Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 331
Offentligt
Høringsnotat
Dato
12. juni 2023
J nr.
2022-468
Høringsnotat vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om godkendelse af
projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)
Bekendtgørelsen blev sendt i ekstern høring den 30. september 2022 med frist for
afgivelse af høringssvar den 28. oktober 2022.
Der er i alt modtaget ni høringssvar i høringsperioden.
Følgende syv høringsparter har fremsendt bemærkninger til
bekendtgørelsesudkastet: Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Green Power Denmark,
TEKNIQ Arbejdsgiverne og VEKS.
Følgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til
bekendtgørelsesudkastet: Byggeskadefonden og Dansk Arbejdsgiverforening.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået, efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger til hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Generelle bemærkninger
Dansk Industri, Forbrugerrådet TÆNK, Green Power Denmark og VEKS hilser
tiltaget velkommen, og ser positivt på beslutningen om at give kommunerne
mulighed for at se bort fra projektbekendtgørelsens samfundsøkonomikrav ved
lukning af affaldsforbrændingsanlæg.
Dansk Fjernvarme, FRI og TEKNIQ Arbejdsgiverne er kritiske over for forslaget, da
de ikke mener, at det er det rigtige tidspunkt at lukke affaldsforbrændingsanlæg, da
det enten vil medføre høje varmepriser for fjernvarmeforbrugerne eller en øget
CO
2
-udledning. Hele energisituationen kræver i en årrække, at man i højere grad
udnytter de fordele, der er ved affaldsforbrændingsanlæggene som fx muligheden
for fangst, lagring og anvendelse af CO
2
.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/7