KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 368
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.: Kristoffer Arden Tychsen, Nathacha Gravergaard og Thomas Dahl

Biogas Danmark

Axeltorv 3

1609 København V

6. juni 2023

Høring af udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klima-

plan

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har lagt udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan

på høringsportalen den 16. maj

j. nr. 2022-123.

Biogas Danmark har en række generelle og specifikke bemærknin-

ger.

Generelle bemærkninger

Proces for inddragelse

Biogas Danmark skal indledningsvist bemærke, at høringsperioden er meget kort til et så omfattende materiale og

en så vigtig meddelelse som Danmarks status i forhold til opfyldelse af EU-forpligtelserne. Det fremgår af hørings-

brevet, at der her er tale om et udkast til ajourføring af den nationale energi- og klimaplan, som skal sendes til

Kommissionen senest den 30. juni 2023, men at den endelige plan først skal sendes til Kommissionen 30. juni 2024.

Biogas Danmark skal i den forbindelse anmode om en orientering om, hvordan Ministeriet har tænkt sig at ind-

drage interessenter og aktører i den videre proces med udarbejdelse af den endelige nationale plan.

Hurtig omstilling af gassystemet

Biogas Danmark har med tilfredshed noteret, at der gentagne gange i planen slås fast, at det danske gassystem

kan forsynes 100 pct. med grønne gasser

–

helt overvejende i form af biogas

–

i 2030. Det vil dog være muligt at nå

det allerede i 2027, hvis de politisk besluttede udbud rykkes frem og realiseres så hurtigt som muligt. I stedet for at

bruge betegnelsen

”bionaturgas”

bør

bruges betegnelsen ”opgraderet biogas” eller ”biometan”.

Specifikke bemærkninger

Ad side 23-25: Potentiale for CO2-fangst fra danske punktkilder

På kortet i figur 2 mangler en række biogasanlæg, som er i drift nu og som fortsat vil være i drift i fremtiden - også

efter udløb af støtteordningerne. Vi har jo i dag biogasanlæg, som har været i drift langt mere end 30 år. Derfor er

Biogas Danmark også af den opfattelse, at CO2-fangstpotentialet er højere end angivet i tabel 3. Endvidere af-

hænger CO2-fangstpotentialet af forholdet mellem metan og kuldioxid i den producerede biogas og dermed af

biomassegrundlaget.

Ad side 30: Biomasse

Det anføres, at Anvendelse af biomasse til varmeproduktion er fritaget for energi- og CO2-afgifter

”med

undta-

gelse af biogas, som i stedet modtager direkte støtte, der overstiger afgiften.”.

Biogas, der leveres direkte fra biogasanlæg til for eksempel et kraftvarmeværk er også fritaget for afgifter. Det er

når den opgraderede biogas leveres via gasnettet, der pålægges samme afgifter som naturgas.

Side 1 af 3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er ligeledes vigtigt at præcisere, at der ikke er støtte til anvendelse af biogas til varmeproduktion.

Ad side 31-32: Biogas

Det omtalte ”naturgaspristillæg” bør omtales som det ”naturgasprisafhængige tillæg”.

Det anføres, at de aftalte udbud er til opgraderet biogas og e-metan produceret med CO2 fra opgraderingsanlæg.

Udover metanisering af den i opgraderingsanlæggene udskilte CO2 er der endvidere mulighed for at metanisere

CO2-indholdet både i biogasreaktoren eller i biogasstrømmen før opgradering.

Ad side 44: Figur 13

I figur 13 er der en mærkelig sammenblanding af biomasser (affald, træ m.v.) og biomassebaserede produkter (bio-

ethanol og biodiesel). Det virker forvirrende, at der ikke er tale om enten biomasseinput eller produktoutput. End-

videre savnes biogas i denne figur

–

alternativt biomassegrundlaget i den danske biogasproduktion.

Ad side 55-56: Ansvar

Med ændringen af lov om naturgasforsyning til lov om gasforsyning er det slået fast, at der ikke er et dansk natur-

gasnet, men et gasnet.

Ad side 56-57: Varmeforsyningssikkerhed

Det anføres, at biogas primært er lokalt afgrænset i distributionsnet og derfor vurderes at have begrænset indfly-

delse på den generelle forsyningssikkerhed. Netselskaberne er forpligtet til at sikre flow af biogas fra injektionsste-

det til områder, hvor der er et gasforbrug

–

alternativt gaslagrene og dermed til at undgå der opstår biogaslom-

mer. Dermed er biogassen ikke begrænset til levering i afgrænsede dele af distributionsnettet.

Ad side 62 ff: Biogas

Der bruges

generelt betegnelsen ”tilbageførselsanlæg” når der flyttes biogas fra distributionsnettet til transmissi-

onsnettet. Dette bør imidlertid ændres i og med gasforsyningen nu er decentral med injicering af biogas mange

steder i gasnettet

–

hvor der tidligere var tale om en énvejs distribution fra transmissions- til distributionsnettet.

Det er i øvrigt stærkt problematisk, at disse anlæg først planlægges idriftsat i 2024-26, da det udsætter biogaspro-

ducenterne

–

og den danske gasforsyning

–

for en stor usikkerhed.

Ad side 84: Grøn handling

Det erkendes i den første dot, at der er en klimamanko

–

og at den er større end forventet. Biogas Danmark skal

opfordre til, at regeringen sikrer, at målene nås ved at fastsætte ambitiøse CO2-fortrængningskrav med loft over

anvendelsen af førstegenerations biobrændstoffer. CO2-fortrængningskravene bør endvidere fastsættes for hvert

år frem til 2030 og derefter for at sikre grundlaget for investeringsbeslutninger.

Ad side 103 og 107: Politikker og foranstaltninger med henblik på lavemissionsmobilitet

Efter Biogas Danmarks opfattelse undervurderes perspektiverne i omstilling af den tunge transport til grøn biogas

markant. Det betyder reelt, at en stor del af den tunge transport fastholdes på fossil diesel. Der er endvidere ind-

bygget en fejl i den model ministeriet anvender i forhold til den tunge transport, idet det ikke er en mulighed, at

vognmændene vælger gaslastbiler.

Side 2 af 3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad side 168 VE andel i det endelige energiforbrug

I figur 36 bør VE-andelen i gassystemet vises på linje med elsystemet.

Med venlig hilsen

Bruno Sander Nielsen

2724 5967

[email protected].

Side 3 af 3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 6. juni 2023

Høringssvar – SPU-høring: Danmarks nationale energi- og

klimaplan

I den almene boligsektor bakker vi op om de ambitiøse klimamål, der er vedtaget, og som

forpligter os til at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030, set i forhold til 1990.

Det er især vigtigt for Danmark at gøre sig hurtigt fri af fossile brændsler på grund af klimaet,

men også set i lyset af den aktuelle krig i Ukraine.

Målsætningen stiller høje krav til omfanget af udbygning af grøn strøm fra vedvarende

energikilder, herunder udbygning af mere lokal produktion af decentral solenergi. Det er helt

oplagt at etablere VE-energifællesskaber og bruge de store tagarealer på de almene

etageejendomme til at producere grøn strøm via solceller.

Det fremgår flere steder i rapporten, blandt andet på side 47 og 99, at Danmark har sit

veludbyggede kollektive elnet pga. den relativt høje befolkningstæthed, en historik med

borgerejet elproduktion samt umiddelbart fravær af regulatoriske barrierer for at etablere VE-

fællesskaber. Dette angives som grunden til, at Danmark ikke har gennemført nogle nye tiltag,

som har til formål at sikre et VE-fællesskab i alle kommuner med en befolkning på over 10.000

borgere.

BL er ikke enig i, at der ikke findes nogen regulatoriske barrierer for at etablere VE-fællesskaber

i Danmark. BL har i forbindelse med vedtagelsen af elforsyningsloven og høring over

bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser afgivet en række høringssvar, hvori vi har

peget på en lang række barrierer for etablering af VE-fællesskaber. BL’s høringssvar er afgivet

henholdsvis

1. juli 2022, 15. august 2022

samt

30. september 2022

4. november 2022.

Det fremgår desuden af rapportens side 96 og 99, at Danmark har sikret, at VE-fællesskaber er

underlagt simple regelsæt ved at pålægge Forsyningstilsynet at identificere og overvåge

fjernelsen af uberettigede hindringer og restriktioner for udviklingen af VE-fællesskaber.

Hertil bemærker BL, at Forsyningstilsynet ikke tolker bestemmelsen sådan, at de har

kompetence til at rejse en tilsynssag og med hjemmel i bekendtgørelsen træffe en afgørelse,

hvorved tilsynet meddeler et netselskab et påbud om at fjerne hindringer og restriktioner for

udviklingen af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber. Se side 7 og 8 i Forsyningstilsynets

afgørelse

sagsnr. 21/01123.

Forsyningstilsynet kan derfor

ikke afhjælpe

uberettigede hindringer og restriktioner for

udviklingen af VE-fællesskaber. Dette efterlader borgere og VE-fællesskaber uden en reel

klagemulighed.

Vi finder derfor fortsat flere regulatoriske barrierer, som bremser udviklingen af VE-

fællesskaber.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 2

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar

Danmarks nationale energi- og klimaplan

Dansk Affaldsforening takker for muligheden for at kommentere på forslag til

Danmarks nationale energi- og klimaplan.

Det er et omfattende og grundigt dokument, som naturligvis berører mange for-

skellige emner på området. Vi har blot enkelte spørgsmål i forhold til den danske

affaldsforbrændingssektors bidrag til VE og klimareduktion.

Affaldsforbrændingens rolle i bl.a. fjernvarmen

Vi har svært ved at finde affaldsforbrændingens rolle, som jo leverer ca. 25% af

den danske fjernvarme. F.eks. står der på side 56 at:

”I Danmark produceres fjernvarmen ud fra en række forskellige energikilder, og

fjernvarmesektoren har dermed høj diversitet i produktionen, hvilket giver ro-

busthed og fleksibilitet i sektoren. Produktionen sker bl.a. fra vedvarende energi-

kilder som bioenergi, overskudsvarme, solenergi og geotermisk energi, og ud fra

fossile brændsler som kul og naturgas.

I figur 9 fremgår at ”Affald (bio)” udgør en forsvindende lille andel af VE til fjern-

varme. I tabel 7 angives en andel produktionskapacitet (MW) på affald til fjern-

varme som stigende – skønt regeringen forventer – jv. netop vedtagne konkur-

renceudsættelse af affaldsforbrænding (L115), at kapaciteten (ton) vil falde frem

til 2030.

•

Er det fordi den biogene del af affaldsforbrændingens produktion af

fjernvarme ikke regnes med? Eller indgår den som fx bioenergi?

5-06-2023

Side 1 af 1

J.nr. 11.1.54

Dansk Affaldsforening

Vester Farimagsgade 1, 5.

1606 København V

Tlf.: 72 31 20 70

danskaffaldsforening.dk

Forventet klimareduktion fra konkurrenceudsættelsen?

Det nævnes på side 103, at ”der ikke (er) gennemført særskilte vurderinger af

effekterne på udledningerne fra virksomheder omfattet af EU ETS”

Affaldsforbrændingsanlæggene er i Danmark omfattet af ETS.

•

Er der en grund til, at der ikke er nævnt den fra Regeringen forventede

reduktion på 0,6 mio. ton CO2-reduktion i 2030 pga. konkurrenceudsæt-

telsen af affaldsforbrændingssektoren?

Med venlig hilsen

Hanne Johnsen

Dansk Affaldsforening

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Den 6. juni 2023

Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende Danmarks Nationale Energi- og Kli-

maplan

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende Danmarks Nationale

Energi- og Klimaplan. Energi- og Klimaplanen giver generelt et godt overblik over den danske

energi- og klimapolitik.

Med det fremsendte høringssvar, vil Dansk Erhverv gerne kommentere samt gøre opmærksom på

en række punkter i energi- og klimapolitikken, hvor der er behov for politisk handling. Der er tale

om udvalgte nedslagspunkter og konkrete forslag til den førte politik.

Drivhusgasreduktioner og VE

Dansk Erhverv støtter helhjertet op om de danske klima- og VE-mål. Målene sender et klart signal

om, at drivhusgasudledningerne skal ned, og VE-udbygningen skal accelereres.. Med målene på

plads er der nu behov for, at der bliver fulgt op med konkret handling. Dansk Erhverv bakker der-

for op om, at regeringen har udmeldt, at den har fuldt fokus på implementering i sin klima- og

energipolitik.

Dansk Erhverv opfordrer kraftigt regeringen til at få rammevilkår på plads, der sikrer en hurti-

gere og mere massiv VE-udvikling. Derfor er Dansk Erhverv stærkt kritisk over for beslutningen

om at standse åben dør-havvindprojekterne. Åben dør-ordningen sikrer hurtig, støttefri og mar-

kedsdrevet udbygning af den havvind, som er afgørende for at sænke elpriserne, blive uafhængig

af russisk energi, producere grønt brændstof og ikke mindst håndtere klimakrisen.

Dansk Erhverv opfordrer derfor regeringen til at få en hurtig afklaring fra EU-kommissionen på,

om der eventuelt er et EU-retligt problem, og at genoptage sagsbehandlingen, mens sagen under-

søges.

Ud over at få gang i åben dør-havvind igen, er der et stort behov for yderligere initiativer til

fremme af VE. Derfor foreslog Dansk Erhverv for nylig en Akutplan til VE-udbygning, som bl.a.

indeholder:

1. Et årligt mål for VE-udbygning på land skal sikre, at rammevilkårerne indrettes på

en måde, så vindmøller kommer op langt hurtigere end i dag, og så alle kommuner ta-

ger ansvar for VE-udbygningen.

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

En ”grøn behandlingsgaranti”, så ansøgnings-,

godkendelses- og klageprocesser,

nettilslutning og godkendelser af nye tariffer mv. sker langt hurtigere end i dag.

3. Gode rammevilkår for de massive investeringer i elnettet, som de kommende års

elektrificering og dermed stærkt stigende elforbrug kræver.

4. Klarhed over fremtidens tarifmodeller, så både VE-udviklere, netselskaber og for-

brugere kender deres fremtidige business case. Tariferingen i elnettet skal være mere

omkostningsægte, end tilfældet er i dag, og give incitament til elektrificering blandt

store energiforbrugere

–

uden at den samlede regning bliver dyrere, end tilfældet ville

være i alternative elektrificeringsscenarier.

Der er d. 30. maj indgået en bred politisk aftale om udbudsrammer for 6 GW havvind og Energiø

Bornholm. Med de aftalte havvindsudbud og en energiø ved Bornholm skal der realisere op til 14

GW havvind, hvilket svarer til mere end en femdobling den nuværende danske havvindskapaci-

tet. Dansk Erhverv ser aftalen om havvind som afgørende for, at klimamålene kan nås, Danmark

kan blive uafhængig af russisk gas, og de høje energiregninger kan nedbringes.

Med aftalen er det besluttet, at staten skal være medejer med en ejerandel på 20 procent af de

kommende havvindmølleparker i udbuddene. Det er en model, der ikke er afprøvet før i Danmark

eller andre lande. Dansk Erhverv påpeger, at der lægges et stort politisk ansvar på at få modellen

til at gå hånd-i-hånd med en hurtig realisering af havvinden.

Dansk Erhverv bakker op om en Energiø ved Bornholm, men er dog bekymret over den konkrete

model, som kræver massiv statsstøtte på op til 17,6 mia. for nettilslutning af 1,2 GW havvind til

Sjælland.

Energieffektivitet

Med den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise er det igen aktualiseret, at

energieffektiviseringer er den hurtigste og billigste vej ud af kriserne. Statslig hjælp til virksomhe-

der og husholdningers grønne omstilling bygger i dag i høj grad på tilskudspuljer, som oftest har

tunge procedurer og korte ansøgningsvinduer. Det sænker omstillingshastigheden.

Dansk Erhverv foreslår i stedet at give virksomhederne og forbrugerne sikkerhed for deres om-

kostninger ved konvertering væk fra gas og ved energieffektiviseringer og -besparelser. Den sik-

kerhed skal også sikre, at virksomheder og forbrugere, der ønsker at omstille sig, hele tiden kan

gennemføre projekter med fradrag, når det passer optimalt i deres investeringsplaner. Det ned-

sætter de samfundsøkonomiske omkostninger ved omstillingen.

Konkret foreslår Dansk Erhverv at omlægge tilskudspuljen til energieffektiviseringer i erhvervs-

virksomheder til et elektrificerings og energieffektiviseringsfradrag til virksomheder og at om-

lægge Bygningspuljen mv. til et elektrificerings og energieffektiviseringsfradrag til husholdnin-

ger.

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Med aftale om grøn skattereform fra juni 2022 blev det besluttet at øge tilskyndelsen for virksom-

hedernes grønne omstilling. Som et led i Grøn Skattereform er der i 2025-2029 afsat ca. 2 mia. kr.

i omstillingsstøtte til virksomheder, der har vanskeligst ved at omstille sig. Dansk Erhverv mener

at fremme af elektrificering og effektiv anvendelse af energien bør være et centralt formål med

midlerne, der således kan bidrage til indfrielsen af Danmarks EU-forpligtelse om energibesparel-

ser.

Der ligger et enormt effektiviseringspotentiale i udnyttelse af overskudsvarme fra erhvervslivet.

Desværre udnyttes størstedelen af denne overskudsvarme ikke. Klimarådet har dokumenteret, at

den billigste varmeform er overskudsvarme i fjernvarmenettet. Derfor bør barrierer for udnyttelse

af overskudsvarme være en central opgave for arbejdet i NEKST.

Forsyningssikkerhed

Dansk Erhverv bakker op om, at fossile brændsler hurtigt udfases. Herunder skal den russiske

gas, så hurtig som muligt ud af den danske energiforsyning.

For at sikre en hurtig udfasning af den fossile energi, er der behov for en langt hurtigere opstilling

af VE og fjernelse af regulatoriske barrierer for at udbrede f.eks. fjernvarme.

NEKST er en central brik i dette arbejde. NEKST skal for det første koordinere lovgivning og reg-

ler for at sikre optimale rammevilkår for udbygning af vedvarende energi på land og til havs, ud-

rulning af fjernvarme, sikring af effekttilstrækkeligheden og accelerere udbygningen af elnettet,

ladeinfrastrukturen, brint- og PtX-infrastrukturen. For det andet skal NEKST understøtte kon-

krete VE-, fjernvarme-, elnet- og brint-/PtX-projekter. I den sammenhæng er det vigtigt, at de

deltagende myndigheder i NEKST har beslutningskompetence. Dansk Erhverv opfordrer derfor

til, at NEKST i højere grad også bliver et beslutningsorgan.

Fjernvarme er helt centralt i bestræbelserne på at reducere det danske gasforbrug. Men der er be-

hov for modernisering af rammerne, hvis vi skal realisere det fulde potentiale for hurtig udrul-

ning, økonomiske besparelser samt reel grøn varme. Forsyningstilsynet har i en analyse doku-

menteret potentiale for effektivisering i fjernvarmesektoren på 2,2 mia. kr. Dansk Erhverv opfor-

drer regeringen til at arbejde for at realisere det potentiale hurtigst muligt.

Indre energimarked

Dansk Erhverv understreger, at det er afgørende, at vi har velfungerende energimarkeder, hvis vi

skal komme i mål med omstillingen af de europæiske økonomier.

Dansk Erhverv mener herunder, at det nuværende europæiske elmarked har tjent de europæiske

virksomheder og forbrugere godt de sidste mange år. Markedet har sikret lave priser, høj forsy-

ningssikkerhed, udbygning af vedvarende energi og prissignaler til reduktion af gasforbruget. 

Derfor er Dansk Erhverv bekymret over udmeldingerne fra særligt visse sydeuropæiske lande, der

opfordrer til uigennemtænkte hastereformer og en de facto afmontering af elmarkedet, som vi

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

kender det. Dansk Erhverv opfordrer EU-Kommissionen, regeringen, partierne og myndighe-

derne til at stå vagt om det nuværende elmarkedsdesign og modarbejde afmonteringen af det frie

og liberaliserede europæiske elmarked. 

Dansk Erhverv mener, at en reform af elmarkedet kun bør ske efter grundige og gennemgribende

konsekvensanalyser, så indgreb ikke medfører højere elpriser, forværrer forsyningssituationen,

underminerer den grønne omstilling eller medfører store udgifter for medlemslandene.  

Dansk Erhverv støtter op om udviklingen af tariffer, der giver incitament til forbrugsfleksibilitet,

er omkostningsægte. Det er samtidig vigtigt, at tarifniveauerne holdes lavest muligt for at sikre

det størst mulige incitament til forsat elektrificering af samfundet.

Et mere fleksibelt elforbrug kan medføre besparelser for forbrugerne, øge forsyningssikkerheden

og understøtte en mere omkostningseffektiv udbygning af elnettet. Derfor bør den aftalte analyse

om fremme af et fleksibilitetsmarked fra ’Aftale om grøn strøm og varme, juni 2022’ udarbejdes

hurtigst muligt. Udviklingen af en ny og mere dynamisk tarifstruktur vil også give forbrugerne et

øget incitament til at forbrugsoptimere og derigennem understøtte den grønne omstilling med

mere vedvarende energi.

Transport

Frem mod 2030, bliver transportsektoren underlagt en lang række nye krav og afgifter. For vej-

godstransporten gælder det bl.a. med den nye kilometerbaseret vejafgift, det nye kvotesystem for

landtransport og bygninger, en revision af energibeskatningsdirektivet, grøn skattereform og et

øget iblandings-/fortrængningskrav. Samtidig forventes prisen på eldrevne lastbiler forsat at være

relativ høj.

Det skyldes primært indkøbsprisen for selve nulemissionskøretøjet. På trods af de mange før-

nævnte klimatiltag, forventes bestanden af nulemissionslastbiler derfor kun at være på godt 4,9%

i 2030. Dansk Erhverv understreger derfor, at der er et presserende behov for, at få nulemissions-

lastbilerne ned i pris, hvis landtransporten skal nå i mål inden 2030. Det kan bl.a. være gennem

en midlertidig og målrettet støtte til indkøb af nulemissionskøretøjer med afsæt i de europæiske

særregler for statsstøtte til klimainitiativer.

LULUCF

Dansk Erhverv er positiv over for en grøn progressiv linje fra EU-Kommissionen. Dansk Erhverv

bakker derfor grundlæggende op om LULUCF-forordningen, som ønsker skærpelse af krav og

indførsel af målsætninger til sektoren med henblik på at bidrage til EU 55% målsætning for CO2

reduktion frem mod 2030. Dette skal bl.a. ske igennem at bremse CO2-emissioner udledt i for-

bindelse med arealudnyttelse af de biologiske økosystemer og igennem opbygning af kulstof i

form af organisk materiale i jorden og derigennem fremme af biodiversitet. 

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Biosolutions

Dansk Erhverv bemærker i den forbindelse, at den danske sektor for bioteknologiske klimaløsnin-

ger også kaldet ”biosolutions” har potentialet til at

accelerere den grønne omstilling i en lang

række sektorer og dermed bidrage til at indfri regeringens klimamål. Biosolutions er et tværgå-

ende erhvervsområde, der blandt andet omfatter enzymer, proteiner, bakterier mv., som bruges i

stor skala til at fremstille industrielle produkter, sunde fødevarer, foder, grøn energi og nye mate-

rialer. Med biosolutions kan vi bevæge os væk fra olie- og kemibaserede produktionsformer til

mere bæredygtige og en mere cirkulær og klimavenlig produktion. Alene de bioteknologier, vi

kender i dag, kan vi globalt reducere 4300 mio. ton CO2 globalt frem mod 2030 ifølge en rapport

fra Copenhagen Economics (2022). For at Danmark kan understøtte sektorens potentiale, opfor-

dres regeringen til at samle og accelerere indsatsen gennem en national strategi for biosolutions.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående input skal uddybes.

Med venlig hilsen,

Esben Thietje Mortensen

Fagchef for energi, Dansk Erhverv

Side 5/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kristoffer A. Tychsen,

[email protected]

Natacha Gravergaard,

[email protected]

Thomas Dahl,

[email protected]

Danmarks Jægerforbund

Molsvej 34

8410 Rønde

Tlf. + 45 88 88 75 00

[email protected]

CRV-nr.

2023

61 46

6. juni

15 79

xx dato 2016

Vedr.: Høring over udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og

klimaplan, j.nr. nr. 2022-123

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 16. maj d.å. udsendt nærværende

udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan i høring, og i

denne forbindelse ønsker Danmarks Jægerforbund at give følgende bemærkninger:

Planlægningen i marine områder bør være baseret på en økosystemsbaseret

tilgang, hvilke den vedtaget havplan desværre ikke er. Det er fortsat vigtigt at

opdatere den faglig viden om sammenspillet mellem natur- og klimahensyn, særligt

målrettet det faglige grundlag som miljøkonsekvensvurderinger for energianlæg

udarbejdes på. Den opdatering bør altid foregå i samarbejde med

forskningsinstitutioner, og bør prioriteres økonomiske højere i det politiske arbejde

end det er tilfældet i dag.

Spørgsmål vedrørende høringssvaret eller ved behov for uddybende kommentarer,

bedes rettet til vildt- og naturkonsulent Thomas Thoft Marcussen, Afdelingen for

Rådgivning og Uddannelse. Telefon: 20 90 51 61. Mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Claus Lind Christensen

Formand

Direkte tlf. + 45

27 80 28 55

E-mail

[email protected]

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar til specialudvalgshøring vedr. ajourføring af Danmarks

nationale energi- og klimaplan

Danske Rederier takker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM)

for muligheden for at bidrage med høringssvar til ajourføring af

Danmarks nationale energi- og klimaplan. Danske Rederier har

indledningsvist to generelle bemærkninger og herefter tre konkrete

bemærkninger.

Dansk erhverv og internationalt klimadiplomati

Danske Rederier finder det vigtigt at påpege, at også dansk erhverv skal

anerkendes for i høj grad at indtage en global førerrolle inden for den

grønne omstilling, herunder også erhverv inden for skibsfarten. Som

eksempel har Klimapartnerskabet for det Blå Danmark bl.a. sat mål om

klimaneutralitet i 2050 uden brug af klimakompensation.

Danmarks nationale energi- og klimaplan adresserer samtidig et globalt

klimaproblem og skal understøtte og afspejle international klimahandling.

Derfor undrer det, at den danske indsats i den Internationale Maritime

Organisation (IMO) ikke er beskrevet i planen. Danmark spiller, i kraft af

Søfartsstyrelsens betydelige engagement, en aktiv rolle som drivkraft for

den internationale klimaindsats indenfor skibsfart. Derfor opfordrer

Danske Rederier til at fastholde og styrke internationalt klimadiplomati og

udpege en egentlig klimaambassadør til IMO (jf. anbefalingerne fra

Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark).

Det internationale perspektiv er også nødvendigt fordi, den danske

handelsflåde er en del af et globalt marked, hvor en global regulering er

forudsætningen for lige konkurrencevilkår og samtidig for at undgå

geografiske ”klima-ly”. Som 9. største søfartsnation har Danmark et

ansvar og en mulighed for at løfte barren for internationale målsætninger

og standarder gennem et aktivt dansk klimadiplomati.

Mål for skibsfarten

I afsnit 2.2(iii) fremgår ingen mål for omstillingen i transportsektoren

herunder skibsfarten. På trods af at størstedelen af skibsfartens

udledninger ikke tæller i nationale klimamål, udgør den en betragtelig

stor del af den samlede CO2-udledning, og bør dermed adresseres.

Derfor undrer det, at målsætninger fra den Internationale Maritime

Organisation (IMO) samt branchens egne målsætninger jf.

Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark ikke er beskrevet.

6. juni 2023

1/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

IMO’s regulering implementeres og håndhæves gennem

Søfartsstyrelsen og i havne. Ved MEPC80 til sommer, skal det

forhandles, om der forhåbentligvis skal indføres et mere ambitiøst

klimamål om klimaneutralitet i 2050, som er i tråd med den danske

rederibranches egen målsætning for 2050 for hele den danske

handelsflåde. Herunder skal en række rammerne for virkemidler, såsom

afgifter og brændstofstandarder, besluttes med henblik på at nå målene.

Disse mål og virkemidler vil gøre sig gældende for dansk opererede

skibe, både nationalt og internationalt.

Mål for udbygning af infrastruktur

Af afsnit 2.4.2(iii) fremgår det, at der ikke er sat specifikke mål for

udbygning af den nødvendige infrastruktur til brug for alternative

brændstoffer bl.a. til skibe.

Danske Rederier opfordrer Regeringen til at fastsætte et sådan mål mhp.

at understøtte investeringer fra både aftagere og producenter af

brændstoffet.

Fastsættelse af anvendelseskrav for RFNBO

Det fremgår af 2.1.2(ii), at der ikke er fastsat anvendelseskrav for

RFNBO i Danmark, da Danmark afventer bl.a. FuelEU Maritime. Danske

Rederier bemærker, at et sådan krav fremgår af FuelEU Maritime i den

provisoriske aftale.

Med venlig hilsen

Aske Breining Nielsen

Klimakonsulent

2/2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Att.: Kristoffer Arden Tychsen ([email protected]), Natacha Gravergaard

([email protected]) og Thomas Dahl ([email protected])

06-06-2023

Høringssvar til opdateret National energi- og klimaplan

Dansk Skovforening takker for muligheden for at kommentere på den opdaterede Nationale energi-

og klimaplan. Planen er meget udførlig og giver et godt overblik over de danske initiativer og deres

vurderede effekt på vores CO2-udledning og opfyldelsen af vores klimamål.

Dansk Skovforening vil indledningsvist gerne kommenterer på den danske regerings holdning til en

kombineret landbrugs- og jordanvendelsessektor, som gengivet i:

Afsnit 1.2 ”Oversigt over den nuværende politiske situation”

(i)

Det nationale energisystem og EU-energisystemet samt den politiske kontekst for den

nationale plan

”[…]Som led heri har regeringen arbejdet for, at der sker en klimaregulering i landbruget

gennem en

særskilt landsektorsøjle for skove og jorde. Det lykkedes imidlertid ikke i forhandlingerne i Rådet at

fastholde forslaget om at etablere en landsektor, da der ikke var tilstrækkelig opbakning hertil.

Spørgsmålet om klimaregulering af landbruget, herunder etablering af en landsektor, forventes dog

genbesøgt om nogle år, når EU-Kommissionen fremsætter forslag om årlige mål og forvaltningstiltag for

perioden efter 2030.[…]”

Dansk Skovforening har forståelse for, at det er beregnet, at man ved at slå landbrug og

arealanvendelsen sammen, kan sænke landbrugets reduktionsomkostninger. Vi mener dog ikke, at

den fremgangsmåde er i overensstemmelse med princippet om, at forurener betaler.

Sammenlægning af landbrug og jordanvendelse (LULUCF) bør derfor ikke være noget Danmark

støtter eller arbejder for – heller ikke når landsektoren genbesøges om nogle år.

En kombineret landbrugs- og jordanvendelsessektor lægger op til off-settning af

fødevareproduktionens klimabelastning.

Det er efter Dansk Skovforenings opfattelse ikke den opgave landbruget står overfor. Landbruget

står overfor opgaven med at gøre fødevareproduktionen til en lav-emissions produktion. Det sikres

bedst ved, at landbruget forbliver i sin egen sektor med sine egne reduktionsmål.

Arealprioritering

I afsnittet om ”Fit for 55”-pakkens betydning for dansk opfyldelse af 70 pct.-målet” (s. 8) omtales

Danmarks politiske målsætning om, at 4-doble sol- og vindenergi frem mod 2030 for første gang

og gentages flere gange siden.

Dansk Skovforening finder, at det ville styrke klima- og energiplanen, hvis den beskrev nogle af de

arealprioriteringer, som en 4-dobling af landbaseret VE vil udløse.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side: 2

Vi skal bruge flere arealer til VE, flere arealer til udtagning af lavbundsjorde, flere arealer til

skovrejsning, flere arealer til klimasikring og flere arealer til forsat udvikling af byer og infrastruktur.

Dertil ser det ud til, jf. EU’s kommende naturgenopretningsforordningen, at der ligeledes skal

afsættes væsentligt mere plads og areal til styrkelse af natur og biodiversitet. Den udfordring bør

en sammenhængende klimaplan klarlægge.

Anvendelse af egne energiressourcer

I Boks 1. på s. 20 står der:

Det er tvingende nødvendigt for både Danmark og for Europa at gøre sig hurtigt fri af fossile

brændsler af sikkerhedspolitiske årsager

–

også af hensyn til priserne på el og opvarmning i

danske husstande. Det er regeringens mål, at så mange husstande som muligt kommer væk

fra individuelle gas- og oliefyr så hurtigt som muligt, hvilket vil bidrage til at sænke

danskernes udgifter til energi i de kommende vintre.

Dansk Skovforening finder, at netop den dagsorden vedr. ”hurtig og sikker omstilling og udbygning

af fjernvarmen”, bør få regeringen m.fl. til at overveje, hvor hurtigt de decentrale flis-fyrede

fjernvarmeværker bør udfases. Flis- ressourcen er lokal, bæredygtig produceret, vedvarende,

fleksible og forsyningssikker under alle vejrlig.

Regeringens planer om 250.000 ha skovrejsning frem mod 2023 vil kun gøre flis-ressourcen

større. Efterspørgsel på dansk flis (udtyndingstræ, toppe mv.) til nye anvendelsesmuligheder ikke

sandsynlig foreløbig.

Flis-biomasse fra danske skove er karakteriseret ved at:

•

have en høj bark-andel (små dimensioner)

være heterogen (mange træarter) samt

have et stort opland (små skove).

Der er indtil videre ikke mange industrier, der kan håndtere den kombination af biomassens

karakteristika profitabelt. Den decentral varmeproduktion på skovflis passer perfekt til skovbrugets

plejebehov og likviditetsflow og til Danmarks varmebehov.

Biogas

Danmark satser på biogas. Klima- og Energiplanen kunne bidrage til gennemsigtighed på

biogasområdet ved at oplyse om fordelingen af biogas, der hidrører fra animalsk produktion og

biogas, der hidrører fra biomasseaffald samt ved at oplyse om hvilke gasser, der hører med i

kategorien ”grønne gasser”.

Dansk Skovforening finder, at det også på gasområdet vil være en styrke, hvis energiproduktionen

gik på flere ben. Madspild skal reduceres og landbruget skal orientere sig mere mod

planteproduktion.

En gasproduktion, der hviler på kombinerede biogas- og forgasningsanlæg, øger

forsyningssikkerheden og giver som sidegevinst gødningskomponenter som kvælstof og fosfor

m.fl. i separate gødningsfraktioner, hvilket er perfekt til optimering af planternes næringsstofbehov.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side: 3

Biomasse

Klima- og energiplanen skelner konsekvent mellem hav-vind og land-vind. Dansk Skovforening

finder, at det tilsvarende er vigtigt for kommunikationen, at der konsekvent skelnes mellem

importeret biomasse og dansk biomasse både i grafer og tekst.

Det er vigtigt umiddelbart at kunne udlede af klima- og energiplanen, hvordan balancen mellem de

to former for biomasse udvikler sig som følge af den førte energipolitik – ligesom, at det er vigtigt at

være bevist om, at vi har en indenlandsk træ-ressource, der kan understøtte vores strategiske

autonomi på energiområdet.

Venlig hilsen

Marie-Louise Bretner

Seniorkonsulent

[email protected]

Mobil: 2780 1469

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

ATT.:

Kristoffer Arden Tychsen, Natacha Gravergaard, Tho-

mas Dahl

DATO:

6. juni 2023

PROJEKTNR.:

4020

ts, lgs, mfe, jpl/HKA

DANVA høringssvar: Udkast til ajourføring af Dan-

marks nationale energi- og klimaplan

De danske vandforsyninger og spildevandsselskaber, under ét vandsektoren, har en sti-

gende betydning for realisering af Danmarks nationale energi- og klimaplan på en række

områder. Dette beskrives i det følgende med henblik på, at det eventuelt kan komme til at

fremgå tydeligere af planen, end det er tilfældet i det foreliggende udkast.

Vandsektoren er på vej mod energineutralitet og bidrager i stigende grad med

fortrængning af forbrug af fossile brændsler

Vandsektoren har en målsætning om at blive energineutral i 2030 og har igennem mange

år bidraget med produktion af vedvarende energi.

Historisk set har renseanlæggene produceret vedvarende energi baseret på overskuds-

slam, som via rådnetanke har produceret biogas. Biogassen er brændt af i en gasmotor til

grøn strøm og varme til internt brug samt salg til fjernvarmen. De seneste års store fokus

på energi og sektorkobling har åbnet op for mange flere muligheder for at bidrage.

Eksempler:

•

Øget opgradering af biogas til naturgaskvalitet til udfasning af russisk naturgas.

Varmeproduktion med varmepumper. Det største potentiale er energien i det

lunkne rensede spildevand i udløb fra renseanlæg. Her er energieffektiviteten høj

og kilden stabil. Varmepumper kan også bruges på drikkevand ved mindre energi-

behov med varmepumper på vandtårne og transmissionsledninger.

Nye slamhåndteringsmetoder som pyrolyse af slam kan producere varme, og ved

igangværende udvikling af HTL-teknologi kan der i fremtiden udvindes bioolie fra

slammet.

Vandsektoren kan således bidrage med klimaneutral energi til den grønne omstil-

ling. Udover at være klimaneutral er vandsektorens bidrag også, som ovenstående

viser, stabile energikilder, som kan fungere som buffer på de tidspunkter, hvor der

ikke er tilstrækkelige mængder energi fra sol og vind.

•

PtX - vand er råstoffet til produktion af grøn brint

PtX kommer til at spille en betydelig rolle i fremtidens energisystem. Her er der meget fo-

kus på tilgængelighed af rigeligt strøm og mulighed for afsætning af produkterne men des-

værre ikke så meget fokus på selve råstoffet, som er vand. Tilgængelighed af tilstrækkeligt

vand er desværre ofte ikke en afgørende faktor ved valg af lokation.

DANVA vil gerne prioritere vores drikkevandsressource til brug for drikkevandsproduktion

og vil derfor anbefale anvendelse af andre vandkilder til brug for de større PtX-anlæg. Fx

oprensning af renset spildevand, hvor der ofte er en stor og stabil vandkilde ved de større

VANDHUSET

Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg

KØBENHAVN

| Vester Farimagsgade

1, 5. sal., 1606 København V | Tlf. 7021 0055

[email protected]

www.danva.dk

Side 1 af 2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

byer. Andre kilder kan være lukkede og evt. forurenede drikkevandskildefelter, højtstående

grundvand og drænvand eller afsaltning af havvand. Anvendelse af andre kilder spiller fint

ind i ønsket om cirkulær økonomi og har samtidig mange miljøpositive effekter.

Desværre medfører den nuværende økonomiske regulering, at vandselskaberne får en rin-

gere økonomi, når de påtager sig nye, vigtige samfundsopgaver herunder levering af vand

til PtX. Årsagen er, at den økonomiske regulering ikke giver mulighed for, at vandselska-

berne får dækket alle omkostninger, når de påtager sig nye opgaver. Udover at dette er

uhensigtsmæssigt for både samfundet og for vandselskaberne, giver det også manglende

incitament for vandselskaberne til at påtage sig sådanne opgaver.

Bidrag til balancering af elnettet

Vi foreslår, at det følgende tilføjes under de fem fokusområder nævnt på side 67 under

overskriften ”1) Alle aktører skal være i stand til at bidrage til et fleksibelt elmarked,”:

Energistyrelsen vil i dialog med vandforsynings- og spildevandsselskaber (herefter be-

nævnt vandsektoren) arbejde for, at vandsektorens sektorlovgivning justeres/udbygges

med incitamenter for vandsektoren til at bidrage til balancering af elnettet. Formålet er at

gøre det attraktivt for vandselskaberne at byde ind og deltage aktivt i balancering af elnet-

tet. Herudover skal samarbejdet mellem vand- og elsektoren øges med henblik på øget ko-

ordinering og udveksling af information mellem de to sektorer. Dette kan muliggøre bedre

udnyttelse af synergier, når det kommer til elfleksibilitet og vandbehandling.

Klimatilpasning

Vi bakker op om behovet for en national klimatilpasningsplan, som vi afventer i spænding.

Vi tilføjer, at der er et stort behov for nye love og regler på området. Det er vores indtryk,

at vandselskabernes omfang af aktiviteter i forhold til klimatilpasning er hæmmet i et væ-

sentligt omfang grundet både den nævnte, manglende omkostningsdækning i den økono-

miske regulering og for omfattende dokumentationskrav og stor kompleksitet i de regler

om vandselskabers klimatilpasninger, der trådte i kraft i 2021.

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Side 2 af 2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

([email protected]), Kristoffer Arden Tychsen ([email protected]), Natacha Gravergaard

([email protected]) og Thomas Dahl ([email protected]

Dok. 251108

6. juni 2023

Høringssvar vedr. udkast til ajourføring af

Danmarks nationale energi- og klimaplan

Forbrugerrådet Tænk har modtaget specialudvalgshøring vedr. ajourføring af Danmarks nationale energi-

og klimaplan. Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og har følgende bemærkninger.

I forhold til Danmarks nationale energi- og klimaplan efterlyser Forbrugerrådet Tænk grundlæggende en

større grad af effektiv og tidlig inddragelse af relevante interessenter samt etablering af et permanent

klima- og energiforum, jf. forpligtelserne for interessentinddragelse i EU’s Governanceforordning.

Danmarks nationale energi- og klimaplan giver et overblik over eksisterende og planlagte danske initiativer

på klimaområdet. Klimaet er et højt prioriteret område for forbrugerne, og forbrugerne vil gerne ændre

adfærd og bidrage til at nå klimamålene med deres daglige valg. I Forbrugerrådet mener vi, at det kræver

rammer, regulering og håndhævelse, der stiller krav til design, produktion, salg og markedsføring og gør

det klimavenlige valg let tilgængeligt og trygt, uanset hvilken forbruger vi er, eller hvor vi bor i landet.

Nedenfor følger vores konkrete bemærkninger.

Rapport for virkninger af forbrug og behov for pejlemærke om det forbrugsbaserede klimaaftryk

Det fremgår af s. 19, at Klimarådet skal udarbejde en særskilt rapport om virkningerne af forbrug.

Forbrugerrådet Tænk mener, at det er et positivt og vigtigt initiativ. Det er dog uklart, hvornår rapporten vil

blive udarbejdet. Vi mener, at det er essentielt, at rapporten om virkningerne af det forbrugsbaserede

klimaaftryk snarest muligt udarbejdes med henblik på efterfølgende fastsættelse af et pejlemærke for en

reduktion af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Skal Danmark arbejde på at blive et foregangsland på

klimaområdet, er det ikke nok, at vi opfylder de mål for territoriale udledninger, som vi er forpligtet til af

internationale aftaler. Forbrugerrådet Tænk mener, at vi må også tage hånd om de punkter, hvor vi ligger i

den dårlige ende internationalt, og det gør Danmark blandt andet med hensyn til klimaaftrykket fra forbrug.

Et pejlemærke for reduktion af det forbrugsbaserede klimaaftryk er vigtigt for at sikre det nødvendige

folkeligt engagement i den grønne omstilling. Det gælder både, fordi de politiske beslutningstagere skal

føle, at der er opbakning til fortsat fremdrift, og fordi folkeligt engagement er motoren i en lang række

omstillingsprocesser også af erhvervslivet og dermed af de territoriale udledninger. Skal det folkelige

engagement styrkes, skal forbrugerne kunne se, at deres bidrag tæller.

Forbrugerrådet Tænk mener, at klimaaftrykket bør tage højde for importerede produkter. Det er fx

uigennemskueligt, når en importeret computer ikke belaster i det danske CO2-regnskab, før den sættes i

forbrugerens stikkontakt i hjemmet. Tilsvarende skal det afspejles i udregningerne, om produkterne indgår

i en lineær eller cirkulær økonomi. Der er stor forskel på klimabelastningen af at købe et nyt produkt, der

tages i brug for senere at ende på genbrugsstationen eller i storskrald kontra at købe et brugt produkt, der

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bruges i en periode, løbende repareres, får forlænget levetiden, skifter ejer og endeligt genanvendes. Det

bør kunne afspejles i udregningerne af klimabelastningen, hvormed der skabes større incitament hos

forbrugeren til at reducere sine udledninger den vej.

Af disse årsager opfordrer Forbrugerrådet Tænk kraftigt til, at Klimarådets rapport om virkningerne af

forbrug og udarbejdelsen af pejlemærker for det forbrugsbaserede klimaaftryk fremskyndes hurtigst muligt.

Bedre forbrugerbeskyttelse og forbrugeroplysning inden for elområdet

Siden liberaliseringen af elmarkedet har Danmark sigtet efter at have stærkt konkurrenceprægede

detailmarkeder. Alle danske husstande har digitale elmålere, og fremtidige udviklinger inden for elsektoren

forventes at skabe mere kompleksitet, hvorfor digitalisering også forventes at spille en vigtige rolle.

Det fremgår blandt andet på s. 71 af ajourføringen af Danmarks nationale energi- og klimaplan, at mål af

særlig betydning for elsektoren er, at det skal blive lettere for forbrugerne at træffe beslutninger; de skal

have nem adgang til deres data, så de kan skabe værdi på markedet; og kravene til forbrugerinformation

skal målrettes, så forbrugerne ikke overbelastes. Alle forbrugere har adgang til deres brugsdata på

timeniveau gennem en dedikeret hjemmeside tilknyttet DataHub'en, men forbrugerne har i dag ikke let

adgang til deres forbrugsdata kombineret med prisdata.

Forbrugerrådet Tænk støtter tiltagene og det nuværende fokus herpå, men for at skabe et sundt og

konkurrencepræget detailmarked for el, hvor forbrugerne udviser fleksibel forbrugsadfærd, mener vi, at det

nødvendigt gå skridtet videre. Det indebærer også, at Forsyningstilsynet skærper kontrolindsatsen, og til

enhver tid har de rette ressourcer, hjemler i lovgivningen og sanktionsmuligheder. Derudover har vi

følgende konkrete bemærkninger og forslag.

Ny forbrugerprisportal skal sikre korrekt prissammenligning

Forbrugerrådet Tænk foreslår, at forbrugerne tydeligt skal kunne forstå og sammenligne elselskabernes

priser og produkter, og det skal være meget lettere at forstå sit elforbrug og elregning. Konkret foreslår vi,

at prisportalen elpris.dk (som også nævnes på s. 142) underkastes gennemgribende ændringer, så

elskaberne fremover indberetter de reelle konkurrenceparametre i form af spottillæg per kWh oveni

markedsprisen på el, abonnementspris og alle øvrige gebyrer. I dag er det ikke muligt for forbrugerne at

gennemskue priser og produkter grundet fejlagtig indberetning af selskaberne og utilstrækkeligt tilsyn fra

Forsyningstilsynet. De nuværende prisberegninger giver ikke forbrugerne et reelt og korrekt overblik,

hvilket svækker tilliden.

Priser skal fremgå tydeligt på elselskabernes egne hjemmesider

Tilsvarende skal priser og tillæg tydeligt fremgå på selskaberne egne hjemmesider, og der skal føres

kontrol heraf af Forsyningstilsynet. Det ser vi desværre fortsat eksempler på ikke er tilfældet, og det gør

elmarkedet meget udfordrende at navigere i for forbrugerne og svækker konkurrencen.

Betegnelser for elprodukter, priser og gebyrer skal standardiseres

Dertil mener Forbrugerrådet Tænk, at betegnelser for elprodukter, priser og gebyrer skal standardiseres,

så forbrugerne ikke vildledes af, at elprodukter er navngives forskellige på tværs af selskaber.

Produktnavne som ”flex-el”, ”variabel el”, ”grøn el”, ”timebaseret el” mv. skaber forvirring om, hvordan

elforbruget bliver afregnet og produktets klimaaftryk.

Side 2 / 6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Elforbruget og elregningen skal være til at forstå

Tilsvarende mener Forbrugerrådet Tænk, at forbrugernes elregninger skal forsimples. Regningerne skal

indeholde de vigtigste nøgleoplysninger, herunder spottillæg per kWh, der muliggør reel sammenligning på

tværs af elselskaberne. Derudover skal detaljerede forbrugs- og prisoplysninger på timeniveau fra

DataHub’en være lettilgængelige for den gruppe af forbrugere, der gerne vil dykke ned i deres forbrug, for

eksempel via elselskabernes selvbetjeningsløsninger. Hvis branchen ikke løser disse opgaver, kan de

løses gennem en stramning af faktureringsbekendtgørelsen på elområdet.

Der skal være klare retningslinjer og bedre kontrol af elselskabernes markedsføring

Endelig ser Forbrugerrådet Tænk store udfordringer inden for elselskabernes markedsføring. De seneste

år har budt på mange eksempler på, at nogle elselskaber bruger vildledende, uetisk og aggressiv

markedsføring, hvor forbrugerne kommer i klemme. Forbrugerrådet Tænk foreslår, at

Forbrugerombudsmanden i forhandling med branchen og andre interessenter skal vedtage et sæt

retningslinjer for markedsføring af energiaftaler, hvor for eksempel skriftlig aftaleindgåelse bør være et

krav. Det skal kombineres med en større og mere systematisk kontrolindsats fra Forsyningstilsynet og

Forbrugerombudsmanden samt større sanktioner. Hvis de samme selskaber overtræder

markedsføringsloven gentagende gange, skal Forsyningstilsynet kunne udelukke dem fra Energinets

DataHub.

Bevilling til at oprette og drive elselskaber

Ovenstående årsager er blandt andet medvirkende til, at Forbrugerrådet Tænk foreslår, at der indføres en

bevillingsordning til at oprette og drive elselskaber. Elektricitet er et basalt forsyningsprodukt, som alle

forbrugere skal have adgang til, og derfor skal lovgivningen sikre forbrugerne trygge rammer. Vi har set

eksempler på uhensigtsmæssig og systematisk adfærd blandt nogle selskaber for eksempel i form af

meget aggressiv markedsføring, der sikrer en hurtig kundebase med videresalg af selskabet for øje,

ligesom selskaber, der er i problemer, lukkes og åbnes igen under nye navne. Forbrugerrådet Tænk

mener, at det er for let at oprette og drive et elselskab, og at der mangler kontrol med branchen og

tilstrækkelige sanktionsmuligheder hos Forsyningstilsynet.

Bedre forbrugeroplysning og kortlægning af barrierer for energi- og klimarigtig adfærd

Forbrugerrådet Tænk værdsætter, at Energistyrelsen driver en række informations- og

rådgivningsindsatser til fremme af energirigtig adfærd og energirigtige løsninger hos private forbrugere,

herunder særligt via SparEnergi.dk.

Forbrugerrådet Tænk mener, at der er behov for større indsigt i, hvilke barrierer der er hos forbrugerne,

når det kommer til at tilpasse og reducere energiforbruget. Derfor foreslår vi, at der gennemføres en

grundig kortlægning af forbrugernes reelle viden og behov inden for energiområdet. Det indebærer en

afklaring af, hvordan vi bedst kan opbygge den rette viden hos forbrugerne i forhold til at blive endnu mere

energibevidste og energieffektive til gavn for både privatøkonomi, den grønne omstilling og konkurrencen.

Endelig skal det undersøges, hvor mange forbrugere der reelt kender til deres rettigheder som

(energi)forbruger, når der er en konflikt med energiselskabet, eller energiregningen er svær at betale.

Side 3 / 6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ydermere mener Forbrugerrådet Tænk, at der er brug for en målrettet indsats til at sikre energibevidste

forbrugere. De stigende energipriser har vist, at forbrugerne kan ændre deres energiadfærd. Tal fra

Energistyrelsen viser, at danskernes el- og gasforbrug i andet halvår af 2022 er reduceret med

henholdsvis 6 procent og 19 procent i forhold til normalforbruget. Denne udvikling skal vi gribe og holde

fast i. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, kræver det fortsat adfærdsændringer i forhold til,

hvordan vi forbruger energi – både til opvarmning, til transport og til de mange elektriske apparater, vi

bruger dagligt. Her har forbrugerne et medansvar. Det handler for eksempel om at flytte energiforbruget ud

af spidsbelastningsperioderne, energirenovering og energivenlige apparater mv. Det handler i det hele

taget om, hvordan vi sænker vores energi(over)forbrug. Forbrugerrådet Tænk foreslår derfor, at der

igangsættes en målrettet indsats, der skal give forbrugerne viden og handlekraft, så de er bevidste om

energiområdets opbygning, og hvad de selv kan gøre for at ændre deres energiadfærd.

Energifattigdom og energiulighed

Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at der er iværksat en række tiltag, der skal modvirke energifattigdom og

energiulighed. Energi- og inflationskrisen har ramt de økonomisk udsatte forbrugere uforholdsmæssigt

hårdt. Det er desuden ikke alle forbrugere, der kan være fleksible i deres energiforbrug grundet for

eksempel arbejds- eller boligforhold og dermed flytte en del af for eksempel elforbruget til de billigere

nattetimer. For disse forbrugere betyder det i sidste ende en højere elregning, fordi de varierende

nettariffer har gjort det dyrere at bruge el i ”kogespidsen” mellem klokken 17 og 21. Desuden har

forbrugere i lejeboliger ikke mulighed for energirenovering og oplever udfordringer med at forstå deres

varmeregnskaber. Forbrugerrådet Tænk foreslår derfor, at Folketinget løbende har fokus på de forbrugere,

der ikke har mulighed for at være fleksible og udnytte udsvingene i energipriserne. Dog bør eventuelle

kompensationsordninger være midlertidige og begrænses til de mest udsatte og trængende forbrugere.

Ecodesignkrav til bæredygtige produkter

I relation til Danmarks nationale energi- og klimaplan mener Forbrugerrådet Tænk, at ecodesignkrav til

bæredygtige produkter udgør et vigtigt element i den grønne omstilling. Vi opfatter det som helt afgørende,

både for forbrugerne og for at nedsætte ressource- og klimabelastningen, at der bliver gjort en indsats for,

at vi får mere holdbare produkter, som er lette at reparere. Det er en forudsætning for, at forbrugerne kan

bidrage positivt til den grønne omstilling, at de mest bæredygtige valg bliver de letteste valg for

forbrugerne.

EU-Kommissionen kom sidste forår med forslag til ny forordning om ecodesign for bæredygtige produkter.

Forbrugerrådet Tænk mener, at Danmark skal arbejde for at få forslaget vedtaget mindst som det ser ud,

og meget gerne skærpet. I den forbindelse mener vi, at det er meget vigtigt, at der ikke blot bliver tale om

enten en mærkningsordning eller informationskrav, men konkrete minimumskrav til produkterne. Det

digitale produktpas er en rigtig god ide med store potentialer. Men det er vigtigt at det ikke opfattes som

forbrugerinformation, da gennemsnitsforbrugeren næppe vil opsøge information her. Væsentlig

forbrugerinformation, såsom reparationsvejledning, skal gives fysisk i forbindelse med selve produktet. Vi

mener også, at der bør arbejdes for, at online markedspladser skal pålægges ansvar som forhandler.

I forhold til EU-Kommissionens direktivforslag om ”Right to Repair” byder vi overordnet forslaget

velkomment. Vi mener, at Danmark skal arbejde for følgende punkter:

Reklamationsretten bør udvides fra to til seks år på varige forbrugsgoder.

Side 4 / 6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi vender os imod at forringe forbrugernes retsstilling i valget mellem reparation og ombytning

inden for reklamationsretten. I stedet har vi en række andre forslag, der kan tilskynde til at

reparation i højere grad vælges frem for ombytning.

Forbrugeren bør sikres adgang til reservedele og opdateringer til en rimelig pris i en periode

svarende til et produkts forventede levetid.

Undersøgelsesgebyrer bør forbydes.

Der bør indføres direkte producentansvar.

Formodningsperioden – altså den periode, hvor en fejl i produktet antages at skyldes en mangel i

købelovens forstand, med mindre den erhvervsdrivende kan sandsynliggøre det modsatte – bør

svare til reklamationsrettens længde.

Det er vigtigt at sikre sammenhængen mellem de forskellige direktiv- og forordningsforslag, der

indgår i den samlede pakke, således at intet forhold vedr. materielle eller formelle krav tabes

mellem to stole for enkelte produktgrupper.

På nationalt plan efterlyser vi:

Fradrag på lønudgifter ved reparation af husholdningsprodukter med samme udformning som

servicefradraget, dvs. et reparationsfradrag.

Indførelse af et dansk reparationsindeks efter fransk forbillede, som kan være med til at præge

EU's mulige kommende arbejde på området.

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet

Energistyrelsen har i 2021 gennemført en analyse af konkurrencen på detailmarkedet (s. 143), herunder

fokus på opdelingen mellem monopol- og konkurrenceprægede aktiviteter inden for de vertikalt

integrerede selskaber.

Forbrugerrådet Tænk efterspørger, at der gennemføres en ny snarlig analyse af konkurrencesituationen

på detailmarkedet set i lyset af den nuværende inflations- og energikrise. Det vil ydermere øge

transparensen på detailmarkedet for el, hvis Energistyrelsen eller Forsyningstilsynet løbende offentliggør

markedsandelene – fx halvårligt – for de mange elselskaber, som forbrugerne kan vælge imellem, og hvor

høj den eksterne skifteprocent er. Disse data på aggregeret niveau bør være relativt lettilgængelige via

Energinets DataHub. I den sammenhæng vil vi henvise til vores bemærkninger ovenfor om manglende

transparens i priser og produkter på detailmarkedet for el, som i vores optik hæmmer konkurrencen og gør

det udfordrende for forbrugerne at skifte elprodukter.

Monopolaktiviteter inden for energiområdet skal helt udskilles fra andre aktiviteter

Hvad angår tiltagene fra 2021 (s. 143) om at sikre klar at sikre en klar adskillelse mellem

netvirksomhedernes monopolaktiviteter og andre kommercielle aktiviteter samt en markedspris for køb af

tjenester fra netvirksomhederne, har Forbrugerrådet Tænk følgende bemærkninger.

Vi støtter, at der er fokus på at adskille aktiviteterne, men vi mener, at der er behov for at gå skridtet

videre. Forbrugerrådet Tænk foreslår, at Folketinget udskiller selskabernes monopolaktiviteter som drift af

for eksempel elnet og gasnet fra andre aktiviteter. Konkret skal ejere af monopoliserede forsyningsnet for

el og gas ikke samtidig også kunne drive konkurrenceudsatte aktiviteter, det vil sige for eksempel både

handel med el, fibernet og ladestandere til elbiler. Tilsvarende lovændringer skal foretages for

monopolaktiviteter inden for gas og fjernvarmeområdet. Disse krav vil skabe gennemsigtighed, fjerne

muligheden for koncernforbundne aftaler og gøre monopolkontrollen enklere.

Side 5 / 6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dertil er der behov for større kontrol med monopolselskabernes drift fra Forsyningstilsynets side og en

større åbenhed om elnetselskabernes overskud og drift.

Tidsdifferentierede tariffer

Forbrugerrådet Tænk støtter indførelsen af de tidsdifferentierede nettariffer (s. 145), der er indført af en del

elnetselskaber siden årsskiftet. Vi anerkender behovet for, at forbrugerne flytter dele af elforbruget, så

investeringsbehovet i elnettet bliver mindre i fremtiden. Forbrugerne skal bidrage til den grønne omstilling

med deres adfærd, men udbygningen af elnettet skal være omkostningseffektiv, da det er forbrugerne, der

betaler til udbygningen heraf.

I den forbindelse har vi en række bemærkninger. Transparens og tillid er nødvendigt for at sikre

forbrugerfleksibilitet på elområdet og realisere ønsket om, at forbrugerne med deres elforbrug reagerer på

prissignaler fra elmarkedet. Generelt betyder de ændrede nettariffer også, at det bliver endnu sværere for

forbrugerne at gennemskue, hvad prisen for strøm er hvornår. Det handler nu ikke kun om, hvad den rå

elpris er på et bestemt tidspunkt af døgnet, men også hvad nettariffen er på det tidspunkt. I forvejen er

elregningen meget svær at forstå for mange forbrugere. Med de stigende og varierende nettariffer i løbet

af døgnet kommer der endnu mere, der kan gøre elregningen svær at forstå.

I Forbrugerrådet Tænk foreslår vi derfor, som nævnt ovenfor, at der skal være fokus på at gøre det mere

gennemsigtigt og overskueligt for forbrugerne at forstå deres elregning og elforbrug. Det tror vi også vil

være i elnetselskabernes og elhandelselskabernes interesse, så det bliver lettere for forbrugerne at forstå

elområdet, som er komplekst for mange. Samtidig mener vi, at det er vigtigt at sørge for, at

Forsyningstilsynet til enhver tid har de rette ressourcer, hjemler og sanktioner i lovgivningen til at føre

kontrol med omkostningsægtheden af elnetselskabernes nettariffer.

Vi står meget gerne til rådighed i tilfælde af spørgsmål til vores høringssvar.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Christian Sand

Forbrugerpolitisk rådgiver

Side 6 / 6

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]

Morten Heick ([email protected])

Stiesdal A/S høringssvar: Udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan

06-06-2023 22:27

Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

Stiesdal SkyClean A/S takker for muligheden for at afgive svar specialudvalgshøringen vedr. ajourføring af Danmarks

nationale energi- og klimaplan.

Vi har læst ajourføringen af Danmarks nationale energi- og klimaplan og har følgende kommentarer (understreget):

Ift. Det Nationale Bioøkonomipanel (s.12) og afsnittet om CCUS (s.23): Det er nødvendigt at understrege at

Danmark IKKE betragter pyrolyse som en biologisk proces, men en teknisk/industriel proces.

Lagerkapacitet: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) estimerer den

samlede lagringskapacitet for en række identificerede saline akviferer til 12.000 Mt og mindst yderligere 10.000 Mt

er estimeret: Hertil kommer at over 50pct af det danske areal i dag anvendes til landbrug. Dette areal er ekstremt

velegnet til lagring af biokul, hvilket bør fremgå

Tiltag for at fremskynde og forenkle tilladelsesprocesser (s.30). NEKST bør, ud over sol og vind, også have

fokus på pyrolyse og udbringning af biokul på landbrugsjord.

Vi mangler fokus på muligheder for at øge biomasseforsyningen som foreslået af Det Nationale

Bioøkonomipanel.

Vi takker endnu engang for muligheden for at afgive høringssvar og ser frem til det fortsatte gode samarbejde i

specialudvalget.

Med venlig hilsen,

Morten Heick

Kind regards,

Morten Heick

+45 42410202

[email protected]

Stiesdal

Nyrupsgade 37, 1. Floor, DK-1602 Copenhagen V, Denmark

Stiesdal.com

Legal notice

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SYNERGIs høringssvar vedr.

udkast til ajourføring af Danmarks

nationale energi- og klimaplan

6. juni 2023

Høringssvar til

udkast til ajourføring af Danmarks nationale energi- og klimaplan

SYNERGI takker for muligheden for at afgive høringssvar og har følgende bemærkninger til høringsudkastet:

Governance-forordningens artikel 10 pålægger medlemsstaterne at sørge for, at offentligheden tidligt får reel

lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af udkastet til integreret national energi- og klimaplan (NECP). SYNERGI

mener ikke, at der med nærværende høring er sikret reel og tidlig lejlighed for offentligheden til at bidrage til

udarbejdelsen af NECP. SYNERGI opfordrer derfor til, at der i perioden frem mod udarbejdelse af den endelige

NECP, som skal afleveres til EU-Kommissionen senest den 30. juni 2024, sikres en reel og inkluderende

inddragelsesproces.

Dertil kommer, at de væsentligste afrapporteringselementer inden for dimensionen energieffektivitet, 2.2. (i), 1, 2

og 4, som i medfør af Governance-forordningen skal indgå i NECP, ikke er udarbejdet fyldestgørende. Det drejer

sig om følgende:

2.2. (i), 1:

Danmark skal angive sit bidrag i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige

energiforbrug i 2020 og i form af et absolut niveau for primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i 2030

med en vejledende forløbskurve for dette bidrag fra og med 2021. Udkastet indeholder ikke dette, men henviser

til, at der er opnået enighed om et omarbejdet energieffektiviseringsdirektiv. SYNERGI påpeger, at udkastet til

NECP bør redegøre for disse bidrag i medfør af gældende energieffektiviseringsdirektiv.

2.2. (i), 2:

Danmark skal redegøre for den kumulerede mængde energibesparelser i slutanvendelsen, der skal opnås

i perioden 2021-2030. Udkastet indeholder ikke dette, men henviser til, at der er opnået enighed om et omarbejdet

energieffektiviseringsdirektiv. SYNERGI påpeger, at udkastet til NECP bør redegøre for dette bidrag i medfør af

det gældende energieffektiviseringsdirektiv.

2.2. (i), 4:

Danmark skal redegøre for det samlede etageareal, der skal renoveres eller tilsvarende årlige

energibesparelser, der skal opnås fra 2021 til 2030 i henhold til artikel 5 i energieffektiviseringsdirektivet. Udkastet

indeholder ikke dette, men henviser til, at der er opnået enighed om et omarbejdet energieffektiviseringsdirektiv.

SYNERGI påpeger, at udkastet til NECP bør redegøre for dette bidrag i medfør gældende direktiver.

2.2. (ii):

Det fremgår, at Danmark har fastsat vejledende delmål for reduktion af det faktiske nettovarmeforbrug

per m2 i 2030, men ikke for 2040 og 2050. SYNERGI opfordrer til, at der fastsættes delmål for 2040 og 2050.

SYNERGI finder, at energieffektivisering sammen med omlægning fra sort til grøn energi og elektrificering

rummer svaret på, hvordan vi når i mål med den grønne omstilling på en omkostningseffektiv og

ressourcebesparende måde, der værner om opbakningen til den grønne omstilling. Energieffektivisering i bred

forstand er et greb, som spiller de øvrige, grønne teknologier bedre, og som understøtter den grønne omstilling.

Samtidig kan effektiv anvendelse af ressourcer og energi styrke samfundet på flere måder: Ved øget produktivitet,

bedre konkurrenceevne og billigere energi til forbrugerne.

Energieffektivisering er derfor et indsatsområde, som er nødvendig for den grønne omstilling, og som direkte og

indirekte leverer en række goder til energisystemet til realiseringen af Danmarks klimamål og til samfundet bredt

set. SYNERGI finder, at disse aspekter er undereksponeret i udkastet, og opfordrer til, at energieffektiviserings

rolle som

enabler

i forhold til grøn omstilling og klima foldes i NECP’en.

Med venlig hilsen

Side 1

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SYNERGIs høringssvar vedr.

udkast til ajourføring af Danmarks

nationale energi- og klimaplan

6. juni 2023

Katrine Bjerre M. Eriksen

Direktør, SYNERGI

Mail: [email protected]

Adresse: Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V

Side 2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

92-gruppens høringssvar til udkast til Danmarks

”opdaterede”

Nationale Energi- og

Klimaplan (NECP)

6. juni 2023

Dette høringssvar er overordnet opdelt i to sektioner:

1. Det indholdsmæssige/klimamæssige

2. Det procesmæssige/manglende stakeholder inddragelse

92-gruppen vurderer, at Danmark på begge disse vigtige punkter entydigt har undladt at

gennemføre foranstaltninger, som EU-lovgivningen kræver, og at Danmarks myndigheder

med den ”opdaterede” NECP

således p.t. overtræder EU-lovgivningen. Den endelige NECP

skal være klar den 30. juni 2024. 92-gruppen opfordrer på det kraftigste regeringen til at

udnytte de kommende tolv måneder til at rette op på disse alvorlige indholdsmæssige og

inddragelsesmæssige mangler.

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig udvikling er i denne sag tegnet af:

Care Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk International Bosætningsservice

Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark

Greenpeace

Kvindernes U-landsudvalg

Klimabevægelsen

Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net

Nyt Europa

Oxfam Danmark

Rådet for Bæredygtig Trafik

Rådet for Grøn Omstilling

Sex &Samfund

U-landsforeningen Svalerne

VedvarendeEnergi

Verdens Skove

NECP-processen blev etableret med

EU’s

governance-forordningen, som blev fremsat i 2016

efter vedtagelsen af Parisaftalen i 2015. Forordningen kræver, ligesom Parisaftalen, at EU-

landene indleverer Nationale Klima- og Energiplaner (NECP’er), der udtrykker landets energi

og klimamæssige målsætninger og at disse nationale klimaplaner opdateres hvert femte år

forud for, at EU på vegne af alle EU-landene, jf. Parisaftalen, hvert femte år skal indsende

EU’s

nye og skærpede klimaplan, Nationally Determined Contribution (NDC). Både for

Parisaftalens NDC’er og for Governance-forordningens

NECP’er

gælder den vigtige

”no

back-

sliding”

betingelse. Dermed menes, at hver opdaterede NDC og hver opdaterede NECP skal

være mere ambitiøs end den foregående.

Indhold

1 - Det indholdsmæssige/klimamæssige indhold i

NECP’en

mangler: ............................................... 2

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

1a Opdatering er påkrævet, genbrug af 2019 NECP er ikke tilladt ................................................. 2

1b Øget ambition i NECP-planerne er en del af at overholde Parisaftalen .................................... 3

1c Betydelig klimaindsats fra EU siden 2019 kræver, at nationale 2030-mål skærpes .................. 3

1d Udkastet til dansk NECP skal indeholde scenarier med additionelle indsatser ......................... 5

1e 92-gruppens forslag til WAM-scenarier der bør indgå i Danmarks opdaterede NECP .............. 6

2 Manglende stakeholder inddragelse og etablering af klima- og energidialog .............................. 10

2a Lovstridig mangel på inddragelse af stakeholders ................................................................... 11

2b Regeringen har undladt at etablere det lovpligtige multilevel klima og energidialog-forum . 12

2c Gennemførelse af stakeholder inddragelse forudsætter, at NECP’en kommer til at indeholde

additionelle tiltag og skærpede målsætninger ............................................................................. 13

1 - Det indholdsmæssige/klimamæssige indhold i NECP’en mangler:

Udkastet til opdateret dansk NECP er ikke opdateret og udgør ingen ambitionsøgning.

Målsætningerne i Danmarks 2023 NECP er identisk med den NECP, som Danmark

indleverede i 2019. Fire år senere, er det igen målet om 70% reduktion i 2030, der uændret

udgør det centrale i Danmarks 2023 NECP.

1a Opdatering er påkrævet, genbrug af 2019 NECP er ikke tilladt

Governance forordningen

art. 14, stk. 1, gav oprindeligt medlemsstaterne to muligheder:

Enten (1) indleverer de et udkast til en opdateret NECP 30. juni

2023;

eller (2) må

medlemslandet retfærdiggøre overfor EU-kommissionen, hvorfor en opdatering af den

eksisterende NECP ikke skulle være nødvendig.

Mulighed to, hvor en medlemsstat kan forsøge at argumentere for blot at fastholde sin 2019

NECP, eksisterer ikke længere. Det skyldes, at der på EU-niveau er gennemført så meget

klima- og energilovgivning og efter corona og energikrisen er givet så meget økonomisk

støtte til klima- og energiinvesteringer til alle medlemsstater (MS), at ingen MS i 2023 med

berettigelse kan hævde, at en opdatering er unødvendig.

Kommissionens NECP-guideline

fastslår derfor, at alle MS skal opdatere deres NECP og øge

ambitionen (Guideline øverst side 2, vores fremhævning):

Member States shall update their national plans for 2021-2030 by June 2023 (draft

plans) and June 2024 (final plans). Considering the significantly evolved policies and

geopolitical circumstances in energy and climate since the preparation of the initial

NECPs in 2019-2020, the updates should focus on the need for more ambitious

climate action, a faster clean energy transition, and increased energy security. The

updated NECPs should allow the EU to move towards a more resilient and

sustainable Energy Union, including by rapidly reducing dependence on Russian fossil

fuels, while leaving no one behind.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

92-gruppen opfordrer på det kraftigste regeringen til at følge NECP-vejledningen og

indlevere en reelt opdateret NECP, der øger Danmarks ambition. Det gør det fremlagte

udkast ikke.

1b Øget ambition i NECP-planerne er en del af at overholde Parisaftalen

At opdatering af Danmarks NECP også betyder, at ambitionen skal øges ift. Danmarks 2019

NECP, handler ikke blot om at overholde EU-lovgivning. Ambitionsøgning er dog klart

påkrævet også af hensyn til at overholde EU-lovgivning.

Governance-forordningen art. 14, stk. 3: (vores fremhævning)

In the update referred to in paragraph 2, each Member State shall modify its national

objective, target or contribution with regard to any of the quantified Union

objectives, targets or contributions set out in point (a)(1) of Article 4 in order to

reflect an increased ambition as compared to that set out in its latest notified

integrated national energy and climate plan. In the update referred to in paragraph

2, each Member State shall modify its national objective, target, or contribution with

regard to any of the quantified Union objectives, targets or contributions set out in

points (a)(2) and (b) of Article 4 only in order to reflect an equal or increased

ambition as compared to that set out in its latest notified integrated national energy

and climate plan.

Ambitionsøgningen i NECP’erne handler dog grundlæggende om at overholde Parisaftalen.

Kun hvis summen af alle medlemslandes NECP’er (som skal være endeligt klar i juni 2024)

udviser tilstrækkeligt ambition ift.

NECP’erne fra 2019,

bliver det muligt for EU i 2025 at

indlevere en samlet EU klimaplan (Nationally Determined Contribution) til FN, der udviser

den øgede klimahandling, som EU er forpligtet til under Parisaftalen.

Parisaftalen art. 4, stk. 3:

Each Party’s successive nationally determined contribution

will represent a progression

beyond the Party’s then current nationally determined

contribution and reflect its highest possible ambition…

1c Betydelig klimaindsats fra EU siden 2019 kræver, at nationale 2030-mål skærpes

EU kan naturligvis kun øge sin samlede ambition, hvis medlemsstaterne øger ambitionen i

deres NECP’er. Men samtidigt har EU efter 2019 gennemført en lang række nye politikker

NB: muligheden “…reflect equal…ambition…”, altså at indlevere en ”opdateret” NECP, der ikke øger

ambitionen, var en mulighed, da forordningen blev vedtaget i 2018, men som forklaret herover betyder den

nye NECP-guidance, at den mulighed ikke længere eksisterer. MS skal aflevere en opdateret NECP, der udviser

ambitionsøgning ift. det pågældende lands hidtidige klimaplaner.

Der henvises her til to typer EU-politikker:

EU-Klimapolitikker:

EU har siden 2019 NECP’erne gennemført en række nye klimapolitikker (navnlig

FitFor55-pakken, herunder f.eks. skærpede emissionskrav til biler m.m.), som vil betyde, at medlemsstaterne

inden 2030 vil opleve store yderligere reduktioner i deres nationale CO2-regnskaber ift. de 2030-reduktioner,

som de forventede selv at kunne levere i 2019-NECP’en.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

som betyder, at medlemsstaterne i kraft af EU’s

indsats

vil opnå øgede reduktioner i 2030

ift. hvad de kunne forudse i deres 2019-NECP-planer. Der er således nu en risiko for, at de

ekstra reduktioner, som den øgede klimaindsats på EU-niveau giver de enkelte MS, vil blive

sat over styr, hvis MS blot fastholder sine 2030-mål fra 2019-NECP’erne. Hvis et

medlemsland blot fastholder sit 2030-mål fra 2019 NECP’en, vil det reelt betyde at landet

kører frihjul eller endda reducerer sin nationale klimaindsats svarende til de ekstra

reduktioner, som EU-indsatsen har resulteret i. Det er også for at undgå den situation, at

NECP-opdateringen nødvendigvis skal betyde skærpede mål.

DK’s ”opdaterede”

NECP skærper ikke Danmarks 2030-mål og redegør kun meget

ufuldstændigt (s8), for de reduktioner FitFor55 pakken bidrager med til at reducere

Danmarks 2030 udslip.

Endnu mere ufuldstændig er redegørelsen for hvilke additionelle 2030-reduktioner, der blev

muliggjort for de 11,6 mia. kr., som Danmark modtog fra EU som corona-

genopretningsstøtte i 2021/22 og de 1,5 mia. kr. Danmark modtog som energikrisestøtte

under REpowerEU. Danmark hævder at have brugt 8,3 mia. kr. (hele energikrisestøttens 1,5

mia. kr. og 59% af genopretningsstøtten dvs. 6,8 mia. kr.) på klimatiltag. Intet sted beregner

NECP-udkastet, hvilke additionelle 2030-reduktioner Danmark vil opnå som følge af de

klimatiltag, som EU-støtten på i alt 8,3 mia. kr. har muliggjort. Det fremgår ellers tydeligt af

Kommissionens NECP-guidance, at Kommissionen forventer, at de additionelle

klimaindsatser, som

EU’s

krisestøtte har muliggjort, opgøres i kvantitative reduktioner og

matches med tilsvarende skærpede nationale målsætninger i de opdaterede NECP’er.

NECP-vejledningen, punkt 3.4.1 (s17-18, vores fremhævning):

It is important that Member States fully reflect the energy and climate investments

and reforms of the national recovery and resilience plans (RRPs) in the updated

NECPs and build on them to achieve their updated 2030 targets, objectives and

commitments.

In quantitative terms, the Recovery and Resilience Facility (RRF)

provides the largest new funding source for energy and climate policy. Up to August

2026 ( 80), the RRPs will continue to drive Member States’ energy and climate reform

and investment agendas to different degrees. The RRPs were prepared to contribute

to the NECPs’ objectives, targets and contributions, in view of the increased ambition

for 2030 and 2050. Under the REPowerEU plan, Member States should reflect

additional policies and measures in their RRPs by including a specific REPowerEU

chapter.

To ensure transparency and consistency, the Commission invites Member States to

clearly describe the role of the RRPs, including the REPowerEU chapters, in

EU-Finansiering:

EU har indført grønne(re) krav til hvordan medlemsstaterne må bruge de penge de

modtager fra EU-budgettet (strukturfonde, landbrugsstøtte, mm). De ekstraordinære hjælpepakker pga.

pandemien (RRP) og energikrisen (REpowerEU) har desuden øget den finansielle støtte fra EU til

medlemslandene. Fordi EU-hjælpepakkerne ligeledes havde grønne betingelser, er resultatet af

hjælpepakkerne, at medlemsstaterne har kunnet fremrykke deres grønne omstilling, og således vil opnå CO2-

reduktioner, som de ikke kunne have forventet i deres 2019 NECP.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

implementing the updated NECPs. To this end, the updated national plans should

provide quantitative information with respect to the contribution of the RRP

measures to the updated climate and energy objectives and targets, also in terms of

financing…

Danmark modtog et relativt lavt støttebeløb ift. de andre EU-lande. Det er derfor entydigt i

Danmarks interesse, at de additionelle reduktioner, som støtten medfører, opgøres og

matches med tilsvarende, skærpede nationale mål i medlemslandene. Danmark bør også af

denne grund gøre, hvad Kommissionen inviterer alle medlemslandene til at gøre.

1d Udkastet til dansk NECP skal indeholde scenarier med additionelle indsatser

Både NECP-vejledningen og governance-forordningen omtaler konsekvent

”scenarios” i

flertal. Det er således klart, at den opdaterede NECP skal indeholde andre scenarier end blot

klimafremskrivningen. Danmarks udkast til NECP indeholder kun et scenarie, nemlig

klimafremskrivningen. Klimafremskrivningen skal absolut indgå i NECP’en. Dels fordi det er

et EU-lovkrav og dels fordi fremskrivningen udgør det grundscenarie, som resten af den

opdaterede NECP-plan skal bygge på. Problemet med udkastet til

”opdateret”

dansk NECP

er, at intet er bygget ovenpå. NECP’en er kun klimafremskrivningen.

Klimafremskrivningen er som bekendt et frozen policy scenario, hvad NECP kalder WEM-

scenariet (With Existing Meassures). KF23 beskriver Danmarks udslip frem til 2035, under

den stærkt urealistiske antagelse, at Danmark sætter alt yderligere klimapolitik på pause

indtil 2035. Klimafremskrivningen beskriver således en fremtid, som alle med absolut

sikkerhed allerede ved ikke bliver fremtiden. Der vil uden nogen tvivl komme nye

klimatiltag. Klimafremskrivningen er ikke, og skal ikke være, en plan for Danmarks

klimaindsats frem til 2030. Et frozen policy scenarie/WEM-scenariet/klimafremskrivningen

kan derfor per definition ikke udtrykke Danmarks ambition. Ambition udtrykkes derimod

med WAM-scenarier (With Additional Meassures).

I Danmarks 2019 NECP var det centrale additionelle-scenarie det dengang nye mål om 70%

reduktion i 2030. Til sammenligning forudsagde WEM-scenariet fra 2019 (dvs.

Basisfremskrivning 2019),

at Danmark med sine eksisterende politikker kun stod til at have

reduceret med 46% i 2030. En dansk 2019-NECP, der kun havde indeholdt WEM

(=fremskrivningen), ville således næppe have givet Danmark ry som foregangsland og ville

formentligt have forhindret, at EU (i december 2020) kunne hæve sit samlede 2030

reduktionsmål fra 40% til 55%.

Det er således i kraft af WAM-scenarierne, at

NECP’erne

udviser ambition. Det er af samme

grund et EU-lovkrav, at

NECP’erne

skal indeholde både WEM og WAM-scenarier.

Det nye

danske udkast til ”opdateret” NECP indeholder ingen

WAM-scenarier og udviser

derfor heller ingen ambition. Udfærdigelsen af WAM-scenarier undgås ved at citere

forordningens forklaring af additionelle tiltag, som:

"...muligheder, der er under diskussion, og som har en realistisk chance for at blive

vedtaget og implementeret efter datoen for indsendelse af den integrerede nationale

energi- og klimaplan...”

(NECP-udkastet, s. 201)

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det tages derefter, uden forklaring, som et uomtvisteligt faktum, at der i Danmark slet ikke

eksisterer diskussioner om klimatiltag, der har en realistisk chance for at blive vedtaget.

Derefter er logikken uangribelig. Hvis der slet ikke eksisterer nogen additionelle tiltag, kan

NECP’en jo heller ikke foretage nogen analyse af WAM-scenarier. Hele det afsnit, der skulle

have indeholdt alle Danmarks WAM-scenarier, som skulle vise hvordan Danmarks ambition

løfter sig over fremskrivningens frosne månelandskab, bliver derfor overstået på under en

side (NECP-udkastet, s. 201). Udkastet til dansk NECP indeholder ingen scenarier, der

analyserer additionelle tiltag.

Man kan herfra få indtryk af, at det er valgfrit, om NECP’en skal indeholde scenarier med

additionelle tiltag. Det modsatte fremgår dog meget klart og endda i direkte forlængelse af

den forklaring af additionelle tiltag, som NECP-udkastet citerer. Fortsættelsen fastslår

tydeligt, at NECP’en skal indeholde ikke blot WEM-scenariet, men også WAM-scenarier:

Planned policies and measures are options under discussion and having a realistic

chance of being adopted and implemented after the date of submission of the

national plan. The resulting projections under section 5.1.i shall therefore include not

only implemented and adopted policies and measures (projections with existing

policies and measures), but also planned policies and measures

(Governance-forordningen Annex1, part 1, section 5, fodnote 1, vores fremhævning)

Ambitionsøgning ift. 2019 NECP’en er en forudsætningen for NECP-opdateringen. At

regeringen i stedet fremlægger en NECP, der kun indeholder frozen policy scenariet (WEM)

og undlader at fremlægge scenarier med additionelle tiltag (WAM), er i strid både med

Parisaftalens ånd og med governance-forordningens ord.

Governance-forordningen art. 14, stk. 3: