KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 311: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning (Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1 samt tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 311
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - Bilag 311

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og

lov om tinglysning

(Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale

1 samt tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone)

§1

I lov om udstykning og anden registrering i matriklen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 769 af 7. juni 2018, som ændret ved § 28 i lov nr. 1711 af 27. december

2018, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v. (udstyk-

ningsloven)«.

§ 7, nr. 1,

affattes således:

»1) areal fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom,

til offentlig vej, til søterritoriet eller til havområder inden for Danmarks

eksklusive økonomiske zone eller«

§ 17

affattes således:

»§

17.

Et areal, der indvindes fra søterritoriet eller havområder inden for

Danmarks eksklusive økonomiske zone, skal registreres i matriklen ved ma-

trikulering eller arealoverførsel.

Stk. 2. Ændres en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet eller havom-

råder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone ved afgivelse af

areal på anden måde end ved naturlig fraskylning, skal ændringen registre-

res i matriklen ved arealoverførsel.«

§ 21, stk. 1,

affattes således:

»Parterne

i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. §§

14-16, ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet eller havområder in-

den for Danmarks eksklusive økonomiske zone, og ejeren af en ejendom,

hvorfra der afgives areal til søterritoriet eller havområder inden for Dan-

marks eksklusive økonomiske zone på anden måde end ved naturlig fraskyl-

ning, skal inden 3 måneder fra det tidspunkt, der er anført i stk. 2, anmode

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 311: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen og lov om tinglysning (Gennemførelse af de resterende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1 samt tilpasninger i forhold til Danmarks eksklusive økonomiske zone)

UDKAST

en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den

nødvendige matrikulære forandring.«

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

nomiske zone

§ 45 a.

Geodatastyrelsen registrerer bygninger på søterritoriet eller inden

for Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Stk. 2.

Geodatastyrelsen fører et register, hvori bygninger opført på sø-

territoriet eller på havområder inden for Danmarks eksklusive økonomiske

zone skal registreres. Registreringen skal omfatte ejendommenes identifi-

kationsnumre.

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler

om registrering efter stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer,

særlige digitale formater og digital signatur eller lignende, og om ajourfø-

ringen af de registrerede oplysninger.«

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

affattes således:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om opkræv-

ning og betaling for ekspedition af matrikulære sager, registrering af for-

hold vedrørende ejerlejligheder og notering af bygninger på fremmed

grund i matriklen og registrering af bygninger på søterritoriet og i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone.«

§2

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014,

som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017 og senest ved § 3 i

lov nr. 1722 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »forstranden eller i øvrigt på søterritoriet,

uden at der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt

til varig forbliven på stedet« til: »søterritoriet eller inden for Danmarks eks-

klusive økonomiske zone, således at bygningen er bestemt til varig forbliven

på stedet«.

§ 19, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Bygningsblade oprettes og ændres efter anmodning fra Geodatastyrelsen.«

UDKAST

§ 19, stk. 2

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger på grunden, som tilhører den samme ejer, kan regi-

streres på samme bygningsblad. Bygninger, der registreres på samme byg-

ningsblad, kan udskilles til nyoprettede bygningsblade.

Stk. 3.

Får en bygning og en grund samme ejer, nedlægges bygningsbla-

det, og eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad.

Retten underretter Geodatastyrelsen herom.

Stk. 4.

Forinden der tinglyses en rettighed på et bygningsblad, jf. stk. 1,

1. pkt., skal bygninger være noteret hos Geodatastyrelsen med eget identifi-

kationsnummer. Er det første gang, der tinglyses en rettighed på bygnings-

bladet, eller ønskes bygningsbladet ændret, jf. stk. 2, er tinglysning endvi-

dere betinget af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet

ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Stk. 5.

Er bygningen opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eks-

klusive økonomiske zone, skal bygningen forinden tinglysning af en ret-

tighed på et bygningsblad, jf. stk. 1, 2. pkt., være registreret hos Geodata-

styrelsen med eget identifikationsnummer, og bygningens placering skal

være stedfæstet.«

§ 23, stk. 1,

indsættes efter »ejerlejligheder«: », registrering af bygninger

på samme bygningsblad, udskillelse af bygninger til nyoprettede bygnings-

blade samt nedlæggelse af bygningsblade«, og

stk. 2

ophæves.

§3

I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af lov om udstykning og anden

registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og

forskellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvalt-

ning m.v.), som ændret ved § 15 i lov nr. 278 af 17. april 2018, foretages

følgende ændring:

§ 1, nr. 1,

ophæves.

§ 1, nr. 13,

ophæves.

§ 3, nr. 2,

ophæves.

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udstykningslovens regler om registrering af indvundet areal på havet

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Registrering af bygninger i Register over bygninger på søterritoriet og

i Danmarks eksklusive økonomiske zone

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Tinglysningslovens regler om registrering af rettigheder over bygninger

på fremmed grund m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Det Fællesoffentlige Grunddataprogram (herefter Grunddataprogrammet)

var et centralt element i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-

2015. Grunddataprogrammet skal effektivisere den offentlige registrering af

fast ejendom. Lovforslaget har for det første til formål at sikre, at de reste-

rende dele af Grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdata kan sæt-

tes i kraft.

Det nødvendige lovgrundlag til udmøntning af Grunddataprogrammets del-

aftale 1 blev tilvejebragt ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af

bl.a. udstykningsloven og tinglysningsloven (Effektivisering af ejendoms-

registrering og -forvaltning m.v.). En del af loven har imidlertid ikke kunnet

sættes i kraft, bl.a. fordi der har været udfordringer med at sikre samspillet

med it-systemerne hos relevante myndigheder. Disse udfordringer har været

drøftet mellem myndighederne, som har fundet frem til anvendelige løsnin-

ger. Med henblik på at tilvejebringe det nødvendige grundlag for at få den

udestående del af aftalen sat i kraft, foreslås det herefter at tilpasse de endnu

ikke ikraftsatte ændringer af udstykningsloven og tinglysningsloven.

Lovforslaget sikrer herefter, at en bygning, der tilhører en anden end ejeren

af den grund, som bygningen er beliggende på (en bygning på fremmed

grund), kan registreres på en smidigere måde både i tinglysningssystemet

og Geodatastyrelsens it-systemer. Med lovforslaget vil der bl.a. blive etab-

leret fleksible muligheder for, at flere bygninger, som er opført på samme

fremmed grund og tilhører samme ejer, kan registreres på ét bygningsblad.

Endvidere understøtter ikraftsættelsen af de resterende dele af Grunddata-

programmet en mere hensigtsmæssig opgavefordeling mellem Tinglys-

ningsretten og Geodatastyrelsen i forhold til opgaven med at notere præcise

geografiske data om sådanne bygninger og fast ejendom i øvrigt. I den for-

bindelse foretages der tilpasninger, der rækker ud over hensynet til at sikre

samspillet med it-systemer.

Lovforslaget har for det andet til formål at modernisere navnlig udstyk-

ningslovens – og i relevant omfang også tinglysningslovens – forhold til

Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. havområder, der ligger uden

for søterritoriet, men hvor Danmark i henhold til FN’s havretskonvention

har en række suveræne rettigheder og funktionelt afgrænset jurisdiktion,

herunder en ret til anlæg og benyttelse af kunstige øer. Lovforslaget under-

støtter gennemførelsen af en række politiske aftaler, herunder Klimaaftale

om energi og industri m.v. af 22. juni 2020 indgået mellem den daværende

regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Libe-

ral Alliance og Alternativet) vedrørende initiativet om etablering af ener-

giøer.

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udstykningslovens regler om registrering af indvundet areal på ha-

vet

2.1.1. Gældende ret

Indvundne arealer på havet kan enten opstå naturligt som følge af naturens

kræfter, eller ved at et areal indvindes fra havet. I sidstnævnte tilfælde opstår

arealet menneskeskabt ved inddæmning, tørlægning, opfyldning og lig-

nende.

Den gældende bestemmelse i udstykningslovens § 17, stk. 1, medfører en

forpligtelse til at søge et areal, der indvindes fra søterritoriet, registreret i

matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel.

Ved matrikulering forstås

i denne lov, at arealet registreres i matriklen som en ny samlet fast ejen-

dom. Ved arealoverførsel af et areal, der er indvundet fra søterritoriet, til-

deles arealet et matrikelnummer og registreres sammen med et eller flere

andre matrikelnumre som en samlet fast ejendom.

Danmarks søterritorium omfatter farvandet fra kysten og en afstand på - som

udgangspunkt - 12 sømil derfra. Den nærmere afgrænsning af søterritoriet

er fastlagt ved lov nr. 200 af 7. april 1999 om afgrænsning af søterritoriet.

Ændres en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet ved afgivelse af areal på

anden måde end ved naturlig fraskylning, følger det af udstykningslovens §

17, stk. 2, at ændringen skal registreres i matriklen ved arealoverførsel til

søterritoriet.

Det fremgår af udstykningslovens § 21, stk. 1, at når et areal indvindes fra

søterritoriet eller afgives til søterritoriet på anden måde end ved naturlig fra-

skylning, er ejeren forpligtiget til at rekvirere en praktiserende landinspektør

for at få de nødvendige forandringer registreret i matriklen.

Naturligt opståede indvundne arealer, der ved tilvækst eller fraskylning æn-

drer afgrænsningen af en eksisterende samlet fast ejendom behandles efter

udstykningslovens regler om ejendomsberigtigelse. Ejendomsberigtigelse

er udtryk for, at de hidtil registrerede ejendomsgrænser for en ejendom er

blevet ændret ved ejendomshævd eller ved naturlig tilvækst eller fraskyl-

ning, og at matriklen herefter berigtiges ved registrering af et skel, der er

udtryk for den nu retteligt gældende ejendomsgrænse.

En umatrikuleret ø opstået som følge af naturens kræfter på søterritoriet kan

registreres i matriklen som en samlet fast ejendom ved matrikulering. Regi-

strering i matriklen kan også ske ved arealoverførsel, hvor øen registreres

som et jordstykke med matrikelbetegnelse, som overføres til en eksisterende

samlet fast ejendom, der herefter består af flere jordstykker med hvert sin

matrikelbetegnelse.

UDKAST

Udstykningsloven indeholder ikke regler, der forpligter ejeren af ejen-

domme til at sikre, at der sker ejendomsberigtigelse af naturligt opståede

ændringer af en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet eller regler, der for-

pligter ejeren af en naturligt opstået ø til sikre, at øen registreres i matriklen

ved matrikulering eller arealoverførsel. Som udgangspunkt har staten ejen-

domsretten til naturligt opståede øer.

Efter udstykningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., må der ikke ske udstykning,

matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matriku-

lære forandring eller den tilsigtede anvendelse efter det oplyste vil medføre

forhold i strid med anden lovgivning. Det følger af udstykningslovens § 20,

stk. 1, 2. pkt., at dette dog ikke gælder matrikulering af en umatrikuleret

ejendom. En umatrikuleret ø på søterritoriet er en umatrikuleret ejendom i

udstykningslovens forstand, jf. § 4, stk. 2. Den gældende bestemmelse i ud-

stykningslovens § 20, stk. 1, 1. pkt., medfører derfor ikke en pligt for Geoda-

tastyrelsen til at kontrollere, at matrikulering af et areal indvundet fra søter-

ritoriet og den tilsigtede anvendelse af arealet er lovlig. I medfør af udstyk-

ningslovens § 29, stk. 1, er der dog i bekendtgørelse nr. 1892 af 9. december

2020 om matrikulære arbejder fastsat regler om, at der før matrikulering af

et areal indvundet fra søterritoriet skal foreligge dokumentation for, at Kyst-

direktoratet eller Trafikstyrelsen har meddelt tilladelse til indvinding af are-

alet.

Udstykningsloven indeholder flere regler, der udtrykkeligt regulerer matri-

kulære forandringer m.v. på søterritoriet. Den udtrykkelige angivelse af sø-

territoriet i udstykningslovens regler udgør en begrænsning i lovens geogra-

fiske anvendelsesområde.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Der har ikke hidtil været et samfundsmæssigt behov for i lovgivningen at

fastsætte nærmere regler om registrering af indvundne arealer i Danmarks

eksklusive økonomiske zone. Danmarks eksklusive økonomiske zone er de-

fineret og afgrænset i lov nr. 411 af 22. maj 1996 om eksklusive økonomiske

zoner §§ 1 og 2. Samme lovs § 3 opregner Danmarks rettigheder i de eks-

klusive økonomiske zoner i henhold til folkeretten, som gengivet i FN’s

Havretskonvention, navnlig dennes kapitel V.

Samfundsudviklingen aktualiserer i disse år imidlertid behovet for en udvi-

det udnyttelse af Danmarks jurisdiktion efter FN’s havretskonvention med

hensyn til anlæg og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone. Det gælder f.eks. i form af energiøer,

der som udgangspunkt vil skulle betragtes som et areal indvundet fra havet.

UDKAST

I stedet for at oprette en ny særskilt ordning for registrering af faste ejen-

domme i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vurderer Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet det for hensigtsmæssigt, at denne ejendomsregi-

strering søges indarbejdet i eksisterende velkendt og gennemprøvet lovgiv-

ning, samt at opgaven forankres hos Geodatastyrelsen, der råder over sag-

kundskab om ejendomsregistrering og ved sin registrering kan anvende al-

lerede udviklede it-systemer.

På den baggrund foreslår Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet, at ud-

stykningsloven tilpasses, således lovens anvendelsesområde udvides geo-

grafisk til også at omfatte faste ejendomme i Danmarks eksklusive økono-

miske zone.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at indvundne arealer i Danmarks eksklusive økonomiske zone

kan registreres som samlet fast ejendom i matriklen. Regler i udstyknings-

loven, der i sin ordlyd regulerer forhold på søterritoriet, foreslås ændret, så

tilsvarende regulering vil finde anvendelse i Danmarks eksklusive økono-

miske zone. Det er hensigten, at udstykningslovens geografiske anvendel-

sesområde for ejendomstypen samlet fast ejendom herefter ikke længere vil

ophøre ved søterritoriets ydre grænser, men vil udvides til også at omfatte

Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Ved afgrænsningen mellem på den ene side indvundne arealer i form af en

kunstig ø og på den anden side begrebet bygning i udstykningsloven, vil der

blive lagt vægt på, at en kunstig ø danner en arealflade og ikke rummelig

helhed eller et teknisk anlæg i form af en konstruktion med en konkret af-

grænset teknisk funktion. I tvivlstilfælde vil der blive lagt vægt på, om en

anlægstilladelse omtaler anlægget som en ø, en bygning eller et teknisk an-

læg. Bygninger, der måtte blive opført på en kunstig ø, og som tilhører en

anden end ejeren af øen, vil udgøre bygning på fremmed grund, der noteres

i matriklen, når øen er registreret i matriklen som en samlet fast ejendom.

Bygninger, der har eller får samme ejer som øen, vil være en del af den

samlede faste ejendom, som øen vil udgøre.

Der er ikke regler i den gældende udstykningslov, der sikrer, at Geodatasty-

relsen før matrikulering af et areal indvundet fra søterritoriet skal kontrol-

lere, at den matrikulære forandring eller tilsigtede anvendelse ikke vil med-

føre forhold i strid med anden lovgivning. Der er dog i medfør af bemyndi-

gelse i udstykningslovens § 29 fastsat regler på bekendtgørelsesniveau,

hvorefter der for Geodatastyrelsen skal foreligge dokumentation for, at

Kystdirektoratet eller Trafikstyrelsen har meddelt tilladelse til indvinding af

arealet. Med hjemmel i udstykningslovens § 29, vil der blive fastsat regler

på bekendtgørelsesniveau om, at der forinden matrikulering af et indvundet

areal i den eksklusive økonomiske zone, skal foreligge dokumentation for,

UDKAST

at klima-, energi- og forsyningsministeren har meddelt tilladelse til anlæg

og matrikulering af en kunstig ø.

2.2. Registrering af bygninger i Register over bygninger på søterritoriet

og i Danmarks eksklusive økonomiske zone

2.2.1. Gældende ret

Registreringen af rettigheder over – og noteringen af geografiske data om –

bygninger på søterritoriet varetages i dag af Tinglysningsretten som en in-

tegreret del af tinglysningen af rettigheder over fast ejendom. Hvis ejeren af

bygningen, ikke har haft behov for at tinglyse rettigheder over bygningen,

tildeler Tinglysningsretten ikke bygningen et eget bygningsblad, og bygnin-

gen er dermed ikke registret i tingbogen.

Ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og

tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning

m.v.), blev den grundlæggende registrering af alle typer af fast ejendom for-

ankret hos Geodatastyrelsen. Lovens § 1, nr. 13, (nyt § 45 a i udstyknings-

loven) indebar også, at oplysninger om bygninger på søterritoriet skulle re-

gistreres i et register over bygninger på forstranden eller på søterritoriet i

øvrigt. § 1, nr. 13, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 kunne imidlertid ikke sættes

i kraft som følge af udfordringer med at sikre samspillet mellem it-syste-

merne hos relevante myndigheder.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Der har ikke hidtil været et samfundsmæssigt behov for i lovgivningen at

fastsætte generelle regler om registrering af faste ejendomme i Danmarks

eksklusive økonomiske zone. Den kommende udbygning med vedvarende

energi på havet ændrer imidlertid herved. Udbygningen forventes f.eks. at

omfatte etableringen af mindst én kunstig ø, hvor der vil være bygninger,

herunder tekniske anlæg, på og omkring øen.

Det er Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med en generel udvidelse af udstyk-

ningslovens anvendelsesområde til registrering af faste ejendomme i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone, samtidig sker en justering af ordlyden

af den endnu ikke ikraftsatte bestemmelse i udstykningslovens § 45 a. Det

vil sikre, at oplysninger om bygninger på såvel søterritoriet som i Danmarks

eksklusive økonomiske zone registreres i et register over bygninger på sø-

territoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Justeringen sker som led i sikringen af, at resterende dele af Grunddatapro-

grammet kan sættes i kraft samtidig med, at der tages højde for udvidelsen

af udstykningslovens anvendelsesområde, der ikke oprindeligt var del af

Grunddataprogrammet.

UDKAST

2.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 45 a, stk. 1, indebærer, at

Geodatastyrelsen skal føre et register, hvori Geodatastyrelsen registrerer

bygninger opført på søterritoriet eller på havområder indenfor Danmarks

eksklusive økonomiske zone.

For at sikre, at der altid vil finde en registrering sted af fast ejendom, foreslås

det med lovforslagets § 45 a, stk. 2, at registrering gøres obligatorisk.

I forhold til afgrænsningen mellem indvundne arealer og bygninger, henvi-

ses til bemærkningerne under pkt. 2.1.3.

Det foreslås desuden, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndi-

ges til at fastsætte nærmere regler om registrering af bygninger på søterrito-

riet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Det er forudsat, at bemyn-

digelsen udmøntes ved, at der fastsættes krav om, at bygningens placering

er angivet ved koordinater i et bestemt referencesystem. En sådan stedfæ-

stelse vil kunne træde i stedet for den stedfæstelse af bygningens geografi-

ske placering, som Tinglysningsretten i dag skal sikre noteres i tingbogen.

Bemyndigelsen kan yderligere anvendes til f.eks. at fastsætte krav om, at

anmodning om registrering skal ske i en bestemt form, herunder digitalt, at

der foreligger dokumentation for ejerforhold, og at der foreligger tilladelse

til opførelse fra Kystdirektoratet, Energistyrelsen eller anden relevant myn-

dighed. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte

regler om, at de registrerede oplysninger skal ajourføres og hvordan dette

skal ske, samt om retsvirkningerne af ikke-ajourførte oplysninger.

Som konsekvens af, at lovforslaget indebærer, at bygninger ikke alene på

søterritoriet, men også bygninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone

skal kunne registreres af Geodatastyrelsen, foreslås bemyndigelsen til at

fastsætte gebyr for registrering ændret, så der også gives bemyndigelse til at

fastsætte gebyr for Geodatastyrelsens registrering af bygninger i Danmarks

eksklusive økonomiske zone. Dermed vil bygninger i forhold til opkrævning

af ekspeditionsgebyr kunne behandles ens, uanset om bygningen er belig-

gende på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

2.3. Tinglysningslovens regler om registrering af rettigheder over byg-

ninger på fremmed grund m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter tinglysningslovens § 19 kan en bygning, der tilhører en anden end

grundens ejer, registreres som en selvstændig fast ejendom og således ikke

som en del af den grund, som bygningen er beliggende på.

UDKAST

Det følger således af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at en sådan

bygning på fremmed grund får sit eget bygningsblad med fornøden henvis-

ning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i disse situati-

oner i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast ejendom.

Hvis ejeren af en bygning på fremmed grund efterfølgende også bliver ejer

af grunden – såkaldt konfusion – følger det af Tinglysningsrettens praksis,

at bygningsbladet nedlægges.

Det følger af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., at også bygninger, der

er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at der er sket

nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig forbliven

på stedet, efter loven behandles som en selvstændig fast ejendom.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Som led i vedtagelsen af lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a.

udstykningsloven og tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregi-

strering og -forvaltning m.v.), som udmøntede Grunddataprogrammets del-

aftale 1, var det bl.a. intentionen at samle opgaven med registrering af alle

typer af fast ejendom i matriklen, som administreres af Geodatastyrelsen. I

den forbindelse blev tinglysningslovens § 19 om registrering af rettigheder

over bygninger på fremmed grund ændret, men disse ændringer er endnu

ikke sat i kraft på grund af udfordringer med samspillet mellem it-syste-

merne hos henholdsvis Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen for så vidt

angår den del af ændringerne, der vedrører registrering af flere bygninger

på fremmed grund, som tilhører den samme ejer, på samme bygningsblad.

Den nævnte samspilsudfordring skyldes, at den endnu ikke ikraftsatte æn-

dring til tinglysningsloven ville indebære et krav om, at flere bygninger på

samme fremmed grund tilhørende den samme ejer, skal registreres samlet

på ét bygningsblad. Hensigten hermed var at imødegå uklarheder og mis-

forståelser med hensyn til oprettelsen af flere bygningsblade, hvor en byg-

ning bliver om- eller tilbygget, herunder nedrevet og genopført, fordi opret-

telsen af de mange bygningsblade har gjort området uønsket fragmenteret

og uoverskueligt. En ikrafttræden af de pågældende regler ville kunne imø-

degå dette, men vil samtidig afskære muligheden for at oprette særskilte

bygningsblade, hvor det måtte være ønskeligt. Et eksempel herpå kunne

være, at en ejer af to eller flere selvstændige bygninger beliggende på

samme fremmed grund ønsker en særskilt belåning af disse. Tinglysnings-

rettens it-systemer, der bygger på enhedsprincippet i tinglysningslovens §

10, forudsætter imidlertid, at hvert bygningsblad udgør én bestemt fast ejen-

dom i sig selv. I en situation, hvor flere bygninger registreres på samme

blad, ville den enkelte bygning således ikke kunne belånes særskilt som el-

lers ønsket i eksemplet.

UDKAST

Med henblik på en løsning heraf har Geodatastyrelsen og Tinglysningsretten

været i løbende dialog om, hvordan de nævnte uklarheder og misforståelser

med hensyn til om- og tilbygninger, herunder nedrivninger og genopførel-

ser, kan imødegås samtidig med, at it-systemerne taler sammen.

Justitsministeriet har i forlængelse af dialogen modtaget en række anbefa-

linger fra de nævnte myndigheder.

For sikre klare rammer for registrering af bygninger på fremmed grund og

for at sikre, at sidste del af Grunddataprogrammet kan sættes i kraft, er det

Justitsministeriets opfattelse, at de vedtagne – men endnu ikke ikraftsatte –

ændringer af tinglysningsloven i forhold til oprettelse af bygningsblade for

bygninger på fremmed grund bør tilpasses. En væsentlig tilpasning er, at det

ikke skal være obligatorisk at registrere flere bygninger, som tilhører den

samme ejer, på samme bygningsblad.

I forbindelse med ikraftsættelsen af sidste del af Grunddataprogrammet er

det efter Justitsministeriets opfattelse i øvrigt hensigtsmæssigt at moderni-

sere ordlyden af tinglysningslovens § 19 for at sikre klarhed i samspillet

med øvrig lovgivning. En væsentlig modernisering er, at bestemmelsen også

skal henvise til Danmarks eksklusive økonomiske zone, idet der i anden lov-

givning er og bliver indført bestemmelser, som forudsætter eller skaber ram-

merne for tinglysning af rettigheder over bygninger i zonen.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Ordet »bygning« i tinglysningslovens § 19, fortolkes i praksis som en kon-

kret fysisk bygning, hvilket har medført, at der er blevet oprettet flere byg-

ningsblade, hvis samme ejer ejede flere bygninger på fremmed grund, lige-

som der er blevet oprettet nye bygningsblade, hvis bygningen blev om- eller

tilbygget, herunder nedrevet og genopført. Dette har givet anledning til mis-

forståelser og uklarheder i praksis.

Med henblik på at sikre en entydig og klar retstilstand foreslås det, at byg-

ninger på fremmed grund, som tilhører den samme ejer, kan registreres på

samme bygningsblad. Forslaget indebærer, at dette kan ske i forbindelse

med nye muligheder for førstegangsregistrering af bygninger på eksiste-

rende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af byg-

ninger mellem bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede

bygningsblade.

En ejer vil herefter have fleksibilitet i forhold til muligheden for at registrere

bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situationen må an-

ses for mest hensigtsmæssigt. Flere bygninger på samme fremmed grund vil

således kunne noteres samlet hos Geodatastyrelsen i matriklen med ét iden-

tifikationsnummer (BFE-nummer) og registreres på ét bygningsblad i ting-

bogen, der omfatter flere bygninger. Alternativt kan hver bygning noteres

UDKAST

enkeltvis, hvor hver bygning får sit eget identifikationsnummer og sit eget

bygningsblad i tingbogen. En ejer af flere bygninger på samme fremmed

grund vil endvidere kunne vælge at registrere nogle bygninger samlet på ét

bygningsblad og nogle på særskilte bygningsblade.

For at sikre sammenhæng mellem tinglysningsloven og anden lovgivning,

der forudsætter tinglysning af rettigheder over bygninger i Danmarks eks-

klusive økonomiske zone, foreslås det, at det skal fremgå af tinglysningslo-

ven, at der kan ske tinglysning af rettigheder over sådanne bygninger.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2.

2.4. Opgavefordelingen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen

2.4.1. Gældende ret

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.3.1, følger det af tinglysningslovens

§ 19, stk. 1, at en bygning, der tilhører en anden end grundens ejer, registre-

res som en selvstændig fast ejendom. En sådan bygning på fremmed grund

får som nævnt sit eget bygningsblad med fornøden henvisning til og fra

grundens ejendomsblad. Også bygninger, der er opført på forstranden eller

i øvrigt på søterritoriet, behandles som selvstændig fast ejendom og får et

bygningsblad, når bygningen er bestemt til varig forbliven på stedet.

Oprettelsen af bygningsblade sker ved henvendelse til Tinglysningsretten.

Med indførelsen af den digitale tinglysning, jf. lov nr. 539 af 8. juni 2006

om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital ting-

lysning), blev det i tinglysningslovens § 19, stk. 2, fastsat, at den geografiske

placering af nye bygninger på fremmed grund skal noteres i tingbogen, in-

den der første gang sker tinglysning af en rettighed på sådanne bygningers

blade i tingbogen. I medfør af tinglysningslovens § 19, stk. 2, 2. pkt., kan

Tinglysningsretten som grundlag for at notere en bygning på fremmed grund

i tingbogen forlange en erklæring om bygningens geografiske placering på

grunden udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

I medfør af tinglysningslovens § 19, stk. 2, 3. pkt., kan justitsministeren

fastsætte nærmere regler om registrering af den geografiske placering af

bygninger på fremmed grund, hvilket er sket ved § 18 i bekendtgørelse nr.

834 af 3. september 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med

senere ændringer. Heraf følger det, at bygningens geografiske placering på

grunden skal noteres i tingbogen senest samtidig med tinglysning af den

første rettighed over en bygning på fremmed grund.

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 3, at der gøres henvisning fra

det ene ejendomsblad til det andet, hvis en ret tinglyses som omhandlende

flere ejendomme.

UDKAST

De dele af Grunddataprogrammet, som blev vedtaget ved lov nr. 80 af 24.

januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglysningsloven (Ef-

fektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), men som endnu

ikke har kunnet sættes i kraft (lovens § 3, nr. 2), indebærer bl.a. et ufravige-

ligt krav om, at bygningens placering på grunden skal være stedfæstet ved

en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse, forinden der

kan tinglyses rettigheder over den. Også ved tinglysningen af nye rettighe-

der over bygninger på eksisterende bygningsblade ville et sådant krav

gælde.

Tinglysningslovens regler om fordeling af tinglyste rettigheder ved matri-

kulære ændringer fremgår af lovens §§ 21-23, der senest er ændret ved

ikrafttræden af § 3, nr. 3, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a.

udstykningsloven og tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregi-

strering og -forvaltning m.v.) den 1. juni 2018. Heraf følger det bl.a., at

Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der

er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammenlægning

eller fraskillelse af fælleslod, inden Geodatastyrelsen kan notere sådanne

matrikulære ændringer.

Efter tinglysningslovens § 21, stk.1, fastlægger retten endvidere eventuelle

rettigheders indbyrdes prioritet. Retten kan i den forbindelse kræve, at der

fremsendes en erklæring fra en landinspektør med beskikkelse om de på

ejendommen tinglyste servitutter, og hvilke grundstykker disse påhviler, jf.

tinglysningslovens § 21, stk. 2. Efter lovens § 21, stk. 3, kan retten godkende

en ændring, jf. stk. 1, selv om der i tingbogen er rettigheder, der er til hinder

for dette, hvis ændringen kan ske uden fare for pantesikkerheden og kun

giver anledning til en ubetydelig formindskelse af ejendommens værdi.

Justitsministeren kan i medfør af § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler om,

hvilke ændringer rettighedshaverne skal tåle, jf. stk. 3, samt om afgivelse af

erklæringer i forbindelse hermed, hvilket er sket ved §§ 43-45 om uskade-

lighedserklæringer m.v. i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 om

tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændringer.

Det følger af tinglysningslovens § 22, stk. 1, at der i tilfælde, hvor en ret-

tighed er til hinder for udstykning, matrikulering, arealoverførsel, sammen-

lægning eller fraskillelse af fælleslod efter § 21, stk. 1, skal foreligge en

accept fra rettighedshaver som tinglyst påtegning på den pågældende ret-

tighed. Nægter en rettighedshaver at give påtegning, eller er det umuligt at

skaffe en sådan påtegning, kan Tinglysningsretten dog efter lovens § 22, stk.

2, godkende ændringen mod en betryggende sikkerhed for den pågældende

rettigheds indfrielse. Sikkerheden fastsættes efter rettens skøn.

Det følger af tinglysningslovens 23, stk. 1, at lovens §§ 21 og 22 finder til-

svarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

UDKAST

Endelig følger det af tinglysningslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., at retten skal

godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for sam-

menlægning og nedlæggelse af bygningsblade, samt fastlægge eventuelle

rettigheders indbyrdes prioritet. Efter tinglysningslovens § 23, stk. 2, 2. pkt.,

finder lovens § 21, stk. 2 og 3, samt § 22 tilsvarende anvendelse ved sam-

menlægning og nedlæggelse af bygningsblade.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Det er ikke en traditionel kerneopgave for Tinglysningsretten at indsamle

præcise geografiske data om ejendomme. Indsamling af den slags oplysnin-

ger er beslægtet med Geodatastyrelsens øvrige opgaveportefølje og er derfor

mere naturligt forankret i Geodatastyrelsen. Da dette som nævnt også var

intentionen med Grunddataprogrammet, er det Justitsministeriets opfattelse,

at de endnu ikke ikraftsatte ændringer af tinglysningslovens regler om iden-

tifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed grund

også bør indgå i dette lovforslag, men med visse tilpasninger, jf. nedenfor.

Det drejer sig bl.a. om, at kravet om, at en bygnings placering på grunden

skal være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med

beskikkelse, efter Justitsministeriets opfattelse som udgangspunkt kun bør

gælde forinden der første gang tinglyses en rettighed på et bygningsblad.

Hvis der i forvejen er tinglyst rettigheder over en bygning, vil det allerede i

forbindelse med den oprindelige tinglysningsforretning have været vurderet,

at den pågældende bygning er tilstrækkeligt identificeret, herunder stedfæ-

stet. En fornyet stedfæstelse er således som udgangspunkt overflødig i ting-

lysningsmæssig sammenhæng. Stilles der et ubetinget krav om landinspek-

tørerklæring forinden tinglysningen af nye rettigheder, vil borgere og virk-

somheder – der allerede har indrettet sig efter at have korrekt oprettede byg-

ningsblade, hvorpå der tidligere er tinglyst en eller flere rettigheder – blive

mødt med en administrativ og økonomisk byrde, som de pågældende ikke

kunne have forudset. Et ubetinget krav om stedfæstelse ville f.eks. omfatte

den situation, hvor et lån, der er sikret ved pant i bygningen, ønskes refinan-

sieret. Anderledes er det imidlertid i situationer, hvor borgere og virksom-

heder måtte ønske at gøre brug af de nye muligheder for fleksibel registre-

ring af bygninger på bygningsblade, som følger af dette lovforslag, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 2, samt pkt. 2.3.2 og 2.3.3 ovenfor. Justitsministeriet fin-

der derfor, at et krav om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet af en land-

inspektør med beskikkelse i sådanne situationer vil være hensigtsmæssigt af

hensyn til at sikre en løbende vedligeholdelse og forbedring af identificerin-

gen af – og dermed det tinglysningsmæssige grundlag for registreringen af

rettigheder over – bygninger på fremmed grund i overensstemmelse med

hensynene bag Grunddataprogrammet.

Når det kommer til reglerne om fordelingen af tinglyste rettigheder ved ma-

trikulære forandringer, er det Justitsministeriets vurdering, at en justering af

UDKAST

disse er nødvendig i lyset af de ovenfor under pkt. 2.3.2 og 2.3.3 omtalte

tilpasninger i forhold til de vedtagne – men endnu ikke ikraftsatte – ændrin-

ger af tinglysningsloven om oprettelse af bygningsblade for bygninger på

fremmed grund. Justeringen vil sikre et bedre samspil mellem reglerne.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget lægges der op til at justere opgavefordelingen og sagsgan-

gen mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen. Der lægges således op

til, at opgaven med registrering inkl. stedfæstelse af alle typer af fast ejen-

dom samles hos Geodatastyrelsen. Det nødvendiggør, at reglerne om iden-

tifikationen og den geografiske stedfæstelse af bygninger på fremmed grund

tilpasses, så geografiske data om bygningen fremover skal være noteret hos

Geodatastyrelsen, før der kan tinglyses rettigheder herover i tingbogen.

Kompetencen til at foretage vurderingen og prøvelsen af, hvorvidt der er

tale om en bygning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses

rettigheder over den, vil som hidtil ligge hos Tinglysningsretten.

Som led i den foreslåede opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og

Geodatastyrelsen – og den heraf følgende sagsgang – foreslås det, at byg-

ningsblade fremover skal oprettes og ændres efter anmodning fra Geodata-

styrelsen.

Således vil det være Geodatastyrelsen, der som matrikelmyndigheden sted-

fæster en bygning, mens Tinglysningsretten som tinglysningsmyndigheden

står for registreringen af bygningsblade i tingbogen og den tinglysnings-

mæssige prøvelse, der følger heraf.

Det foreslås, at Tinglysningsrettens praksis vedrørende nedlæggelse af byg-

ningsblade i situationer, hvor bygning og grund får samme ejer, lovfæstes

for at skabe klarhed herom. Idet ansvaret for identifikation og notering af

bygninger på fremmed grund overføres til Geodatastyrelsen, foreslås det, at

det fremgår af tinglysningsloven, at Tinglysningsretten skal underrette

Geodatastyrelsen om sådanne ændringer.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, om henvisning

mellem ejendomsblade følger af almindelige forskrifter og foreslås ikke vi-

dereført, fordi den således vurderes at være overflødig.

Som led i at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles

hos Geodatastyrelsen, foreslås det, at bygninger på fremmed grund skal

være noteret hos Geodatastyrelsen med eget identifikationsnummer (BFE-

nummer), forinden der tinglyses en rettighed over disse på et bygningsblad.

Er det første gang, der tinglyses en rettighed på et bygningsblad, eller ønskes

bygningsbladet ændret ved udnyttelse af de nye muligheder for fleksibel re-

gistrering af bygninger på bygningsblade, er tinglysning endvidere betinget

UDKAST

af, at bygningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring

udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse.

Entydig ejendomsidentifikation og -notering vil således fremover blive fo-

retaget af Geodatastyrelsen. Hermed tilpasses tinglysningsloven de ændrin-

ger af bl.a. udstykningsloven og ejerlejlighedsloven, som følger af den alle-

rede vedtagne – men ikke fuldt ud ikraftsatte – del af Grunddataprogrammet,

og som indfører et fælles identifikationsnummer (BFE-nummer) til identi-

fikation af ejendomme på tværs af matriklen, BBR, Ejerfortegnelsen og

tingbogen.

Den foreslåede ændring indebærer, at alle bygningsblade, herunder eksiste-

rende bygningsblade, hvorpå der er tinglyst en eller flere rettigheder, vil

blive omfattet af et krav om notering og tildeling af et identifikationsnum-

mer hos Geodatastyrelsen. Kravet om stedfæstelse ved en erklæring udar-

bejdet af en beskikket landinspektør vil omfatte nyoprettede bygningsblade,

hvorpå der første gang ønskes tinglyst en rettighed for bygninger, der ikke i

forvejen er registreret på et bygningsblad. Kravet vil endvidere omfatte byg-

ningsblade, der ønskes ændret ved udnyttelse af de nye muligheder for flek-

sibel registrering af bygninger på bygningsblade (førstegangsregistrering af

bygninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygnings-

blade, overførsel af bygninger mellem bygningsblade samt udskillelse af

bygninger til nyoprettede bygningsblade).

Ændringen vedrører alene identifikationen og den geografiske stedfæstelse

af bygninger på fremmed grund. Den tinglysningsmæssige prøvelse og vur-

dering i forbindelse med tinglysningsforretninger vil fortsat alene henhøre

under Tinglysningsretten, som har kompetencen til konkret at tage stilling

til, om en anmeldt rettighed kan tinglyses.

Eksisterende bygningsblade, hvorpå der allerede er tinglyst en eller flere

rettigheder, vil ikke som betingelse for tinglysning af nye rettigheder være

omfattet af kravet i lovforslaget om stedfæstelse ved en erklæring udarbejdet

af en landinspektør med beskikkelse.

Som led i at opgaven med registrering af alle typer af fast ejendom samles

hos Geodatastyrelsen, blev der ved § 1, nr. 13, i lov nr. 80 af 24. januar 2017

om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglysningsloven (Effektivisering

af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), lagt op til indsættelse af en

ny bestemmelse i udstykningslovens § 45 a, hvorefter Geodatastyrelsen

også får til opgave at registrere bygninger opført på forstranden eller i øvrigt

på søterritoriet. Som det fremgår af pkt. 2.2.3 ovenfor, indgår den nye be-

stemmelse i nærværende lovforslag i en tilpasset form, hvor der også hen-

vises til Danmarks eksklusive økonomiske zone.

UDKAST

Som følge heraf foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i tinglysnings-

loven, der tager højde herfor. Sådanne bygninger kan ikke noteres i matrik-

len, da de ikke ligger på land, men indføres et i nyt register for bygninger på

søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone. Ejen-

domsidentifikation og -registrering vil således – ligesom for bygninger på

fremmed grund – fremover blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil

fremover være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er

entydigt identificeret. Ændringen bidrager i øvrigt til at skabe klarhed om

samspillet mellem tinglysningsloven og udstykningsloven.

Ændringen vedrører – på samme måde som ændringen i forhold til bygnin-

ger på fremmed grund – alene identifikationen og den geografiske stedfæ-

stelse af bygninger opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone. Den tinglysningsmæssige prøvelse og vurdering vil

fortsat alene henhøre under Tinglysningsretten, som ud fra tinglysningslov-

givningen har kompetence til konkret at tage stilling til, om en anmeldt ret-

tighed kan tinglyses.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.

Som følge af, at der ved nærværende lovforslag som nævnt tidligere foreslås

en fleksibel ordning, hvorefter der er mulighed for, at flere bygninger, der

tilhører den samme ejer på en fremmed grund, både kan registreres på

samme bygningsblad og særskilte bygningsblade, er der også behov for at

justere tinglysningslovens regler om fordeling af tinglyste rettigheder ved

matrikulære ændringer.

Den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 23 – og de lovbemærk-

ninger, der knytter sig til den, jf. § 3, nr. 3, i lov nr. 80 af 24. januar 2017

om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglysningsloven (Effektivisering

af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), der trådte i kraft den 1. juni

2018 – tager således ikke højde for de fleksible muligheder, der lægges op

til i nærværende lovforslag i forhold til ændringer af bygningsblade.

Det foreslås derfor at justere tinglysningslovens § 23 således, at det fremgår,

at reglerne finder tilsvarende anvendelse ved registrering af bygninger på

samme bygningsblad, udskillelse af bygninger til nyoprettede bygnings-

blade samt nedlæggelse af bygningsblade.

Herved sikres, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for de

nævnte dispositioner, samt at der finder et opgør sted, hvor eventuelle ret-

tigheders indbyrdes prioritet fastlægges.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes på Justitsministeriets område at medføre begrænsede

merudgifter for Tinglysningsretten. Sådanne merudgifter afholdes inden for

Tinglysningsrettens eksisterende økonomiske ramme. Merudgifterne kan

henføres til ændringer i det digitale tinglysningssystem og sagsbehandling.

Lovforslaget forventes desuden at medføre begrænsede merudgifter på

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område for Geodatastyrelsen

som følge af udvikling og vedligehold af it-systemer samt administration.

Sådanne merudgifter finansieres ved et ekspeditionsgebyr fastsat med hjem-

mel i udstykningslovens § 47, stk. 1.

Der vurderes endvidere ikke at være implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget vurderes i øvrigt at være i overensstemmelse med principperne

for digitaliseringsklar lovgivning, navnlig principperne om muliggørelse af

automatisk sagsbehandling og sammenhæng på tværs.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer mindre positive økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet i form af muligheder for at lade flere bygninger registrere på ét

bygningsblad.

Lovforslaget indebærer mindre negative økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet i form af et krav om indhentning af en erklæring

fra en landinspektør med beskikkelse som forudsætning for tinglysning af

rettigheder på bygningsblade for første gang.

Derudover vil der som en mindre negativ økonomisk konsekvens skulle be-

tales et ekspeditionsgebyr, når Geodatastyrelsen, forud for tinglysning af en

ret, noterer en geografisk stedfæstelse af bygning på fremmed grund og re-

gistrering af bygninger med beliggenhed på søterritoriet eller inden for den

eksklusive økonomiske zone.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lov-

forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Med lovforslaget afskæres den administrative klageadgang, når Geodatasty-

relsen træffer afgørelser om registrering af bygninger på søterritoriet eller i

Danmarks eksklusive økonomiske zone efter lovforslagets § 45 a, stk. 1.

Forslaget om afskæring af den administrative klageadgang er fundet for-

svarligt, fordi Geodatastyrelsens afgørelser om registrering er lovbundne

UDKAST

forvaltningsakter, hvor der alene i begrænset omfang vil kunne blive tale om

udøvelse af et skøn efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndi-

gelse i udstykningslovens § 45 a, stk. 4. Reglerne for, hvornår en registrering

skal ske, vil være så specifikke, at der sjældent er tvivl om retsanvendelsen.

Som udgangspunkt vil Geodatastyrelsen registrere bygninger i overens-

stemmelse med en anmodning herom. I de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen

efter omstændighederne vil nægte registrering, vil begrundelsen derfor

være, at de formkrav mm., som vil blive fastsat i medfør af forslaget til ud-

stykningslovens § 45 a, stk. 4, ikke er opfyldt. Når manglen afhjælpes, vil

Geodatastyrelsen derfor skulle foretage den ønskede registrering, og det an-

ses derfor for retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgangen.

Hertil kommer, at Geodatastyrelsen er den centrale myndighed for registre-

ring, hvorfor der ikke er behov for en rekursordning for at sikre en ensartet

retstilstand over hele landet.

Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget forventes at medføre

begrænsede merudgifter på Justits-

ministeriets område, som afholdes

inden for den eksisterende økonomi-

ske ramme.

Lovforslaget forventes desuden at

medføre begrænsede merudgifter på

Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriets område. Disse merudgifter

UDKAST

forventes finansieret ved et ekspedi-

tionsgebyr.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

Økonomiske

Lovforslaget indebærer mindre posi- Lovforslaget indebærer mindre nega-

konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for er- tive økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

hvervslivet i form af muligheder for at erhvervslivet som følge af et krav om

lade flere bygninger registrere på ét indhentning af en erklæring fra en

bygningsblad.

landinspektør med beskikkelse som

forudsætning for tinglysning af ret-

tigheder på bygningsblade for første

gang.

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget indebærer mindre nega-

tive administrative konsekvenser for

erhvervslivet i form af et krav om

indhentning af en erklæring fra en

landinspektør med beskikkelse som

forudsætning for tinglysning af ret-

tigheder på bygningsblade for første

gang.

Lovforslaget indebærer, at den admi-

nistrative klageadgang afskæres fra

borgerne, når Geodatastyrelsen træf-

fer afgørelser om registrering af byg-

ninger på søterritoriet eller i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

UDKAST

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde med et register over

bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Derfor foreslås det, at lovens titel ændres til »Lov om udstykning og anden

registrering i matriklen m.v. (udstykningsloven)«.

Til nr. 2

Udstykningslovens § 7 definerer arealoverførsel. Ved arealoverførsel for-

stås en matrikulær forandring, hvor 1) et areal fraskilles en eksisterende

ejendom til forening med en anden ejendom, 2) et areal overføres til søter-

ritoriet eller 3) et umatrikuleret areal forenes med en eksisterende ejendom.

Den forslåede nyaffattelse af § 7, nr. 1, vil justere definitionen af arealover-

førsel så det også vil omfatte en situation, hvor et areal af en ejendom mod

Danmarks eksklusive økonomiske zone vil være fjernet på en anden måde

end ved naturlig fraskylning.

Til nr. 3

Det fremgår af udstykningslovens § 17, stk. 1, at et areal, der indvindes fra

søterritoriet skal registreres i matriklen.

Det fremgår af udstykningslovens § 17, stk. 2, at det skal registreres i ma-

triklen, når en ejendoms afgrænsning mod søterritoriet ændres ved afgivelse

af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.

Med lovforslaget lægges der op til at nyaffatte disse bestemmelser.

Det følger af den foreslåede ændring af udstykningslovens

§ 17, stk. 1,

også arealer, der opstår i Danmarks eksklusive økonomiske zone ved ind-

dæmning, tørlægning, opfyldning og lignende vil skulle registreres i matrik-

len ved matrikulering eller arealoverførsel.

Side 24/44

UDKAST

Det følger af den forslåede ændring af

§ 17, stk. 2,

at en ændring af en ejen-

doms afgrænsning mod havområder i Danmarks eksklusive økonomiske

zone ved afgivelse af areal på anden måde end ved naturlig fraskylning vil

skulle registreres i matriklen som arealoverførsel.

Til nr. 4

Det fremgår af

udstykningslovens

§ 21, stk. 1, at ejeren af et areal, der ind-

vindes fra søterritoriet eller afgives til søterritoriet på anden måde end ved

naturlig fraskylning er forpligtet til at rekvirere en praktiserende landinspek-

tør for at få de nødvendige forandringer registreret i matriklen.

Det følger af den foreslåede ændring af

udstykningslovens

§ 21, stk. 1,

at ejeren vil være underlagt en pligt til at rekvirere en praktiserende landin-

spektør for at få de nødvendige forandringer registreret i matriklen, også når

arealer indvindes fra Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Ændringen er

en konsekvens af, at matriklen i lovforslaget kommer til at omfatte ind-

vundne arealer i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 5

Registrering af bygninger på søterritoriet varetages i dag af Tinglysnings-

retten. Der er i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1. redegjort for den

gældende ordning.

Ved lov nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og

tinglysningsloven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning

m.v.), blev den grundlæggende registrering af alle typer fast ejendom foran-

kret i Geodatastyrelsen. Med lovens § 1, nr. 13, blev udstykningslovens §

45 a vedtaget. Med udstykningslovens § 45 a blev opgaven med første-

gangsregistrering af bygninger på søterritoriet flyttet fra Tinglysningsretten

til Geodatastyrelsen. Udstykningslovens § 45 a er imidlertid ikke blevet sat

i kraft på grund af udfordringer med at sikre samspillet mellem it-syste-

merne hos relevante myndigheder.

Det foreslås med lovforslaget, at overskriften til udstykningslovens kapitel

5 a ændres fra ”Register over bygninger på forstranden eller søterritoriet i

øvrigt” til ”Register over bygninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone”. Forslaget er en konsekvens af, at registret også skal

omfatte bygninger, der er varigt anbragt i Danmarks eksklusive økonomiske

zone. Der er ikke tilsigtet nogen ændring ved, at ordet

forstranden

udgår af

titlen, idet forstranden er en delmængde af søterritoriet.

Side 25/44

UDKAST

Der foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 5, en justering af udstyk-

ningslovens

§ 45 a,

så oplysninger om bygninger på såvel søterritoriet som

i Danmarks eksklusive økonomiske zone vil skulle registreres i et register

over bygninger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Justeringen sker som led i sikringen af, at resterende dele af Grunddatapro-

grammet kan sættes i kraft samtidig med, at der tages højde for udvidelsen

af udstykningslovens anvendelsesområde, hvilket ikke oprindeligt var del af

Grunddataprogrammet.

I udstykningsloven § 45 a,

stk. 1,

foreslås det fastsat, at Geodatastyrelsen

registrerer bygninger på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive

økonomiske zone. Dette vil ske i et nyt register, da matriklen kun indeholder

oplysninger om bygninger på landjorden.

Geodatastyrelsens registrering indebærer en stedfæstelse, som vil være en

betingelse for tinglysning af rettigheder over bygninger anbragt på søterri-

toriet eller inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Bestemmelsen vil medvirke til, at den grundlæggende registrering af alle

typer fast ejendom samles og forankres i Geodatastyrelsen.

Bygninger på fremmed grund, herunder på søterritoriet og inden for Dan-

marks eksklusive økonomiske zone, vil få deres eget blad i tingbogen i for-

bindelse med, at der skal tinglyses rettigheder over bygningen.

I udstykningslovens § 45 a,

stk. 2, 1. pkt.

foreslås det fastsat, at Geodatasty-

relsen fører et register, hvori bygninger opført på søterritoriet eller på hav-

områder inden for Danmarks eksklusive økonomiske zone skal registreres.

Registreringen vil skulle omfatte ejendommenes identifikationsnumre (et

såkaldt BFE-nummer). Det foreslås endvidere, at der skal bestå en registre-

ringspligt, så registret vil omfatte alle bygninger, der anbringes på søterrito-

riet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. En autoritativ myndigheds-

registrering vil derfor ikke kun ske, når ejeren af bygningen har behov for

at tinglyse rettigheder herover.

Efter forslaget til udstykningslovens § 45 a,

stk. 3,

afskæres den administra-

tive klageadgang, når Geodatastyrelsen træffer afgørelser efter stk. 1. Be-

stemmelsen svarer til udstykningslovens § 12, som afskærer klageadgangen

for Geodatastyrelsens afgørelser efter loven i øvrigt. Forslaget til § 45 a, stk.

3, er nødvendig idet den nugældende § 12 i udstykningsloven er placeret i

lovens kapitel 2, som har overskriften »Matrikelvæsenet«. Eftersom byg-

ninger på søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone ikke

kan blive registreret i matriklen, kunne der opstå tvivl om anvendelsen af

bestemmelserne i lovens kapitel 2 på sådanne bygninger.

Side 26/44

UDKAST

Geodatastyrelsens afgørelser om registrering af bygninger på søterritoriet

eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone er lovbundne forvaltningsak-

ter, hvor der alene i helt begrænset omfang vil kunne blive tale om udøvelse

af et skøn efter regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i

udstykningslovens § 45 a, stk. 4. Reglerne for, hvornår en registrering skal

ske, vil være så specifikke, at der sjældent er tvivl om retsanvendelsen. Som

udgangspunkt vil Geodatastyrelsen registrere bygninger i overensstem-

melse med en anmodning herom. I de tilfælde, hvor Geodatastyrelsen efter

omstændighederne vil nægte registrering, vil begrundelsen være, at de form-

krav m.m., som vil blive fastsat i medfør af forslaget til udstykningslovens

§ 45 a, stk. 4, ikke er opfyldt. Når manglen afhjælpes, vil Geodatastyrelsen

derfor skulle foretage den ønskede registrering, og det anses derfor for rets-

sikkerhedsmæssigt forsvarligt at afskære klageadgangen. Hertil kommer, at

Geodatastyrelsen er den centrale myndighed for registrering, hvorfor der

ikke er behov for en rekursordning for at sikre en ensartet retstilstand over

hele landet.

I udstykningslovens § 45 a,

stk. 4,

foreslås det fastsat, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om registrering af bygnin-

ger på søterritoriet og i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Der vil

f.eks. kunne fastsættes krav om, at bygningens placering er angivet ved ko-

ordinater i et bestemt referencesystem, at anmodning om registrering skal

ske i en bestemt form, herunder digitalt, at der foreligger dokumentation for

ejerforhold og at der foreligger tilladelse til opførelse fra Kystdirektoratet,

Energistyrelsen eller anden relevant myndighed. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at de registrerede oplys-

ninger skal ajourføres, hvordan dette skal ske, og om retsvirkningerne af

manglende ajourføring.

Til nr. 6

Det fremgår af udstykningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for

ekspedition af matrikulære sager, registrering af forhold vedrørende ejerlej-

ligheder og notering af bygninger på fremmed grund i matriklen og registre-

ring af bygninger på søterritoriet.

Det foreslås med nyaffattelsen af udstykningslovens

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

bygninger ikke alene på søterritoriet, men også i Danmarks eksklusive øko-

nomiske zone skal kunne registreres af Geodatastyrelsen. Bemyndigelsen i

udstykningslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret, så der også gives

bemyndigelse til at fastsætte gebyr for Geodatastyrelsens registrering af

bygninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone

Side 27/44

UDKAST

Forslaget vil indebære, at bygninger, i forhold til opkrævning af ekspediti-

onsgebyr, vil kunne behandles ens, uanset om bygningen er beliggende på

søterritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det fremgår af tinglysningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., at en bygning, der

tilhører en anden end grundens ejer, kan registreres som en selvstændig fast

ejendom i forhold til den grund, som bygningen er beliggende på. I sådanne

tilfælde får bygningen sit eget bygningsblad i tinglysningssystemet med for-

nøden henvisning til og fra grundens ejendomsblad. Bygningen behandles i

disse situationer i det hele efter tinglysningsloven som en selvstændig fast

ejendom. Efter tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt., gælder det samme for

bygninger, der er opført på forstranden eller i øvrigt på søterritoriet, uden at

der er sket nogen opfyldning, men således at bygningen er bestemt til varig

forbliven på stedet.

Den foreslåede ændring af tinglysningslovens

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

indebærer

visse moderniseringer af bestemmelsen. Herved udgår henvisningen til for-

stranden og det rent forklarende led om, at de omhandlende bygninger skal

være opført uden opfyldning, mens der tilføjes en henvisning til Danmarks

eksklusive økonomiske zone.

Forstranden er en del af søterritoriet, og som led i moderniseringen af be-

stemmelsen vurderes det derfor, at der ikke er behov for en selvstændig hen-

visning hertil. Som led i moderniseringen vurderes det heller ikke at være

nødvendigt at bibeholde det rent forklarende led om, at opførelsen skal være

sket uden opfyldning, da dette ikke har selvstændig betydning. Opfyldning

indebærer således normalt dannelse af fast ejendom i tinglysningslovens

forstand i form af landarealer.

Tilføjelsen af Danmarks eksklusive økonomiske zone har til formål at sikre

klarhed i tinglysningslovens samspil med anden lovgivning, der forudsætter

eller skaber rammer for tinglysning af rettigheder over bygninger opført i

zonen.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 1, 3. pkt.,

oprettes og ændres bygningsblade efter anmodning fra Geodatastyrelsen.

Dette indebærer, at bygningsejere og andre rettighedshavere, der ønsker op-

rettelse eller ændring af bygningsblade, fremover vil skulle rette henven-

delse til Geodatastyrelsen, som herefter vil anmode Tinglysningsretten om

oprettelsen eller ændringen. Geodatastyrelsen underretter ligeledes retten,

hvis et BFE-nummer udgår.

Side 28/44

UDKAST

Ændringen skal ses som led i nye sagsgange, som følger med den foreslåede

opgavefordeling mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen, hvorefter

Geodatastyrelsen står for identifikationen og den geografiske stedfæstelse

af bygninger på fremmed grund, mens Tinglysningsretten forestår prøvelsen

af de tinglysningsmæssige forhold, herunder hvorvidt der er tale om en byg-

ning, som har en sådan beskaffenhed, at der kan tinglyses rettigheder over

den.

ændring

af bygningsblade kan bl.a. blive relevant, hvor en ejer ønsker at

udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på byg-

ningsblade, jf. den forslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2,

at bygningens geografiske placering på grunden skal noteres, forinden der

første gang tinglyses en rettighed på et ejendomsblad (bygningsblad), og at

Tinglysningsretten som grundlag herfor kan forlange en erklæring af en

landinspektør med beskikkelse.

Justitsministeren kan i medfør af § 19, stk. 2, 3. pkt., fastsætte nærmere reg-

ler om registrering af den geografiske placering af de pågældende bygnin-

ger. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 18 i bekendtgørelse nr. 834 af 3. sep-

tember 2009 om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) med senere ændrin-

ger. Det følger af bekendtgørelsens § 18, stk. 1, at bygningens geografiske

placering på grunden skal noteres i tingbogen senest samtidig med tinglys-

ning af den første rettighed over en bygning på fremmed grund.

Efter den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 3, skal der,

hvis en ret tinglyses som omfattende flere ejendomme, gøres henvisning fra

det ene ejendomsblad til det andet.

Med lovforslaget lægges der op til at nyaffatte disse bestemmelser.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 2,

kan byg-

ninger på grunden, som tilhører den samme ejer, som noget nyt registreres

på samme bygningsblad. Endvidere vil bygninger, der er registreret på

samme bygningsblad, kunne udskilles fra dette.

Den foreslåede ordning indebærer for det første, at flere bygninger på

samme fremmed grund vil kunne noteres samlet i matriklen, med ét ejen-

domsidentifikationsnummer (BFE-nummer) og registreres på ét bygnings-

blad i tingbogen, der omfatter flere bygninger. Registreringen på samme

Side 29/44

UDKAST

bygningsblad vil kunne ske i forbindelse med oprettelse af bygningsblade,

førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygningsblade, sam-

menlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem bygnings-

blade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade.

Den fælles registrering af flere bygninger på ét bygningsblad vil kunne ske

allerede i forbindelse med

oprettelsen

af et nyt bygningsblad for bygninger,

der ikke i forvejen er registreret på noget bygningsblad.

En fælles registrering vil også kunne opnås ved en

førstegangsregistrering

af en bygning på et eksisterende bygningsblad. En førstegangsregistrering

vil udgøre et alternativ til en sammenlægning, jf. nedenfor, og omfatte den

situation, hvor en bygning uden bygningsblad, f.eks. en nyopført tilbygning,

ønskes registreret på et eksisterende bygningsblad (hvorpå der allerede er

registreret en eller flere bygninger) uden at der forinden oprettes et særskilt

bygningsblad for den.

Endvidere vil den fælles registrering kunne ske ved en

sammenlægning

bygningsblade, hvorpå der i forvejen er registreret en eller flere bygninger.

Ved en sammenlægning udvælges et eller flere bygningsblade, hvor samt-

lige bygninger, der er registreret herpå, i stedet registreres på et eller flere

andre bygningsblade.

Endelig vil en fælles registrering kunne opnås ved

overførsel

af en af flere

bygninger fra et bygningsblad til et andet eksisterende bygningsblad.

Herudover vil det være muligt at anmode om, at bygninger, der er registreret

på samme bygningsblad,

udskilles

fra dette og i stedet registreres på et ny-

oprettet bygningsblad. Der vil kunne vælges mellem udskillelse af en eller

flere bygninger, og det nyoprettede bygningsblad vil således fra oprettelsen

kunne omfatte enten en enkelt bygning eller flere bygninger.

Det vil f.eks. kunne være relevant at samle flere bygninger på ét bygnings-

blad i tingbogen, når en samlet aktivitet udøves via flere bygninger på

samme grund, og bygningerne ønskes belånt samlet og dermed ens behæftet.

Der vil således ved udnyttelse af de nye muligheder for fleksibel registrering

af bygninger på bygningsblade være mulighed for at begrænse antallet af

oprettede nye bygningsblade i tingbogen, når en ejer har flere bygninger på

samme fremmed grund, herunder om- eller tilbygger disse.

Den foreslåede ordning indebærer for det andet, at en ejer fortsat vil kunne

vælge at lade bygninger notere enkeltvis hos Geodatastyrelsen, hvor hver

bygning får sit eget ejendomsidentifikationsnummer og registreres på eget

bygningsblad i tingbogen.

Side 30/44

UDKAST

En ejer vil f.eks. kunne have et ønske om at lade bygninger registrere en-

keltvis, hvis der skal kunne tinglyses rettigheder over hver bygning særskilt,

herunder ved særskilt belåning af hver bygning.

Ordningen indebærer for det tredje, som det også fremgår af ovenstående,

at en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund vil kunne vælge at

registrere nogle bygninger samlet på ét bygningsblad og nogle på særskilte

bygningsblade.

Efter forslaget vil en ejer have fleksibilitet i forhold til muligheden for at

registrere bygninger på samme fremmed grund, alt efter hvad der i situatio-

nen må anses for mest hensigtsmæssigt, bl.a. i finansieringsøjemed.

Henvendelser om oprettelse eller ændring af bygningsblade, herunder bl.a.

registrering af bygninger på samme eller særskilte bygningsblade, vil skulle

rettes til Geodatastyrelsen, der med en registreringsmeddelelse anmoder

Tinglysningsretten herom, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglysningslo-

vens § 19, stk. 1, 3. pkt.

Hvis ejeren af flere bygninger på en fremmed grund efter den foreslåede

bestemmelse anmoder om, at bygningerne registreres på samme bygnings-

blad, eller at der sker udskillelse af bygninger fra bygningsblade, vil regi-

streringen ske efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i tinglysningslo-

vens § 23, jf. §§ 21 og 22. Registreringen vil ligeledes skulle ske under iagt-

tagelse af den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 4,

hvorefter der bl.a. ved ændring af bygningsblade, jf. den foreslåede bestem-

melse i tinglysningslovens § 19, stk. 2, også skal ske stedfæstelse af bygnin-

gers placering på grunden ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør

med beskikkelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 3, 1. pkt.,

vil bygningsblade blive nedlagt, og eventuelle tinglyste rettigheder overført

til grundens ejendomsblad, hvis en bygning og en grund får samme ejer.

Efter Tinglysningsrettens faste praksis nedlægges bygningsbladet, når der

opstår sammenfald mellem bygningens og grundens ejer. Den gældende

praksis lovfæstes således med den foreslåede bestemmelse.

Ved nedlæggelsen af bygningsbladet vil Tinglysningsretten skulle god-

kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, samt

fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, efter reglerne i den fo-

reslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 23, jf. §§ 21 og 22.

Efter

2. pkt.

underretter Tinglysningsretten Geodatastyrelsen om nedlæggel-

sen af bygningsbladet, således at styrelsen, der med lovforslaget får ansvaret

Side 31/44

UDKAST

for identifikation og stedfæstelse af bygninger på fremmed grund, kan lade

nedlæggelsen indgå i sine systemer.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk.

3, om henvisning mellem ejendomsblade, ikke foreslås videreført, idet dette

følger af de almindelige forskrifter for Den Digitale Tingbog og således i

dag sker automatisk i tinglysningssystemet.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 4,

skal en

bygning på fremmed grund altid være noteret hos Geodatastyrelsen samt få

tildelt eget identifikationsnummer (BFE-nummer), forinden der kan tingly-

ses en rettighed på et bygningsblad. Er det første gang, der tinglyses en ret-

tighed på bygningsbladet, eller ønskes bygningsbladet ændret, jf. stk. 2, er

tinglysning endvidere betinget af, at bygningers placering på grunden skal

være stedfæstet ved en erklæring udarbejdet af en landinspektør med be-

skikkelse.

Ejendomsidentifikation og -notering vil således blive foretaget af Geodata-

styrelsen, og det vil være Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte

bygning er entydigt identificeret med henvisning til det såkaldte BFE-num-

mer. For nærmere oplysninger om BFE-nummeret, henvises der til Folke-

tingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat, side 9.

Med den foreslåede bestemmelse bliver det et tinglysningsmæssigt krav, at

bygningen er noteret hos Geodatastyrelsen. Notering vil ske i matriklen.

Kravet om, at bygninger på fremmed grund skal være noteret hos Geodata-

styrelsen, indebærer, at der fremover som udgangspunkt kun kan tinglyses

rettigheder over en bygning på fremmed grund, hvis denne ligger på et ma-

trikuleret areal. Ligger bygningen på et umatrikuleret landareal, vil arealet

således skulle matrikuleres efter udstykningslovgivningens regler herom,

førend der kan ske tinglysning af rettigheder over bygningen. Det gælder

dog ikke bygninger på udskilte offentlige vejarealer m.v.

Første gang der tinglyses en rettighed på bygningsbladet, eller når der øn-

skes ændring af bygningsbladet, er tinglysning endvidere betinget af, at byg-

ningers placering på grunden skal være stedfæstet ved en erklæring udarbej-

det af en landinspektør med beskikkelse. At kravet gælder, forinden der

»første gang« kan tinglyses en rettighed på et bygningsblad, indebærer, at

bygninger på eksisterende bygningsblade, hvorpå der allerede er tinglyst en

eller flere rettigheder, ikke vil blive omfattet af kravet om stedfæstelse ved

en erklæring udarbejdet af en landinspektør med beskikkelse som betingelse

for tinglysning af nye rettigheder. Kravet vil derimod gælde, også for byg-

ninger på eksisterende bygningsblade, hvis bygningsblade ønskes »ændret«

efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19, stk. 2. Det vil

sige, hvis en ejer af flere bygninger på samme fremmed grund ønsker at

Side 32/44

UDKAST

udnytte de nye muligheder for fleksibel registrering af bygninger på byg-

ningsblade (førstegangsregistrering af bygninger på eksisterende bygnings-

blade, sammenlægning af bygningsblade, overførsel af bygninger mellem

bygningsblade samt udskillelse af bygninger til nyoprettede bygningsblade).

Det er ikke med den foreslåede bestemmelse i stk. 4 tilsigtet at flytte kom-

petence fra Tinglysningsretten til Geodatastyrelsen i relation til vurderingen

af, hvornår der er tale om en bygning på fremmed grund, eller hvornår der

kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede bestemmelse vedrører

alene kravene til identifikation og geografisk stedfæstelse af bygninger på

fremmed grund.

Når et dokument vedrørende en bygning på fremmed grund anmeldes til

tinglysning, og der ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen,

vil Tinglysningsretten skulle påse, at bygningen er noteret i overensstem-

melse med den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Hvis dette ikke er tilfældet,

vil Tinglysningsretten i medfør af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af

20. juli 2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden

skulle afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt for-

anledige, at der sker den fornødne notering og stedfæstelse af bygningen i

regi af Geodatastyrelsen, inden dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er noteret, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er

hindringer for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens

§§ 10 og 19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme,

at der sker en notering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Ting-

lysningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er

tale om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor

skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i per-

sonbogen. Et andet eksempel kunne være, at Tinglysningsretten konstaterer

et ejersammenfald i forhold til grunden.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 19, stk. 5,

skal en

bygning, der er opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklusive

økonomiske zone, være registreret hos Geodatastyrelsen med eget identifi-

kationsnummer (BFE-nummer), og bygningens placering skal være stedfæ-

stet, før der kan tinglyses rettigheder over den.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om ind-

sættelsen af en ny bestemmelse i udstykningslovens § 45 a, hvorefter

Geodatastyrelsen også får til opgave at registrere bygninger opført på søter-

ritoriet eller i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Sådanne bygninger

kan ikke noteres i matriklen, da de ikke ligger på land, men indføres i nyt

Side 33/44

UDKAST

»registrering« anvendes på dette sted alene for at tilpasse sprogbrugen i for-

hold til den nævnte bestemmelse i udstykningslovens § 45 a.

Forslaget er således et element i, at opgaven med registrering af alle typer

af fast ejendom samles hos Geodatastyrelsen. Ejendomsidentifikation og -

registrering vil således blive foretaget af Geodatastyrelsen, og det vil være

Geodatastyrelsen, der skal sikre, at den enkelte bygning er entydigt identi-

ficeret med henvisning til det såkaldte BFE-nummer. For nærmere om BFE-

nummeret, henvises der til Folketingstidende 2016-17, A, L 65 som fremsat,

side 9.

Det er – ligesom for den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 19,

stk. 4 om bygninger på fremmed grund – ikke med den foreslåede bestem-

melse i stk. 5 tilsigtet at flytte kompetence fra Tinglysningsretten til Geoda-

tastyrelsen i relation til vurderingen af, hvornår der er tale om en bygning,

eller hvornår der kan lyses rettigheder over bygningen. Den foreslåede be-

stemmelse vedrører alene kravene til identifikation og geografisk stedfæ-

stelse af bygninger opført på søterritoriet eller inden for Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone.

Når et dokument vedrørende en bygning opført på søterritoriet eller inden

for Danmarks eksklusive økonomiske zone anmeldes til tinglysning, og der

ikke tidligere har været lyst rettigheder over bygningen, vil Tinglysnings-

retten – i lighed med, hvad der gælder for bygninger på fremmed grund, jf.

ovenfor – skulle påse, at bygningen er registreret i overensstemmelse med

den foreslåede bestemmelse i stk. 5. Hvis dette ikke er tilfældet, vil Ting-

lysningsretten i medfør af § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli

2009 om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden skulle

afvise dokumentet fra tinglysning, og anmelderen må eventuelt foranledige,

at der sker den fornødne registrering og stedfæstelse af bygningen, inden

dokumentet på ny anmeldes til tinglysning.

Hvis bygningen er registreret i overensstemmelse med den foreslåede be-

stemmelse i stk. 5, vil Tinglysningsretten påse, om der i øvrigt er hindringer

for tinglysning, jf. navnlig bestemmelserne i tinglysningslovens § 10 og §

19, stk. 1. Det vil således – i sjældne tilfælde – kunne forekomme, at der

sker en registrering og stedfæstelse hos Geodatastyrelsen, men at Tinglys-

ningsretten afviser tinglysning, fordi retten f.eks. finder, at der ikke er tale

om en bygning, der er ment til varig forbliven på stedet, og at den derfor

skal behandles efter reglerne om tinglysning af rettigheder over løsøre i per-

sonbogen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 og 2.4.3 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Side 34/44

UDKAST

Til nr. 4

Det følger af tinglysningslovens 23, stk. 1, at lovens §§ 21 og 22 finder til-

svarende anvendelse ved opdeling i ejerlejligheder.

Det fremgår af tinglysningslovens § 21, stk. 1, at Tinglysningsretten skal

godkende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, som er til hinder for matri-

kulære forandringer, samt at retten skal fastlægge eventuelle rettigheders

indbyrdes prioritet. Efter lovens § 21, stk. 2, kan Tinglysningsretten i for-

bindelse med sin godkendelse kræve fremsendelse af en erklæring fra en

landinspektør med beskikkelse. Det følger af lovens § 21, stk. 3 – samt de i

medfør af stk. 4 nærmere fastsatte regler i §§ 43-45 om uskadelighedserklæ-

ringer m.v. i bekendtgørelse nr. 834 af 3. september 2009 med senere æn-

dringer – at retten kan godkende visse matrikulære ændringer, selv om der i

tingbogen er rettigheder, der er til hinder herfor, hvis ændringerne kan ske

uden fare for pantesikkerheden og kun giver anledning til en ubetydelig for-

mindskelse af ejendommens værdi.

Efter tinglysningslovens § 22, stk. 1, skal der i tilfælde, hvor en rettighed er

til hinder for en matrikulær ændring efter § 21, stk. 1, foreligge en accept

fra rettighedshaver som tinglyst påtegning på den pågældende rettighed.

Nægter en rettighedshaver at give påtegning, eller er det umuligt at skaffe

en sådan påtegning, kan Tinglysningsretten dog efter lovens § 22, stk. 2,

godkende ændringen mod en efter rettens skøn fastsat betryggende sikker-

hed for den pågældende rettigheds indfrielse.

Efter tinglysningslovens § 23, stk. 2, 1. pkt., skal Tinglysningsretten god-

kende, at der ikke i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for sammen-

lægning og nedlæggelse af bygningsblade, samt fastlægge eventuelle ret-

tigheders indbyrdes prioritet. Efter § 23, stk. 2, 2. pkt., finder 21, stk. 2 og

3, samt § 22 tilsvarende anvendelse ved sammenlægning og nedlæggelse af

bygningsblade.

Efter den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens

§ 23

vil reglerne om

fordeling af tinglyste rettigheder i forbindelse med matrikulære ændringer i

tinglysningslovens §§ 21 og 22 finde tilsvarende anvendelse ved registre-

ring af bygninger på samme bygningsblad, udskillelse af bygninger til ny-

oprettede bygningsblade samt nedlæggelse af bygningsblade.

Bestemmelsen skal sikre, at der ved de nævnte dispositioner kan finde et

opgør sted mellem rettighedshaverne.

Det indebærer for det første, at Tinglysningsretten skal godkende, at der ikke

i tingbogen er rettigheder, der er til hinder for en registrering af bygninger

Side 35/44

UDKAST

på samme bygningsblad (i forbindelse med førstegangsregistrering af byg-

ninger på eksisterende bygningsblade, sammenlægning af bygningsblade og

overførsel af bygninger mellem bygningsblade), udskillelse af bygninger til

nyoprettede bygningsblade samt nedlæggelse af bygningsblade, og at Ting-

lysningsretten skal fastlægge eventuelle rettigheders indbyrdes prioritet, jf.

henvisningen til tinglysningslovens § 21, herunder stk. 1.

For det andet indebærer det, at rettighedshavere, hvis rettigheder er til hinder

for en registrering af bygninger på samme bygningsblad, udskillelse af byg-

ninger til nyoprettede bygningsblade samt nedlæggelse af bygningsblade,

skal afgive accept i form af en tinglyst påtegning på rettigheden, jf. henvis-

ningen til tinglysningslovens § 22, herunder stk. 1. Hvis en rettighedshaver

nægter at give påtegning på rettigheden, vil retten i medfør af henvisningen

til § 22, herunder stk. 2, kunne godkende dispositionen, hvis der stilles en

betryggende sikkerhed for den pågældende rettigheds indfrielse.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.

Et opgør i forbindelse med en

nedlæggelse

af bygningsblade kan f.eks. være

relevant, hvor en bygning på fremmed grund og grunden, som bygningen er

beliggende på, får samme ejer, jf. den foreslåede bestemmelse i tinglys-

ningslovens § 19, stk. 3, idet bygningsbladet i disse tilfælde nedlægges, og

eventuelle tinglyste rettigheder overføres til grundens ejendomsblad. Her-

udover kan en nedlæggelse af bygningsblade blive aktuel i tilfælde, hvor en

bygning, som er beliggende på fremmed grund, rives ned og dermed ikke

længere eksisterer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen af titlen på loven, som følger af § 1, nr. 1, i lov nr. 80 af 24.

januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglysningsloven (Ef-

fektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), og som ikke er

sat i kraft, indgår i nærværende lovforslags § 1, nr. 1, hvor lovens titel æn-

dres til »Lov om udstykning og anden registrering i matriklen m.v.«. § 1, nr.

1, i lov nr. 80 af 24. januar 2017 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Indsættelsen af en ny § 45 a i udstykningsloven følger af § 1, nr. 13, i lov

nr. 80 af 24. januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglys-

ningsloven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.),

men § 45 a er ikke sat i kraft. § 45 a indgår i nærværende lovforslags § 1,

Side 36/44

UDKAST

nr. 5, med de fornødne tilpasninger, og § 1, nr. 13, i lov nr. 80 af 24. januar

2017 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 3

Ændringer til tinglysningslovens § 19, som følger af § 3, nr. 2, i lov nr. 80

af 24. januar 2017 om ændring af bl.a. udstykningsloven og tinglysningslo-

ven (Effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.), og som

ikke er sat i kraft, indgår i nærværende lovforslag med de fornødne tilpas-

ninger. § 3, nr. 2, i den nævnte lov foreslås derfor ophævet.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne eller Grønland, og heller

ikke kan sættes i kraft for disse dele af Rigsfællesskabet.

Side 37/44

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om udstykning og anden regi-

strering i matriklen, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 769 af 7. juni 2018, som

ændret ved § 28 i lov nr. 1711 af 27.

december 2018, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om udstykning og anden

registrering i matriklen m.v.

(udstykningsloven)«.

§ 7, stk. 1, nr.

1, affattes således:

»1) areal fra en samlet fast ejen-

dom til en anden samlet fast ejen-

dom, til offentlig vej, til søterrito-

riet eller til havområder inden for

Danmarks eksklusive økonomiske

zone eller«

»Lov

om udstykning og anden re-

gistrering i matriklen«.

(udstykningsloven)

§ 7.

Ved arealoverførsel forstås i

denne lov, at det registreres i ma-

triklen, at der uden for tilfælde af

ejendomsberigtigelse, jf. § 9, over-

føres

1) areal fra en samlet fast ejen-

dom til en anden samlet fast

ejendom, til offentlig vej el-

ler til søterritoriet, eller

---

§ 17.

Et areal, der indvindes fra sø-

§ 17

affattes således:

territoriet, skal registreres i matrik-

»§

17.

Et areal, der indvindes fra

len ved matrikulering eller areal-

søterritoriet eller havområder inden

overførsel.

for Danmarks eksklusive økonomi-

ske zone, skal registreres i matrik-

len ved matrikulering eller areal-

overførsel.

Stk. 2.

Ændres en ejendoms af-

Stk. 2.

Ændres en ejendoms af-

grænsning mod søterritoriet ved

grænsning mod søterritoriet eller

afgivelse af areal på anden måde

havområder inden for Danmarks

end ved naturlig fraskylning, skal

eksklusive økonomiske zone ved

ændringen registreres i matriklen

afgivelse af areal på anden måde

ved arealoverførsel.

end ved naturlig fraskylning, skal

Side 38/44

UDKAST

ændringen registreres i matriklen

ved arealoverførsel.«

§ 21.

Parterne i et retsforhold, der

forudsætter matrikulær forandring,

jf. §§ 14-16, ejeren af et areal, der

indvindes fra søterritoriet, og eje-

ren af en ejendom, hvorfra der af-

gives areal til søterritoriet på anden

måde end ved naturlig fraskylning,

skal inden 3 måneder fra det tids-

punkt, der er anført i stk. 2, an-

mode en praktiserende landinspek-

tør om at begære registrering i ma-

triklen af den nødvendige matriku-

lære forandring.

Stk. 2 -3.

---

§ 21, stk. 1,

affattes således:

»Parterne

i et retsforhold, der

forudsætter matrikulær forandring,

jf. §§ 14-16, ejeren af et areal, der

indvindes fra søterritoriet eller hav-

områder inden for Danmarks eks-

klusive økonomiske zone, og ejeren

af en ejendom, hvorfra der afgives

areal til søterritoriet eller havområ-

der inden for Danmarks eksklusive

økonomiske zone på anden måde

end ved naturlig fraskylning, skal

inden 3 måneder fra det tidspunkt,

der er anført i stk. 2, anmode en

praktiserende landinspektør om at

begære registrering i matriklen af

den nødvendige matrikulære foran-

dring.«

Ikke trådt i kraft

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

territoriet og i Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone

§ 45 a.

Geodatastyrelsen regi-

strerer bygninger på søterritoriet el-

ler inden for Danmarks eksklusive

økonomiske zone.

Stk. 2.

Geodatastyrelsen fører et

søterritoriet eller på havområder in-

den for Danmarks eksklusive øko-

nomiske zone skal registreres. Re-

gistreringen skal omfatte ejendom-

menes identifikationsnumre.

Side 39/44

UDKAST

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 1 kan

ikke påklages til anden administra-

tiv myndighed.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om registrering efter

stk. 1, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digi-

tale formater og digital signatur el-

ler lignende, og om ajourføringen

af de registrerede oplysninger.«

§ 47.

Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter regler

om opkrævning og betaling for ek-

spedition af matrikulære sager, re-

gistrering af forhold vedrørende

ejerlejligheder og notering af byg-

ninger på fremmed grund i matrik-

len og registrering af bygninger på

forstranden eller på søterritoriet i

øvrigt. Betaling kan kræves forud.

Stk. 2-3. ---

---

§ 47, stk. 1, 1. pkt.,

affattes såle-

des:

»Klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om op-

krævning og betaling for ekspedi-

tion af matrikulære sager, registre-

ring af forhold vedrørende ejerlej-

ligheder og notering af bygninger

på fremmed grund i matriklen og

registrering af bygninger på søter-

ritoriet og i Danmarks eksklusive

økonomiske zone.«

§2

I lov om tinglysning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1075 af 30. sep-

tember 2014, som ændret bl.a. ved

§ 3 i lov nr. 80 af 24. januar 2017

og senest ved § 3 i lov nr. 1722 af

27. december 2018, foretages føl-

gende ændringer:

§ 19.

Hvor en bygning tilhører en

§ 19, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »for-

anden end grundens ejer, får

stranden eller i øvrigt på søterrito-

bygningen sit eget bygningsblad riet« til: »søterritoriet eller inden

med fornøden henvisning til og

Side 40/44

UDKAST

fra grundens ejendomsblad - og be-

handles i det hele efter denne

lov som en selvstændig fast ejen-

dom. Det samme gælder bygninger,

der er opført på forstranden eller i

øvrigt på søterritoriet, uden at

der er sket nogen opfyldning, men

således at bygningen er bestemt

til varig forbliven på stedet.

Stk. 2.

Forinden der første gang

tinglyses en rettighed på et sådant

ejendomsblad, skal bygningens

geografiske placering på grunden

noteres. Som grundlag for denne

notering kan retten forlange en

erklæring af en landinspektør med

beskikkelse. Justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om re-

gistrering af den geografiske

placering af de pågældende bygnin-

ger.

Stk. 3.

Hvis en ret tinglyses som

omfattende flere ejendomme, tilhø-

rende samme ejer, gøres der henvis-

ning fra det ene ejendomsblad til

det andet.

for Danmarks eksklusive økonomi-

ske zone«.

§ 19, stk. 1,

indsættes som

pkt.:

»Bygningsblade

oprettes og

ændres efter anmodning fra Geoda-

tastyrelsen.«

§ 19, stk. 2 og 3,

ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger på grunden,

som tilhører den samme ejer, kan

registreres på samme bygnings-

blad. Bygninger, der registreres på

samme bygningsblad, kan udskilles

til nyoprettede bygningsblade.

Stk. 3.

Får en bygning og en

grund samme ejer, nedlægges byg-

ningsbladet, og eventuelle tinglyste

rettigheder overføres til grundens

ejendomsblad. Retten underretter

Geodatastyrelsen herom.

Stk. 4.

Forinden der tinglyses en

rettighed på et bygningsblad, jf. stk.

1, 1. pkt., skal bygninger være no-

teret hos Geodatastyrelsen med

eget identifikationsnummer. Er det

første gang, der tinglyses en ret-

tighed på bygningsbladet, eller øn-

skes bygningsbladet ændret, jf. stk.

2, er tinglysning endvidere betinget

af, at bygningers placering på grun-

den skal være stedfæstet ved en er-

klæring udarbejdet af en landin-

spektør med beskikkelse.

Stk. 5.

Er bygningen opført på

søterritoriet eller inden for Dan-

marks eksklusive økonomiske

zone, skal bygningen forinden ting-

lysning af en rettighed på et byg-

ningsblad, jf. stk. 1, 2. pkt., være re-

gistreret hos Geodatastyrelsen med

Side 41/44

UDKAST

eget identifikationsnummer, og

bygningens placering skal være

stedfæstet.«

§ 23.

§§ 21 og 22 finder tilsvarende

I §

23, stk. 1,

indsættes efter

anvendelse ved opdeling i

»ejerlejligheder.«:

», registrering af

ejerlejligheder.

bygninger på samme bygningsblad,

udskillelse af bygninger til nyopret-

tede bygningsblade samt nedlæg-

gelse af bygningsblade«,

Stk. 2.

Ved sammenlægning og og

stk. 2

ophæves.

nedlæggelse af bygningsblade skal

retten godkende, at der ikke i ting-

bogen er rettigheder, der er til

hinder for dette, samt fastlægge

eventuelle rettigheders indbyrdes

prioritet. § 21, stk. 2 og 3, samt § 22

finder tilsvarende anvendelse ved

sammenlægning og nedlæggelse af

bygningsblade.

§3

I lov nr. 80 af 24. januar 2017 om

ændring af lov om udstykning og

anden registrering i matriklen, lov

om Geodatastyrelsen, lov om ting-

lysning og forskellige andre love

(Effektivisering af ejendomsregi-

strering og -forvaltning m.v.), som

ændret ved § 15 i lov nr. 278 af 17.

april 2018, foretages følgende æn-

dringer:

Lovens titel affattes således:

§ 1, nr. 1,

ophæves.

»Lov om udstykning og anden regi-

strering i matriklen samt om regi-

strering af bygninger på forstranden

eller på søterritoriet i øvrigt«.

Efter kapitel 5 indsættes:

»Kapitel 5 a

§ 1, nr. 13,

ophæves.

Side 42/44

UDKAST

stranden eller på søterritoriet i øv-

rigt

§ 45 a.

Geodatastyrelsen registrerer

bygninger på forstranden eller på

søterritoriet i øvrigt.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan

ikke påklages til anden administra-

tiv myndighed.

Stk. 3.

Energi-, forsynings- og kli-

maministeren kan fastsætte nær-

mere regler om registrering efter

stk. 1, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer, særlige digi-

tale formater og digital signatur

el.lign., og om ajourføringen af de

registrerede oplysninger.«

§ 3, nr. 2,

ophæves.

§ 19, stk. 2 og 3, ophæves, og i

stedet indsættes:

»Stk.

Bygninger på grunden,

som tilhører den samme ejer, regi-

streres på samme bygningsblad.

Stk. 3.

Får en bygning og en

grund samme ejer, nedlægges byg-

ningsbladet, og eventuelle tinglyste

rettigheder overføres til grundens

ejendomsblad. Retten underretter

Geodatastyrelsen herom.

Stk. 4.

Forinden der tinglyses en

rettighed på et bygningsblad, jf. stk.

1, skal bygningen af Geodatastyrel-

sen være noteret i matriklen med

eget identifikationsnummer, og

bygningens placering på grunden

skal være stedfæstet ved en erklæ-

ring udarbejdet af en landinspektør

med beskikkelse.

Stk. 5.

Er bygningen opført på

forstranden eller på søterritoriet i

Side 43/44

UDKAST

øvrigt, skal bygningen før tinglys-

ning af en rettighed være registreret

hos Geodatastyrelsen med eget

identifikationsnummer, og bygnin-

gens placering skal være stedfæ-

stet.«

Side 44/44