Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 362
Offentligt
2729140_0001.png
Bekendtgørelse om et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg
I medfør af § 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november
2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1366 af 28.
september 2022 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg, der leverer opvarmet vand eller damp til en varmeaftager, når
1) det opvarmede vand eller damp er produceret ved forbrænding af affald, og
2) leveringen er omfattet af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Stk. 2.
Ved en varmeaftager forstås et varmeproduktions- eller varmefremføringsanlæg.
§ 2.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på anlæg, der efter regler i bekendtgørelse om
godkendelse af listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som
hovedaktivitet, og som er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt
affald.
Stk. 2.
Et anlæg betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsagelig at forbrænde farligt
affald, når
1) mere end 50 pct. af det indvejede, modtagne affald er farligt affald som defineret i
bekendtgørelse om affald, og
2) anlægget har etableret særlige fysiske modtagefaciliteter, og har skriftlige procedurer for og
gennemfører modtagekontrol med henblik på at opfylde kravene i artikel 52, stk. 3 og 4, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-
Tidende, 2010, nr. L 334, side 17.
Maksimalpris
§ 3.
Affaldsforbrændingsanlæg kan til dækning af produktionsomkostningerne maksimalt opkræve
den laveste af følgende:
1) Prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, jf. dog § 4, eller
2) Prisloftet efter §§ 8, 9 eller 12, jf. dog §§ 5 og 6.
§ 4.
I perioder, hvor en varmeaftager efterspørger en mængde opvarmet vand eller damp, som
affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis elproduktionen reduceres, skal der ved en
vurdering af maksimalprisen efter § 3, tages udgangspunkt i prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i
lov om varmeforsyning, eksklusiv den indregningsberettigede omkostning til kompensation for
manglende elindtægter og merudgiften til afgifter som følge af den øgede varmeproduktion.
§ 5.
Når maksimalprisen er prisloftet efter §§ 8, 9 eller 12, kan affaldsforbrændingsanlæg i perioder,
hvor varmeaftageren efterspørger en mængde opvarmet vand eller damp, som
affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer elproduktionen, tillægge
prisloftet den indregningsberettigede omkostning til kompensation for manglende elindtægter og
merudgiften til afgifter som følge af den øgede varmeproduktion.
§ 6.
Er der foretaget investeringer i affaldsforbrændingsanlæg, der ikke indgår i prisen fastsat i
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 362: Orientering om bekendtgørelse om VE-prisloft på affaldsvarme
2729140_0002.png
medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning, skal Forsyningstilsynet ved en vurdering efter § 3,
beregne et fradrag, der reducerer prisloftet.
Stk. 2.
Fradraget efter stk. 1 beregnes i hele antal kroner per GJ med udgangspunkt i:
1) investeringens anlægssum afskrives lineært over en 20-årig periode fra og med
idriftsættelsesåret,
2) investeringens restgæld svarer til den resterende anlægssum primo det år, som prisloftet gælder
for, jf. § 11,
3) investeringens finansieringsrente svarer til den lange byggerente opgjort som et gennemsnit
over de seneste 3 måneder forud for det år, som prisloftet gælder for, jf. § 11, og
4) investeringens afskrivningssum deles med affaldsforbrændingsanlæggets leverede mængde
opvarmet vand eller damp i GJ i det år, som prisloftet gælder for, jf. § 11.
§ 7.
Forsyningstilsynet fastsætter ved tilsyn eller uenighed mellem affaldsforbrændingsanlægget og
varmeaftageren maksimalprisen efter § 3.
Fastsættelse og udmeldelse af prislofter
§ 8.
Forsyningstilsynet fastsætter årligt et prisloft i hele antal kroner per GJ. Prisloftet fastsættes på
følgende måde:
1) Forsyningstilsynet fastsætter et interval for prisloftet på baggrund af omkostninger til
varmeproduktion, hvor andelen af vedvarende energi i varmeproduktionen udgør mindst 90 procent
ifølge varmeforsyningsvirksomhedernes seneste anmeldelse til Forsyningstilsynet pr. 1. oktober, jf.
§ 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Forsyningstilsynet kan til brug for fastsættelsen af intervallet
for prisloftet anvende tidligere års anmeldelser, hvis anmeldelserne bidrager til et mere retvisende
interval. Herefter skal Forsyningstilsynet:
a) Beregne et tillæg til varmeforsyningsvirksomhedernes omkostninger til varmeproduktion, hvis
der er foretaget investeringer i varmeproduktionsanlæg, som ikke indgår i den pågældende
varmeforsyningsvirksomheds anmeldelse, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning. Beregningen
foretages på følgende måde:
i) investeringens anlægssum afskrives lineært over en 20-årig periode fra og med
idriftsættelsesåret,
ii) investeringens restgæld svarer til den resterende anlægssum primo det år, som
varmeproduktionsomkostningen vedrører, og
iii) investeringens finansieringsrente svarer til den lange byggerente opgjort som et gennemsnit
over de seneste 3 måneder forud for det år, som varmeproduktionsomkostningen vedrører.
b) Fratrække varmeforsyningsvirksomheder med varmeproduktionsomkostninger, der efter
Forsyningstilsynets vurdering er atypiske lave,
c) Fastsætte intervallet på baggrund af den halvdel af varmeforsyningsvirksomhederne, der har de
laveste varmeproduktionsomkostninger. Af disse virksomheder udgør de virksomheder med
henholdsvis laveste og højeste varmeproduktionsomkostninger intervallets yderpunkter.
2) Forsyningstilsynet beregner et gennemsnit af de samlede balancerede
varmeproduktionsomkostninger på henholdsvis en fliskedel, en luft til vand varmepumpe og et
flisbaseret kraftvarmeanlæg. Varmeproduktionsomkostningerne beregnes på baggrund af
Energistyrelsens seneste data fra Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme,
Energistyrelsens seneste data fra Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for
energipriser og emissioner, og en elpris baseret på et gennemsnit af historiske priser samt
Energistyrelsens forventning til fremtidige elpriser.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 362: Orientering om bekendtgørelse om VE-prisloft på affaldsvarme
2729140_0003.png
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg uden elproduktion til
gennemsnittet i stk. 1, nr. 2, hvor fliskedlens, varmepumpens og kraftvarmeanlæggets
varmeproduktionsomkostninger vægtes ligeligt, hvis gennemsnittet ligger inden for intervallet i stk.
1, nr. 1. Hvis gennemsnittet ikke ligger inden for intervallet, fastsætter Forsyningstilsynet prisloftet
til den nærmeste værdi inden for intervallet.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter prisloftet for affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion til
gennemsnittet i stk. 1, nr. 2, hvor fliskedlens og varmepumpens varmeproduktionsomkostninger
hver vægtes med 25 procent og kraftvarmeanlæggets varmeproduktionsomkostninger vægtes med
50 procent, hvis gennemsnittet ligger inden for intervallet i stk. 1, nr. 1. Hvis gennemsnittet ikke
ligger inden for intervallet, fastsætter Forsyningstilsynet prisloftet til den nærmeste værdi inden for
intervallet.
§ 9.
Forsyningstilsynet fastsætter årligt i perioden frem til 2028 et indeksreguleret prisloft i hele
antal kroner per GJ. Prisloftet fastsættes for 2024 som et gennemsnit af de for 2021, 2022 og 2023
udmeldte prislofter, jf. § 14, stk. 4. I de efterfølgende år indekseres prisloftet svarende til den årlige
ændring i prisloftet, jf. § 8, stk. 2 og 3.
§ 10.
De omkostninger, der indgår i beregninger af prislofter efter §§ 8 og 9 samt
beregningsmetoder, fremgår af bilag 1.
§ 11.
Forsyningstilsynet udmelder de fastsatte prislofter efter §§ 8 og 9 første gang den 1. december
2023 med virkning for kalenderåret 2024. For prisloftet for kalenderåret 2024 gælder § 8, stk. 1, nr.
1, litra a, kun for investeringer foretaget i et centralt kraft-varme-anlæg. Forsyningstilsynet
udmelder herefter prislofterne efter §§ 8 og 9 hvert år senest den 1. november med virkning for det
følgende kalenderår, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet udmelder prisloftet efter § 9 sidste gang den 1. november 2027 med
virkning for 2028.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet foretager forudgående høring af prisloftudmeldingen ved at offentliggøre
et udkast til prisloft på Forsyningstilsynets hjemmeside i mindst 14 dage.
Stk. 4.
Prislofterne udmeldes på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Forhøjet prisloft for damp
§ 12.
Forsyningstilsynet skal efter anmodning forhøje prisloftet efter §§ 8 og 9, hvis et
affaldsforbrændingsanlæg, der leverer damp, kan sandsynliggøre, at der afholdes meromkostninger
ved produktion af damp i forhold til produktion af opvarmet vand.
Dispensation
§ 13.
Energistyrelsen kan hæve prisloftet, hvis særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden
taler for det.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 14.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2023, jf. dog § 15.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 817 af 21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg ophæves.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 362: Orientering om bekendtgørelse om VE-prisloft på affaldsvarme
2729140_0004.png
Stk. 3.
Et prisloft udmeldt efter bekendtgørelse nr. 817 af 21. juni 2017 om et prisloft for opvarmet
vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg opretholdes, indtil det afløses af et prisloft udmeldt
efter denne bekendtgørelse.
§ 15.
For en leveringsaftale, der er indgået inden bekendtgørelsens ikrafttræden, får prisloftet
udmeldt efter § 8 virkning fra den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2. Genforhandles en leveringsaftale
inden den 1. januar 2026, får prisloftet udmeldt efter § 8 virkning fra tidspunktet for
leveringsaftalens ophør eller det i leveringsaftalen fastsatte ophørstidspunkt.
Stk. 2.
For leveringsaftaler, hvor der foreligger et godkendt projektforslag efter
projektbekendtgørelsens regler, og hvor der er foretaget investeringer på baggrund af det godkendte
projektforslag, får prisloftet udmeldt efter § 8 virkning efter 15 år fra investeringens
idriftsættelsesår, dog senest den 1. januar 2029. Genforhandles en leveringsaftale inden den 1.
januar 2029, får prisloftet udmeldt efter § 8 virkning fra tidspunktet for leveringsaftalens ophør eller
det i leveringsaftalen fastsatte ophørstidspunkt.
Energistyrelsen, den XX. oktober 2023
Stine Leth Rasmussen
/ Lisbet Ølgaard
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 362: Orientering om bekendtgørelse om VE-prisloft på affaldsvarme
2729140_0005.png
Bilag 1
Beregningsmetode for fastsættelse af prisloft efter § 8
Beregning af interval, jf. 8, stk. 1, nr. 1
Intervallet for de varmeproduktionsomkostninger fastsættes ud fra de 50 pct. billigste virksomheder
med vedvarende energi, baseret på de senest anmeldte priseftervisninger pr. 1. oktober i det
forudgående år prisloftet gælder.
For beregning af intervallet for varmeproduktionsomkostninger anvendes følgende formel for hver
virksomhed:
���������������������������������������������������������������������������� (��������. )
∗
������������������������ ���������������������������������������� �������� �������������������� (��������ℎ)
⏟
������������������������������������ �������� ������������������������������������������������ �������� . ��������ℎ
1
3,6
⏟
������������������������������������ ������������ �������½
Udvælgelse af varmeforsyningsvirksomhede r
Til fastsættelse af intervallet for varmeproduktionsomkostninger anvendes omkostninger og samlet
produktion af varme fra priseftervisning indberettet til Forsyningstilsynet. Kriterierne for
udvælgelse fastsættes af Forsyningstilsynet under hensyn til, at virksomhederne er aktive og ikke
har varmeproduktion fra hverken affaldsforbrænding eller overskudsvarme.
Der medtages varmeproduktionsomkostninger fra virksomheder, der har haft en varmeproduktion,
hvor mindst 90 pct. af den samlede varmeproduktion udgøres af vedvarende energi herunder el.
Andelen er beregnet som summen af mængderne af vedvarende energikilder, herunder el, anvendt i
varmeproduktionen (i MWh) ift. den samlede mængde brændsler anvendt i varmeproduktionen (i
MWh).
Samlet produktion af varme
Den samlede produktion af varme fastsættes som de udvalgte virksomheders samlede
varmeproduktion opgjort i MWh.
Omkostningsgrundlag
Omkostningsgrundlaget fra de virksomheder, der indgår i intervallet for
varmeproduktionsomkostninger, fastsættes som de sammenlagte omkostninger for den pågældende
virksomhed ud fra følgende poster i kr.
For virksomheder der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (nye anmeldelseskrav)
medtages følgende poster til varmeproduktionsomkostninger:
-
Brændselsomkostninger i alt
-
Forbrug af købte CO
2
-kvoter
-
El, vand og kemikalier i produktion
-
Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg
-
Løn i produktionsanlæg
-
Administration i produktionsanlæg
-
Afskrivninger på produktionsanlæg
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 362: Orientering om bekendtgørelse om VE-prisloft på affaldsvarme
2729140_0006.png
-
Nettofinansielle udgifter til produktion
For virksomheder der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (gamle
anmeldelseskrav) medtages følgende poster til varmeproduktionsomkostninger:
-
Brændselsomkostninger i alt
-
Forbrug af købte CO
2
-kvoter
-
Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg
-
Løn i produktionsanlæg
-
Afskrivninger på produktionsanlæg
Følgende poster medtages proportionalt i forhold til produktions- og distributionsomkostninger ud
af de samlede omkostninger:
-
El, vand og kemikalier
-
Drift og vedligeholdelse på øvrige anlæg
-
Administration ekskl. løn
-
Afskrivninger på øvrige anlæg
-
Løn i administration
-
Løn øvrige anlæg
-
Nettofinansielle udgifter i alt
Beregning af det simple gennemsnit, jf. § 8, stk. 1, nr. 2
Det simple gennemsnit er baseret på generelle varmeproduktionsomkostninger for en fliskedel, en
luft til vand varmepumpe og et flisbaseret kraftvarmeanlæg. De tre teknologier vægter en tredjedel
hver i prisberegningen.
Der er for hver af de tre teknologier foretaget en 1-årig beregning af
varmeproduktionsomkostningerne.
Omkostningerne opdeles i følgende kategorier:
a) Omkostninger til investering af anlæg omfatter de omkostninger, der er nødvendige for at
muliggøre varmeleverance fra anlægget. Her er ikke indregnet omkostninger til transport af
varme fra varmeproduktionsanlægget til fjernvarmenettet. Omkostningerne til investering
omregnes til en årlig omkostning baseret på et annuitetslån.
b) Omkostninger til fast drift og vedligeholdelse
c) Omkostninger til variabel drift og vedligeholdelse
d) Omkostninger til (primært) energiforbrug omfatter selve brændslet/elektriciteten, men også
tariffer, transportomkostninger, afgifter m.v. forbundet med køb af energi.
Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
Energistyrelsens Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme:
Investeringsomkostninger, omkostninger til drift og vedligeholdelse, virkningsgrad/COP,
levetid, opstartsomkostninger for varmepumpen:
o
For varmepumpen er valgt en luft til vand varmepumpe med en varmekapacitet på
10 MW.
o
For fliskedlen er valgt en kedel med en varmekapacitet på 45 MW.
o
For kraftvarmeanlægget er valgt et kraftvarmeanlæg, der anvender flis som brændsel
med en varmekapacitet på 80 MW.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 362: Orientering om bekendtgørelse om VE-prisloft på affaldsvarme
2729140_0007.png
o
Økonomiske nøgletal fra teknologikataloget er omregnet til prisniveauet for det år,
hvor prisloftet er gældende.
Energistyrelsens seneste energiprisfremskrivninger på: elpris, eltarif, flispris:
o
For elprisen anvendes en vægtning, hvor historiske elpriser vægter to tredjedele og
Energistyrelsens forventede fremtidige elpriser vægter en tredjedel. De historiske
priser beregnes som gennemsnittet af de forudgående 24 måneders elpriser på
spotmarkedet for perioden 1. oktober – 30. september. Til fastsættelse af de
forventede fremtidige elpriser anvendes Energistyrelsens senest forventede elpris for
det år, prisloftet skal være gældende. Den forventede elpris skal være opgjort senest
1. oktober i det år prisloftet beregnes.
o
For flisprisen anvendes træflisprisen ’An værk’, jf. Energistyrelsens senest
opdaterede Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og
emissioner, for det år, hvor prisloftet er gældende.
o
Omkostningerne er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er gældende.
Andre forudsætninger:
o
Rente: Fastsat til et simpelt gennemsnit af den daglige 12 måneders Cibor-rente tre
måneder tilbage fra den 1. oktober + 1 pct.
o
Antal fuldlasttimer: Fastsat til 6.000 timer
o
Afgifter: Gældende afgifter. Omfatter på tidspunktet for ikrafttrædelsen af
bekendtgørelsen elvarmeafgift for el til varmepumper og NOx-afgift for flis.
o
Antal opstart af varmepumpe: Fastsat til 100/år.
Længerevarende lave elpriser, jf. § 8, stk. 3
For affaldsforbrændingsanlæg med elproduktion (kraftvarme), tages der højde for længerevarende
lave elpriser i prisloftet. Det gøres der ved, at vægte flis-kraftvarmeanlægget med 50 pct., og
varmepumpen og fliskedler hver vægtes med 25 pct. i beregningen af prisloftet.
Indeksreguleret prisloft, jf. § 9
I perioden frem til 2028, fastsætter Forsyningstilsynet et indeksreguleret prisloft, der gælder for
anlæg på overgangsordningerne.
Prisloftet fastsættes for 2024 som et gennemsnit af de for 2021, 2022 og 2023 udmeldte prislofter. I
de efterfølgende år indekseres prisloftet svarende til den årlige ændring i VE-prisloftet for
affaldsvarme, jf. § 8, stk. 2 og 3.