Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 341
Offentligt
2725280_0001.png
Årsberetning
2022
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
2
Indhold
1
Forord
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
5
5
5
7
7
7
8
11
14
14
14
15
16
16
16
16
16
17
17
17
17
18
20
20
20
21
21
2
Forsyningstilsynets profil og strategi
2.1
Regulator på el-, gas-, fjernvarme- og affaldsområdet
2.2
En velfungerende forsyningssektor
3
Gebyrer, indtægter og afgørelser
3.1
Underskud på 8,6 mio. kr.
3.2
Over- og underdækninger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.3
Vi opkræver fire forskellige gebyrer
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.4
Hel/delvis medhold i 84 pct. påklagede afgørelser
4
Tilsyn
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1
Første etape af nyt affaldstilsyn
4.2
Skærpede krav til funktionel adskillelse
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3
Mangelfulde prisoplysninger indberettet til elpris.dk
4.4
Lille fald i antallet af forsyningsafbrydelser
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.5
Prisstigninger skabte behov for vejledning om varsling
4.6
Henlæggelser i fokus for kontrolprojekt
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.7
Varmevirksomhed kunne ikke indregne selskabsskat
4.8
Grønne certifikater var ikke nødvendig omkostning
4.9
Ingen regelbrud i brugen af cash-pool ordning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.10
Indefrysningsordning for udgifter til el, gas og varme
4.11
Fælles nordisk tilsyn med nyt koordinationscenter
4.12
Første afgørelse om borgerenergifælleskaber
4.13
Mulig insiderhandel eller markedsmanipulation
5
Godkendelser
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.1
Tarifmodel med øget tidsdifferentiering
5.2
Øget netbetaling for solceller og vindmøller
5.3
Tilslutning med begrænset adgang
5.4
Nye metoder for gasdistribution
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
3
5.5
Nye rammer som følge af Baltic Pipe
5.6
Ny model for modhandel
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
21
22
22
24
24
24
27
27
27
27
28
30
30
30
31
32
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5.7
Kommunale udbytter eller vederlag
6
Økonomisk regulering
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6.1
Ny økonomisk regulering af Energinet
6.2
Første normalår for ny indtægtsrammeregulering
7
Internationalt samarbejde
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7.1
EU nødindgreb for afbødning af høje priser
7.2
Svensk ledning vil styrke dansk-svensk elhandel
7.3
Sammenspil mellem EU og dansk brintregulering
7.4
Manglende muligheder for prissikring
8
Analyse og overvågning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.1
Indikatormodel til omkostningseffektiv grøn omstilling
8.2
Anbefaling om nedjustering af forrentningssats
8.3
Stor opmærksomhed på forbrugerpriser
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
8.4
Markant prisudvikling øgede sparemuligheder
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Forsyningstilsynet
Torvegade 10, 3300 Frederiksværk ∙ Tlf. 41 71 54 00 ∙ [email protected] ∙ www.forsyningstilsynet.dk
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0004.png
Årsberetning
2022
4
1
Forord
Forsyningstilsynets aktiviteter i 2022 var på flere måder påvirket af årets kraftige
prisstigninger på både el,- og gas- og varme. Prisstigningerne øgede i det hele
taget interessen for effekterne af vores grundlæggende arbejde for at sikre, at
energisektorens monopolaktiviteter bedrives så effektivt som muligt til fordel for
forbrugernes vilkår, lavest mulige priser og en omkostningseffektiv grøn omstilling.
Som eksempler på sådanne effekter, vil jeg her nævne afgørelser, som vi lø-
bende træffer på baggrund af de pristilsyn, som vi regelmæssigt foretager på
varmeområdet. I 2022 medførte en af dem, at et varmeselskab ikke fik lov at
sende en skatteregning på ca. 680.000 kr. videre til forbrugerne. Jeg vil også her
nævne vores fastsættelse af indtægtsrammer og effektivitetskrav for de danske
elnetvirksomheder. Effektivitetskravene blev i 2022 for første gang fastsat for en
fem-årig periode og i form af både kollektive og individuelle krav. Kravene for perioden beløb sig samlet til
i alt 172.350.000 kr., som virksomhederne dermed vil kunne opkræve mindre hos forbrugerne.
Ud over øget opmærksomhed på effekterne af vores tilsynsarbejde indebar energikrisen også en øget
interesse for vores markedsovervågning til fordel for el-, gas-, og varmemarkedernes funktion, herunder
den unikke statistik, vi fører over udviklingen i forbrugerpriserne. Det skete især, da vi 12. maj 2022 fortal-
te, at der siden 4. kvartal 2021 havde været tale om en stigning i elprisen for en gennemsnitlig forbruger
på ca. 18 pct. fra 272,73 øre/kWh til 321,55 øre/kWh. Det svarede til en stigning på 48,82 øre/kWh eller
ca. 1.953 kr. årligt. Gennem 2022 steg prisen fra 276,4 øre/kWh i december 2021 til 426,0 øre/kWh i de-
cember 2022, hvilket var en stigning på ca. 54 pct.
Energikrisen indebar endelig også ekstra opgaver bl.a. i forbindelse implementering af en indefrysnings-
ordning for udgifter til el, gas og varme. På det internationale plan blev vi involveret i arbejdet med en
forordning vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union om nødindgreb for at afbøde virkningerne af de
høje priser. Vores fokus var her på at sikre høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser samt sikker og
stabil forsyning. De høje og ustabile elpriser medførte desuden europæiske ønsker om strukturel reform af
el-markedet, som vi også fulgte nøje inden for vores områder.
Ved siden af energikrisen var vores 2022 også kendetegnet af flere større udviklingsopgaver. Blandt disse
vil jeg her nævne forberedelserne op til lanceringen den 1. juli af et nyt statsligt tilsyn med den danske
affaldssektor, som vi har fået til opgave at drive. Vi færdiggjorde også lovgrundlaget for en ny økonomisk
regulering af Energinet, som delvist trådte i kraft den 1. januar 2023. Vi var herudover med til at udmønte nye
regler om og forberede skærpet tilsyn med elnetvirksomheders funktionelle adskillelse fra selskabsmæs-
sigt forbundne kommercielle aktiviteter. Vi fortsatte endelig også vores aktiviteter i relation til den grønne
omstilling og elektrificeringen af energisektoren. Det skete bl.a. med vurderinger af nye tarifmetoder møntet
på bl.a. at øge tidsdifferentiering med henblik på at gøre strømmen billigere om natten og dyrere på de tids-
punkter af døgnet, hvor langt de fleste bruger elektricitet og dermed belaster netkapaciteten. På analyse-
fronten udviklede vi på anmodning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeren en indikatormodel, der som
et supplement til de nuværende indtægtsrammer kan sikre, at de danske elnetselskaber har de fornødne
økonomiske ressourcer til at løse deres ekstraordinære grønne investeringsbehov omkostningseffektivt.
Ovenstående udgør bare nogle af de mest markante nedslag i vores mange aktiviteter og opgaveløsning i
løbet af 2022, som jeg håber i vil læse mere om her i vores beretning for året.
God læstelyst!
Carsten Smidt
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
5
2
Forsyningstilsynets profil og strategi
2.1
Regulator på el-, gas-, fjernvarme- og affaldsområdet
Forsyningstilsynet er regulator på el-, gas-, fjernvarme og affaldsområdet. Vores grundlæggende opgave er
at sikre, at energi- og affaldssektoren udviser høj effektivitet, sikker og stabil forsyning til lavest mulige pri-
ser samt en omkostningseffektiv teknologiudvikling og grøn omstilling til gavn for forbrugerne. Vi ledes af
en direktør, der er udpeget af klima-, energi-, og forsyningsministeren for en periode af fem år ad gangen.
Tilsynets direktør og medarbejdere er uafhængige og kan dermed ikke modtage eller søge instruktion
udefra. Direktøren har det fulde ansvar for den daglige ledelse af hele organisationen, for at træffe afgø-
relser i sager og for medarbejdernes varetagelse af alle de opgaver og beføjelser, som lovgivningen giver
os. Vores tilsyn på el- og gasområdet er finansieret gennem en kombination af grundgebyrer, lovfikserede
gebyr og timebaserede gebyrer, som virksomhederne omfattet af vores tilsyn betaler. Grundlaget for vores
arbejde fremgår af lov om Forsyningstilsynet, samt sektorlovene om elforsyning, gasforsyning, varme-
forsyning, fremme af vedvarende energi, fremme af besparelser i energiforbruget, miljøbeskyttelse, samt
EU’s omfattende regulering af de grænseoverskridende markeder for el og gas.
2.2
En velfungerende forsyningssektor
Forsyningssektoren gennemgår i disse år en række transformationer. Grøn omstilling, elektrificering,
sektorkobling og digitalisering præger udviklingen og skaber mere komplekse vilkår for både forbrugere,
virksomheder og myndigheder. Der er samtidig rift om de dygtige medarbejdere og forventninger om
attraktive arbejdspladser præget af meningsfulde opgaver, arbejdsglæde og gode muligheder for pro-
fessionel udvikling. ”En velfungerende forsyningssektor” er vores samlede strategi for at imødekomme
udviklingen i forsyningssektoren i perioden 2022-2024. Vi sætter med strategien de overordnede rammer
og den gennemgående retning for vores arbejde i de kommende år.
Strategien indeholder seks hovedelementer. Udgangspunktet er visionen, som fastlægger vores overord-
nede formål. Det vi arbejder for. Missionen beskriver vores grundlæggende opgave og rolle. Hvordan vi
konkret bidrager til realisering af visionen. Indsatsområderne fastslår vores prioritering i de kommende år,
mens målene fortæller, hvad vi vil opnå.
Vision
Effektiv forsyning til gavn for et klimaneutralt samfund og forbrugerne.
Mission
Vi skaber rammer for en velfungerende forsyningssektor.
Strategiens fem indsatsområder
De fem indsatsområder, er der hvor vi vil gøre en ekstra indsats i de kommende år.
Effektiv myndighed
Sagsbehandling udgør kernen i vores myndighedsarbejde og rygraden i vores bidrag til en velfungerende
forsyningssektor. Vi har de seneste år reduceret sagsbehandlingstiden, men der er behov for at nedbringe
den yderligere. Vores mål er, at alle involverede aktører oplever både høj faglig kvalitet, maksimal trans-
parens og rimelige sagsbehandlingstider. Det vil vi opnå gennem bedre tilskæring af opgaverne, skarpere
prioritering og ved at øge effektiviteten i vores sagsgange.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
6
Inddragende dialog
Vores afgørelser og bidrag til reguleringen har stor betydning for forsyningssektorens virksomheder og
deres kunder. Derfor skal vi have tæt dialog med både de enkelte virksomheder, deres brancheorganisati-
oner og alle andre relevante aktører. Aktørerne skal inddrages tidligt og løbende i både sagsbehandlingen
og i vores analysearbejde. Lettere adgang til vores afgørelsesgrundlag og data skal understøtte effektivi-
teten og værdiskabelsen af dialogen.
Synlig effekt
Vores arbejde skal være til gavn for samfundet og forbrugerne. Det kræver bl.a. sikring af en effektiv
forsyning, der understøtter den grønne omstilling. Det bliver vi bedre til ved at øge de positive effekter af
vores afgørelser og bidrag til udviklingen af en mere hensigtsmæssig regulering. Afgørende for de positive
effekters gennemslagskraft er deres synlighed, hvilket forudsætter klar og målrettet kommunikation.
Fagligt udsyn
Forsyningssektoren er i hastig udvikling både teknologisk og økonomisk. Udviklingen drives af bl.a. den
grønne omstilling, øget elektrificering og kobling mellem hidtidige adskilte energiområder. Kompleksite-
ten i forandringerne stiller krav til vores udsyn og faglige forståelse. Vi skal derfor løbende sikre, at vi er i
stand til at præge og håndtere komplekse regulatoriske problemstillinger både på dansk, europæisk og
internationalt niveau.
Høj arbejdsglæde
Medarbejderne er vores vigtigste ressource. Vi ønsker høj arbejdsglæde for alle, som trækker positive tråde
både til og fra de andre indsatsområder. Det danske og globale arbejdsmarked er i stadig forandring. Vi skal
derfor være en arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling, trivsel, fleksibilitet og samarbejde på tværs
gør os attraktive og konkurrencedygtige i jagten på de bedste både nyuddannede og erfarne kandidater.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0007.png
Årsberetning
2022
7
3
Gebyrer, indtægter og afgørelser
3.1
Underskud på 8,6 mio. kr.
Omkostningerne til vores arbejde finansieres grundlæggende gennem opkrævning af gebyrer fra de
forsyningsvirksomheder i energisektoren, som vi fører tilsyn med. Samlet set udviser resultatet af vores
gebyropkrævning og omkostninger for 2022 et samlet underskud på 8,6 mio. kr. jf. tabel 1.
Tabel 1
Gebyrregnskab 2022
Gebyrer
Energiapare-
ordning
10,3
0,0
3,5
-3,5
6,8
Lov om
Forsynings-
tilsynet
4,5
5,1
7,8
-2,7
1,8
Bevilling
I alt
Mio. kr.
Beholdning ultimo 2021
Gebyrindtægter 2022
Omkostninger 2022
Regnskabsresultat 2022
Beholdning ultimo 2022
El
20,5
53,4
49,9
3,5
24,0
Gas
4,9
5,9
10,1
-4,2
0,7
Varme
16,0
15,0
15,8
-0,8
15,2
Affald
0,0
6,1
3,9
2,2
2,2
I alt
56,3
85,5
91,1
-5,6
50,7
Affald
4,2
0,0
3,0
-3,0
1,2
60,5
85,5
94,1
-8,6
51,9
Kilde: Forsyningstilsynet
Af den samlede overdækning på 51,9 mio. kr. er det vores forventning at afvikle 31,3 mio. kr. i 2023 ved
bl.a. at reducere indtægterne ved nedsættelse af gebyrsatserne.
Vi modtog i 2022 herudover en tillægsbevilling på 8 mio. kr. til gebyrfinansiering af affaldsområde jf. den
politiske aftale Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af 16. juni 2020 (klimaplanen).
Gebyrbekendtgørelsen på affaldsområdet trådte i kraft 2. juli 2022. Omkostninger, der er afholdt indtil
gebyrfinansieringen blev tilvejebragt, er dækket af bevillingen, som vi modtog i 2021 på finansloven til
dækning af omkostninger til opfyldelse af nye opgaver på affaldsområdet.
3.2
Over- og underdækninger
Ses der på resultaterne for de enkelte forsyningsområder i 2022, varierer de fra et underskud (underdæk-
ning) på 4,2 mio. kr. på gasområdet til et overskud (overdækning) på 3,5 mio. kr. på elområdet. Der er
også underdækninger på energibesparelser på 3,5 mio. kr. og på lov om Forsyningstilsynet på 2,7 mio.
kr., varmeområdet på 0,8 mio. kr. og en overdækning på affaldsområdet på 2,2 mio. kr. Endelig er der en
underdækning fra bevillingen på affaldsområdet på 3,0 mio. kr., som er trukket af den videreførte bevilling
fra tidligere år til dækning af vores omkostninger i 2022.
Underdækningen på energispareordningen, lov om Forsyningstilsynet samt gas- og varmeområdet var til-
sigtet, idet vi gennem de seneste år havde fået opbygget en overdækning, som skulle afvikles. Overdæk-
ningen på elsområdet var ikke tilsigtet, idet der på dette område allerede var en overdækning primo 2022.
Vi havde fastsat satserne med henblik på at nedbringe overdækningen på dette område, men dels havde
et mindre forbrug end forventet, dels at projektet ”Automatiske indikatorer” blev ikke registreret under
elforsyningsloven med i stedet under lov om Forsyningstilsynet. Som følge af et højere antal og mere læn-
gerevarende vakancer fik vi ikke afviklet så stor en andel af overdækningen fra tidligere år end forventet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0008.png
Årsberetning
2022
8
En overdækning på de enkelte gebyrområder skal i videst muligt omfang udlignes over en 4-årig periode.
Med henblik på at nedbringe overdækningen hurtigst muligt, har vi for gebyrerne, der skal gælde i 2023,
reduceret satserne væsentligt. Således er flere satser på både el- og gasområdet fastsat til 0 kr.
3.3
Vi opkræver fire forskellige gebyrer
Vi opkræver gebyrer for myndighedsbehandling på grundlag af bekendtgørelser udstedt med hjemmel
i hver af lovene om henholdsvis Forsyningstilsynet, el-, gas- og varmeforsyning, fremme af vedvarende
energi, besparelser i energiforbruget og miljøbeskyttelse vedrørende affadsområdet. Opkrævningen sker
gennem følgende fem gebyrtyper:
Grundgebyr 1
Grundgebyr 1 dækker bl.a. vores lovbestemte aktiviteter forbundet med almindeligt tilsyn, godkendelser,
klagesagsbehandling, internationalt arbejde og registrering på prisportaler. Indtægterne for disse aktivite-
ter opgøres og opkræves på baggrund af tre trin.
1
Vores indtægter bliver fastsat på baggrund af budgettet for næste års forventede omkostninger
(personale og driftsmidler) til de omfattede aktiviteter opdelt på henholdsvis el-, gas- og
varmeområdet. De forventede omkostninger bliver reguleret for tidligere års over-/underskud på
aktivitets- og virksomhedstypeniveau på baggrund af medarbejdernes tidsregistrering.
2
Gebyrsatserne pr. energienhed (GWh el, mio. Nm
3
gas, TJ varme og tons affald) bliver fastsat ud fra
vores omkostninger for henholdsvis el-, gas-, varme- og affaldsområdet, delt med de samlede leverede /
transporterede mængder henholdsvis el, gas og varme til forbrug i Danmark året forinden.
3
De enkelte el-, gas- eller varmeforsyningsvirksomheder bliver siden opkrævet gebyrer i forhold til deres
leverede/transporterede energimængder til forbrug i Danmark året forinden. Det betyder, at mindre
selskaber, som leverer mindre, betaler mindre og de større selskaber, som leverer større mængder,
betaler mere.
Grundgebyr 2
Grundgebyr 2 dækker omkostninger til de opgaver, som vi fik med vedtagelsen af Lov om Forsynings-
tilsynet i januar 2018. Opgaverne drejer sig især om analyser og overvågning af forhold inden for og på
tværs af forsyningssektorerne, samt administrationen af et kontaktudvalg med et bredt udsnit af interes-
senter repræsenteret og udarbejdelsen af en årlig arbejdsplan. Indtægterne for disse aktiviteter opgøres
på samme måde som grundgebyr 1. Omkostninger, der ikke kan henføres til et enkelt forsyningsområde
under lov om Forsyningstilsynet, fordeles hovedsageligt efter en vægtet fordeling baseret på tidsregistre-
ringen under gebyrområdet. Opkrævningen sker hos de enkelte el-, gas- og varmevirksomheder ud fra
deres andel den samlede leverede/transporterede energimængde (GWh el, mio. Nm
3
og TJ varme).
Lovpligtigt gebyr
Et gebyr på 200.000 kr. om året betales til dækning af vores omkostninger til opgaver efter forsyningslovene
for el og varme, som vedrører kommunerne
1
. Gebyret opkræves som et tillæg til grundgebyret fra virksom-
hederne på henholdsvis el- og varmeområdet i forhold til den mængde, som virksomhederne har leveret/
transporteret til forbrug i Danmark. På elområdet er gebyret opdelt med 100.000 kr. til hver af henholdsvis
elnet- og elhandelsvirksomhederne. På varmeområdet opkræves det samlede gebyr på 200.000 kr. hos de
varmevirksomheder, som leverer over 100 TJ varme til forbrugerne (korrigeret for graddage).
1
Hjemmelsgrundlaget til denne opkrævning findes henholdsvis i elforsyningsloven § 78, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af
12. maj 2021, i naturgasforsyningsloven § 44, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, og i varmeforsyningsloven
§ 23 c, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0009.png
Årsberetning
2022
9
Timebaseret gebyr
Det timebaserede gebyr opkræves til dækning af opgaver inden for elforsynings- og gasforsyningsloven
samt lov om miljøbeskyttelse, hvor der er en direkte modydelse (behandling af tilladelser, godkendelser,
ansøgninger mv.). De enkelte virksomheder/kommuner bliver her opkrævet svarende til de timer, som
medarbejderne registrerer til løsningen af de konkrete opgaver. Det betyder, at mindre og større virksom-
heder stort set kan betale det samme for løsning af disse opgaver. Det er herudover ikke afgørende for
virksomhederne, om opgaven løses af en nyuddannet fuldmægtig eller en erfaren konsulent, da opgørel-
sen af gebyret tager udgangspunkt i en gennemsnitlig timepris. Timeprisen beregnes ved at dividere de
samlede omkostninger til løsningen af alle vores gebyrfinansierede tilsynsopgaver med det samlede antal
timer, som er blevet anvendt på samme. Timeprisen er faldet fra 982 kr. i 2021 til 940 kr. i 2022, jf. tabel 2.
Tabel 2
Timepris for de timebaserede gebyrer
2019
Omkostninger mio. kr.
Direkte faglige timer
Timepris kr.
82,6
95.124
879
2020
86,7
107.574
807
2021
94,6
96.337
982
2022
94,1
100.044
940
Kilde: Forsyningstilsynet
Note: Omkostningerne består af personaleomkostninger, øvrige driftsomkostninger og andre driftsindtægter, som kan henføres til gebyrfinansiering. Direkte
faglige timer er ligeledes de timer, der kan henføres til gebyrfinansieringen.
Som følge af faglige timer i 2021 er påvirket af en del af medarbejdernes rykning af deres ferieafvikling i
2020 til 2021 og dermed færre faglige timer i 2021, har det medført, at timeprisen er faldet i 2022 i forhold
til 2021.
Særskilt gebyr for energisparetilsyn
Alle vores aktiviteter forbundet med tilsyn af den såkaldte energispareordning er blevet finansieret gen-
nem opkrævning af særskilte gebyrer. Gebyrerne blev fastsat for el- og varmevirksomhederne fastsættes
på grundlag af en arbejdsfordeling mellem Energistyrelsen og os i Forsyningstilsynet. Den 29. juni 2018
erstattede regeringen og Folketinget energispareordningen med en markedsbaseret tilskudspulje fra
2021. Det indebar ligeledes et ophør af vores opgaver med dertil hørende gebyropkrævning på området
fra 2022 og frem. Aktiviteten i 2022 på energispareordningen har været en afvikling af igangværende
sager primo 2022.
Grundgebyr 1 fylder mest
I 2022 var vores samlede gebyrindtægter på 85,5 mio. kr., hvoraf størstedelen blev opkrævet via grundge-
byr 1, jf. figur 1.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0010.png
Årsberetning
2022
10
Figur 1
Forsyningstilsynet finansiering i 2022 fordelt på gebyrtyper
Lov kseret gebyr
0%
Timebaseret gebyr
23 %
Grundgebyr 2
Grundgebyr 1
6%
71 %
Kilde: Forsyningstilsynet
Elvirksomheder betaler mest
Opkrævningen af vores gebyrer hænger tæt sammen med de opgaver, vi udfører. Det betyder, at der er
størst betaling fra de områder, hvor vi løser flest opgaver eller forventer at skulle løse flest opgaver. Langt
størstedelen af vores indtægter betales således af elvirksomhederne, og størstedelen af den betaling
kommer fra henholdsvis elnetvirksomhederne og det ene transmissionsselskab (Energinet) jf. tabel 3.
Indtægterne går til løsning af seks opgaver
Vores indtægter går samlet set til løsning af seks forskellige opgaver, som er henholdsvis tilsyn, godkendel-
ser, økonomisk regulering, ny regulering (herunder lovforberedende arbejde), analyse og overvågning, og
internationalt samarbejde. Langt størstedelen af vores indtægter blev i 2022 brugt til tilsyn, hvorefter vores
arbejde med ny regulering (herunder lovforberedende arbejde) udgjorde den næststørste andel jf. figur 2.
Figur 2
Fordeling af indtægter på forskellige opgaver i Forsyningstilsynet i 2022
Internationalt samarbejde
Analyser og overvågning
7%
11 %
Ny regulering
(lovforberedende
arbejde mv)
Tilsyn
19 %
47 %
Kilde: Forsyningstilsynet
Økonomisk regulering
7%
Godkendelser
9%
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0011.png
Årsberetning
2022
11
3.4
Hel/delvis medhold i 84 pct. påklagede afgørelser
I 2022 blev 19 af vores afgørelser påklaget til Energiklagenævnet. Ud af dem, fik vi medhold i 12 og delvist
medhold i fire. Det var således i 84 pct. af vores afgørelser, at vi fik enten medhold eller delvist medhold.
I 63 pct. af sagerne fik vi fuldt medhold. Opgørelsen viser endvidere, at Energiklagenævnet i 2021 gav os
medhold eller delvist medhold i 88 pct. af de påklagede afgørelser, heraf 12 pct. med fuld medhold.
Tabel 3
Medhold i påklagede sager
År
2022
2021
Medhold
12
3
Delvist medhold
4
19
Ikke medhold
3
3
I alt
19
25
Kilde: EKN’s hjemmeside
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0012.png
Vores opgaver
Tilsyn
Analyser og
overvågning
Godkendelser
Internationalt
samarbejde
Økonomisk
regulering
Lovgrundlaget for vores opgavevaretagelse fremgår af
- Lov om Forsyningstilsynet
- Lov om elforsyning
- Lov om naturgasforsyning
- Lov om varmeforsyning
- Lov om fremme af vedvarende energi
- Lov om fremme af besparelser i energiforbruget
- EU’s regulering på de pågældende områder
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0013.png
Tilsyn
Vi fører tilsyn med at energisektorens
forsyningsvirksomheder overholder
el-, gas- og varmelovgivningen
4.1 Første etape af nyt affaldstilsyn
4.2 Skærpede krav til funktionel adskillelse
4.3 Mangelfulde prisoplysninger indberettet til elpris.dk
4.4 Lille fald i antallet af forsyningsafbrydelser
4.5 Prisstigninger skabte behov for vejledning om varsling
4.6 Henlæggelser i fokus for kontrolprojekt
4.7 Varmevirksomhed kunne ikke indregne selskabsskat
4.8 Grønne certifikater var ikke nødvendig omkostning
4.9 Ingen regelbrud i brugen af cash-pool ordning
4.10 Indefrysningsordning for udgifter til el, gas og varme
4.11 Fælles nordisk tilsyn med nyt koordinationscenter
4.12 Første afgørelse om borgerenergifælleskaber
4.13 Mulig insiderhandel eller markedsmanipulation
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Tilsyn / 14
4
Tilsyn
Vi har ansvar for at føre tilsyn med, at energi- og affaldssektorens forsyningsvirksomheder overholder dele
af el-, gas-, varme og miljøbeskyttelseslovgivningen. Vi kan som tilsyn reagere på flere forskellige måder,
hvis vi konstaterer, at en forsyningsvirksomhed har overtrådt lovgivningen. Reaktionerne kan typisk bestå
i at: 1) påbyde at virksomheden bringer en overtrædelse til ophør 2) påtale en virksomheds overtrædelse,
som har fundet sted, men som er bragt til ophørt 3) indskærpe lovgivningen, hvis vi ser tegn på, at der
kan ske overtrædelser 4) politianmelde en virksomhed for et typisk grovere overtrædeler, hvis den er gjort
strafbart. Politiet foretager herefter den videre efterforskning og eventuelle strafforfølgning ved domsto-
lene. Tilsynet omfatter f.eks. løbende kontroller af, at elhandelsvirksomheder oplyser korrekte priser på
prisportalen elpris.dk, at el- og gasdistributionsvirksomhedernes indkøb af ydelser internt i koncerner sker
på markedsmæssige vilkår og at fastsættelsen af fjernvarmepriser sker på de korrekte grundlag. Vi gen-
nemfører som regel vores tilsyn ved at undersøge et relevant udsnit af sektoren og gennem dialog med de
regulerede virksomheder. Vi behandler også klagesager f.eks. om tredjepartsadgang til nettet.
4.1
Første etape af nyt affaldstilsyn
Gennemsigtighed, inddragende dialog og god vejledning. Det var kodeordene, da vi 1. juli 2022 indledte
første etape af et nyt statsligt tilsyn med den danske affaldssektor. Det nye tilsyn blev indført på baggrund
af en politisk aftale fra 16. juni 2020 med titlen ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’
og siden med ændringer i Lov om miljøbeskyttelse og Lov om Forsyningstilsynet. Formålet har overord-
net været at skærpe de eksisterende kommunale tilsyn med omkostningerne i affaldssektoren til fordel
for brugerne. Vores opgaver bestod indledningsvis i at administrere henholdsvis en overgangsordning og
en dispensationsordning for kommuners fortsatte aktiviteter forbundet med materialenyttiggørelse og en
overgangsordning for fortsat kommunalt ejerskab af såkaldte automatiserede sorteringsanlæg.
Intensiv dialog og vejledning
Vi har i forbindelse med opstarten haft en intensiv dialog med de involverede selskaber og relevante
interessenter. Det skete bl.a. i forbindelse med et velbesøgt online informations-og dialogmøde, som
vi gennemførte i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Affaldsforening (DAF) i
august. Vi offentliggjorde herudover i september en vejledning om en såkaldt markedsprisordning, som
fra 1. jan. 2023 har gjort det muligt for kommunerne at tilbyde indsamling af visse typer erhvervsaffald
til markedspris. Vores opgave i den forbindelse er at føre tilsyn med, at kommunalbestyrelsen fastsætter
og opkræver en pris, som svarer til markedsprisen for de pågældende affaldsordninger. Vi igangsatte i
2022 også et projekt, der har til formål at skabe mere gennemsigtighed i affaldsgebyrerne, hvilket var et
selvstændigt formål i den politiske aftale fra 16. juni 2020. Projektet vil blive gennemført med bistand fra
revisionsselskabet BDO og i dialog med især KL og DAF og forventes afsluttet i 2023.
4.2
Skærpede krav til funktionel adskillelse
I 2022 kom der skærpede regler for eldistribution, herunder habiliteten af elnetvirksomheders ledelser,
dataadskillelse, og dokumentation af markedsmæssighed i koncerninterne handler. Reglerne udmøntede
en række tiltag vedtaget af Folketinget den 21 december 2021 som opfølgning på en analyse af konkur-
renceforholdene i elsektoren. Den såkaldte konkurrenceanalyse blev gennemført af Energistyrelsen bl.a.
med input fra os. Fokus var på at sikre klar adskillelse mellem elnetvirksomheders monopolaktiviteter og
andre kommercielle aktiviteter. Det skulle ske for at sikre lige konkurrencevilkår og reducere omkostninger
til fordel for lavest mulige forbrugerpriser for transporten af el over nettene samt på eldetailmarkedet.
Vores input til konkurrenceanalysen omfattede bl.a. en såkaldt registeranalyse offentliggjort oktober 2019.
Konklusionen på den var bl.a., at de eksisterende habilitetskrav til elnetvirksomhederne kun i begrænset
omfang sikrede vandtætte skotter mellem monopol- og konkurrenceudsatte aktiviteter i koncerner, der
indeholder forsyningsvirksomheder. Vores bidrag omfattede også en analyse af forskellen i regnskabs-
mæssige nøgletal for rentabilitet og økonomisk performance for henholdsvis koncernforbundne og ikke
koncernforbundne elhandelsselskaber, samt en analyse af konkurrencen på energimarkedet, som blev
gennemført af Implement Consulting Group (Se Forsyningstilsynets årsberetning 2019). Andre input til
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Tilsyn / 15
Konkurrenceanalysen identificerede bl.a. behov for at styrke kravene til dokumentation og tilsyn med mar-
kedsmæssigheden af aftaler mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og forbundne virksomheder.
Formålet med det skulle være at reducere risikoen for, at transaktioner mellem forbundne virksomheder
prissættes for højt og derved medfører forhøjede forbrugerpriser for elnetvirksomhedernes monopolydel-
ser og risiko for ulige konkurrencevilkår på de konkurrenceudsatte markeder.
På baggrund af bl.a. konkurrenceanalysen vedtog Folketinget den 21. december 2021 at bemyndige mini-
steren til at fastsætte nye regler om en eldistributionsvirksomheds funktionelle adskillelse fra selskabs-
mæssigt forbundne kommercielle aktiviteter. Det skete siden i bekendtgørelse nr. 1048 af 27/06/2022 om
varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter. Vi besluttede på det grundlag i vi i løbet af 2023 vil offentliggøre
en vejledning til netvirksomhedsbekendtgørelsen. Første del af vejledningen vil adressere reglerne for
habilitet og dokumentation af markedsmæssighed.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren blev endvidere bemyndiget til at fastsætte nye regler for intern
overvågning. Det skete med bekendtgørelsen nr. 1049 af 27/06/2022. Vi gennemførte i 2022 et tilsyn med
virksomhedernes interne overvågning efter de tidligere regler og forventer et første tilsyn med afsæt i de
reviderede regler i 2023.
4.3
Mangelfulde prisoplysninger indberettet til elpris.dk
Danske elhandelsvirksomheder har pligt til at oplyse deres gældende priser og gebyrer på deres egen
hjemmeside og på prisportalen elpris.dk. Vi fører tilsyn med, at virksomhedernes oplysninger er korrekte.
Resultaterne fra en række stikprøver viser, at det ikke altid er tilfældet. I 2019 besluttede vi derfor at gå fra
en hidtidig dialogbaseret tilgang til at bruge vores forvaltningsmæssige indgrebsmuligheder mere aktivt.
Det centrale fokus i den forbindelse har været på de selskaber, som gentagende gange bryder reglerne.
Samme tilgang var også gældende for vores stikprøveundersøgelse i 2022, hvor en andel af de udpegede
selskaber var valgt på baggrund af resultaterne fra tidligere tilsyn. Tilsynet bliver afsluttet i 2023. Ud over
de fast planlagte tilsyn, gennemfører vi løbende tilsyn med oplysningerne på Elpris.dk, særligt på bag-
grund af henvendelser fra primært forbrugere. De løbende tilsyn er med til at sikre korrekte oplysninger på
Elpris.dk og resultaterne herfra indgår også i tilrettelæggelsen af kommende tilsyn.
Kritisk artikel
Elhandelsvirksomhedernes mangelfulde prisoplysninger til Elpris.dk gav anledning til kritik i en artikel på
videnscenterets Bolius’ hjemmeside den 8. december 2022, som blev taget op i en artikel i Jyllandspo-
sten den 28. december 2022. Bolius’ artikel var baseret på en test af Elpris.dk, der bl.a. kom frem til at en
virksomhed fejlagtigt blev vist som det billigste, angiveligt fordi beregningen på portalen ikke tager højde
for flere gebyrer. Denne forklaring var dog forkert. I det konkrete tilfælde var der derimod tale om, at el-
handelsvirksomheden havde indtastet mangelfulde oplysninger. Vores undersøgelse af Bolius’s kritik viste
således, at Elpris.dk gengiver virksomhedernes prisoplysninger korrekt, men at de pågældende oplysnin-
ger naturligvis bliver misvisende, hvis en virksomhed ikke indberetter de korrekte oplysninger. Vi inddrog
siden den virksomhed, hvis oplysninger blev afsløret som misvisende i Bolius’ test i vores tilsyn i 2022.
Fælles el- og gasportal
Vi indledte i 2022 udviklingen af en ny fælles prisportal for el- og gasprodukter. Formålet vil bl.a. være at
give forbrugerne bedre og mere gennemsigtige oplysninger og skabe bedre muligheder for at finde og
sammenligne priser på og vilkår for el- og gasprodukter. Herudover skal en ny prisportal gøre det lettere at
finde information, vejledning og regler om el- og gasforbrug. Den konkrete model for, hvilke oplysninger,
der skal indgå og hvordan prissammenligningen skal ske, er ikke fastlagt endnu, men det er en høj prioritet
at imødekomme behovet for tydlige og gennemsigtige oplysninger om eksempelvis tillæg til spotpriser,
gebyrer, vilkår og abonnementer. Udviklingen af den ny prisportal sker samtidig i dialog med alle relevante
interessenter, herunder også forbrugerrepræsentanter. Indledende møder blev afholdt i januar 2023.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Tilsyn / 16
4.4
Lille fald i antallet af forsyningsafbrydelser
Vi har til opgave at overvåge udviklingen i antallet af forsyningsafbrydelser på elområdet for at skabe
åbenhed og for at tage stilling til, om der er behov for at beskytte økonomisk sårbare forbrugere på
grund af manglende sikkerhedsstillelse eller betaling. Vores årlige opgørelse i juli 2022 viste, at antallet af
afbrydelser af elforsyningen faldt lidt fra 25.688 afbrydelser i 2020 til 24.465 gange i 2021. Den udvikling
gav i sig selv ikke anledning til at sætte ind med tiltag rettet mod økonomisk svage grupper. Da antallet af
afbrydelser dog lå på et niveau over årene før 2020, indikerede det et behov for at følge udviklingen for at
se om tallet stabiliserer sig ikke mindst på baggrund af de stigende priser i løbet af 2022.
4.5
Prisstigninger skabte behov for vejledning om varsling
De stigende energipriser var i 2022 med til at rejse en række spørgsmål om korrekt varsling af væsentlige
prisstigninger på varmeområdet. Spørgsmålene kom både fra virksomheder, der havde svært ved at for-
udsige udviklingen på brændselsmarkederne og fra forbrugere, der oplevede stigende fjernvarmepriser. Vi
opdaterede der i marts 2022 vores vejledning til varmeselskaberne om, hvordan man varsler prisstignin-
ger over for forbrugerne. Vi modtog herudover en del klager fra forbrugere over prisstigningerne på deres
varmeregning. Vi er i øjeblikket ved at behandle klagerne, og de første afgørelser forventes primo 2023.
4.6
Henlæggelser i fokus for kontrolprojekt
Vi gennemførte i 2022 en temabaseret undersøgelse af den måde, som selskaberne finansierer deres
investeringer. Selskaberne er i varmeforsyningsloven tillagt en særlig mulighed for at henlægge midler
og på den måde spare op til større investeringer, som skal afholdes i fremtiden. I 2022 satte vi et særligt
fokus på selskabernes henlæggelser og udtog en række selskaber til kontrol. Undersøgelsen forventes
afsluttet i 2023 med en offentliggørelse af undersøgelsens væsentligste resultater og de reguleringsmæs-
sige overvejelser og anbefalinger, som afdækningen af selskabernes henlæggelsespraksis eventuelt vil
give anledning til.
4.7
Varmevirksomhed kunne ikke indregne selskabsskat
I 2022 traf vi afgørelse i en principiel sag, der indebar, at et varmeselskab ikke fik lov til at sende en
regning på 680.063 kr. for betaling af selskabsskat videre til forbrugerne. Vores vurdering i den konkre-
te sag var, at selskabet i stort omfang kunne have tilrettelagt sit skatteregnskab anderledes og dermed
undgå skattebetalingen. Derfor var det ikke rimeligt, at selskabet indregnede selskabsskatteregningen i
forbrugerpriserne. Selskabet skal som følge af afgørelsen tilbageføre det for meget opkrævede beløb til
forbrugerne i form af lavere forbrugerpriser.
4.8
Grønne certifikater var ikke nødvendig omkostning
Vi offentliggjorde i 2022 en vejledende udtalelse om muligheder og begrænsninger for varmevirksom-
heders indregning af omkostninger til køb af grøn energi mv. i de priser, som forbrugerne skal betale for
deres varmeleverancer. Det skete efter en række henvendelser på området, som gjorde, at vi vurderede,
at der var tale om et spørgsmål af generel og bred interesse.
Udtalelsen slog bl.a. fast, at det ikke er i overensstemmelse med princippet om ”nødvendige omkostnin-
ger” i varmeforsyningslovens § 20, stk. 1, at varmeforsyningsvirksomheder kan indregne omkostninger
til køb af eksempelvis el- og bionaturgascertifikater i fjernvarmepriserne. Det skyldes, at omkostningerne
ikke afholdes til erhvervelse af fysisk energi, og omkostningerne dermed ikke er nødvendige for at kunne
producere og levere fjernvarme. Virksomhedernes motiver i forhold til overvejelser om en grøn profil eller
lignende kan ikke ændre vurderingen.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Tilsyn / 17
4.9
Ingen regelbrud i brugen af cash-pool ordning
Vi tog i 2022 stilling til, om brugen af en såkaldt cash-pool ordning internt i en energikoncern havde
medført, at der var blevet ført midler mellem koncernforbundne selskaber i strid med reglerne. Sagen blev
behandlet på baggrund af en klage. I den konkrete sag fandt vi ikke belæg for, at der hos den pågælden-
de koncern var blevet ført midler via cash pool-ordningen mellem koncernforbundne selskaber, eller at
koncernen på anden måde havde stillet midler til rådighed i strid med reglerne. Vi tog ikke i afgørelsen
generelt stilling til brugen af cash-pool ordninger mellem koncernforbundne selskaber.
4.10
Indefrysningsordning for udgifter til el, gas og varme
Vores aktiviteter i 2022 blev påvirket af årets kraftige prisstigninger på både el,- og gas- og varme. Det
skete bl.a. da Folketinget i september vedtog en indefrysningsordning for høje el-, gas- og varmepriser,
som gav os nye opgaver. Ordningen trådte i kraft 1. november 2022 på el- og gas området og den 2.
januar 2023 på varmeområdet. Vores opgaver blev at kontrollere, om virksomhedernes gebyrer for brug af
ordningen bliver korrekt beregnet, og at eventuelle gebyrændringer varsles korrekt over for forbrugerne. Vi
skal samtidig sikre, at forbrugerne bliver informeret korrekt om deres muligheder for og omkostningerne
ved at få indefrosset en del af deres energiregning.
4.11
Fælles nordisk tilsyn med nyt koordinationscenter
Den 1. juli 2022 åbnede Nordic Regional Coordination Centre (RCC) i København, og vi er nu i gang med
at fastlægge rammerne for vores kommende tilsyn af centrets arbejde i samarbejde med de andre regu-
lerende myndigheder i Norden. RCC afløser det tidligere Nordic Regional Security Coordinator (Nordic
RSC), som også lå i København. RCC har fået en større opgaveportefølje og en ny organisering. Enheden
er organiseret som et aktieselskab og ejes med lige dele af transmissionssystemoperatørerne (TSO’erne)
i Sverige, Finland, Norge og Danmark, dvs. Energinet i Danmark. Også TSO’en i Åland bidrager, dog uden
ejerandele. Den nordiske RCC’s opgaver er bl.a. opretholde en høj grad af forsyningssikkerhed, sikre en
effektiv udnyttelse af netkapaciteten i Norden og understøtte udviklingen af det europæiske energimar-
ked. Da centeret er placeret i København, er det os som national dansk regulator, der har jurisdiktion som
tilsynsmyndighed. Indholdet og rammerne for det konkrete tilsyn vil dog blive udformet i tæt samarbejde
med de øvrige regulerende myndigheder i Norden.
4.12
Første afgørelse om borgerenergifælleskaber
Vi forholdte os i 2022 for første gang til rækkevidden af vores kompetence som tilsyn i sager om mulige
hindringer for udviklingen af såkaldte borgerenergifællesskaber. Et borgerenergifællesskab blev overord-
net defineret i EU’s elmarkedsdirektiv i 2019, som led i en større lovgivningspakke (Ren Energi-Pakke)
møntet på at fremme af den grønne omstilling. Ifølge de nye bestemmelser skal et borgerenergifællesskab
være baseret på frivillig og åben deltagelse. Det skal kontrolleres af fysiske personer, lokale myndigheder,
herunder kommuner eller små virksomheder, hvis primære formål er at give sine medlemmer eller parts-
havere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele
frem for økonomisk gevinst. De kan beskæftige sig med produktion, distribution, levering, forbrug, aggre-
gering, energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til opladning af elektriske køretøjer mm.
EU’s nye regler for borgerenergifællesskaber blev implementeret i Danmark med en bekendtgørelse om
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber. Vores kompetence blev i denne forbindelse at føre tilsyn med
de nye fællesskaber, herunder at a) vurdere rimeligheden af kompensationen til netvirksomheder i form af
særskilte gebyrer for konkrete tiltag, som netvirksomhederne iværksætter og b) identificere og overvåge
fjernelsen af eventuelle uberettigede hindringer og restriktioner for udviklingen borgerenergifællesskaber.
I 2022 fik vi første gang mulighed for at vurdere rækkeviden af vores kompetence som tilsyn på området
for borgerenergifællesskaber. Det skete i forbindelse med behandlingen af en klage fra en projektgruppe
bestående af COWI A/S og Kommunikationsbureauet Rubrik. Klagen drejede sig om Solhusene, der hører
under Albertslund Boligselskab og var rettet mod netvirksomheden Radius A/S. Vores afgørelse blev at
afvise klagen. Det skete på baggrund af, at vi ikke var kompetent myndighed til at rejse en tilsynssag på
baggrund af klagen efter den nye bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, eller
hvad der i øvrigt findes af regler for vores tilsyn.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Tilsyn / 18
4.13
Mulig insiderhandel eller markedsmanipulation
Ifølge EU’s REMIT-forordning er Forsyningstilsynet den danske tilsynsmyndighed i forhold til EU’s RE-
MIT-forordning, der er sat i verden for at forhindre mulig insiderhandel og markedsmanipulation på
engrosmarkederne for el og naturgas. Tilsynet er væsentligt for sikringen af et velfungerende, sammen-
hængende og integreret indre energimarked, og vores rolle som tilsyn består i at sørge for, at forbuddene
mod insiderhandel og markedsmanipulation, samt at en forpligtelse til at offentliggøre intern viden, bliver
overholdt. Vi efterforskede i 2022 flere større sager i relation til REMIT-forordningen.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0019.png
Godkendelser
Vi godkender
forsyningsvirksomhedernes
beregningsmetoder
og betingelser
5.1 Tarifmodel med øget tidsdifferentiering
5.2 Øget netbetaling for solceller og vindmøller
5.3 Tilslutning med begrænset adgang
5.4 Nye metoder for gasdistribution
5.5 Nye rammer som følge af Baltic Pipe
5.6 Ny model for modhandel
5.7 Kommunale udbytter eller vederlag
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Godkendelser / 20
5
Godkendelser
Vi godkender forsyningsvirksomhedernes beregningsmetoder og betingelser. Det omfatter metoder til
fastsættelse af tariffer for brug af nettene, samt den statslige system- og transmissionsvirksomheds
Energinets betingelser og vilkår for f.eks. markedsaktørernes netadgang og for leverandørskift. Med hører
også Energinets metoder for køb af systemydelser til opretholdelse af balance i nettene og for indsamling
og bearbejdning af oplysninger om kunder, forbrug og priser gennem det centrale it-system Datahub. Vi
godkender også selskabers forrentning af indskudskapital på varmeområdet.
5.1
Tarifmodel med øget tidsdifferentiering
Billigere strøm om natten og dyrere strøm på de tidspunkter på døgnet, hvor langt de fleste bruger elektri-
citet og dermed belaster kapaciteten på nettene. Det er et af de centrale håndtag i det overordnede arbej-
de med at minimere omkostningerne ved udbygning af det danske elnet i forbindelse med elektrificerin-
gen af det danske system. Det var også et af hovedelementerne i en reform af den model (fra tarifmodel
2.0 til tarifmodel 3.0), som brancheorganisationen Dansk Energi (Nu Green Power Denmark)) anbefaler el-
distributionsvirksomhederne at bruge ved indretningen af de tariffer, som de opkræver hos deres kunder.
Vores opgave i denne forbindelse var at vurdere om den nye tarifmodel lever op til de relevante kriterier i
lovgivningen. Vi vurderede kravene var overholdt, hvorefter vi tog metoden til efterretning i marts 2022.
Vores vurdering af den nye tarifmodel skulle sikre, at den var udført i overensstemmelse med krav i elfor-
syningsloven og EU’s elmarkedsforordning om bl.a. omkostningsægthed, ikke-diskrimination og gen-
nemsigtighed. Alt sammen med henblik på bl.a. at sikre, at de forskellige kundegrupper alene opkræves
tariffer svarende til de omkostninger, som deres brug af nettet afstedkommer.
Når vi skriver, at vi tager Green Power Denmarks tarifmodel til efterretning frem for at godkende, skyldes
det at der udelukkende er tale om en branchevejledning. Forsyningstilsynet vil senere skulle tage stilling
til om de enkelte netvirksomheders tarifmetoder kan godkendes, hvad enten de er baseret helt eller delvis
på Green Power Denmarks branchevejledning. Grundet usikkerheder forbundet med Green Power Den-
marks branchevejledning valgte vi at gøre vores vurdering af Green Power Denmarks tarifmodel tidsbe-
grænset. For nogle elementers vedkommende til udgangen af 2023, mens andre elementer vil række til
udgangen af 2027.
5.2
Øget netbetaling for solceller og vindmøller
Blandt vores større godkendelsessager, der blev afsluttet i 2022, finder vi Energinets metode og Green
Power Denmarks branchevejledning for indførsel af producentbetaling ved brug af henholdsvis transmis-
sions- og distributionsnettet. Den nye betaling blev bestemt af Folketinget i december 2021 som afløser
for en såkaldt udligningsordning, der dækkede omkostninger til tilslutning af vedvarende energianlæg via
finansloven. Den nye metode indebærer bl.a., at ejere af bl.a. solcelleparker og vindmøller fra 1. januar
2023 skulle betale flere af de udgifter, som deres anlæg medfører for elnettet.
Vi skulle i vores vurdering af både Energinets metode og Green Power Denmarks branchevejledning sikre,
at de overholder lovgivningens kriterier, herunder at de er omkostningsægte. Det betyder, at Energinet
og eldistributionsvirksomhederne samlet set kun må opkræve, hvad der svarer til omkostningerne ved
tilslutning og for transporten via elnettet. Omvendt må producenternes betaling heller ikke blive for lav, da
der så er en risiko for, at regningen ender uretmæssigt hos forbrugerne. Vi stillede i forbindelse med vores
godkendelse afenerginets metode krav om, at virksomheden senest ved udgangen af september 2023
redegør for, hvorfor metoden fortsat vurderes at være omkostningsægte for producenterne. Ud over pro-
ducentbetaling udvidede Energinets nye tarifmetode muligheden for at differentiere tarifferne geografisk
for på den måde at tilskynde til placering af ny produktion i de områder, hvor forbruget er størst.
Vi tog Green Power Denmarks branchevejledning til efterretning, da den udelukkende fungerer som en
anbefaling til de enkelte eldistributionsvirksomheder fra Green Power Denmarks side. Det er således op
til virksomhederne selv, om de vil følge branchevejledningen helt eller delvis, eller om de vil udvikle deres
egne metoder for producentbetaling. De enkelte virksomheders metoder for producentbetaling skal under
alle omstændigheder godkendes af os, før de kan træde i kraft.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Godkendelser / 21
5.3
Tilslutning med begrænset adgang
Vi har i 2022 vurderet Energinets metode for tilslutning af forbrugsanlæg i transmissionsnettet med
begrænset adgang. Der lægges med metoden op til, at en forbruger kan tilbyde at blive koblet på be-
grænset netadgang som en ydelse, som Energinet kan anskaffe for at sikre elforsyningssikkerheden og
samtidig potentielt kan spare eller udskyde investeringer i transmissionsnettet. Metoden har været længe
undervejs og er blevet revideret en del gange, bl.a. som led i en afklaring af det juridiske grundlag for
metoden, senest med en revideret metode, som Energinet anmeldte til vores godkendelse den 31. marts
2023, og som vi forventer at træffe afgørelse om i 2023.
5.4
Nye metoder for gasdistribution
Vi godkendte i 2022 en revideret udgave af de brancheregler, der gælder for samarbejde mellem leveran-
dører og distributører af gas (Regler for Gasdistribution), samt nogle harmoniserede distributionsbetingel-
ser for de tre virksomheder under det nationale gasdistributionsselskab Evida, som er Evida Nord, Evida
Syd og Evida Fyn. De tre virksomheder og alle deres kunder har derfor nu enslydende betingelser for bl.a.
opsigelse, aftalegrundlag og Evidas brug af stikledninger.
Harmoniseringen af distributionsbetingelserne skal ses som et led i en kommende fusion af de tre virk-
somheder. Evida har i denne forbindelse også anmeldt en andre metoder til vores godkendelse, herunder
en ny metode for beregning af priser og gebyrer og nye vilkår for betaling for tilkobling til distributionssy-
stemet. Afgørelserne om disse forventes at kunne træffes i 2. og 3. kvartal 2023.
5.5
Nye rammer som følge af Baltic Pipe
Energinet og det polske gastransmissionsselskab GAZ-SYSTEM etablerede fra 2019 til 2022 den nye
gasrørledning Baltic Pipe, som forbinder de norske, danske og polske gassystemer. Med en samlet kapa-
citet på 10 mia. m3 har Baltic Pipe forvandlet Danmark til primært at være et transitland for naturgas. Den
nye grænseoverskridende markedsåbning forventes at medvirke til at sænke enhedsomkostningerne for
gastransporten og øge konkurrencen om levering af gas med deraf følgende lavere priser og bedre vilkår
for forbrugerne til følge.
Etableringen af den nye gasrørledning indebar omfattende ændringer af det danske gasmarked. Vores rol-
le har i denne forbindelse været i konsultation med de øvrige regulatorer fra Polen og Sverige at godken-
de den danske systemoperatørs, Energinets, nye regler for gastransmission og reviderede tarifmetoder.
Central for vores behandling af sagerne på området i løbet af 2022 var både, at vores godkendelser skete
med tilstrækkelig oplysning og på et korrekt grundlag, og at de faldt i tide til at Baltic Pipe kunne sættes i
drift den 1. oktober 2022.
Simpelt og fleksibelt gasmarked
Blandt de godkendelser, som vi foretog i 2022 som led i tilpasningen til Baltic Pipe, var Energinets nye
metode for opkrævning af tariffer for gastransport. Vi lagde her vægt på, at understøtte et simpelt og
fleksibelt gasmarked, hvor tarifferne afspejler omkostningerne forbundet med gastransporten med deraf
følgende lavest mulige priser.
Energinet fik med godkendelsen lov at holde fast i et grundlæggende princip om det der teknisk betegnes
som uniforme tariffer. Det betyder, at alle brugere betaler den samme tarif for brug af systemet. Vi vurde-
rede, at videreførelsen af de uniforme tariffer ville bidrage til et velfungerende gasmarked og virke til fordel
for forsyningssikkerheden. Den uniforme tarifmodel er samtidig den, der bedst lever op til den bagvedlig-
gende EU-lovgivnings bærende princip om, at diskrimination og krydssubsidiering skal undgås. Forud for
afgørelsen om den nye tarifmetode, godkendte vi etableringen af en ny fælles markedszone, som inklude-
rer den del af Baltic Pipe, som forbinder Danmark og Norge, i den dansk-svenske markedszone.
Et andet eksempel på en afgørelse truffet i 2022 som led i tilpasningen til Baltic Pipe var vores og den
svenske regulator, Energimarknadsinspektionens, godkendelse af ændringer i de fælles dansk-svenske
regler til sikring af balance i det dansk-svenske gastransmissionssystem. Ændringen var nødvendig som
følge af Baltic Pipes markante ændring af det dansk-svenske marked.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Godkendelser / 22
5.6
Ny model for modhandel
Reglerne for EU’s indre marked for handel med el kræver, at transmissions- og systemansvarlige virk-
somheder (TSO) maksimerer den kapacitet, som stilles til rådighed for handel på tværs af de europæiske
landegrænser. En maksimering svarer ifølge samme EU-regler til, at et minimum på 70 pct. af netkapaci-
teten er tilgængelig for den grænseoverskridende handel.
På det tyske net har flaskehalse fra nord til syd i perioder forhindret, at den krævede maksimering bliver
nået. EU-reglernes svar på den situation hedder modhandel, som betyder, at den tyske TSO betaler for,
at danske producenter ikke producerer alt den strøm (specialnedregulering), som de ellers ville kunne
have eksporteret til de sydlige Tyskland, simultant med at elproducenter i det sydlige Tyskland producerer
mere end, hvad de ellers ville have gjort (specialopregulering). Modhandlen mellem den tyske TSO og de
danske producenter koordineres gennem Energinet.
Adgang til så billig strøm som mulig
Energinet anmeldte i 2022 en ny metode for indkøb af specialned- og opregulering ved modhandel, som
bl.a. ændrede på, hvilket marked Energinet gennemfører modhandlen på. Hidtil havde Energinet købt
specialned- og opregulering i det nordiske såkaldte regulerkraftmarked, hvor de i øvrigt handler op- eller
nedregulering, når de skal sikre balance i nettet. På det marked er modhandlen imidlertid begrænset til
producenter i Energinets eget område, samtidig med at det kun er elproducenter, samt nogle få større
elforbrugere, som har mulighed for at modtage penge for modhandlen. Med den anmeldte metode ville
Energinet i stedet indkøbe og sælge energi til modhandel i det fælleseuropæiske såkaldte intraday marked.
På den måde ville Energinet bl.a. ikke længere afgrænse modhandlen til markedsaktører i Danmark. Den
nye metode for modhandel blev indført som led i et mål om at sikre effektive markeder med størst mulig
konkurrence og adgang for flest mulige aktører, så forbrugerne har adgang til så billig strøm som muligt.
Energinet forventer at påbegynde gradvise indkøb af modhandelsenergi i intraday-markedet fra maj 2023.
Udvidet markedsgørelse
Vi godkendte Energinets nye metode med en afgørelse den 8. april 2022. Vi vurderede i den forbindelse
først, at EU-lovgivningen på energiområdet ikke fastlægger, hvordan køb og salg af energi til anvendelse
for bl.a. modhandel skal foregå, eller at handlen skal foregå på et specifikt elmarked. På denne baggrund
vurderede vi, at den anmeldte metode skulle afgøres nationalt med hjemmel i elforsyningsloven. Vi fandt
herefter bl.a., at Energinet med den foreliggende metode havde udvidet markedsgørelsen af anskaffelsen
af energi til modhandel i overensstemmelse med elforsyningslovens regler. En større kreds af aktører,
herunder balanceansvarlige aktører med forbrugsansvar og handelsansvar og aktører i nabolandene, vil
således i kraft af metoden få adgang til at levere disse ydelser til Energinet. Vores afgørelse og dermed
øvrige begrundelser for godkendelsen af Energinets nye metode kan findes på Forsyningstilsynets afgø-
relsesdatabase.
5.7
Kommunale udbytter eller vederlag
Vi vurderer og træffer årligt afgørelse om godkendelse af kommunale indberetninger om bl.a. modtagel-
se af udbytte eller vederlag fra el-, varme- og gasvirksomheder. Indberetningerne danner grundlag for
Indenrigs- og Sundhedsministeriets modregning i kommunernes bloktilskud. I 2022 traf vi afgørelse over
et samlet beløb på kr. 1.249.797 fordelt ud på 7 kommuner. Vi fører også tilsyn med revisorerklæringerne
for de kommunale indberetninger vedr. el- og varmeforsyningsvirksomhed. Vi gennemfører her en stikprø-
veundersøgelse af typisk seks kommuners indberetningsgrundlag. Stikprøvekontrollen viste i 2022 nogle
forhold vedr. bl.a. sent afleverede revisorerklæringer og forbehold fra revisorerne vedr. registreringspligtige
uddelinger på levering af visse ydelser, som vi vil drøfte med de involverede kommuner i 2023, hvor vi
også mere generelt vil arbejde på at få udarbejdet bedre vejledninger til kommunerne om deres indberet-
ningspligter på el- og varmeområdet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0023.png
Økonomisk
regulering
Vi sikrer at energisektorens
monopolaktiviteter sker under
så konkurrencelignende
vilkår som muligt
6.1 Ny økonomisk regulering af Energinet
6.2 Første normalår for ny indtægtsrammeregulering
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Økonomisk regulering / 24
6
Økonomisk regulering
Vi arbejder for, at el- og gasvirksomhedernes monopolaktiviteter udføres så effektivt som muligt. Det sker
ved, at vi fastsætter indtægtsrammer for forsyningsvirksomhederne, der sætter loft over, hvor meget de
må opkræve hos forbrugerne. Vi fastlægger herudover generelle og individuelle effektivitetskrav baseret
på benchmarkinganalyser af virksomhedernes omkostningseffektivitet. Ud over administrationen af den
gældende økonomiske regulering bidrager vi også til dens videreudvikling i form af bl.a. metoder for ben-
chmarking og input til ny økonomisk regulering af bl.a. Energinet og fjernvarmesektoren.
6.1
Ny økonomisk regulering af Energinet
Folketinget vedtog i december 2020, at Energinet skulle overgå fra hvile-i-sig-selv regulering til indtægts-
rammeregulering pr. 1. januar 2023. Formålet var at sætte rammer for Energinets omkostninger med
udgangspunkt i selskabets faktiske omkostninger, og selskabet bliver tilskyndet til omkostningsægte
priser samt øget effektivitet ved hjælp af bl.a. løbende effektiviseringskrav. Effekten forventes at være
lavere omkostninger til drift og dermed også lavere forbrugerpriser samt bidrag til den grønne omstilling.
Overgangen har fyldt meget i vores arbejde, da der både er udstedt en række bekendtgørelser og truffet
en række afgørelser.
Fire bekendtgørelser
I 2022 har vores opgaver i forbindelse med forberedelsen af den nye økonomiske regulering været at
udstede i alt 4 bekendtgørelser for de underliggende driftsselskaber: Energinet Systemansvar A/S, Ener-
ginet DataHub A/S, Energinet Eltransmission A/S og Energinet Gastransmission A/S. Med de udstedte
bekendtgørelser kom rammerne for vores økonomiske regulering af Energinet på plads i tide før opstart
den 1. januar 2023. Klima-, energi- og forsyningsministeren besluttede dog i december 2022 at udskyde
implementeringen af loven for systemansvar og datahub til 1. januar 2024, og vi skal i 2023 være i dialog
om eventuelle rettelser i loven og vores bekendtgørelser.
International benchmark af Energinet
Med overgangen til indtægtsrammeregulering for Energinet bliver international benchmarking af EU’s
transmissions- og systemansvarlige virksomheder (TSO) relevant for vores vurderinger. Energinet er den
eneste TSO i Danmark. Det betyder, at benchmarking kun kan anvendes som metode til at fastsætte
eventuelle produktivitetsmæssige efterslæb ved at sammenligne med virksomheder i andre lande. De
øvrige europæiske regulatorer står alle med den samme udfordring og har derfor i flere omgange lavet
benchmarking af TSO’er i EU i CEER-regi. Det seneste projekt hedder TCB21. Vi forventer, at resultaterne
af den seneste internationale benchmark i CEER-regi offentliggøres i løbet af 2023. Vi har i 2022 deltaget
som national regulatorisk myndighed i styregruppen for projektet sammen med Energinet, som leve-
rer data til projektet. Idet vi er opmærksomme på, at resultaterne af den internationale benchmark skal
vurderes med stor forsigtighed, har vi en forhåbning om, at de kan indgå som ét blandt flere bidrag i vores
kommende arbejde med at fastsætte effektiviseringskrav til Energinets regulerede selskaber.
6.2
Første normalår for ny indtægtsrammeregulering
Vi fastsatte i 2022 indtægtsrammer for de danske eldistributionsvirksomheder for 2021. Rammerne sætter
loft over, hvor meget virksomhederne må opkræve for transport af elektricitet ud til forbrugerne. I 2021
traf vi indtægtsrammeafgørelserne for 2020 rettidigt, og havde dermed endeligt afviklet en sagspukkel,
der bl.a. skyldtes omfattende lovændringer og Covid-19. 2022 blev således det første såkaldte normalår,
hvor der kun skulle træffes indtægtsrammeafgørelser for et enkelt år, hvilket atter skete rettidigt. Med de
rettidige indtægtsrammeafgørelser fik eldistributionsvirksomhederne større sikkerhed for deres økonomi-
ske situation, hvilket forbedrer mulighederne for planlægning.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Økonomisk regulering / 25
Effektiviseringskrav for 172.350.000 kr.
Vi traf i 2022 39 afgørelser om effektiviseringskrav til elnetvirksomhederne. Det skete for første gang for en
femårig periode (2023-2027) og på baggrund af en justeret udgave af den benchmarkingmodel, som vi an-
vender til at sammenligne de enkelte virksomheders omkostningseffektivitet. Den justerede model får bl.a.
taget mere systematisk og detaljeret højde for virksomhedernes individuelle rammevilkår og den er baseret
på bedre mere standardiserede opgørelser for virksomhedernes kapitalomkostninger. Derved understøtter
modellen samlet set udmøntningen af mere præcise og korrekte individuelle effektiviseringskrav optimalt.
På baggrund af den justerede metode pålagde vi både et generelt og individuelle effektiviseringskrav for
de enkelte virksomheder med fradrag for mulig dobbelttælling. Det var nyt i forhold til før, hvor vi bereg-
nede henholdsvis det generelle og de individuelle effektiviseringskrav for efterfølgende at pålægge det
laveste af de to. Kravene for hele perioden 2023-2027 beløber sig samlet set til 172.350.000 kr., som
virksomhederne vil kunne opkræve mindre hos forbrugerne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0026.png
Internationalt
samarbejde
Vi deltager som national regulator
i europæisk, nordisk og andet
internationalt samarbejde
7.1 EU nødindgreb for afbødning af høje priser
7.2 Svensk ledning vil styrke dansk-svensk elhandel
7.3 Sammenspil mellem EU og dansk brintregulering
7.4 Manglende muligheder for prissikring
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Internationalt samarbejde / 27
7
Internationalt samarbejde
Vi deltager som national regulator i europæisk og internationalt samarbejde. Det sker primært gennem
de europæiske organisationer ACER og CEER og den nordiske organisation NordREG, hvor fokus er på
udvikling af effektive engros- og detailmarkeder for transmission af el og gas på tværs af de nationale
grænser. Vi overvåger den grænseoverskridende udveksling af el og gas for at sikre, at fælles regler bliver
overholdt og for at skride ind over for markedsmanipulation og insiderhandler. Vi bakker op om et stærkt
og velfungerende ACER og NordREG og om CEER som en positiv ramme for vidensdeling.
7.1
EU nødindgreb for afbødning af høje priser
Priserne for el på det internationale day-ahead marked var i 2022 de højeste nogensinde. Det indebar
bl.a., at Rådet for Den Europæiske Union i oktober 2022 vedtog en forordning om nødindgreb for at afbø-
de virkningerne af de høje priser. Den endelige forordning indebar bl.a., at der fra 1. december 2022 skulle
gælde et loft over el-producenternes markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh produceret elektricitet. EU’s
medlemsstater skal sikre gennemførelsen af loftet og at ekstraordinære indtægter fra loftet anvendes til
målrettet at finansiere foranstaltninger til støtte for elslutkunderne.
Vi bidrog i 2022 til EU’s arbejde med at udarbejde forordningen og til implementeringen af de nye regler i
Danmark. Vores fokus har især været at sikre høj effektivitet, lavest mulige forbrugerpriser samt en sikker
og stabil forsyning i forbindelse med gennemførelsen af de tidsbegrænsede foranstaltninger. De høje og
ustabile elpriser medførte desuden ønsker om en strukturel reform af el-markedet, som vi har fulgt nøje.
7.2
Svensk ledning vil styrke dansk-svensk elhandel
Den svenske transmissionsoperatør (TSO) Svenska Kraftnät fik i 2022 godkendt opførelsen af en ny 20
km lang 400 kV-ledning i tilknytning til det såkaldte vestkystsnit ved Göteborg. Den svenske investering vil
fra 2025 være med til at afhjælpe en flaskehals i det svenske net og forventes dermed at forbedre handel-
skapaciteten for elhandel på tværs af de nordiske landegrænser til fordel for konkurrencen, forbrugerne
og den grønne omstilling.
Den nye ledning vil gøre det nemmere for svenskerne at levere tilstrækkelig med handelskapacitet. Det
vil styrke handlen mellem Sverige og Danmark, de nordiske forbrugere, men også for producenter, som
f.eks. får bedre mulighed for at afsætte stigende mængder af grøn strøm fra vindmøller til Sverige. God-
kendelsen af den nye elledning blev foretaget af den svenske pendant til Forsyningstilsynet, Energimar-
knadsinspektionen. Danmark havde sammen med de øvrige nordiske lande længe udtrykt ønsker om, at
Sverige skulle gøre mere for at afhjælpe flaskehalse i det svenske net. Det skete bl.a. ved i regi af ACER
at udtrykke uenighed i svenske anmodninger om undtagelse fra en EU-regel om at alle lande skal give
70 pct. af kapaciteten til elhandel med nabolandene. EU’s 70-pct. krav blev indført i forbindelse med en
større grøn energipakke i 2019.
7.3
Sammenspil mellem EU og dansk brintregulering
Europa-Kommissionen kom i december 2021 med et udkast til lovgivning, der skal regulere fremtidens
infrastruktur og marked for brint. Vi har sammen med vores kollegaer i ACER, CEER og andre europæiske
regulerende myndigheder aktivt deltaget i høringsprocessen. Ikke mindst med øje for at sikre koordinati-
on og positivt sammenspil mellem EU-initiativet og dansk lovgivning. Den danske gasforsyningslov blev
udvidet i december 2022 til tydeligt at omfatte forsyning og transport af brint. Vores fokus på både EU
og det nationale niveau er i videst muligt omfang at omsætte den eksisterende og velfungerende regule-
ring fra gasområdet til det nye brintområde for på den måde at sikre effektive markeder og lavest mulige
forbrugerpriser.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Internationalt samarbejde / 28
7.4
Manglende muligheder for prissikring
Deltagerne på det danske engrosmarked for el har ikke tilstrækkeligt med muligheder for at sikre prisen
og dermed afdække deres risici, når de handler el inden for de to danske budområder DK1 (Øst for Store-
bælt) og DK2 (Vest for Storebælt). Sådan lød konklusionen på en høring og evaluering af prissikringsmu-
lighederne i de danske budområder, som vi færdiggjorde i maj 2022.
Høringen og evalueringen var foranlediget af en EU forordning om fastsættelse af retningslinjer for lang-
sigtet kapacitetstildeling, som kræver at EU’s Transmissions- og Systemansvarlige virksomheder sikrer
ensartede muligheder for markedsdeltagernes prissikring gennem udstedelse af langsigtede transmissi-
onsrettigheder ved grænsen til et budområde. Det som led i gennemførelsen af et indre marked for energi
til fordel for forsyningssikkerheden, konkurrenceevnen og lavere energipriser.
Hvis det bliver konstateret, at der ikke forefindes langsigtede transmissionsrettigheder, skal de kompe-
tente regulerende myndigheder ifølge EU-forordningen anmode de relevante TSO’er om at udstede dem
eller sikre, at der er andre langsigtede afdækningsprodukter til rådighed. På baggrund af vores høring og
evaluering har vi nu anmodet Energinet om at udarbejde et forslag til muligheder for forbedring af likvidi-
teten i forwardmarkedet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0029.png
Analyser og
overvågning
Vi analyserer og overvåger en
række forhold på energimarkedet
8.1 Indikatormodel til omkostningseffektiv grøn omstilling
8.2 Anbefaling om nedjustering af forrentningssats
8.3 Stor opmærksomhed på forbrugerpriser
8.4 Markant prisudvikling øgede sparemuligheder
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Analyser og overvågning / 30
8
Analyse og overvågning
Vi analyserer og overvåger en række forhold på energimarkedet. Vi leverer uafhængige analyser og an-
befalinger til udviklingen af reguleringen på forsyningsområdet, og vi bidrager til det løbende lovarbejde,
herunder udfærdigelse af lovforslag, bekendtgørelser, høringer og betænkninger mm. Vi udgiver årlige
statistikker over varme, el- og gaspriser, samtidig med at vi holder øje med forholdene på energibørserne,
leverandørskifter og forsyningsafbrydelser mv. Vores identificerer gennem vores overvågning nye forhold i
forsyningssektoren og skaber markedstransparens for forbrugere, virksomheder og beslutningstagere.
8.1
Indikatormodel til omkostningseffektiv grøn omstilling
Elforbruget forventes at stige markant i løbet af de kommende årtier som følge af grøn omstilling og ud-
sigten til bl.a. flere elbiler og individuelle varmepumper. Det skaber behov for nye investeringer i udbyg-
ningen af det danske elnet.
På anmodning fra Klima- Energi- og Forsyningsministeren udviklede vi i løbet af 2022 en ny såkaldt indi-
katormodel, der som et effektivt supplement til de nuværende indtægtsrammer kan sikre, at de danske el-
netselskaber til enhver tid har de fornødne økonomiske ressourcer til at løse deres ekstraordinære grønne
investeringsbehov på en omkostningseffektiv måde.
Modellen er således indrettet til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling, ved at gøre det muligt
løbende at kompensere selskaberne for nødvendige merudgifter, samtidig med at kompensationen ikke
bliver for høj til ugunst for forbrugerne.
Konkrete faktorer
Der er de senere år blevet udarbejdet flere forskellige estimater af, behovet for investering i udbygningen
af netkapaciteten som følge af grøn omstilling og elektrificering af den danske energiforsyning. Estimater-
ne varierer dog kraftigt. Det var et blandt flere forhold, som gjorde det vigtigt, at den nye indikatormodel
blev baseret på udviklingen af konkrete faktorer knyttet til udviklingen i elnetvirksomhedernes meromkost-
ninger som følge af elektrificering. Vi pegede i analysen især på antallet af målere og netstationer, samt
de leverede mængder kWh elektricitet, som væsentlige for udviklingen i selskabernes meromkostninger
til elektrificering. Den nye analyse peger også på, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Forsyningstilsynet
med inddragelse af branchen og andre udarbejder et uafhængigt skøn for det samlede investeringsbehov.
8.2
Anbefaling om nedjustering af forrentningssats
Erhvervsvirksomheder og husholdninger bør fra 2023 til 2027 betale mindre end hidtil fastlagt for forrent-
ningen af de danske netvirksomheders investeringer. Sådan lød konklusionen på en evaluering af me-
toden for beregning af den forrentning, som netvirksomhederne har lov til at opkræve for transporten af
elektricitet, og som Forsyningstilsynet sendte til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Med vores anbefaling vil netvirksomhederne blive tilskyndet til at foretage fornødne investeringer uden
at belaste elforbrugerne med unødvendige omkostninger. Det vil gavne både husholdningsbudgetter og
erhvervenes konkurrenceevne, ikke mindst i en tid med stigende energipriser og udsigt til store investerin-
ger i forbindelse med den grønne omstilling.
Vores anbefaling bestod konkret i at ændre fastsættelsen af den såkaldte risikofri rente i en bekendtgørel-
se om forrentning, som er udstedt af ministeren. Ændringen vil indebære, at der skal tages udgangspunkt
i nulkuponrenter fra statsobligationer med 5 års løbetid frem for som nu 10 år. Der ville på den måde være
tale om en vigtig teknisk ændring med betydelige gevinster for både forbrugere og samfund. Vi anslog,
at forslaget alt andet lige vil føre til besparelser for forbrugerne i omegnen af 100 mio. kr. årligt. Der var
dog tale om et forsigtigt skøn, der ikke bør overfortolkes. Det skyldes bl.a., at der er mange andre forhold
end forrentningen, som påvirker prisen for at transportere el over elnettet. Vores anbefaling svarede til
en anbefaling fra en uafhængig ekspertgruppe nedsat af klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2016 i
forbindelse med indførelsen af ny økonomisk regulering i 2017.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
2725280_0031.png
Årsberetning
2022
Analyser og overvågning / 31
8.3
Stor opmærksomhed på forbrugerpriser
Vi overvåger løbende markedsudviklingen i energipriserne. Som en del af dette udgiver vi statistikker for
udviklingen i forbrugerpriserne for levering af el, gas og varme. Energikrisen og de stigende priser skabte
i 2022 et større fokus på især vores forbrugerprisstatistik fra både forbrugere og medier end nogen sinde.
Størst opmærksomhed gik til vores statistik for elprisen, da vi den 12. maj 2022 kunne fortælle at der
siden 4. kvartal 2021 havde været tale om en stigning i elprisen for en gennemsnitlig forbruger (årligt
forbrug på 4.000 kWh) på ca. 18 pct. fra 272,73 øre/kWh til 321,55 øre/kWh. Det svarede til en stigning
på 48,82 øre/kWh eller ca. 1.953 kr. årligt. Gennem 2022 steg prisen fra 276,4 øre/kWh i december 2021
til 426,0 øre/kWh i december 2022. Hvilket er en stigning på 149,6 øre/kWh eller ca. 54 %. Hvis vi ser på
gennemsnitspriserne for de to år var gennemsnitsprisen i 2021 236,3 øre/kWh. I 2022 var den på 389,5
øre/kWh. Sammenlignet med 2021 var prisen ca. 65 % højere i hele 2022. jf. figur 3.
Figur 3
Kraftig stigning i forbrugerprisen på el
Samlet elpris
500
400
Pris (øre/kWh)
300
200
100
0
mar 20
jul 20
nov 20
mar 21
jul 21
Dato
Note: Tabellen viser en markant stigning i elprisen fra slutningen af 2021
nov 21
mar 22
jul 22
nov 22
Vores nyhed om den markante prisstigning fik 93 omtaler i både landsdækkende og lokale papir, online
og tv-medier. Vores direktør fik her bl.a. anledning til i bedste sende tid at komme med gode råd til de
danske husholdninger om, hvordan man kan spare på sin elregning ved f.eks. at flytte forbrug over døg-
net eller undersøge, om der kunne være fordele ved at skifte elleverandør.
Interessen fra medierne var næsten lige så stor med 83 omtaler, da vi i august berettede om en yderligere
stigning på 11 pct. fra 1. til 2. kvartal 2022, og hvordan det betød, at der nu samlet var tale om en stigning
på ca. 64 pct. siden 2. kvartal 2021. Kvartalsstatistikken viste endvidere, at den rene elpris udgjorde ca.
43 pct. af den gennemsnitlige pris i 2. kvartal af 2022. Det var en stigning på 24 procentpoint fra 2. kvartal
2021, hvor den udgjorde ca. 19 pct. Ud over elprisen består den samlede regning også af abonnements-
betaling, betaling til netselskab og Energinet samt elafgift og moms. Disse elementer havde udviklet sig
stabilt i den pågældende periode.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 341: Orientering om Forsyningstilsynets årsberetning for 2022
Årsberetning
2022
Analyser og overvågning / 32
Fjernvarmepriser
Energikrisen øgede ligeledes efterspørgslen efter vores fjernvarmestatistik, hvor vi i december 2022 kunne
fortælle, at prisen for at opvarme et standardhus på 130 m2 i gennemsnit var steget med 6,3 procent fra
august 2021 til august 2022. Vores tal for forbrugerpriserne på varme har længere tid på bagen end vores
forbrugerpriser på el. Det skyldes den forholdsvis omfattende validering af fjernvarmevirksomhedernes
pristal, som vi er nødt til at foretage inden offentliggørelse.
8.4
Markant prisudvikling øgede sparemuligheder
Prisen på elektricitet steg i 2022 markant for de danske husholdninger og virksomheder. Sammen med
større udsving i priserne blev det ekstra relevant, for den enkelte forbruger at se sig godt om ved valget af
produkt på det frie marked for elhandel. Sådan lød vores overordnede budskab i forbindelse med offent-
liggørelsen af en ny analyse af priserne på det danske elmarked. Jo højere priser og udsving i priserne, jo
større er muligheden generelt for at høste besparelser ved at vælge rigtigt. Vores analyse viste, at de vig-
tigste valg for forbrugeren er, om det er muligt, at ændre og planlægge sit forbrug, og hvor stor en risiko,
vedkommende er villig til at tage ved eventuelt at vælge et produkt med variable frem for faste priser.
Muligheden for at få en billigere elregning afhænger ikke alene af, hvilket elprodukt og hvilken leverandør
forbrugeren vælger. Elforbrugets størrelse havde også betydning for regningens størrelse, ligesom det
kunne have betydning, i hvilke timer man forbruger el. Størrelsen af elforbruget er i sagens natur ikke
uvæsentlig – jo større elforbrug, jo vigtigere er det at planlægge sit forbrug. Hvis der f.eks. er tale om en
stor husholdning med bl.a. elvarme og elbil, er der forholdsvist flere penge at spare ved at have et elpro-
dukt med en variabel elpris og lægge sit forbrug i timer med relativt lave priser.
Det gøres f.eks. ved at sætte elbilen til at lade eller vaskemaskine til at køre om natten eller på solrige og
blæsende dage. Her er prisen nemlig typisk lav som følge af mindre efterspørgsel eller høj produktion fra
vind- og solenergi. For både elprodukter med fast og variabel pris er der herudover stor forskel på, hvor
stor en andel af prisen som går til henholdsvis abonnementsbetaling og selve elforbruget pr. kWh. Nogle
produkter har en høj abonnementsbetaling og lav pris pr. kWh, mens det forholder sig omvendt for andre.
Har man et stort forbrug, vil man typisk være bedst stillet ved at vælge et elprodukt med en stor abonne-
mentsbetaling og en lavere pris pr. kWh (og omvendt).