KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 368
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center i departementet

Tværgående Politik og

Sektoromstilling

Team

Kontor for Tværgående

Politik

Dato

28. juni.2023

Høringsnotat vedr. Danmarks Nationale Energi- og

Klimaplan

Udkast til ajourføring af Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan (NECP) blev sendt i

ekstern høring den 16. maj 2023 med frist for afgivelse af høringssvar den 6. juni 2023.

Der er modtaget i alt 12 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 12 høringsparter har fremsendt bemærkninger til NECP’en:

Biogas Danmark

Danmarks Almene Boliger

Dansk Affaldsforening

Dansk Erhverv

Danmarks Jægerforbund

Danske Rederier

Dansk Skovforening

DANVA

Forbrugerrådet Tænk

Stiesdal Skyclean

SYNERGI

92-gruppen

J nr.

2022-123

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået

efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med

kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte

høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1: Elnettet

Nr. 2: Affald, varme og forsyningssikkerhed

Nr. 3: Biogas

Nr. 4: Vedvarende Energi

Nr. 5: Transport

Nr. 6: Carbon Capture and Storage (CCS)

Nr. 7: Energieffektvisering

Side 1/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nr. 8: Skov, Landbrug og Natur

Nr. 9: Inddragelse og øvrige bemærkninger

Nr. 10: Øvrige tværgående bemærkninger

Ad nr. 1: Elnettet

Forbrugerrådet Tænk kommer med en række forslag på el-området, der vedrører:

forbrugerbeskyttelse og -oplysning, priser og prissammenligning, standardisering af

betegnelser, retningslinjer for markedsføring, drift af elselskaber, oplysning og klimaadfærd,

energifattigdom, konkurrencesituation på elmarkedet og tidsdifferentierede tariffer.

Dansk Erhverv kommer med en række bemærkninger til reform af det indre energimarked,

herunder til hastighed, analysearbejde, konkurrencesituation, tariffer, fleksibilitet mv.

DANVA foreslår en dialog mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og vandforsynings-

og spildevandsselskaber mhp. at justere incitamenter i vandsektoren til at bidrage til

balancering af elnettet.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen,

og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Ad nr. 2: Affald, varme og forsyningssikkerhed

Dansk Erhverv bemærker, at NEKST er en vigtig brik i udfasning af fossile brændsler.

Ligeledes at der er potentiale i fjernvarme for effektivisering i fjernvarmesektoren, og opfordrer

regeringen til at realisere potentialet.

Dansk Skovforening beder regeringen m.fl. overveje anvendelsen af dansk flis-biomasse i

fjernvarmen, og hvorvidt flis-fyrede fjernvarmeværker bør udfases. Desuden bemærker

foreningen, at der konsekvent skelnes mellem importeret biomasse og dansk biomasse både

i grafer og tekst i rapporten. Foreningen ønsker at kunne udlede af klima- og energiplanen,

hvordan balancen mellem de to former for biomasse udvikler sig som følge af den førte

energipolitik – ligesom, at det er vigtigt at være bevist om, at vi har en indenlandsk træ-

ressource, der kan understøtte vores strategiske autonomi på energiområdet.

Biogas Danmark anfører, at anvendelse af biomasse til varmeproduktion er fritaget for energi-

og CO2-afgifter ”med undtagelse af biogas, som i stedet modtager direkte støtte, der

overstiger afgiften.”. Biogas, der leveres direkte fra biogasanlæg til for eksempel et

kraftvarmeværk er også fritaget for afgifter. Det er når den opgraderede biogas leveres via

gasnettet, der pålægges samme afgifter som naturgas. Det er ligeledes vigtigt at præcisere,

at der ikke er støtte til anvendelse af biogas til varmeproduktion.

Side 2/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Stiesdal Skyclean efterspørger fokus på muligheder for at øge biomasseforsyningen som

foreslået af Det Nationale Bioøkonomipanel.

Dansk Affaldsforening har følgende tekstnære bemærkninger til rapporten:

1) Der spørges til affaldsforbrændingens rolle, som jo leverer ca. 25% af den danske

fjernvarme.

2) Der spørges til, hvorfor affald kun udgør en lille andel af VE til fjernvarme, jf. figur.

3) Det bemærkes, at ”der ikke (er) gennemført særskilte vurderinger af effekterne på

udledningerne fra virksomheder omfattet af EU ETS”. Dertil påpeges, at

affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af ETS, og der spørges til, hvorfor

reduktionen på 0,6 mio. ton CO2 i 2030 grundet konkurrenceudsættelse ikke er

nævnt.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen,

og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 blev det besluttet at indføre et

prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme. Dette indebærer bl.a., at forbrugerne skal have

bedre mulighed for at vælge en anden varmekilde, hvis et fjernvarmeselskab inden for en

rimelig periode ikke kan holde sig under prisloftet. Samtidig indeholder aftalen et antal tiltag,

der skal fremme transparens i sektoren. Formålet er at sikre tilstrækkelig konkurrence, hvilket

forventes at øge sektorens effektivitet og beskytte forbrugerne mod for høje varmepriser.

Fsva. NEKST bemærkes det, at NEKST skal understøtte den grønne omstilling, og sikre

grundig implementering af de politisk vedtagne tiltag, der bl.a. skal gøre Danmark uafhængig

af fossile brændsler. De to første arbejdsspor ”Farvel til gas i danske hjem” og ”Mere sol og

vind på land” er igangsat og skal kortlægge udfordringer og løbende komme med bud på

løsninger, der kan nedbryde de barrierer, der i dag spænder ben for udrulning af grønne

varmeløsninger, og for at vind- og solenergi kan opføres hurtigere. Det bemærkes, at

regeringsudvalget for grøn omstilling (GU) følger arbejdet i NEKST, og kan løbende stille

NEKST nye grønne opgaver. NEKST handler operationelt og kan igangsætte løsninger på de

akutte grønne udfordringer, som kan løses med det samme. Det betyder, at der løbende kan

handles hurtigt. Såfremt indsatserne har økonomiske eller juridiske konsekvenser, vil disse

blive forelagt for regeringen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at det er vigtigt at skelne mellem importeret

biomasse og dansk biomasse. Derfor fremgår fordelingen mellem importeret biomasse og

dansk biomasse af figur 4 og 5 i rapporten. Teksten i afsnit 2.1.2 Vedvarende energi (del i og

iv) redegør ligeledes for fordelingen mellem importeret biomasse og dansk biomasse. I de

afsnit der omhandler de danske bæredygtighedskrav eller støtte til biomasse skelnes der ikke

mellem importeret biomasse og dansk biomasse, da det udvikler sig som følge af den førte

energipolitik – ligesom, at det er vigtigt at være bevidst om, at vi har en indenlandsk træ-

ressource, der kan understøtte vores strategiske autonomi på energiområdet. lovgivningen er

ens for importeret biomasse og dansk biomasse.

Side 3/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Angående metanafgift er det korrekt, at biogas anvendt i varmeanlæg ikke betaler metanafgift

ved brug som brændsel i kedelanlæg jf. Skats vejledning om biogas (E.A.4.4.11.3.2). Derfor

udgår bisætningen i afsnit 2.1.2: ’med undtagelse af biogas, som i stedet modtager direkte

støtte, der overstiger afgiften.’.

Det Nationale Bioøkonomipanels anbefalinger er omtalt i afsnit 3.1.2 (vii). Det er korrekt at

disse anbefalinger også omhandler mulighederne for at øge den danske biomasseforsyning.

Derfor er der lavet denne tilføjelse til bisætningen i dette afsnit: ”samt muligheder for at øge

biomasseforsyningen i Danmark.”

Fsva. bemærkningerne fra Danske Affaldsforening, første punkt om, at affaldsforbrændingens

rolle i fjernvarme er svær at finde, så bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at

høringssvaret har givet anledning til justering af Danmarks Nationale Klima- og Energiplan, så

affald eksplicit fremgår som en energikilde til fjernvarme.

Vedr. andet punkt om at biogent affald udgør en forsvindende lille andel af VE til fjernvarme i

Figur 9: Hertil takker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Dansk Affaldsforening for deres

høringssvar, der har gjort ministeriet opmærksom på en fejl i figur 9 og tabel 7. Ministeriet har

rettet fejlene.

Vedr. tredje punkt om ETS og konkurrenceudsættelse i forbrændingssektoren: Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke gennemføres særskilte vurderinger af

effekterne på udledninger fra virksomheder omfattet af EU ETS. Høringssvaret giver ikke

anledning til justering.

Ad nr. 3: Biogas

Biogas Danmark fremhæver, at det er muligt at nå målet om 100 pct. grøn gas allerede i 2027

ved fremrykning af de politisk besluttede udbud. Desuden har foreningen en række tekstnære

bemærkninger til metanafgift for biogas til varme, bidrag til forsyningssikkerhed og termerne

’biometan’ og ’gassystem’.

Dansk Skovforening bemærker ift. biogas, at Klima og Energiplanen kunne bidrage til

gennemsigtighed på biogasområdet ved at oplyse om fordeling af biogas, der hidrører fra hhv.

animalsk produktion og biomasseaffald.

Ministeriets bemærkninger:

I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 er det besluttet at fremrykke andet udbud fra 2026

til 2025. Det er samtidig aftalt at begrænse produktionen af støttet biogas, såfremt den

indenlandske produktion overstiger forbruget. Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet takker

Biogas Danmark for tekstnære bemærkninger.

Side 4/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fsva. fordeling af biogas, der hidrører fra hhv. animalsk produktion og biomasseaffald,

henviser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Energistyrelsens hjemmeside, hvor man

kan finde detaljeret statistik over biomasser anvendt i biogasproduktion.

Biogas Danmark har afgivet en række specifikke bemærkninger, hvoraf flere har givet

anledning til konkrete justeringer, bl.a. ift. metanafgift for biogas til varme, bidrag til

forsyningssikkerhed

samt

termerne

’biometan’

’gassystem’.

Andre

specifikke

bemærkninger har ikke givet anledning til justeringer, herunder ift. figur 13 og figur 36, hvor

yderligere detaljering ikke vurderes nødvendig.

Ad nr. 4: Vedvarende energi

Dansk Erhverv kommer med en række forslag for VE-udbygning på land, herunder et årligt

mål for VE-udbygning, grøn behandlingsgaranti, rammevilkår for investeringer i elnettet og

tarifmodeller.

Dansk Skovforening bemærker, at en ambition om en firedobling af VE på land er et af mange

politiske ønsker med arealkrav og at en sammenhængende klimaplan bør adressere areal-

udfordringen.

Danske Almene Boliger bemærker, at de er uenige i, at der ikke er regulatoriske barrierer for

etableringen VE-fællesskaber.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen,

og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er opmærksom på, at der er mange interesser på

spil, når det kommer til prioritering af arealer til vedvarende energi, og at disse skal spille

sammen med øvrige målsætninger om arealanvendelse i Danmark. Der er løbende fokus på

at sikre de forskellige interesser og hensyn til natur, biodiversitet, skovrejsning mv. i arbejdet

med sikre arealer til en firedobling af landbaseret VE frem mod 2030.

Vedrørende regulatoriske barrierer for VE-fællesskaber henviser Danske Almene Boliger (BL)

til tidligere afgivne høringssvar afgivet i forbindelse med lovforslag L37, Forslag til lov om

ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet, samt bekendtgørelser udstedt

med hjemmel indført med L 37.

BL har i de tidligere høringssvar bemærket, at de bl.a. anser netselskabernes eneretsbevilling,

pålæggelse af tariffer og afgifter ved transport af el, krav om distribution via det kollektive net

og manglende mulighed for at etablere interne elektricitetsforbindelser imellem bygninger i en

boligorganisation som barrierer.

Energistyrelsen bemærker indledningsvis, at ingen af de tidligere angivne barrierer forhindrer

oprettelse af VE-fællesskaber eller deling i et VE-fællesskab.

Side 5/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen bemærker, at elforsyningslovens hovedregel er, at transport af elektricitet skal

ske via det kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsen bemærker, at der ved tale om flere elforbrugere, som fx beboere i en

boligforening, vil den transport af elektricitet, der sker til beboerne på tværs af boligforeningens

bygninger, være det samme som ”distribution” af elektricitet efter elmarkedsdirektivets regler

(jf. artikel 2, nr. 28). Energistyrelsen bemærker desuden, at distribution er en aktivitet, der

kræver bevilling, uanset hvilken betegnelse man giver de elforbindelser, der anvendes til

transporten.

Specifikt for boligforeninger kan Energistyrelsen oplyse, at det er Energistyrelsens opfattelse,

at der ikke er noget til hinder for, at boligfællesskaber, som almene boliger, andelsboliger og

bofællesskaber, kan indgå i borgerenergifællesskaber og opstille og dele energi via det

kollektive elnet, på lige fod med andre aktører.

Det er derfor fortsat Energistyrelsens opfattelse, at der ikke er nogle regulatoriske barrierer for

at etablere VE-fællesskaber og at den eksisterende regulering, som begrænser VE-

fællesskabers mulighed for at drive distribution, er hensigtsmæssig at opretholde. Det

bemærkes desuden, der med lokal kollektiv tarifering lovgivningsmæssigt er muliggjort en

tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre

eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles

tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere kan således indebære, at tarifgrundlag kan

afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

I forhold til BL’s bemærkning angående simple regelsæt for VE-fællesskaber, bemærker

Energistyrelsen først og fremmest, at Forsyningstilsynets tilsynspligt kun er et af flere tiltag

gennemført for at sikre, at VE-fællesskaber er underlagt simple regelsæt.

BL henviser til Forsyningstilsynets afgørelse sagsnr. 21/01123 hvor Forsyningstilsynet finder,

at de ikke har kompetence til at rejse en tilsynssag. Hertil bemærker Energistyrelsen, at

Forsyningstilsynet er forpligtet til at identificere og overvåge fjernelsen af uberettigede

hindringer og

restriktioner i

reguleringen

for

udviklingen

VE-fællesskaber og

borgerenergifællesskaber, jf. bekendtgørelsens § 181. Resultaterne af overvågningen vil

kunne indgå som grundlag for regelændringer.

Ad nr. 5: Transport

Dansk Erhverv foreslår, at der igangsættes tiltag, der får nulemissionslastbilerne ned i pris.

Eksempelvis støtte til indkøb.

Biogas Danmark bemærker, at de ønsker øget fokus på biogas lastbiler som løsning til grøn

omstilling af transportsektoren.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1069

Side 6/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Rederier (DR) opfordrer til, at international klimahandling, herunder dansk indsats i

FN’s skibsfartsorganisation (IMO), fremgår af NECP’en. DR opfordrer således til at

skibsfartens globale udledninger, branchens egne målsætninger i regi af Klima-partnerskabet

for Det Blå Danmark samt regulering i regi af IMO bør fremgå af afsnit 2.2 (iii). Desuden

opfordres regeringen til, at fastsætte et mål for udbygning af infrastruktur til brug for alternative

brændstoffer til bl.a. skibe, for at understøtte investeringer fra både aftagere og producenter

af brændstoffer.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen,

og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil sætte yderligere handling bag fremme af

nulemissionslastbiler med afsæt i puljen til drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport fra

Infrastrukturforliget i 2021. Det skal f.eks. fremme omlægning af flåder og opsætning af

ladestandere. Samtidig ønsker regeringen at øge tempoet i omstillingen af den tunge

transport, søfart og luftfart bl.a. ved at fremme elektrificering og grønne brændstoffer. Hertil

bemærkes det, at det nugældende teknologineutrale CO2-fortrængningskrav giver incitament

til anvendelse af VE-brændstoffer med en høj vugge-til-grav-reduktionseffekt såsom biogas.

CO2-fortrængningskravet hæves gradvist frem mod 2030.

Det bemærkes i relation til FN’s skibsfartsorganisation, at de nationale energi- og klimaplaner

skal kortlægge, hvordan EU’s medlemsstater har I sinde at nå EU's energi og klimamål for

2030. Bemærkningerne fsva. dansk klimadiplomati og arbejde i IMO giver således ikke

anledning til ændringer i udkastet til Danmarks nationale energi- og klimaplan.

Ad nr. 6: Carbon Capture Storage

Stiesdal Skyclean bemærker, at pyrolyse ikke er at betragte som en biologisk proces, men en

teknisk/industriel proces. Desuden bemærkes det, at den omtalte lagringskapacitet for CO2-

lagring ikke adresserer muligheden for at lagre i kulstof på landbrugsarealer gennem tilførsel

af biokul fra pyrolyse. Endelig bemærkes, at NEKST bør have fokus på pyrolyse og

udbringning af biokul på landbrugsjord.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at pyrolyse og fremstilling af biokul i

industriel skala er at betragte som en teknisk/industriel proces. Ministeriet ser dog ikke behov

for at tilpasse Danmarks nationale energi- og klimaplan i denne henseende, idet formålet med

planen ikke er at lave en karakterisering af forskellige teknologier, herunder pyrolyse.

Fsva.

lagringskapaciteten

har

ministeriet

tilpasset

rapporten,

så

muligheden

for

kulstoflagringen i landbruget gennem biokul i højere grad fremgår.

Fsva. inklusion i NEKST bemærkes, at regeringen vil præsentere en strategi for bl.a. pyrolyse.

Side 7/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 7: Energieffektivisering

SYNERGI bemærker, at Danmark ikke har udarbejdet fyldestgørende rapportering for

dimensionen energieffektivitet. SYNERGI påpeger, at udkastet bør redegøre for EU’s fælles

energieffektivitetsmål (2.2 (i),1), opfyldelse af energispareforpligtelsen (2.2.(i),2), det samlede

etageareal i det offentlige, som skal renoveres (2.2. (i), 4) samt fastsættelse af vejledende

delmål for reduktion af det faktiske nettovarmeforbrug per m2 i 2040 og 2050 (2.2. (ii)).

SYNERGI pointerer, at der i udkastet til NECP’en henvises til, at der er opnået enighed om

det omarbejdede EED, men at der bør redegøres for ovenstående i medfør af det gældende

EED.

Dansk

Erhverv

foreslår,

omlægge

tilskudspuljen

mv.

til

energieffektiviseringer

elektrificerings

erhvervsvirksomheder (erhvervspuljen) til et elektrificerings og energieffektiviseringsfradrag til

virksomheder

samt

omlægge

Bygningspuljen

energieffektiviseringsfradrag til husholdninger. Derudover bemærker Dansk Erhverv, at

fremme af elektrificering og effektiv anvendelse af energien bør være et centralt formål med

midlerne afsat til omstillingsstøtte til virksomheder, der har vanskeligt ved at omstille sig i Grøn

skattereform for industri mv. Til sidst understreger Dansk Erhverv, at barrierer for udnyttelse

af overskudsvarme bør være en central opgave for arbejdet i NEKST.

Ministeriets bemærkninger:

Regeringen vil sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem,

virksomheder og i offentlige bygninger. Regeringen vil, når det omarbejdede direktiv er trådt i

kraft, vurdere indsatsen samlet, og Danmark forventer derfor at kunne rapportere om

indsatsen i den endelige ajourføring af NECP’en i juni 2024.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet hilser alle forslag til nye politiske tiltag velkommen,

og indgår gerne i en yderligere dialog herom.

Fsva. omlægning af tilskudsmidler til et generelt fradrag vil dette umiddelbart indebære, at

fradraget vil være relativt lille, da det spredes ud på flere projekter. Dertil vil det ikke kunne

sikres, at de energieffektiviseringsprojekter, der modtager fradrag, er additionelle. Et generelt

fradrag vil være forbundet med færre administrative omkostninger for tilskudsansøgere. Fsva.

erhvervspuljen har puljen gennemgået en større optimering gældende fra 2023, hvilket har

resulteret i en stigning i efterspørgslen efter tilskudsmidlerne. Det bemærkes i den forbindelse,

at erhvervspuljen i højere grad end ved det foreslåede fradrag er teknologineutral, da der også

gives tilskud til investeringer i CO2-reduktioner, der ikke indebærer elektrificering og

energieffektiviseringer.

Fsva. midler i Grøn skattereform for industri mv. afsat til omstillingsstøtte til de virksomheder,

der har sværest ved at omstille sig, noteres Dansk Erhvervs bemærkning. Der er endnu ikke

taget stilling til den konkrete udmøntning af omstillingsstøtten, og der vil blive taget stilling

herom på baggrund af et oplæg fra regeringen

Side 8/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fsva. udnyttelse af overskudsvarme ses der i forbindelse med NEKST-arbejdssporet "Farvel

til gas i danske hjem" på en effektiv udrulning af fjernvarme og andre grønne varmeløsninger.

Ad nr. 8: Skov, landbrug og natur

Dansk Skovforening kommenterer på ’Fit for 55’-forhandlinger. De er uenige i, at man på EU-

plan bør etablere en fælles landsektorsøjle, som omfatter udledninger og optag fra Landbrug-

og LULUCF-sektoren. DS udtrykker bekymring for, at en kombineret sektor "lægger op til off-

settning af fødevareproduktionens klimabelastning.

Danmarks Jægerforbund bemærker, at Planlægningen i marine områder bør være baseret på

en økosystemsbaseret tilgang, og bemærker yderligere, at den opdaterede havplan (jf. politisk

aftale om Danmarks Havplan), ikke er økosystembaseret. Det er fortsat vigtigt at opdatere den

faglig viden om sammenspillet mellem natur- og klimahensyn, særligt målrettet det faglige

grundlag som miljøkonsekvensvurderinger for energianlæg udarbejdes på. Den opdatering

bør altid foregå i samarbejde med forskningsinstitutioner, og bør prioriteres økonomiske højere

i det politiske arbejde end det er tilfældet i dag.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for Dansk Skovforenings bemærkninger

vedrørende de afsluttede forhandlinger om revision af LULUCF-forordningen. Det fremgår af

den reviderede lovtekst, at Kommissionen skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet

og Rådet i 2024 om anvendelsen af LULUCF-forordningen. Som del af denne rapport ventes

Kommissionen at beskrive reguleringsmæssige valgmuligheder for perioden efter 2030, og

Kommissionen kan efterfølgende forelægge lovgivningsmæssige forslag. På baggrund af

Kommissionens analyser vil regeringen tage stilling til valgmulighederne for perioden efter

2030.

Hvad angår arealudfordringen, er regeringen opmærksom på dette. Det fremgår bl.a. i

regeringsgrundlaget, at en kommende Biodiversitetsstrategi og et partnerskab for en

visionsplan for dansk landbrug skal forholde sig til de forskelligartede arealhensyn, som Dansk

Skovforening påpeger.

Aftalen om Danmarks havplan blev indgået d. 7. juni med alle Folketingets partier.

Aftalekredsen er enige om, at Danmarks havplan skal være økosystembaseret. Det fremgår

ligeledes af EU-direktiv om maritim fysisk planlægning, og den danske lov om maritim fysisk

planlægning, at havplanen skal være økosystembaseret. Den økosystembaserede tilgang

tager udgangspunkt i et overordnet planniveau, ligesom der tages afsæt i internationale

principper for økosystembaseret havplanlægning. Aftalepartierne er enige om, at det

undersøges, hvordan ny og eksisterende viden og data kan inddrages, mhp. at understøtte og

styrke den fremtidige økosystembaserede planlægning på havet og samtidig udvikle et mere

bæredygtigt fiskeri.

Side 9/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 9: Inddragelse

Forbrugerrådet Tænk, Biogas Danmark, Synergi og 92-gruppen efterspørger en øget grad af

inddragelse. Herunder henviser Synergi og 92-gruppen til Artikel 10 i forvaltningsforordningen,

der danner grundlaget for de nationale energi- og klimaplaner.

92-gruppen efterspørger endvidere etablering af ’multilevel’-dialog med henvisning til

forvaltningsforordningens artikel 11.

92-grupppen bemærkninger til indholdet af rapporten, at udkastet til opdateret dansk NECP

er ikke opdateret og udgør ingen ambitionsøgning, at en øget ambition i NECP-planerne er en

del af at overholde Parisaftalen, klimaindsats fra EU siden 2019 kræver, at nationale 2030-

mål skærpes og at Udkastet til dansk NECP skal indeholde scenarier med additionelle

indsatser,

jf. WAM 1-6.

Ministeriets bemærkninger:

Forvaltningsforordningen artikel 10 danner rammerne for den offentlige høring af den nationale

energi- og klimaplan. Af artiklen fremgår: ’Uden at dette berører andre EU-retlige krav, skal

hver medlemsstat sørge for, at offentligheden tidligt får reel lejlighed til at deltage i

udarbejdelsen af udkastet til integreret national energi- og klimaplan, for så vidt angår planerne

for perioden 2021-2030 i udarbejdelsen af den endelige plan i god tid før vedtagelse heraf...’.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på den baggrund sendt udkastet til ajourføringen

af den nationale energi- og klimaplan i høring fra den 16. maj 2023 til og med 6. juni 2023.

ministeriet tager bemærkningerne angående inddragelse og høring til efterretning, og vil på

den baggrund i forbindelse med høringen af den endelige ajourførte rapport, i foråret 2024,

efterstræbe en længere høringsperiode.

Angående ’multilevel’-dialog fremgår det af forvaltningsforordningens artikel 11: ’Hver

medlemsstat etablerer en klima- og energidialog på flere niveauer i henhold til de nationale

regler, hvor lokale myndigheder, civilsamfundsorganisationer, erhvervslivet, investorer og

andre relevante interessenter samt offentligheden aktivt kan involvere sig og drøfte de

forskellige scenarier, der opstilles for energi- og klimapolitikken, herunder på lang sigt, og

gennemgå opnåede fremskridt, medmindre de allerede råder over en struktur, der opfylder

dette formål. Integrerede nationale energi- og klimaplaner kan drøftes inden for rammerne af

en sådan dialog.’. Ministerieriet bemærker på den baggrund, at Danmarks klima- og

energipolitik er udformet i dialog med alle relevante aktører i formelle instanser såsom Grønt

Erhvervsforum, Klimapartnerskaberne, Borgertinget, Ungeklimarådet og gennem høringer.

Ministeriet indgår gerne i en dialog om, hvordan vi kan styrke dette arbejde.

Ad nr. 10: Øvrige tværgående bemærkninger

92-grupppen har følgende tværgående bemærkninger til indholdet af rapporten:

1. Udkastet til opdateret dansk NECP er ikke opdateret og udgør ingen

ambitionsøgning.

Side 10/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at en øget ambition i NECP-planerne er en del af at overholde Parisaftalen,

Klimaindsats fra EU siden 2019 kræver, at nationale 2030-mål skærpes.

Udkastet til dansk NECP skal indeholde scenarier med ’additionelle’ indsatser,

jf. WAM 1-6.

Ministeriets bemærkninger:

Vedrørende første og andet punkt om opdatering af energi- og klimaplanen og efterlevelse af

Parisaftalen. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets klare vurdering, at der er tale

om en gennemgående opdatering af den danske energi- og klimaplan, der er efterlever

principperne i forvaltningsforordningen.

Man skal være opmærksom på, at NECP’en indeholder ambitioner på langt flere områder end

alene drivhusgasudledningerne, som – endda sammen med VE-udbredelsen – blot er en ud

af fem dimensioner, NECP’en redegør for. Der er således sket en ambitionsøgning på flere

områder i udkastet til ajourføringen af NECP’en ift. den sidste NECP.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at de af EU-

Kommissionen guidelines ikke tilsidesætter forvaltningsforordningen, der er godkendt af EU-

Rådet, -Parlamentet og –Kommissionen og udarbejdet i samarbejde med alle EU’s

medlemslande. Kommissionens guidelines skal således ses som en vejledning, og således

udtryk for Kommissionens ønsker, hvorimod forvaltningsforordningen er EU-lovgivning.

Derudover bør det understreges, at forvaltningsforordningen efter Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets opfattelse ikke har til hensigt at indføre nye drivhusgasforpligtelser for

medlemslandene, ud over hvad medlemslandene allerede har forpligtet sig til. De nationale

energi- og klimaplaner er grundlæggende et rapporteringsredskab, skabt for at give EU

Kommissionen mulighed for at overvåge, om EU’s samlede målsætninger opfyldes. I sine

kommentarer til udkastet til NECP forventes Kommissionen ikke desto mindre senere i 2023

at komme med deres vurdering af, hvorvidt Danmark bidrager passende til opfyldelsen af

målsætningerne. Denne vurdering af indsats beror imidlertid alene på Kommissionens egne

forventninger, og ikke på en politisk vedtaget fordelingsnøgle.

Vedrørende det tredje punkt om skærpelse af 2030-mål. Se svaret ovenfor. Derudover er de

politikker og initiativer, der blev finansieret ifm. Danmarks Recovery and Resilience Plan

medtaget i NECP’en. Det er ikke beskrevet i et særskilt afsnit, som Kommissionens guidelines

ønsker, men som i svaret i relation til første punkt, så er Kommissionens guidelines en

vejledning og ikke EU-lovgivning. Finansministeriet udgav deres kapitel til REPowerEU d.

31/5-23, hvorfor det ikke har været muligt at have det materiale (politikker og initiativer) med i

udkastet til ajourføringen af NECP’en. Det vil blive indarbejdet i den endelige version næste

år.

Vedrørende

det

fjerde

punkt

scenarier

med

’additionelle’

indsatser.

Forvaltningsforordningens Annex 1 giver mulighed for, at medlemslandene i afsnit 5 i

Side 11/12

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 368: Orientering om udkast af Danmark Nationale Energi- og Klimaplan, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rapporten kan inkludere en vurdering af en udvikling med virkemidler, der forventes vedtaget

efter afleveringen af energi- og klimaplanen. Disse virkemidler er snævert defineret som nogle,

der er ’under diskussion og har en realistisk chance for at blive vedtaget’ efter rapportens

aflevering.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, på baggrund af denne

paragraf, at medlemslandene ikke skal medtage scenarier med hypotetiske udviklinger, under

antagelse af vedtagelse af forskellige virkemidler. Det skal alene give medlemslandene

mulighed for at redegøre for mulige konsekvenser af tiltag, der har en realistisk mulighed for

vedtagelse, men blot endnu er ikke formelt vedtaget ved afleveringen af rapporten.

Side 12/12