Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 362
Offentligt
2729139_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. juni 2023
J nr.
2023-2013
Orientering om at bekendtgørelse sendes i høring
Til udvalgets orientering fremsendes høringsbrev og udkast til bekendtgørelse om
et prisloft og maksimalpris for opvarmet vand eller damp fra
affaldsforbrændingsanlæg.
Bekendtgørelsens overordnede formål er at ændre prisreguleringen af
affaldsvarme, således at det gældende affaldsvarmeprisloft erstattes af et VE-
prisloft. VE-prisloftet tager udgangspunkt i de billigste alternative VE-teknologier.
Det nye VE-prisloft for affaldsvarme skal supplere den omkostningsbestemt pris og
substitutionsprisen, ligesom det er tilfældet med det gældende affaldsvarmeprisloft.
Bekendtgørelsen indeholder desuden overgangsordninger for eksisterende
affaldsforbrændingsanlæg, således at anlæggende har en periode til at tilpasse sig
det nye prisloft. Eksisterende affaldsforbrændingsanlæg kan blive på det
nuværende prisloft i op til to år efter den nye prisregulering er trådt i kraft. For
eksisterede anlæg med nye investeringer godkendt i henhold til
projektbekendtgørelsen (dvs. større investeringer som fx ovnlinjer) er det muligt at
blive på det nuværende prisloft i op til fem år afhængigt af idriftsættelsestidspunktet
for anlægget. Dette er for at tage hensyn til anlæg, der kun i mindre omfang har
haft mulighed for at afskrive deres investeringer.
Bekendtgørelsen er blandt andet en del af den samlede løsning for en ny
organisering af forbrændingssektoren.
Bekendtgørelsen sendes i ekstern høring den 26. juni 2023 med frist for afgivelse
af høringssvar den 18. august 2023. Jeg vil ved udstedelsen af bekendtgørelsen
oversende endelig bekendtgørelse samt høringsnotat til udvalget.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.kefm.dk