Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 337
Offentligt
2724175_0001.png
2023
Invitationsskrivelse
geotermi
Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0002.png
Invitationsskrivelse geotermi
Dato
Oktober 2010
Rev. februar 2013
Rev. 2023
J nr.
2021 - 15355
Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning
Indhold
Invitationsskrivelse geotermi ..................................................................................... 1
1.
2.
3.
Indledning og formål ...................................................................................... 2
Definitioner ..................................................................................................... 3
Krav og dokumentation .................................................................................. 4
3.1 Indholdet af ansøgningen ............................................................................. 4
3.2 Finansiel og teknisk kapacitet ...................................................................... 4
3.3 Areal og Arbejdsprogram ............................................................................. 5
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Udvælgelseskriterier og vurdering af udvælgelseskriterier ........................... 8
Retsgrundlag ............................................................................................... 10
Miljø ............................................................................................................. 11
Frister ........................................................................................................... 11
Gebyr ........................................................................................................... 12
Øvrige forhold .............................................................................................. 12
Bilag 1: Dokumentationskrav og oplysninger .......................................................... 13
Bilag 2: Modeltilladelse for ”Tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi med henblik på fjernvarmeforsyning”. .......................................................... 17
Side 1/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0003.png
1. Indledning og formål
I medfør af § 18 a, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) indkaldes hermed
ansøgninger til tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med
henblik på fjernvarmeforsyning, jf. § 5 i undergrundsloven.
Denne indkaldelse (invitationsskrivelse) erstatter den tidligere invitationsskrivelse
fra 2013. Fremtidige opdateringer vil tilsvarende blive offentliggjort på
Energistyrelsens hjemmeside
www.ens.dk.
Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles i henhold
til undergrundslovens § 18 b, stk. 1, litra a og b, på grundlag af udvælgelseskriterier
vedrørende:
a) ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet og
b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at udføre,
eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i
det pågældende område.
Invitationsskrivelsen indeholder de krav, der stilles til Ansøger og til ansøgningen,
samt de kriterier, som ligger til grund for vurderingen af Ansøger og ansøgningen.
Dokumentationskrav er berørt i afsnit 3, og fremgår samlet i bilag 1. Ansøger bør
foruden nærværende invitationsskrivelse også gøre sig bekendt med
Modeltilladelsen og Modelarbejdsprogrammet, som der almindeligvis tages
udgangspunkt i ifm. udformningen af en tilladelse.
Der gøres opmærksom på, at eksisterende tilladelser til anvendelse af
undergrunden, herunder planer for anden anvendelse samt udbud efter
undergrundsloven, kan betyde, at der indenfor udbudsområdet til geotermi er
områder, hvor der eventuelt ikke vil blive meddelt tilladelser til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning.
Energistyrelsen kan ved henvendelse vejlede om områder, hvor der er eller kan
være planer om anden anvendelse eller udbud efter undergrundsloven.
Side 2/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0004.png
2. Definitioner
Ansøger:
Ved Ansøger forstås det eller de selskaber, der søger om
Tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik
på fjernvarmeforsyning.
Arbejder:
Aktiviteter der udføres iht. Arbejdsprogrammet i en Tilladelse,
f.eks. udførsel af en boring og seismiske undersøgelser.
Arbejdsprogram:
Arbejdsprogrammet indeholder de Arbejder, som
Rettighedshaveren som minimum skal udføre i Tilladelsen vedrørende det
af Tilladelsen omfattede område i Tilladelsens efterforskningsperiode.
Deltager:
Et selskab, der deltager i ansøgningen, og efterfølgende i
Tilladelsen.
Dataindsamling:
Indsamling af nye data fra undergrunden, f.eks. ny
seismik og nye boringer. Indsamling af nye data omfatter f.eks. ikke
indledende Arbejder, herunder tolkning og gentolkning af eksisterende data
eller analyse af eksisterende data f.eks. laboratorieanalyser af
eksisterende kernemateriale. Disse Arbejder kræver ikke en Tilladelse efter
undergrundsloven og forventes som udgangspunkt at være udført, inden
der kan ansøges om en Tilladelse.
Modelarbejdsprogram:
Et Modelarbejdsprogram er en del af
Modeltilladelsen, og beskriver de Arbejder, en Tilladelses Arbejdsprogram
som minimum skal opfylde.
Modeltilladelsen:
Modeltilladelsen er skabelonen, som en kommende
Tilladelse bliver udfærdiget efter. Som udgangspunkt er det kun bilagene til
tilladelserne, herunder Arbejdsprogrammet, som vil variere.
Område:
Et Område forstås tredimensionalt dvs. udbredelse i areal og i
dybde i undergrunden.
Operatør:
Den virksomhed, som på Rettighedshaverens vegne udøver
efterforskning og indvinding af geotermisk energi, jf. undergrundslovens § 1
a, nr. 1.
Rettighedshaver:
Det eller de selskaber, der deltager i Tilladelsen.
Samarbejdsaftale:
En juridisk bindende aftale mellem Deltagerne i
Tilladelsen om hvorledes samarbejdet skal foregå. Samarbejdsaftalen skal
godkendes af Energistyrelsen.
Side 3/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0005.png
Tilladelse:
En tilladelse iht. undergrundslovens § 5 til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning.
3. Krav og dokumentation
Der er en række krav, der skal opfyldes, for at ansøgningen kan behandles.
Kravene gælder indholdet af ansøgningen og krav til Ansøger. De krav, der stilles
til dokumentationen herunder indhold og eventuelle formkrav, fremgår af bilag 1, og
berøres kort i dette afsnit. Derudover kan Energistyrelsen ifm. sagsbehandlingen af
ansøgningen anmode om yderligere oplysninger eller dokumentation.
3.1 Indholdet af ansøgningen
Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af denne
invitationsskrivelse, herunder af bilag 1. Er der væsentlige mangler ift. de krævede
oplysninger, vil Energistyrelsen afvise ansøgningen. Mindre mangler, der kan
afhjælpes af Ansøger inden for en kort tidsfrist, vil almindeligvis ikke stoppe
sagsbehandlingen af ansøgningen. Ansøgningen skal være formuleret klart og
præcist, så der ikke er tvivl om f.eks. hvilke aktiviteter, der tilbydes i et
Arbejdsprogram og omfanget heraf.
3.2 Finansiel og teknisk kapacitet
Kravene til finansiel og teknisk kapacitet
Ansøger skal kunne redegøre for, hvorledes Ansøger vil sikre en tilfredsstillende
finansiel og teknisk kapacitet. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at
Ansøger har tilfredsstillende finansiel og teknisk kapacitet til at opfylde samtlige
ubetingede forpligtelser iht. det ansøgte Arbejdsprogram. Ansøgningen skal
indeholde en redegørelse for, hvordan den tekniske og finansielle kapacitet vil blive
tilvejebragt i de senere faser i tilladelsen.
Hvis Ansøger vurderes at have en tilfredsstillende finansiel og teknisk kapacitet, vil
kriteriet i § 18 b, stk. 1, litra a, være opfyldt.
Dokumentation
Ansøgers dokumentation og redegørelse for teknisk og finansiel kapacitet skal stå i
forhold til det tilbudte Arbejdsprogram. Dokumentationskravene til finansiel og
teknisk kapacitet fremgår af bilag 1. Ift. teknisk kapacitet henvises desuden til
Energistyrelsens vejledning om teknisk kapacitet, som kan tilgås via
Energistyrelsens hjemmeside.
Til dokumentation af Ansøgers finansielle kapacitet kræves bl.a. årsrapporter og
finansieringsplaner. Ansøger kan også inkludere anden dokumentation, som kan
understøtte Energistyrelsen i vurderingen af Ansøgers finansielle kapacitet.
Side 4/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0006.png
Til dokumentation af teknisk kapacitet er det væsentligt, at Ansøger kan
sandsynliggøre, at Ansøger på tidspunktet, hvor de Arbejder, som tilbydes i
Arbejdsprogrammet skal udføres, har fuld råderet over de medarbejdere og det
udstyr, der er nødvendigt. Energistyrelsen vil derfor kræve dokumentation i form af
juridisk bindende aftaler med leverandører, CV’er på tekniske medarbejdere, et
organisationsdiagram, en beskrivelse af beslutningsprocedure og -trin i forbindelse
med projekter, herunder boringer, samt en redegørelse for, hvorfor Ansøger
vurderer både at have den rette organisation og de rette kompetencer til at udføre
opgaven.
Såfremt Ansøger udgøres af flere Deltagere, skal der vedlægges en juridisk
bindende Samarbejdsaftale mellem Deltagerne. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at Ansøger på ansøgningstidspunktet skal kunne påvise, at denne har
fuld råderet over de nødvendige finansielle og tekniske ressourcer, jf. ovenfor, der
er nødvendige for at kunne opfylde forpligtelserne i det tilbudte ubetingede
Arbejdsprogram. Uklare samarbejdsrelationer mellem selskaber, der i fællesskab
ansøger om en tilladelse, kan være en hindring for, at Ansøger vurderes at have
tilstrækkelig finansiel og teknisk kapacitet.
3.3 Areal og Arbejdsprogram
Krav til det ansøgte areal
Der kan ansøges om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
med henblik på fjernvarmeforsyning i områder, som ikke allerede er omfattet af en
Tilladelse eller en ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi, der er under behandling. Hvis ansøgningen omfatter arealer,
hvor der allerede er meddelt Tilladelse eller omfattet af en ansøgning, vil
Energistyrelsen vurdere, om Ansøgningen på den baggrund lider af en så
væsentlig mangel, at den skal afvises. Såfremt Energistyrelsen efter drøftelse med
Ansøger vurderer, at sagsbehandlingen af Ansøgningen kan fortsætte, vil det
pågældende areal eller arealer ikke blive medtaget i sagsbehandlingen. Ved evt.
meddelelse af Tilladelse vil denne ikke omfatte det eller de pågældende arealer.
Ansøges om et areal grænsende op til eksisterende tilladelsesarealer eller ansøgte
arealer, kan Ansøger rette henvendelse til Energistyrelsen for at få disse arealers
koordinater til brug for afgrænsningen af Ansøgers ansøgte areal.
Kortet over ledige arealer fremgår på Energistyrelsens hjemmeside,
https://ens.dk/ansvarsomraader/geotermi/geotermitilladelser.
Det ansøgte areal bør ikke omfatte et større område, end de tilbudte Arbejder og et
eksisterende eller planlagt fjernvarmeområde berettiger. Der skal dermed være
udsigt til, at geotermiprojektet kan realiseres til et eksisterende eller planlagt
fjernvarmeområde i det ansøgte areal, og at arealet er nødvendigt ift. gennemførsel
af de tilbudte Arbejder. Ansøger skal begrunde arealets størrelse og placering ift.
Side 5/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0007.png
det eksisterende eller planlagte fjernvarmenet og de tilbudte arbejder, samt evt.
øvrige forhold. Arbejder skal så vidt muligt omfatte hele Tilladelsens areal. Det
ansøgte areal skal være tilstrækkeligt til, at det ansøgte Arbejdsprogram kan
udføres. Ansøger skal være opmærksom på, at det ansøgte areal også skal dække
boringers påvirkningsradius af ressourcen i undergrunden samt en passende
sikkerhedsmargin.
Ansøger skal være opmærksom på, at arealet indgår i vurderingen af ansøgningen,
se afsnit 4. Det vil derfor være en fordel, hvis en ansøgning alene omfatter arealer,
der er relevante ift. realisering af geotermiske anlæg i stedet for at omfatte et større
sammenhængende område, hvor mellemliggende arealer ikke på
ansøgningstidspunktet er relevant ift. realisering af et geotermisk anlæg.
Såfremt Ansøger ønsker tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi med henblik på fjernvarmeforsyning til flere fjernvarmeområder, skal der
indgives én ansøgning for hvert fjernvarmeområde.
Vurderes arealet ikke at være i overensstemmelse med eksisterende eller planlagte
fjernvarmeområder og omfanget af de tilbudte Arbejder, kan Energistyrelsen
tilpasse arealet eller afvise ansøgningen. Er der tale om en konkurrencesituation
mellem to eller flere Ansøgere, kan arealet ikke tilpasses, idet arealet indgår i
vurderingen af ansøgningerne.
Ansøgninger på områder, hvor meddelelse af Tilladelse vil gribe ind i andres
eksisterende ret til anvendelse af undergrunden eller overfladen, og dette ikke kan
afhjælpes, vil blive afvist eller arealbegrænset.
Iht. § 14 i bekendtgørelse nr. 400 af 6. april 2020 af lov om maritim fysisk
planlægning (havplanloven), må der ikke meddeles tilladelse m.v. til anlæg eller
arealanvendelser, der er i strid med havplanen. Geotermi indgår ikke i havplanen,
men havarealer kan være omfattet af en ansøgning om tilladelse til efterforskning
og indvinding af geotermisk energi i havområder, hvis anlæg og boringsaktiviteter
udelukkende finder sted på landarealer. Hvis en ansøgning omfatter dele af
havområdet, skal Energistyrelsen, for at sikre, at de forventede aktiviteter ikke
strider mod havplanen, høre myndigheder med udlagte interessezoner indmeldt i
havplanen.
Eventuelle spørgsmål til ovenstående bør afklares med Energistyrelsen forud for
indsendelse af en ansøgning.
Krav til et Arbejdsprogram
Det tilbudte Arbejdsprogram skal beskrive de Arbejder, Ansøger vil udføre i det
ansøgte område for at afklare mulighederne for etablering af et geotermisk anlæg.
Et Arbejdsprogram skal som udgangspunkt følge Modelarbejdsprogrammet fra
Side 6/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0008.png
Modeltilladelsen til geotermi. I den første fase af Arbejdsprogrammet skal der
tilbydes Dataindsamling fra undergrunden i form af f.eks. seismiske undersøgelser
eller en boring. Det betyder, at Ansøger som udgangspunkt først bør søge om
Tilladelse, når Ansøgeren har foretaget de indledende vurderinger af det ansøgte
areal og afklaret afsætningsmuligheder, således at Ansøgeren kan tilbyde
Dataindsamling fra undergrunden som ubetinget arbejde i den første fase af det
ansøgte Arbejdsprogram. Kontakt Energistyrelsen ved behov for yderligere
vejledning herom.
Det tilbudte Arbejdsprogram skal opbygges og som minimum indeholde de
Arbejder, som fremgår af Modelarbejdsprogrammet i Modeltilladelsen, jf. bilag 2.
Når der ikke arbejdes videre med dele af området indskrænkes tilladelsens
område, så det alene omfatter de dele, der arbejdes videre med. Indskrænkningen
foretages almindeligvis ifm. faseskift i Arbejdsprogrammet. Bemærk, at
indskrænkning indgår i vurderingen af ansøgningen, jf. pkt. 3 i afsnit 4.
Modelarbejdsprogrammet er et minimumsarbejdsprogram, hvilket betyder, at
Ansøgers tilbudte Arbejdsprogram som minimum skal indeholde Arbejder, der giver
Ansøger minimum lige så god eller bedre mulighed for at udnytte geotermisk
energi, som de Arbejder, der fremgår af Modelarbejdsprogrammet. Den
tidsmæssige fordeling af Arbejder og tidspunkter for, hvornår Rettighedshaveren
forpligter sig til næste fase, skal tydeligt fremgå af det tilbudte Arbejdsprogram.
Herudover skal den tidsmæssige, finansielle- og personalemæssige allokering af
Arbejder samt indkøbte ressourcer fremgå tydeligt i bilag til det tilbudte
Arbejdsprogram. Det tilbudte Arbejdsprogram skal kunne udføres inden for
efterforskningsdelen af Tilladelsens løbetid, som kan meddeles i et tidsrum af indtil
6 år. Efterforskningstilladelsen kan under særlige omstændigheder forlænges med
indtil 2 år ad gangen, dog højst 10 år i alt, jf. undergrundslovens § 18 c, stk. 1.
Et Arbejdsprogram indeholder et antal faser, som Rettighedshaver forpligter sig til
en af gangen på fastsatte tidspunkter. Ved meddelelse af Tilladelsen starter første
fase. Ved afslutningen af første fase enten forpligter Rettighedshaver sig til den
næste fase eller tilbageleverer Tilladelsen, som herefter er ophørt. I hver fase er
der defineret et minimum af Arbejder, som Rettighedshaver ved overgangen til den
pågældende fase forpligter sig til at udføre. Dvs. Arbejder i første fase af et
arbejdsprogram er ubetingede fra start af, mens Arbejder i senere faser
indledningsvis er betingede, men bliver ubetingede såfremt og på det tidspunkt,
hvor Rettighedshaver forpligter sig til den pågældende fase, hvortil Arbejdet er
knyttet. Hvis Rettighedshaver ikke udfører arbejder, som Rettighedshaver er
forpligtet til, skal Rettighedshaver til statskassen betale et beløb svarende til, hvad
opfyldelsen af forpligtelserne ville have kostet, medmindre Energistyrelsen
meddeler dispensation herfra, jf. § 20 i Modeltilladelsen og § 32 i
undergrundsloven.
Side 7/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0009.png
Hver fase i Arbejdsprogrammet skal indeholde indsamling af nye data, f.eks. nye
seismiske undersøgelser eller nye boringer.
I visse tilfælde kan Modelarbejdsprogrammet fraviges. Dette er eksempelvis
tilfældet, hvor der er behov for et tillægsareal, som grænser op til en eksisterende
Tilladelse, når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor. Et andet
eksempel er, hvis en ansøgning ikke omfatter seismiske undersøgelser, men kun
boringer. I så fald skal ansøger redegøre for, hvorfor seismiske undersøgelser ikke
er nødvendige og få en udtalelse fra en kompetent uafhængig tredjepart om det
sikkerhedsmæssigt forsvarlige omkring en boring i det ansøgte område.
Energistyrelsen bemærker, at der altid kan stilles vilkår om indsamling af seismiske
data forud for udførelse af en boring, hvis det vurderes nødvendigt. Det vil bero på
en konkret vurdering og bl.a. afhænge af boringens placering ift. f.eks.
undergrundens geologi, eksisterende data og datakvalitet.
Såfremt en Rettighedshaver ikke forpligter sig til næste fase udløber Tilladelsen.
Det understreges endvidere, at en evt. udsættelse af frister i Arbejdsprogrammet
alene vil kunne accepteres af Energistyrelsen, hvis der er en saglig begrundelse,
som vedrører forhold direkte relateret til Tilladelsen, og som ikke har kunnet
forudses på tidspunktet for tildeling af Tilladelsen.
Vurderer Energistyrelsen, at de tilbudte Arbejder ikke giver Ansøger lige så god
eller bedre mulighed for at udnytte geotermisk energi, som de Arbejder, der
fremgår af Modelarbejdsprogrammet, vil Energistyrelsen afvise ansøgningen.
Dokumentation
I bilag 1 fremgår kravene til form og hvilke oplysninger, der skal indgå i
ansøgningen ift. det ansøgte areal og de tilbudte Arbejder.
4. Udvælgelseskriterier og vurdering af
udvælgelseskriterier
Såfremt en Ansøger eller flere konkurrerende ansøgere vurderes at have
tilstrækkelig teknisk og finansiel kapacitet, jf. § 18 b, stk. 1, litra a, sker vurderingen
af, om en Ansøgning skal imødekommes på grundlag af kvaliteten eller omfanget
af de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden,
hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældende område,
jf. undergrundslovens § 18 b, stk. 1, litra b.
I vurderingen heraf indgår følgende kriterier:
Side 8/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0010.png
1. Typen af Arbejder, der tilbydes: vurderes ud fra i hvor høj grad de tilbudte
Arbejder bidrager til en øget forståelse af den danske undergrund og
realiseringen af geotermisk energi til fjernvarme. Datatype, -indhold, -
omfang, placering, og om de tilbudte Arbejder sættes i sammenhæng med
eksisterende data og viden om undergrunden inddrages i vurderingen.
Almindeligvis vil indsamling af nye data anses som bedre end bearbejdning
af eksisterende data, og boringer med et fyldestgørende
dataindsamlingsprogram anses almindeligvis som bedre end nye 2D
seismiske undersøgelser, som igen anses som bedre end
skrivebordsstudier. Flere boringer vægtes som udgangspunkt højere end
færre boringer, og ubetingede Arbejder vægtes højere end betingede
Arbejder. Eksempelvis vil en ubetinget boring anses som bedre end en
betinget boring og en boring i et geologisk komplekst område, hvor den
eksisterende datatæthed er lav, anses for at kunne øge forståelsen af den
danske undergrund mere end en boring i et geologisk simpelt område med
høj datatæthed. Vurderingen vil dog altid være konkret og afhænge af det
konkrete, tilbudte arbejde samt kvaliteten og omfanget af eksisterende data
i området.
2. Tidsplan og varighed af de tilbudte Arbejder: Energistyrelsen foretager en
vurdering af tidsplan for og varighed af de planlagte Arbejder. I vurderingen
heraf vægtes det højere, at der er kortere frem for længere tid til
påbegyndelse af de tilbudte Arbejder. Tidsplanen skal være realistisk, så
behovet for udsættelser af tidsfrister i Tilladelsen minimeres.
3. Det ansøgte areals størrelse og egnethed (”kvalitet”) til udnyttelse af
geotermisk energi til fjernvarme: I vurderingen af det ansøgte areal
sammenholdes både størrelsen af arealet og kvaliteten af det ansøgte
område (hvor attraktivt området er for så vidt angår geotermisk potentiale
og aftagepotentiale). I vurderingen vil en ansøgning, hvor der ansøges om
et mindre areal almindeligvis vægtes bedre end en ansøgning med et
større areal. Der tages dog også højde for, hvor stor en andel af det
ansøgte areal, der udgøres af ”kvalitets”-områder. Er området således lille,
men særdeles attraktivt, kan dette forhold bl.a. opveje den fordel, der ligger
i den mindre størrelse af området. Det vil derudover indgå i vurderingen,
hvor længe Ansøger ønsker områder fastholdt. Det indgår således i
vurderingen, om Ansøger tilbyder at arealindskrænke og i givet fald
hvornår. Almindeligvis vil et tilbud om at frigive hele eller dele af ”kvalitets”-
arealer hurtigt, som en del af det tilbudte Arbejdsprogram, vægtes højt.
4. Hvordan indvindingen planlægges udført: Energistyrelsen vil ifm. vurdering
af, hvorledes Ansøger har til hensigt at indvinde geotermisk energi, vægte
anlægsplaner, der muliggør størst mulig udnyttelse af undergrunden, højt. I
denne vurdering inddrages f.eks. boringer til indvinding, herunder antal,
Side 9/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0011.png
placering, indbyrdes placering (afstand mellem boringer), design m.m. i det
ansøgte område. F.eks. vil optimering af placering og afstand mellem
boringer i et anlæg, der tilgodeser de ønskede leverancer af geotermisk
energi og samtidig tilgodeser de omgivende arealer ift. øvrig udnyttelse af
undergrunden, vægte højere end afstand mellem og placering af boringer,
som begrænser øvrig udnyttelse af undergrunden.
I en konkurrencesituation, hvor flere ansøgere ønsker tilladelse til efterforskning og
indvinding af geotermisk energi i samme eller overlappende område,
sammenlignes Arbejdsprogrammerne på de ovenstående beskrevne kriterier.
Vinderen bliver den Ansøger, som samlet set vurderes at tilbyde et arbejdsprogram
af størst kvalitet og omfang og den bedste måde at foretage indvinding på. Her vil
særligt typen af Arbejder i de enkelte Arbejdsprogrammer have stor betydning for
vurderingen. Står ansøgningerne mere lige i forhold til typen af Arbejder, vil de
øvrige kriterier også kunne blive afgørende.
5. Retsgrundlag
Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi i Danmark meddeles
i henhold til § 5, og kapitel 4 a (§§ 18 a – 18 d) i undergrundsloven.
Udbudsprocedure (§ 18 a): Meddelelse af Tilladelser sker efter offentlig indkaldelse
af ansøgninger, jf. undergrundslovens § 18 a, stk. 1. Der kan søges to gange årligt,
hhv. den 1. februar og 1. september.
Udvælgelseskriterier (§ 18 b): Tilladelser meddeles iht. undergrundslovens § 18 b,
stk. 1, på baggrund af følgende udvælgelseskriterier:
a. Ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet og
b. de efterforskningsarbejder, som Ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden,
hvorpå Ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældende
område.
Udvælgelseskriterierne og krav til det ansøgte areal er nærmere behandlet i hhv.
afsnit 3 og 4.
Længden af Tilladelser (§ 18 c): Såfremt ministeren meddeler Tilladelse, meddeles
Tilladelsen for et tidsrum af indtil 6 år. Efterforskningstilladelsen kan under særlige
omstændigheder forlænges med 2 år ad gangen. Den samlede
efterforskningsperiode kan kun undtagelsesvis overstige 10 år.
Rettighedshaveren har ret til forlængelse med henblik på indvinding, jf. § 18 c, stk.
2, 1. pkt., såfremt Rettighedshaver opfylder vilkårene i Tilladelsen. Tilladelsen kan
Side 10/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0012.png
dog kun forlænges for de dele af området, hvorfra der agtes indvundet geotermisk
energi, og højst for et tidsrum af 30 år.
Energistyrelsen bemærker, at invitationsskrivelsen alene omfatter de krav, som en
Ansøger skal kunne opfylde iht. undergrundslovens bestemmelser. Der er imidlertid
en lang række andre lovgivningsmæssige krav, som et geotermiprojekt vil skulle
imødekomme, f.eks. krav iht. miljøvurderingsloven og planloven.
6. Miljø
Udbud af områder til efterforskning og indvinding af geotermisk energi (planen) er
vedtaget på baggrund af en strategisk miljøvurdering.
Planen for udbud af geotermi i Danmark, den tilhørende miljørapport og den
sammenfattende redegørelse kan findes på Energistyrelsens hjemmeside.
Energistyrelsen må ikke meddele tilladelse m.v. til anlæg, der ikke er omfattet af
miljørapporten og gør opmærksom på, at den nuværende miljørapport ikke
omfatter boringer eller anlæg på havet.
En Ansøger til en Tilladelse skal være opmærksom på eventuelle hensyn, der skal
tages i forbindelse med placering af overfladeanlæg. Specielt henledes
opmærksomheden på habitatbekendtgørelsen og på naturbeskyttelseslovens § 3-
områder. Der henvises i øvrigt til planen, miljørapporten og den sammenfattende
redegørelse for uddybende beskrivelser af afværgeforanstaltninger.
Energistyrelsen gør opmærksom på, at evt. miljøpåvirkninger afhænger af
projektstørrelse, aktiviteternes tidspunkt på året m.m., og skal håndteres i
forbindelse med de konkrete projekter.
Geotermiske boringer er omfattet af miljøvurderingslovens § 16, hvilket betyder at
de ikke må påbegyndes, før myndigheden, jf. § 17, skriftligt har meddelt bygherren,
at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Energistyrelsen er kompetent miljømyndighed for geotermiske boringer på havet, jf.
miljøvurderingslovens § 17, stk. 4. Det er den pågældende kommune, der er
kompetent miljømyndighed for geotermiske boringer på land, jf.
miljøvurderingslovens § 17, stk. 1.
7. Frister
Fristen for at indsende ansøgning første gang iht. denne invitationsskrivelse er kl.
12.00 den [...]
Side 11/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0013.png
Der kan hvert år indsendes ansøgninger med ansøgningsfrist kl. 12.00 den 1.
februar og kl. 12.00 den 1. september. Falder 1. februar eller 1. september på en
lørdag eller søndag, er ansøgningsfristen den efterfølgende mandag.
Ansøgninger modtaget efter de angivne ansøgningsfrister vil blive opfattet som
modtaget på det næstfølgende mulige ansøgningstidspunkt.
Ansøgninger indsendes pr. e-mail til
[email protected].
Efter forudgående aftale kan
ansøgninger sendes fysisk til Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577
København V.
8. Gebyr
Senest samtidig med indsendelse af ansøgningen skal der indbetales et gebyr på
DKK 25.000, jf. bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2005 om betaling af gebyrer i
forbindelse med visse tilladelser efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund.
Betalingen skal ske til Danske Bank A/S, Holmens Kanal 2-12, 1092 København K,
konto nr. 0216-4069065104, SWIFT: DABADKKK, IBAN: DK4930004069065104. I
feltet vedrørende indbetalingens art bedes anført Geotermi ansøgning samt anført
området/byen, som ansøgningen vedrører.
Kopi af kvittering for indbetalt gebyr vedlægges ansøgningen. Ansøgningen
afvises, såfremt der ikke medfølger dokumentation for gebyrets indbetaling, jf. § 2,
stk. 2 i ovennævnte bekendtgørelse nr. 419 af 2. juni 2005.
9. Øvrige forhold
Inden der kan meddeles tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk
energi med henblik på fjernvarmeforsyning, skal sagen have været forelagt et af
Folketinget nedsat udvalg (pt. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget), jf.
undergrundslovens § 6, stk. 1. Ministeren kan herefter udstede Tilladelsen. Det
bemærkes, at ministeren ikke er forpligtet til at meddele Tilladelse, jf.
undergrundslovens § 18 a, stk. 3.
Tilladelsen fritager ikke Rettighedshaver for at indhente de tilladelser og
godkendelser, der i øvrigt er nødvendige i medfør af undergrundsloven og anden
lovgivning, jf. § 21, stk. 2, i Modeltilladelsen.
Der kan med rimeligt varsel foretages mindre ændringer i invitationsskrivelsen.
Ændringer vil blive meddelt på Energistyrelsen hjemmeside.
Side 12/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0014.png
Bilag 1: Dokumentationskrav og oplysninger
Ansøgningen skal indeholde de nedenfor angivne oplysninger:
B1.1. Generelle oplysninger
a) Ansøgerens navn, selskabsform, direktion, bestyrelse,
virksomhedsregistreringsnummer, adresse, navn på kontaktperson, e-mail
og telefonnummer. Såfremt flere Deltagere indgår i ansøgningen, skal
oplysningerne fremsendes for hvert selskab.
b) Såfremt flere selskaber deltager i ansøgningen, skal ansøgningen indeholde
oplysninger om den procentvise fordeling mellem Deltagerne.
c) Det skal oplyses, hvilket selskab der ønskes udpeget som Operatør. Det
bemærkes, at operatørselskabets kontaktperson som udgangspunkt er den
primære kontaktperson for Energistyrelsen. Energistyrelsens kontaktperson
hos Operatøren oplyses med navn, e-mailadresse og telefonnummer
d) Kopi af kvittering for indbetalt gebyr, jf. afsnit 8 Gebyr.
e) Dokumentation for bindende Samarbejdsaftale, såfremt der sammen med
Ansøger deltager andre selskaber i Ansøgningen eller såfremt Ansøgers
finansielle og tekniske kapacitet til at opfylde ubetingede Arbejder i
Arbejdsprogrammet beror på den finansielle og tekniske kapacitet fra andre
selskaber.
B1.2. Oplysninger om budget og finansiel kapacitet
f)
Budgetoplysninger: Ansøgningen skal indeholde transparente
budgetoplysninger for de enkelte faser i et geotermiprojekt frem til etablering
og idriftsættelse af et eventuelt geotermianlæg med reference til
Arbejdsprogrammet, jf. nedenfor. I forhold til efterforskningsfasen skal det
tydeligt fremgå, hvilke omkostninger, der kan henføres til de ubetingede og
betingede dele af Arbejdsprogrammet. Omkostninger skal opdeles på
overordnede omkostningskategorier såsom løn for den budgetterede
arbejdstid, indkøb af data, indsamling af data fordelt pr. aktivitet (seismisk
undersøgelse, boringsomkostninger, diverse udstyr, m.v.). Herudover
oplyses bl.a. administrative omkostninger som en separat post.
Oplysningerne skal fremgå af en tabeloversigt, som vist i eksempel
nedenfor. Tabeloversigten skal suppleres med et notat, hvori beregnings-
forudsætninger m.v. for taloplysningerne, herunder eventuelle
kildehenvisninger fremgår.
Side 13/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0015.png
g) Finansiel kapacitet: Sammen med ansøgningen vedlægges de tre seneste
årsrapporter. Krav til årsrapporter fremgår af Energistyrelsens
regnskabsforskrift for indberetning af økonomiske oplysninger, som kan
tilgås på Energistyrelsens hjemmeside under punkt 1.3.g: Punkt 1.3.g.
https://ens.dk/en/our-responsibilities/oil-gas/legislation-and-guidelines.
Såfremt Ansøgeren indgår i en koncern med flere selskaber, skal der tillige
vedlægges årsrapporter for det ultimative moderselskab og et detaljeret
koncerndiagram, hvori det tydeligt fremgår, hvilket der er det ansøgende
selskab.
Såfremt der i ansøgningen indgår flere Deltagere, skal årsrapporter og
koncerndiagram fremsendes for hvert selskab.
h) Finansieringsplan: Sammen med ansøgningen vedlægges en beskrivelse
af, hvordan Ansøgeren påtænker at finansiere aktiviteterne i de enkelte
faser i Tilladelsen frem til tidspunktet for idriftsættelsen af det påtænkte
geotermianlæg. For den del af Arbejdsprogrammet som er ubetinget, skal
Ansøgeren forelægge dokumentation for finansieringen.
B1.3. Oplysninger om teknisk kapacitet
i)
Ansøgningen skal indeholde oplysninger om selskabernes tidligere
erfaringer vedrørende geotermisk energi og fjernvarmeproduktion.
Side 14/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0016.png
j)
Beskrivelse af selskabets/selskabernes tekniske ekspertise vedrørende de
aktiviteter, som agtes gennemført (geologisk kortlægning og vurdering,
seismiske undersøgelser, borearbejde, etablering, vedligehold og drift af
geotermianlæg og fjernvarmesystemer etc.). Beskrivelsen vedlægges CV’er
for selskabets tekniske ekspertise. I fald selskaberne ikke selv besidder den
nødvendige ekspertise, skal det beskrives, hvorledes denne vil blive
tilvejebragt ved eksempelvis inddragelse af rådgivere.
k) Beskrivelse af Ansøgers viden på ansøgningstidspunktet om geologiske og
geotermiske potentiale i det ansøgte område, herunder hvilke Arbejder som
Ansøgeren allerede har foretaget forud for ansøgningstidspunktet.
l)
Beskrivelse af Ansøgers viden på ansøgningstidspunktet om
afsætningspotentialet i det ansøgte område, herunder hvilke Arbejder som
Ansøgeren allerede har foretaget forud for ansøgningstidspunktet.
m) Beskrivelse af Ansøgers databank på ansøgningstidspunktet og beskrivelse
af hvilke eksisterende data Ansøger i øvrigt agter at besidde/erhverve sig.
B1.4. Oplysninger om det ansøgte areal
n) Et kort, der viser det ansøgte område, vedlagt en liste med koordinater for
området, angivet som geografiske koordinater baseret på Europæisk Datum
1950. Koordinatlisten skal have et format, der kan anvendes til videre
behandling i kortlægningsprogram, f.eks. .txt, Excel og evt. gis format.
Kontakt Energistyrelsen for anvisning af mulige filformater. I visse tilfælde
kan Energistyrelsen være behjælpelig med omregning fra geografiske
koordinater. Det bemærkes, at geografiske koordinater i ED50 vil være de
gældende.
o) Geologiske/geofysiske kort der som minimum er dækkende for det ansøgte
område og eventuelle tolkede seismiske linjer, som Ansøger på
ansøgningstidspunktet er i besiddelse af. Dertil boringsdata og tolkning
heraf, som Ansøger på ansøgningstidspunktet er i besiddelse af.
p) Kort beskrivelse af eksisterende og evt. planlagt fjernvarmeforsyning i det
ansøgte område.
q) Kort redegørelse af Ansøgers begrundelse for det ansøgte areals størrelse
og placering ift. det eksisterende eller planlagte fjernvarmenet og de tilbudte
arbejder og øvrige forhold, der begrunder det ansøgte areal.
Side 15/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0017.png
r)
Kort beskrivelse af hvorledes en fremtidig eventuel geotermisk
varmeproduktion overvejes indpasset i den fremtidige fjernvarmeforsyning
samt om der i den forbindelse måtte være overvejelser om tilslutning af
yderligere brugere til fjernvarmesystemet i området.
s) Et kort, der viser de relevante områder, der i dag har fjernvarmeforsyning
og/eller planlægger fjernvarmeforsyning. På samme kort skal det ansøgte
område også være vist.
t)
Et kort, der viser Ansøgers database af undergrundsdata sammenholdt med
de undergrundsdata som kan erhverves hos GEUS. På kortet skal det
ansøgte område også være vist.
B1.5. Krav til oplysninger om det ansøgte Arbejdsprogram
u) Klar og kort beskrivelse af det tilbudte Arbejdsprogram omfattende de
Arbejder selskaberne vil udføre herunder hvilke datatyper, der tilbydes
indsamlet, med tilhørende tidsplan. Tidsplanen skal indeholde længden af
de enkelte faser angivet i måneder, og tidspunkter for hvornår der træffes
beslutning om at gå videre med næste fase i Arbejdsprogrammet eller
tilbagelevere Tilladelsen.
v) Klar og kort redegørelse for de planer Ansøger har ift. de kriterier, som
indgår i vurderingen af ansøgningen jf. afsnit 4, der ikke er redegjort for
under pkt. s.
w) Evt. klar og kort redegørelse for hvorfor seismiske undersøgelser ikke
tilbydes. Kun relevant hvis Ansøger ikke tilbyder indsamling af seismiske
data.
x) Evt. erklæring fra uafhængig kompetent tredjepart om, at en boring inden for
det ansøgte område kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt uden ny
seismisk data. Erklæringen er kun relevant hvis Ansøger ikke tilbyder
indsamling af seismiske data.
Side 16/17
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 337: Redegørelse vedrørende revideret invitationsskrivelse om indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
2724175_0018.png
Bilag 2: Modeltilladelse for ”Tilladelse til efterforskning
og indvinding af geotermisk energi med henblik på
fjernvarmeforsyning”.
Modeltilladelsen kan tilgås på følgende hjemmeside: [LINK]
Side 17/17