Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 32
Offentligt
2643976_0001.png
Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energi-
anvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til lov om ændring af lov om gasfor-
syning, lov om Energinet og lov om elforsyning
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. januar 2023
J nr.
2022-2969
Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om økonomisk regulering af
Energinet og dennes helejede datterselskaber og bekendtgørelse om rådgi-
vende interessentforum for Energinet
Til udvalgets orientering fremsendes hermed bekendtgøreler om økonomisk regule-
ring af Energinet og dennes helejede datterselskaber og bekendtgørelse om rådgi-
vende interessentforum for Energinet. Bekendtgørelserne er udstedt med ikrafttræ-
delse 1. januar 2023.
Bekendtgørelserne udmønter lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om
Energinet og lov om elforsyning (regulering af brint, omorganisering af Energinet og
CO2-lagring mv.), som blev fremsat mandag den 19. december 2022 med ikraft-
trædelse den 1. januar 2023.
Formålet med bekendtgørelsen om økonomisk regulering af Energinet og dennes
helejede datterselskaber er bl.a. at fastsætte nærmere regler om udskydelsen af
den økonomiske regulering af Energinet Systemansvar og Datahub til 1. januar
2024 mhp. at sikre tilstrækkelig tid til en hensigtsmæssig implementering.
Formålet med bekendtgørelsen om rådgivende interessentforum for Energinet er at
regulere forhold vedr. Energinets interessentforum. Med bekendtgørelsen indføres
et armslængdeprincip for udpegningen af medlemmerne af interessentforum, idet
de repræsenterede organisationer fremover direkte udpeger repræsentanter uden
det krav om ministergodkendelse, der hidtil har været gældende. Dette afbureau-
kratiserer udpegningsprocessen for organisationer og ministeriet.
Bekendtgørelserne blev sendt i ekstern høring den 26. september 2022 med frist
for afgivelse af høringssvar den 31. oktober 2022. Der fremsendes til udvalgets ori-
entering et høringsnotat, der sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i for-
bindelse med høringen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1