Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 337
Offentligt
Bilag 4
(til § 18 redegørelse geotermi)
Geotermi
Høringsnotat vedrørende forbedringsforslag til
ansøgningsmaterialet til tilladelser til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi
Kontor/afdeling
Center for Undergrund og
Beredskab
Dato
13. april 2022
J nr.
2021 - 15355
/mklh/lej/jnl
Energistyrelsen har i perioden 25.03. - 08.04.2022 gennemført en høring af
interessenter vedrørende forbedringsforslag i forbindelse med en opdatering af
Energistyrelsens nuværende invitationsmateriale til tilladelser til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi. Invitationsmaterialet består af en
invitationsskrivelse og en modeltilladelse med et modelarbejdsprogram.
Opdateringen af invitationsmaterialet har bl.a. til hensigt at lette
ansøgningsprocessen for ansøgere og forkorte sagsbehandlingstiden.
Opdateringen skal ligeledes gøre det mere klart for ansøgere, hvilken
dokumentation og hvilke oplysninger, der skal fremsendes til Energistyrelsen.
Derudover skal opdateringen mindske risikoen for arealreservation i forbindelse
med udstedelse af tilladelser.
Høringen er foretaget på baggrund af den suspenderede invitationsskrivelse, og
formålet med høringen var at give alle interesserede mulighed for at komme med
forbedringsforslag. Forbedringsforslag vil blive taget med i overvejelserne omkring
den igangværende opdatering af ansøgningsmaterialet.
Energistyrelsen har modtaget i alt to høringssvar i høringsperioden.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået, efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger. Indledningsvis
bemærkes, at Energistyrelsen, for at begrænse suspenderingsperioden for
ansøgninger om geotermitilladelser, har valgt ikke at foretage ændringer, der
forudsætter større analyser eller kræver lovændringer.
Indkomne høringssvar
Geoop A/S
har med e-mail den 30. marts 2022 fremsendt høringssvar til
Energistyrelsen, hvor selskabet konstaterer, at de kun har bemærkninger til
invitationsskrivelsen, og ikke til geotermimodeltilladelsen.
Geoop bemærker, at de mener, at ansøgningsmaterialet bør have fokus på
forbedringer, der sikrer en hurtigere sagsbehandlingstid for indkomne ansøgninger.
Selskabet bemærker derudover følgende i deres høringssvar:
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/7