbeskyttelse og konkurrenceevnen inden for detailsektoren bliver

adresseret i mange politikker og tiltag. Fremtidige udviklinger inden for elsektoren vil skabe mere komplek-

sitet, og som i mange andre sektorer, vil digitalisering også spille en vigtig rolle inden for elektricitet. Den

danske regering ønsker at adressere udfordringerne for forbrugerne og udgav sin forbrugerpolitiske strategi

med fokus på 'forbrugeren i en digital verden' i maj 2018. Strategien formulerer en række mål, der også er

relevante for elsektoren.

Mål af særlig betydning for elsektoren er, at det skal blive lettere for forbrugerne at træffe beslutninger; de

skal have nem adgang til deres data, så de kan skabe værdi på markedet; og kravene til forbrugerinformation

skal målrettes, så forbrugerne ikke overbelastes. Alle forbrugere har adgang til deres brugsdata på timeni-

veau gennem en dedikeret hjemmeside tilknyttet DataHub'en.

I 2021 forberedte Forsyningstilsynet sig på de nye tilsynsopgaver i henhold til bekendtgørelse nr. 2648 af 28.

december 2021

. Det vedrører specifikt pligter og juridiske forpligtelser relateret til levering af elektricitet

til forbrugere, herunder flere juridiske forpligtelser for elleverandører med det formål at sikre en række

grundlæggende forbrugerrettigheder for elforbrugere. Bekendtgørelsen indeholder - bl.a. - specifikke krav

vedrørende indholdet af kontrakter relateret til levering af elektricitet, ændringer af betingelserne for kon-

trakten og lovkrav om forudgående varsel før ændringer af kontraktvilkår.

2.4.4

Energifattigdom

Hvor det er relevant, nationale målsætninger med hensyn til energifattigdom, herunder en tidsplan for,

hvornår målsætningerne skal være opfyldt

Danmark anser også energifattigdom for at have en socialpolitisk dimension, som adresseres gennem eksi-

sterende og nye tiltag gennem målrettede sociale ydelser.

Der eksisterer derfor ikke specifikke nationale målsætninger for at begrænse energifattigdom i den danske

energipolitik. Danmark anser også energifattigdom for at have en socialpolitisk dimension, som adresseres

gennem eksisterende og nye tiltag gennem målrettede sociale ydelser. Der eksisterer derfor ikke specifikke

nationale målsætninger for at begrænse energifattigdom i den danske energipolitik.

Danmark er opmærksom på arbejdet, der pågår for at fastsætte en definition af energifattigdom som en del

af det reviderede energieffektiviseringsdirektiv, samt de eksisterende og kommende regler i elmarkedsdirek-

tivet, gasdirektivet, bygningsdirektivet og den sociale klimafond.

Danmark vil derfor igangsætte et arbejde, som vil se på implementeringen af energifattigdom i dansk kon-

tekst, og vil derfor kunne tage en status herpå i den endelige ajourføring af NECP.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2648

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2.5 Dimension vedrørende forskning, innovation og konkurrence-

evne

(i)

Nationale målsætninger og finansieringsmål for offentlig og, om muligt, privat forskning og in-

novation vedrørende energiunionen, herunder, hvor relevant, en tidsplan for, hvornår målsæt-

ningerne skal være opfyldt

Forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi og nye grønne løsninger er en forudsætning for at

nå Danmarks klimapolitiske målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 ift. 1990-ni-

veauet samt de langsigtede klimamålsætninger om klimaneutralitet i 2045 og klimanegativitet i 2050. Sam-

tidig bidrager indsatsen til at udvikle og underbygge danske styrkepositioner inden for energisektoren og

grønne løsninger og udgør således et grundlag for vækst, eksport og arbejdspladser.

Som en del af Energiaftalen af 2018 forpligtede Danmark sig til at anvende minimum 580 mio. kr. i 2020 til

forskning, udvikling og demonstration af energiteknologi, samt gradvist at øge de statslige midler til forsk-

ning, udvikling og demonstration inden for energiteknologi og klima til minimum 1 mia. kr. i 2024.

Med Aftale om fordeling af forskningsreserven mv. i 2023 og Finansloven 2023 har den danske regering og

et bredt flertal i Folketinget øremærket 2,4 mia. kr. til ambitiøse og grønne forskningsinitiativer i 2023. Re-

geringen og aftalepartierne er derudover enige om at fastholde niveauet for de grønne forskningsmidler på

det statslige forskningsbudget på mindst 2,4 mia. kr. årligt til og med 2025.

Danmark lancerede i 2020 en national strategi for grøn forskning og udvikling

Fremtidens grønne løsninger –

Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation.

Strategien skal sikre en målrettet, sam-

menhængende og styrket grøn forsknings- og innovationsindsats ift. de udfordringer, der er vigtigst at udvikle

svar på for at indfri Danmarks klimamål, og hvor der i kraft af forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositio-

ner er gode forudsætninger for at udvikle nye teknologier og skabe eksportmuligheder og grønne arbejds-

pladser i Danmark.

Med strategien har Danmark udpeget fire missioner på områder, der særligt er strategisk vigtige, og som

kræver en målrettet forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsats for at indfri de danske klimamål:



Fangst og lagring eller anvendelse af CO2

Grønne brændstoffer til transport og industri (PtX mv.)

Klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion

Cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

(ii)

Hvor sådanne foreligger, nationale 2050-målsætninger, som vedrører fremme af rene energi-

teknologier og, hvor det er relevant, nationale målsætninger, der omfatter langsigtede mål

(2050) for ibrugtagning af lavemissionsteknologier, herunder for dekarbonisering af energi- og

kulstofintensive industrisektorer og, hvor relevant, for dermed forbundet infrastruktur til trans-

port og lagring af kulstof

Den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil fremrykke klimaneutralitets-

målet fra 2050 til 2045, og ønsker at fastsætte et mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift. 1990-niveau.

Udvikling af nye grønne løsninger spiller en central rolle i indfrielsen af Danmarks langsigtede klimamål. Dan-

mark har derfor igangsat en lang række initiativer og afsat betydelige midler hertil. Danmark har bl.a. med

den nationale strategi

Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investeringer i grøn forskning, teknologi og

innovation

udpeget fire strategiske områder, jf. ovenfor, hvor der særligt er behov for en forsknings-, udvik-

lings- og demonstrationsindsats for at indfri de langsigtede klimamål.

Det står dog klart, at der er brug for at styrke vidensgrundlaget for at vurdere effekter og prioritere forsk-

nings- og innovationstiltag, samt at styrke overblik og koordination af den samlede indsats yderligere.

I juni 2022 blev der nedsat en ekspertgruppe om forskningens betydning for den grønne omstilling. Ekspert-

gruppen har fået til opgave at udvikle en analytisk ramme, som kan vurdere betydningen af forsknings- og

innovationsindsatsen på udviklingen og modningen af løsninger, der bidrager til reduktionen af drivhusgas-

udledninger. Arbejdet skal være færdigt i 2024.

(iii)

Den danske regering vil i 2024 tage stilling til midler til forskningsmissioner med fokus på den

fremadrettede indsats, herunder de langsigtede klimamål efter 2030.

Hvor det er relevant, natio-

nale målsætninger vedrørende konkurrenceevne

Der er ingen nationale målsætninger ift. konkurrence.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3. Politikker og foranstaltninger

3.1 Dimension vedrørende dekarbonisering

3.1.1 Drivhusgasemissioner og -optag

(i)

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af målet, som er fastsat i forordning (EU) 2018/842,

som omhandlet i punkt 2.1.1, samt politikker og foranstaltninger til overholdelse af forordning

(EU) 2018/841, omfattende alle centrale udledende sektorer og sektorer til forøgelse af optag,

med et perspektiv på den langsigtede vision og målet om omstilling til en lavemissionsøkonomi

samt opnåelse af en balance mellem emissioner og optag i overensstemmelse med Parisaftalen

Eksisterende politikker og virkemidler (implementeret eller vedtaget)

Danmarks implementerede og vedtagne politikker og virkemidler pr. marts 2023 er vist i tabel 10. De politik-

ker og virkemidler, der er anført i tabel 10, omfatter politikker og virkemidler, som vil bidrage til at nå for-

pligtelsen, der er fastsat under ESR

, og bidrage til at overholde LULUCF-reguleringen

De fleste politikker og virkemidler vedrørende energiforbrug

vil have en effekt på både drivhusgasudled-

ninger under ESR og CO

-udledninger under EU ETS. Listen omfatter alle vigtige sektorer med hensyn til ud-

ledning og optag af drivhusgasser. Yderligere information om Danmarks klimapolitik generelt og de politikker

og virkemidler, der er anført i tabel 10, er inkluderet i annex 8.

Effekterne af de eksisterende virkemidler pr. 1. januar 2023 indgår i drivhusgasfremskrivningsscenariet for

2023 "fastfrosset politik" eller "med eksisterende tiltag", det såkaldte WEM-fremskrivningsscenarie (forkor-

telse på dansk: KF23), rapporteret i kapitel 4.

Tabel 9. Oversigt over Danmarks portefølje af eksisterende klimarelevante politikker og virkemidler (im-

plementerede og vedtagne) [er under opdatering]

Name of mitigation action (PAM)

Single PAM Name of PaM or group of PaMs in national

CC=CrossCutting

or group of language

TD=Taxes&Duties

PAMs

EN=Energy(without BU,TR&HO)

BU-Business

TR=Transport

HO=Households

IP=Industrial processes and product use

AG=Agriculture

LU=LULUCF

WA=Waste

G=Groups of PAMs

ESR eller byrdefordelingsforordningen: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/842 af 30.

maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag

til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr.

525/2013

LULUCF-forordningen: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om med-

tagelse af drivhusgasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og ener-

girammen for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU

Navne der starter med TD, EN, BU, TR or HO. TD: Skatter og afgifter, EN: Energisektoren (bortset fra BU, TR og HO),

BU: Erhvervssektoren (energiforbrug), TR: Transport sektoren (energiforbrug), HO: Husholdninger (energisektoren).

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

0-CC-01: Funds for supporting capturing

and storing CO2 (CCS)

0-CC-02: Market-based subsidy pool for

capturing and storing CO2

0-CC-03: Technology-neutral funds for

supporting CO2 capture etc.

0-CC-04: Investment in green research,

development, and demonstration cf.

the research reserve agreement for

2022 and 2023 - 2025 (EUDP is reported

separately)

1-TD-01b: Mineral-oil Tax Act

1-TD-02: Gas Tax Act

1-TD-03: Coal Tax Act

1-TD-04: Electricity Tax

1-TD-05: CO2 tax on energy products

1-TD-06: Green Owner Tax - a fuel-effi-

ciency-dependent annual tax on motor

vehicles

1-TD-07: Registration Tax - a fuel-effi-

ciency-dependant registration tax on

passenger cars and vans

1-TD-08: Tax on HFCs, PFCs and SF6 -

equivalent to the CO2 tax

1-TD-09: Tax on methane from natural

gas fired power plants - equivalent to

the CO2 tax

1-TD-12: Extension of low process elec-

tricity tax for charging electric and plug-

in hybrid cars that subscribe to driving

power through a business service until

2031

1-TD-13: Increase in CFC tax [

enhancement of 1-TD-08]

1-TD-14: Mileage-based toll for trucks

Single

Pulje til fangst og lagring af CO2 (CCS)

Markedsbaseret tilskudspulje til fangst og lag-

ring af CO2

Teknologineutral pulje til CO2-fangst mv.

Investering i grøn forskning, udvikling og de-

monstration jf. forskningsreserveaftalen for

2022 og 2023 - 2025 (EUDP rapporteres sepa-

rat)

Mineralolieafgiftsloven

Gasafgiftsloven

Kulafgiftsloven

Elafgiftsloven

CO2-afgiftsloven

Brændstofforbrugsafgiftsloven

Single

Registreringsafgiftsloven

Single

CFC-afgiftsloven (CO2-ækvivalente afgifter på

de kraftige drivhusgasser HFCs, PFCs og SF6)

En del af CO2-afgiftsloven, hvor metan-reduk-

tion kan give godtgørelse af CO2-afgift efter

§9d)

Forlængelse af lav proces-elafgift til opladning

af el- og plug-in hybridbiler, der abonnerer på

kørestrøm gennem en erhvervsmæssig tjene-

ste indtil 2031

Forhøjelse af CO2-ækvivalente afgifter i CFC-

afgiftsloven

Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler

Single

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2-EN-01: EU-CO2-emission trading

scheme for electricity and district heat

production and certain industrial pro-

cesses (incl. Business) and aviation from

2012 (EU ETS)

2-EN-02: Biomass Agreement (Agree-

ment on the use of biomass in electric-

ity production)

2-EN-03: Price supplement and subsi-

dies for renewable energy production

2-EN-04: Tenders for offshore wind tur-

bines

2-EN-06: Energy development and

demonstration

2-EN-07: Liberalization of waste incin-

eration plants

2-EN-08: Phasing out fossil fuels and

promoting locally based RE-heat by ad-

justment of requirements for district

heating projects

2-EN-09: Establishment of two energy

islands

2-EN-10: Stop oil and gas extraction in

the North Sea in 2050 and cancellation

of 8th and future tender rounds

3-BU-01: Agreements on energy effi-

ciency with business.

3-BU-06: Circular on energy-efficiency

in state institutions

3-BU-08: Renewables for the industry

3-BU-09: Mandatory Energy Audit for

large Enterprises

3-BU-10: The center for energy savings

in enterprises

3-BU-11: Denmark's Export and Invest-

ment Fund (EIFO)

Single

EU's kvotedirektiv (EU ETS)

Single

Biomasseaftalen

Single

Pris-supplement og støtte til produktion af

vedvarende energi

Udbud af havvind

Energi udviklings- og demonstrations-pro-

grammet (EUDP)

Konkurrenceudsættelse af forbrændingskapa-

citet

Justering af projektbekendtgørelsen for at

fremme fossiludfasning, sektorkobling og lokal

VE-produktion.

Etablering af to energiøer

Stop for indvinding af olie og gas i Nordsøen i

2050 og aflysning af 8. samt fremtidige ud-

budsrunder

Aftaleordning om tilskud til PSO-afgift for elin-

tensive virksomheder

Energieffektivisering i statens institutioner

2021-2030

VE til proces (Tilskud til fremme af vedvarende

energi i virksomheders produktionsprocesser)

Krav om energi revision af større virksomhe-

der

Energispareordningen

Danmarks Eksport og Investeringsfond (EIFO)

Single

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3-BU-13: Obligation for energy savings

in government buildings

3-BU-14: Competitive subsidy scheme

related to private enterprises

3-BU-15: Subsidy scheme for energy

renovations in public buildings (munici-

palities and regions)

3-BU-16: Targeted support for horticul-

ture

3-BU-17: Energy efficiency efforts

3-BU-19: Green reinsurance facility in

EKF - now Denmark´s Export and Invest-

ment Fund (new)

3-BU-20: Green capital injection in

Vaekstfonden - now Denmark´s Export

and Investment Fund (new)

4-TR-01a: EU demands on vehicle man-

ufactures to deliver fuel efficient cars

and vans

4-TR-07: Spatial planning

4-TR-10: Electrification of parts of the

rail infrastructure

4-TR-12: Investment in a tunnel under

the Femern Belt

4-TR-13: Use of climate-friendly asphalt

for all wear layer replacements on the

state road network in 2020

4-TR-16: Allocated funds of DKK 250

million for green buses and green vehi-

cles for demand responsive transport.

4-TR-17: Energy and environmental re-

quirements for taxis

4-TR-19: Implementation of pool for

green transport in 2020 (DKK 75 million)

4-TR-20: Minimum implementation of

the Fuel Quality Directive (FQD)

Single

Krav om energibesparelser i statslige bygnin-

ger

Erhvervspuljen

Tilskudspulje til energirenoveringer i offentlige

bygninger

Målrettet støtte til gartnerier

Energieffektiviseringsindsats

Grøn genforsikrings facilitet i EKF - nu Dan-

marks Eksport- og Investeringsfond (ny) [EM

PAM A]

Grøn kapitalindsprøjtning i Vækstfonden - nu

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (ny)

[EM PAM B]

EU-krav til køretøjsproducenter om udbud af

brændstofeffektive biler og varevogne

Fysisk planlægning

Elektrificeringsprogrammet

Investering i en tunnel under Femern Bælt

Anvendelse af klimavenlig asfalt ved udskift-

ninger af slidlag på statsvejnettet frem mod

2035.

Pulje til grønne busser og grøn flextrafik

Single

Energi- og miljøkrav til taxier

Udmøntning af pulje til grøn transport i 2020

(75 mio. kr.)

Minimumsimplementering af brændstofkvali-

tetsdirektivet (FQD)

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

4-TR-21: Advancing and increasing the

existing pool for green transport

4-TR-22: CO2 displacement require-

ments for RE fuels

Single

Fremrykning og forøgelse af den eksisterende

pulje til grøn transport

CO2-fortrængningskrav for VE-brændstoffer

Pulje til grøn transport – Færgepulje til grøn

omstilling af indenrigsfærger, hvortil der 2021-

2022 kunne søges om tilskud til anskaffelse el-

ler leasing af nye grønne færger eller til retro-

fit af eksisterende færger. Tilskuddet inklude-

rede også eventuelle investeringer i nødven-

dige havnetilpasninger.

4-TR-23: Funds for green transport

Single

2021-2022 – ferry subsidy scheme to

support the green conversion of domes-

tic ferries 2021-2022, for which grants

could be applied for the acquisition or

leasing of new green ferries or for the

retrofit of existing ferries. The grant also

included any investments in necessary

port adaptations.

Single

4-TR-25: Climate-friendly cooperation

agreements on green public transport

4-TR-26: Government subsidy for the

purchase of four battery trains and

charging infrastructure for battery

trains in Holstebro and Skjern, cf. agree-

ment on IP35

4-TR-27: Funds have been set aside for

a green mobility model, where the traf-

fic models that form the basis of deci-

sions in the transport area are further

developed, cf. agreement on IP35

4-TR-28: Pools respectively for cycling

and charging infrastructure along the

state road network, cf. agreement on

IP35

4-TR-29: Funds for the promotion of al-

ternative fuels infrastructure in heavy

good road transport cf. agreement on

IP35.

4-TR-30: Funds for advisory center for

bicycle promotion. The center must

provide advice to companies on

measures they can implement to push

employees' transport choices in favor of

the bicycle, as well as advice on how

electric bicycles can cover part of the

Single

Klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv tra-

fik

Statens tilskud til indkøb af fire batteritog og

ladeinfrastruktur til batteritog i Holstebro og

Skjern jf. aftale om IP35

Single

Der er afsat midler til en grøn mobilitetsmo-

del, hvor der videreudvikles på trafikmodel-

lerne, der ligger til grund for beslutninger på

transportområdet jf. aftale om IP35

Puljer hhv til cyklisme og ladeinfrastruktur

langs statsvejnettet jf. aftale om IP35

Single

Pulje til drivmiddelinfrastruktur for tung vej-

godstransport jf. aftale om IP35

Single

Midler til rådgivningscenter for cykelfremme.

Centeret skal yde rådgivning til virksomheder

om tiltag, de kan iværksætte for at skubbe på

medarbejdernes transportvalg til fordel for

cyklen samt rådgivning om, hvordan elladcyk-

ler kan dække en del af behovet for virksom-

hedernes varetransport og anden kommerciel

distribution.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

companies' need for goods transport

and other commercial distribution.

4-TR-31: Funds set aside for the promo-

tion of infrastructure for cycling, cf.

agreement on Green transformation of

road transport 2020. The financing for

this comes from the Danish takeover

from the EU's recovery facility.

Single

Midler afsat til fremme af infrastruktur til cyk-

lisme, jf aftale om Grøn omstilling af vejtrans-

port 2020. Finansieringen hertil kommer fra

det danske hjemtag fra EU's genopretningsfa-

cilitet.

Tilskud til ladeinfrastruktur til batteritog på

privatbanerne. Tilskuddet gives med henblik

på at fremme en grøn omstilling og en CO2-

neutral jernbanedrift. Infrastrukturplan 2035

(IP35). [TRM PAM G]

Pulje til ladeinfrastruktur, Infrastrukturplan

2035

Havnepulje hvortil der kan søges om tilskud til

f.eks. etablering af kajanlæg, moler, vejinfra-

struktur på havnen og eventuel infrastruktur

til landstrøm jf. aftale om Infrastrukturplan

2035 (IP35).

Havne- og Fiskeripulje til at fremme en grøn

omstilling af havne og omstillingsindsatser in-

den for fiskeri og relaterede følgeerhverv.

CO2-neutralt ladeinfrastruktur på statsba-

nerne

Krav i Bygningsreglementet - Energimærkning

af bygninger

Energimærkning af produkter

Skrotningsordning for oliefyr: Tilskud til skrot-

ning af oliefyr ved konvertering til varme-

pumpe

Bedre Bolig ordning

Langsigtet renoveringsstrategi

Grønne renoveringer af almene boliger (Grøn

boligaftale 2020)

Udfasning af olie- og gasfyr v. tilskud til kon-

vertering til grønne løsninger

4-TR-32: Subsidy for charging infrastruc- Single

ture for battery trains on the private

railway lines. The subsidy is given in

terms of promoting a green transition

and a CO2-neutral railway operation. In-

frastructure Plan 2035 (IP35).

4-TR-33: Funds for the devlopment of

charging infrastructure for light duty ve-

hicles, Infrastructure Plan 2035

4-TR-34: Port subsidy scheme to sup-

port establishment of e.g. wharves,

piers, road infrastructure at the port

and on shore power supply, cf. agree-

ment on Infrastructure Plan 2035 (IP35)

4-TR-35: Port and Fishing subsidy

scheme to promote a green transition

of ports and transition efforts within

fishing and related ancillary industries.

4-TR-36: CO2-neutral charging infra-

strukture on the state railways

5-HO-01: Minimum energy require-

ments for buildings

5-HO-02: Energy labelling of electric ap-

pliances

5-HO-03: Substitution of individual oil-

based furnaces

5-HO-04: Better Houses

5-HO-05: Strategy for Energy renovation

of buildings

5-HO-07: Green renovations of social

housing sector

5-HO-08: Phasing out of oil and gas boil-

ers by subsidies for conversion to green

Single

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

solutions [= 5-HO-03 changed and en-

hanced]

5-HO-09: Increase in allocated funds for

phasing out oil and gas boilers until

2025 [= 5-HO-08 further enhanced]

5-HO-10: Grants for green housing im-

provements (the Building Pool)

5-HO-11: Grants for individual heat

pump when scrapping oil- or gas boilers

(The Scrapping Scheme)

6-IP-01: Regulation of use of HFCs, PFCs

and SF6 (phasing out most of the uses) -

Statutory order on fluorinated green-

house gasses

7-AG-04f: Environmental Approval Act

for Livestock Holdings

7-AG-06: Biogas plants (support - En-

ergy Agreement)

7-AG-13: Agreement on Nature (the Na-

ture Package)

7-AG-15: Pool for the promotion of bio-

gas and other green gases by tender

7-AG-16: Separate nitrogen standards

for humus soils

7-AG-17: Adjustment of utilization re-

quirements for livestock slurry and ma-

nure

7-AG-18: Prohibition of fertilization and

spraying, etc. on §3 areas (Protected ar-

eas)

7-AG-19: Biogas (for transport and pro-

cess)

7-AG-20: Subsidy for upgrading and pu-

rification of biogas

7-AG-22: Ecological area support (Eco-

scheme)

7-AG-23: Environmentally and climate-

friendly grass (Ecoscheme)

7-AG-24: Plants (Ecoscheme)

7-AG-25: Biodiversity and sustainability

(Ecoscheme)

7-AG-26: Implementation of "targeted

regulation"

7-AG-27: Restoration of phosphorous

wetlands

Single

Øgede puljer til udfasning af olie- og gasfyr

frem mod 2025

Tilskud til grønne boligforbedringer (grøn gen-

opretning, bygningspuljen)

Tilskud til individuelle varmepumper ved

skrotning af olie- eller gasfyr

Bekendtgørelse om regulering af visse indu-

strielle drivhusgasser

Single

Lov om miljøgodkendelse af dyrehold

Biogas anlæg (støtte - Energiaftalen)

Naturpakken

Pulje til fremme af biogas og andre grønne

gasser ved udbud

Særskilte kvælstofnormer for humusjorde

Justering af udnyttelseskrav for husdyrgød-

ning

Forbud mod gødskning og sprøjtning mv. på

§3-arealer (Beskyttet natur)

Biogas (til transport og proces)

Tilskud til opgradering og rensning af biogas

Økologisk arealstøtte (Ecoscheme)

Miljø- og klimavenligt græs (Ecoscheme)

Planter (Ecoscheme)

Biodiversitet og bæredygtighed (Ecoscheme)

Gennemførsel af målrettet regulering

Fosfor-vådområder

Single

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

7-AG-28: Environmental and climate

technology

7-AG-29: Organic investment support

7-AG-30: Collective actions measures to

reduce nitrogen emmissions

7-AG-31: Generel reduction require-

ment for cattle

7-AG-32: More frequent discharge of

pig manure

7-AG-33: CAP-law

7-AG-34: Implementation of EU's agri-

cultural policy

7-AG-35: Conditionality (GLM-require-

ments)

7-AG-36: Basic income support for sus-

tainability(BISS)/Basic payment pillar 1

8-LU-01: Ban on burning straw on fields

8-LU-04: Public afforestation (state and

municipalities)

8-LU-08: Establishment of the Danish

Climate Forest Fund to support climate

efforts

8-LU-11: Subsidy for restoration of

peatland (CAP+national)

8-LU-12: Extensification of carbon rich

soils (Ecoscheme)

8-LU-13: Private afforestation

8-LU-14: Temporary reduction in log-

ging

9-WA-01: A ban of landfill of combus-

tible waste.

9-WA-02: The waste tax

9-WA-03: Weight-and-volume-based

packaging taxes

9-WA-06: Implementation of the EU

landfill directive

9-WA-09: Subsidy programme for bio-

covers on landfills

9-WA-10: Prohibition of free plastic

bags and thin plastic bags

9-WA-11: Triple the tax on carrier bags

and disposable tableware

Single

Miljø- og klimateknologi

Økologisk investeringsstøtte

Kollektive kvælstofvirkemidler: kvælstofvåd-

områder, minivådområder, skovrejsning og

lavbundsprojekterivådområder

Generelt reduktionskrav for kvæg

Hyppigere udslusning af svinegylle

CAP-lov

Implementering af EU's landbrugspolitik

Konditionalitet (GLM-krav)

Direkte landbrugsstøtte/grundbetaling søjle 1

Forbud mod afbrænding af halm på marker

Statslig skovrejsning

Oprettelse af Den Danske Klimaskovfond mhp.

understøttelse af klimaindsatsen

Lavbundsprojekter, klima-lavbundsprojekter

(CAP+national)

Ekstensivering med slæt / af lavbundsjorde

(Ecoscheme)

Privat skovrejsning

Midlertidig reduktion i hugst

Forbud mod forbrændingsegnet affald

Affalds- og råstofafgiftsloven

Vægt- og volumen-baseret emballageafgift

Implementering af EU's losseplads-direktiv

Tilskud til biocovers på lossepladser

Forbud mod gratis plastikposer og tynde pla-

stikposer

Tredobling af afgiften på bæreposer og en-

gangsservice

Single

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

9-WA-12: Requirements for the possibil-

ity of direct recycling at municipal recy-

cling stations

9-WA-13: Streamlining the sorting and

collection of business household-like

waste

9-WA-14: Streamlining and mandatory

collection schemes for household waste

9-WA-15: Streamlining with mandatory

collection scheme for household textile

waste

9-WA-16: Waste sorting in the public

space

9-WA-17: Requirements for the munici-

palities on tenders for bulky waste

schemes with re-sorting with regard to

higher real recycling and reuse

9-WA-18: Demand for smaller losses in

recycling plastic

9-WA-19: Target of 50% reduction of

certain plastic takeaway packaging by

2026

9-WA-20: National implementation of

extended producer responsibility for

packaging

9-WA-21: Target of 50% sorting of plas-

tic for recycling in the agricultural sector

9-WA-22: Target of 50% sorting of plas-

tic for recycling in the construction sec-

tor

9-WA-23: New model for waste man-

agement to ensure increased recycling

9-WA-24: Productivity gain on increased

recycling of plastics through the synergy

effect between a clear framework for

the sector, the market gaining access to

both household and acquired waste and

the increase and streamlining of waste

streams

9-WA-25: Ceiling over nitrous oxide

emissions from large treatment plants

G12: Green tax reform, phase 1

G13: Increased space heating tax (fossil

fuels) and reduced electric heating tax

Single

Krav om mulighed for direkte genbrug på

kommunale genbrugsstationer

Strømlining af sortering og indsamling af er-

hvervslivets husholdningslignende affald

Strømlining og obligatoriske henteordninger

for husholdningernes affald

Strømlining med obligatorisk henteordning for

husholdningernes tekstilaffald

Affaldssortering i det offentlige rum

Krav til kommunerne om udbud af storskrald-

ordning m. eftersortering mhp. højere reel

genanvendelse og genbrug

Krav om mindre tab i genanvendelse af plastik

Mål om 50% reduktion af visse takeaway-em-

ballager af plastik i 2026

National implementering af udvidet produ-

centansvar for emballage

Mål om 50% udsortering af plast til genanven-

delse i landbrugssektoren

Mål om 50% udsortering af plast til genanven-

delse i bygge- og anlægssektoren

Ny model for affaldstilsynet som skal sikre

øget genanvendelse

Produktivitetsgevinst på øget genanvendelse

af plastik ved synergieffekten mellem at der

kommer klare rammer for sektoren, at marke-

det får adgang til både husholdningernes og

erhvervet affald og at affaldsstrømmene øges

og strømlines

Loft over lattergasemissioner fra store rense-

anlæg

Grøn skattereform, fase 1

Forhøjet rumvarmeafgift (fossile brændstof-

fer) og reduceret elvarmeafgift

Single

Group

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Yderligere politikker og foranstaltninger

Som vist i kapitel 4 vil effekterne af Danmarks portefølje af eksisterende politikker og foranstaltninger, som

inkluderet i WEM-scenariefremskrivningen fra april 2023 (KF23), ikke i sig selv være tilstrækkelige til at nå

målet under ESR.

Som led i indfrielsen af de nationalt opstillede reduktionsmål for 2025 og 2030 har den danske regering i

april 2023 tilkendegivet, at regeringen vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål

med reduktionsmålene. Indfrielse af de nationalt opstillede mål vil også bidrage til at nå målet under ESR.

Regeringen har i den forbindelse peget på en række yderligere tiltag.

(ii)

Hvor det er relevant, regionalt samarbejde på dette område

Danmark deltager i regionalt samarbejde gennem Nordisk Ministerråd, der blev grundlagt i 1971. Rådet be-

står af flere råd, hvor samarbejdet vedrørende klimaforandringer sker gennem Nordisk ministerråd for miljø

og klima (MR-MK).

Relevante ministre i de nordiske lande og Grønland, Færøerne og Åland mødes to til tre gange årligt. Som led

i det politiske arbejde tager de stilling til retningslinjerne for samarbejdet, fælles nordiske indsatser på klima-

og miljøområdet, nordisk samarbejde i international sammenhæng samt strategiske spørgsmål. I Danmark

er sektoren repræsenteret af miljøministeren på miljøsager og af klima-, energi- og forsyningsministeren på

klimasager.

MR-MK har til formål at påvirke og spille en rolle i regionale og internationale processer, bl.a. til FN’s klima-

forhandlinger, 2030-agendaen, cirkulær økonomi både i EU, OECD og FN, de internationale kviksølvsforhand-

linger, HELCOM og OSPAR, samt i Arktis og Barentsregionen.

Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima (MR-MK) har et embedsmandsudvalg for miljø og klima (EK-MK), som

forbereder og følger op på Rådets arbejde. Den nordiske embedsmandskomité for miljø og klima (EK-MK)

har nedsat et arbejdsudvalg (AU) bestående af repræsentanter for de nationale klima- og miljømyndigheder

til at planlægge og koordinere dets aktiviteter. Derudover består sektoren af seks arbejdsgrupper, som af-

spejler MR-MKs fokusområder:



Nordisk arbejdsgruppe for Cirkulær Økonomi (NCE)



Nordisk arbejdsgruppe for Klima og Luft (NKL)



Nordisk arbejdsgruppe for Kemikalier, Miljø og Sundhed (NKE)



Nordisk arbejdsgruppe for Biodiversitet (NBM)



Nordisk arbejdsgruppe for Hav og kyst (NHK)



Nordisk arbejdsgruppe for Miljø og Økonomi (NME)

Derudover samarbejder landene også gennem Nordisk miljøudviklingsfond (NMF), om miljømærket Svanen

under det nordiske miljøfinansieringsselskab (NEFCO), samt Nordisk Råds Miljøpris.

https://www.norden.org/da/node/24

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er Nordisk Ministerråds vision, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region

inden 2030. I 2019 underskrev de nordiske statsministre en erklæring om, at Norden skal arbejde for CO

neu-

tralitet både nationalt og internationalt. Som opfølgning har Nordisk Ministerråd gennem projektet Climate

Change in the Nordics skabt et forum for erfaringsudveksling og vidensdeling om den grønne omstilling i

Norden. De nordiske lande samarbejder om bæredygtige løsninger på bl.a. transport-, bygge-, fødevare- og

energiområdet, om bæredygtig anvendelse af Nordens natur og hav og med at fremme cirkulær økonomi og

bæredygtigt forbrug. Desuden arbejder miljø- og klimasektoren aktivt med nordisk klima og miljødiplomati

for at bidrage til en positiv udvikling i det internationale miljø- og klimasamarbejde, bl.a. ved at fremme nor-

diske grønne løsninger i resten af verden.

(iii)

Hvor det er relevant, finansieringsforanstaltninger, herunder EU-støtte og anvendelse af EU-mid-

ler, inden for dette område på nationalt plan, uden at dette berører anvendelsen af statsstøtte-

reglerne

Der henvises til afsnit 5.3.

3.1.2 Vedvarende energi

(i)

Politikker og foranstaltninger til opfyldelse af det nationale bidrag til Unionens bindende

2030-mål for vedvarende energi samt forløbskurver, jf. artikel 4, litra a), nr. 2), og, hvor det

er relevant, eller sådanne foreligger, de elementer, der er omhandlet i dette bilags punkt

2.1.2, herunder sektor- og teknologispecifikke foranstaltninger

I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udlednin-

gen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. ift. niveauet i 1990. Loven omfatter et juridisk bindende mål om at

reducere drivhusgasser med 70 pct. inden 2030 (ift. 1990-niveau). I maj 2021 blev et flertal i Folketinget enige

om at fastsætte et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025 på 50-54 pct. i 2025 ift. 1990. I forlængelse

af dette har Regeringen senest i sit regeringsgrundlag vil fremrykke målet om klimaneutralitet fra 2050 til

2045, og ønsker derudover at sætte et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050 ift. 1990.

Det er desuden med Energiaftalen fra 2018 besluttet at afsætte midler af der anviser vejen til en andel af

vedvarende energi i 2030 på ca. 55 pct. af Danmarks samlede energiforbrug.

I de kommende år forventes kapaciteten af vedvarende energi at udvides betydeligt. I elsektoren forventes

ny kapacitet primært at være solceller og vindmøller.

For at bidrage til de ovenstående målsætninger er det i

Klimaaftalen

om grøn strøm og varme 2022 aftalt, at

regeringen skal sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra sol-

energi og landvind frem mod 2030.

Siden 2012 er der indgået en række politiske aftaler om havvindsudbygning i Danmark. Det gælder Energiaf-

tale 2012, Energiaftale af 2018, Klimaaftale for energi og industri af 2020, tillægsaftale

vedrørende

Ejerskab

og konstruktion af energiøer mv. fra 2021 samt underliggende udbudsforberedende delaftaler fra 2021 og

2022, tillægsaftale om Energiø Bornholm fra 2022, Finansloven 2022 samt Klimaaftalen

om grøn strøm og

varme

fra 2022 og Tillægsaftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø Bornholm fra 2023.