Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 294
Offentligt
2711118_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. maj 2023
Statistik for solcelleudbygning for 4. kvartal 2022
Til udvalgets orientering sendes hermed oversigt over de solcelleanlæg i Danmark,
der er registreret i Energistyrelsens stamdataregister pr. 1. januar 2023.
Solcellestatistikken viser, at der i 4. kvartal er sket en yderligere udbygning med sol-
celleanlæg. Pr. 1. januar 2023 er der nettilsluttet 126.442 solcelleanlæg svarende til
ca. 3.015 MW. Hermed er udbygningen med solcelleanlæg steget med ca. 573 MW,
svarende til en stigning på 23 pct. siden seneste kvartalsstatistik opgjort pr.
1. oktober 2022. Godt 92 pct. af udbygningen i 4. kvartal er sket uden støtte
Det bemærkes, at solcellestatistikken er et øjebliksbillede af den kendte solcelleud-
bygning i Danmark.
Orientering om nyt format for information om udbygningen af solceller
Udvalget orienteres ligeledes om et nyt format for tilegnelsen af information om sol-
celleudbygningen i Danmark.
Det oprindelige formål ved oversendelsen af solcellestatistik var at følge udviklingen
i udbygningen af solceller samt at monitorere støtteordninger hertil. I dag er støtte-
ordninger for sol lukket for tilgang af nye anlæg, og fremtidig solcelleudbygning for-
ventes primært opført uden støtte. Statistikkens formål har således ændret sig fra at
følge udviklingen i de statslige udgifter til nu primært at orientere om udviklingen i
solcellekapaciteten i Danmark. På den baggrund ændres formatet for tilegnelse af
informationen om udbygningen af solceller i Danmark til en integreret del af Energi-
styrelsens hjemmeside. Afrapporteringen vil fremover tjene som en orientering om
det samlede billede på soludbygning, fremfor en monitorering af tilgangen på de for-
skellige støtteordninger. Det nye format indeholder fortsat en kvartalsmæssig opgø-
relse af udbygningen med solceller, sammenligning med niveauet i foregående kvar-
tal samt en udpegning af de primære baggrunde til udviklingen i udbygningen. Det
nye format er mere visuelt let tilgængeligt og højner brugervenligheden.
Udvalget vil fremover tilgå informationen om udbygningen af solceller i Danmark via
Energistyrelsens hjemmeside.
Med venlig hilsen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Lars Aagaard
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1