Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 358
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. juni 2023
J nr.
2023 - 1473
Orientering om afsluttet høring og ikrafttrædelse af bekendtgørelsen for var-
mepumpepuljen
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
blev det besluttet at opsplitte
bygningspuljen i en pulje til konverteringer (varmepumpepuljen) og en pulje til
energirenoveringer (energirenoveringspuljen) med henblik på at gøre søgningen
lettere for borgerne og nedbringe sagsbehandlingstiderne.
Til orientering fremsendes den endelige bekendtgørelse for
bekendtgørelse om
tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger til helårsbeboelse (Varme-
pumpepuljen),
samt høringsnotater, der sammenfatter modtagne høringssvar.
Bekendtgørelsen var i høring fra den 8. september 2022 til den 6. oktober 2022
sammen med
ophævelse af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse (Bygningspuljen).
Herefter
har arbejdet med at løse problematikken omkring afgrænsning af varmepumpe-
puljen betydet, at bekendtgørelserne træder i kraft 1. juli 2023. Varmepumpepul-
jen forventes at åbne for ansøgninger primo/medio september 2023.
Ændringer af varmepumpepuljens bekendtgørelse pba. høring
Høringen har givet anledning til ændring af bekendtgørelsen, så hjemmelshen-
visninger til bl.a. energispareloven og statsstøtteregler fremstår tydeligere, samt
hvad der forstås ved ’potentielle fjernvarmeområder’.
Bekendtgørelsen for energirenoveringspuljen, den anden del af den tidl. byg-
ningspulje, forventes sendt i høring meget snart med henblik på at kunne træde
i kraft d. 1. september 2023. Puljen forventes at åbne i oktober 2023.
Vedlagt:
-
Bilag 1: Bekendtgørelse varmepumpepuljen
-
Bilag 2: Høringsnotat varmepumpepuljen – interministeriel
-
Bilag 3: Høringsnotat varmepumpepuljen – ikke-ministeriel
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1