KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille række-vidde m.v. (Universalopladere til mobiltelefoner m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 297
Offentligt

UDKAST

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)

KEF Alm.del - Bilag 297

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov

om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og lov om etablering og

fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af

infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille række-

vidde m.v.

(Universalopladere til mobiltelefoner m.v.)

§1

I lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr.

958 af 22. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonise-

ring af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet,

EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstater-

nes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse

af direktiv 1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om æn-

dring af direktiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love

om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet, EU-tidende nr. L 315,

side 30, og dele af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om

konkurrence på markederne for teleterminaludstyr, EU-Tidende 2008, nr. L

162, side 20. I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markeds-

overvågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv

2004/42/EF og forordning 2008/765/EF og 2011/305/EU, EU-Tidende

2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forord-

ning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i

loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.«

§ 5, stk. 1, 3. pkt., § 8, stk. 3, 3. pkt., § 10, stk. 4, § 11, stk. 2, § 19, stk.

1, 3. pkt., § 22, stk. 3, 3. pkt., § 24, stk. 4, § 25, stk. 2, § 33, stk. 5 og 6, § 37,

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om

harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet,

EU-tidende nr. L 315, side 30.

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 297: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold, lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille række-vidde m.v. (Universalopladere til mobiltelefoner m.v.)

UDKAST

stk. 1,

to steder i

§ 37, stk. 2,

§ 45, stk. 2,

ændres: »Energistyrelsen« til:

»Sikkerhedsstyrelsen«.

§ 17

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere

regler om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioud-

styr i særlige kategorier, uden at der medfølger en oplader.«

§ 40, stk. 1,

ændres »Energistyrelsen i medfør af §§ 38 og 39, som Ener-

gistyrelsen« til: »Sikkerhedsstyrelsen i medfør af § 38, som Sikkerhedssty-

relsen«, og »trækker Energistyrelsen sin afgørelse« ændres til: »trækker Sik-

kerhedsstyrelsen sin afgørelse«.

§ 45, stk. 1 og 2,

ændres: »Energistyrelsens« til: »Sikkerhedsstyrelsens«.

§2

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 955 af 17. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 1, 1.

2. pkt.,

affattes således:

»§

18.

Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpe-

get til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, el-

ler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede

nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser, hvor nettoomkost-

ninger for forsyningspligtydelser omfattet af direktiv 2018/1972/EU dog

kun dækkes i det omfang, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for

den udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres sam-

let for forsyningspligtydelser omfattet af direktiv 2018/1972/EU og hver

for sig for øvrige forsyningspligtydelser.«

§ 18, stk. 8,

ændres »som nævnt i § 14, stk. 4« til: »omfattet af § 14, stk.

2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4«.

§ 24, stk. 2,

ophæves.

§ 31, stk. 5, nr. 2,

stk. 6,

ændres »landsdækkende nummeroplysnings-

tjeneste« til: »udtømmende nummerfortegnelse«.

§ 47, stk. 2, nr. 2,

ændres »nr. 1-5« til: »nr. 1-6«.

§ 60 a, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

UDKAST

»Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan som led i tilsynet

træffe afgørelser rettet mod offentlige myndigheder, herunder fastsætte vil-

kår, herunder pris.«

§ 60 a, stk. 2,

ændres »i medfør af stk. 5« til: »i medfør af stk. 6«.

§ 60 a

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af en part i en

tilsynssag, jf. stk. 2, opkræve et beløb til dækning af styrelsens ekstraordi-

nære omkostninger i forbindelse med tilsynet.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 60 a, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »som led i tilsynet«: »,

om opkrævning af beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkost-

ninger i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 3,«.

10.

§ 60 a, stk. 5,

der bliver stk. 6, indsættes efter »i henhold til stk. 1«: »,

herunder regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af

metoderne, herunder om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materi-

ale.«

11.

Efter kapitel 21 b indsættes i

afsnit V:

»Kapitel 21 c

Kommunal støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet m.v.

§ 60 d.

Kommunalbestyrelser kan give støtte til etablering af elektroniske

kommunikationsnet i medfør af Kommissionens forordning (EU) nr.

1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, jf.

stk. 2.

Stk. 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler

for kommunalbestyrelsers støtte som nævnt i stk. 1.

§ 60 e.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med over-

holdelse af regler fastsat i medfør af § 60 d, stk. 2, og styrelsen kan i forbin-

delse med sit tilsyn træffe afgørelser over for kommunalbestyrelser eller

støttemodtagere.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om til-

synet efter stk. 1, herunder hvordan tilsynet gennemføres, og hvilke typer

afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe.

§ 60 f.

Kommunalbestyrelser kan give støtte til etablering af elektroniske

kommunikationsnet, jf. stk. 2.

UDKAST

Stk. 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter regler om

gennemførelse og administration af støtteprojekter som nævnt i stk. 1, her-

under de støtteberettigede foranstaltninger og aktiviteter samt vilkår og be-

tingelser for støtte, herunder åben engrosadgang, for at sikre, at Europa-

Kommissionens statsstøtteregler overholdes.

§ 60 g.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med

overholdelse af regler fastsat i medfør af § 60 f, stk. 2, og styrelsen kan i

forbindelse med sit tilsyn træffe afgørelser over for kommunalbestyrelser

eller støttemodtagere.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om til-

synet efter stk. 1, herunder hvordan tilsynet gennemføres, hvem der er kla-

geberettigede, og høring af Erhvervsstyrelsen ved afgørelser om åben en-

grosadgang samt regler om, hvilke typer afgørelser Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur kan træffe, herunder krav om tilbagebetaling af støtte.

§ 60 h.

Kommunalbestyrelser kan stille passiv infrastruktur til brug for

elektroniske kommunikationsnet til rådighed for udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester, når

1) det sker på markedsvilkår,

2) infrastrukturen er bredt tilgængelig for alle udbydere, og

3) det ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til andre udby-

dere af tilsvarende passiv infrastruktur.«

12.

§ 73 a

indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med henblik på at

understøtte formålene i stk. 2 fastsætte regler om, at ejere af elektroniske

kommunikationsnet skal udvikle en metode for kortlægning af adgang til

mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier.

Stk. 9.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan med henblik på

at understøtte formålene i stk. 2, nr. 2 og 6, indhente oplysninger om elfor-

brug på adresseniveau fra Energinet. De indhentede oplysninger må ikke

bruges til andre formål og må ikke videregives.«

13.

§ 75, stk. 1,

affattes således:

»§

75.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og offent-

liggør løbende statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for

telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner re-

levante. Formålet er at gøre det muligt at overskue og sammenligne det sam-

lede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruaf-

hængige interpersonelle kommunikationstjenester og at skabe overblik over,

hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet samt at understøtte den

grønne omstilling på området.«

UDKAST

§3

I lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikations-

formål og udnyttelse af infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunk-

ter med lille rækkevidde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts

2021, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1,

ændres »tv-formål som registeret i den i § 16, stk. 2, nævnte

oversigt« til: »tv-formål, hvor ønsker om fælles udnyttelse til radio- eller tv-

formål følger af radiodækningsplaner indberettet i overensstemmelse med

reglerne i § 16«.

§ 8, stk. 2,

ændres »at andre indehavere af tilladelse til anvendelse af

radiofrekvenser har planer om opsætning af master eller antennesystemer til

radiokommunikationsformål

i det pågældende geografiske område, jf. § 16«

til: »at der foreligger oplysninger fra Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur om forventet opsætning af master eller antennesystemer til radio-

kommunikationsformål i det pågældende geografiske område. På anmod-

ning fra landzone- eller bygningsmyndigheden skal Styrelsen for Datafor-

syning og Infrastruktur, bl.a. på baggrund af oplysninger, der foreligger som

følge af reglerne i § 16, stk. 1, afgive udtalelse herom senest 1 måned efter

anmodningen«.

§ 9, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »til

brug for den i § 16, stk. 2, nævnte oversigt«

til: »i form af radiodækningsplaner i overensstemmelse med reglerne i § 16,

stk. 1«.

Kapitel 5

affattes således:

»Kapitel 5

Indberetning og offentliggørelse af oplysninger om fremtidige radio-

dækningsplaner, eksisterende antennepositioner og master til radiokom-

munikationsformål

§ 16.

Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til an-

vendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fla-

detilladelser) og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsyns-

virksomhed m.v. har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed

via det jordbaserede sendenet, skal regelmæssigt indsende radiodæknings-

planer til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. stk. 6.

Stk. 2.

Indehavere af tilladelser i medfør af lov om radiofrekvenser til

anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder

(fladetilladelser) skal regelmæssigt indsende oplysninger om eksisterende

antennepositioner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, jf. stk. 6.

UDKAST

Stk. 3.

Myndigheder inden for Forsvarsministeriets område er ikke om-

fattet af stk. 1 og 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 5.

Stk. 4.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan beslutte at lade

oplysninger omfattet af stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 5, som

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på systematisk vis får kendskab

til i medfør af sine myndighedsopgaver, træde i stedet for indberetninger

efter stk. 1 og 2 og regler fastsat i medfør af stk. 5, og offentliggøre disse

oplysninger i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk. 7.

Stk. 5.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler

om, at juridiske personer, der ejer master, som anvendes til radiokommuni-

kationsformål i elektroniske kommunikationsnet, regelmæssigt skal ind-

sende oplysninger om masterne til Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur, herunder regler om, hvilke juridiske personer der skal omfattes af

pligten til at indsende oplysningerne.

Stk. 6.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere

regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Stk. 7.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter regler om

offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 1 og 2 og efter regler

fastsat i medfør af stk. 5. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan

uanset regler fastsat efter nærværende stykke efter indstilling fra Justitsmi-

nisteriet eller Forsvarsministeriet til enhver tid beslutte, at visse oplysninger

om antennepositionerne til en radiotjeneste skal undtages fra offentliggø-

relse af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar. Sådan beslutning

kan højst træffes for 2 år ad gangen.

§ 16 a.

For så vidt angår radiodækningsplaner, eksisterende antennepo-

sitioner og master, jf. § 16, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af § 16, stk.

5, der samtidig er omfattet af regler om indberetning af oplysninger i de til

enhver tid gældende gennemførselsretsakter udstedt af Den Europæiske

Union i overensstemmelse med artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en

europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, finder bestemmelserne i

§ 16, stk. 1-7, kun anvendelse i det omfang, disse bestemmelser regulerer

forhold, hvorom der ikke fremgår regler i de nævnte gennemførselsretsak-

ter.

Stk. 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler

vedrørende radiodækningsplaner, eksisterende antennepositioner eller ma-

ster, jf. § 16, stk. 1 og 2, og regler fastsat i medfør af § 16, stk. 5, der er

nødvendige for at anvende de i stk. 1 nævnte gennemførselsretsakter udstedt

af Den Europæiske Union, herunder regler om sanktioner i form af bødestraf

for manglende overholdelse af regler om indberetning af oplysninger i disse

retsakter.

Stk. 3.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler

vedrørende offentliggørelse af oplysninger indberettet på baggrund af ind-

beretningspligter i de i stk. 1 nævnte gennemførselsretsakter, idet § 16, stk.

UDKAST

7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på sådanne regler om offent-

liggørelse.«

§ 22

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Klage over landzonemyndighedens afgørelser, jf. stk. 1, skal

være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren.

Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra be-

kendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke

meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren

har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller

en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 3.

Rettidige klager over landzonemyndighedens afgørelser efter § 8,

stk. 1, jf. § 22, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet

bestemmer andet.

Stk. 4.

Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter stk. 1 beslutte, at en

meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke

skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan Plankla-

genævnet påbyde dette standset.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

§ 22, stk. 5,

der bliver til stk. 8, ændres »§§ 59 og 60« til: »§ 59«.

§ 24, stk. 5,

ændres »§ 16, stk. 5,« til: »§ 16, stk. 5-7, og § 16 a, stk. 2

og 3,«.

§ 25, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 2,«.

§ 25, stk. 2,

ændres »§ 16, stk. 6 og 7,« til: »§ 16, stk. 5,«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 28. december 2023, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af §§ 60 f-60 h i lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af denne lovs § 3, nr. 1-4 og 7-9.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Universaloplader

3.1.1.

Gældende ret

3.1.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.1.3.

Den foreslåede ordning

3.2.

Tilsyn med offentlige myndigheders udlejning af arealer, bygninger,

høje konstruktioner, master m.v.

3.2.1.

Gældende ret

3.2.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.2.3.

Den foreslåede ordning

3.3.

Kommuners mulighed for at give de minimis-støtte til udrulning af

bredbånd samt anden støtte til udrulning af bredbånd

3.3.1.

Gældende ret

3.3.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.3.3.

Den foreslåede ordning

3.4.

Forbedret metode til kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og an-

dre trådløse teknologier

3.4.1.

Gældende ret

3.4.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.4.3.

Den foreslåede ordning

3.5.

Indhentelse af oplysninger fra Energinet

3.5.1.

Gældende ret

3.5.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.5.3.

Den foreslåede ordning

3.6.

Indsamling af data, der understøtter den grønne omstilling

3.6.1.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.6.2.

Den foreslåede ordning

3.7.

Tilpasning af reglerne i masteloven til EU-retten og den teknologiske

udvikling

3.7.1.

Gældende ret

3.7.2.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.7.3.

Den foreslåede ordning

3.8.

Opdatering af mastelovens hjemmel til at fastsætte regler om indberet-

ning af master

3.8.1.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.8.2.

Den foreslåede ordning

3.9.

Regelforenkling af mastelovens regler om indberetning

3.9.1.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.9.2.

Den foreslåede ordning

UDKAST

Klageproces for klager over landzonemyndighedens afgørel-

ser efter masteloven til Planklagenævnet

3.10.1.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

3.10.2.

Den foreslåede ordning

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11.

Forholdet til EU-retten

12.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13.

Sammenfattende skema

3.10.

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om radioudstyr og elek-

tromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 958 af 22. juni 2022 (radio-

udstyrsloven), lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022 (teleloven), og lov om etablering og

fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og udnyttelse af

infrastruktur til opsætning af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 420 af 10. marts 2021 (masteloven).

Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radio-

udstyr på markedet, jf. bilag 1. Medlemsstaterne skal senest den 28. decem-

ber 2023 vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser,

som er nødvendige for at implementere direktivet. I lovforslaget foreslås

endvidere ændringer af gældende lovgivning, som ikke er udtryk for direk-

tivimplementering.

Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med ”Aftale om bredbånd

og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark” af

17. maj 2018 (i det følgende benævnt teleforliget), som blev indgået af So-

cialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Li-

beral Alliance og afløste det gældende teleforlig fra 1999 og en række tele-

politiske tillægsaftaler. Lovforslaget er endvidere udarbejdet i overensstem-

melse med politisk aftale af 21. december 2021 (i det følgende benævnt te-

leaftalen), som blev indgået af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socia-

listisk Folkeparti, Enhedslisten, Venstre, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Lovforslaget understøt-

ter teleforligets og teleaftalens centrale principper om markedsbaseret ud-

rulning og teknologineutral regulering.

UDKAST

Lovforslaget indebærer

for det første,

at radioudstyrsloven opdateres på en

række punkter. Hovedsageligt er der tale om en præcisering af ansvaret for

markedsovervågningen for radioudstyr og for elektromagnetiske forhold,

samt en udvidelse af de såkaldt væsentlige krav for radioudstyr til også at

omfatte et krav om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve

radioudstyr i særlige kategorier, uden at der medfølger en oplader.

Lovforslaget indebærer

for det andet,

at en række bestemmelser i telelovens

afsnit om forsyningspligt, forpligtelse til funktionel adskillelse, kommunal

støtte til etablering af elektroniske kommunikationsnet m.v., offentlige

myndigheders udlejning af arealer m.v., geografiske kortlægninger af ud-

bredelsen af elektroniske kommunikationsnet, samt statistik opdateres.

På forsyningspligtområdet præciseres det med lovforslaget, at den enkelte

forsyningspligtudbyders nettoomkostninger opgøres samlet for forsynings-

pligtydelser omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation (teledirektivet) og hver for sig for øvrige forsy-

ningspligtydelser.

Der foreslås endvidere en præcisering af, i hvilke tilfælde Erhvervsstyrelsen

kan pålægge udbydere med en stærk markedsposition en forpligtelse til

funktionel adskillelse.

Med lovforslaget foreslås det, at der i teleloven indføres en mulighed for, at

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte regler om

kommuners mulighed for at give støtte til udrulning af bredbånd i form af

de minimis-støtte. De gældende regler, som vedrører kommuners mulighe-

der for at give støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet (bred-

bånd), foreslås videreført. Disse bestemmelser har endnu ikke været sat i

kraft.

Der foreslås endvidere en præcisering af Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastrukturs beføjelser i forbindelse med styrelsens tilsyn med offentlige

myndigheders aftaler med udbydere af elektroniske kommunikation om ud-

lejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. samt indfø-

relsen af en hjemmel til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan

få dækket sine ekstraordinære omkostninger i forbindelse med styrelsens

tilsyn.

Desuden foreslås en udvidelse af klima-, energi- og forsyningsministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af markeds-

vilkår.

UDKAST

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der i teleloven indføres en hjem-

mel for klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler

om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode for

kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier.

Det foreslås endvidere, at der i teleloven indføres en hjemmel for Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur til at kunne indhente oplysninger fra

Energinet til brug for identifikation af støtteberettigede adresser i henhold

til EU-regler om statsstøtte samt understøttelse af politik med henblik på

sikring af dækning af bredbånd.

Endelig foreslås det, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur løbende

kan udarbejde og offentliggøre statistik og dokumentation om forskellige

forhold inden for telemarkedet, herunder statistik og dokumentation, der un-

derstøtter den grønne omstilling i sektoren.

De resterende ændringer af teleloven består i konsekvensrettelser og æn-

dringer af redaktionel karakter.

Lovforslaget indebærer

for det tredje

en ændring af masteloven således, at

mastelovens bestemmelser om indberetning og offentliggørelse af oplysnin-

ger om radiodækningsplaner samt eksisterende antenne- og mastepositioner

opdateres.

Ændringerne indebærer forslag om, at de gældende indberetningspligter,

som i dag fremgår af bekendtgørelser udstedt i medfør af masteloven af hen-

holdsvis af klima-, energi- og forsyningsministeren og Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur, flyttes til selve loven, og at alle bemyndigelser

til at fastsætte nærmere regler vedrørende indberetningspligter samles hos

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Samtidig foreslås en række nye bestemmelser, der skal tage højde for, at

Europa-Kommissionen også kan fastsætte regler om indberetning af oplys-

ninger om radiodækningsplaner samt eksisterende antenne- og mastepositi-

oner, og en opdatering af bestemmelserne om indberetning af eksisterende

mastepositioner.

Herudover foreslås det at tilpasse mulighederne for at sanktionere mang-

lende efterlevelse af indberetningspligterne fastsat i masteloven samt mu-

lighederne for i visse forskrifter udstedt i medfør af masteloven at fastsætte

bødestraf for overtrædelse af sådanne regler.

Med lovforslaget foretages endvidere en række konsekvensrettelser i maste-

loven, der dog ikke indebærer indholdsmæssige ændringer i retstilstanden.

UDKAST

Endelig opdateres masteloven med reglerne for at påklage visse afgørelser

til Planklagenævnet, som alene er en videreførelse af eksisterende regler i

en bekendtgørelse, som Erhvervsministeriet ønsker ophævet.

2. Lovforslagets baggrund

Baggrunden for lovforslaget er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.

(EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radio-

udstyr på markedet, som indeholder nye krav til opladere og opladningsud-

styr til bestemte klasser af radioudstyr, så det sikres, at forbrugere og andre

slutbrugere skal kunne erhverve det omfattede radioudstyr, uden at der med-

følger en oplader. Formålet med direktivet er endvidere at reducere elektro-

nisk affald, CO

-udledning og råvareforbrug. Overordnet er der tale om en

ensretning af stik til opladere af ovenstående radioudstyr, som alle skal an-

vende USB-C-standarden. Der er i det gældende radioudstyrsdirektiv og den

danske implementering heraf allerede hjemmel til at stille et krav om, at

radioudstyret skal kunne oplades med universaloplader, men kravet om ad-

skillelse af oplader og radioudstyret i købssituationen mangler en dansk

hjemmel. Kravet om universaloplader vil skulle gælde for håndholdte mo-

biltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner, hovedtelefoner med

mikrofon, håndholdte videospilskontrollere, bærbare højtalere, e-bogslæ-

sere, tastaturer, mus, transportable navigationssystemer, høretelefoner (ear-

buds) og bærbare computere. Europa-Kommissionen har hjemmel til at om-

fatte yderligere radioudstyr.

Lovforslaget har endvidere baggrund i teledirektivet, som fastlægger, hvor-

dan nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser kan dækkes af

staten eller telebranchen, jf. artikel 89 og 90. Bestemmelserne er implemen-

teret i telelovens § 18.

Det følger af teleforliget fra 17. maj 2018 og af teleaftalen af 21. december

2021, at Energistyrelsen (nu Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)

skal fastsætte klare rammer for, hvordan kommuner lovligt vil kunne give

statsstøtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet (bredbånd).

I teleforliget henstiller aftaleparterne til, at offentlige myndigheder har fokus

på betydningen af en rimelig masteleje i forhold til målet om god mobildæk-

ning. På baggrund af teleforliget har Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur i samarbejde med kommuner, regioner, statslige myndigheder og

telebranchen gennemført en omfattende undersøgelse af grundlaget for fast-

sættelse af markedsleje for kommuner, regioner og statslige udlejere og har

i en samlet vejledning for masteleje for offentlige myndigheder beskrevet

nogle metoder, som kan danne grundlag for offentlige myndigheders fast-

sættelse af markedsleje.

UDKAST

Det fremgår af teleaftalen, at aftaleparterne er enige om, at en nærmere un-

dersøgelse skal bidrage til at finde en metode til fastsættelse af lejepriser på

markedsvilkår for udlejning af arealer til brug for mobilmaster og -antenner.

Derudover har lovforslaget baggrund i Europa-Kommissionens gennemfør-

selsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020 om angivelse af karakteri-

stika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold til artikel

57, stk. 2, i teledirektivet, som indeholder en særlig indberetningspligt for

en undergruppe af antenner.

Lovforslaget har endvidere baggrund i aftalen mellem den forrige regering

(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-

parti om opfølgning på evaluering af planloven m.v. af 15. juni 2022, hvor

der mellem aftalepartierne bl.a. er aftalt en forenkling og smidiggørelse af

klagesagsprocesser i Planklagenævnet, herunder at Planklagenævnets for-

retningsorden fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Universaloplader

3.1.1. Gældende ret

Radioudstyrslovens § 17, stk. 2, giver dog Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur mulighed for at fastsætte væsentlige krav til radioudstyr, som

bl.a. kan omfatte krav om, at radioudstyret fungerer med tilbehør, navnlig

med universalopladere. Hjemlen til at fastsætte krav om universalopladere

for radioudstyr er ikke udmøntet på nuværende tidspunkt. Der er således i

dansk ret for nuværende ikke regler om krav til, at forbrugere og andre slut-

brugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige kategorier, uden at der

medfølger en oplader.

3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Ændringen af radioudstyrsdirektivet indfører en bestemmelse om, at forbru-

gere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige katego-

rier, uden at der medfølger en oplader.

Radioudstyr i særlige kategorier er i denne sammenhæng som udgangspunkt

håndholdte mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner, hoved-

telefoner med mikrofon, håndholdte videospilskontrollere, bærbare højta-

lere, e-bogslæsere, tastaturer, mus, transportable navigationssystemer, høre-

telefoner (earbuds) og bærbare computere.

Bestemmelsen har til formål at begrænse miljøbelastningen fra mobilopla-

dere, herunder ved at reducere materialeforbrug og elektronikaffald, og at

gøre det lettere og billigere for forbrugerne og andre slutbrugere at vælge

den rette oplader til deres radioudstyr. Den væsentligste bidragsyder til be-

grænset miljøbelastning forventes at komme fra reglerne om, at forbrugere

UDKAST

og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige kategorier,

uden der medfølger en oplader.

Kravet om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve hånd-

holdte særlige kategorier af radioudstyr, uden at der medfølger en oplader,

følger af artikel 3a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU om

harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioud-

styr på markedet. Direktivet fastsætter også, at det med piktogram skal

fremgå af emballagen, om der medfølger en oplader. Piktogrammets ud-

seende og indhold er fastlagt i direktivet, og skal i henhold hertil fremgå på

emballagen, således at relevante interessenter kan vurdere, om der medføl-

ger en oplader. Såfremt forbrugere og andre slutbrugere kan erhverve radio-

udstyret via distancesalg, så skal piktogrammet fremgå synligt og tydeligt

samt tæt på prisangivelserne på det analoge eller digitale salgssted.

Med direktivændringen lægges det fast, at kablet opladning fremover skal

ske via USB-C-teknologi. Regler om, at forbrugere og andre slutbrugere

skal kunne erhverve radioudstyr i særlige kategorier, uden der medfølger en

oplader, forventes ikke at have nævneværdig indflydelse på innovationen på

området for opladere.

Radioudstyrsdirektivet er i dag implementeret i radioudstyrsloven, og

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt,

at det nye krav om adskillelse af oplader og radioudstyr også vil skulle im-

plementeres i radioudstyrsloven.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, vil medføre, at Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur udover de allerede fastsatte væ-

sentlige krav for radioudstyr vil kunne fastsætte nærmere regler om, at for-

brugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige ka-

tegorier, uden der medfølger en oplader.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil således kunne fastsætte et

krav om, at håndholdte mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtele-

foner, hovedtelefoner med mikrofon, håndholdte videospilskontrollere,

bærbare højtalere, e-bogslæsere, tastaturer, mus, transportable navigations-

systemer, høretelefoner (earbuds) og bærbare computere skal kunne erhver-

ves af forbrugere og andre slutbrugere, uden der medfølger en oplader. For

at forbrugere og andre slutbrugere kan orientere sig om, hvorvidt der med-

følger en oplader eller ej, vil denne information skulle fremgå i form af et

piktogram.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, vil desuden medføre,

at miljøbelastningen fra mobilopladere begrænses, herunder ved at reducere

materialeforbrug og elektronikaffald, og gøre det lettere og billigere for for-

brugerne og andre slutbrugere at vælge den rette oplader til deres udstyr.

I forbindelse med fastsættelsen af reglerne vil Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur stille krav om, at det med piktogram fremgår, om der med-

følger oplader eller ej.

Den foreslåede bestemmelse om adskillelse af oplader og radioudstyr i

salgssituationer implementerer sammen med de regler, som Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter i medfør heraf, radioudstyrsdirek-

tivets artikel 3a og bilag Ia, del III.

3.2. Tilsyn med offentlige myndigheders udlejning af arealer, bygnin-

ger, høje konstruktioner, master m.v.

3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 60 a, stk. 1, at offentlige myndigheder kan indgå

aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet

om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med

henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet. Begrebet markedsvil-

kår er ikke klart defineret eller udtryk for en eksakt lejepris eller i øvrigt

eksakte vilkår. Det følger dog af EU’s statsstøtteregler, at offentlige myn-

digheders udlejning af arealer skal følge markedsøkonomiske principper.

Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage udlejning på samme

måde, som en privat udlejer med de samme forudsætninger ville gøre det

inden for lovens rammer.

Det fremgår af telelovens § 60 a, stk. 2, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler med udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger,

høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokom-

munikationsnettet er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1.

Det fremgår endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører

tilsyn med, at offentlige myndigheder overholder regler om metoder til fast-

sættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler

på, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og som klima-, energi- og forsyningsmini-

steren er bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn kan f.eks. udøves på

baggrund af klager, der er indgivet til styrelsen af udbydere af elektroniske

kommunikationsnet. Det kan være klager om, at en aftale mellem udbyderen

og en offentlig myndighed ikke er indgået på markedsvilkår, eller at en of-

fentlig myndighed ikke overholder regler om metoder til fastsættelse af de

UDKAST

markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, jf. telelo-

vens § 60 a, stk. 1, og som klima-, energi- og forsyningsministeren er be-

myndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5. Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur kan også selv rejse en tilsynssag mod en of-

fentlig myndighed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis styrelsen i øvrigt bli-

ver opmærksom på, at aftaler mellem en offentlig myndighed og en udbyder

af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje

konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunika-

tionsnettet ikke er indgået på markedsvilkår. Det kan også være, hvis styrel-

sen bliver opmærksom på, at en offentlig myndighed ikke overholder så-

danne regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige

myndigheder kan indgå aftaler på, som klima-, energi- og forsyningsmini-

steren er bemyndiget til at fastsætte. Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en til-

synssag mod en offentlig myndighed. Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

strukturs overvejelser om at rejse en tilsynssag er underlagt de bindinger,

der følger af almindelige forvaltningsretlige regler og grundprincipper, her-

under kravet om saglig forvaltning, ligebehandlingsprincippet, proportiona-

litetsprincippet, officialprincippet, forbud mod skøn under regel m.v.

Efter gældende ret antages det at følge implicit af Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastrukturs tilsynskompetence, at styrelsen som led i sit tilsyn kan

træffe afgørelser, herunder fastsætte vilkår, rettet mod offentlige myndighe-

der. Dette for at sikre, at offentlige myndigheders aftaler med udbydere af

elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger, høje

konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunika-

tionsnettet er indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og at

offentlige myndigheder overholder regler om metoder til fastsættelse af de

markedsvilkår, som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på, og som

klima-, energi- og forsyningsministeren er bemyndiget til at fastsætte i med-

før af telelovens § 60 a, stk. 5. I de tilfælde, hvor en udbyder af elektroniske

kommunikationsnet indgiver en klage til Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastruktur om, at en aftale mellem udbyderen og en offentlig myndighed

om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med

henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet ikke er indgået på mar-

kedsvilkår, skal styrelsen foretage en konkret vurdering af, om den pågæl-

dende aftale er indgået på markedsvilkår. Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastrukturs vurdering skal foretages under hensyntagen til de specifikke

forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det pågældende areal,

bygning, høje konstruktion, mast m.v.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil som led i sin sagsoplysning

og som led i sin afgørelsesvirksomhed og vilkårsfastsættelse i konkrete sa-

ger i relevant omfang søge bistand hos øvrige relevante statslige myndighe-

der, der udlejer arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v., eller

UDKAST

som har indgående kendskab til de hensyn og kriterier, der er afgørende for

værdiansættelsen af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v., eller gøre

brug af anden ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, med hen-

blik på at kunne fastlægge og fastsætte vilkår, der afspejler markedsvilkår,

for det pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs omkostninger forbundet med

tilsynet, herunder eksempelvis tids- og ressourceforbrug, omkostninger i

forbindelse med sagsoplysning, partshøring, udfærdigelse af afgørelser m.v.

og eventuelle omkostninger til ekstern ekspertbistand, afholdes efter gæl-

dende ret inden for styrelsens egen økonomiske ramme. Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur har efter gældende ret ikke hjemmel til at kunne

kræve eventuelle omkostninger dækket af den offentlige myndighed eller af

den udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som er part i en tilsynssag.

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 4, medfører, at Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om tilsynet, herunder

hvordan tilsynet gennemføres, hvilke afgørelser styrelsen kan træffe, om fri-

ster for styrelsens behandling af sager som led i tilsynet og om oplysnings-

pligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet. Bemyndigelsen

er ikke udmøntet.

I henhold til telelovens § 60 a, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår,

som offentlige myndigheder kan indgå aftaler på i henhold til telelovens §

60 a, stk. 1. Bemyndigelsen er ikke udmøntet. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil således kunne regulere, hvilke økonomiske og juridiske

principper m.v. der skal lægges til grund ved en vurdering af, hvad der er

markedsvilkår for offentlige myndigheders konkrete arealer, bygninger,

høje konstruktioner, master m.v.

3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det antages at følge implicit af tilsynsbestemmelsen i telelovens § 60 a, stk.

2, sammenholdt med bemyndigelsen for Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastruktur i telelovens § 60 a, stk. 4, til at fastsætte regler om tilsynet, her-

under bl.a. regler om, hvilke afgørelser styrelsen kan træffe samt bemærk-

ningerne til disse bestemmelser, at styrelsen kan træffe afgørelser, herunder

fastsætte markedsvilkår, som led i sit tilsyn. Det er imidlertid tvivlsomt, om

den eksisterende tilsynsbestemmelse i sig selv udgør en tilstrækkelig hjem-

mel for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kompetence til at

træffe afgørelser af indgribende karakter rettet mod offentlige myndigheder.

Det kan f.eks. være afgørelser, der i væsentligt omfang ændrer retstilstanden

mellem en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og en offentlig myn-

dighed i en aftale om udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner,

master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet. En

UDKAST

afgørelse med vilkår om en væsentlig justering i op- eller nedadgående ret-

ning af den lejepris, der er aftalt mellem parterne, eller fastsættelse af øvrige

vilkår, som efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering

skal indgå i en aftale, for at aftalen kan betragtes som indgået på markeds-

vilkår, kan være udtryk for en sådan indgribende ændring i retstilstanden.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren udmønter bemyndigelsen i

telelovens § 60 a, stk. 5, og regulerer, hvilke metoder offentlige myndighe-

der skal benytte i deres fastsættelse af lejepriser for udlejning af arealer,

bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af

radiokommunikationsnettet, kan en afgørelse herom i tilfælde, hvor myn-

digheden ikke benytter den pågældende regulerede metode i forvejen, også

være udtryk for en indgribende ændring i retstilstanden, som kan have væ-

sentlig betydning for de lejepriser, som den offentlige myndighed fastsætter.

For at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan udøve et effektivt og

sagligt tilsyn med offentlige myndigheders aftaler med udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet, jf. telelovens § 60 a, stk. 1, og at offentlige myn-

digheder overholder regler om metoder, som klima-, energi- og forsynings-

ministeren er bemyndiget til at fastsætte i medfør af telelovens § 60 a, stk.

5, bør det i telelovens § 60 a, stk. 2, klart og tydeligt angives, at Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur som led i tilsynet kan træffe afgørelser

rettet mod offentlige myndigheder, herunder fastsætte vilkår, herunder om

pris. Med bemyndigelsen i telelovens § 60 a, stk. 4, vil Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur bl.a. kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke

afgørelser styrelsen kan træffe.

Ud over det almindelige tids- og ressourceforbrug, som er forbundet med

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn i medfør af telelovens §

60 a, stk. 2, herunder til sagsoplysning, partshøring, udfærdigelse af afgø-

relser m.v., kan der være øvrige ekstraordinære omkostninger for styrelsen

forbundet med tilsynsopgaven. Det kan f.eks. være omkostninger til ekstern

ekspertbistand i forbindelse med, at styrelsen i en konkret sag skal fastlægge

markedsvilkår for et offentligt ejet areal, bygning, høj konstruktion, mast

m.v.

Vurderingen af markedsvilkår skal foretages under hensyntagen til de spe-

cifikke forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det konkrete

areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur besidder ikke nødvendigvis de fornødne kompetencer til at

fastsætte markedsvilkår og har ikke nødvendigvis den fornødne indsigt i,

hvilke hensyn og kriterier der vil skulle danne grundlag for fastsættelse af

markedsvilkår. For at få oplyst en tilsynssag tilstrækkeligt og med henblik

på at kunne træffe en saglig og fagligt korrekt afgørelse, vil Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur derfor i konkrete sager i nødvendigt omfang

søge bistand hos øvrige relevante statslige myndigheder, der udlejer arealer,

UDKAST

bygninger, høje konstruktioner, master m.v., og som har indgående kend-

skab til de hensyn og kriterier, der er afgørende for værdiansættelsen af et

areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. Det kan dog være nødvendigt

også at gøre brug af anden ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmæg-

ler, med henblik på at fastlægge vilkår, der afspejler markedsvilkår for det

pågældende areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastruktur har endnu ikke modtaget eller behandlet en

klage eller gennemført et tilsyn af egen drift, og styrelsen forventer ikke, at

dette ændrer sig væsentligt fremadrettet. I fravær af sådanne sager vil det

være uhensigtsmæssigt at forsøge at opbygge de relevante kompetencer til

sager, der nødvendiggør konsulentbistand, internt i styrelsen.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har i dag ikke hjemmel til at

kræve sådanne omkostninger dækket af den offentlige myndighed eller den

udbyder af elektroniske kommunikationsnet, som er part i en tilsynssag.

For at sikre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan udøve et

effektivt og sagligt tilsyn, bør der i telelovens § 60 a indføres en klar hjem-

mel til, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan opkræve et beløb

hos en part i en tilsynssag til dækning af styrelsens ekstraordinære omkost-

ninger i forbindelse med tilsynet. Der vil være tale om et rent omkostnings-

dækkende beløb, som udelukkende skal kunne dække styrelsens ekstraordi-

nære omkostninger i forbindelse med en tilsynssag. Det er således ikke hen-

sigten, at styrelsen skal kunne få dækket sine generelle omkostninger for-

bundet med tilsynet, herunder styrelsens interne tids- og ressourceforbrug.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har behov for løbende at moni-

torere og justere i sit tilsyn for at sikre, at styrelsen kontinuerligt fører et

sagligt og effektivt tilsyn. Derfor kan der være behov for, at Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur regulerer de ekstraordinære omkostninger,

som styrelsen vil kunne opkræve af en part i en tilsynssag. Derfor bør be-

myndigelsen for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til at fastsætte

regler om tilsynet i telelovens § 60 a, stk. 4, udvides således, at Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur også får bemyndigelse til at fastsætte regler

om opkrævning af beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkost-

ninger i forbindelse med tilsynet.

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 om ændring af ejendomsvurderingslo-

ven og forskellige andre love blev der indført en ny værdiansættelsesnorm

for erhvervsejendomme, offentlige ejendomme m.v. Som følge heraf kan

metoden om den offentlige vurdering, som er beskrevet i Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastrukturs vejledning om markedsleje ved udlejning af

arealer til brug for digital infrastruktur, ikke fremadrettet benyttes som

grundlag for offentlige myndigheders beregning af lejepriser for udlejning

UDKAST

af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på ud-

bygning af radiokommunikationsnettet.

På den baggrund og på baggrund af initiativer i teleforliget og teleaftalen,

der er møntet på offentlige myndigheders fastsættelse af masteleje, er Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur i gang med at udvikle en eller flere

metoder, som skal erstatte metoden med den offentlige vurdering, der er be-

skrevet i Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vejledning om mar-

kedsleje ved udlejning af arealer til brug for digital infrastruktur, som grund-

lag for beregning af lejepriser. Der skal efter aftalen kunne træffes politisk

beslutning om en metode inden udgangen af 2022. Dette arbejde blev dog

forsinket grundet udskrivelse af folketingsvalg og efterfølgende regerings-

dannelse.

For at sikre, at eventuelle nye metoder vil kunne implementeres og anvendes

af offentlige myndigheder og udbydere af elektroniske kommunikationsnet,

kan det være nødvendigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler, der måtte være nødvendige for implementeringen og anven-

delsen af metoderne. Det kan f.eks. være regler om oplysningspligt og pligt

til indsendelse af materiale, som skønnes relevant, rettet mod udbydere af

elektroniske kommunikationsnet eller offentlige myndigheder. For at sikre,

at eventuelle metoder kontinuerligt kan benyttes som grundlag for fastsæt-

telse af lejepriser på markedsvilkår, kan der være behov for hos udbydere af

elektroniske kommunikationsnet og offentlige myndigheder at indhente op-

lysninger og materiale om bl.a. eksisterende lejeaftaler vedr. mobilmaster

og -antenner, men også offentlige myndigheders lejeaftaler til andre formål,

som er sammenlignelige hermed. Der kan endvidere være behov for ind-

hentning af oplysninger og materiale med henblik på eksempelvis at kunne

foretage sammenligning af, analyser af, statistik over og beregning af leje-

priser og fastsættelse af øvrige vilkår. Det kan endvidere f.eks. være regler

om, at offentlige myndigheder skal benytte bestemte systemer eller proce-

durer i forbindelse med fastsættelse af lejepriser, eller regler om, hvilke hen-

syn og omstændigheder, offentlige myndigheder vil skulle inddrage i deres

lejeprisfastsættelse, regler om bestemte parametre og kriterier, som vil

skulle indgå i en metode, m.v. Derfor bør bemyndigelsen for klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte regler om metoder til fastsættelse af

markedsvilkår i telelovens § 60 a, stk. 5, udvides, således at klima-, energi-

og forsyningsministeren også får bemyndigelse til at fastsætte regler, der er

nødvendige for implementeringen og anvendelsen af metoderne, herunder

om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 6, vil medføre, at Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur i loven får en klar og tydelig hjem-

mel til i forbindelse med sit tilsyn at kunne træffe nødvendige afgørelser,

UDKAST

herunder afgørelser af indgribende karakter, rettet mod offentlige myndig-

heder. Det vil endvidere af den foreslåede bestemmelse tydeligt fremgå, at

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i sine afgørelser rettet mod of-

fentlige myndigheder vil kunne fastsætte vilkår, herunder vilkår om pris,

som skal gælde for aftaler, som offentlige myndigheder indgår med udby-

dere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning af arealer, bygninger,

høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokom-

munikationsnettet. De vilkår, herunder om pris, som Styrelsen for Datafor-

syning og Infrastruktur vil kunne fastsætte, vil skulle afspejle markedsvilkår

for det konkrete areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v., som der i det

konkrete tilfælde er tale om. I det omfang klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætter regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som

ministeren er bemyndiget til i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5, eller fast-

sætter regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af

sådanne metoder, som klima-, energi- og forsyningsministeren med lov-

forslagets § 2, nr. 10, foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte, vil Styrel-

sen for Dataforsyning og Infrastruktur i forbindelse med sit tilsyn kunne

træffe afgørelser rettet mod offentlige myndigheder om, at offentlige myn-

digheder skal overholde sådanne regler.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 6, vil endvidere medføre,

at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne træffe afgørelse i

tilsynssager, som styrelsen rejser på baggrund af en klage fra en udbyder af

elektroniske kommunikationsnet om, at en offentlig myndigheds aftale med

udbyderen ikke er indgået på markedsvilkår, eller at en offentlig myndighed

ikke overholder regler om metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som er

fastsat i medfør af telelovens § 60 a, stk. 5. Det vil endvidere kunne omfatte

klager over en offentlig myndigheds manglende overholdelse af regler, der

er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af sådanne metoder,

som klima-, energi- og forsyningsministeren med lovforslagets § 2, nr. 10,

foreslås at blive bemyndiget til at fastsætte. Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur vil også kunne træffe afgørelse i tilsynssager, som styrelsen af

egen drift rejser mod en offentlig myndighed.

Den kreds af retssubjekter, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

vil kunne rette en afgørelse mod, vil modsvare den kreds af retssubjekter,

som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn vil være rettet mod.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil som led i behandlingen af

en sag skulle foretage en konkret vurdering af, om en aftale mellem en of-

fentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om

udlejning af et areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. er indgået på

markedsvilkår. Vurderingen skal foretages under hensyntagen til de speci-

fikke hensyn, forhold og omstændigheder, der gør sig gældende for det kon-

krete areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Vurderer Styrelsen for

UDKAST

Dataforsyning og Infrastruktur, at aftaler mellem offentlige myndigheder og

udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markeds-

vilkår, så vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den foreslå-

ede bestemmelse kunne træffe konkrete afgørelser, herunder fastsætte vil-

kår, med henblik på at sikre, at den offentlige myndigheds aftaler bliver ind-

gået på markedsvilkår. Indholdet og omfanget af Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastrukturs afgørelser og fastsatte vilkår vil afhænge af den kon-

krete sag. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. kunne

træffe afgørelser, der ændrer retsforholdet mellem parterne, såfremt styrel-

sen vurderer, at en aftale mellem en offentlig myndighed og en udbyder af

elektroniske kommunikationsnet ikke er indgået på markedsvilkår. Styrel-

sen for Dataforsyning og Infrastruktur vil f.eks. kunne træffe afgørelse om,

at den aftalte lejepris er udtryk for markedsvilkår eller at den aftalte lejepris

skal justeres i opad- eller nedadgående retning afhængig af, hvad Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer mest retvisende udtrykker mar-

kedsvilkår for et konkret areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil i forbindelse med en konkret

sag kunne justere eller erstatte de vilkår, der er fastsat i en aftale mellem en

offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet,

med andre vilkår samt fastsætte øvrige vilkår, således at aftalen mellem en

offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet

samlet set kan siges at være indgået på markedsvilkår, jf. telelovens § 60 a,

stk. 1. Begrebet markedsvilkår er ikke klart defineret eller udtryk for en ek-

sakt lejepris eller i øvrigt eksakte vilkår. Det følger dog af EU’s statsstøtte-

regler, at offentlige myndigheders udlejning af arealer skal følge markeds-

økonomiske principper. Det indebærer, at offentlige myndigheder skal fo-

retage udlejning på samme måde, som en privat udlejer med de samme for-

udsætninger ville gøre det inden for lovens rammer. Vilkårene, herunder le-

jeprisen, vil i øvrigt være underlagt de almindelige krav om saglighed, ikke-

diskrimination og konkurrencefordrejning m.v., der gælder for offentlige

myndigheder. Vilkårene vil f.eks. kunne vedrøre fastsættelse af en lejepris,

adgang til det lejede areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v. i forbin-

delse med løbende vedligeholdelse og udbygning eller opgradering af mo-

bilnettet, vedligeholdelse af det lejede areal, bygning, høje konstruktion,

mast m.v. og vedligeholdelse af mobilmast og -antenner, vilkår vedrørende

uopsigelighed eller opsigelse af lejemålet m.v.

Såfremt klima-, energi- og forsyningsministeren udmønter hjemlen i den

gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, og fastsætter regler om

metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, som offentlige myndigheder

kan indgå aftaler på, eller fastsætter regler, der er nødvendige for implemen-

teringen og anvendelsen af sådanne metoder, som klima-, energi- og forsy-

ningsministeren med lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås at blive bemyndiget

til at fastsætte, vil Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur på baggrund

UDKAST

af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet om, at en of-

fentlig myndighed ikke overholder sådanne regler, kunne træffe afgørelse

om, at en offentlig myndighed skal overholde sådanne regler. Tilsvarende

vil gøre sig gældende, såfremt Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

af egen drift indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed med henblik

på at afklare, om den offentlige myndighed overholder reglerne.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den gældende bestem-

melse i telelovens § 60 a, stk. 4, kunne fastsætte nærmere regler om tilsynet,

herunder bl.a. regler om, hvilke afgørelser styrelsen kan træffe.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 8, vil medføre, at Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur får hjemmel til at opkræve et beløb

af en part i en tilsynssag til dækning af styrelsens ekstraordinære omkost-

ninger i forbindelse med tilsyn efter telelovens § 60 a, stk. 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs mulighed for at kræve et beløb

til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger vil alene kunne

gælde i konkrete tilsynssager, som styrelsen rejser af egen drift, eller som

indbringes for styrelsen.

I de tilfælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur af egen drift

indleder en tilsynssag mod en offentlig myndighed, vil Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur med den foreslåede bestemmelse kunne opkræve

et beløb til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse

med tilsynet af den pågældende offentlige myndighed, som styrelsens tilsyn

og eventuelle afgørelse er rettet mod.

I de tilfælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur indleder en

tilsynssag mod en offentlig myndighed på grundlag af en klage fra en udby-

der af elektroniske kommunikationsnet, vil Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur med den foreslåede bestemmelse kunne opkræve et beløb til

dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger hos den udbyder af

elektroniske kommunikationsnet, som har indgivet klagen, og som ikke får

medhold i sin klage, eller hos den offentlige myndighed, som Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse er rettet mod, såfremt den udbyder

af elektroniske kommunikationsnet, som har indgivet klagen, får medhold i

sin klage.

Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den fore-

slåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 8, vil kunne opkræve, vil alene,

men fuldt ud, skulle modsvare de faktiske ekstraordinære omkostninger,

som styrelsen har afholdt. Det vil således være tale om et rent omkostnings-

dækkende beløb, som udelukkende skal kunne dække styrelsens ekstraordi-

UDKAST

nære omkostninger i forbindelse med en tilsynssag. Det er med den foreslå-

ede bestemmelse således ikke hensigten, at styrelsen skal kunne få dækket

sine generelle omkostninger forbundet med tilsynet, herunder styrelsens in-

terne tids- og ressourceforbrug og sædvanlige processkridt i sagsbehandlin-

gen i forbindelse med en tilsynssag. Det er med den foreslåede bestemmelse

ikke hensigten, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal have en

økonomisk indtjening, eller at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs

tilsynsvirksomhed generelt skal være gebyrbelagt.

De ekstraordinære omkostninger, som Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur vil kunne kræve dækket af en part i en tilsynssag, vil f.eks. kunne

være omkostninger i forbindelse med, at Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastruktur i konkrete sager vurderer, at det vil være nødvendigt at indhente

ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, med henblik på i forbin-

delse med en afgørelse fastsætte vilkår, der afspejler markedsvilkår for et

konkret areal, bygning, høje konstruktion, mast m.v.

Det beløb, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur med den fore-

slåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 8, vil kunne opkræve hos en part

i en tilsynssag til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i for-

bindelse med tilsynssagen, vil blive afregnet separat ud fra de til den enkelte

tilsynssags påløbne ekstraordinære omkostninger. Beløbet vil skulle indbe-

tales til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur efter styrelsens nær-

mere anvisninger.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 9, medfører, at Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur bemyndiges til at fastsætte regler om op-

krævning af beløb, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 8,

til dækning af styrelsens ekstraordinære omkostninger i forbindelse med

styrelsens tilsyn i medfør af telelovens § 60 a, stk. 2.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil med den foreslåede bestem-

melse f.eks. kunne fastsætte regler om, hvilke ekstraordinære omkostninger

styrelsen vil kunne kræve betalt af en part i en tilsynssag og hvordan et beløb

vil blive opkrævet.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 10, medfører, at klima-

, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der er

nødvendige for implementeringen og anvendelsen af metoderne, herunder

regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 10, skal sikre, at even-

tuelle nye metoder som grundlag for beregning af lejepriser vil kunne im-

plementeres og anvendes af offentlige myndigheder.

UDKAST

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den foreslåede bestem-

melse f.eks. kunne fastsætte regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet el-

ler offentlige myndigheder indsender alle oplysninger og alt materiale, som

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevant i forbindelse

med administration af telelovens § 60 a. Det vil f.eks. kunne omfatte eksi-

sterende lejeaftaler mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet og

offentlige myndigheder om leje af arealer med henblik på opsætning af mo-

bilmaster og -antenner og lejeaftaler mellem offentlige myndigheder og an-

dre lejere af arealer til brug for andre formål end mobilmaster og -antenner,

men som er sammenlignelige hermed. Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur vil herved som led i administrationen af telelovens § 60 a og for at

sikre, at eventuelle metoder kontinuerligt kan benyttes som grundlag for

fastsættelse af lejepriser på markedsvilkår eksempelvis kunne foretage sam-

menligning af, analyser af, statistik over og beregning af lejepriser og fast-

sættelse af øvrige vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også

kunne fastsætte regler om fremgangsmåden for fremsendelse af oplysninger

og materiale, herunder at det skal ske ved brug af bestemte systemer, data-

baser eller registre. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere

kunne fastsætte regler om, at offentlige myndigheder skal benytte bestemte

systemer eller procedurer i forbindelse med fastsættelse af lejepriser eller

regler om, hvilke hensyn og omstændigheder offentlige myndigheder vil

skulle inddrage i deres lejeprisfastsættelse, regler om bestemte parametre og

kriterier, som vil skulle indgå i en metode, m.v.

3.3. Kommuners mulighed for at give de minimis-støtte samt anden

støtte til udrulning af bredbånd

3.3.1. Gældende ret

Som udgangspunkt er statsstøtte til udrulning af bredbånd ikke lovligt i EU.

Der er dog flere måder, hvorpå statsstøtte kan gøres lovligt. Det kan f.eks.

ske, hvis Europa-Kommissionen godkender et statsstøtteprojekt eller en

statsstøtteordning. Det kan endvidere ske, hvis statsstøtteprojektet eller -

ordningen holder sig inden for Kommissionens forordning (EU) nr.

651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med

det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 som ændret ved

Kommissionens forordning (EU) nr. 2021/1237 af 23. juli 2021 om ændring

af forordning (EU) nr. 2014/651 (den såkaldte gruppefritagelsesforordning)

eller Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013

om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde på de minimis-støtte (den såkaldte de minimis-forordning).

Den gældende bestemmelse i telelovens § 60 d medfører, at kommuner kan

give støtte til udrulning af bredbånd, og at Energistyrelsen (nu Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur) kan fastsætte regler herfor. Tidspunktet for

UDKAST

bestemmelsens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har ikke sat bestemmelsen i kraft.

I dag vil kommunerne således kunne give støtte efter lov nr. 1518 af 18.

december 2018 om erhvervsfremme (erhvervsfremmeloven), som regulerer

tiltag, der fremmer erhvervslivet. Erhvervsministeriet udgav i 2014 en vej-

ledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og

regional udvikling. I vejledningen fortolkes bemærkningerne til erhvervs-

fremmeloven således, at erhvervsfremmeloven siden er anvendt som hjem-

mel til kommunal støtte til udrulning af elektroniske kommunikationsnet

med et erhvervsudviklingssigte.

3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Det kan ikke udelukkes, at eventuelle kommende kommunale projekter ved-

rørende støtte til udrulning af bredbånd vil være af en mindre størrelse. De

krav m.v., som vil følge af en støtteordning, som er godkendt af Europa-

Kommissionen, kan ved sådanne mindre projekter risikere at virke for om-

fattende for både kommuner og potentielle støttemodtagere (udbydere af

elektroniske kommunikationsnet). Det vil kunne føre til, at kommunerne af

den grund vælger ikke at gennemføre et ønsket projekt, eller at en udbyder

ikke ønsker at deltage i et mindre kommunalt projekt.

De minimis-forordningen fastsætter regler, som gælder for små statsstøtte-

projekter, og som fritager projekterne fra de mere omfattende krav, som stil-

les til større projekter. Danske kommuner vil dog ikke kunne gøre brug af

reglerne i de minimis-forordningen, medmindre de har lovhjemmel hertil.

For ikke at pålægge kommunerne at skulle gennemføre små statsstøttepro-

jekter under de mere omfattende regler, som vil følge af en støtteordning

godkendt af Europa-Kommissionen, og for at gøre det mere attraktivt for

udbydere af elektroniske kommunikationsnet at deltage i eventuelle mindre

støtteprojekter, finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at kommu-

nerne bør have en klar hjemmel i teleloven til at kunne støtte udrulning af

bredbånd under overholdelse af reglerne i de minimis-forordningen.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåedes bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 11, vil medføre, at kom-

muner vil kunne give støtte til udrulning af bredbånd i form af de minimis-

støtte, og at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte

regler herom. Denne hjemmel vil erstatte den gældende hjemmel i erhvervs-

fremmeloven.

UDKAST

Ved de minimis-støtte forstås i henhold til de minimis-forordningen støtte,

som ikke opfylder alle kriterierne for at udgøre statsstøtte i henhold til trak-

taten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som derfor anses for

lovlig støtte inden for EU. Det skyldes, at de minimis-støtte beløbsmæssigt

vil skulle holde sig under en fastsat bagatelgrænse med udgangspunkt i den

enkelte støttemodtager, som dermed begrænser den fordel, som en støtte-

modtager kan opnå ved at modtage støtten.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 11, vil endvidere med-

føre, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte

yderligere supplerende regler for kommunernes eventuelle de minimis-

støtte. Reglerne vil supplere de regler, der allerede følger direkte af de mi-

nimis-forordningen. Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne føre tilsyn med even-

tuelt fastsatte supplerende regler.

Det foreslås herudover med enkelte sproglige ændringer at videreføre de

gældende bestemmelser i telelovens §§ 60 d-60 f, som herefter vil blive §§

60 f-60 h.

Det foreslås i medfør af lovforslagets § 4, at de foreslåede bestemmelser i §

60 d og § 60 e i teleloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, træder i kraft samtidig

med lovens ikrafttræden, og at klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter en nærmere ikrafttræden for de foreslåede bestemmelser i § 60 f-60

3.4. Forbedret metode til kortlægning af adgang til mobilt bredbånd og

andre trådløse teknologier

3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 73 a, stk. 1, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur mindst hvert tredje år skal gennemføre en kortlægning af eksi-

sterende elektroniske kommunikationsnet.

I henhold til telelovens § 73 a, stk. 2, skal Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 være tilstrækkelig detaljeret til, at den

kan bruges til en række opgaver og formål. Det drejer sig bl.a. om identifi-

kation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte,

forbrugerinformation og politikunderstøttelse med henblik på sikring af

dækning.

Telelovens § 73 a, stk. 2, indeholder således en opregning af de opgaver og

formål, som en kortlægning af den geografiske udbredelse af elektroniske

kommunikationsnet skal sikre gennemførelsen af, og som kortlægningen

skal være tilstrækkelig detaljeret til at levere data til.

UDKAST

3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur gennemfører hvert år en kort-

lægning af danskernes adgang til fastnet bredbånd (bredbåndskortlægnin-

gen) og tre gange om året en kortlægning af danskernes mobildækning (mo-

bilkortlægningen). Bredbåndskortlægningen består af bredbåndsudbydernes

indberetninger af de adresser, hvorpå de udbyder bredbåndsdækning, samt

med hvilke teknologier og hastigheder. Mobilkortlægningen består af mo-

biloperatørernes indberetninger af henholdsvis mobil tale- og bredbånds-

dækning i geografiske kvadrater på 60 gange 60 meter.

Udbydernes indberetninger til bredbåndskortlægningen og mobilkortlæg-

ningen offentliggøres blandt andet på Tjekditnet.dk – det gælder både på

adresseniveau, hvor den enkelte bruger kan søge på bredbåndsmulighederne

på hjemmeadressen, ligesom der offentliggøres nøgletal, f.eks. hvor stor en

andel af boliger og virksomheder, der har adgang til 100 Mbit/s download

og 30 Mbit/s upload. Bredbåndskortlægningen og mobilkortlægningen un-

derstøtter således forbrugere og virksomheders valg af udbyder i overens-

stemmelse med telelovens § 73 a, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår af teleaftalen af 21. december 2021, at alle boliger og virksom-

heder i 2025 skal have adgang til hurtigt bredbånd med hastigheder på

mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Derudover skal 98 pct.

af alle boliger og virksomheder i 2025 være dækket med en infrastruktur,

der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed.

Mobilkortlægningen indeholder på nuværende tidspunkt ikke uploadha-

stigheder, men alene downloadhastigheder og oplysninger om taledækning.

Dette indebærer, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vise, hvor

i landet mobilt bredbånd dækker med hastigheder, der opfylder bredbånds-

målsætningens minimumshastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s

upload.

I forlængelse heraf fremgår det af teleaftalen af 21. december 2021, at mo-

bilt bredbånd kan medregnes til opfyldelse af målsætningen, når mobilope-

ratørerne i samarbejde med Energistyrelsen (nu Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur) har udarbejdet en metode, der gør det muligt at sammen-

ligne hastighederne i mobilt bredbånd med fastnet bredbånd.

Det vil i den forbindelse være et krav til den forbedrede mobilkortlægning,

at den er troværdig, hvorfor det er nødvendigt, at mobiloperatørerne kan stå

inde for de data og hastigheder, der indmeldes til kortlægningen. Det vil

sige, at det er mobiloperatørernes ansvar at behandle eventuelle indsigelser

i mobilkortlægningen. Det kan f.eks. være, såfremt indberettet mobildæk-

ning medfører, at en adresse ikke kan modtage statsstøtte til udrulning af

UDKAST

hurtigere bredbånd, men hvor borgeren på adressen er uenig i dækningsop-

lysningerne.

Såfremt mobiloperatørerne ikke ønsker at stå på mål for de indmeldte ha-

stigheder, som fremgår af Tjekditnet.dk, vil der være behov for at indsamle

yderligere data – og dermed også en justering af metoden for kortlægning –

som led i en forbedret mobilkortlægning. Det skyldes, at det vil være Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur, som skal stå på mål for de ind-

meldte mobilkortlægningsdata. Derfor vil styrelsen skulle være mere sikker

på at have adgang til valide data på baggrund af en metode, der giver mere

sikkerhed for, at mobilkortlægningen er retvisende.

For at sikre opfyldelsen af den politisk fastsatte bredbåndsmålsætning i te-

leaftalen af 21. december 2021 og med henblik på en understøttelse af de

opgaver og formål, der fremgår af telelovens § 73 a, stk. 2, herunder forbru-

gerinformation og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning,

er det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov

for, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode for kort-

lægning af adgang til mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 12, vil medføre, at der

indsættes en hjemmel i teleloven, der bemyndiger ministeren til at fastsætte

regler om, at ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en for-

bedret metode i forhold til den nuværende kortlægning, der på tværs af sel-

skaberne kan levere valide data om dækningen af mobilt bredbånd i Dan-

mark, som er både retvisende og i højere grad gør mobilt bredbånd og andre

trådløse teknologier sammenligneligt med fastnet bredbånd. Metoden skal

muliggøre, at mobilt bredbånd bl.a. kan indgå i opfyldelsen af bredbånds-

målsætningen og anvendes som grundlag for kortlægning af støtteberetti-

gede adresser i forbindelse med anvendelse af statsstøtte til udrulning af

bredbånd.

Den teknologiske udvikling på teleområdet medfører, at nye teknologier til

gavn for bl.a. slutbrugerne potentielt kan levere bredbåndsydelser, som un-

derstøtter bredbåndsmålsætningen. Der kan således være behov for data og

informationer, som muliggør, at teknologierne medregnes, når der følges op

på bredbåndsmålsætningen.

Udover udviklingen af en metode for kortlægning af mobilt bredbånd kan

der således også være behov for at udvikle en metode for kortlægning af

andre trådløse teknologier. Det kunne f.eks. være faste trådløse bredbånds-

forbindelser baseret på mobilt bredbånd såsom 5G eller bredbånd via satel-

lit.

UDKAST

Reglerne vil skulle fastsættes i en bekendtgørelse og skal tage højde for

eventuelle EU-krav til en kortlægning.

Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om udvik-

ling af en forbedret metode i forhold til den nuværende mobilkortlægning,

der muliggør, at mobilt bredbånd kan indgå i opfyldelsen af bredbåndsmål-

sætningen, vil kunne have økonomiske konsekvenser for mobiloperatø-

rerne. Det konkrete omfang af de økonomiske konsekvenser vil skulle fast-

lægges nærmere, bl.a. på baggrund af dialog med branchen. En vurdering af

de økonomiske konsekvenser vil således blive foretaget i forbindelse med

en eventuel udmøntning af hjemmelsbestemmelsen. Det er dog forventnin-

gen, at en udmøntning af hjemmelsbestemmelsen kan medføre ikke-uvæ-

sentlige erhvervsøkonomiske byrder for mobiloperatørerne i form af en-

gangsomkostninger til udvikling af en metode for mobilkortlægning.

3.5. Indhentelse af oplysninger fra Energinet

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 73 a, stk. 3, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlæg-

ninger af eksisterende infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner

el.lign., såfremt det er nødvendigt for gennemførelsen af for eksempel iden-

tifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte

og politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.

Kortlægningen til identifikation af støtteberettigede adresser skal, ifølge de

europæiske regler for statsstøtte til bredbånd, tage højde for den eksisterende

dækning og konkrete udrulningsplaner inden for tre år.

Politiske initiativer skal kunne målrettes de steder i Danmark, der har behov

for dækningsinitiativer, hvilket kræver detaljerede geografiske kortlægnin-

ger af udbredelsen af elektroniske kommunikationstjenester.

I henhold til telelovens § 73 a, stk. 4, kan Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kræve alle oplysninger, som Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant

i forbindelse med en kortlægning efter stk. 1 eller 3 af udbydere af elektro-

niske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommuni-

kationsnet.

3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Kortlægning af støtteberettigede adresser udgør en af grundforudsætnin-

gerne for anvendelse af statsstøtte til udrulning af bredbånd i henhold til EU-

regler på området.

UDKAST

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortlægger for eksempel i dag

støtteberettigede adresser til Bredbåndspuljen, som giver mulighed for at

søge tilskud til lokale bredbåndsprojekter i områder med dårlig dækning.

Det fremgår af teleaftalen af 21. december 2021, at alle boliger og virksom-

heder i 2025 skal have adgang til hurtigt bredbånd med hastigheder på

mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Derudover skal 98 pct.

af alle boliger og virksomheder i 2025 være dækket med en infrastruktur,

der kan levere 1 Gbit/s i downloadhastighed.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kortlægger årligt, hvor mange

bolig- og virksomhedsadresser, der ikke har adgang til disse hastigheder.

Medio 2022 havde ca. 66.000 bolig- og virksomhedsadresser ikke adgang

til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. I Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastrukturs årlige fremskrivning af bredbåndsdækningen i Danmark

estimeres det, at der i 2025 fortsat vil være adresser, der ikke har adgang til

100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, og dermed en restgruppe, der

ikke har en bredbåndsdækning med de hastigheder, der fremgår af den po-

litisk besluttede bredbåndsmålsætning.

På den baggrund, og som en del af teleaftalen, blev der i starten af 2022

igangsat et initiativ, der omfatter en analyse af adresserne i restgruppen, her-

under ubeboede adresser. Yderligere viden om restgruppen skal bidrage til,

at der kan udvikles målrettede løsninger for de adresser, som markedet for-

ventes at få sværest ved at dække.

En del af de adresser, der ikke har adgang til 100 Mbit/s download og 30

Mbit/s upload, forventes at være permanent ubeboede, og som derfor som

udgangspunkt ikke har behov for hurtigt bredbånd. Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur har på nuværende tidspunkt og på baggrund af de til-

gængelige data ikke mulighed for nærmere at afgrænse de ubeboede adres-

ser, der ikke har adgang til 100/30 Mbit/s.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at eksempelvis

manglende elforbrug på adgangs- eller enhedsadresseniveau inden for mak-

simalt 4 år kan være en pålidelig indikator for, om en adresse er beboet eller

ej, og således påvise, om der er behov for hurtigt bredbånd på adressen. Så-

fremt der ikke er registreret elforbrug inden for maksimalt 4 år på en adresse,

vurderes adressen som udgangspunkt ikke at have behov for bredbånd.

Oplysninger om elforbrug på adgangs- eller enhedsadresseniveau kan såle-

des anvendes til at analysere og vurdere behovet for bredbånd til de bolig-

og virksomhedsadresser, som fortsat ikke har adgang til hurtigt bredbånd,

UDKAST

og samtidig sikre, at adresserne ikke medtages i kortlægningen over adres-

ser, der kan søge om tilskud via Bredbåndspuljen eller lignende statsstøtte-

projekter.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 12, vil medføre, at det

vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at indhente

oplysninger fra Energinet om elforbrug på adresseniveau til brug for identi-

fikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte

og understøttelse af politik med henblik på sikring af dækning, herunder en

nærmere analyse af restgruppen. Der vil være tale om oplysninger om det

samlede elforbrug over en periode på op til 4 år pr. adgangs- eller enheds-

adresse. Oplysningerne indhentes 1-3 gange om året og vil alene skulle an-

vendes til statistiske og analytiske formål, til identifikation af statsstøttebe-

rettigede adresser og til politikunderstøttelse.

Energinet får tilsendt måledata fra netvirksomhederne om elforbruget på et

specifikt målepunkt. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har ikke i

dag en hjemmel til at få adgang til disse data fra Energinet.

Det er i den foreslåede hjemmel sikret, at indhentelsen af oplysninger fra

Energinet sker under iagttagelse af databeskyttelsesforordningens formåls-

begrænsningsprincip i artikel 5, litra b.

3.6. Indsamling af data, der understøtter den grønne omstilling

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår af telelovens § 75, stk. 1, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur løbende udarbejder og offentliggør statistik og dokumentation

om forskellige forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt at

overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikati-

onstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på

telemarkedet.

Bestemmelsen pålægger styrelsen at udarbejde og offentliggøre statistikker

vedrørende priser, markedsudvikling med videre af interesse for forbrugere

og telebranchen med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed

og med henblik på etableringen og sikringen af et velfungerende konkurren-

cemarked.

I henhold til § 75, stk. 2, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur

kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og

nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt

materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes

UDKAST

konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at

udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i stk. 1.

3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og offentliggør i

dag løbende statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for te-

lemarkedet. Formålet hermed er at gøre det muligt at overskue og sammen-

ligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,

og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.

Det fremgår dog af teleaftalen af 21. december 2021, at telepolitikken skal

fremme et markedsbaseret grundlag for udrulning og udnyttelse af fremti-

dens teknologier, herunder også understøttelse af den grønne omstilling.

Europa-Kommissionen har i sin strategi ”Shaping Europe’s Digital Future”

fokus på koblingerne mellem IKT-sektoren og klimamålsætningerne, men

også et fokus på at følge IKT-sektorens egne udledninger med henblik på at

mindske sektorens samlede klimaaftryk.

Det er på denne baggrund, og som en del af teleaftalen af 21. december

2021, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at indsamling

af data på grønne indikatorer kan være medvirkende til at understøtte den

grønne omstilling, da disse data kan bidrage til at gøre forbrugerne opmærk-

somme på energiforbrug og drivhusgasudledninger samt eventuelle miljø-

effekter forbundet med brugen af elektroniske kommunikationsnet og -tje-

nester. Det kan dermed understøtte, at forbrugerne stiller større krav til tele-

selskabernes betydning for den grønne omstilling.

3.6.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 13, vil medføre, at det

vil være muligt for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur at indsamle

data, der kan understøtte den grønne omstilling på teleområdet.

Det kunne for eksempel være oplysninger om energiforbrug og medføl-

gende udledninger af drivhusgasser, hvor oplysningerne vil blive benyttet

til udarbejdelse af statistik og dokumentation med henblik på at understøtte

den grønne omstilling.

3.7. Tilpasning af reglerne i masteloven til EU-retten og den teknologi-

ske udvikling

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af mastelovens § 16, stk. 1, at indehavere af tilladelser efter lov

om radiofrekvenser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige mobil-

kommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og virksomheder, der i

UDKAST

henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til landsdækkende radio-

eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, skal indsende radiodæk-

ningsplaner rækkende minimum 2 år frem til Energistyrelsen (nu Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur). Efter sin ordlyd finder den gældende

bestemmelse anvendelse på alle typer radiodækningsplaner, herunder radio-

dækningsplaner for alle typer antenner.

Det fremgår endvidere af mastelovens § 16, stk. 5-7, at Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur hhv. klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 samt

om indberetninger af yderligere oplysninger og indberetning fra andre inde-

havere af radiofrekvenser, dvs. indehavere af frekvenstilladelser, end dem,

der er nævnt i stk. 1, herunder vedrørende antennepositioner. Efter deres

ordlyd finder disse bestemmelser anvendelse på alle typer antenner.

Europa-Kommissionen kan i medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2, ud-

stede gennemførselsretsakter vedrørende trådløse adgangspunkter med lille

rækkevidde. Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af

20. juli 2020 om angivelse af karakteristika for trådløse adgangspunkter med

lille rækkevidde i henhold til artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for

elektronisk kommunikation indeholder en særlig indberetningspligt for en

undergruppe af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er defi-

neret i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2. Europa-Kommissionen kan løbende

udstede ændrede eller nye gennemførselsretsakter, således at flere antenner

kan omfattes af særlige indberetningspligter heri, eller at indberetningsplig-

terne får en anden karakter.

3.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Reglerne i mastelovens § 16, stk. 1, og hjemlen til at fastsætte regler i med-

før af lovens § 16, stk. 5-7, indebærer, at indberetningen af de antenner, der

også er omfattet af Kommissionens gennemførselsforordning (EU)

2020/1070 af 20. juli 2020, kan være genstand for dobbeltregulering. Det

skyldes, at indberetningspligten efter mastelovens § 16, stk. 1, vedrørende

radiodækningsplaner samt hjemlen til at fastsætte regler i medfør af maste-

lovens § 16, stk. 7, om, at indberetningspligten efter stk. 1 skal omfatte ek-

sisterende antennepositioner, efter ordlyden også gælder for de antenner, der

er omfattet af Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af

20. juli 2020. Fremtidige gennemførselsretsakter udstedt efter teledirekti-

vets artikel 57, stk. 2, kan til enhver tid ændre på omfanget af denne type af

dobbeltregulering.

UDKAST

Endvidere er de trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde som define-

ret i mastelovens § 1, stk. 4, nr. 2, væsentligt mindre end de kendte anten-

netyper, og planlægningen af deres udrulning ventes at foregå med kortere

tidshorisonter end større antennetyper. Tidshorisonten i den gældende lovs

§ 16, stk. 1, på minimum 2 år kan således være irrelevant for bestemte an-

tennetyper. I takt med den teknologiske udvikling kan der blive stadig større

behov for at differentiere tidshorisonten for indberetning efter antennetype.

Der er derfor behov for at fastsætte klare regler om forholdet mellem indbe-

retningskravene i gennemførselsretsakter udstedt efter teledirektivets artikel

57, stk. 2, og de indberetningskrav, der fremgår af mastelovens § 16 eller

regler udstedt i medfør heraf.

3.7.3. Den foreslåede ordning

For at undgå mulig dobbeltregulering fremadrettet medfører lovforslagets §

3, nr. 4, at de foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1-7, alene

finder anvendelse for antenner omfattet af Europa-Kommissionens gennem-

førselsretsakter i det omfang, bestemmelserne heri ikke regulerer forhold,

der er omfattet af den til enhver tid gældende retsakt. På denne måde vil det

til enhver tid stå klart, at reglerne i § 16 og eventuelle regler fastsat i medfør

af § 16 ikke dobbeltregulerer antenner omfattet af gennemførselsforordnin-

gerne. Den foreslåede bestemmelse i § 16 a, stk. 1, vil også sikre, at der ved

fremadrettede gennemførselsforordninger ikke vil være behov for igen at

ændre i § 16 eller regler fastsat i medfør heraf for at undgå dobbeltregule-

ring.

De foreslåede bestemmelser i mastelovens § 16, stk. 1-7, vil dog finde an-

vendelse på antenner omfattet af Europa-Kommissionens gennemførsels-

retsakter i det omfang, bestemmelserne i lovens § 16 eller regler udstedt i

medfør heraf ikke regulerer forhold, som allerede er omfattet af den til en-

hver tid gældende gennemførselsretsakt. Det indebærer, at Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastruktur i medfør af § 16, stk. 1-7, eksempelvis vil kunne

fastsætte supplerende pligter til at indberette flere oplysninger om antenner

omfattet af Europa-Kommissionens gennemførselsretsakter i tillæg til de

oplysninger, som skal indberettes efter gennemførselsretsakten.

Lovforslagets § 3, nr. 4, medfører endvidere, at Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur bemyndiges til at fastsætte regler, der er nødvendige for

anvendelsen af gennemførelsesretsakter udstedt af Europa-Kommissionen i

medfør af teledirektivets artikel 57, stk. 2. Formålet er, at Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastruktur i en bekendtgørelse skal kunne fastsætte regler

om f.eks. procedurer eller dataformater for opfyldelse af indberetningskra-

vene i de til enhver tid gældende gennemførselsretsakter.

UDKAST

For at tage højde for forskelligartet radioplanlægning alt efter antennetype

foreslås det endvidere at afskaffe kravet i masteloven om, at radiodæknings-

planer skal række minimum 2 år frem. Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastruktur vil med lovforslaget blive bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvor langt frem i tiden radiodækningsplaner skal række, herunder differen-

tiere denne tidshorisont eksempelvis efter antennetype.

3.8. Opdatering af mastelovens hjemmel til at fastsætte regler om ind-

beretning af master

3.8.1. Gældende ret

Mastelovens § 16, stk. 7, giver i dag hjemmel til at fastsætte indberetnings-

pligter vedrørende eksisterende mastepositioner, dvs. de fysiske master i til-

læg til de antennepositioner, der sidder i masterne. Hjemlen gælder, jf. stk.

1 og 6, alene for indehavere af radiofrekvenser, dvs. indehavere af frekvens-

tilladelser.

3.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

For blandt andet at sikre, at interesserede parter har mulighed for et fuld-

stændigt overblik over master, som der kan anmodes om adgang til fælles-

udnyttelse af i medfør af bestemmelserne i mastelovens § 2, er det Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for en klar

hjemmel til eventuelle krav om indberetninger af eksisterende mastepositi-

oner eller master til brug for elektroniske kommunikationsnet, som reelt kan

finde anvendelse på alle relevante master. Dette vil endvidere kunne give

landzone- og bygningsmyndigheder (kommuner) overblik over master, som

kan fællesudnyttes, herunder til brug for overvejelser af, om landzone- og

bygningsmyndighedernes beføjelser i mastelovens § 3 bør benyttes, samt

bidrage til landzonemyndighedernes sagsoplysning vedrørende alternative

placeringer, eksempelvis i sager om etablering af en mast i landzone efter

planlovens § 35, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020.

Indehavere af frekvenstilladelser ejer ikke altid selv de master, som de be-

nytter, ligesom masterne ikke nødvendigvis er ejet af en anden tilladelses-

indehaver. Master til brug for elektroniske kommunikationsnet ejes i dag i

et ikke ubetydeligt omfang af virksomheder og myndigheder, som ikke selv

bruger frekvenser. Denne tendens tager mastelovens gældende bestemmel-

ser ikke højde for, da bestemmelserne i § 16, stk. 7, jf. stk. 1 og 6, i dag

alene giver hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte en pligt for indehavere af radiofrekvenser, dvs. indehavere af fre-

kvenstilladelser, til at indsende oplysninger om eksisterende mastepositio-

ner. Master ejet af myndigheder og virksomheder uden frekvenstilladelser

vil efter den gældende bestemmelses ordlyd ikke kunne omfattes af en even-

tuel indberetningspligt vedrørende master. Hvis den gældende hjemmel til

at kræve indberetning om master udnyttes, vil dette kunne medføre et ufuld-

stændigt og misvisende billede af eksisterende master. Såfremt hjemlen skal

UDKAST

være egnet til at blive udnyttet, vurderes det væsentligt at sikre, at den hjem-

ler indberetningskrav, der kan sikre et fuldstændigt og retvisende billede af

eksisterende master.

3.8.3. Den foreslåede ordning

Lovforslagets § 3, nr. 4, vil medføre, at Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastruktur vil kunne fastsætte regler om, at juridiske personer, der ejer ma-

ster, der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommuni-

kationsnet, regelmæssigt skal indsende oplysninger om masterne til Styrel-

sen for Dataforsyning og Infrastruktur, herunder regler om, hvilke juridiske

personer der skal omfattes af pligten til at indsende oplysningerne.

På denne måde vil der ikke længere kun kunne fastsættes regler, der finder

anvendelse på indehavere af frekvenstilladelser m.v.

Formålet med, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal kunne

fastsætte regler om indberetning af oplysninger om master, er bl.a. at sikre

formålet i mastelovens § 1 om at begrænse antallet af master mest muligt,

herunder understøtte bl.a. landzone- og bygningsmyndigheder i at sikre, at

master fællesudnyttes i størst muligt omfang i overensstemmelse med ma-

stelovens §§ 2 og 3, hvilket kan bidrage til landzonemyndigheders sagsop-

lysning ifm. sager om tilladelser til master efter planlovens § 35 samt bi-

drage til fællesudnyttelsen af master i medfør af mastelovens § 2 gennem

information til adgangssøgende om tilgængelige master. Oplysninger om

masters placering vil endvidere kunne benyttes som et redskab til validering

af tilknyttede antenners geografiske placering.

Disse formål vil bedst kunne understøttes med et retvisende billede af eksi-

sterende master, således at virksomheders beslutninger om at etablere nye

master og myndighedernes afgørelser vedrørende de nødvendige tilladelser

til opsætning af nye master ikke baseres på et ufuldstændigt informations-

grundlag. En ufuldstændig kortlægning af master vil ikke være hensigts-

mæssig, da den ufuldstændige information vil kunne medføre fejl og beslut-

ninger, som er truffet på et ufuldstændigt grundlag. Når det alene er indeha-

vere af frekvenstilladelser, der kan pålægges at indberette oplysninger om

master, vil enhver kortlægning af master være ufuldstændig som følge af det

store antal master, der skønnes ejet af eksempelvis virksomheder og myn-

digheder uden egen frekvenstilladelse. Der er derfor behov for en hjemmel

til en mulig kortlægning af master, der harmonerer med formålene i maste-

loven ved at sikre, at den størst mulige andel af ejere af master kan omfattes

af en eventuel indberetningspligt.

For at fastholde muligheden for alene at udstede én bekendtgørelse i medfør

af mastelovens § 16, jf. nærmere afsnit 3.9 om regelforenkling, foreslås be-

myndigelsen til at kræve indberetning af master flyttet fra klima-, energi- og

UDKAST

forsyningsministeren til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Dette

skal muliggøre udarbejdelsen af én samlet bekendtgørelse om de nærmere

regler for indberetning, afgrænsning af, hvem der skal indberette, offentlig-

gørelse af oplysninger m.v. Reglerne vedrørende indberetning af oplysnin-

ger om radiodækningsplaner samt eksisterende maste- og antennepositioner

er endvidere af fagteknisk karakter og vil skulle være forholdsvist detalje-

rede, hvorfor det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at styrelsen udsteder

disse regler.

3.9. Regelforenkling af mastelovens regler om indberetning

3.9.1. Gældende ret

Det følger af mastelovens § 16, stk. 1, at indehavere af tilladelser til anven-

delse af radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhø-

rende basale tjenester og virksomheder, der i henhold til lov om radio- og

fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september

2020, har tilladelse til landsdækkende radio- eller tv-virksomhed via det

jordbaserede sendenet, skal indsende radiodækningsplaner rækkende mini-

mum 2 år frem til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

Det følger af mastelovens § 16, stk. 5, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur fastsætter nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter

bl.a. stk. 1 samt på baggrund af regler udstedt i medfør af § 16, stk. 7. Hjem-

len i mastelovens § 16, stk. 5, er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 1162 af

22. november 2019 om afgivelse af radiodækningsplaner og oplysninger om

eksisterende antennepositioner (indberetningsbekendtgørelsen), der nær-

mere angiver, hvordan indberetning efter stk. 1 samt efter bekendtgørelse

nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplysninger om radiodæk-

ningsplaner og eksisterende antennepositioner samt indberetning af oplys-

ninger om eksisterende antennepositioner (offentliggørelsesbekendtgørel-

sen) skal foregå. Det følger af mastelovens § 16, stk. 6, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at andre indehavere af radio-

frekvenser end dem, der er nævnt i stk. 1, skal indsende radiodækningspla-

ner til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Manglende overhol-

delse af mastelovens § 16, stk. 1, straffes med bøde efter mastelovens § 25.

I henhold til mastelovens § 16, stk. 7, kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller i med-

før af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om eksiste-

rende maste- og antennepositioner.

Det følger endvidere af mastelovens § 16, stk. 7, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der indsendes

til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i medfør af stk. 1 eller i med-

før af regler udstedt efter stk. 6, der kan gøres offentligt tilgængelige.

UDKAST

Endelig følger det af mastelovens § 25, stk. 2, at der i forskrifter udstedt i

medfør af § 16, stk. 6 og 7, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

reglerne.

Hjemlerne i mastelovens § 16, stk. 6 og 7, samt § 25, stk. 2, er i dag udmøn-

tet i offentliggørelsesbekendtgørelsen, der er udstedt af klima-, energi- og

forsyningsministeren, således, at indehavere af tilladelser til anvendelse af

radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser)

skal indsende oplysninger om placering af eksisterende antennepositioner

til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Manglende overholdelse af

dette straffes med bøde. Hjemlen i mastelovens § 16, stk. 6, til at fastsætte

regler om, at andre indehavere af radiofrekvenser end dem, der er nævnt i

stk. 1, skal indsende radiodækningsplaner, er ikke udnyttet, men der er prak-

sis for, at alle indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser in-

den for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) indsender radio-

dækningsplaner.

Hjemlen i mastelovens § 16, stk. 7, er udmøntet således, at der i offentlig-

gørelsesbekendtgørelsen er fastsat regler om, at nærmere bestemte oplys-

ninger offentliggøres, hvilket i praksis sker på mastedatabasen.dk. Bekendt-

gørelsen indeholder i den forbindelse regler om, at Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur efter indstilling fra Justitsministeriet eller Forsvarsmi-

nisteriet kan beslutte, at visse oplysninger om antennepositionerne til en ra-

diotjeneste af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar ikke omfattes

af reglerne for offentliggørelse fastsat efter stk. 7.

Hjemlen i mastelovens § 16, stk. 7, til at fastsætte regler om, at indberet-

ningspligten efter stk. 1 eller i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal

omfatte oplysninger om eksisterende mastepositioner, er ikke udnyttet. Der

henvises her også til afsnit 3.8.

3.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Som følge af den gældende bestemmelse i mastelovens § 16 følger pligtsub-

jekternes pligter i dag af tre forskellige retskilder, der refererer indbyrdes til

hinanden. Den gældende bestemmelses opbygning er uklar, og dette gør reg-

lerne vanskelige at forstå, fortolke og administrere efter, ligesom det kan

være vanskeligt at få overblik over de samlede regler.

Detaljerede regler for forhold såsom indberetningernes tidshorisont, hvor

den gældende bestemmelse kræver indsendelse af radiodækningsplaner

rækkende minimum 2 år frem, er ikke hensigtsmæssige at fastsætte på lov-

niveau, da nye teknologier eventuelt kan give længere eller kortere planlæg-

ningshorisonter for visse eller alle antennetyper. Hvis der opstår behov for

justeringer af disse detaljerede regler på grund af teknologiske udviklinger,

nye EU-regler eller lignende, findes det hensigtsmæssigt, at det kan gøres i

UDKAST

en bekendtgørelse. Reglerne vedrørende indberetning af oplysninger om ra-

diodækningsplaner samt eksisterende maste- og antennepositioner er endvi-

dere af fagteknisk karakter og vil skulle være forholdsvist detaljerede, hvor-

for det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at styrelsen udsteder disse regler.

Det vurderes ikke relevant at indføre en ny pligt til at indberette oplysninger

om master direkte med lovforslaget. Selv om kredsen af mulige pligtsubjek-

ter i den hjemmel til at kræve indberetning af master, der følger af mastelo-

vens § 16, stk. 7, justeres, jf. afsnit 3.8, forbliver denne hjemmel en bemyn-

digelsesbestemmelse og ikke en pligt fastsat på lovniveau.

Hensigten med at få indberettet oplysninger om radiodækningsplaner og ek-

sisterende antennepositioner fra netop indehavere af tilladelser til anven-

delse af radiofrekvenser inden for geografisk afgrænsede områder, de så-

kaldte fladetilladelser, er for det første, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur ikke automatisk er i besiddelse af oplysninger om, hvordan fla-

detilladelser udnyttes i praksis, hvilket er oplysninger, der er relevante for

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs løbende vurdering af, om fre-

kvenser, der er en knap ressource, udnyttes optimalt med det gældende til-

ladelsesregime. For det andet danner fladetilladelserne grundlag for en stor

del af behovet for de master, som masteloven sigter på at begrænse mest

muligt samt understøtte fællesudnyttelsen af, og oplysninger om radiodæk-

ningsplaner kan derfor understøtte bl.a. landzone- og bygningsmyndigheder

i at sikre, at master fællesudnyttes i størst muligt omfang, så der ikke gives

unødige tilladelser til nye master. Dette harmonerer med mastelovens for-

mål.

Hensigten med at få indberettet oplysninger om radiodækningsplaner fra

virksomheder, der i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, har tilladelse til lands-

dækkende radio- eller tv-virksomhed via det jordbaserede sendenet, er pri-

mært, at disse indberetninger efter den gældende bestemmelse i mastelovens

§ 4 giver sådanne virksomheder mulighed for at reservere plads frem for

andre typer virksomheder i master på en højde på over 100 meter, således at

fælles udnyttelse til andre formål ikke forhindrer planlagt opsætning af ud-

styr til radio- eller tv-formål i master med en højde, der er særlig velegnet

til distribution af radio- og tv-signaler.

For så vidt angår pligterne vedrørende indberetning af radiodækningsplaner

og eksisterende antennepositioner vurderes det derfor relevant at fastholde

den eksisterende kreds af pligtsubjekter og de eksisterende pligter. Det vur-

deres ligeledes relevant at fastholde muligheden for at sanktionere mang-

lende overholdelse af indberetningspligter fastsat i mastelovens § 16 eller i

regler udstedt i medfør af mastelovens § 16 med bøde for at strømline med

det eksisterende sanktionsregime på området.

UDKAST

3.9.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede affattelse af mastelovens § 16, jf. lovforslagets § 3, stk. 4,

vil medføre, at de væsentlige pligter følger af henholdsvis stk. 1 og 2.

Det foreslås videre, at hjemlen i mastelovens § 16, stk. 7, til at fastsætte

regler om indberetning af oplysninger om eksisterende mastepositioner, for-

bliver en bemyndigelsesbestemmelse, men fremgår mere klart samt med de

i afsnit 3.8 beskrevne indholdsmæssige ændringer.

På denne måde fremgår de væsentligste pligter direkte af loven og ikke af

en bekendtgørelse, og det fremgår mere klart, hvilke yderligere bemyndi-

gelser til at fastsætte regler om indberetning, der er. Således bliver loven

mere tydelig og lettere tilgængelig.

Det foreslås videre, at alle bemyndigelser for klima-, energi- og forsynings-

ministeren til at fastsætte nærmere regler efter mastelovens § 16 udgår. Lov-

forslaget inkorporerer enkelte dele af den gældende offentliggørelsesbe-

kendtgørelse udstedt af ministeren direkte i loven, herunder de nævnte plig-

ter, der flyttes fra offentliggørelsesbekendtgørelsen og indberetningsbe-

kendtgørelsen til bestemmelsens stk. 1 og 2, samt navnlig hjemlen til und-

tagelse af oplysninger fra offentliggørelse efter Justitsministeriets eller For-

svarsministeriets indstilling, der flyttes fra offentliggørelsesbekendtgørel-

sen til bestemmelsens stk. 7. Alle bemyndigelser til at fastsætte nærmere

regler, der fortsat er relevante, gives herefter til Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur.

For at fastholde muligheden for alene at udstede én bekendtgørelse med

hjemmel i mastelovens § 16 foreslås det, at bemyndigelsen i mastelovens §

16, stk. 7, til at fastsætte regler om, at indberetningspligten efter stk. 1 eller

i medfør af regler udstedt efter stk. 6 også skal omfatte oplysninger om ek-

sisterende mastepositioner, flyttes fra klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Dette skal muliggøre

udarbejdelsen af én samlet bekendtgørelse om de nærmere regler for indbe-

retning, afgrænsning af, hvem der skal indberette, offentliggørelse af oplys-

ninger m.v.

Muligheden for at pålægge bødestraf for manglende indberetninger af ra-

diodækningsplaner fastholdes uændret, idet kredsen af pligtsubjekter for

pligten til at indberette radiodækningsplaner dog samtidig udvides. Indeha-

vere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser inden for geografisk af-

grænsede områder (fladetilladelser) vil som følge af ændringen fremover

skulle indberette radiodækningsplaner, hvor denne pligt i dag alene gælder

for indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser til offentlige

mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester. Der er allerede i

UDKAST

dag praksis for, at indehavere af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser

inden for geografisk afgrænsede områder (fladetilladelser) indsender radio-

dækningsplaner, selv om det efter loven alene er den undergruppe af inde-

havere af fladetilladelser, der er indehavere af tilladelser til anvendelse af

radiofrekvenser til offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende ba-

sale tjenester, der er forpligtede hertil.

Muligheden for at pålægge bødestraf for manglende indberetninger af eksi-

sterende antennepositioner foreslås flyttet fra den gældende offentliggørel-

sesbekendtgørelse til loven, hvorved retstilstanden forbliver uændret.

Derudover indebærer lovforslaget, at Styrelsen for Dataforsyning og Infra-

struktur kan fastsætte regler om, at manglende overholdelse af eventuelle

pligter til at indberette master, der måtte fastsættes efter mastelovens fore-

slåede § 16, stk. 5, kan straffes med bøde. Bemyndigelsens indhold vil være

en delmængde af den nugældende bredere bemyndigelse, som klima-,

energi- og forsyningsministeren har i dag.

Mulighederne for bødestraf for manglende overholdelse af mastelovens §

16 og forskrifter udstedt i medfør heraf har endvidere aldrig været anvendt

og forventes fortsat kun anvendt i meget lille omfang.

3.10. Klageproces for klager over landzonemyndighedens afgørelser ef-

ter masteloven til Planklagenævnet

3.10.1. Gældende ret

Det følger af mastelovens § 22, stk. 1, at klage over landzonemyndighedens

afgørelser efter mastelovens § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2,

indgives til Planklagenævnet, jf. § 58 i lov om planlægning.

Det følger af § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om ud-

nyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til

Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet

efter lov om planlægning og visse andre love, at klage over afgørelser, der

er nævnt i mastelovens § 22, skal være indgivet skriftligt til Planklagenæv-

net inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt be-

kendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor

en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres,

regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørel-

sen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fri-

sten til den følgende hverdag.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 5, nr. 4, at rettidige klager over

afgørelser efter mastelovens § 8, stk. 1, har opsættende virkning, medmindre

Planklagenævnet bestemmer andet. Det følger af § 6 i bekendtgørelsen, at

Planklagenævnet ved rettidig klage efter mastelovens § 22 kan beslutte, at

UDKAST

en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke

skal efterkommes. Er et bygge- eller anlægsarbejde iværksat, kan Plankla-

genævnet påbyde dette standset.

3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

På baggrund af aftalen mellem den forrige regering (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om opfølgning

på evaluering af planloven m.v. af 15. juni 2022, hvor der mellem aftalepar-

tierne bl.a. er aftalt en forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser i

Planklagenævnet, herunder at Planklagenævnets forretningsorden fastsættes

på bekendtgørelsesniveau, ønsker Erhvervsministeriet at ophæve bekendt-

gørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilladelser, frist for ind-

givelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende

virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og

visse andre love. Erhvervsministeriet foreslår i den forbindelse, at de rele-

vante bestemmelser i bekendtgørelsen flyttes til den relevante sektorlovgiv-

ning.

Som en konsekvens heraf er der behov for, at de eksisterende regler om kla-

gefrister for indbringelse af klager over landzonemyndighedens afgørelser,

i medfør af nærmere angivne bestemmelser i masteloven, til Planklagenæv-

net og regler om klagers opsættende virkning i bekendtgørelsen overføres

til mastelovens § 22. Mastelovens § 22 udgør hjemlen for at indbringe kla-

ger over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens § 3, stk. 1 og

2, § 8, stk. 1, og § 11, stk. 1 og 2, til Planklagenævnet.

3.10.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i mastelovens § 22 om, at klage

over visse af landzonemyndighedens afgørelser skal være indgivet skriftligt

til Planklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Er

afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendt-

gørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke med-

deles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har

fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en

helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Det foreslås endvidere at indsætte en bestemmelse om, at rettidige klager

over landzonemyndighedens afgørelser efter mastelovens § 8, stk. 1, har op-

sættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.

Det foreslås endelig at indsætte en bestemmelse om, at Planklagenævnet ved

rettidig klage kan beslutte, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke

må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Er et bygge- eller an-

lægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette standset.

UDKAST

Der vil med de foreslåede ændringer ikke ske en ændring i Planklagenæv-

nets kompetence til at behandle klager over visse afgørelser truffet af land-

zonemyndigheden i medfør af masteloven. De foreslåede ændringer vil end-

videre ikke være udtryk for ændringer i den gældende retstilstand for ind-

bringelse af klager over landzonemyndighedens afgørelser i medfør af ma-

steloven for Planklagenævnet.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål

Den del af lovforslaget, der vedrører ændringer af radioudstyrsloven, ventes

at imødekomme FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion,

herunder især verdensmål 12.2, hvor målet er, at der inden 2030 skal opnås

en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer, og ver-

densmål 12.5, hvor målet er, at affaldsgenereringen inden 2030 skal reduce-

res væsentligt gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.

De dele af lovforslaget, der vedrører ændringer af teleloven og masteloven,

vurderes ikke at have konsekvenser for FN’s verdensmål.

5. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Den del af lovforslaget, der vedrører telelovens §§ 60 d-60 h, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 11, vil potentielt kunne have positive regionale konsekvenser

og positive konsekvenser for landdistrikterne. Hvis kommunerne vælger at

støtte udrulning af bredbånd i medfør af de foreslåede bestemmelser, eller

hvis kommunerne vælger at stille passiv infrastruktur til rådighed på mar-

kedsvilkår, vil det kunne medvirke til, at adresser, som ellers ikke inden for

den nærmeste fremtid ville forbundet til hurtigt bredbånd, hurtigere vil

kunne opnå en sådan forbindelse.

De foreslåede ændringer af masteloven kan dels understøtte bedre mulighed

for at skabe dækning i landdistrikter ved potentielt at danne grundlag for et

bedre oplysningsgrundlag om, hvor der er mulighed for fælles udnyttelse af

master, og dels sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det sam-

lede antal master og disses påvirkning af omgivelserne, herunder i landdi-

strikterne, begrænses mest muligt.

De resterende dele af lovforslaget vurderes ikke at have regionale konse-

kvenser eller konsekvenser for landdistrikterne.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De foreslåede ændringer af radioudstyrsloven vil skulle indgå i Sikkerheds-

styrelsens markedsovervågning.

UDKAST

Sikkerhedsstyrelsen foretager allerede markedsovervågning for alle væsent-

lige krav i den gældende radioudstyrslov. Forslaget vil medføre, at Sikker-

hedsstyrelsen vil skulle foretage markedsovervågning af, om håndholdte

mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner, hovedtelefoner

med mikrofon, håndholdte videospilskontrollere, bærbare højtalere, e-bogs-

læsere, tastaturer, mus, transportable navigationssystemer, høretelefoner

(earbuds) og bærbare computere markedsføres til forbrugere og andre slut-

brugere, uden der medfølger en oplader. Markedsovervågningen vil kunne

gennemføres uden behov for ekspertviden udefra, og uden der vil skulle

gennemgås dokumentation for det enkelte produkt. Det vil blot kunne kon-

stateres visuelt.

Lovforslaget indeholder endvidere en række ændringer og justeringer af det

eksisterende regelsæt på teleområdet.

Ændringerne kan have økonomiske konsekvenser for offentlige myndighe-

der i form af højere eller lavere indtægter i leje samt justerede vilkår i øvrigt

ved udlejning af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. til ud-

bydere af elektroniske kommunikationsnet sammenlignet med eksisterende

lejeaftaler. De økonomiske konsekvenser for offentlige myndigheder af-

hænger af, i hvilket omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs

afgørelser fastsætter lejepriser og øvrige vilkår, der afviger fra den mellem

en offentlig myndighed og en udbyder af elektroniske kommunikationsnet

indgåede lejeaftale. Der kan således være tale om negative økonomiske kon-

sekvenser i form af en nedgang i lejeindtægter i nogle tilfælde og positive

økonomiske konsekvenser i form af en stigning i lejeindtægter i andre til-

fælde sammenlignet med eksisterende lejeaftaler. Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur har ikke indsigt i offentlige myndigheders lejeaftaler,

og det er derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at kvalificere og

kvantificere de økonomiske konsekvenser for det offentlige yderligere. Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur har endnu ikke modtaget en klage

eller gennemført et tilsyn af egen drift, og styrelsen forventer ikke, at dette

ændrer sig væsentligt fremadrettet. Det vurderes på den baggrund, at de po-

tentielle økonomiske konsekvenser for offentlige myndigheder ikke er væ-

sentlige, da offentlige myndigheders lejeaftaler også efter gældende ret skal

være indgået på markedsvilkår.

Lovforslaget kan endvidere have økonomiske konsekvenser for offentlige

myndigheder i form af opkrævning af beløb til dækning af Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastrukturs ekstraordinære omkostninger i forbindelse

med tilsyn. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor der er behov for eks-

tern ekspertbistand, f.eks. en ejendomsmægler, når Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur skal fastlægge, om en aftale mellem en udbyder af

elektroniske kommunikationsnet og en offentlig myndighed er indgået på

UDKAST

markedsvilkår, eller i en afgørelse skal fastsætte markedsvilkårene, herun-

der lejeprisen, for et offentligt ejet areal, bygning, høj konstruktion, mast

m.v. Der vil udelukkende være tale om beløb til dækning af styrelsens eks-

traordinære omkostninger. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har

endnu ikke modtaget en klage eller gennemført et tilsyn af egen drift, og

styrelsen forventer ikke, at dette ændrer sig væsentligt fremadrettet. Det vur-

deres, at de potentielle økonomiske konsekvenser for offentlige myndighe-

der ikke er væsentlige, da det udelukkende vil være i komplicerede sager,

hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer det nødvendigt

at indhente ekstern bistand.

Den del af lovforslaget, der vedrører en bemyndigelse for klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige for implemen-

teringen og anvendelsen af de metoder til fastsættelse af markedsvilkår, som

ministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om efter gældende ret, her-

under regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, forven-

tes ikke i sig selv at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, da

der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Hvilke regler, ministeren

eventuelt måtte fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse, afhænger

af, hvilke metoder ministeren fastsætter regler om efter den gældende be-

stemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det kan ikke afvises, at der ved mini-

sterens eventuelle udmøntning af bemyndigelsen vil være økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige, herunder i form af eksempelvis regler om op-

lysningspligt og pligt til indsendelse af materiale. Det er dog ikke muligt på

nuværende tidspunkt at kvalificere yderligere, hvilke regler ministeren for-

ventes at fastsætte. Derfor er det ikke muligt på det foreliggende grundlag

at kvalificere og kvantificere de økonomiske konsekvenser for det offentlige

yderligere. En vurdering heraf vil blive foretaget i forbindelse med en even-

tuel udmøntning af bestemmelsen.

Den del af lovforslaget, der indebærer en mulighed for kommunerne at give

de minimis-støtte til udrulning af bredbånd medfører ingen økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for kommunerne. Det vil

være frivilligt for kommunerne, om de ønsker at give støtte til udrulning af

bredbånd i kommunen, herunder de minimis-støtte.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil vejlede kommunerne om

reglerne vedrørende de minimis-støtte, og styrelsen vil endvidere skulle føre

tilsyn med, at de fastsatte supplerende regler for kommunerne til at give de

minimis-støtte overholdes. Tilføjelsen af en klar hjemmel i teleloven til de

minimis-støtte vil potentielt kunne medføre et større antal projekter end efter

de gældende regler, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil

skulle vejlede om og føre tilsyn med. Det er dog forventningen, at den po-

tentielle stigning i kommunale projekter vil kunne håndteres inden for de

eksisterende ressourcer.

UDKAST

De foreslåede ændringer af masteloven vil ikke have direkte økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for offentlige myndighe-

der. Med de foreslåede ændringer i masteloven kan mastedatabasen opret-

holdes i sin eksisterende form, eller videreudvikles efter behov. Såfremt ma-

stedatabasen videreudvikles, vil denne udvikling ikke overstige 10 mio. kr.

En eventuel udvikling vil primært skulle sikre en smidigere indberetning af

data til mastedatabasen og tage højde for ny teknologi. Videreudvikling af

mastedatabasen medfører ikke nødvendigvis, at der skal indberettes yderli-

gere data til mastedatabasen.

Den foreslåede kreds af mulige pligtsubjekter i bemyndigelsesbestemmel-

sen, der giver mulighed for at kræve indberetning af master, vil kunne

rumme, at en eventuel udnyttelse af hjemlen finder anvendelse på offentlige

myndigheder, der ejer master. Da der er tale om en bemyndigelsesbestem-

melse frem for en lovmæssig pligt, ændrer den foreslåede bestemmelse ikke

retstilstanden. Lovændringen indebærer ikke i sig selv en pligt for offentlige

myndigheder til at indberette oplysninger vedrørende master, men præcise-

rer og opdaterer alene den eksisterende hjemmel til at fastsætte en sådan

pligt. Lovændringen vil dog åbne op for, at der kan indføres pligter for nye

pligtsubjekter ved en bekendtgørelse på et senere tidspunkt. For myndighe-

der, der måtte eje master, kan der, såfremt hjemlen udnyttes, blive tale om

en administrativ meromkostning svarende til få timers indberetningsarbejde

årligt. Alt efter eventuelle bestemmelsers nærmere indhold kan der eventuelt

blive tale om, at der alene vil forekomme enkeltstående indberetningsopga-

ver, når og hvis en mast henholdsvis etableres eller nedlægges.

Det bemærkes, at myndigheder inden for Forsvarsministeriets område vil

være undtaget fra bestemmelserne om indberetning af radiodækningsplaner

og eksisterende antennepositioner samt fra hjemlen til at kræve indberetning

af master, og således ikke bliver pålagt nogen pligter til indberetning.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagttaget i forhold til

lovforslaget. Lovforslaget efterlever princip 1 om enkle og klare regler, da

bestemmelserne blandt andet om indberetning efter masteloven har til for-

mål at forenkle de gældende regler. Ydermere efterlever lovforslaget princip

2 om digital kommunikation, da indberetninger efter masteloven skal ske

digitalt, og da kommunikation efter teleloven også sker digitalt. Lovforsla-

get efterlever princip 4 om genbrug af data, da en eventuel forpligtelse til at

indberette master som følge af forslaget vil kunne give en mere retvisende

database, hvor data om placering af master vil kunne genbruges til sagsbe-

handling om tilladelser til opsætning af nye master. De resterende principper

er ikke relevante.

UDKAST

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes samlet at have efterlevelsesbyrder på mindre end 10

mio. kr.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

lovforslagets § 1 kan påvirke virksomheders eller iværksætteres muligheder

for innovation, og om virksomheder kan anvende nye teknologier. Visse

iværksættere vil kunne identificere et nyt marked.

Reglerne om universaloplader begrænser muligheden for at komme med

nye innovative muligheder. Der er tale om det modsatte af teknologineutral

lovgivning, idet der kun er én gyldig teknologi, når det kommer til kablet

opladning. Reglerne vil betyde, at det kun vil være tilladt at sælge radioud-

styr, som kan oplade med USB-C teknologi.

Reguleringen medfører, at det i højere bliver grad muligt for iværksættere

at komme ind på markedet med USB-C opladere, idet radioudstyr skal sæl-

ges uden opladere i samme emballage (såkaldt decoupling).

Adskillelse af oplader og radioudstyr for forbrugere og andre slutbrugere

Lovforslaget indeholder nye bestemmelser i radioudstyrsloven, hvorefter

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler

om, at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve visse kategorier

af radioudstyr, uden der medfølger en oplader. Bestemmelsen implemente-

rer dele af radioudstyrsdirektivet, og Europa-Kommissionen vurderer, at

omkostningerne ved ændringen af radioudstyrsdirektivet hovedsageligt

vedrører fabrikanter, der ikke i dag adskiller enheden fra opladeren. Europa-

Kommissionen vurderer også, at denne indvirkning vil blive afbødet af

overgangsperioden. Endelig vurderer Europa-Kommissionen, at der ikke er

relevant indvirkning på små og mellemstore virksomheder, da de fleste fa-

brikanter i sektoren er store virksomheder. Den foreslåede ordning vurderes

således kun at have meget begrænsede økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kompetence til at træffe afgø-

relser som led i sit tilsyn med offentlige myndigheder aftaler på markedsvil-

kår

Der indføres med lovforslaget en klar og tydelig hjemmel for Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur til at træffe afgørelser, herunder fastsætte vil-

kår, herunder pris, rettet mod offentlige myndigheder som led i styrelsens

tilsyn. Sådanne afgørelser kan have økonomiske konsekvenser for udbydere

af elektroniske kommunikationsnet i form af højere eller lavere udgifter til

leje af samt i form af justerede vilkår i øvrigt ved leje af offentlige myndig-

heders arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på

UDKAST

udbygning af radiokommunikationsnettet sammenlignet med eksisterende

lejeaftaler. De økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet afhænger af, i hvilket omfang Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastrukturs afgørelser fastsætter lejepriser og øvrige vilkår, der afviger

fra den lejeaftale, der er indgået mellem en offentlig myndighed og en ud-

byder af elektroniske kommunikationsnet. Der kan således være tale om ne-

gative økonomiske konsekvenser i form af øgede udgifter til leje i nogle

tilfælde og positive økonomiske konsekvenser i form af lavere udgifter til

leje i andre tilfælde sammenlignet med eksisterende lejeaftaler. Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur har ikke indsigt i offentlige myndighe-

ders lejeaftaler med udbydere af elektroniske kommunikationsnet, og det er

derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at kvalificere og kvantifi-

cere de økonomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet yderligere. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har

endnu ikke modtaget en klage eller gennemført et tilsyn af egen drift, og

styrelsen forventer ikke, at dette ændrer sig væsentligt fremadrettet. Det an-

tages at følge implicit af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs eksi-

sterende tilsynskompetence, at styrelsen allerede kan træffe afgørelser rettet

mod offentlige myndigheder. Den foreslåede ændring indebærer en præci-

sering heraf. Det vurderes på den baggrund, at de potentielle økonomiske

konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet ikke er væ-

sentlige, da udbydernes lejeaftaler med offentlige myndigheder også efter

gældende ret skal være indgået på markedsvilkår.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs opkrævning af beløb til dæk-

ning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynssager

Der foreslås med en ny bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 3, indsat en

hjemmel for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur til at få dækket

sine ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynssager. Styrelsen

vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne kræve et beløb af en ud-

byder af elektroniske kommunikationsnet til dækning af styrelsens ekstra-

ordinære omkostninger i forbindelse med tilsynet. Det kan eksempelvis

være i tilfælde, hvor der er behov for ekstern ekspertbistand, f.eks. en ejen-

domsmægler, når Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal fast-

lægge, om en aftale mellem en udbyder af elektroniske kommunikationsnet

og en offentlig myndighed er indgået på markedsvilkår, eller i en afgørelse

skal fastsætte markedsvilkårene, herunder lejeprisen, for et offentligt ejet

areal, bygning, høj konstruktion, mast m.v. I disse tilfælde vil Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur f.eks. kunne opkræve et beløb af den pågæl-

dende udbyder af elektroniske kommunikationsnet til dækning af styrelsens

omkostninger i forbindelse med tilsynet. Det kan f.eks. være i de tilfælde,

hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs tilsyn iværksættes på

grundlag af en klage fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet

over, at en offentlig myndigheds aftale med udbyderen om udlejning af are-

aler, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning

UDKAST

af radiokommunikationsnettet ikke er indgået på markedsvilkår, jf. telelo-

vens § 60 a, stk. 1. Der vil udelukkende være tale om beløb til dækning af

styrelsens ekstraordinære omkostninger. Styrelsen for Dataforsyning og In-

frastruktur har endnu ikke modtaget eller gennemført et tilsyn af egen drift,

og styrelsen forventer ikke, at dette ændrer sig væsentligt fremadrettet. Det

vurderes, at de potentielle økonomiske konsekvenser for udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet ikke er væsentlige, da det udelukkende vil

være i komplicerede sager, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruk-

tur vurderer det nødvendigt at indhente ekstern bistand.

Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af masteleje-

metoder

Der foreslås med en ny bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5, indsat en

bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

regler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af mastele-

jemetoder, som ministeren er bemyndiget til at fastsætte regler om efter gæl-

dende ret, herunder regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af ma-

teriale. Den foreslåede bestemmelse forventes ikke i sig selv at have økono-

miske konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, da

der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Hvilke regler, ministeren

eventuelt måtte fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse, afhænger

af, hvilke metoder ministeren fastsætter regler om efter den gældende be-

stemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det kan ikke afvises, at der ved mini-

sterens eventuelle udmøntning af bemyndigelsen vil være økonomiske kon-

sekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, herunder i form

af eksempelvis regler om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materi-

ale. Det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvalificere yderligere,

hvilke regler ministeren forventes at fastsætte. Det er derfor ikke muligt på

det foreliggende grundlag at kvalificere og kvantificere de økonomiske kon-

sekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet yderligere. En

vurdering heraf vil blive foretaget i forbindelse med en eventuel udmøntning

af bestemmelsen.

Kommuners mulighed for at give de minimis-støtte

Lovforslaget indeholder en ny bestemmelse i telelovens § 60 d, stk. 1, hvor-

efter kommunerne vil have mulighed for at give de minimis-støtte til udrul-

ning af bredbånd. Det vil være frivilligt, om en udbyder af elektroniske kom-

munikationsnet ønsker at deltage i et potentielt kommunalt støtteprojekt

vedr. udrulning af bredbånd, og den foreslåede ordning medfører således

ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Hjemmel til udvikling af model om dækning med mobilt bredbånd og andre

trådløse teknologier

UDKAST

I lovforslaget foreslås en ny i telelovens § 73 a, stk. 8, der bemyndiger

klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at

ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode for kort-

lægning af mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier. Det er Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil kunne medføre øko-

nomiske konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet,

herunder eventuelt i form af informationer om nye trådløse teknologier eller

udvikling af en ny metode for beregning af bredbåndsdækning og -hastighe-

der for mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier. De økonomiske kon-

sekvenser kan dog ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Indhentning af oplysninger om elforbrug

I lovforslaget foreslås en ny bestemmelse i telelovens § 73, stk. 9, hvorefter

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har hjemmel til at indhente op-

lysninger om elforbrug fra Energinet. Det er Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse ikke vil have økono-

miske konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester.

Indhentning af oplysninger om grønne indikatorer

I lovforslaget foreslås en affattelse af telelovens § 75, stk. 1, der medfører,

at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil have mulighed for at ind-

hente data på nye indikatorer vedrørende telebranchens grønne omstilling.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke vil

medføre væsentlige erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet at

skulle indberette nye data i medfør af den foreslåede affattelse af bestem-

melsen.

Ændring af masteloven

Den del af forslaget, der vedrører ændring af masteloven, ventes ikke at

medføre økonomiske byrder for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes samlet, at lovforslaget har administrative konsekvenser på

mindre end 4 mio. kr.

Adskillelse af oplader og radioudstyr for forbrugere og andre slutbrugere

Den foreslåede ændring af radioudstyrsloven vil ikke medføre administra-

tive omkostninger for erhvervslivet. Europa-Kommissionen vurderer i sin

konsekvensanalyse, at overgangsperioden vil medføre, at virksomhederne

ikke vil opleve økonomiske konsekvenser, herunder administrative.

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs opkrævning af beløb til dæk-

ning af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med tilsynssager

UDKAST

Den foreslåede ændring af teleloven om at give Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur hjemmel til at få dækket sine ekstraordinære omkostninger

i forbindelse med tilsynet vurderes at kunne have mindre administrative

konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet. I de til-

fælde, hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkræver et beløb

hos en udbyder til dækning af sine omkostninger i forbindelse med tilsynet,

vil udbyderen skulle bruge ressourcer på at sætte beløbet til betaling. Det

vurderes dog, at de samlede administrative konsekvenser er minimale. Det

er ikke muligt på det foreliggende grundlag at kvalificere og kvantificere de

administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikations-

net yderligere.

Klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler, der er nødvendige for implementeringen og anvendelsen af masteleje-

metoder

Den foreslåede ændring af teleloven om at give klima-, energi- og forsy-

ningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler, der er nødvendige

for implementeringen og anvendelsen af mastelejemetoder, som ministeren

er bemyndiget til at fastsætte regler om efter gældende ret, herunder regler

om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale, forventes ikke i sig

selv at have administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske kom-

munikationsnet, da der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Hvilke

regler, ministeren eventuelt måtte fastsætte i medfør af den foreslåede be-

stemmelse, afhænger af, hvilke metoder ministeren fastsætter regler om ef-

ter den gældende bestemmelse i telelovens § 60 a, stk. 5. Det kan ikke afvi-

ses, at der ved ministerens eventuelle udmøntning af bemyndigelsen vil

være administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet, herunder i form af eksempelvis regler om oplysningspligt og

pligt til indsendelse af materiale. Det er dog ikke muligt på nuværende tids-

punkt at kvalificere yderligere, hvilke regler ministeren forventes at fast-

sætte. Det er derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at kvalificere

og kvantificere de administrative konsekvenser for udbydere af elektroniske

kommunikationsnet yderligere.

Kommuners mulighed for at give de minimis-støtte

Der indføres med lovforslaget en mulighed for kommunerne til at give de

minimis-støtte til udrulning af bredbånd. Det vil være frivilligt, om en ud-

byder af elektroniske kommunikationsnet ønsker at deltage i et potentielt

kommunalt støtteprojekt vedr. udrulning af bredbånd, og den foreslåede

ordning medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Hjemmel til udvikling af model om dækning med mobilt bredbånd og andre

trådløse teknologier

Den foreslåede bestemmelse i telelovens § 73 a, stk. 8, der bemyndiger

klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at

UDKAST

ejere af elektroniske kommunikationsnet skal udvikle en metode for kort-

lægning af mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier, kan medføre ad-

ministrative konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet,

herunder eventuelt i form af informationer om nye trådløse teknologier eller

udvikling af en ny metode for beregning af bredbåndsdækning og -hastighe-

der for mobilt bredbånd og andre trådløse teknologier. De administrative

konsekvenser kan dog ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Indhentning af oplysninger om elforbrug

Den foreslåede ændring af teleloven, der giver Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur mulighed for at indhente oplysninger om elforbrug fra Ener-

ginet kan have mindre administrative omkostninger for Energinet forbundet

med deling af data med styrelsen, men da der er tale om data, som Energinet

allerede ligger inde med, vil omkostningerne være minimale.

Indhentning af oplysninger om grønne indikatorer

I lovforslaget foreslås en affattelse af telelovens § 75, stk. 1, der medfører,

at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har mulighed for at indhente

data på nye indikatorer vedrørende telebranchens grønne omstilling. Be-

stemmelsen kan medføre administrative konsekvenser for udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige inter-

personelle kommunikationstjenester, idet indsamling af disse data vil med-

føre, at selskaberne skal indberette nye data til styrelsen.

Opdateret hjemmel i masteloven til at fastsætte regler om indberetning af

master

Den foreslåede ændring af masteloven om at give Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur hjemmel til at fastsætte regler om, at juridiske perso-

ner, der ejer master til radiokommunikationsformål i elektroniske kommu-

nikationsnet, skal indsende oplysninger om masterne til Styrelsen for Data-

forsyning og Infrastruktur, forventes ikke i sig selv at have administrative

konsekvenser for udbydere af elektroniske kommunikationsnet, da der er

tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Bemyndigelsen er endvidere ind-

holdsmæssigt kun ny i forhold til juridiske personer, der ejer master uden at

have en frekvenstilladelse.

Den foreslåede ændring af masteloven vil således ikke i sig selv indføre en

pligt til at indberette oplysninger vedrørende master, men vil alene præci-

sere og opdatere den eksisterende hjemmel til at fastsætte en sådan pligt.

Den foreslåede ordning vil dog åbne op for, at der kan indføres pligter for

nye pligtsubjekter ved en bekendtgørelse på et senere tidspunkt. For juridi-

ske personer, der ejer master, kan der, såfremt hjemlen udnyttes, blive tale

om en administrativ meromkostning svarende til få timers indberetningsar-

bejde årligt. Alt efter eventuelle bestemmelsers nærmere indhold kan der

UDKAST

eventuelt blive tale om, at der alene vil forekomme enkeltstående indberet-

ningsopgaver, når og hvis en mast henholdsvis etableres eller nedlægges.

Flytning af pligt til indberetning af eksisterende antennepositioner fra be-

kendtgørelse til lov

For så vidt angår pligterne til indberetning af eksisterende antennepositioner

indebærer lovforslaget, at den kreds af pligtsubjekter, der i dag fremgår af §

1 i bekendtgørelse nr. 955 af 4. august 2010 om offentliggørelse af oplys-

ninger om radiodækningsplaner og eksisterende antennepositioner samt ind-

beretning af oplysninger om eksisterende antennepositioner, indskrives i lo-

ven. Da der er tale om den nugældende kreds af pligtsubjekter, medfører

dette ikke nye byrder for erhvervslivet.

Ændringen af masteloven i øvrigt

Idet de øvrige foreslåede ændringer af masteloven indebærer en opdatering

og sproglig samt indholdsmæssig forenkling af indberetningspligterne for

de eksisterende pligtsubjekter, der i dag skal indberette oplysninger ud fra

et mere komplekst og forældet regelsæt, vurderes disse samlet set at lette de

administrative byrder for erhvervslivet.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved den del af forslaget,

som handler om ændring af masteloven, vurderes således ikke at være væ-

sentlige og vurderes til dels at lette erhvervslivets administrative byrder.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering

Det vurderes samlet, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne

for agil erhvervsrettet regulering.

Der er i videst muligt udstrækning inddraget hensyn om teknologineutralitet

og digitaliseringsklar lovgivning, ligesom flere dele af lovforslaget konkret

er forenklinger af eksisterende lovgivning der gør lovgivningen mere bru-

gervenlig.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have at have positive klimamæssige konsekvenser,

idet den foreslåede ændring af radioudstyrsloven vil reducere det årlige ma-

terialeforbrug betragteligt. Europa-Kommissionen vurderer, at ændringen af

radioudstyrsdirektivet vil medføre et reduceret materialeforbrug på 2.600

ton årligt på tværs af EU. Mængden af elskrot forventes ifølge Europa-Kom-

missionen at kunne reduceres med 980 ton årligt og drivhusgasser med 184

kiloton CO

årligt. Størstedelen af denne reduktion fremkommer via adskil-

lelsen af radioudstyr og oplader.

UDKAST

De foreslåede ændringer af masteloven vurderes at kunne indebære en for-

bedret ressourceudnyttelse på grund af bedre muligheder for at kortlægge

potentialet for fællesudnyttelse af master. Det er dog ikke muligt at kvanti-

ficere effekten heraf.

Den øvrige del af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

De foreslåede ændringer af masteloven vurderes at have miljø- og natur-

mæssige konsekvenser, idet den foreslåede ordning vil kunne give en for-

bedret mulighed for, at landzone- og bygningsmyndigheder kan benytte op-

lysninger om planlagte og eksisterende master m.v. således, at der ikke gives

tilladelse til flere master i landskabet, herunder i naturområder, end højst

nødvendigt.

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer artikel 3a i Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv

2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggø-

relse af radioudstyr på markedet, som offentliggjort i EU-tidende onsdag

den 7. december 2022. Fristen for implementering er den 28. december

2023.

Det fremgår af radioudstyrsdirektivets artikel 3a, at forbrugere og andre slut-

brugere skal have mulighed for at erhverve bestemte kategorier eller klasser

af radioudstyr uden opladningsudstyr.

Lovforslaget indeholder på den baggrund et forslag om, at Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastruktur får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om,

at forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige

kategorier, uden der medfølger en oplader.

De foreslåede ændringer af masteloven vedrører bestemmelser, der både i

sin hidtidige og nye form implementerer dele af artikel 4 og artikel 9 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om for-

anstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastig-

hedsnet til elektronisk kommunikation. De nationale bestemmelsers oprin-

delige form var gældende på tidspunktet for direktivets udstedelse og op-

fyldte allerede kravene heri. Lovforslaget vil ikke ændre på, at reglerne er i

overensstemmelse med direktivet.

UDKAST

De foreslåede ændringer af masteloven har endvidere relation til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en euro-

pæisk kodeks for elektronisk kommunikation og Kommissionens gennem-

førselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020 om angivelse af karakte-

ristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde. Artikel 3, stk. 3, i

Kommissionens gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020

om angivelse af karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille række-

vidde i henhold til artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv (EU) 2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk

kommunikation indeholder en særlig indberetningspligt for en undergruppe

af trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde, der er defineret i mastelo-

vens § 1, stk. 4, nr. 2.

De øvrige dele af lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Forholdet til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-

regulering

Lovforslaget overholder de fem principper for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering.

Statsstøtteretlige konsekvenser

Kommuner, som måtte ønske at benytte den foreslåede bestemmelse i tele-

lovens § 60 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, om kommunernes mulighed

for at give de minimis-støtte til udrulning af bredbånd, vil skulle overholde

reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december

2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).

Reglerne vil være direkte gældende for kommunerne.

En ordning, hvorefter kommuner, som måtte ønske at tildele støtte efter den

foreslåede bestemmelse i § 60 f, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, som er en vi-

dereførelse af den gældende bestemmelse i telelovens § 60 d, vil i første

omgang blive iværksat som en pilotordning. Det vil sige, at alene et mindre

antal kommuner vil kunne gøre brug af ordningen under pilotfasen. Efter

pilotfasens udløb vil ordningen blive evalueret med henblik på at fastlægge

formen m.v. for ordningens videre forløb.

Ordningen indeholder ingen statslig finansiering af støtte. Det vil være fri-

villigt, om kommunerne ønsker at benytte kommunale midler til at støtte

udrulning af bredbånd til adresser i kommunen.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

UDKAST

Høringsparter udestår

…

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

anfør »Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget kan potentielt have posi- Lovforslaget kan potentielt have ne-

konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for gative økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner nogle offentlige myndigheder i form nogle offentlige myndigheder i form

og regioner

af højere lejeindtægter sammenlignet af lavere lejeindtægter sammenlignet

med eksisterende lejeaftaler om udlej- med eksisterende lejeaftaler om ud-

ning af arealer til mobilmaster og -an- lejning af arealer til mobilmaster og -

tenner. De potentielle positive økono- antenner. De potentielle negative

miske konsekvenser for offentlige økonomiske konsekvenser for of-

myndigheder vurderes ikke at være fentlige myndigheder vurderes ikke

væsentlige, da offentlige myndighe- at være væsentlige, da offentlige

ders lejeaftaler også efter gældende ret myndigheders lejeaftaler også efter

skal være indgået på markedsvilkår. gældende ret skal være indgået på

markedsvilkår.

Lovforslaget kan have økonomiske

konsekvenser for offentlige myndig-

heder i form af, at Styrelsen for Da-

taforsyning og Infrastruktur kan

kræve et beløb til dækning af styrel-

sens ekstraordinære omkostninger i

forbindelse med sit tilsyn. Det vurde-

res, at de potentielle økonomiske

konsekvenser for offentlige myndig-

heder ikke er væsentlige, da det ude-

lukkende vil være i komplicerede sa-

ger, hvor Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur vurderer det nødven-

digt at indhente ekstern bistand.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen. Udnyttelse af mastelovens fo-

reslåede § 16, stk. 5, kan dog efter

omstændighederne indebære få ti-

mers indberetningsarbejde enten år-

ligt eller ved etablering eller nedlæg-

gelse af eventuelle master til radio-

kommunikationsformål i elektroni-

UDKAST

ske kommunikationsnet, som offent-

lige myndigheder måtte etablere,

med undtagelse af myndigheder in-

den for Forsvarsministeriets område.

Økonomiske

Lovforslaget kan potentielt have posi- Lovforslaget kan potentielt have ne-

konsekvenser for tive økonomiske konsekvenser for ud- gative økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

bydere af elektroniske kommunikati- udbydere af elektroniske kommuni-

onsnet i form af lavere lejeudgifter kationsnet i form af højere lejeudgif-

sammenlignet med eksisterende leje- ter sammenlignet med eksisterende

aftaler med offentlige myndigheder lejeaftaler med offentlige myndighe-

om udlejning af arealer til mobilma- der om udlejning af arealer til mobil-

ster og -antenner. De potentielle posi- master og -antenner. De potentielle

tive økonomiske konsekvenser for ud- negative økonomiske konsekvenser

bydere af elektroniske kommunikati- for udbydere af elektroniske kommu-

onsnet vurderes ikke at være væsent- nikationsnet vurderes ikke at være

lige, da offentlige myndigheders leje- væsentlige, da offentlige myndighe-

aftaler også efter gældende ret skal ders lejeaftaler også efter gældende

være indgået på markedsvilkår.

ret skal være indgået på markedsvil-

kår.

Lovforslaget kan have økonomiske

konsekvenser for udbydere af elek-

troniske kommunikationsnet i form

af, at Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur kan kræve et beløb til

dækning af styrelsens ekstraordinære

omkostninger i forbindelse med sit

tilsyn. Det vurderes, at de potentielle

økonomiske konsekvenser for udby-

dere af elektroniske kommunikati-

onsnet ikke er væsentlige, da det ude-

lukkende vil være i komplicerede sa-

ger, hvor Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastruktur vurderer det nødven-

digt at indhente ekstern bistand.

Lovforslaget kan potentielt have

økonomiske konsekvenser for udby-

dere af elektroniske kommunikati-

onsnet eller -tjenester og nummer-

uafhængige interpersonelle kommu-

nikationstjenester ved indberetning

af data på nye indikatorer vedrørende

telebranchens grønne omstilling. Det

UDKAST

er dog vurderingen, at det ikke vil

medføre væsentlige erhvervsøkono-

miske omkostninger for erhvervsli-

vet at skulle indberette disse data.

Lovforslaget kan potentielt have

økonomisk betydning for udbydere

af elektroniske kommunikationsnet,

såfremt klima-, energi- og forsy-

ningsministeren fastsætter regler

vedrørende en ny metode for kort-

lægning af mobilt bredbånd og ind-

hentning af oplysninger om nye tråd-

løse teknologier. Det kan være i form

af informationer om nye trådløse tek-

nologier eller udvikling af en ny me-

tode for beregning af bredbåndsdæk-

ning og -hastigheder for mobilt bred-

bånd. De økonomiske konsekvenser

kan dog ikke kvantificeres på nuvæ-

rende tidspunkt.

Administrative Lovforslaget kan have positive admi- Lovforslaget kan have mindre admi-

konsekvenser for nistrative konsekvenser for erhvervsli- nistrative konsekvenser for udbydere

erhvervslivet

vet, idet den foreslåede ændring af af elektroniske kommunikationsnet i

masteloven indebærer en regelforenk- form af brug af ressourcer til at ind-

ling og øget gennemskuelighed.

betale et evt. beløb, som Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur måtte

opkræve til dækning af styrelsens

ekstraordinære omkostninger i for-

bindelse med sit tilsyn. Det vurderes,

at de potentielle økonomiske konse-

kvenser for udbydere af elektroniske

kommunikationsnet ikke er væsent-

lige, da det udelukkende vil være i

komplicerede sager, hvor Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur

vurderer det nødvendigt at indhente

ekstern bistand.

Visse ejere af master, der ikke tidli-

gere var omfattet af mastelovens

hjemmel til at fastsætte regler om

indberetning af master, vil med de

UDKAST

foreslåede ændringer af masteloven

kunne pålægges indberetning af ma-

ster ved en bekendtgørelse til de fo-

reslåede bestemmelser. Selve lovæn-

dringen indebærer dog ingen nye

pligter.

Lovforslaget kan have mindre admi-

nistrative konsekvenser for Energi-

net forbundet med deling af oplys-

ninger om elforbrug med Styrelsen

for Dataforsyning og Infrastruktur,

men da der er tale om data, som Ener-

ginet allerede ligger inde med, vil

omkostningerne være minimale.

Lovforslaget kan have mindre admi-

nistrative konsekvenser for udbydere

af elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester og nummeruaf-

hængige interpersonelle kommuni-

kationstjenester ved indberetning af

nye data til Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur i form indikato-

rer vedrørende telebranchens grønne

omstilling.

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Lovforslagets del om adskillelse af ra- Ingen

dioudstyr og oplader medvirker til re-

duceret udledning af klimagasser og

reducerede mængder af elskrot.

Lovforslagets del om ændring af ma-

steloven indebærer evt. muligheder

for forbedret ressourceudnyttelse gen-

nem bedre muligheder for at kort-

lægge potentialet for fællesudnyttelse

af master.

Miljø- og natur- Lovforslagets del om ændring af ma- Ingen

mæssige konse- steloven kan understøtte forbedrede

kvenser

UDKAST

muligheder for, at landzone- og byg-

ningsmyndigheder kan benytte oplys-

ninger om planlagte og eksisterende

master m.v. således, at der ikke gives

tilladelse til flere master i landskabet,

herunder natur, end højst nødvendigt.

Forholdet til EU- Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

retten

(EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af direktiv 2014/53/EU

om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radio-

udstyr på markedet. Fristen for at implementere direktivet er den 28. decem-

ber 2023.

Kommuner, som måtte ønske at benytte den foreslåede bestemmelse i tele-

lovens § 60 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 11, om kommunernes mulighed

for at give de minimis-støtte til udrulning af bredbånd, vil skulle overholde

reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december

2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde på de minimis-støtte (de minimis-forordningen).

Reglerne vil være direkte gældende for kommunerne.

Lovforslagets dele om ændring af masteloven implementerer både i sin hid-

tidige og nye form dele af artikel 4 og artikel 9 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at re-

ducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation, og indebærer endvidere ændringer, der skal sikre, at de æn-

drede bestemmelser harmonerer med de bestemmelser om indberetning af

oplysninger om antenner, der fremgår af artikel 3, stk. 3, i Kommissionens

gennemførselsforordning (EU) 2020/1070 af 20. juli 2020 om angivelse af

karakteristika for trådløse adgangspunkter med lille rækkevidde i henhold

til artikel 57, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/1972 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommuni-

kation.

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

UDKAST

Til § 1

Til nr. 1

Af fodnoten til den gældende radioudstyrslov fremgår det, at loven indehol-

der bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemssta-

ternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet, EU-Tidende 2014,

nr. L 96, side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love

om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af di-

rektiv 1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og dele af Kommis-

sionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på marke-

derne for teleterminaludstyr, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 20. I loven

er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og pro-

duktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning

2008/765/EF og 2011/305/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge

artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver med-

lemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende

begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare

gyldighed i Danmark.

Med den foreslåede affattelse af

fodnoten

fremgår det, at loven suppleres

med information om, at loven også implementerer Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2022/2380 af 23. november 2022 om ændring af di-

rektiv 2014/53/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgæn-

geliggørelse af radioudstyr på markedet, EU-tidende nr. L 315, side 30.

Til nr. 2

Det følger af radioudstyrslovens § 5, stk. 1, 3. pkt., § 8, stk. 3, 3. pkt., § 10,

stk. 4, § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, 3. pkt., § 22, stk. 3, 3. pkt., § 24, stk. 4, § 25,

stk. 2, § 33, stk. 5 og 6, § 37, stk. 1 og 2, og § 45, stk. 2, at Styrelsen for

Dataforsyning og Infrastruktur har kompetence i henhold til loven.

Ved ministerbrev af 5. maj 2022 om overdragelse af ansvaret for telekom-

munikation fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivi-

sering samt navneændring af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

blev ressortansvaret inden for det område, hvor Energistyrelsen havde kom-

petence, overført til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

I henhold til bekendtgørelse nr. 861 af 24. juni 2018 om ændring i forretnin-

gernes fordeling mellem ministrene har Sikkerhedsstyrelsen siden den 1.

august 2018 haft ansvaret for føre kontrol med de erhvervsdrivendes over-

holdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven.

UDKAST

Det følger af de foreslåede ændringer af radioudstyrslovens

§ 5, stk. 1, 3.

pkt., § 8, stk. 3, 3. pkt., § 10, stk. 4, § 11, stk. 2, § 19, stk. 1, 3. pkt., § 22, stk.

3, 3. pkt., § 24, stk. 4, § 25, stk. 2, § 33, stk. 5

6, § 37, stk. 1,

to steder i

37, stk. 2,

§ 45, stk. 2,

at ”Energistyrelsen” ændres til ”Sikkerhedsstyrel-

sen”.

Den foreslåede bestemmelse om at ændre ”Energistyrelsen” til ”Sikkerheds-

styrelsen” i en række bestemmelser i radioudstyrsloven skyldes et behov for

at sikre en korrekt angivelse af den ansvarlige myndighed.

De foreslåede ændringer i bestemmelserne vil medføre, at angivelsen af den

ansvarlige myndighed vil være i overensstemmelse med gældende ret.

Til nr. 3

Det fremgår af § 17 i radioudstyrsloven, at der for radioudstyr gælder væ-

sentlige krav, f.eks. om effektiv frekvensanvendelse og immunitet overfor

forstyrrelser.

Det følger af den foreslåede tilføjelse i radioudstyrslovens

§ 17, stk. 3,

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udover de allerede fastsatte væ-

sentlige krav for radioudstyret kan fastsætte nærmere regler om, at forbru-

gere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i særlige katego-

rier, uden der medfølger en oplader.

Radioudstyr i særlige kategorier er i denne sammenhæng, som udgangs-

punkt, håndholdte mobiltelefoner, tablets, digitalkameraer, hovedtelefoner,

hovedtelefoner med mikrofon, håndholdte videospilskontrollere, bærbare

højtalere, e-bogslæsere, tastaturer, mus, transportable navigationssystemer,

høretelefoner (earbuds) og bærbare computere.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, vil medføre, at Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur vil kunne fastsætte et krav om, at

forbrugere og andre slutbrugere skal kunne erhverve radioudstyr i oven-

nævnte særlige kategorier, uden der medfølger en oplader. Hertil kan der

fastsættes regler om, at det med et forudbestemt piktogram skal fremgå af

emballagen, hvorvidt der medfølger en oplader til radioudstyret eller ej. Så-

fremt forbrugere og andre slutbrugere kan erhverve radioudstyret via di-

stancesalg (f.eks. via internettet), skal piktogrammet vises tæt på prisangi-

velserne.

Den foreslåede bestemmelse i radioudstyrslovens § 17, stk. 3, er ny og giver

Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur mulighed for at implementere

radioudstyrsdirektivets artikel 3a om adskillelse af radioudstyr og tilhørende

oplader i købssituationen.

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse i radioudstyrslovens § 17, stk. 3, vil medføre,

at forbrugere vil skulle forholde sig til færre typer opladere, og at en gammel

oplader kan anvendes til nyindkøbt radioudstyr som eksempelvis en mobil-

telefon.

Til nr. 4

Det følger af radioudstyrslovens § 40, stk. 1, at hvis Europa-Kommissionen

træffer afgørelse om, at en afgørelse, som Styrelsen for Dataforsyning og

Infrastruktur har truffet i medfør af §§ 38 og 39, og som styrelsen skal un-

derrette Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om, skal

ændres eller trækkes tilbage, tilpasser eller trækker Styrelsen for Dataforsy-

ning og Infrastruktur sin afgørelse tilbage i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens afgørelse.

Ved ministerbrev af 5. maj 2022 om overdragelse af ansvaret for telekom-

munikation fra Energistyrelsen til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivi-

sering samt navneændring af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

blev ressortansvaret inden for det område, hvor Energistyrelsen havde kom-

petence, overført til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.

I henhold til bekendtgørelse nr. 861 af 24. juni 2018 om ændring i forretnin-

gernes fordeling mellem ministrene har Erhvervsministeriet siden den 1. au-

gust 2018 haft ansvaret for at føre kontrol med de erhvervsdrivendes over-

holdelse af krav og pligter i radioudstyrsloven. Ifølge radioudstyrsloven lig-

ger ansvaret for kontrolområdet hos Sikkerhedsstyrelsen.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i radioudstyrslovens

§ 40, stk. 1,

at ”Energistyrelsen” ændres til ”Sikkerhedsstyrelsen”, og at hen-

visningen til radioudstyrslovens § 39 fjernes.

De foreslåede ændringer af bestemmelsen vil medføre, at det fremover klart

vil fremgå, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der vil kunne træffe afgørelse i

henhold til radioudstyrslovens § 38, og at Sikkerhedsstyrelsen efter de gæl-

dende bestemmelser i radioudstyrsloven ikke vil kunne træffe afgørelser i

medfør af radioudstyrslovens § 39.

Med den foreslåede bestemmelse vil henvisningen til andre bestemmelser

og angivelsen af den ansvarlige myndighed være i overensstemmelse med

gældende ret.

Til nr. 5

Det følger af radioudstyrslovens § 45, stk. 1, at Styrelsen for Dataforsyning

og Infrastrukturs afgørelser kan påklages til Teleklagenævnet.

UDKAST

Det følger dog af radioudstyrslovens § 45, stk. 2, at Styrelsen for Datafor-

syning og Infrastrukturs afgørelser truffet i medfør af § 38, stk. 1, som Sty-

relsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal underrette de øvrige EU-med-

lemsstater og Europa-Kommissionen om i henhold til artikel 38, stk. 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kom-

patibilitet eller artikel 40, stk. 4, eller artikel 42, stk. 3, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af

medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og

om ophævelse af direktiv 1999/5/EF, ikke kan påklages til Teleklagenæv-

net.