KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 304: Materiale ifm. teknisk gennemgang den 25/5-23 af beretning nr. 11/2022 om til synet med aftaler i forsyningssektoren ved Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 304
Offentligt

Oversigt over beretninger på Klima-, Energi- og

Forsynigsministeriets område i perioden 2018-2023

Titel på beretning og

ministerområde

Beretning om ministeriernes admi-

nistration af betalingskort i perio-

den 2015-2022

Alle ministerier

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

April 2023

Åben

Der har i gennemsnit været ca. 20.000 betalingskort blandt

ansatte i ministerierne årligt. Udenrigsministeriet, Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet

har tildelt flest betalingskort i forhold til antal ansatte.

Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne generelt har ad-

ministreret betalingskort for ministre og ansatte i overens-

stemmelse med reglerne i perioden 2015-2022.

Statens brug af interne kompeten-

cer og eksterne konsulenter

Alle ministerier med undtagelse af Kir-

keministeriet og Statsministeriet

Februar 2023

Åben

Størstedelen af ministerierne har taget stilling til, om der er

typer af opgaver, som i højere grad end tidligere skal løses

af ministeriets egne medarbejdere. Herudover kan 16 af

de 18 ministerier dokumentere, at de har taget stilling til,

om der er typer af opgaver, som kræver eksterne konsu-

lenter. Ministerierne har dog kun i få tilfælde taget strate-

gisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter på bag-

grund af et samlet overblik over deres opgaver.

14 af de 18 ministerier har retningslinjer, som understøtter,

at der i de enkelte indkøb bliver taget stilling til brugen af

eksterne konsulenter, mens 4 ministerier enten ikke har

retningslinjer eller delvist har retningslinjer.

Tilsynet med aftaler i forsynings-

sektoren

Februar 2023

Åben

Forsyningstilsynets tilsyn med, om forsyningsselskabernes

aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået på

konkurrencelignende vilkår, er ikke tilfredsstillende. Konse-

kvensen er, at borgere og virksomheder kan have betalt

overpris for transporten af el, gas og varme.

Forsyningstilsynet har ikke et godt kendskab til gruppen af

selskaber, som skal kontrolleres, og igangsatte i perioden

2020-2021 betydeligt færre kontroller end i perioden 2018-

2019. De 2 områder, som tilsynet primært kontrollerede,

udgør en lille del af forsyningsselskabernes samlede om-

kostninger.

Energinets outsourcing af driften af

forsyningskritisk it-infrastruktur

April 2022

Åben

Ministeriet har samlet set ikke håndteret outsourcingen af

driften af den forsyningskritiske it-infrastruktur ansvarligt,

og Energinets beslutningsgrundlag og implementering af

outsourcingen har været kritisabel.

Energinet levede ikke op til forpligtelserne om at orientere

ministeriet rettidigt om væsentlige forhold. Ministeriet fik

dermed ikke mulighed for særskilt at vurdere Energinets

outsourcingprojekt, inden udbudsprocessen blev igangsat.

Energinet risikovurderede ikke outsourcingen tilstrækkeligt

i forhold til at sikre tilstrækkelig offentlig kontrol med forsy-

ningskritisk it-infrastruktur.

Side 1 | 4

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 304: Materiale ifm. teknisk gennemgang den 25/5-23 af beretning nr. 11/2022 om til synet med aftaler i forsyningssektoren ved Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

Titel på beretning og

ministerområde

5 statslige myndigheders efterle-

velse af 20 tekniske minimumskrav

til it-sikkerheden

Finansministeriet, Justitsministeriet,

Sundhedsministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og

Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Januar 2022

Åben

Ingen af de 5 statslige myndigheder i undersøgelsen efter-

levede alle de tekniske minimumskrav til it-sikkerheden i

staten, på trods af at de trådte i kraft for 1-1�½ år siden.

Energistyrelsen er kunde hos Statens It og er derfor ikke

selv ansvarlig for at sikre, at styrelsen efterlever alle 20 mi-

nimumskrav. Energistyrelsen er selv ansvarlig for at sikre

efterlevelse af 7 ud af de 20 krav, men efterlevede kun 3 af

de 7. Ingen af myndighederne i undersøgelsen efterlevede

minimumskrav 13 om opdatering af mobile enheder, hvil-

ket har medført en øget risiko for cyberangreb og misbrug.

Beretning om forvaltningen af olie-

og gasrettighederne i Nordsøen

Klima- Energi- og Forsyningsministe-

riet og Skatteministeriet

December 2021

Åben

Ministeriet har behandlet sager om overdragelse af licens-

rettigheder tilfredsstillende, idet Energistyrelsen har god-

kendt licensoverdragelserne i overensstemmelse med reg-

lerne i undergrundsloven. Ministeriets tilsyn med rettig-

hedshavernes anvendelse af undergrunden i Nordsøen

har ikke været tilfredsstillende:

- For 51 % af de fastsatte vilkår for 5 undersøgte felter fo-

religger der ikke dokumentation for, at Energistyrelsen har

fulgt op på, om vilkårene er blevet efterlevet.

- For 61 % af de planlagte tilsynsaktiviteter på de 5 felter i

2019 og 2020 foreligger der ikke dokumentation for, at til-

synsaktiviteterne er blevet gennemført.

Beretning om klimabistand til ud-

viklingslande

Udenrigsministeriet og

Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet

Januar 2021

Åben

Udenrigsministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet har ikke i tilstrækkelig grad sikret en præcis opgø-

relse af, hvor mange midler Danmark bruger på klimabi-

stand til udviklingslande, og ikke i tilstrækkelig grad målret-

tet klimabistanden mod at skabe størst mulig effekt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har understøttet

målretning af den del af klimabistanden, som finansieres

via klimapuljen, og ministeriet har fulgt op på de klimarela-

terede resultater og effekter af bistand tildelt fra klimapul-

jen.

Indsatsen for at undgå statsansat-

tes besvigelser

Alle ministerier

December 2020

Åben

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet var et ud af 5 ud-

valgte ministerier i undersøgelsen, som ikke i tilstrækkelig

grad sikrede kontrol med styring af brugerrettigheder og

overvågning af brugeres aktiviteter i tilskudssystemet til at

understøtte betryggende funktionsadskillelse.

Ministeriet opdaterede i 2019 sine ministerieinstrukser

uden at medtage afsnit om intern kontrol og risikostyring.

Rigsrevisionen fandt ikke konkrete tilfælde af svig vedrø-

rende tilskud, indkøb og løn, men konstaterede en række

svage kontroller, som kunne have gjort det muligt for stats-

ansatte at begå svig uden at blive opdaget.

Side 2 | 4

Titel på beretning og

ministerområde

Beslutningsfasen i statslige it-pro-

jekter

Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Skatteministeriet,

Justitsministeriet, Forsvarsministeriet,

Udlændinge-og Integrationsministe-

riet, Sundheds- og Ældreministeriet,

Beskæftigelsesministeriet, Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, Børne-

og Undervisningsministeriet, Kulturmi-

nisteriet, Miljø- og Fødevareministe-

riet, Transport- og Boligministeriet,

Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet.

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

December 2020

Åben

De 96 undersøgte projekter er meget forskellige, og der er

ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor ministerierne når i

mål med nogle projekter, men ikke med andre. Projekterne

bliver ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx

vælger en agil udviklingsmetode, egenudvikling eller bru-

ger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.

Ministerierne har i gennemsnit brugt ca. 9.8 mio. kr. og 17

måneder på at gennemføre beslutningsfasen for de under-

søgte projekter. Ministeriernes udgifter i beslutningsfasen

er stort set ens, uanset hvor dyrt projektet er samlet set.

Det tyder på, at uanset hvor dyrt det samlede projekt er,

har ministerierne nogle faste udgifter, bl.a. til projektle-

delse, analyser, kravspecificering og eventuelt udbud, ved

at gennemføre beslutningsfasen og tilrettelægge it-projek-

tet.

Ministeriernes

arbejde med FN’s

verdensmål i Danmark

Alle ministerier

(Forsvarsministeren, Kirkeministeren

og statsministeren afgiver ikke rede-

gørelse til beretningen)

Oktober 2020

Åben

Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget ud-

gangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes gene-

relle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bi-

drag til realisering af verdensmålene på deres områder.

Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange til-

fælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med

verdensmålene og rapporteringen skaber ikke klarhed om,

hvor vidt der har været fremdrift i realisering af målene i

Danmark.

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kon-

trakter inden for de brancher, hvor der er størst risiko for

brud på arbejdsklausuler, og fører ikke den nødvendige

kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausu-

lerne i kontrakterne.

12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Bl.a. har

Miljø- og Fødevareministeriet udført en fælles kontrol på

kantineområdet sammen med 4 andre departementer.

Statens brug af og kontrol med ar-

bejdsklausuler

Alle ministerier

Juni 2020

Åben

Outsourcede data

Alle ministerier

Maj 2020

Åben

Myndighedernes styring af databehandlere, som opbeva-

rer følsomme eller fortrolige persondata har været meget

utilfredsstillende. Dette er på trods af, at krav om at udar-

bejde risikovurderinger, indgå databehandleraftaler og føre

tilsyn med databehandlere har været gældende siden

2000.

Myndighederne har ikke haft kendskab til alle underdata-

behandlere for 24 % af de systemer, hvor der benyttes un-

derdatabehandlere. Det betyder, at underdatabehandlere i

praksis har behandlet følsomme eller fortrolige persondata

uden myndighedernes forudgående viden

Transaktionsomkostninger ved ud-

bud i staten

Forsvarsministeriet, Børne- og Social-

ministeriet, Beskæftigelsesministeriet,

Undervisningsministeriet, Miljø- og Fø-

devareministeriet og

Energi-, Forsy-

nings og Klimaministeriet.

Juni 2019

Åben

De samlede transaktionsomkostninger for ministerierne og

alle tilbudsgiverne ved nogle af ministeriernes udbud ud-

gør mere end 50 % af indkøbets værdi.

Ministerierne bør i højere grad overveje at afdække marke-

det og have dialog med leverandører, før de udbyder en

opgave. Derudover bør ministerierne særligt ved udbud af

tjenesteydelser have mere fokus på, at udbudsmaterialet

og kravspecifikationen ikke indeholder unødvendige krav

eller detaljer. 2 af de 6 ministerier koordinerer ikke deres

udbud og indkøb på tværs af ministerområdet, og 2 mini-

sterier udarbejder ikke indkøbsplaner, som de skal i hen-

hold til cirkulære om indkøb i staten. Det medfører en ri-

siko for, at ministerierne ikke får samlet deres udbud og

dermed ikke får nedbragt transaktionsomkostningerne ved

at foretage et samlet udbud.

Side 3 | 4

Titel på beretning og

ministerområde

Åbne data

Alle ministerier

Dato

Status

Uddrag af konklusioner fra beretningen

Marts 2019

Åben

Beretning med fokus på læring/god praksis. Rigsrevisio-

nens anbefalinger:

1. At staten placerer et entydigt ansvar for det tværministe-

rielle arbejde med åbne data, og at de bevillingsmæssige

barrierer afklares, så der bliver mulighed for at indføre et

”open by default”-princip

for statens data.

Princippet indebærer, at alle ministerier bør åbne deres

data, medmindre gode grunde taler imod, fx at data ikke

forventes at føre til merværdi.

2. At Finansministeriet med udgangspunkt i Rigsrevisio-

nens kortlægning i samarbejde med relevante parter over-

vejer at udvide Datasætkataloget, så det giver brugerne en

fyldestgørende oversigt over alle åbne data på tværs af

staten.

3. At Finansministeriet overvejer at udnytte den bemyndi-

gelse, der findes i PSI-loven, til at gøre det obligatorisk, at

de enkelte ministerier løbende opdaterer oplysninger om

egne datasæt i Datasætkataloget.

Side 4 | 4