Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 350
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. juni 2023
J nr.
2023-2906
Orientering om ændringer i bekendtgørelser om oprindelsesgarantier
Til udvalgets orientering træder en række ændringer i
bekendtgørelse om
oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende
energikilder
i kraft d. 1. juli 2023.
Bekendtgørelsen om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra
vedvarende energikilder har været i ekstern høring fra d. 26. september 2022 til d. 22.
oktober 2022. Høringen vedrørte udvidelsen af bekendtgørelsen til at omfatte
brintoprindelsesgarantier uden for det rørførte system samt en række mindre ændringer og
justeringer i bekendtgørelsen.
Bekendtgørelsen var igen i høring fra d. 31. marts 2023 til d. 28. april 2023. Denne høring
vedrørte alene ændringerne foranlediget af den begrundede udtalelse fra Europa-
Kommissionen af 29. september 2022.
Formålet med at ændre bekendtgørelsen er dels at muliggøre udstedelse af
brintoprindelsesgarantier uden for det rørførte system og dels på baggrund af en begrundet
udtalelse fra Europa-Kommissionen at synliggøre implementeringen af visse bestemmelser
fra VE-direktivet i dansk ret.
Herunder er ændringer mhp. at skabe bedre vilkår for handel med varme-
oprindelsesgarantier. Ændringerne vedrører:
Oprindelsesgarantier vil fremadrettet kun kunne handles inden for et fjernvarmenet – og
ikke på tværs af fjernvarmenet fx i Danmark eller i andre EU-lande.
Der kan udstedes varme-oprindelsesgarantier for elbaseret varmeproduktion, hvis
fjernvarmeselskabet selv har købt el-oprindelsesgarantier for elforbruget.
Oprindelsesgarantier vil kunne omfatte fjernvarme fra affald pba. af den biogene andel.
Efter høring er dette yderligere tilpasset, så selskabernes egen måling af C02-
udledninger kan danne grundlag for vurdering af den biogene andel i stedet for, at den
fastsættes ved et gennemsnit på 55 pct.
Slutteligt foretages en række mindre ændringer og ændringer af lovteknisk karakter.
Bekendtgørelsen om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme, fjernkøling fra
vedvarende energikilder, vedlægges sammen med høringsnotater fra begge høringer.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.kefm.dk