Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 308
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. maj 2023
J nr.
2022 - 175
Udstedelse af bekendtgørelse der udmønter pulje til støtte af lokale energi-
fællesskaber.
Til udvalgets orientering fremsendes bekendtgørelse samt høringsnotat vedrø-
rende udmøntning af pulje til støtte af lokale energifællesskaber. Bekendtgørel-
sen indeholder nye regler for, hvordan puljen på 5 mio. kroner årligt fra 2022-
2025 udmøntes, samt en ny hjemmel.
Puljen skal bidrage til at sikre vedvarende energiløsninger i lokalsamfund, og
har dels til formål at støtte udbredelse af information, der bidrager til udvikling af
vedvarende energiløsninger i lokalsamfundet. Dels er formålet at støtte planlæg-
ning, etablering og organisering af inspirationseksempler på løsninger, der om-
fatter produktion, levering, forbrug, deling af elektricitet, aggregering, energilag-
ring, fleksibilitets- og energieffektivitetsydelser.
Bekendtgørelsen har været i høring fra den 14. april indtil den 12. maj 2023. Der
er modtaget i alt 11 eksterne høringssvar i høringsperioden.
Der er forud for høringen på baggrund af den tidligere fremsendte evaluering af
puljen foretaget en række justeringer i bekendtgørelsen, som det også er poin-
teret i mit brev fra da bekendtgørelsen blev sendt i høring.
Efter høringen er der foretaget en enkelt justering i bekendtgørelsens §29 om
klageadgang. Her er det tilføjet, at evt. klager kan indbringes skriftligt inden 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt. Dette tilføjer en klagefrist, samt et krav om
skriftlighed. Begge er i tråd med gældende praksis for andre puljer under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets ressort, f.eks. Bygningspuljen.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E:
www.kefm.dk
Side 1/1