Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 350
Offentligt
2727683_0001.png
Eksternt høringsnotat i forbindelse med høring om udkast
til bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet,
gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder
Kontor/afdeling
Brint og grønne
brændstoffer
Dato
10. maj 2023
J nr.
2023-6834
/mmat, emqd, mkjs
Indledning
Bekendtgørelse om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og
fjernkøling fra vedvarende energikilder blev sendt i ekstern høring den 27.
september 2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 25. oktober 2022.
Der er modtaget i alt 18 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 14 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til
bekendtgørelsen:
- Brintbranchen
- Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR)
- Centrica Energy Trading (CET)
- Copenhagen Infrastructure Partners (CIP)
- Dansk Erhverv
- Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening (fælles høringssvar)
- Dansk Industri
- European Energy
- Green Power Denmark
- Nature Energy
- RWE Renewables
- Rådet for Grøn omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Drivkraft Danmark,
Københavns Lufthavn og Danske Rederier (fælles høringssvar)
- Ørsted
Følgende 4 høringsparter har oplyst, at de ikke har bemærkninger til
bekendtgørelsesudkastet:
- Danske Bygningskonsulenter
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Forsyningstilsynet
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0002.png
Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan findes på Høringsportalen.
Såfremt høringssvaret giver anledning til ændringer i udkastet til bekendtgørelsen,
vil det fremgå af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hver
behandling af høringssvaret.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder af redaktionel og lovteknisk karakter i
udkastet til bekendtgørelse.
De væsentligste punkter i høringssvarene er opdelt i følgende:
1. Sammenhæng med EU-regulering
2. Udstedelse, annullering og fuldmagt
3. Oprindelsesgarantier for varme
4. Øvrigt
Indledende bemærkninger
Det skal indledningsvist bemærkes, at en række høringspartner finder det positivt,
at der udvikles oprindelsesgarantier for brint uden for det kollektive gassystem.
Brintbranchen hilser ændringen af bekendtgørelsen velkommen og bemærker, at
mulighed for at dokumentere brint som fremstillet med vedvarende energikilder er
afgørende for den grønne omstilling og PtX-aktørernes business cases.
Brintoprindelsesgarantier spiller i den forbindelse en vigtig rolle. Copenhagen
Infrastructure Partners (CIP) bemærker, at bekendtgørelsen passende balancerer
troværdighed og administration og implementerer objektive, transparente og ikke-
diskriminerende kriterier. CIP vurderer endvidere, at de definerede
dokumentationskrav for ansøgning om brintoprindelsesgarantier er teknisk muligt
og uden betydelige meromkostninger for produktionsanlæggene. Dansk Erhverv
finder det positivt, at den fremlagte model for oprindelsesgarantier for brint på
passende vis afspejler behovet for troværdighed ift. grøn produktion og behovet for
lave administrative byrder. Dansk Industri er generelt positivt stemt overfor udkastet
til bekendtgørelsen og finder det positivt, at der indføres bestemmelser for
brintoprindelsesgarantier for brint. Green Power Denmark finder det positivt, at der
nu også gives mulighed for udstedelse af brintoprindelsesgarantier der ikke
injiceres i gassystemet eller kommende brintinfrastruktur. Ørsted finder det positivt,
at Energistyrelsen allerede nu udvikler et system for udstedelse af
brintoprindelsesgarantier.
Side 2/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0003.png
1. Sammenhæng med EU-regulering
Brintbranchen, Centrica Energy Trading, CIP, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
European Energy, Green Power Denmark, Rådet for Grøn Omstilling, RWE og
Ørsted henleder på forskellig vis opmærksomheden på udstedelse af
bekendtgørelsen, før der er taget endelig stilling til en EU-regulering på området.
Nogle aktører fremhæver, at der kan være behov for løbende justering af reglerne,
mens andre foreslår at afvente nærmere EU-regulering på området. Nogle aktører
foreslår endvidere, at kriterierne om geografisk afgrænsning og samtidighed kan
gøres frivillige. Nedenfor refereres de centrale bemærkninger.
Brintbranchen finder det hensigtsmæssigt, at oprindelsesgarantier i større eller
mindre omfang designes efter kravene i den delegerede retsakt om vedvarende
brændstoffer af ikke-biologisk oprindelse (Renewable Fuels of non-Biogenic Origin
- RFNBOs), hvilket kan være med til at sikre troværdigheden om den grønne værdi
i brinten. Den delegerede retsakt er imidlertid ikke endeligt trådt i kraft.
Brintbranchen opfordrer derfor til at vurdere, om bekendtgørelsen skal justeres, når
den delegerede retsakt træder i kraft.
Centrica Energy Trading opfordrer til, at der, for udstedelse af
brintoprindelsesgarantier, alene stilles krav om annullering af
eloprindelsesgarantier efter de generelle bestemmelser, og at der således ikke
stilles geografiske og samtidighedsmæssige kriterier.
CIP foreslår løbende revidering af den danske ordning, så den ikke
uhensigtsmæssigt resulterer i langsigtede konkurrenceforringende konsekvenser
for danskproduceret brint og brintbaserede brændsler til eksport.
Dansk Erhverv foreslår, at bekendtgørelsen løbende opdateres, så der sikres
overensstemmelse mellem brintoprindelsesgarantier og de europæiske regler om
samtidighed.
Dansk Industri fremhæver, at danske regler bør følge og ikke være strammere end
EU-regler for at sikre den danske konkurrencekraft på området.
European Energy foreslår, at den ændrede bekendtgørelse først træder i kraft, når
den endelige ordlyd i den delegerede retsakt om vedvarende brændstoffer af ikke-
biologisk oprindelse (Renewable Fuels of non-Biogenic Origin - RFNBOs) kan
tages i betragtning, alternativt at bekendtgørelsen justeres, når den delegerede
retsakt træder i kraft, så dokumentationskravene stemmer overens. Det fremhæves
endvidere, at det er afgørende med ensartede og kompatible krav på tværs af EU-
landene, hvorfor danske særregler om tidsmæssig og geografisk korrelation skaber
en risiko for, at muligheden for at handle med danske oprindelsesgarantier for brint
på tværs af landegrænser bliver indskrænket.
Green Power Denmark bemærker, at der kan opstå behov for snarlig justering af
reglerne pga. forventninger om kommende EU-regler på området. Hertil kommer
Side 3/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0004.png
risiko for, at kriterierne om geografisk og tidsmæssig korrelation bliver særegne for
danske brintoprindelsesgarantier. Disse kriterier bør derfor være frivillige indtil EU-
reglerne er på plads. Når RFNBO-reglerne foreligger endeligt på EU-niveau, kan
bekendtgørelsen rettes til i overensstemmelse hermed.
Rådet for Grøn Omstilling m.fl. bemærker, at det kan være formålstjenligt at afvente
afklaring om udfaldet af den kommende delegerede retsakt om RFNBOs, før
bekendtgørelsen træder i kraft.
RWE foreslår, at kravene om tidsmæssig og geografisk korrelation, der er inspireret
af de EU-retlige RFNBO-regler, udgår af bekendtgørelsen og i stedet gøres til et
frivilligt tilvalg. Forslaget vil medføre et system, hvor der kan udstedes to typer af
oprindelsesgarantier. En type oprindelsesgaranti, som udstedes med opfyldelse af
både geografisk og tidsmæssig krav ud over annullering af el-oprindelsesgaranti og
en anden type, som udstedes blot med opfyldelse af kravet om annullering af el-
oprindelsesgaranti.
Ørsted bemærker, at det er vigtigt, at de danske kriterier for oprindelsesgarantier
tilpasses EU-kriterier og de kriterier, som kommer til at finde anvendelse i vores
nabolande, navnlig Tyskland.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Kommissionen udstedte d. 10. februar 2023 den delegerede retsakt for RFNBO.
Perioden for indsigelser mod RFNBO-retsakten er forlænget til d. 13. juni 2023.
Såfremt der ikke kommer indsigelser inden fristen, træder retsakten i kraft efter 20
dage med direkte retsvirkning. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har
inddraget den delegerede retsakt om RFNBO i vurderingen og udarbejdelsen af
kriterierne for udstedelse af brintoprindelsesgarantier. Udstedelse af RFNBO-
certifikater forudsætter flere kriterier, herunder opfyldelse af både tidsmæssige og
geografiske krav. I overensstemmelse med flere af høringssvarene finder
Energistyrelsen det naturligt og hensigtsmæssigt at skabe konsistens med EU-
reglerne på området ved at lade kriterierne for brintoprindelsesgarantier inspirere af
kriterierne for udstedelse af RFNBO-certifikater. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet har dog samtidig lagt vægt på, at
oprindelsesgarantiordningen er en selvstændig og bredere ordning, hvor det
vurderes hensigtsmæssigt at udvikle særskilte kriterier i overensstemmelse i med
reguleringen i VE-direktivet og allerede eksisterende oprindelsesgarantiordninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer samlet set, at kriterierne for
udstedelse af brintoprindelsesgarantier som præsenteret i udkastet til ny
bekendtgørelse om oprindelsesgarantier dvs. annullering af el-oprindelsesgaranti
kombineret med et tidsmæssigt og geografisk krav, bedst muligt balancerer
hensynene til troværdighed og markedets forventninger samtidig med, at systemet
er administrerbart og understøtter et marked for brintoprindelsesgarantier.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fastholder således foreløbigt kriterierne
som foreslået i udkastet for at muliggøre udstedelse af brintoprindelsesgarantier fra
Side 4/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0005.png
1. juli 2023. Det bemærkes i den forbindelse, at Energistyrelsen er opmærksomme
på behovet for løbende, potentielt snarlig, tilpasning af bekendtgørelsen for at sikre
sammenhæng med EU-retten og udviklingen i EU, herunder CEN-standarderog
eventuelle regler for brintoprindelsesgarantier. Energistyrelsen forventer derfor
løbende at genbesøge bekendtgørelsen og kriterierne for udstedelse af
brintoprindelsesgarantier.
2. Udstedelse, annullering og fuldmagt
2.1. Tidsmæssige krav, indberetning og dokumentation
Brintbranchen spørger, hvorfor oprindelsesgarantier for brint kun må være tre
måneder gamle, når de bruges i forbindelse med produktion af brintbaserede
brændsler. Da brint kan lagres i lang tid, bør oprindelsesgarantier også kunne
bruges senere end tre måneder til produktion af brændsler med netop den brint,
der var blevet certificeret.
European Energy foreslår, at brintproduktion kan dokumenteres ved
eloprindelsesgarantier fra vedvarende energikilder, der er udstedt op til et år før
brintproduktionen i vandelektrolyseanlægget finder sted. Det foreslåede
dokumentationskrav på tre måneder, jf. forslagets § 12, stk. 2, nr. 2, tager ikke
tilstrækkeligt højde for sæsonmæssige udsving og forringer muligheden for at
producere grøn brint ved hjælp af solenergi. Da solceller er langt den hurtigste
måde at udbygge med vedvarende energi, er et samtidighedskrav på et år
nødvendigt for at tage højde for solcelleparkers produktionsprofil i PtX-produktion.
Et samtidighedskrav på årsbasis bør også gælde for oprindelsesgarantier for brint,
der anvendes i PtX-produktion, jf. § 13, stk. 2. Da brint kan lagres længe, bør
brintoprindelsesgarantier kunne anvendes til PtX-produktion i længere tid end blot 3
måneder.
Brintbranchen og European Energy spørger endvidere, hvorfor massemålinger skal
opgøres på timebasis, når samtidighedskravet til brint- og elproduktion har en
højere granularitet.
European Energy efterspørger mere stringens i kravene til indberetning af
oplysninger til Energistyrelsen. I § 13, stk. 1, om konvertering af energi fra
gassystemet stilles krav om dokumentation på månedsbasis, mens dette gælder på
tre måneders basis for de øvrige bestemmelser. Bestemmelserne i
bekendtgørelsens kapitel 5 foreslås strømlinet og indeholde dokumentationskrav
på årsbasis. Dette også i lyset af, at § 15 pålægger ejere af vandelektrolyseanlæg
at indberette en række oplysninger på årsbasis. Endvidere er det uklart, hvorvidt
det pålægges ejeren af vandelektrolyseanlægget at opstille en intern elmåler til at
dokumentere internt forbrug fra direkte linjer, jf. § 12, stk. 1, nr. 2.
Side 5/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0006.png
CIP foreslår at præcisere, at anvendelse af oprindelsesgarantier, jf. §10, senest
kan finde anvendelse 12 måneder efter produktion.
Dansk Industri bemærker, at det med fordel kan fremgå, at samtidighedskravet på
tre måneder mellem produktion af VE-el og elektrolyseproduktionen forventes
nedsat til en time fra 1. januar 2030.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Samtidighedskravet om tre måneder gælder for de el-oprindelsesgarantier, som
bruges til at udstede brintoprindelsesgarantier. Brintoprindelsesgarantierne følger
den normale levetid for oprindelsesgarantier, som er, at de kan handles i op til 12
måneder og annulleres i op til 18 måneder efter udstedelse og tager derfor højde
for lagringsmulighederne for brint, mens den eloprindelsesgaranti, som anvendes til
udstedelse af brintoprindelsesgarantier, skal annulleres til udstedelse af
brintoprindelsesgaranti senest 3 måneder efter, at den er blevet udstedt.
Samtidighedskravet på 3 måneder giver elektrolyseudviklere mulighed for at
planlægge deres brintproduktion ud fra, hvor meget brintproduktion de kan sælge
som grøn brint med brint-oprindelsesgarantier, som netop afhænger af, hvor
mange eloprindelsesgarantier, som kan indgå i brintproduktionen.
Samtidighedskravet på tre måneder har til hensigt at sikre fysisk og tidslig
sammenhæng mellem VE-elproduktion og elforbrug ifm. brintproduktion. Tre
måneder vurderes at balancere grøn troværdighed og lempelige krav, om end
udfordringen for solcelleparkers produktionsprofil ifm. tre måneders kravet
anerkendes. Brintoprindelsesgarantien kan herefter handles op til 12 måneder efter
produktion, mens de i yderligere seks måneder (indtil 18 måneder efter produktion)
kan annulleres.
Bestemmelsen i § 13, stk. 2, har til hensigt at skabe ensartet regler for udstedelse
af brintoprindelsesgarantier og viderekonvertering heraf. Energistyrelsen er enige i,
at modsat el kan brint lagres effektivt i længere tid. På den baggrund fjernes de
tidsmæssige krav i § 13, stk. 1 og 2.
Timebaserede volumen- eller massemålinger anvendes til at kontrollere elforbruget
og eventuelle variationer heraf i forbindelse med brintproduktionen. Hvis
elektrolyseanlægget udelukkende anvender elektricitet fra en direkte linje tilkoblet
et VE-anlæg, skal det dokumenteres, at der ikke anvendes el fra det kollektive
elforsyningsnet. Hertil er timebaserede målinger nødvendige. Timebaserede
målinger kan desuden give indikationer på driftsudsving, f.eks. udrensning med
nitrogen eller vedligehold resulterende i brintproduktionsstop, men potentielt stadig
gasproduktion, hvortil der ikke skal udstedes brintoprindelsesgarantier m.m.
Såfremt vandelektrolyseanlægget udelukkende forbruger el fra en direkte linje, skal
elektrolyseanlægget efterleve § 12 stk. 1 nr. 1 og 2. Hvis der derimod skiftes
mellem el leveret via en direkte linje og el fra det kollektive elforsyningsnet, kan en
Side 6/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0007.png
intern elmåler bruges til at dokumentere timer med el leveret fra henholdsvis det
direkte tilkoblede VE-anlæg og det kollektive elforsyningsnet.
Det gælder universelt for oprindelsesgarantier, at oprindelsesgarantier, uanset om
der er tale om brint, gas eller el, kan handles op til 12 måneder efter produktion,
mens de i yderligere seks måneder (indtil 18 måneder efter produktion) kan
annulleres med henblik på deklarering af energi leveret fra vedvarende
energikilder. Der er derfor ikke særlige tidsmæssige regler for brint.
2.2. Kriterier
CIP bemærker, at både offshore og onshore budzoner bør inkluderes i § 12, stk. 2.
Dansk Industri bemærker, at muligheden for at definere Danmark som én budzone
bør udnyttes. Offshore-budzoner kan med fordel defineres som en del af kategorien
nabobudzoner, så det er tydeligt, at strøm fra energiøer og havmølleparker kan
anvendes til elektrolyse på land.
European Energy finder det positivt og nødvendigt, at brintproduktion kan
dokumenteres ved hjælp af eloprindelsesgarantier fra nabobudzoner.
Rådet for Grøn Omstilling m.fl. foreslår, at oprindelsesgarantier for brint og PtX-
brændstoffer tager udgangspunkt i den kommende delegerede retsakt, således at
brint og PtX-brændstoffer omfattet af oprindelsesgarantier også lever op til
kriterierne for RFNBOs. Det vil ikke være formålstjenstligt at udvikle en kategori af
brint og PtX-brændstoffer, som kan markedsføres som værende klimavenlig, men
som i realiteten har en lavere klimamæssig integritet end RFNBOs. De rederier og
luftfartsselskaber, der betaler en høj pris for nye brændstoffer, skal kunne vide sig
sikre på det produkt, de køber. For private forbrugere vil det være svært at
gennemskue, hvorvidt brint eller PtX-brændstoffer med oprindelsesgarantier (uden
additionalitet) er et egentlig grønt produkt. Klassificering af brint og PtX-
brændstoffer, som baseret på vedvarende energikilder, bør bygge på princippet om
additionalitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 2, nr. 1, at VE-el fra nabo budzoner kan
anvendes.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at der skal skabes størst mulig
troværdighed om oprindelsesgarantier med henblik på at sikre reel grøn strøm til
elforbrug i elektrolyseanlæg. For brintoprindelsesgarantier indføres der
tidsmæssige og geografiske kriterier ligesom RFNBO, mens RFNBO’s krav om
additionalitet ikke foreslås som kriterie ift. brintoprindelsesgarantier. Hvis der
Side 7/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0008.png
indføres krav om additionalitet, vil der være en meget begrænset mængde VE-el til
rådighed for brintproduktion, som der kan udstedes brintoprindelsesgarantier til.
Det betyder, at et krav om additionalitet kan have den konsekvens, at allerede
opstillet VE-produktion ikke vil kunne anvendes til brintproduktion, som ønsker at
gøre brug af oprindelsesgarantier. Det bemærkes endvidere, at der i dag ikke er
krav om additionalitet for oprindelsesgarantier. Årsagen er, at oprindelsesgarantiers
formål er at deklarere, at energi leveret til energiforbrugere oprinder fra vedvarende
energikilder, hvilket kan være produceret på både nye og ældre VE-anlæg.
Derimod har oprindelsesgarantier ikke direkte til formål at understøtte opsætning af
nye VE-anlæg. Muligheden for at få udstedt oprindelsesgarantier for VE-produktion
kan dog være med til at understøtte opsætning af nye VE-anlæg pga.
oprindelsesgarantiernes værdi for VE-producenternes forretning. RFNBO
brændstoffer inkluderer krav om additionalitet og har iboende en højere fysisk og
tidslig samtidighed, hvorved sådanne brændstoffer kan anvendes til opfyldelse af
EU's krav om brug af RFNBO brændstoffer i transportsektoren og industrien jf. det
reviderede VE-direktiv. Brintoprindelsesgarantier har derimod til hensigt at
deklarere grønt brintforbrug for sektorer, der frivilligt efterspørger grøn brint.
2.3. Fuldmagt
Centrica og Green Power Denmark opfordrer til at bibeholde bestemmelsen om
fuldmagt til tredjemand, som fremgår af den gældende bekendtgørelses § 9.
Sletning af den gældende § 9 skaber unødig tvivl om retsstillingen. Den bør blive
stående i bekendtgørelsen om oprindelsesgarantier som hidtil, så der ikke er tvivl
om muligheden for tredjeparts håndtering af oprindelsesgarantier.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Fuldmagtsbestemmelsen følger de almindelig aftaleretlige regler. For at undgå tvivl
om, hvilke fuldmagtsregler der gælder i forhold til oprindelsesgarantier, bibeholdes
den gældende fuldmagtsbestemmelsen i bekendtgørelsen.
3. Oprindelsesgarantier for varme
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) støtter, at der med udkastet til
bekendtgørelsen lægges op til kun at anvende oprindelsesgarantier inden for
samme fjernvarmenet, hvor det er udstedt
CTR foreslår, at varmeoprindelsesgarantier udstedes med information om, hvilke
produktionsanlæg, der er blevet udstedt til, hvorved fjernvarmeselskaber kan
udarbejde korrekt miljødeklaration til varmeforbrugere. Fjernvarmeselskaber skal
fremover anvende varmeoprindelsesgarantier ifm. miljødeklaration og beregning af
forudgående års CO
2
-udledning per leveret fjernvarmeenhed. Det er nødvendigt at
Side 8/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0009.png
få oplysningerne om oprindelsesgarantier på anlægsniveau, da der ellers ikke kan
udtrækkes data til korrekt miljødeklaration.
CTR foreslår, at kun nye VE-producenter skal kunne få udstedt
oprindelsesgarantier, idet varmeproducenter af eksisterende anlæg ellers vil få en
ekstra indtjening fra varmeoprindelsesgarantier. Dertil er varmeproducenter ikke
altid sammenfaldende med investorerne i VE-fjernvarme. I tilfælde af nye
investeringer og anlæg, vil oprindelsesgarantier og værdien heraf kunne indgå i
forhandlingsparametrene mellem producenten og varmesiden og dermed øge et
incitament til investering, som kan have en indvirkning hos dem, der rent faktisk
betaler regningen.
Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening er enige i, at oprindelsesgarantier
også bør omfatte fjernvarmen fra affaldsforbrænding. Det bør dog nævnes, at den
vedvarende andel af energien fra affaldet kan være højere end 55%. De fleste
forbrændingsanlæg måler allerede den fossile andel af den udledte CO
2
fra
affaldsforbrænding i forbindelse med kvotehandel og betaling af CO
2
-afgift. Denne
måling vil også kunne anvendes til at beregne andelen af vedvarende energi fra et
forbrændingsanlæg. Det foreslås derfor, at affaldsforbrændingsanlæg, der måler
den fossile andel af den udledte CO
2
i forbindelse med betaling af CO
2
-afgift og
kvotehandel, kan få udstedt oprindelsesgarantier for både el og varme for den
målte andel af ikke-fossil energi på linje med andre anlæg i henhold til § 11, stk. 1.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at oprindelsesgarantien skal indeholde oplysninger om navn,
adresse, type og kapacitet af anlægget, hvor varmen er produceret, hvilket burde
give grundlag for at kunne identificere produktionsanlægget, som ønsket af CTR.
Energistyrelsen bemærker, at fjernvarme-/miljødeklarationen ikke skal tage højde
for udstedte garantier, men annullerede garantier.
Varmedistributionsselskabet annullerer garantier for forbrugeren, når tilsvarende
mængde energi er forbrugt, og selskabet kan således få overblik over en ændret
brændselsfordeling ifm. at udarbejde en fjernvarme-/miljødeklaration. Dette vil
sikre, at forbrugerne får en korrekt deklarering af deres forbrug og det dertilhørende
brændselsforbrug. Det er kun varmedistributionsselskaberne, som skal modregne
annullering af oprindelsesgarantier i deres deklarationer. I tilfælde, hvor
varmeproducenten eller transmissionsselskabet udarbejder en deklaration som
service til distributionsselskabet, er det op til selskaberne imellem at formidle, hvor
mange slutkunder som har fået annulleret garantier for deres forbrug, og i hvilke
distributionsnet de er annulleret.
Energistyrelsen er forpligtiget til at udstede varmeoprindelsesgarantier til
varmeproducenter, hvis de opfylder kravene i EU-lovgivning og dansk
bekendtgørelse om oprindelsesgarantier. Lovgivning kræver ikke, at
varmeoprindelsesgarantier kun udstedes til nye VE-anlæg. Derimod skal
Side 9/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0010.png
markedsværdien af oprindelsesgarantier tages i betragtning, når producenter af
vedvarende energi modtager finansiel støtte. Dertil bemærkes, at
varmeoprindelsesgarantier kun kan bruges til deklaration af grønt varmeforbrug i
det fjernvarmenet, hvor de er udstedt, hvorved varmeproducenter ikke kan sælge
varmeoprindelsesgarantier fra f.eks. Storkøbenhavn til Jylland.
Det bemærkes, at den anvendte procentsats (55%) for affaldsforbrændingsanlæg
er baseret på en gennemsnitlig betragtning med den hensigt at gøre det
administrerbart for alle affaldsforbrændingsanlæg, herunder mindre anlæg, hvor
måling af den fossile andel kan være byrdefuld og ikke påkrævet/efterspurgt.
Energistyrelsen noterer sig dog Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforenings
høringssvar, og anerkender at der skal være et incitament for
affaldsforbrændingsanlæg ift. at frasortere fossilt affald og installere egne kulstof-14
målere. Den nuværende bestemmelse i bekendtgørelsen afspejler ikke dette
incitament, og høringssvaret giver således anledning til ændring af
bekendtgørelsen. Med en ændring i bekendtgørelsen er det nu muligt for
affaldsforbrændingsanlæg at udstede garantier pba. egne målinger af biogent
affald.
4. Øvrigt
4.1. Afgrænsning til vandelektrolyseanlæg
Nature Energy foreslår at ændre ”vandelektrolyseanlæg” til ”elektrolyseanlæg” i
bekendtgørelsen med henblik på at fremtidssikre lovgivningen i forhold til nye
grønne teknologier, der fremstiller brint fra andre kilder end vand, som
Nature
Energy
arbejder med.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Begrebet ”vandelektrolyse” beskrives i høringsversionen af PtX-udbudsbetingelser
(efteråret 2022) og adresserer specifikt brint produceret fra vand ved brug af
elektricitet. Hvis andre elektrolyseteknologier, der genererer brint, udvikles er ENS
villige til at kigge på ændringer af bekendtgørelsen, men for nuværende finder ENS
det hensigtsmæssige at præcisere, hvilke anlæg, der kan modtage
brintoprindelsesgarantier.
4.2. Samling af myndighedskompetence
Centrica bemærker, at myndighedskompetencen for brintoprindelsesgarantier bør
samles hos én myndighed for at sikre en effektiv og jævn myndighedsbehandling
Kompetencen bør samles hos den samme myndighed, uafhængig af om brint
tilføres et gas-/brintnet eller transporteres på anden vis.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Side 10/11
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 350: Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
2727683_0011.png
Energinet og Energistyrelsen samarbejder tæt med henblik på at udarbejde en
ensartet, enkel og effektiv administration af brintoprindelsesgarantier.
Begrundelsen for kompetenceopdeling er, at Energinet varetager
oprindelsesgarantier for VE-gas tilført det eksisterende metangassystem. Derimod
er VE-gas transporteret uden for transmissionsnettet ikke Energinets
ressortområde. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt, at Energinet skal være
udstedende myndighed for brint transporteret uden for systemet, herunder
indhentning af data fra brintproducenter m.m.
4.3. Biomassebaseret elproduktion
Ørsted bemærker, at det for god ordens skyld bør indføjes i bekendtgørelsen, at
biomassebaseret elproduktion anses som 100% vedvarende energikilde i forhold til
udstedelse af oprindelsesgarantier på brint.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det afgørende er, at der annulleres eloprindelsesgarantier svarende til elforbruget
ifm. brintproduktion i elektrolyseanlæg. Der udstedes eloprindelsesgarantier for
elektricitet produceret fra vedvarende energikilder. Ifølge bekendtgørelsens § 2, nr.
3, forstås ved ”vedvarende energikilder” vedvarende ikkeforsile kilder i form af bl.a.
biomasse, jf. VE-loven § 2, stk. 2. Som følge deraf findes det ikke nødvendigt at
specificere, at biomassebaserede eloprindelsesgarantier kan anvendes i
forbindelse med at opfylde udstedelseskriterierne for brintoprindelsesgarantier.
4.4. Nedre eller øvre brændværdi
Brintbranchen bemærker, at det bør fremgå, om energiindholdet i brint opgøres
efter nedre eller øvre brændværdi.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det har været overvejet at indskrive i bekendtgørelsen, om energiindholdet skal
opgøres efter nedre eller øvre brændværdi. Der henvises dog i stedet til
retningslinjer, som indeholder nærmere specifikationer. Hvis den kommende CEN-
standard fastlægger, om det skal være øvre/nedre brændværdi, vil dette
automatisk blive lagt til grund med bestemmelsen om standarden i
bekendtgørelsen. Det er også muligt, at standarden gør det frivilligt, hvilken
brændværdi (calorific value) der kan anvendes.
Side 11/11