Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 331
Offentligt
2722922_0001.png
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg
1
I medfør af § 2, stk. 5, § 2 a, § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, § 9, stk. 1, § 15, § 26 a og § 34, stk. 2, i lov om
varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 2068 af 11. november 2021, fastsættes efter forhandling med de
kommunale organisationer og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25.
oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Bekendtgørelsen omhandler kommunalbestyrelsens planlægning for varmeforsyningen,
forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
og kommunalbestyrelsens behandling af sager efter §§ 3, 4 og 9 i lov om varmeforsyning.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
1) Kollektivt varmeforsyningsanlæg: Virksomhed, der driver et anlæg, som er omfattet af § 2 i lov om
varmeforsyning, herunder distributionsnet til fremføring af naturgas.
2) Kraftvarmeanlæg: Anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en
og samme proces.
3) Blokvarmecentral: En varme- eller kraftvarmecentral, der er etableret i forbindelse med et større
byggeri, hvis formål er at forsyne en lukket kreds eller et forudbestemt antal brugere med energi til
bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.
4) Produktionsform: Varme- eller kraftvarmeproduktion.
5) Kraftvarmeproduktion: Samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og
samme proces.
6) Forsyningsform: Fjernvarme eller individuel naturgasforsyning.
7) Energiform: El, brændsel eller anden energikilde.
8) Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens
vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede
forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).
9) Varmedistributionsvirksomhed: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver anlæg til fremføring af
opvarmet vand eller damp som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om varmeforsyning.
10) Naturgasdistributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributionsfunktion
vedrørende naturgas som omfattet af § 6, nr. 5, i lov om gasforsyning.
11) Forsyningsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der driver et kollektivt varmeforsyningsanlæg
eller et naturgasdistributionsanlæg.
12) Ejendom: Et matrikelnummer eller flere matrikelnumre, som ifølge notering i matriklen skal holdes
forenet, jf. lov om udstykning og anden registrering i matriklen. En ejendom omfatter de bygninger, som
står på matrikelnummeret eller –numrene.
1
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
13) Effektiv fjernvarme: Et fjernvarmesystem, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct.
spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan energi og varme.
14) Mindre fjernvarmeområde: Et fjernvarmenet bestående af fysisk forbundne fremførings- og
produktionsanlæg, som ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg, jf. § 40 i bekendtgørelse om tilladelse
til etablering og ændring af elproduktionsanlæg, og hvor det kan dokumenteres, at den leverede mængde
varme an net i kalenderårene 2015-2017 ikke oversteg 500 terajoule gennemsnitligt per år, eller at
områder uden varmeleverance i kalenderårene 2015-2017 i henhold til et godkendt projektforslag har en
dimensioneret varmeleverance, der ikke overstiger 500 terajoule an net per år. Hvor to eller flere separate
mindre fjernvarmeområder sammenkobles via et fremføringsanlæg, vil fjernvarmeområderne efter
sammenkoblingen tilsammen udgøre et mindre fjernvarmeområde.
15) Varmeproducent: Virksomhed, der leverer opvarmet vand eller damp til et kollektivt
varmeforsyningsanlæg, herunder kollektive varmeforsyningsanlæg, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over
25 MW, geotermiske anlæg og overskudsvarmeleverandører.
§ 3.
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilag 1, skal forelægges
kommunalbestyrelsen til godkendelse.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende for vedligeholdelses- og reparationsarbejder, der i væsentlig grad
indebærer en forbedring af kollektive varmeforsyningsanlægs drifts- og energiøkonomi eller levetid. Dette
er der i hvert fald tale om, hvis arbejdernes omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne
for en ny lignende enhed.
Stk. 3.
Retlige og faktiske dispositioner til gennemførelse af et projekt må først foretages efter, at projektet
er godkendt.
Kapitel 2
Den kommunale varmeplanlægning
§ 4.
Kommunalbestyrelsen skal udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen, bl.a. til brug for
kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
Denne varmeplanlægning skal ske i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, f.eks.
virksomheder med særlige energi- og varmebehov eller med særlige muligheder for at foretage el- og
varmeproduktion.
Stk. 2.
Det påhviler kommunalbestyrelsen, at
1) planlægge varmeforsyningen,
2) drage omsorg for, at der udarbejdes projekter herfor, jf. § 8 i lov om varmeforsyning,
3) behandle og godkende projekter, der opfylder gældende betingelser m.v., og
4) påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud.
§ 5.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at planlægning efter § 4 inddrages i forbindelse med den
fysiske planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. i forbindelse med revision eller ændring
af kommuneplaner eller ved vedtagelse af lokalplaner. Kommunalbestyrelsen drager desuden omsorg for,
at varmeplanlægningen i øvrigt er koordineret med planlovgivningen og anden lovgivning, herunder med
reglerne om vurdering af større anlægs virkning på miljøet (VVM), byggelovgivningen og
miljøbeskyttelseslovgivningen.
2
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
Kapitel 3
Forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg
§ 6.
Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel ved behandling af projekter for
kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med § 1 i lov om
varmeforsyning og § 19, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering
er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog §§ 9, 10 og § 16, stk. 5.
Projekter for distributionsnet og transmissionsnet
§ 7.
Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet ikke
ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende etablering af individuel naturgasforsyning i eksisterende
mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet
vedrører et område, hvor 75 pct. eller mere af bygningsmassen er omfattet af forbuddet mod installation af
naturgasfyr i bygningsreglementet, jf. dog stk. 4. Ved bygningsmassen forstås det opvarmede antal
kvadratmeter.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder ikke for
1) projekter for distributionsnet, der transporterer biogas eller anden forgasset biomasse, eller
2) projekter for etablering af naturgasledninger til forsyning af bygninger, der har fået dispensation fra
forbuddet mod installation af naturgasfyr i bygningsreglementet.
§ 8.
En varmedistributionsvirksomheds eller naturgasdistributionsselskabs ret til at forsyne et område, som
følge af godkendelse af et projekt for naturgasdistributionsnet eller fjernvarmedistributionsnet, medfører
forsyningspligt over for de ejendomme, der er beliggende i området, fra tidspunktet for
kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En varmedistributionsvirksomhed eller et naturgasdistributionsselskab, der er forsyningspligtigt efter
stk. 1, kan udskyde forsyningen af en ejendom i sit forsyningsområde, når bruger-, selskabs- eller
samfundsøkonomiske hensyn tilsiger det. Forsyningen af ejendommen skal i så fald finde sted fra det
tidspunkt, hvor der er forsyningsmulighed fra anlægget, dog senest fem år efter kommunalbestyrelsens
godkendelse af projektet.
Undtagelser fra samfundsøkonomikravet
§ 9.
Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende projekter for etablering af et
biomassebaseret varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand til et fjernvarmenet, der drives af
en virksomhed omfattet af bilag 2, når
1) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand til det pågældende fjernvarmenet,
sammenlagt ikke leverer mere til nettet end 8000 MWh årligt, og
2) varmeproduktionsanlægget, har en kapacitet på maksimalt 1 MW.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende et projekt for
transmissionsnet, når
1) projektet vedrører en transmissionsledning mellem et fjernvarmenet, der er forsynet af et eller flere
biomassebaserede varmeproduktionsanlæg, og et fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er
omfattet af bilag 2, og
3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
2) de produktionsanlæg, der leverer biomassebaseret opvarmet vand, ikke tilsammen leverer mere end
8000 MWh årligt til det fjernvarmenet, der drives af en virksomhed, der er omfattet af bilag 2.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen kan uanset kravene i § 6 og § 19, stk. 2, godkende et projekt for lukning af et
affaldsforbrændingsanlæg, når varmedistributionsvirksomheden, der aftager varme fra det pågældende
affaldsforbrændingsanlæg, på anden vis kan overholde sin forsyningspligt, jf. § 8, stk. 1. I vurderingen af
hvorvidt forsyningspligten kan overholdes, skal kommunalbestyrelsen påse, at lukningen ud fra en konkret
vurdering ikke får urimelige økonomiske konsekvenser for de pågældende varmeforbrugere.
Brændsler
§ 11.
Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende kul eller produkter, der kan anvendes som fødevarer,
herunder fiske- og rapsolie, overskudssmør, korn og lignende, som brændsler til kollektive
varmeforsyningsanlæg.
§ 12.
Ved projekter for kraftvarmeanlæg kan kommunalbestyrelsen godkende projektet, når der anvendes
et eller flere af følgende brændsler, jf. dog § 14:
1) Naturgas og andre brændbare gasarter end naturgas.
2) Biomasse.
3) Affald.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indpasse biogas, lossepladsgas eller anden forgasset biomasse til
kraftvarmeproduktion i den kollektive varmeforsyning, når
1) der er lokalt ønske herom, og
2) produktionsanlægget kan erhverve gassen til en pris, der ikke adskiller sig væsentligt fra prisen på den
forsyning, som anlægget ellers har adgang til.
§ 13.
Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et
fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan kommunalbestyrelsen
godkende projekter, som anvender brændsler, når der anvendes et eller flere af følgende brændsler, jf. dog
§ 14:
1) Biomasse.
2) Andre brændbare gasarter end naturgas.
3) Affald.
§ 14.
Ved etablering af spids- og reservelastanlæg til levering af opvarmet vand eller damp kan
kommunalbestyrelsen tillige godkende brændslerne bioolie baseret på pyrolyse eller på restprodukter, der
ikke kan anvendes som fødevarer, jf. § 11, samt mineralsk olie eller naturgas.
Projekter for blokvarmecentraler
§ 15.
Ved projekter for blokvarmecentraler, der er beliggende i et fjernvarmeforsynet område, kan
kommunalbestyrelsen kun godkende projektet, når blokvarmecentralen forsynes med fjernvarme, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for projekter for blokvarmecentralers udnyttelse af egen
overskudsvarme eller produktion af egen varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder
eldrevne varmepumper, hvis det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end forsyning med fjernvarme,
4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
eller hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter stk. 3, 1. pkt. Stk. 1 finder ikke anvendelse for
blokvarmecentraler beliggende i et område udlagt til kollektiv fjernvarmeforsyning efter 1. januar 2019.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eller flere blokvarmecentraler beliggende i et nærmere
afgrænset område ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis det kollektive varmeforsyningsanlæg, der leverer
fjernvarme til blokvarmecentralen, er enig i beslutningen. Har kommunalbestyrelsen truffet beslutning
efter 1. pkt., kan den eller de omfattede blokvarmecentraler uden kommunalbestyrelsens godkendelse
installere og drive anlæg under 0,25 MW til udnyttelse af egen overskudsvarme eller produktion af egen
varme ved anvendelse af vedvarende energikilder, herunder eldrevne varmepumper.
Stk. 4.
Ved etablering af blokvarmecentraler med en varmekapacitet over 1 MW kan kommunalbestyrelsen
som led i projektbehandlingen kræve, at mulighederne for anvendelse af biobrændsel bliver belyst.
Kapitel 4
Kommunalbestyrelsens godkendelse m.v. af projektforslag
§ 16.
Ansøgning om godkendelse af projekter (projektforslag) for kollektive varmeforsyningsanlæg skal
være skriftlig og ledsaget af følgende oplysninger i det omfang, som er nødvendigt for
kommunalbestyrelsens vurdering af projektet:
1) Den eller de ansvarlige for projektet.
2) Forholdet til varmeplanlægningen, herunder forsyningsforhold og varmekilder, jf. § 4, og forholdet til
kommune- og lokalplaner.
3) Forholdet til anden lovgivning, herunder til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning.
4) Fastlæggelse af forsyningsområde og varmebehov, fastlæggelse af hvilke tekniske anlæg, herunder
ledningsnet, der påtænkes etableret eller ændret, og anlæggets kapacitet, energiform og -forbrug,
forsyningssikkerhed og andre driftsforhold samt for affaldsforbrændingsanlæg forholdet mellem
forbrændingskapaciteten og affaldsgrundlaget, jf. § 50 b i lov om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i
medfør heraf.
5) Tidsplan for etableringen eller ændringen og ved konverteringsprojekter en redegørelse for
varmegrundlaget og konverteringsforløbet.
6) Arealafståelser, servitutpålæg og evt. aftaler med grundejere m.v., der er nødvendige for anlæggets
gennemførelse.
7) Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte
forsyningsselskaber og virksomheder m.fl.
8) Økonomiske konsekvenser for forbrugerne.
9) Energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Vurderingerne
skal indeholde følsomhedsanalyser af konsekvenserne af de centrale parametre, herunder
idriftsættelsestidspunkt, investeringsomkostninger og el- og brændselspriser m.v.
10) Samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. For projektforslag, der vedrører produktionsanlæg,
der ikke er spids- og reservelastanlæg, med en varmekapacitet over 1 MW, anses kraftvarmeanlæg for et
relevant scenarium. For projektforslag, der vedrører etablering eller udvidelse af varme eller
naturgasdistributionsnet, anses individuel forsyning for et relevant scenarium.
Stk. 2.
Økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger, samfunds- og
selskabsøkonomiske vurderinger, samt samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier, som nævnt i
stk. 1, nr. 8-10, skal vedlægges projektforslaget i en form, der gør det muligt at se alle forudsætningerne for
beregningerne, herunder at genskabe beregningerne.
Stk. 3.
De samfundsøkonomiske vurderinger og analyser nævnt i stk. 1, nr. 9 og 10, skal inddrage
5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
konsekvenser for eksisterende varmeproducenter, herunder eksisterende kraftvarmeanlæg, i det
sammenhængende fjernvarmenet, jf. dog stk. 5. Den senest udmeldte diskonteringsrente fra
Finansministeriet anvendes.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af projektforslagenes forskellige karakter og baggrund
bestemme, at oplysninger om et eller flere forhold nævnt i stk. 1, nr. 1-8, og nr. 9, 1. pkt., dog ikke den
samfundsøkonomiske vurdering, ikke skal foreligge, hvis oplysningerne skønnes at være af uvæsentlig
karakter for projektforslaget, ligesom kommunalbestyrelsen kan kræve yderligere oplysninger.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som
hovedbrændsel, herunder mineralsk olie og naturgas, ikke anses som relevante scenarier til brug for de
samfundsøkonomiske analyser, jf. stk. 1, nr. 9 og 10.
Stk. 6.
For kommunalbestyrelsens godkendelse af ansøgninger efter § 9 skal der ikke foreligge oplysninger
om forhold nævnt i stk. 1, nr. 10, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at ansøgninger
efter § 10 ikke skal være ledsaget af oplysninger om forhold nævnt i §16, stk. 1, nr. 10, 1. pkt.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om en faseopdeling af projektbehandlingen således, at
der kan foretages en mere overordnet behandling før den tekniske behandling. En sådan fremgangsmåde
kan f.eks. anvendes i forbindelse med projekter, der berører flere kommuner.
§ 17.
Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at projektbehandlingen koordineres med den fysiske
planlægning samt kommune- og lokalplanlægningen, og at et godkendt projekt indgår ved revision af
kommuneplan og udarbejdelse af lokalplan i det omfang, dette er påkrævet. Kommunalbestyrelsen drager
omsorg for, at projektbehandlingen for et projekt, der vedrører et affaldsforbrændingsanlæg, koordineres
med lov om miljøbeskyttelse, herunder at affaldsgrundlaget forelægges til godkendelse efter § 50 b i lov
om miljøbeskyttelse.
§ 18.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, varmeproducenter,
elnetselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut, om
projektforslaget med henblik på, at eventuelle bemærkninger til projektforslaget kan fremsendes til
kommunalbestyrelsen. Ved ændring af områdeafgrænsningen i forhold til det hidtidige plangrundlag skal
de berørte forsyningsselskaber m.v. inddrages. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende underrette andre,
f.eks. virksomheder og told- og skatteforvaltningen.
§ 19.
Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en
energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på
baggrund af
1) planlægningen efter kapitel 2,
2) de bestemmelser, der er fastsat i kapitel 3,
3) de samfundsøkonomiske analyser, der er nævnt i § 16, stk. 1, nr. 9 og 10, og
4) de bemærkninger, der er modtaget efter § 18.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det
samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog § 9, § 10 og § 16, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal
lægge de senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet til grund
(Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner).
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal anmode om, at de i projektansøgningen anvendte forudsætninger
opdateres, hvis der ikke foreligger et godkendt projektforslag senest ét år fra ansøgningstidspunktet.
Kommunalbestyrelsen kan desuden til hver en tid beslutte, at projektansøger skal opdatere de i
projektansøgningen anvendte beregningsforudsætninger.
6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
§ 20.
Godkendelse omfatter følgende punkter, der er relevante for projektforslaget:
1) Anlægget, herunder dets kapacitet, placering og produktionsform.
2) Forsyningsform.
3) Energiform.
4) Forsyningsområde.
5) Tidsfølge for anlæggets etablering eller ændring.
6) Grundlag for beslutning om anvendelse af § 6, stk. 3, og § 7 i lov om varmeforsyning.
Stk. 2.
Til en godkendelse kan der knyttes vilkår vedrørende anlæggets etablering, ændring eller drift, f.eks.
om
1) tidsfrist for påbegyndelse af anlægsarbejder og tidsbegrænsning af godkendelsen,
2) forelæggelse inden for fastsatte frister af aftaler med anlægget om energileverancer og om salg af de
ydelser (opvarmet vand, damp, gas eller el), som anlægget vil producere,
3) opnåelse af et nærmere afgrænset varmegrundlag og
4) lavtemperaturdrift.
§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal skriftligt underrette projektansøgeren, berørte forsyningsselskaber,
varmeproducenter, elnetselskaber og kommuner samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges
servitut, om afgørelsen med oplysning om klageadgang og klagefrist.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om godkendte projektforslag truffet i medfør af
denne bekendtgørelse inden 4 uger efter godkendelsen af projektforslaget. Indberetningen skal ske digitalt
på adressen http://plandata.dk, jf. bekendtgørelse om det digitale planregister Plandata.dk.
§ 22.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at afgørelse om projektgodkendelse træffes af
Energistyrelsen i stedet for af kommunalbestyrelsen.
Kapitel 5
Dispensation
§ 23.
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved
udviklings- eller demonstrationsprojekter.
Stk. 2.
Energistyrelsen underretter Kommissionen om en afgivet dispensation, hvis
1) projektet vedrører produktionsanlæg med en indfyret termisk kapacitet på over 20 MW eller
distributions- eller transmissionsnet, hvor de produktionsanlæg, der leverer til nettet, sammenlagt har en
indfyret termisk kapacitet på over 20 MW,
2) et relevant alternativ til projektet er et projekt med udnyttelse af overskudsvarme, og
3) dispensationen medfører, at projektet kan gennemføres uden udnyttelse af overskudsvarme.
Kapitel 6
Klage m.v.
§ 24.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter, klagen er modtaget.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 19, stk. 3, 2. pkt., kan ikke indbringes for Energiklagenævnet.
§ 25.
Afgørelser truffet af Energiklagenævnet i henhold til § 24 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 7
Straf
§ 26.
Med bøde straffes den, der
1) undlader at indhente godkendelse efter § 3,
2) overtræder § 3, eller
3) tilsidesætter en godkendelse, herunder vilkår fastsat i en godkendelse.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 27.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 818 af 4. maj 2021 om godkendelse af projekter for kollektive
varmeforsyningsanlæg ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den 31.
december 2022. For sådanne ansøgninger finder de regler, der var gældende på tidspunktet for indgivelse
af ansøgning, anvendelse.
Stk. 4.
Klager over eller retssager vedrørende afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller
Energistyrelsen inden den 31. december 2022 behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Biomassebaserede blokvarmecentraler, der er etableret eller godkendt senest den 14. juni 1990, kan
uanset kravene i § 15, stk. 1, fortsætte med biomasseanvendelsen på det pågældende anlæg.
Energistyrelsen, den xxxxx
MARTIN HANSEN
/ Trine Sannem Mønsted
8
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og
2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012 nr. L 315, side 1,
som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-
Tidende 2013, nr. L 141, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844 af 30. maj 2018 om
ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet, EU-tidende 2018, nr. L 156, s. 75, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU
af 11. december 2018 om ændring af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-tidende 2018, nr. L
328, side 210, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, s. 125. I bekendtgørelsen er der medtaget
visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999 af 11. december 2018, om
forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 663 og (EF) nr. 715, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF,
2009/73/EF, 2017/30/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/625 og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, nr. L 328,
s. 1, Kommissionens delegerede forordning 2019/826 af 4. marts 2019 om ændring af bilag VIII og IX til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om indholdet af de omfattende vurderinger af
potentialet for varme og køleeffektivitet, EU Tidende 2019, nr. L 137, s. 3. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten
gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
9
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
2722922_0010.png
Bilag 1
Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. § 3, stk. 1
Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg med en varmekapacitet på 0,25 MW eller mere, der er
omfattet af § 2 i lov om varmeforsyning, er godkendelsespligtige. Der er tale om følgende kategorier af
projekter:
1
Produktionsanlæg, herunder kraftvarmeanlæg og varmepumper til kombineret produktion
af varme og køling
1.1 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af produktions- og behandlingsanlæg for bygas, LPG
(flaskegas), biogas, lossepladsgas, geotermisk energi m.v.
1.2 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af varmeproduktionsanlæg, herunder
forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v. og varmepumper til kombineret produktion
af varme og køling.
1.3 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af blokvarmecentraler.
1.4 Opførelse, udvidelse og nedlæggelse af kraftvarmeanlæg/centraler, herunder
forbrændingsanlæg for affald, træ, halm m.v., med en eleffekt på 25 MW eller derunder.
1.5 Ændring af energiform på godkendelsespligtige kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. 1.1-
1.4.
2
Transmissions- og fordelingsledninger
2.1 Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med
tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmeveksler m.v.) for fjernvarme, naturgas
eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.).
2.2 Forstærkning af transmissionsledninger/fordelingsledninger for fjernvarme, naturgas eller
andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas m.v.), som øger kapaciteten.
3
Distributionsnet og forsyningsområder
3.1 Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller
forsyningsområder.
10
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
Bilag 2
Virksomheder omfattet af bestemmelserne i § 9, stk. 2
A. Følgende virksomheder, der driver fjernvarmenet, har en varmepris, der er blandt de
a) 30 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 8. december 2010,
b) de 30 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2009, 2010 og 2011,
c) de 43 højeste ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik pr. 15. august 2014, som ikke omfattet af a) eller
b), eller
d) de 43 højeste i gennemsnit ifølge Energitilsynets varmeprisstatistik over årene 2012, 2013 og 2014, som
ikke er omfattet af a) eller b):
1. Hjortekær
2. Østermarie Fjernvarmenet
3. Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk
4. Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning
5. Kelleris Hegn
6. Slagslunde Fjernvarme
7. Meløse-St. Lyngby Energiselskab
8. Hvalpsund Kraftvarmeværk
9. Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk
10. Gørløse Fjernvarme
11. Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning
12. Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk
13. Blenstrup Kraftvarmeværk
14. Brøns Kraftvarme
15. Hyllinge-Menstrup Kraftvarme
16. Ådum Kraftvarmeværk
17. Ulbjerg Kraftvarme
18. Sdr. Herreds Kraftvarmeværker
19. Rostrup Kraftvarmeværk
20. Annebergparken
21. Sønderholm Varmeværk
22. Mellerup Kraftvarme
23. Oue Kraftvarmeværk
24. Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk
25. Præstbro Kraftvarmeværk
26. Præstø Fjernvarme
27. Rejsby Kraftvarme
28. Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk
29. Øster Hurup Kraftvarme
30. Ejsing Fjernvarmeforsyning
31. Astrup Kraftvarmeværk
32. Øland Kraftvarmeværk
11
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
33. Lendum Kraftvarmeværk
34. Mørkøv Kraftvarmeværk
35. Thorshøj Kraftvarmeværk
36. Boligselskabet Danbo - Havnbjerg Varmecentral
37. Boligselskabet Danbo - Langesø Varmecentral
38. Boligselskabet Danbo - Nordborg Varmecentral
39. Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk
40. Ferritslev Fjernvarmeselskab
41. Flauenskjold Varmeværk
42. Frifelt-Roager Kraftvarme
43. Fur Kraftvarmeværk
44. Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker
45. Glyngøre Fjernvarmeværk
46. Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk
47. Hallund Kraftvarmeværk
48. Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk
49. Hejnsvig Varmeværk
50. Holte Fjernvarme (Øverød central)
51. Hundested Varmeværk
52. Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk
53. Ingstrup Fjernvarme
54. Klitmøller Kraftvarmeværk
55. Klokkerholm Fjernvarme
56. Kølvrå Fjernvarmecentral
57. Løkkensvejens Kraftvarmeværk
58. Lønstrup Varmeforsyning
59. Lørslev Fjernvarmeforsyning
60. Manna-Thise Kraftvarmeværk
61. Mejlby Kraftvarmeværk
62. Morsø Varme - Dueholm Varmecentral
63. Mou Kraftvarme
64. Nr. Broby Varmeværk
65. Nr. Nissum Kraftvarme
66. Odsherred Varme A/S
67. Odsherred Varmeværk (Trundholm)
68. Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk
69. Ravnkilde Kraftvarmeværk
70. Rye Kraftvarmeværk
71. Sig Varmeværk
72. Skovlund Kraftvarme
73. Skuldelev Energiselskab
74. Sorø Kraftvarmeværk
75. Stoholm Fjernvarmeværk
76. Troldhede Kraftvarmeværk
77. Tversted Kraftvarmeværk
12
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 331: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg
78. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk
79. Vejby-Tisvilde Fjernvarme
80. Voerså Kraftvarmeværk
81. Vorupør Kraftvarmeværk
82. Værum-Ørum Kraftvarmeværk
83. Vaarst-Fjellerad Kraftvarme
84. Ørnhøj Grønbjerg Kraftvarmeværk
85. Østerlund Varme A/S
B. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, er eller bliver overtaget af en anden
virksomhed, vil muligheden for at kunne få godkendt forsyning af fjernvarmenettet fra et biomassebaseret
varmeproduktionsanlæg overgå til den nye ejer.
C. Kravene i § 9, stk. 2, til en maksimumkapacitet på henholdsvis 8000 MWh og 1 MW, gælder det fysiske
fjernvarmenet. Hvis en af de virksomheder, der er nævnt under pkt. A ovenfor, driver flere net, der fysisk
ikke er forbundne med hinanden, kan der således for hvert af disse net etableres en biomasseleverance på
maksimalt 8000 MWh årligt henholdsvis et biomassebaseret produktionsanlæg på maksimalt 1 MW. Dette
gælder dog kun net, hvis priser er indgået i de varmeprisstatistikker, der har dannet grundlag for
udvælgelsen af virksomhederne.
13