Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 337
Offentligt
REDEGØRELSE (FORTROLIG)
FOR GENÅBNING AF INDKALDELSE AF ANSØGNINGER
OM TILLADELSE TIL EFTERFORSKNING OG INDVINDING
AF GEOTERMI MED HENBLIK PÅ
FJERNVARMEFORSYNING
Kontor/afdeling
Center for undergrund
Dato
11-05-2023
J nr.
2021-15355
/lej/
Klima-, energi- og forsyningsministerens redegørelse efter
undergrundslovens § 18 a, stk. 2, til Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg
1.0 Indledning
Klima-, energi- og forsyningsministeren orienterede i 2022 Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget om, at den dagældende invitationsskrivelse fra 2013 om
indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi var blevet utidssvarende og derfor ville blive suspenderet mhp. opdatering.
Denne opdatering er nu foretaget.
Efter undergrundslovens § 18 a, stk. 2, skal klima-, energi- og forsyningsministeren,
inden ansøgninger om eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi indkaldes, forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalg om, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår,
hvorunder tilladelser agtes meddelt. I denne §18-redegørelse præsenteres
endvidere de væsentligste ændringer til invitationsskrivelsen.
Denne redegørelse og indkaldelse af ansøgninger vedrører alene tilladelse til
efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på
fjernvarmeforsyning.
Ifølge undergrundslovens § 18 a, stk. 2, er udvalgets medlemmer og andre, der måtte
være til stede under udvalgets drøftelser vedrørende denne redegørelse, forpligtet til
at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder
tilladelser agtes meddelt indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse
af ansøgninger.
Til redegørelsen er vedlagt et kortbilag over eksisterende tilladelser samt
ansøgninger, der er under behandling (Bilag 1a), skematisk oversigt over og status
for geotermitilladelser i Danmark gennem tid (Bilag 1b), modeltilladelse
(standardtilladelsen som anvendes som grundlag for nye tilladelser) med bilag,
herunder modelarbejdsprogrammet (omfatter de arbejder, ansøger forpligter sig til
at udføre i et givent område i en given periode for at afklare mulighederne for
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/8