Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 302
Offentligt
2714962_0001.png
9. maj 2023
Et langsigtet og forøget CO2-fortrængningskrav med ILUC-regulering
Sammenfatning
Biogas Danmark foreslår, at CO2-fortrængningskravet i Danmark hæves samtidig med, at der tages højde for ILUC-
effekt ved at andelen af de fødevarebaserede 1. generations biobrændstoffer begrænses.
Forslaget fra Biogas Danmark vil sikre en teknologineutral og bæredygtig grøn omstilling af transportsektoren samt
levere et substantielt bidrag til de danske klimamål og EU-klimaforpligtigelser i ikke-kvotesektoren.
Der kan overvejes forskellige modeller for at begrænse 1. generations biobrændstoffer, for eksempel et meget lavt
loft eller en nedtrapning frem mod 2030 for anvendelsen af disse. Ifølge Biogas Danmark bør det som absolut
minimum besluttes, at 1. generations biobrændstoffer ikke må anvendes til at opfylde et forøget CO2-
fortrængningskrav.
Konkret foreslår Biogas Danmark:
•
•
•
At CO2-fortrængningskravet i Danmark hæves med 2 procentpoint fra 5,2 pct. til 7,2 pct. i 2025, til 8 pct. i 2028
og 9 pct. i 2030.
At forøgelsen af CO2-fortrængningskravet med 2 procentpoint ikke opfyldes med 1. generations
biobrændstoffer.
At el bør inkluderes i CO2-fortrængningskravet for den tunge transport. Hvis el inkluderes, bør CO2-
fortrængningskravet hæves med yderligere 1 procentpoint i 2025 og 3 procentpoint i 2030, da el i transporten
allerede er indregnet i klimafremskrivningen (KF2023).
Baggrund
Regeringen offentliggjorde den 19. april 2023
sit udspil ”Grøn
handling: Indfrielse af klimamålene og accelereret
udbygning af vedvarende energi”.
I udspillet er der nævnt flere tiltag, der skal indfri den forventede klimamanko i
2025 og de langsigtede danske klimamålsætninger i 2030 og 2045.
Biogas Danmark bakker fuldt op om, at man fra politisk side åbner forhandlingerne om et forøget CO2-
fortrængningskrav og begrænsningen af 1. generations biobrændstoffer, som det blev vedtaget med aftalen
”Grøn
omstilling af vejtransporten” fra december 2020.
Betydelige udfordringer med at indfri de danske klimamål og de danske EU-klimaforpligtigelser
Der er behov for hurtige og effektive tiltag, der løser både den kortsigtede 2025 klimaproblemstilling og den
langsigtede klimaproblemstilling med årlige reduktionskrav udenfor kvotesektoren frem til 2030.
I Klimarådets statusrapport og Energistyrelsens Klimastatus og - fremskrivning 2023 understreges det, at der er
udfordringer med at indfri det danske 2025 klimamål. Det påpeges desuden, at Danmark har markant større
udfordringer med at indfri de danske EU-klimaforpligtigelser. Selv hvis Danmark når 70 pct. målet i 2030, kan
Danmark med den nuværende politik ikke indfri sine EU-klimaforpligtigelser i den ikke-kvotebelagte sektor (biler,
boliger og bønder) samt LULUCF (skov og arealanvendelse).
Side 1 af 4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 302: Materiale fra Biogas Danmark og Bioman ApS ifm. foretræde den 1/6-23
2714962_0002.png
Betydelig klimaeffekt ved et forøget teknologineutralt CO2-fortrængningskrav, der tager højde for ILUC
Et øget CO2-fortrængningskrav er et helt oplagt tiltag for at opnå hurtige og sikre klimareduktioner i den ikke-
kvotebelagte sektor, idet der stilles et ultimativt krav om, at brændstofleverandørerne skal reducere deres CO
2
-
udledning fra brændstoffer leveret til alt transport.
Et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav medfører desuden, at markedet finder de bedste og billigste
klimaløsninger
–
hvad enten det er el, biogas, brint eller andre drivmidler. Jo flere teknologier, der konkurrerer om at
opfylde kravet, jo billigere bliver det. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at også el bliver inkluderet i CO2-
fortrængningskravet.
En årlig forhøjelse af CO2-fortrængningskravet på 2 procentpoint frem mod 2030, der ikke må opfyldes med 1.
generations biobrændstoffer, vil sikre en bæredygtig opfyldelse af klimamålet for 2025 og bidrage til, at Danmark
opfylder sine EU-klimaforpligtelser i ikke-kvotesektoren.
Tabel 1. viser klima- og provenukonsekvenserne af Biogas Danmarks forslag baseret på den forudsætning, at det
forøgede krav på 2 procentpoint dækkes ligeligt af 2. generations HVO og biogas. Kun ustøttede biobrændstoffer
–
herunder biogas
–
kan anvendes til at opfylde CO2-fortrængningskravet.
Et forøget CO2-fortrængningskrav vil desuden føre til en stigning i brændstofpriserne og CO2-reducerende
adfærdsændringer, dels ved at der køres mindre på brændstof (flere elbiler, samkørsel, offentlig transport mv.), og
dels ved at grænsehandlen med brændstoffer i mindre grad finder sted i Danmark. Biogas Danmarks beregninger af
effekten af adfærdsændringer er baseret på Finansministeriets opgørelser i forbindelse med forhandlingerne af
transportaftalen i 2020.
Tabel 1. Klima- og provenueffekter ved at forøge CO2-fortrængningskravet
Transport
2024 2025 2026 2027 2028
Planlagt CO2-fortrængningskrav,
3,4
5,2
5,2
5,2
6,0
pct.
CO2 reduktion (mio. tons)
0,2
0,7
0,7
0,7
0,9
Provenutab (mio. kr.)
50
350
350
350
700
Udspil fra Biogas Danmark
Fortrængningskrav, pct.
CO2 reduktion (mio. tons)
Provenutab (mio. kr.)
Difference mellem det
nuværende krav og forslaget fra
Biogas Danmark (CO2 mio. ton)
Difference mellem det nuværende
krav og forslaget fra Biogas
Danmark (provenutab mio. kr.)
Reduktionspris (kr. pr. ton)
2029
6,0
0,9
700
2030
7,0
1,4
1.000
2024-2030
-
5,5
3.500
3,4
0,2
50
0,0
7,2
1,5
1.029
0,82
7,2
1,5
1.029
0,82
7,2
1,5
1.029
0,82
8,0
1,9
1.300
0,96
8,0
1,9
1.300
0,96
9,0
2,5
1.700
1,14
-
11,0
7.436
5,5
0
-
679
824
679
824
679
824
600
625
600
625
700
615
3.936
716
Med nærværende forslag til et højere teknologineutralt CO2-fortrængningskrav
–
end det der er aftalt med
transportaftalen fra 2020
–
kan der opnås en yderligere klimaeffekt på ca. 0,8 mio. ton CO2 i 2025. Akkumuleret
bliver effekten på 5,5 mio. ton CO2 i perioden 2024-2030.
Når transportsektoren reducerer udledningen af klimagasser ved at fortrænge fossile brændstoffer, giver det staten
et provenutab på de manglende afgifter fra disse fossile brændstoffer. Provenumæssigt skal der på statens
budgetter jf. Biogas Danmarks beregninger findes en merfinansiering på ca. 679 mio. kr. fra 2025 og frem (dog 600
mio. kr. i årene 2028-2029 og 700 mio. kr. i år 2030). Da biogas leveret gennem gasnettet betaler både energiafgifter
Side 2 af 4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 302: Materiale fra Biogas Danmark og Bioman ApS ifm. foretræde den 1/6-23
2714962_0003.png
og CO2 afgifter, vil statens provenutab for fossile brændstoffer, reduceres i det omfang, at det er biogas, der leverer
CO2-fortrængningskravet.
Den foreslåede kilometerafgift, der i øjeblikket behandles i folketinget, og omlægningen af registreringsafgiften
samt indførelsen af en lavere elafgift jf. transportaftalen fra december 2020 giver til sammenligning en mindre
klimaeffekt end et øget CO2-fortrængningskrav. Hertil kommer, at et øget teknologineutralt CO2-
fortrængningskrav er et billigt klimatiltag (reduktionspris mio. ton).
Forøgelsen af CO2-fortrængningskravet og ILUC-regulering skal være langsigtet
Ifølge Biogas Danmark er det nødvendigt at tænke langsigtet for at indfri klimamankoen i 2025 og ikke mindst EU-
klimaforpligtigelserne for ikke-kvotesektoren mod 2030.
En forøgelse af CO2-fortrængningskravet isoleret i år 2025 vil ikke sikre den nødvendige grønne omstilling af
transporten på den lange bane. Konsekvensen bliver, at CO2-fortrængningskravet blot gennemføres kortvarigt med
en øget iblanding af dyr HVO-diesel. Ydermere bliver resultatet
–
ved kun at hæve det nuværende danske CO2-
fortrængningskrav i 2025
–
at man går tilbage igen til et lavere CO2-fortrængningskrav allerede året efter.
CO2-fortrængningskravet bør som foreslået af Biogas Danmark hæves alle årene frem mod 2030, idet det er en
forudsætning for en langsigtet effekt i form af nye investeringer i biler og infrastruktur. Hvis man vil bidrage til at
løse Danmarks klimaudfordringer ift. 2025 klimamankoen og ift. EU-klimaforpligtigelserne i ikke-kvotesektoren
frem mod 2030, så skal CO2-fortrængningskravet hæves alle årene samtidig med indførelsen af ILUC-regulering.
En langsigtet forhøjelse har endvidere den økonomiske gevinst, at Danmark kan spare det nødvendige køb af andre
medlemslandes evt. overskydende emissionstilladelser for at opfylde EU-kravene. Køb af disse vil være spildte
penge, da det ikke giver varige reduktioner.
Der skal tages højde for ILUC-effekt
Det er vigtigt at finde en model for ILUC-regulering af 1. generations biobrændstoffer, idet de er klimaskadelige til
forskel fra de avancerede biobrændstoffer. En model bør derfor have som formål at sikre, at 1. generations
biobrændstoffer ikke anvendes til at opfylde et forøget teknologineutralt CO2-fortrængningskrav.
Det bliver ofte fremført, at det er svært at fastlægge faktiske ILUC-værdier, fordi der på tværs af en række studier er
stor variation. Det er dog klart i alle studier, at 1. generations biobrændstoffer har en betydeligt højere ILUC-effekt
end de avancerede biobrændstoffer, så som biogas baseret på restprodukter.
Regeringen har med sit udspil 19. april lagt op til, at der skal indføres et loft over 1. generations biobrændstoffer for
at tage højde for ILUC-effekt. Biogas Danmark bakker op om, at der indføres et lavt loft for anvendelsen af 1.
generations biobrændstoffer.
Konkret forslår Biogas Danmark, at en forøgelse af det nuværende CO2-fortrængningskrav mod 2030 ikke må indfris
med 1. generations biobrændstoffer for ikke at øge anvendelsen af disse.
Gode tyske erfaringer med omstilling af den tunge transport
I Tyskland er der indført et højt CO2-fortrængningskrav, hvor der tages højde for ILUC-effekter.
Det danske CO2-fortrængningskrav adskiller sig fra det tyske både ved at være markant lavere og ved ikke at tage
højde for de klimaskadelige ILUC-effekter. Konsekvensen af det lavere danske CO2-fortrængningskrav
–
hvor der
ikke tages højde for ILUC
–
er, at udenlandske lastbiler i vid udstrækning og til skade for det danske klimaregnskab
tanker billig diesel i Danmark. Ifølge Klimarådet forventes alene afgiftsforskellen mellem Danmark og andre lande
at belaste det danske klimaregnskab med 800.000 tons CO2 i 2025. Denne effekt øges yderligere grundet de store
forskelle i CO2-fortrængningskravet mellem landene.
Side 3 af 4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 302: Materiale fra Biogas Danmark og Bioman ApS ifm. foretræde den 1/6-23
2714962_0004.png
Den danske biogasbranche oplever i øjeblikket, at det tyske CO2-fortrængningskrav med ILUC-regulering leder til en
grøn omstilling af den tunge transport, da der er kommet en betydelig efterspørgsel efter avancerede
biobrændstoffer som biogas og el. Et forøget CO2-fortrængningskrav har også som teknologineutral
markedsløsning bidraget til, at omkostningerne pr. reduceret ton CO2 i transportsektoren er faldet betydeligt i
Tyskland.
I Tyskland har regeringen senest forslået, at man nedjusterer loftet over iblandingen af fødevarebaserede 1.
generations biobrændstoffer, så disse udfases helt inden 2030. Forslaget behandles allerede politisk.
Et øget CO2-fortrængningskrav og mere biogas er en effektiv og billig omstillingsløsning
Øget anvendelse af avancerede biobrændstoffer i form af biogas i den tunge transport vil bidrage til grøn omstilling
og samtidigt være et drivmiddel, der kan sikre en betydelig rækkevidde for lastbilerne i forhold til andre grønne
alternativer. For eksempel el i den tunge transport er for nuværende udfordret af en kortere rækkevidde, hvilket
forsøges løst gennem yderligere udvikling og modning af teknologien.
Selve investeringen i en biogaslastbil er ifølge vores oplysninger på niveau med en diesellastbil og betydeligt billigere
end lastbiler på el. I og med at tunge lastbiler i mange tilfælde udskiftes indenfor en kort årrække vil der være
mulighed for hurtigt at få en større andel af biogas ind i den tunge transport. Biogasbranchen vurderer desuden, at
det nødvendige antal gastankstationer kan etableres inden 2025.
Politisk behandler Folketinget i øjeblikket et lovforslag om indførslen af en kilometerafgift på den tunge transport,
der medfører en øget udgift for vognmandsbranchen. Et øget CO2-fortrængningskrav med ILUC-regulering vil til
sammenligning bidrage med en større klimaeffekt end kilometerafgiften og medføre en markant mindre
udgiftsstigning for den tunge transport, da et CO2-fortrængningskrav med ILUC-regulering omfatter al transport.
Beregninger fra biogasbranchen viser, at en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet per procentpoint kun vil medføre
en prisstigning på knap 10 øre pr. liter diesel. Til sammenligning er den kommende kilometerafgift på et niveau, der
svarer til 3 kr. pr. liter for de tunge lastbiler.
Forhøjelsen på 2 procentpoint af CO2-fortrængningskravet vil desuden give en årlig reduktion på ca. 0,8 millioner
tons CO2, mens kilometerafgiften giver 0,3 millioner tons CO2 i 2025 og 0,4 millioner tons CO2 i 2030, hvorfor CO2-
fortrængningskravet er et langt mere klimaeffektivt redskab.
CO2 fortrængningskravet kan dækkes af ny ustøttet biogas produktion
Danmark har rigeligt med bæredygtige bioressourcer til både at dække det eksisterende gasforbrug og dække
hovedparten af den tunge transport.
Ofte høres den misforståelse, at der ikke er mere biogas, end der gives tilskud til, og da der er loft over
tilskudsmidlerne, så vil et øget biogasforbrug i transportsektoren blot tages fra industrien, så de anvender mere
fossil naturgas.
Dette er absolut ikke tilfældet, idet støttet biogas ikke kan anvendes til at opfylde CO2 fortrængningskravet. Et
forøget CO2-fortrængningskrav vil således lede til produktion og anvendelse af ustøttet biogas, der ligger ud over
den eksisterende støttede biogasproduktion.
Side 4 af 4