Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 313
Offentligt
2718291_0001.png
Forespørgsel om foretræde om lokal opbakning til vedvarende energi
Kære medlemmer af Klimaudvalget
Jeg skriver til jer på vegne af Green Power Denmark, Danmarks største grønne
erhvervsorganisation, som arbejder for at fremme den elektriske værdikæde - herunder
udviklingen af vedvarende energi på land.
Jeg vil gerne forespørge om muligheden for at komme i foretræde hos klima- og
energiudvalget for at præsentere en række synspunkter, som vi mener vil bidrage til at
sikre udbygningen af vedvarende energi i Danmark og understøtte Folketingets
ambition om en firdobling af vedvarende energi på land inden 2030.
En væsentlig udfordring er at sikre lokal opbakning til projekterne. Her har der været
dialog med forskellige aktører på området, men vi mener, at det er afgørende at bringe
de erfaringer i spil, som medlemmer af Green Power Denmark har gjort sig igennem
mange år, herunder information om det samlede samfundsbidrag af de vedvarende
energiprojekter.
Det vil være vores direktør Thomas Aarestrup der vil deltage i foretrædet. Hvis muligt,
må I meget gerne vende tilbage med mulig dato, samt hvornår I ønsker præsentation,
og øvrigt materiale til omdeling oversendt.
Vi vil sætte stor pris på muligheden for at fremlægge disse synspunkter, så vi sammen
kan sikre en fortsat ambitiøs udbygning af vedvarende energi i Danmark. Vi ser frem til
jeres positive svar og glæder os til at bidrage til vores fælles mission om et mere
bæredygtigt Danmark.
Med venlig hilsen
Jacob Klivager Vestergaard
Seniorchefkonsulent