PRESSEMEDDELELSE
København, d. 8. juni 2023
Det er på tide at starte dialogen om en grøn grundlov
Der er nu åbnet op for en dialog om en grøn grundlov, som partierne i Folketinget bør udnytte og bruge til
at nedsætte en grundlovskommission. Foruden Irland og Cypern er Danmark det eneste medlem af EU, hvis
forfatning ikke indeholder miljøbestemmelser. Inspiration til en grøn grundlov kan man finde i det nylige
grønlandske forfatningsudkast, der indeholder miljøbestemmelser.
Under
Folketingets afslutningsdebat
og på
Grundlovsdag
påpegede Martin Lidegaard og ligeledes
Mai
Villadsen,
at det er på tide at starte en dialog om ændringer af grundloven. Heri er der ikke noget nyt:
Forslag til miljøbestemmelser fra de politiske partier er hidtil blevet fremlagt i to versioner:
Det Radikale
Venstres forslag til en ny grundlov
fra 2003 og et
forslag fra SF
fra 2005. Forslag om nedsættelse af en
grundlovskommission blev indskrevet i regeringsgrundlaget fra 2011, men aldrig effektueret.
”En grøn
grundlov udgør et incitament til at styrke miljø- og klimalovgivningen og gør det lettere at
koordinere bestræbelserne på at forbedre miljøet ved at vise, hvilken retning, man skal gå, og hvilke
principper, der skal følges. F.eks. kan den indeholde en pligt for staten til at beskytte klimaet og
biodiversiteten”,
udtaler Hans Pedersen fra NOAH.
”I betragtning af, at en grundlovsændring kan tage lang
tid, er det en god ide at nedsætte en grundlovskommission nu, hvor emnet er på den politiske dagsorden”.
At emnet i høj grad er aktuelt, kan ses af den omstændighed, at mindst
140 af forfatningerne i FN’s
medlemslande
indeholder bestemmelser om miljøbeskyttelse, 86 anerkender retten til et sundt miljø og 97
refererer til en regeringspligt til at forhindre miljøskader.
”Den danske grundlov er et typisk eksempel på en førstegenerationsforfatning, der indeholder de
grundlæggende borgerlige
og politiske rettigheder”,
udtaler Palle Bendsen fra NOAH.
”En
andengenerationsforfatning indeholder desuden sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder, hvorimod en
grøn grundlov udgør en tredjegenerationsforfatning, fordi den indeholder kollektive eller solidariske
rettigheder såsom retten udvikling, herunder bæredygtig udvikling, og et sundt miljø. I modsætning til
første- og andengenerationsrettigheder understøttes de normalt ikke af internationale traktater, hvorfor
det giver mening at grundlovsfæste
dem”.
Side
1
af
2