Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 347
Offentligt
2726144_0001.png
Høringsnotat
Høringsnotat vedr. Bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje
energiregninger for husstande og virksomheder
Udkast til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for
husstande og virksomheder blev sendt i ekstern høring den 9. maj 2023 med frist
for afgivelse af høringssvar den 23. maj 2023.
Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsen:
BL – Danmarks Almene Boliger (BL)
Dansk Fjernvarme
Danske Advokater
Forbrugerrådet Tænk
Foreningen Rejsearbejdere
Forsyningstilsynet
Green Power Denmark (GPD)
Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
bekendtgørelsen:
Danske Regioner
Danske Bygningskonsulenter
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Dataetisk Råd
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Kontor/afdeling
Center for elektrificering
Dato
24-05-2023
J nr.
/anl
Overordnede bemærkninger .................................................................................. 2
Generelt .............................................................................................................. 2
Høringsfristen ..................................................................................................... 2
Almene boligforeninger .......................................................................................... 3
Generelt .............................................................................................................. 3
Forbrugsregnskaber ........................................................................................... 3
Kreditaftaleloven ................................................................................................. 4
Pligtige pengeydelser i lejeforholdet .................................................................. 4
Klageadgang .......................................................................................................... 6
Forsyningstilsynets tilsyn med gebyrer .................................................................. 7
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på høringsportalen.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 347: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
2726144_0002.png
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og
lovtekniske ændringer.
Overordnede bemærkninger
Generelt
Dansk Fjernvarme har anført bemærkninger til enkelte bestemmelser i
bekendtgørelsen. Den første værende tilknyttet ny tilføjelse af § 20 og § 21 om
indefrysning i lejeforhold. Dansk Fjernvarme har ingen bemærkninger til denne, dog
kun en notits af, at det lader til at § 21 fortsat er under skriftlig udarbejdelse.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret Dansk Fjernvarmes bemærkning og tilretter bekendtgørelsen
efter denne.
Green Power Denmark (GPD) har i sit høringssvar noteret sig nogle generelle
bemærkninger, hvor de anfører, at reglerne for indefrysning ved lejeforhold
præciseres i kapitel 8, hvori der fastsættes regler for, hvordan almene
boligforeninger kan tilbyde deres lejere indefrysning. Dette har GPD ingen
bemærkninger til.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret GPDs bemærkninger.
Foreningen Rejsearbejdere finder, at der i bekendtgørelsen mangler mulighed for
indefrysning af store udgifter til træpiller. De mener ikke, at det er hensigtsmæssigt,
at udgifter til el, gas og opvarmet vand, der er produceret på basis af træpiller
indefryses, hvor det samtidig ikke er muligt, at store udgifter til træpiller til
opvarmning ikke hører under indefrysningsordningen. Derfor anfører Foreningen
Rejesearbejdere.dk, at udgifter til træpiller bør være medtaget i bekendtgørelsen,
grundet træpillers markante prisstigning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at indefrysningsordningen er fastsat i den politiske aftale om
el, gas og opvarmet vand, hvorfor der ikke er et politisk grundlag for, at Foreningen
Rejsearbejderes bemærkning om mulighed for indefrysning af store udgifter til
træpiller bør indgå som en del af indefrysningsordningen.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Høringsfristen
Danske Advokater bemærker, at høringsfristen på 14 dage er for kort og gør det
umuligt at afgive et gennemarbejdet høringssvar.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig Danske Advokaters
bemærkning og bestræber sig på at have en høringsperiode på fire uger. Hensynet
bag den kortere høringsperiode har været at sikre klageadgang for
husholdningerne så hurtigt som muligt.
Side 2/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 347: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
2726144_0003.png
Almene boligforeninger
Generelt
BL anfører, at man som ved høringen over den tidligere bekendtgørelse, er
bekymret for uklarheder i regelgrundlaget, og for at en væsentlig kreditrisiko vil
betyde, at ordningen kun vil få en meget begrænset udbredelse i den almene
sektor.
Danske advokater anfører, at almene boligselskaber også – i stor stil - udlejer
erhverv, men ordningen ser ikke ud til at omfatte disse, da det kun er lejeforhold
omfattet af erhvervslejeloven. For disse erhverv er der tilsyneladende ikke adgang
til nogen indefrysningsordning via udlejer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det følger af den politiske aftale om indefrysningsordningen, at det vil være den
enkelte boligforening, der får adgang til indefrysningsordning, og ikke den enkelte
lejer, ejer eller andelshaver. Det fremgår også af den politiske aftale, at det er op til
den enkelte forening, hvordan ordningen implementeres lokalt. Således fremgår det
af det vedtagne lovforslag, at: ”... aftagere af energi med et direkte kundeforhold til
energivirksomheden vil være berettiget til at gøre brug af indefrysningsordningen.
Det indebærer, at det vil være kunden hos energivirksomhederne, der vil få ret til at
få adgang til ordningen. Når det eksempelvis er en boligforening, andelsforening
m.v., der er kunde hos energivirksomheden, vil det være denne forening, der vil få
adgang til ordningen, og ikke den enkelte lejer, ejer eller andelshaver. Det vil f.eks.
indebære, at der i en andelsboligforening, hvor foreningen samlet set ikke ønsker
at anmode om indefrysning, vil kunne være andelshavere, der ønsker indefrysning,
men som ikke vil kunne få det. Omvendt vil der også kunne være andelshavere,
der ikke ønsker at få indefrysning, men som vil få det, da den samlede
andelsforening ønsker at blive omfattet af indefrysningsordningen. Tilsvarende vil
kunne ske i boligforeninger og ejerforeninger, hvor der ikke er etableret et direkte
kundeforhold mellem energivirksomheden og den enkelte beboer”.
For så vidt angår almene boligselskaber, der udlejer til erhverv, er ministeriet ikke
bekendt med erhvervslejeforhold, der ikke er omfattet af erhvervslejeloven.
Vurderingen har været drøftet med Erhvervsministeriet og Social, Bolig og
Ældreministeriet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Forbrugsregnskaber
BL er bekymret for, om reglerne i bekendtgørelsen er i strid med almenlejelovens
kapitel 10, da reglerne om omkring afregning af forbrug er meget restriktive og
sætter meget formelle krav til udformningen og fremsendelsen af
forbrugsregnskaber. Hvis boligorganisationerne ikke overholder disse krav, mister
de retten til at opkræve restgæld jf. forbrugsregnskabet hos beboeren.
Konsekvensen vil være en ekstraudgift for de øvrige beboere.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
For så vidt angår almenlejelovens kapitel 10 skal det bemærkes, at muligheden for
at tilbyde indefrysningsordningen til lejerne i almene boliger ikke indebærer en
fravigelse fra den almene boligorganisations forpligtelser til at aflægge
Side 3/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 347: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
2726144_0004.png
forbrugsregnskaber i henhold til reglerne herom, men alene medfører en
udskydelse af, hvornår en eventuel tillægsbetaling forfalder til betaling. Det er
således ikke aktuelt, at der som følge af indefrysningsordningen kan ske
overskridelse af fristerne for aflæggelse af forbrugsregnskaber, som medfører, at
almenlejelovens § 58, stk. 1, får virkning, hvorefter tillægsbetaling ikke kan
opkræves fra lejerne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til at justeringer i bekendtgørelsen.
Kreditaftaleloven
BL anfører, at der i forslagets § 20 skabes en hjemmel til, at boligorganisationer,
som er tilsluttet indefrysningsordningen, kan vælge at tilbyde beboerne samme
indefrysning med boligorganisationen som långiver. BL forstår bestemmelsen
sådan, at der skal oprettes en låneaftale med lejerne, og det må forudsættes, at en
sådan låneaftale ikke vil være omfattet af reglerne i kreditaftaleloven. Ellers vil
konsekvensen være, at boligorganisationen skal opfylde reglerne i kreditaftaleloven
og bl.a. foretage en vurdering af beboernes kreditværdighed, jf. kreditaftalelovens §
7 c.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det følger af kreditaftaleloven, at loven finder anvendelse på kreditaftaler. I denne
lov § 4, nr. 3 er kreditaftale defineret som ” En aftale, hvorved en kreditgiver yder
eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen,
lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, undtagen aftaler om løbende
levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for
ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.”
Der skal således være tale om en egentlig aftale mellem kreditgiver og forbrugerne
for at falde under kreditaftalelovens anvendelsesområde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at indefrysningsordningen er
en retskravsordning, hvilket ikke vil være en aftale i kreditaftalelovens forstand,
hvorfor ordningen falder uden for kreditaftalelovens anvendelsesområde.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Pligtige pengeydelser i lejeforholdet
BL noterer, at i forslagets § 21 fastslås det, at det indefrosne beløb, herunder renter
og gebyrer, er pligtige pengeydelser i lejeforholdet. Indefrysningsordningen kan
imidlertid kun vælges til/fra på ”afregningsmålerniveau”. Hvis boligafdelingens
afregningsmåler bliver tilsluttet ordningen, men ikke alle beboere i afdelingen
ønsker at gøre brug af ordningen, opstår der en række udfordringer, herunder i
forhold til afregning af forbrug, der endnu ikke er afregnet i forhold til foreningen, og
at beboere, som tilslutter sig ordningen risikerer at skulle betale renter og gebyrer
både for deres egen del af boligforeningens indefrysning, og for den del af
boligforeningens indefrysning, der vedrører beboere, som ikke ønsker at tilslutte sig
ordningen.
Danske advokater, anfører at indefrysningen alene medfører, at forfaldstidspunktet
i lejeretlig forstand udskydes, men at forslagets § 21 ikke forholder sig til
spørgsmålet om, hvornår den indefrosne skyld i lejeretlig forstand forfalder til
betaling eller hvorvidt manglende betaling af en indefrossen skyld på energi, som
efter § 21 er pligtig pengeydelse, men som måske på det nu udskudte
Side 4/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 347: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
2726144_0005.png
betalingstidspunkt er blevet 4 år gammel, stadig er væsentlig misligholdelse og
dermed kan danne grundlag for ophævelse af lejemålet på grund af
betalingsmisligholdelse.
Efter almindelige regler mister udlejer ophævelsesgrundlaget når restancen er
blevet knapt et år gammel. Bestemmelsen ses ikke at forholde sig hertil.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Det bemærkes, at når der gives henstand med betaling af en restance udskydes
forfaldstidspunktet, som også anført i høringssvaret. Herved udskydes
forfaldstidspunktet, og der vil som udgangspunkt først kunne ske misligholdelse af
betalingen af den pligtige pengeydelse, når den forfalder herefter.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Tvister ved misligholdelse
Danske advokater anfører, at § 20 danner grundlag for § 21, hvorefter man opgør
pligtige pengeydelser i lejeforholdet og dermed hvad der kan udgøre misligholdelse
ved manglende betaling. Der synes imidlertid ikke at være lagt op til, at forholdet
indarbejdes i almenlejeloven, som er hovedlov for udlejning af almene lejemål. Det
kan derfor frygtes, at der kan opstå uklarhed over, om tvist om misligholdelse med
betaling af indefrosne energiregninger er forhold, som kan forelægges
beboerklagenævnet og boligretten, samt hvorledes de skal behandles i
regnskabsmæssig og misligholdelsesmæssig forstand.
Danske advokater anfører endvidere, at bestemmelserne i §§ 20 og 21 er uklare,
og der mangler sammenhæng med det lejeretlige system. De efterlader derfor flere
spørgsmål end svar. Det må derfor forventes, at disse ordninger vil give anledning
til betydelig tvivl og sager ved domstolene.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Der ændres ikke på beboerklagenævnets kompetencer i forhold til at træffe
afgørelser i relation til forbrugsregnskaber, ligesom udlejers forpligtelser til at
aflægge disse ej heller ændres.
På samme måde følger det af almenlejelovens § 90, stk. 1, nr. 1, at udlejeren kan
ophæve lejeaftalen, når leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidig, jf.
stk. 2. Da betalingen af ydelser i forbindelse med indefrysningsordningen i henhold
til den foreslåede § 21 i bekendtgørelsen er pligtig pengeydelse sidestilles disse
betalinger således med øvrige betalinger i lejeforholdet.
Sager om ophævelser som følge af manglende betaling af beløb i henhold til
indefrysningsordningen, skal på samme måde som sager om manglende betaling
af øvrige beløb indbringes for domstolene, jf. almenlejelovens § 107.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Klageadgang
Dansk Fjernvarme ønsker i tilknytning til §24 en nærmere præcisering af, hvilke
nævn i Nævnenes Hus, der vil skulle behandle en klage fra en husstand. Hertil
stiller Dansk Fjernvarme spørgsmål til, hvordan Forbrugerklagenævnet kan
inddrages i en sag om rettighedsprincip som indefrysningsordningen er udtryk for,
Side 5/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 347: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
2726144_0006.png
da der hverken er tale om en ydelse eller en vare, hvor der er tvivl om pris og
kvalitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Klager over indefrysningsordningen kan efter bekendtgørelsens § 24 indbringes for
Nævnenes Hus og Forbrugerklagenævnet efter reglerne i forbrugerklageloven. Det
danske forbrugerklagesystem indeholder to trin. Først forsøger man at løse en
klage gennem samtale i Mæglingsteamet for Forbrugerklager. Lykkes det ikke, kan
forbrugeren gå videre til Forbrugerklagenævnet.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til justeringer i bekendtgørelsen.
Green Power Denmark noterer, at der jf. kapitel 9 etableres en klageadgang for
husholdninger i Nævnenes Hus under Forbrugerklagenævnet. Dette anser GPD
som en nødvendig håndtering inden for det nuværende klagesystem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret GPDs bemærkning samt opbakning til klageadgangen for
husholdninger.
Forbrugerrådet Tænk noterer, at de fortsat støtter indefrysningsordningen som en
midlertidig løsning på en helt særlig situation, hvor forbrugerne risikerer ikke at
have råd til at betale deres energiregninger.
I sidste høringssvar bemærkede Forbrugerrådet Tænk, at der fra
Indefrysningsordningens start burde være klageadgang, som var let tilgængelig for
forbrugerne omkring energivirksomhedernes administration af
indefrysningsordningen. Forbrugerrådet Tænk anfører fortsat, at en let tilgængelig
klageadgang er vigtig, hvorfor de anbefaler, at der indføres en klageadgang, der
skal sikre, at de husstande, der gør brug af indefrysningsordningen, har mulighed
for at klage, i tilfældet af, at energivirksomhederne tilsidesætter de gældende
regler.
Forbrugerrådet Tænk støtter ændringerne i bekendtgørelsen om en etablering af
en klageadgang i Nævnenes Hus og Forbrugerklagenævnet. Tillige noterer
Forbrugerrådet Tænk, at det er vigtigt, at energivirksomhederne med tydelighed
orienterer forbrugerne om deres klageadgang.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret Forbrugerrådet Tænks bemærkninger og opbakning til
indefrysningsordningen som en midlertidig løsning for at imødekomme høje
energipriser for husholdninger samt husholdningernes mulighed for klageadgang i
tilfældet af, at energivirksomhederne tilsidesætter de gældende regler.
Forsyningstilsynets tilsyn med gebyrer
Forsyningstilsynet opfordrer Energistyrelsen til at omformulere bekendtgørelsens §
19, stk. 3, der omhandler Forsyningstilsynets mulighed for indhentelse af
dokumentation til brug for tilsyn.
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen omformuleres til at have følgende
ordlyd:
”Forsyningstilsynet kan i forbindelse med udøvelse af tilsyn indhente
oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos
Side 6/7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 347: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder
2726144_0007.png
energivirksomhederne.”
Forsyningstilsynet påpeger, at formuleringen er
enslydende med bestemmelserne om indhentelse af dokumentation, der findes i
den øvrige sektorlovgivning, herunder f.eks. elforsyningslovens § 84.
Forsyningstilsynet pointerer, at formålet med pågældende omformulering er at
sikre, at Forsyningstilsynet har hjemmel til at indhente de nødvendige oplysninger
til brug for det tilsyn, der skal føres efter §§ 7, 11 og 12. Som bestemmelsen er nu,
mener Forsyningstilsynet ikke, at dette er muligt. Dermed vurderer
Forsyningstilsynet, at en omformulering § 19, stk. 3, til det foreslåede, vil gøre det
muligt for Forsyningstilsynet at indhente den dokumentation, som
Forsyningstilsynet vurderer er nødvendig til brug for tilsyn.
Forsyningstilsynet bemærker, at de af indefrysningslovens afledte gebyrer ikke er
anmeldelsespligtige til Forsyningstilsynet, som det er tilfældet for de gebyrer, der er
omfattet af varmeforsyningsloven og den tilhørende anmeldelsesbekendtgørelse.
Forsyningstilsynet anfører videre i forhold til bekendtgørelsens § 2, nr. 8, hvori der
henvises til bekendtgørelsens § 23 for en definition af indefrysningsperioden.
Forsyningstilsynet mener, at der i stedet bør henvises til § 25.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
Ministeriet er enig i Forsyningstilsynets bemærkninger, og vil tilrette
bekendtgørelsen i overensstemmelse her med, således at Forsyningstilsynet får
mulighed for at indhente relevante og nødvendige oplysninger til brug for tilsyn.
Side 7/7