Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 291
Offentligt
2709818_0001.png
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0002.png
1
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Resumé
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Om Danmarks globale klimapåvirkning
Klimaaftrykket fra forbrug
Fremskrivning af klimaaftrykket fra forbrug
Nøgletal for forbrug
Klimaaftrykket fra import
Klimaaftrykket fra eksport
Klimaaftryk fra de offentlige indkøb
Klimaaftrykket af tekstilforbrug
Energibalancen
Faste biomassebrændsler
Biobrændstoffer
International transport
Danmarks grønne eksport
Store danske virksomheders klimaarbejde
Globale klimaambitioner
Globale reduktioner
Globale klimatilpasningsindsatser
Klimabistand og finansiering
Klimaaftryk af offentlige og private investeringer i udlandet
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger
Danmarks klimaaftryk
1
2
9
14
16
22
26
29
32
35
38
41
43
49
55
59
66
67
70
76
78
81
87
91
94
100
103
106
110
Fokus på energi og international transport
Klimaindsatser fra erhvervslivet
Myndighedernes globale indsatser
Referencer
Ordforklaringer og forkortelser
Oversigt over bilag og baggrundsmateriale
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0003.png
2
Resumé
Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering (GA23) er en analyse af,
hvordan danske forbrugere, dansk erhvervsliv og danske myndigheder på forskellige
måder påvirker udledningerne af drivhusgasser uden for Danmark. Klimaforandringerne
er en global udfordring, og afrapporteringen bidrager med et vigtigt blik på Danmarks
rolle i den globale klimaindsats. Resultaterne i afrapporteringen kan understøtte
Danmarks videre arbejde med klimaindsatsen.
GA23 er opdelt i fire delemner: 1) Danmarks Klimaaftryk 2) Fokus på energi og transport
3) Klimaindsatsen fra erhvervslivet og 4) Myndighedernes globale indsatser.
Danmarks klimaaftryk
I GA23 opgøres udledningerne forbundet med de varer og serviceydelser, Danmark har
importeret, forbrugt og eksporteret. Derudover fremskrives klimaaftrykket for forbrug til
2035 på baggrund af forskellige scenarier. Dette suppleres med en opgørelse af
klimaaftrykket af de offentlige indkøb. Der præsenteres en analyse af en række nøgletal
for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk samt en mere detaljeret opgørelse af
udledninger forbundet med Danmarks forbrug af tekstiler.
Klimaaftrykket fra forbrug er en opgørelse af de drivhusgasudledninger, som finder sted
både inden for Danmarks grænser og i udlandet, som er tilknyttet dansk
forbrug. Det forbrugsbaserede klimaaftryk
er for 2021 opgjort til 63 mio. ton
CO
2
e.
Det svarer til ca.
11 ton CO
2
e pr. dansker.
Drivhusgasudledningen for hver krone forbrugt er ifølge opgørelsen halveret
siden 1990. Det skyldes bl.a. omstillingen af den danske energisektor, som medvirker til,
at danske udledninger knyttet til dansk forbrug har været faldende. Opgørelsen viser, at
der er flest udledninger knyttet til leverancer til forbrug fra branchegrupperne
føde- og
drikkevarer samt råvarer og produkter
(fx varer fra medicinalindustrien, metalindustrien
og beklædningsindustrien). Dertil at drivhusgasudledninger fra husholdningerne især er
knyttet til forbrug af transport samt føde- og drikkevarer.
Opgørelsen viser, at over halvdelen af udledningerne knyttet til Danmarks forbrug fandt
sted i udlandet. Dansk forbrugs klimaaftryk er ifølge opgørelsen størst i Europa og Asien,
mens det på landeniveau opgøres til at være
størst i Kina og Tyskland.
Det er særligt i de
to landes elsektorer, at klimaaftrykket er højt.
Fremskrivning af klimaaftrykket fra forbrug præsenterer resultaterne af den første
fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til 2035.
Fremskrivningen er forbundet med væsentlige usikkerheder. Fremskrivningen
tager udgangspunkt i et frozen policy-scenarie for udviklingen af danske
udledninger samt en række scenarier for udviklingen af udledningerne fra
omverdenen. Alt efter hvordan omverdenen udvikler sig, forventes Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk iføgle fremskrivningen at
falde til mellem ca. 25-46 mio. ton
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0004.png
3
CO
2
e i 2035.
I scenarierne, hvor de globale temperaturstigninger begrænses til 2,0 C eller
1,5 C i 2100, opgøres det forbrugsbaserede klimaaftryk til hhv.
ca. 30 eller ca. 25 mio. ton
CO
2
e i 2035.
I scenarierne, hvor den globale temperatur stiger til mellem 3,1 C og 5,1 C i
2100, opgøres det forbrugsbaserede klimaaftryk til
ca. 46 mio. ton CO
2
e i 2035.
På tværs
af scenarierne vil dansk forbrug fremadrettet sætte
en voksende andel af klimaaftrykket i
udviklingsøkonomier.
Nøgletal for forbrug beskriver en række konkrete aktiviteter vedr. Danmarks forbrug af
transport, fødevarer, elektronik og energi. Størstedelen af
nøgletallene viser et
øget forbrug over tid.
Bl.a. er
persontransporten i biler og fly steget mest,
hvis
man ser bort fra covid-19-nedlukningens effekter. Kødforbruget var for 2022
beregnet til ca. 54 kg pr. indbygger, hvilket er et
fald på 2 kg pr. indbygger
siden
2013. Salget af
elektronik var 29 kg pr. indbygger
i 2021 og er steget med otte kg
siden 2012. Det samlede el- og varmeforbrug i husholdningerne var
32 GJ
pr. indbygger i
2021, mens VE-andel af dette var
69 pct.
El- og varmeforbruget i husholdningerne er
lavere end i 1990, og VE-andelen er steget betragteligt over perioden.
Klimaaftrykket fra Danmarks import opgøres til
103 mio. ton CO
2
e i 2021.
Opgørelsen
omfatter værdikæden for de importerede varer og serviceydelser frem til, at de
går fra udenlandske til danske hænder. Udledningerne fra Danmarks samlede
import indeholder både udledninger knyttet til de varer og serviceydelser, som
forbruges i Danmark og de varer og serviceydelser, som eksporteres videre.
Den største andel (36 pct.) af udledningerne fra dansk import i 2021 er ifølge opgørelsen
knyttet til
råvarer og produkter
(fx import fra olieraffinaderier, medicinalindustrien og
beklædningsindustrien).
Transport
fylder også meget i udledningerne (31 pct.). Det
skyldes, at danske rederier ofte køber fragtservices af udenlandske
transportvirksomheder.
Størstedelen af Danmarks importudledninger fandt sted i
Europa med 51 mio. ton CO
2
e
og i
Asien med 27 mio. ton CO
2
e.
Opgørelsen viser, at det største klimaaftryk på
landeniveau fra dansk eskport blev sat i Tyskland og Kina. Dansk import er de seneste
10 år, ifølge beregningen, blevet mindre klimabelastende pr. importkrone.
Klimaaftrykket fra Danmarks eksport opgøres til
129 mio. ton CO
2
e i 2021.
Ca.
halvdelen
af udledningerne opgøres til at finde sted i udlandet
i form af importerede varer,
som enten indgår i de produkter Danmark eksporterer, eller eksporteres direkte
videre. Den anden
halvdel opgøres til at være danske udledninger.
Opgørelsen
viser, at ca. halvdelen af de samlede udledninger fra dansk eksport er knyttet til
transportbranchen,
hvoraf størstedelen er knyttet til danske rederiers fragt af
varer. I perioden 2006 til 2016 blev klimabelastningen pr. eksportkrone ifølge opgørelsen
mindre, mens den siden da har været relativt stabil. Knap halvdelen af udledningerne fra
dansk eksport gik
til Europa.
Ifølge opgørelsen gik flest udledninger på landeniveau til
USA og Tyskland, som også er Danmarks største eksportmarkeder.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0005.png
4
Klimaaftrykket af de offentlige indkøb i 2021 opgøres til
16 mio. ton CO
2
e.
Indkøbene fra
staten står for 30 pct., regionerne 27 pct. og kommunerne for 42 pct. af
udledningerne. Kategorien byggeri og anlæg står i opgørelsen for en stor del af
udledningerne på tværs af de offentlige indkøb. Klimaaftrykket af offentlige
indkøb er steget med ca. 12 pct. fra 2019 til 2021. Det samlede klimaaftryk af
de offentlige indkøb fremskrives til
14,6 mio. ton CO
2
e i 2030,
hvilket er 1,4 mio.
ton CO
2
e lavere end i 2021.
Klimaaftrykket af tekstilforbrug for hele produktionskæden og transporten af de tekstiler,
som blev købt i 2021, opgøres til
ca. 2,5 mio. ton CO
2
e.
Knap
95 pct. af disse
udledninger
fandt sted i udlandet. Tøj udgør den største mængde af
tekstilforbruget
(78 pct.)
og medfører det største bidrag til klimaaftrykket.
Klimaaftrykket for vask, strygning og tørring af tøjet købt i 2021 opgøres til
0,15
mio. ton CO
2
e.
Ca. 59 pct. af de aflagte tekstiler ender ifølge opgørelsen på
affaldsforbrændingsanlæg.
Fokus på energi og transport
Energi og transport er områder, som har en væsentlig klimapåvirkning både i Danmark
og i udlandet. I GA23 beskrives drivhusgasudledningerne forbundet med både Danmarks
import og eksport af brændsler samt eludvekslingen mellem Danmark og udlandet.
Nettoudledningerne af faste biomassebrændsler opgøres i denne del af GA23, såvel som
vugge-til-grav-udledningerne af dansk forbrug af biobrændstoffer. Derudover opgøres
drivhusgasudledningerne relateret til international luft- og skibsfart som har tilknytning til
Danmark og danske virksomheder.
Energibalancen giver et overblik over energistrømme ind og ud af Danmark via en
opgørelse af Danmarks import og eksport af brændsler og el.
I 2020 importerede Danmark
761 PJ brændsler
og eksporterede
451 PJ
brændsler. Danmark eksporterer flest brændsler til
Sverige,
mens vi importerer
flest fra
Norge.
De samlede drivhusgasudledninger siden 2013 knyttet til
forbrænding af den danske import af brændsler er opgjort til at være
højere
end
udledningerne knyttet til forbrænding af den danske eksport af brændsler. Såfremt
forventede fremtidige danskproducerede PtX-produkter anvendes som erstatning for
fossile brændsler i udlandet, vil Danmark bidrage til at reducere udledninger i udlandet.
Den største reduktion i udlandet
(104 gCO
2
e/MJ)
kan forventes ved, at PtX-produkter
direkte erstatter brint fra naturgas.
Opgørelsen viser, at Danmarks elimport i 2021 medførte
0,7 mio. ton CO
2
e-udledninger
i
udlandet, hvor Danmarks eleksport i 2021 medførte
0,2 mio. ton CO
2
e-udledninger
i
Danmark. Den el, der importeres fra udlandet, har en højere emissionsfaktor og dermed
en højere CO
2
e-udledning end den danskproducerede el, der eksporteres. Den danske
eleksport består hovedsageligt af
el fra vindkraft.
Dertil viser opgørelsen, at selvom
udlandets elproduktion bliver fortsat grønnere, vil dansk eleksport også i 2035
reducere
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0006.png
5
udledninger i udlandet,
da dansk eleksport vil have en lavere udledningsfaktor end den el,
der produceres i udlandet.
Faste biomassebrændsler er siden 1990 blevet anvendt i stigende grad i stedet for
fossile brændsler. Høst af træ og anden biomasse opgøres jf. FN’s
retningslinjer som en udledning i det land, hvor træet høstes. Hvis biomassen
efterfølgende brændes af i fx kraftværker, beregnes det som en nuludledning i
forsyningssektoren, da udledningen allerede er opgjort ifm. høsten af
biomassen, jf. IPCC’s retningslinjer. Derved undgås dobbelttælling af udledninger
fra biomasse. Princippet svarer til, at udledninger fra produktion af varer opgøres i
produktionslandet fremfor i anvendelseslandet. I GA23 opgøres udledninger fra
biomasse fra et andet perspektiv, hvor alle udledninger knyttet til brug af biomasse i den
danske forsyningssektor beskrives samlet.
Ifølge beregningen medførte det danske forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme
i 2021 i forbrugsåret en udledning på
10,6 mio. ton CO
2
. De fossile udledninger fra
produktion og transport i forbrugsåret udgjorde
0,5 mio. ton CO
2
, og de biogene
udledninger fra forbrænding m.m. udgjorde
10,1 mio. ton CO
2
.
Nettoudledningerne, dvs.
effekten på atmosfæren,
forbundet med forbruget af træpiller og træflis i 2021 skønnes
at
falde eksponentielt over tid.
Efter ti år vil mængden af CO
2
i atmosfæren, der er knyttet
til det konkrete forbrug i 2021, være
faldet til 5,8 mio. ton
(et fald på 45 pct.), efter 20 år
til
3,5 mio. ton
(et fald på 67 pct.) og efter 30 år er nettoudledningen faldet
til 2,3 mio. ton
(et
fald på 78 pct.).
Faldet skyldes, at bl.a. udledningen fra afbrændingen af træet ”indhentes” af den
forrådnelse af træresterne m.v., der ville være sket, hvis den pågældende mængde træ
ikke var blevet taget ud af skoven og brændt af. Det betyder, at de tilbageværende
nettoudledninger efter 70-80 år primært vil bestå af de fossile udledninger fra produktion
og transport af de faste biomassebrændsler.
Biobrændstoffer anvendes i Danmark som et alternativ til fossile brændsler og bidrager
derigennem til at reducere drivhusgasudledninger fra transportsektoren. I GA23
opgøres udledninger forbundet med flydende biobrændstoffer forbrugt i
Danmark, inklusiv udledningerne forbundet med produktion (dyrkning og
bearbejdning), transport og brug af biobrændstoffer. Vugge-til-grav-udledningen
af CO
2
e fra biobrændstoffer opgøres i 2021 til ca.
0,31 mio. ton.
Biobrændstoffer,
med undtagelse af bioethanol, er generelt
blevet mindre udledende
over tid.
Udledningerne fra biobrændstoffer opgøres til mere end det dobbelte, når indirekte
udledninger relateret til ændringer i arealanvendelse medregnes.
International transport opgør andelen af udledninger fra international luft- og skibsfart
som har tilknytning til Danmark og danske virksomheder. Den internationale
handel medfører, at mange varer krydser en eller flere landegrænser via luft- og
skibstransport, hvor specielt den internationale skibsfart står for store
fragtmængder. For international luftfart er det passagerfly, som står for
størstedelen af aktiviteten og dermed drivhusgasudledningerne fra sektoren. I
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0007.png
6
2021 er udledningerne fra danske luftfartsselskabers tankning i udlandet samt danske
og udenlandske luftfartsselskabers flyvninger til og fra Danmark opgjort til
3 mio. ton
CO
2
e.
Udledningerne fra bunkring (tankning) af skibe med relation til Danmark er opgjort
til 33,5 mio. ton CO
2
e
i 2020.
Covid-19-pandemien medførte betydelige reduktioner i flytransportens aktiviteter og
CO
2
e-udledninger. Skibsfarten var i mindre grad berørt af pandemiens restriktioner. I
tallene for 2021 ses, at aktiviteten globalt i begge sektorer efterfølgende er vokset og
ligeledes er udledninger af drivhusgasser.
Klimaindsatser fra erhvervslivet
Virksomheder har stor indflydelse på verdens drivhusgasudledninger, da der er
udledninger forbundet med alt fra produktion, drift og transport til brugen af de solgte
produkter. Klimaaftrykket fra danske virksomheders aktiviteter indgår i opgørelserne af
udledningerne forbundet med forbrug, import og eksport. Derudover opgøres i GA23 den
økonomiske og klimamæssige værdi af dansk eksport af grønne energi- og
miljøteknologier. Dertil præsenteres en analyse af de største virksomheders parathed ift.
kommende krav om afrapportering på klimaområdet.
Danmarks grønne eksport opgør eksportomsætningen af grønne energi- og
miljøteknologier samt potentialet for CO
2
-reduktioner i brugsfasen for den
eksporterede teknologi. Danmark eksporterede i 2022 for
ca. 63
mia. kr. grøn
energiteknologi
og
ca. 23
mia. kr. grøn miljøteknologi.
Over levetiden estimeres
den danske eksport af energiteknologier i 2022 at muliggøre
reduktion af
mellem 119 og 218 mio. ton CO
2
. Det svarer til 5-8 mio. ton CO
2
i ét givent år af
teknologiens levetid. Det er vind- og vandteknologi, der dominerer den grønne eksport.
Tyskland var i 2022 den største aftager af grønne danske energiteknologier, da de aftog
for 9 mia. kr.
Store danske virksomheders klimaarbejde analyserer, i hvilket omfang de 100 største
danske ikke-finansielle og de 10 største finansielle virksomheder på
nuværende tidspunkt rapporterer deres klimaaftryk og klimamålsætninger.
Størstedelen af alle virksomhederne rapporterer på deres udledninger.
14% af
de 110 virksomheder rapporterer udledninger på scope 1 og 2 samt laver en
komplet opgørelse/estimering af alle scope 3-kategorier og vurderes derved
at være på det højeste niveau på modenhedsskalaen.
De fleste af virksomhederne tager udgangspunkt i Drivhusgasprotokollens (GHG-
protokollen) regnskabsstandarder. En mindre del af virksomhederne får foretaget 3.
parts revision af deres klimaregnskaber.
70% af de ikke-finansielle virksomheder og 70%
af de finansielle virksomheder
har sat reduktionsmål i deres seneste årsrapporter.
Myndighedernes globale indsatser
Danmark gør på en række områder en indsats for at påvirke den grønne og bæredygtige
omstilling i verden. Det sker gennem erfaringsudveksling og klimadiplomatiske indsatser
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0008.png
7
via bilateralt og multilateralt samarbejde, samt via EU. I GA23 gennemgås en række
udvalgte indsatser for 2022, der bidrager til at reducere drivhusgasudledningerne globalt
og understøtter klimatilpasning i udlandet.
Globale klimaambitioner redegør for, hvordan Danmark skubber på for at andre lande og
aktører øger deres ambitioner på klimaområdet. Forud for COP27 var Danmark
blandt andre vært for
May Ministerial Meeting on Implementation,
med fokus
på højere ambitioner og implementering, hvor næsten 50 lande mødtes. Under
COP27 lykkedes det, med Danmark som facilitator, at blive enige om et
arbejdsprogram for øgede reduktioner. Danmark lancerede derudover
en ny
global havvindsalliance
ved COP27, der bl.a. sigter mod at øge ambitionsniveauet for
udbygning af havvind markant.
Ved FN’s Generalforsamling i september 2022 lancerede Danmark
en pulje for
klimarelaterede tab og skader på 100 mio. kr.
Danmark lancerede i oktober 2022 i
samarbejde med Tyskland en ”Group of Friends”, der skal arbejde for en mere ambitiøs
tilgang til det globale klimadiplomatiske arbejde i EU.
Globale reduktioner understøttes af Danmark via klimabistanden, der støtter en række
forskellige multi- og bilaterale indsatser. Danmark arbejder for, at dem, der
udleder mest, reducerer deres udledninger, og at udviklingslandene
gennemgår en bæredygtig udvikling. Danmark understøttede i 2022 bl.a.
projekter, som bidrager til
realisering af reduktioner, der understøtter nul-
udledning af drivhusgasser
i 2050 i partnerlandene. Eksempelvis bidrager
Danmark ved at forbedre energieffektiv køling i 100 byer i Indien og til at de fattigeste
familier i Afrika omstiller væk fra brugen af brænde og kul og over til renere komfurer og
brændsler. Danmark har gennem sine bilaterale samarbejder igen
i 2022 delt viden og
erfaringer på energi-, miljø-, og fødevareområdet
mhp. at opbygge partnerlandenes
kapacitet på området.
Globale klimatilpasningsindsatser støttes gennem både bilaterale og multilaterale
kanaler som en del af klimabistanden i 2022. Danmark har i 2022 bidraget via
bistand til at
øge modstandsdygtigheden
overfor klimaforandringerne hos de
mest sårbare mennesker og grupper og til at fremme
klimatilpasningsindsatser, der samtænker miljø, klima og biodiversitet.
Aktuelle projekter har bl.a. fokus på,
hvordan der kan sikres adgang til rent vand i
lande, der rammes af tørke.
Klimabistand og -finansiering belyser Danmarks klimabistand og mobiliserede
klimafinansiering. Klimabistanden udgjorde i 2021
omkring 2,8 mia. kr.,
hvoraf
ca. 47 pct. gik til klimatilpasningsindsatser og ca. 53 pct. til
reduktionsindsatser. Danmark er med til at øge de private investeringer i
klimaet, når Danmark stiller med offentlig finansiering til projekter, da det
sænker risikoen for de private investorer.
Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU),
som er ejet af Udenrigsministeriet,
mobiliserede i 2021 lidt over 2 mia. i finansiering
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0009.png
8
til klimaprojekter. Danmark bidrager også til at mobilisere både offentlig og privat
finansiering
gennem de multilaterale udviklingsbanker.
Klimaaftryk af offentlige og private investeringer i udlandet belyser klimaaftrykket af
Danmarks offentlige investeringer og finansieringer i udlandet via EKF
Danmarks Eksportkredit og den statslige Investeringsfond for Udviklingslande
(IFU) samt klimaaftrykket af danske forsikrings- og pensionsselskaber og
investeringsforeningers aktier og erhvervsobligationer i børsnoterede
udenlandske virksomheder
1
.
Den statslige finansieringsfond EKF har i 2022 for første gang opgjort sin porteføljes
samlede drivhusgasudledninger,
som i 2022 udgjorde 2,8 mio. ton CO
2
e.
IFU har opgjort
klimaaftrykket for sin portefølje for
2021 til knap
0,8 ton CO
2
e.
De danske
investeringsfonde finansierede tilsammen udledninger for
ca. 3,8 mio. ton CO
2
e i 2022
gennem deres investeringer i aktier og erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske
virksomheder, mens forsikrings- og pensionsselskaber samme år finansierede
udledninger for ca.
6,7 mio. ton CO
2
e.
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger beskriver initiativer, der fremmer
erhvervslivets mulighed for at bidrage til den danske globale klimaindsats.
Handlingsplanen for Økonomisk Diplomati 2022-2023 har bl.a. fokus på at
forbedre rammevilkårene
multilateralt og bilateralt for
danske virksomheder og
dansk eksport af grønne løsninger.
Derudover har der i 2022 været fokus på
udmøntning af handlingsplaner for øget grøn eksport til EU og USA såvel som på
at styrke den danske fødevareklynges grønne eksport. Dertil er der etableret en
strategisk vandalliance med USA.
Tallene er ikke direkte sammenlignelige pga. metodiske forskelle (fx mangler branchetallene fra Nationalbanken scope 3,
mens scope 3 indgår i EKF og IFU-beregningerne. Derudover bør det bemærkes fsva. de private investeringer, at der er en
række investeringer, som Nationalbanken ikke har med, fx mangler øvrige typer af obligationer, unoterede aktier m.v. Dvs.
at der her ikke er tale om en opgørelse af den totale porteføljes klimaaftryk.
1
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0010.png
9
1 Om Danmarks globale
klimapåvirkning
1.1
Fokus er på Danmarks globale påvirkning af klimaet
Danmarks globale klimapåvirkning - Global afrapportering (GA23) har ophæng i
klimaloven og giver et billede af den klimaeffekt og den klimaindsats uden for landets
grænser, som forbrugere, erhvervsliv og myndigheder i Danmark på forskellig vis kan
være med til at påvirke.
Formålet med den årlige afrapportering er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af
klimaet, jf. boks 1 og bilag 1.
Boks 1: Formålet med den globale afrapportering (Klimaloven, juni 2020)
”Formålet med afrapporteringen er at synliggøre Danmarks globale påvirkning af klimaet. Der vil
både være tale om negativ påvirkning, eksempelvis i forhold til forbrug, men også positiv
påvirkning, eksempelvis i forhold til konkrete bilaterale landesamarbejder, hvor Danmark bl.a.
bidrager med at omstille landenes energisektor”.
Afrapporteringen udkommer som supplement til Klimastatus og –fremskrivning, der
alene beskæftiger sig med drivhusgasudledninger fra dansk grund, jf. boks 2.
Boks 2: Klimastatus og –fremskrivning
Med den årlige klimastatus og –fremskrivning udarbejdes en status for og fremskrivning af
CO
2
e-udledninger fra dansk grund baseret på vedtagen politik. Dette sker på baggrund af FN’s
opgørelsesprincipper, der anvendes på tværs af lande, EU og resten af verden til at vurdere
fremdrift i forhold til internationalt vedtagne målsætninger. Danmarks målsætning om 70 pct.
reduktion i 2030 er på samme måde relateret til drivhusgasudledninger fra dansk grund i
overensstemmelse med FN’s opgørelsesprincipper
2
. Kilde: (ENS, 2021).
Den årlige offentliggørelse af afrapporteringen og Klimastatus og –fremskrivning i april
er et element i det årshjul, der fastlægges med klimaloven. Formålet med klimalovens
årshjul er at sikre en løbende opfølgning på, om den danske klimaindsats understøtter
opfyldelsen af klimalovens målsætninger.
1.2
Opbygning af Danmarks globale klimapåvirkning 2023
GA23 består af en hovedrapport inkl. bilag samt 22 baggrundsnotater, der uddyber de
emner, der belyses i afrapporteringen. I hovedrapporten er der fokus på at formidle
De internationale opgørelsesmetoder for drivhusgasudledninger tager udgangspunkt i vejledninger udarbejdet af FN’s
klimapanel (IPCC, 2006). Alle lande under FN’s klimakonvention skal opgøre og rapportere udledninger af drivhusgasser
efter IPCC’s vejledninger for at sikre sammenlignelighed. Principperne for opgørelserne af de enkelte landes udledninger
er, at udledninger opgøres ud fra det såkaldte territorialprincip, der går ud på, at udledninger tælles med i det land, de
finder sted. Det gælder også arealanvendelse, hvor fx træfældning skal bogføres med en CO
2
e-udledning i
oprindelseslandet, selvom biomassen herfra måtte blive eksporteret og anvendt til energiformål i et andet land.
2
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0011.png
10
hovedresultaterne. Beskrivelser af supplerende resultater, metodetilgang, datagrundlag
m.v. skal således findes i baggrundsnotaterne.
Boks 3: Myndighedernes globale klimaindsatser
Danmark har igangsat en række indsatser for at reducere de globale drivhusgasudledninger. I
kapitel 15-20 afrapporteres myndighedernes globale klimaindsatser. I tillæg hertil udkommer
pjecen
Danmarks globale klimapåvirkning
(KEFM, 2023).
Hovedrapporten er opdelt i fire overordnede dele: 1) Danmarks klimaaftryk 2) Fokus på
energi og transport 3) Klimaindsatser fra erhvervslivet 4) Myndighedernes globale
indsatser, jf. Figur 1.
Figur 1 Opbygning af GA23
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0012.png
11
Del 1 tager udgangspunkt i, at et produkt ofte sætter klimaaftryk i flere lande, inden det
forbruges. Del 1 sætter fokus på Danmarks klimaaftryk som resultat af Danmarks
import, forbrug og eksport af varer og services og dykker derudover ned i en række
forbrugsområder. Med del 2 sættes der fokus på udledningerne forbundet med
Danmarks energiforbrug i form af el og brændsler samt udledningerne forbundet med
international transport. Med del 3 sættes der fokus på klimaindsatser hos de store
danske virksomheder og reduktioner, som kan knyttes til eksport af grøn energi- og
miljøteknologi. Afslutningsvis indeholder del 4 en gennemgang af myndighedernes
indsatser for at reducere de globale udledninger.
Der findes endnu ikke en international ensartet opgørelsesmetode for et lands globale
klimapåvirkning. Opgørelserne er derfor forbundet med usikkerhed, og ikke alle aspekter
af Danmarks klimapåvirkning er belyst. Forbedring af metoder og datagrundlag er et
løbende fokusområde ift. opgørelsen af Danmarks globale klimapåvirkning.
1.3
Sådan har vi gjort
Resultaterne i GA23 er udarbejdet på baggrund af en række forskellige datakilder og
metoder, som man kan læse mere om i baggrundsnotaterne.
Danmarks udledninger knyttet til forbrug, import og eksport
er beregnet på baggrund af
en input-output-model. Grundmodellen er den samme, som Energistyrelsen anvendte i
sidste års globale afrapportering. Metoden er baseret på en Simplified SNAC-tilgang
(Tukker, et al., 2018) og kombinerer data fra Danmarks Statistik med data fra den globale
database EXIOBASE. Modellen beregner drivhusgasudledninger knyttet til de varer og
serviceydelser, som Danmark forbruger, importerer og eksporterer. Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort i samarbejde med Danmarks Statistik.
Fremskrivningen af Danmarks forbrug
er beregnet i samarbejde med DREAM og baserer
sig grundlæggende på den samme metodiske tilgang som den historiske opgørelse af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. DREAM fremskriver dansk økonomi ved brug
af den miljø- og klimaøkonomiske model GrønREFORM, hvor Danmarks territorielle
udledninger er kalibreret op imod sidste års Klimastatus og -fremskrivning. Dette
kombineres med syv scenarier for omverdens udvikling, som er implementeret i
EXIOBASE.
Klimaaftrykket af de offentlige indkøb
er baseret på fakturadata og energiforbrugsdata,
som Økonomistyrelsen har indsamlet fra hhv. staten inkl. selvejer, regionerne og fra SKI,
som har indsamlet og sammenlagt data for kommunerne. Indkøbskategorierne er
matchet med data for udledninger, og dernæst er klimaaftrykket beregnet.
Nøgletal for dansk forbrug
er baseret på tal fra Danmarks Statistik, Dansk
Producentansvar, Euromonitor og Energistyrelsen.
Klimaaftrykket af tekstilforbrug
stiller skarpt på forbruget af beklædningsgenstande og
boligtekstiler. Analysen tager udgangspunkt i det fysiske flow af tekstiler opgjort af
Danmarks Statistik og Miljøstyrelsen og estimerer med det udgangspunkt klimaaftrykket
fra danskernes tekstilforbrug. Analysen dækker produktion, brug og bortskaffelse af
tekstiler.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0013.png
12
Energibalancen
beskriver opgørelserne af både Danmarks brændselsbalance og
eludveksling. Brændselsbalancen belyser dansk import og eksport af brændsler.
Opgørelsen går på tværs af fossile brændsler og brændsler af vedvarende energi og ser
på energimængder, udledninger ved forbrænding og hvilke lande Danmark importerer fra
og eksporterer til. Historiske data er primært baseret på Energistyrelsens energistatistik
(mængder), Danmarks Statistik (landefordeling) og for fremskrivningsår Klimastatus og -
fremskrivning 2023 (KF23). For PtX-brændsler er tilgangen anderledes end for øvrige
brændsler, eftersom der ses på hvad brændslet fortrænger ved eksport og ikke på
udledninger ved forbrænding af PtX.
Eludveksling belyser dansk import og eksport af el. Opgørelsen ser på emissioner for
hver time baseret på det gennemsnitlige elproduktionsmiks for eksport (elproduktion i
Danmark) og import (elproduktion i udlandet). For historiske år baserer opgørelsen sig
på data fra Energinet (samme data, der anvendes til deres miljødeklaration) og for
fremskrivningsår anvendes detaljerede modelresultater fra Klimastatus og -
fremskrivning 2023 (KF23).
Udledninger knyttet til Danmarks forbrug af
faste biomassebrændsler
er baseret på
indberettede data om forbrug af faste biomassebrændsler i Danmark samt beregninger
fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Nielsen (2023).
Udledninger knyttet til Danmarks forbrug af
biobrændstoffer
er baseret på indberettede
data om forbrug biobrændstoffer i Danmark.
International transport
er baseret på officiel statistik fra Energistyrelsen, Danmarks
Statistik, Trafikstyrelsen og International Maritime Organisation (IMO).
Store danske virksomheders globale klimaarbejde
er baseret på en dataindsamling, som
Energistyrelsen har gennemført, ved at gennemgå års- og bæredygtighedsrapporter for
de 100 største, danske ikke-finansielle virksomheder og de 10 største finansielle
virksomheder.
Danmarks grønne eksport
bygger på analyser vedr. eksport af energiteknologi, som
Energistyrelsen udgiver i samarbejde med Dansk Industri, Green Power Denmark og
Dansk Fjernvarme, samt på Miljøstyrelsens analyse af eksport af vandteknologi og
styrelsens data for eksport af affalds- og renluftsteknologier. Opgørelsen af de
potentielle drivhusgasreduktioner knyttet til Danmarks grønne eksport er baseret på data
fra Energistyrelsens Teknologikataloger.
Myndighedernes globale indsatser
er afrapporteret ved bidrag direkte fra de ansvarlige
aktører for klimabistand (Udenrigsministeriet) og bilaterale energi-, fødevare- og
miljøsamarbejder (Energistyrelsen, Fødevarestyrelsen og Miljøministeriet). Ift. fremme af
grønne investeringer er denne del baseret på bidrag fra Erhvervsministeriet, Danmarks
Eksport Kreditfond (EKF) og Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
Kapitlet om politiske aftaler med globale effekter udgår i dette års afrapportering. Det
undersøges, om der i stedet kan udvikles et metodegrundlag for en kvantitativ vurdering
af disse effekter.
I indeværende års rapport er der således indhentet bidrag fra en række ministerier og
interessenter til rapporten. Det følger desuden af klimaloven, at den globale
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0014.png
13
afrapportering skal sendes i ekstern høring, jf. bilag 1. Den samlede afrapportering
sendes i ekstern høring i april/maj 2023.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0015.png
14
Danmarks klimaaftryk
Et produkts værdikæde går ofte på tværs af grænser og kan således sætte klimaaftryk i
flere lande i dets levetid.
Denne del af GA23 beskriver en opgørelse af udledningerne forbundet med de varer og
serviceydelser, Danmark importerer, forbruger og eksporterer. Derudover fremskrives
klimaaftrykket for forbrug til 2035 på baggrund af forskellige scenarier. Dette suppleres
med en opgørelse af klimaaftrykket af de samlede offentlige indkøb, som fremskrives til
2030.
For at bidrage til en mere detaljeret forståelse af Danmarks forbrug præsenteres en
analyse af en række nøgletal for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk samt en
analyse af klimaaftrykket af de offentlige indkøb. Tekstiler er et af de produkter, hvor den
største andel af udledningerne finder sted uden for Danmark. Derfor stilles der skarp på
udledninger forbundet med Danmarks forbrug af tekstiler.
Kapitel 2:
Klimaaftrykket af forbrug
beskriver en opgørelse af drivhusgasudledninger
knyttet til dansk forbrug, uanset hvor i verden udledningerne finder sted. Dermed
inkluderer opgørelsen de udledninger, som er knyttet til hele produktionskæden af
produkter og services, som danskerne forbruger.
Kapitel 3:
Fremskrivning af Danmarks forbrug
beskriver syv forskellige scenarier for
udviklingen af udenlandske drivhusgasudledninger forbundet med Danmarks forbrug
frem til 2035 samt ét scenarie for udviklingen af danske udledninger.
Kapitel 4:
Klimaaftrykket af import
3
beskriver en opgørelse af de drivhusgasudledninger,
som er knyttet til dansk import. Det dækker den udenlandske produktion og fragt af varer
og serviceydelser frem til, at det skifter til danske hænder. Dansk import kan enten
For opgørelserne af klimaaftrykket fra import, forbrug, fremskrivning af forbrug og eksport indgår ikke udledninger som
følge af ændringer i arealanvendelse (LUC). Desuden betragtes biomasse i alle opgørelserne som nuludledninger i
overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Biomasse er beskrevet nærmere i kapitel 10.
3
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0016.png
15
forbruges i Danmark eller eksporteres videre til udlandet. Opgørelsen omfatter hele
importen og dækker dermed bredere end de udenlandske udledninger, som indgår i
opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk i form af import.
Kapitel 5:
Klimaaftrykket af eksport
beskriver en opgørelse af de drivhusgasudledninger,
som er knyttet til dansk eksport. Kapitlet opgør drivhusgasudledninger fra indvinding af
råmaterialer, forarbejdning, produktion og fragt af varer og serviceydelser frem til, at det
skifter fra danske til udenlandske hænder i form af eksport.
Kapitel 6:
Klimaaftryk af offentlige indkøb
beskriver en opgørelse af klimaaftrykket for de
samlede offentlige indkøb samt en fremskrivning heraf til 2030. Opgørelsen adskiller sig
metodisk fra det forbrugsbaserede klimaaftryk.
Kapitel 7:
Nøgletal for forbrugsområder
beskriver en række nøgletal for forbrugsområder
med et væsentligt klimaaftryk. Disse forbrugsområder er: transport, fødevarer, elektronik
og energi.
Kapitel 8:
Klimaaftryk af tekstilforbrug
beskriver en opgørelse af drivhusgasudledningerne
forbundet med forbrug af tekstil i Danmark.
Beskrivelser af de anvendte metoder, mere detaljerede resultater samt en beskrivelse af
de usikkerheder, der er knyttet til analysernes resultater, kan findes i baggrundsnotaterne
for hhv. forbrug, fremskrivning, nøgletal for forbrug, import, eksport, klimaaftryk fra
offentlige indkøb og klimaaftrykket af tekstilforbrug.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0017.png
16
2 Klimaaftrykket fra forbrug
Dette kapitel belyser de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk forbrug.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af
drivhusgasudledningerne knyttet til dansk forbrug. Det betyder, at opgørelsen
omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk produktion, som
forbruges i Danmark ud fra en værdikædebetragtning. Hvis fx en mobiltelefon
produceres i Kina, transporteres til Danmark og sælges i en dansk butik, vil
udledningerne fra produktion og transport til den danske grænse være udenlandske
udledninger fra import, mens udledningerne forbundet med eksempelvis belysning og
varme i butikken vil være danske udledninger. Drivhusgasudledninger fra dansk eksport
indgår ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin, og metodeudviklingen på
området er derfor stadig på et tidligt stadie.
2.1
2.1.1
Hovedresultater
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til 63 mio. ton CO
2
e i 2021
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er i 2021 opgjort til 63 mio. ton CO
2
e. Det svarer
til ca. 11 ton CO
2
e pr. dansker. Det forbrugsbaserede klimaaftryk er steget med 3 mio.
ton CO
2
e, svarende til 5 pct., ift. 2020
4
. 2020 var et særligt år, hvor en væsentlig del af
samfundsaktiviteten blev påvirket af covid-19. Figur 2 viser, at 44 pct. af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk for 2021 ifølge opgørelsen er danske udledninger, mens
56 pct. er udenlandske udledninger. Størrelsen af klimaaftrykket i udlandet påvirkes af,
hvor meget og hvad Danmark importerer til forbrug, men også af, hvor mange
udledninger der er knyttet til produktionen af de varer, som importeres til forbrug i
Danmark.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk for 2020 er forskelligt i Global Afrapportering 2022 (GA22) (63 mio. ton CO
2
e) og
GA23 (60 mio. ton CO
2
e). Det skyldes metode- og datamæssige forbedringer i GA23. Forskelle mellem GA22 og GA23 er
nærmere beskrevet i baggrundsnotatet om Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0018.png
17
Figur 2: Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på danske og udenlandske udledninger
120
100
80
Mio. ton CO
2
e
60
40
20
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Udledninger knyttet til import og dansk produktion indgår, mens eksport er trukket fra.
2.1.2
Danske udledninger knyttet til dansk forbrug er faldende
Opgørelsen viser, at de danske udledninger knyttet til dansk forbrug er knap halveret i
perioden 1990 til 2021. I samme periode er de udenlandske udledninger knyttet til dansk
forbrug omvendt steget med ca. en femtedel. Faldet i de danske udledninger skyldes
bl.a., at den danske energisektor er blevet væsentligt mindre klimabelastende, hvilket
understøttes af en stigende VE-andel.
Boks 4: Danmarks territoriale udledninger og det forbrugsbaserede klimaaftryk
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er ca. 40 pct. højere end Danmarks
territoriale drivhusgasudledninger, dvs. de udledninger, der finder sted på dansk grund.
Danmarks territoriale udledninger var i 2021 opgjort til 46 mio. ton CO
2
e svarende til
knap 8 ton CO
2
e pr. dansker (ENS, 2023). Det betyder, at Danmarks klimapåvirkning er
højere, når man med en forbrugstilgang indregner de drivhusgasudledninger, der sker i
udlandet som følge af dansk forbrug og samtidig trækker de drivhusgasudledninger
fra, som er knyttet til varer og serviceydelser og eksporteres til forbrug i andre lande.
2.1.3
Forbruget af biomasse og skovrydning i udlandet har betydning for klimaaftrykket
Udledninger fra forbruget af biomasse i Danmark og skovrydning i udlandet indgår ikke i
opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk. Der udledes imidlertid CO
2
, når
biomasse anvendes til energi. Der udledes også drivhusgasser, når der fx sker
skovrydning som følge af dansk forbrug (den såkaldte ændring i arealanvendelse). I
kapitel 10 er den såkaldte nettoudledning knyttet til forbruget af biomasse i form af
træpiller og træflis til el- og fjernvarmeproduktion i 2021 opgjort til 10,6 mio. ton CO
2
e i
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0019.png
18
2021 og falder til 0,7 mio. ton CO
2
e set over en 100-årig periode. Det bemærkes, at
udledningerne fra biomasse høstet i udlandet ifølge FN’s opgørelsesprincipper skal
indregnes i de territoriale opgørelser i oprindelseslandet. Nettoudledningen fra forbruget
af biomasse kan ikke umiddelbart lægges sammen med det forbrugsbaserede
klimaaftryk, da det afhænger af det valgte tidsperspektiv, og der er ligeledes tale om
forskellige metoder. I GA22 blev udledninger fra ændringer i arealanvendelse i form af
skovrydning opgjort på to forskellige måder, som viste et klimaaftryk på hhv. 1,9 og 5,2
mio. ton CO
2
e pr. år. Klimaaftrykket fra ændringer i arealanvendelse er særligt relateret til
produktionen af fødevarer og foder i udlandet.
2.1.4
Husholdningers udledninger fylder mest og er især knyttet til transport samt føde- og
drikkevarer
I 2021 var 63 pct. af de forbrugsbaserede udledninger ifølge opgørelsen knyttet til
forbrug af varer og serviceydelser relateret til husholdningernes forbrug. 24 pct. var
ifølge opgørelsen knyttet til investeringer
5
(både det offentlige og erhvervslivets), mens
13 pct. var knyttet til det offentlige forbrug (eksklusiv offentlige investeringer). Metoden
til opgørelse af udledningerne relateret til det offentlige forbrug adskiller sig fra
opgørelsen af klimaaftrykket fra offentlige indkøb i kapitel 7. De to tal kan derfor ikke
sammenlignes. Forskellen er nærmere beskrevet i boksen nedenfor.
Boks 5: Forskellige metoder til opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og
klimaaftrykket fra offentlige indkøb
Energistyrelsen foretager årligt en opgørelse af klimaaftrykket fra det offentliges indkøb. I år
offentliggøres denne opgørelse også i GA23 og kan findes i kapitel 7. Opgørelsen af
klimaaftrykket fra det offentlige indkøb kan ikke sammenlignes med klimaaftrykket fra det
offentliges forbrug, som det er opgjort i det forbrugsbaserede klimaaftryk. Det skyldes bl.a., at
en stor del af det offentliges forbrug kategoriseres som investeringer (fx anlægsprojekter eller
inventar) i nationalregnskabet. Klimaaftrykket fra de dele vil derfor indgå under ”investeringer” i
opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og ikke under ”offentligt forbrug”.
Desuden er der forskelle i de anvendte emissionsfaktorer og datagrundlag. Dette er uddybet i
baggrundsnotatet om Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Figur 3 viser, at størstedelen af husholdningernes udledninger i 2021 ifølge opgørelsen
stammede fra forbruget af transport samt føde- og drikkevarer. Disse to kategorier
tegnede sig hver især for knap 11 mio. ton CO
2
e. For transport var den største post
brændstof til køretøjer, efterfulgt af transportydelser (fx fly- og togrejser) og
produktionen af køretøjer.
2.1.5
Halvdelen af husholdningernes udledninger sker i udlandet
Ca. halvdelen af udledningerne knyttet til husholdningernes forbrug i 2021 fandt ifølge
opgørelsen sted i udlandet. Udenlandske udledninger fylder langt størstedelen, når det
kommer til boligudstyr og beklædning, elektronik og kategorien andre produkter. Der er
her tale om forbrugskategorier, hvor en stor del af produktionen sker i udlandet.
Omvendt fylder danske udledninger mest for transport samt energi- og forsyning. Det
Investeringer dækker over det offentlige og virksomheders investeringer med en levetid på mere end ét år. Det kan fx
være anlægsinvesteringer, transportmidler eller inventar.
5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0020.png
19
skyldes, at fx selve forbrændingen af benzin og diesel til transport og produktionen af el
og varme primært sker i Danmark og derfor indgår i de danske udledninger. Det fremgår
af figur 3.
Figur 3: Drivhusgasudledninger fra husholdningernes forbrug fordelt på forbrugskategorier opdelt
på danske og udenlandske udledninger i 2021
12,0
10,0
8,0
Mio. ton CO
2
e
6,0
4,0
2,0
0,0
Transport
Føde- og Energi og
Andre
drikkevarer forsyning produkter
Services
Bolig og Kultur og
beklædning
fritid
Elektronik
NPISH
Danske udledninger
Udenlandske udledninger
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: NPISH er den engelske forkortelse for Non-Profit Institutions Serving Households og
indeholder fx idrætsforeninger, private nødhjælpsorganisationer, frie skoler og fagforeninger.
2.1.6
Flest udledninger fra føde- og drikkevarer samt råvarer og produkter
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk kan også opgøres på branchegruppeniveau.
Fordelingen på branchegrupper er en opgørelse af de drivhusgasudledninger, der er
indlejret i de varer og serviceydelser, som leveres af en branchegruppe til dansk forbrug. I
opgørelsen vil eksempelvis udledninger knyttet til transport af tøj og sko være indregnet i
udledninger fra engros- og detailhandlen, der sælger skoen, og ikke transportsektorens
udledninger. Med denne vinkel fylder drivhusgasudledningerne indlejret i råvarer og
produkter mest (17 pct.), hvor bl.a. leverancerne fra medicinalindustrien, fremstillingen af
metalvarer og beklædningsindustrien tegner sig for væsentlige udledninger. Det
næststørste klimaaftryk stammer fra føde- og drikkevaresektoren (16 pct.).
Dansk forbrugs klimaaftryk er størst i Europa og Asien
Størstedelen af udledningerne i udlandet som følge af dansk forbrug i 2021 finder ifølge
opgørelsen sted i Europa (ca. 18 mio. ton CO
2
e) efterfulgt af Asien (ca. 9 mio. ton CO
2
e).
En mindre del af de udenlandske udledninger er opgjort til at finde sted i Amerika, Afrika
og Mellemøsten. Det fremgår af figur 4.
2.1.7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0021.png
20
Figur 4: Udenlandske udledninger fra dansk forbrug fordelt på regioner (mio. ton CO
2
e)
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Opdelingen af verdenen i regioner er baseret på EXIOBASE version 3.8.2. Afrundede tal.
2.1.8
På landeniveau er dansk forbrugs klimaaftryk størst i Kina og Tyskland
Fordelt på lande er dansk forbrugs klimaaftryk for 2021 opgjort til at være højest i Kina
med ca. 4,5 mio. ton CO
2
e. Det svarer til ca. 7 pct. af Danmarks samlede
forbrugsbaserede klimaaftryk. En fjerdedel af disse udledninger fandt ifølge opgørelsen
sted i den kinesiske elforsyningssektor. Det kan forklares af, at der anvendes el til en stor
del af den kinesiske produktion af varer, og at den primære energikilde i den kinesiske
elproduktion er kul. Ca. en femtedel af udledningerne er ifølge opgørelsen relaterede til
fremstillingen af metal. Metalfremstillingsprocesser kræver høje temperaturer, som
typisk leveres ved afbrænding af fossile energikilder som kul og gas.
Opgørelsen viser, at næstflest udledninger fra dansk forbrug sker i Tyskland med ca. 3,5
mio. ton CO
2
e. Ligesom i Kina finder flest udledninger (23 pct.) ifølge opgørelsen sted i
elforsyningssektoren. Herefter følger landbrug og gartneri (18 pct.).
2.1.9
Drivhusgasudledningen for hver krone forbrugt er halveret siden 1990
Forholdet mellem de forbrugsbaserede drivhusgasudledninger (både danske og
udenlandske) og størrelsen af danskernes forbrug kan opgøres i kg CO
2
e pr. forbrugt
krone. Drivhusgasintensiteten for dansk forbrug er ifølge opgørelsen mere end halveret
fra 68 kg CO
2
e/1.000 forbrugte kroner i 1990 til 31 kg CO
2
e/1.000 forbrugte kroner i
2021. Figur 5 viser, at leverancerne fra alle otte branchegrupper har en lavere udledning
pr. forbrugt krone i 2021 sammenlignet med 1990. Det er et udtryk for, at de varer,
danskerne forbruger i dag, generelt produceres med et lavere klimaaftryk end tidligere.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0022.png
21
Figur 5: Indekseret udvikling i drivhusgasintensiteten over tid fordelt på branchegrupper og samlet
for dansk forbrug
140
Byggeri
120
Energi og forsyning
Føde- og
drikkevarer
Handel
80
Transport
60
Fremst. af råvarer
og produkter
Privat service
Offentligt service
20
Indeks 100
0
100
Indeks 100
40
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Indeksår = 1990. Drivhusgasintensiteten for branchegrupperne er beregnet på baggrund af
værdien af branchegruppernes leverancer til endelig dansk forbrug angivet i kædede værdier, 2010-priser. Den samlede
drivhusgasintensitet er beregnet som det samlede endelige indenlandske anvendelse, også kædede værdier, 2010-priser.
Udviklingen er angivet som glidende gennemsnit, da drivhusgasintensiteten er meget volatil. Det glidende gennemsnit er
beregnet som et gennemsnit fra et år før til et år efter det givne år. 1990 og 2021 er ikke angivet i glidende gennemsnit.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Samlet for dansk
forbrug
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0023.png
22
3 Fremskrivning af klimaaftrykket fra
forbrug
Dette kapitel præsenterer resultaterne af den første fremskrivning af Danmarks
forbrugsbaserede klimaaftryk. Resultaterne er forbundet med væsentlige
usikkerheder, og metoden forventes at blive videreudviklet de kommende år.
Fremskrivningen består af to primære dele: 1) Fremskrivning af dansk økonomi
ved brug af GrønREFORM-modellen og 2) fremskrivning af omverdenens udvikling
baseret på en række scenarier.
3.1
3.1.1
Hovedresultater
Alt efter omverdenens udvikling fremskrives Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til at
falde til mellem ca. 25 og ca. 46 mio. ton CO
2
e i 2035
Fremtidens klimaaftryk fra dansk forbrug afhænger af, hvordan Danmark og
omverdenen udvikler sig. Det forbrugsbaserede klimaaftryk fremskrives på baggrund af
ét scenarie for udviklingen i Danmark, mens der er syv scenarier for omverdenens
udvikling. Scenarierne for omverdenens udvikling omfatter fem SSP-scenarier (Shared
Socioeconomic Pathways), hvor de globale temperaturer stiger mellem 3 C og 5 C. SSP-
scenarierne beskriver forskellige socioøkonomiske udviklinger frem mod 2100.
Derudover indgår to scenarier, hvor ambitionsniveuaet for den grønne omstilling i
omverdenen er højere, og hvor de globale temperaturstigninger begrænses til hhv. 1,5 C
og 2 C.
Fremskrivningen af de danske udledninger er baseret på et frozen policy-scenarie
6
og
kalibreret op imod Klimastatus og -fremskrivning 2022. De danske udledninger er
dermed konstante på tværs af de syv scenarier for omverdenens udvikling.
I alle scenarierne falder Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk frem mod 2035 og
fortsætter dermed tendensen siden midt 00’erne. Hvis dansk forbrug udvikler sig som
skønnet, og omverdenen samtidig følger et af de fem SSP-scenarier, opgøres det
forbrugsbaserede klimaaftryk til ca. 46 mio. ton CO
2
e i 2035 jf. figur 6. Hvis omverdenen
derimod følger scenarier med et højere ambitionsniveau i forhold til reduktion af
drivhusgasser, hvor de globale temperaturstigninger begrænses til enten 2,0 C eller 1,5 C
i 2100, opgøres Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til hhv. ca. 30 eller ca. 25 mio.
ton CO
2
e i 2035.
Et frozen policy-scenarie kalibreret op imod KF22 betyder, at der i fremskrivningen tages højde for vedtaget politik frem
til. 1. januar 2022.
6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0024.png
23
Figur 6: Fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk til 2035
Kilde: Energistyrelsen.
Boks 6: Fremskrivning af dansk økonomi
Fremskrivningen af dansk forbrug er baseret på GrønREFORM-modellen. I fremskrivningen af dansk
økonomi stiger dansk forbrug med ca. 24 pct. (i faste 2019-priser) fra fremskrivningens basisår (2019) til
2035. Stigningen er størst i husholdningernes og det offentliges forbrug, mens den er mindre i forbruget
af investeringer. Udviklingen i dansk forbrug og mængden af import er ens i alle scenarierne for
omverdens udvikling.
3.1.2
Både danske og udenlandske udledninger anlås at falde frem mod 2035
Det forbrugsbaserede klimaaftryk kan opdeles i danske og udenlandske udledninger.
Figur 7 viser, at de danske udledninger skønnes at falde mest frem mod 2030 og mindre
derefter, da de som nævnt er baseret på en frozen policy-tilgang. I alle scenarierne er de
udenlandske udledninger lavere i 2035 sammenlignet med 2021. For SSP-scenarierne
sker faldet i udenlandske udledninger alene frem til 2025, hvorefter de udenlandske
udledninger er relativt konstante frem mod 2035. For 1,5 C og 2,0 C scenarierne
fortsætter faldet i udenlandske udledninger frem mod 2035.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0025.png
24
Figur 7: Fremskrivning af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk fordelt på danske og
udenlandske udledninger
Kilde: Energistyrelsen.
3.1.3
En større andel af udledningerne fra dansk forbrug anslås at finde sted i
udviklingsøkonomier
Fremskrivningen er for udlandet opdelt på 12 regioner og er dermed mindre detaljeret
end den historiske opgørelse af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. På tværs af
scenarierne er tendensen, at dansk forbrug i fremtiden vil sætte en større andel af
klimaaftrykket i udviklingsøkonomier.
I 2035 vil klimaaftrykket fra dansk forbrug ifølge opgørelsen være højest i Kina, EU samt
Oceanien og Asien på tværs af alle tre scenarier. Det fremgår af figur 8.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0026.png
25
Figur 8: Udenlandske udledninger i 2035 fordelt på 12 regioner og scenarier
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Figuren er opdelt på 12 regioner baseret på EXIOBASE.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0027.png
26
4 Nøgletal for forbrug
For at bidrage til en mere detaljeret forståelse af dansk forbrug beskriver dette
kapitel en række nøgletal for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk.
Forbrugsområderne er: transport, fødevarer, elektronik og energi. De udvalgte
nøgletal er tal for konkrete aktiviteter, såsom antal kilometer fløjet i fly eller ton
elektronik solgt. Hvor muligt, er der i analysen i udviklingen af nøgletallet taget
udgangspunkt i 1990.
4.1
4.1.1
Hovedresultater
Udvikling i nøgletal kan tilskrives den økonomiske udvikling
Overordnet kan udviklingerne i de enkelte nøgletal tilskrives den økonomiske udvikling i
samfundet. Forbruget påvirkes af det generelt stigende velstandsniveau. Derudover satte
konjunktursvingningerne aftryk på udviklingerne. Særligt finanskrisen i 2008 og covid-19
i 2020 havde indflydelse på nøgletallene i de pågældende år. For størstedelen af
nøgletallene gælder det, at aktivitetsniveauet for forbruget er steget.
Figur 9: Oversigt over nøgletal for 2021 og 2022 samt udvikling i nøgletallet.
Kilde: Energistyrelsen, Danmarks Statistik, Dansk Producentansvar, Euromonitor. Anm.: Hvor muligt indikerer pilen en
udvikling fra 1990. Udviklingen i følgende nøgletal tager pga. datatilgængelighed udgangspunkt i senere år. Nyregistrerede
personbiler: 2011, Personkm i fly: 2004, Køb af kød og køderstatningsprodukter: 2013, Salg af elektronik: 2012.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0028.png
27
4.1.2
Persontransport med fly og biler er stigende
Nøgletallene for transport viser, at det er de mest udledende dele af persontransporten,
der er stigende, hvis man ser bort fra covid-19-nedlukningens effekter i årene 2020-2021,
som påvirkede fly- og personbiltransport markant. Det årlige antal personkilometer i fly
pr. indbygger er steget med ca. 3.500 fra 2004-2019. Stigningen er drevet af
udenrigsluftfarten alene, da personkilometer indenrigsflyvning er faldet med 30 pct.
siden 1990. Der var en relativ beskeden stigning i antal køretøjskm pr. indbygger i årene
2000-2009, men fra 2010 til 2019 steg tallet betragteligt, hvor tallet i 2019 var ca. 1100
km højere end i 2010. Der har ligeledes været en generel stigning i nyregistrerede
personbiler frem til 2019.
Der er siden 2019 sket en væsentlig stigning i antallet af nyregistrerede plugin-hybridbiler
og elbiler, mens der er sket et fald i benzin- og dieselbiler, om end der forsat sælges langt
flere benzin- og dieselbiler. Der er sket et samlet fald i nyregistrerede biler i årene 2020-
2022. Antallet af personkilometer i tog har gennemgået en lille stigning siden 1990 og er
faldet jævnt fra 2013-2019. Fra 2019 er antal personkilometer i tog faldet væsentligt.
4.1.3
Et lille fald i kødforbrug
Nøgletallet for fødevarer dækker danskernes årlige indkøb af kød pr. person. Udviklingen
viser et lille fald på 2 kg pr. person mellem 2013-2022. I 2013 var den gennemsnitlige
mængde kød pr. person 56 kg, og i 2022 var det 54 kg. Faldet er primært sket inden for
indkøbet af svinekød, hvor der på samme tid er sket en stigning i indkøbet af kød fra
fjerkræ. Den samlede mindre nedgang i kødsalget indikerer en trend med et mindre
kødforbrug pr. indbygger. Derudover viser data, at køderstatningsprodukter fylder stadigt
mere, hvor det gennemsnitlige indkøb pr. dansker i 2022 var 0,8 kg.
Salg af elektronik er steget for både husholdninger og erhverv
Nøgletallene for elektronik viser, at salget af elektronik i Danmark er steget siden 2012.
Der er sket en stigning for husholdningernes elektronikprodukter, særligt inden for
kategorierne stort og småt udstyr, som eksempelvis dækker over støvsugere,
vaskemaskiner, opvaskemaskiner og værktøj. Endvidere er tendensen for
elektronikindkøbet pr. indbygger, at mængden er steget med ca. otte kg om året fra 2012
til 2021. Den største stigning ses mellem 2019 og 2020, hvilket afspejler den store
efterspørgsel efter elektronikprodukter, der opstod under covid-19-nedlukningen. Den
største stigning for erhvervslivet er sket inden for elektronikvarer som køleskabe og
produktionsudstyr.
El- og varmeforbrug er faldet, mens andelen af vedvarende energi er steget
Energistatistikken viser, at det samlede el- og varmeforbrug pr. indbygger i
husholdningerne er lavere end i 1990, og at VE-andelen af dette er steget betragteligt
over perioden. Energiforbruget i husholdningerne toppede i 1993 med 37 GJ pr.
indbygger. Den efterfølgende periode frem til 2010 var præget af mindre svingninger i
forbruget. Fra 2010-2021 skete et mere tydeligt, samlet fald, hvor forbruget i 2021 faldt
til 32 GJ pr. indbygger. Andelen af vedvarende energi i husholdningernes energiforbrug
er konsekvent steget mellem 1990 og 2021; i 1990 var VE-andelen af husholdningernes
4.1.4
4.1.5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0029.png
28
energiforbrug 10 pct., og i 2021 var det 69 pct. Afbrænding af biomasse stod i 2021 for
ca. 60 pct. af produktionen af denne mængde VE, mens de resterende ca. 40 pct. kunne
tilskrives andre vedvarende energikilder som vind-, sol- og vandkraft og anden bioenergi.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0030.png
29
5 Klimaaftrykket fra import
Dette kapitel belyser de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk import i
perioden 1990 til 2021. Opgørelsen omfatter værdikæden for de importerede
varer og serviceydelser frem til, at de går fra udenlandske til danske hænder.
Hvis en dansker fx køber en tysk bil, vil der være udledninger forbundet med
bl.a. produktionen og transporten af bilen. Det kan være udledninger fra
produktionen af elektronik i Taiwan eller udledninger fra fremstillingen af dæk i Indien.
Brugsfasen og bortskaffelsen af bilen indgår ikke i udledningerne fra import beskrevet i
dette kapitel, da de finder sted efter importen til Danmark.
5.1
5.1.1
Hovedresultater
Udledninger fra dansk import er opgjort til 103 mio. ton CO
2
e i 2021
Udledningerne knyttet til de varer og serviceydelser, som Danmark importerer, er i 2021
opgjort til 103 mio. ton CO
2
e. Det svarer til godt 1,5 gange Danmarks forbrugsbaserede
klimaaftryk. Ca. 65 pct. af udledningerne knyttet til dansk import er ifølge opgørelsen
indlejret i varer og serviceydelser, som eksporteres videre ud af Danmark, mens de
resterende udledninger er knyttet til dansk forbrug af varer og serviceydelser. Ifølge
opgørelsen er udledningerne fra import siden 1990 næsten fordoblet, hvilket primært
skyldes en stor stigning i udledningerne knyttet til de varer og serviceydelser, som
eksporteres videre. Figur 10 viser, at udledningerne fra dansk import steg indtil
finanskrisen, hvorefter de faldt brat. Fra 2020 til 2021 steg udledningerne med 7 mio. ton
CO
2
e. Stigningen hænger sammen med en væsentlig stigning i importen i kr. og øre fra
2020 til 2021, som bl.a. skyldes, at verdenshandlen var lavere i 2020 som følge af covid-
19.
Figur 10: Udviklingen i udledninger fra dansk import samt import i kr.
140
120
100
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
80
60
40
20
0
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Importen er angivet i kædede værdier, 2010-priser.
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Klimaaftryk fra dansk import
Importværdi
Mia. kr. (kædede værdier, 2010-priser)
Mio. ton CO
2
e
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0031.png
30
5.1.2
Dansk import er blevet mindre klimabelastende pr. importkrone
Værdien af dansk import sætter udledningerne fra importen i perspektiv. Figur 10 viser,
at siden finanskrisen har værdien af dansk import igen været stigende, mens
udledningerne i 2021 er opgjort til at ligge på nogenlunde samme niveau som efter
finanskrisen. Således er dansk import de sidste godt 10 år ifølge opgørelsen blevet
mindre klimabelastende pr. importkrone.
Flest udledninger fra importen er knyttet til råvarer og produkter samt transport
Den største andel (36 pct.) af udledningerne fra dansk import i 2021 er ifølge opgørelsen
knyttet til importen af råvarer og produkter fra udlandet. Råvarer og produkter dækker fx
over import fra olieraffinaderier, medicinalindustrien og beklædningsindustrien. Det
fremgår af figur 11.
Figur 11: Andel af udledninger fra dansk import fordelt på udenlandske branchegrupper (pct.)
Offentligt service
5%
Privat service
4%
Byggeri
5%
Energi og forsyning
2%
Føde- og
drikkevarer
13%
Fremstilling af
råvarer og
produkter
36%
5.1.3
Handel
4%
Transport
31%
Kilde: Energistyrelsen.
31 pct. af udledningerne fra dansk import er ifølge opgørelsen knyttet til udlandets
transportbrancher, hvor hovedparten skyldes skibsfart. Skibsfartens store andel skal ses
i lyset af, at Danmarks transportflåde er relativt stor. Transportflåden køber fx betydelige
mængder af brændstof i udlandet og transportydelser hos udenlandske
transportvirksomheder. Disse køb kategoriseres som import. Langt størstedelen af
udledningerne knyttet til transportbranchens import eksporteres videre til andre lande,
når danske rederier fragter varer, som ikke forbruges i Danmark (se kapitel 6 om
eksport).
5.1.4
Størstedelen af Danmarks importudledninger fandt sted i Europa
Danmark importerede i 2021 varer og serviceydelser fra store dele af verden. Figur 12
viser, at omkring halvdelen af udledningerne fra dansk import ifølge opgørelsen fandt
sted i Europa med ca. 51 mio. ton CO
2
e. Herefter følger Asien med ca. 27 mio. ton CO
2
e.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0032.png
31
Figur 12: Udledninger fra dansk import fordelt på fem regioner (mio. ton CO
2
e) 2021
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Opdelingen af verdenen i regioner er baseret på EXIOBASE version 3.8.2. Afrundede tal.
På landeniveau blev det største klimaaftryk fra dansk import ifølge opgørelsen sat i
Tyskland med knap 12 mio. ton CO
2
e. Flest udledninger fandt sted i den tyske
skibsfartsbranche, som både transporterer varer til Danmark og for danske rederier til
andre lande. Herefter følger bl.a. elforsyningssektoren og landbrugssektoren. Det
næststørste klimaaftryk på landeniveau er opgjort til ca. 11 mio. ton CO
2
e og blev sat i
Kina. Den største andel af udledningerne fra import fra Kina fandt sted i den kinesiske
elforsyningssektor, som leverer el til produktionen af de produkter, der eksporteres til
Danmark. Herefter følger fremstillingen af metal, hvor der også anvendes fossile
energikilder som kul og gas direkte til en række processer, der kræver meget høje
temperaturer.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0033.png
32
6 Klimaaftrykket fra eksport
Dette kapitel belyser de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk eksport.
Opgørelsen omfatter værdikæden for de eksporterede varer og serviceydelser
frem til, at de går fra danske til udenlandske hænder. Hvis fx en dansk
vindmølle eksporteres til udlandet, vil opgørelsen omfatte alle de udledninger,
som er knyttet til produktion og transport frem til, at vindmøllen overgår til
udenlandske hænder. Det gælder både danske og udenlandske udledninger.
6.1
6.1.1
Hovedresultater
Udledninger fra dansk eksport er opgjort til 129 mio. ton CO
2
e i 2021
Udledningerne fra dansk eksport er opgjort til 129 mio. ton CO
2
e i 2021. Det svarer til to
gange Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk. Dermed er der knyttet flere udledninger
til vores eksport end til vores forbrug, hvilket skyldes, at Danmark er en åben økonomi,
der handler meget med omverdenen. Ca. halvdelen af udledningerne finder ifølge
opgørelsen sted i udlandet i form af importerede varer, som enten indgår i de produkter,
Danmark eksporterer, eller eksporteres direkte videre. Den anden halvdel er danske
udledninger
7
. En stor del af udledningerne fra dansk eksport er knyttet til danske
rederiers fragt af varer med dansk opererede skibe.
Figur 13 viser, at udledningerne relateret til dansk eksport ifølge opgørelsen er fordoblet i
niveau siden 1990, hvilket hænger sammen med en øget eksport i kr. og ører.
Klimaaftrykket fra dansk eksport steg ifølge opgørelsen med 11 mio. ton CO
2
e fra 2020
til 2021. Niveauet i 2021 er opgjort til ca. det samme som i 2019 og vidner om et
væsentligt dyk i 2020 som følge af de globale handelsudfordringer i kølvandet på covid-
19. Stigningen i 2021 drives således også primært af en øget fragtaktivitet for danske
rederier.
Danske udledninger omfatter også udledninger i udlandet fra danske virksomheder, som er økonomisk hjemmehørende i
Danmark. Derfor er fx danske rederiers udledninger opgjort som danske udledninger, selvom udledningerne oftest finder
sted på verdenshavene.
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0034.png
33
Figur 13: Udvikling i udledninger fra dansk eksport og eksportværdi
160
140
120
1400
1200
1000
Mio. ton CO
2
e
100
80
60
40
20
0
600
400
200
0
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Eksportværdien er angivet i kædede værdier, 2010-priser.
6.1.2
Dansk eksport er blevet mindre klimabelastende pr. eksportkrone
I perioden 2006 til 2016 blev klimabelastningen pr. eksportkrone ifølge opgørelsen
mindre, mens den siden da har været relativt stabil. Udledningerne fra eksporten
indeholder både danske og udenlandske udledninger. At klimabelastningen er opgjort til
at være konstant de seneste år kan derfor også være påvirket af ændringer i
produktionsstrukturerne i udlandet.
Transportbranchen står for ca. halvdelen af udledningerne fra dansk eksport
I 2021 stod den danske transportbranches eksport ifølge opgørelsen for ca. halvdelen af
udledningerne fra dansk eksport. Heraf er skibsfarten med dansk opererede skibe
opgjort til at udgøre 89 pct. af udledningerne. At skibsfarten fylder så meget i dansk
eksport skyldes dels, at Danmarks transportflåde er relativt stor, dels at danske rederiers
fragt og deres køb af fragt fra underleverandører rundt omkring i verden kategoriseres
som dansk eksport, når de fragtede varer ikke forbruges i Danmark. Transportbranchen
har som nævnt i forrige kapitel også en væsentlig andel af importudledningerne, hvor
størstedelen går til eksport, når danske rederier fragter varer til forbrug i andre lande end
Danmark. Efter transportbranchen følger eksporten af råvarer og produkter, hvor bl.a.
varer fra olieraffinaderier, medicinalprodukter samt vindmøller og motorer er opgjort til at
udgøre en væsentlig andel.
Halvdelen af udledningerne fra dansk eksport gik til Europa
Danmark eksporterede i 2021 varer og serviceydelser til mange forskellige lande. Figur
14 viser de tilknyttede udledninger fordelt på fem verdensregioner i første eksportled.
Første eksportled betyder det land, som modtager dansk eksport, uagtet om varerne
efterfølgende bliver eksporteret videre. Knap halvdelen af udledningerne var ifølge
opgørelsen knyttet til dansk eksport til Europa. Den næststørste aftager var Asien.
6.1.3
6.1.4
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Klimaaftryk fra eksport
Eksportværdi
Mia. kr.
800
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0035.png
34
Figur 14: Udledninger fra dansk eksport fordelt på fem regioner af verden (mio. ton CO
2
e) i 2021
Kilde: Energistyrelsen. Anm: Opdelingen af verdenen i regioner er baseret på EXIOBASE version 3.8.2. Afrundede tal.
USA og Tyskland er Danmarks to største eksportmarkeder og også de to lande, hvor
dansk eksport opgøres til at have indlejret flest udledninger i de eksporterede varer og
serviceydelser med hhv. 14 og 13 mio. ton CO
2
e. For begge lande var det ifølge
opgørelsen især køb af ydelser fra skibsfart, der medførte udledninger. I USA var en stor
del af udledningerne derudover knyttet til eksport fra medicinalindustrien, mens en
væsentlig del af udledningerne fra eksporten til Tyskland var relateret til eksport fra
fødevarebrancher.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0036.png
35
7 Klimaaftryk fra de offentlige indkøb
I dette kapitel præsenteres klimaaftrykket for de offentlige indkøb samt en
fremskrivning heraf til 2030.
Opgørelsen af klimaaftrykket af de offentlige indkøb adskiller sig metodisk fra
opgørelsen af klimaaftrykket af det offentlige forbrug, som indgår som en del af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i kapitel 2. Resultaterne kan således ikke
sammenlignes direkte.
7.1
7.1.1
Hovedresultater
Klimaaftrykket fra offentlige indkøb er steget frem til 2021, men forventes at falde derefter
Figur 15 viser klimaaftrykket fra de offentlige indkøb i 2019, 2020 og 2021 samt
fremskrevet til 2030. Klimaaftrykket fra de offentlige indkøb for 2021 er beregnet til 16
mio. ton CO
2
e. Aftrykket er steget med 12 pct. siden 2019, jf. figur 15. Stigningen er
primært drevet af investeringer i byggeri og anlæg samt indkøb inden for kategorien
øvrige varer, som bl.a. dækker over øgede udgifter til lægemidler og medicinsk udstyr i
forbindelse med covid-19. Statens indkøb udgør i 2021 30 pct. af klimaaftrykket fra de
offentlige indkøb, mens regionerne og kommunerne står for henholdsvis 27 pct. og 42
pct., jf. figur 15. Fordelingen skyldes primært, at kommunerne har en større samlet
indkøbsvolume end staten og regionerne som følge af de opgaver, kommunerne
varetager.
Fremskrivningen viser dertil, at det samlede klimaaftryk af de offentlige indkøb forventes
at være på 14,6 mio. ton CO
2
e i 2030, hvilket er 0,3 mio. ton højere end 2019 og 1,4 mio.
ton lavere end i 2021. 2019 er benyttet som baseline for fremskrivningen på grund af de
særlige forhold, der følger af covid-19 i 2020 og 2021.
Isoleret set medfører forventninger om et grønnere energimix i 2030 et fald i
klimaaftrykket. Denne effekt modvirkes dog af en forventning om en stigning i de
offentlige indkøb, især inden for byggeri og anlæg. Det offentlige indkøb er fremskrevet
med afsæt i Finansministeriets mellemfristede fremskrivning
”2030-planforløb: Grundlag
for udgiftslofter 2026”.
Den forventede stigning i det offentlige indkøb – og dermed det
forventede klimaaftryk af indkøbet - afspejler således politiske prioriteringer om stigende
offentligt forbrug og investeringer, bl.a. på velfærdsområdet. Det skønnes, at indkøbet i
staten, kommunerne og regionerne stiger fra 197 mia. kr. i 2019 til 216 mia. kr. i 2030
(begge i faste 2021-priser).
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0037.png
36
Figur 15: Klimaaftrykket af statens, regionernes og kommunernes indkøb i 2019, 2020, 2021 og
fremskrevet til 2030
18
16
14
14,3
15,1
16,0
14,6
6,8
6,2
Mio. ton CO2e
12
10
8
6
4
2
0
6,1
6,9
4,1
4,4
4,4
4,6
4,1
2019
Stat
3,9
2020
Regioner
4,8
3,9
2030
2021
Kommuner
Kilde: Energistyrelsen
I fremskrivningen tages der alene højde for en højere andel af vedvarende energi i
Danmark og andre lande, men ikke for en evt. teknologisk udvikling i produktionen af
varer og tjenesteydelser eller implementering af grønne indkøbsinitiativer frem mod
2030. Af denne årsag er resultaterne af fremskrivningen af klimaaftrykket af de offentlige
indkøb forbundet med væsentlig usikkerhed.
7.1.2
Byggeri og anlæg udgør en stor udledningspost
Figur 16 illustrerer klimaaftrykket fra offentlige indkøb i 2019, 2020 og 2021 fordelt på
indkøbsområder. Klimaaftrykket stiger fra 2019 til 2021 inden for alle kategorier
undtagen udledninger forbundet med indkøb af energi og brændsler og indkøb af
fødevarer og kantinedrift, jf. figur 16. Udledninger fra byggeri og anlæg udgør en af de
største poster på tværs af de offentlige indkøb. Ud over at være en stor økonomisk post,
er udledningerne per indkøbskrone inden for kategorien forholdsvis høj. Udledningerne
fra indkøbsområdet øvrige varer står sammen med indkøb af sundhedsydelser for de
største procentmæssige stigninger fra 2019 til 2021, hvilket blandt andet skyldes indkøb
af lægemidler og medicinsk udstyr som følge af covid-19.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0038.png
37
Figur 16: Klimaaftrykket fra offentlige indkøb fordelt på indkøbsområder
Kommuner 2021
Kommuner 2020
Kommuner 2019
Regioner 2021
Regioner 2020
Regioner 2019
Stat 2021
Stat 2020
Stat 2019
0
2023
2111
1702
668 209
178
953
1014
907
816
819
573
611
725
317
395
402
414
2443
2438
2133
547
467 591
585 443
3000
4000
1079
1036
951
927
1046
1437
1586
Byggeri & Anlæg
Energi & Brændstoffer
Fødevarer & Kantinedrift
IT produkter og tjenesteydelser
Ikke kategoriseret
Køretøjer
Sundhedsydelser
Transport
Øvrige Tjenesteydelser
Øvrige varer
180
194 295
211
168 255
704
654
760
1000
621
573
585
2000
5000
6000
7000
1000 ton CO2e
Kilde: Energistyrelsen
Modellen for opgørelsen bygger på anerkendte beregningsmetoder. En begrænsning ved
det nuværende datagrundlag er dog, at det ikke er muligt at skelne mellem forskellige
produktvarianter og dermed tage højde for indkøb af produkter med lavere klimaaftryk.
Derfor kan modellen ikke på nuværende tidspunkt afspejle al udvikling inden for
kategorierne. Derudover er størstedelen af indkøbet opgjort i kroner, hvilket medfører, at
resultaterne er påvirkelige over for prisstigninger og -fald. Et dyrere indkøb vil alt andet
lige resultere i et højere klimaaftryk i den nuværende beregningsmodel. Dette vil især
være en begrænsning i de tilfælde, hvor en grøn produktvariant er dyrere end en
konventionel produktvariant.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0039.png
38
8 Klimaaftrykket af tekstilforbrug
Dette kapitel fokuserer på danskernes køb af tekstiler i 2021 i form af tøj og
boligtekstiler, og klimaaftrykket heraf. Kapitlet belyser flowet af tekstiler opdelt i
tre led: produktion, brug og affaldshåndtering/genbrug. For hvert af de tre led er
der estimeret de tilknyttede udledninger. Tekstilflowet er baseret på data fra
Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik.
Der er generelt en mangel på data på tekstilområdet. Analysen er derfor forbundet med
væsentlige usikkerheder, og det har ikke været muligt at beregne drivhusgasudledninger
for alle enkeltdelene af det samlede tekstilflow. Tekstilproduktionen har også en række
andre miljøkonsekvenser, som ikke er opgjort i denne rapport.
Resultaterne kan ikke sammenlignes direkte med resultaterne fra opgørelsen af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk, da der er tale om en anderledes metode.
8.1
Hovedresultater
I 2021 købte husholdninger, virksomheder og den offentlige sektor nyproduceret tøj og
boligtekstiler svarende til ca. 116.000 ton. Heraf var ca. 93 pct. produceret i udlandet
8
, jf.
figur 17. Flowet af tekstil er opgjort til
første bruger.
Det vil sige, at der ikke er taget højde
for, at genbrugt tøj på sigt også vil blive til affald.
Tøj og boligtekstiler kan bestå af mange forskellige typer fibre i form af fx naturlige fibre
som bomuld eller plastikbaserede fibre som polyester. I 2017 anslås det, at 60 pct. af
fibrene i tøj er plastikbaserede, mens tallet er 70 pct. for boligtekstiler (EEA, 2021).
8.1.1
Størstedelen af udledningerne er knyttet til produktionen af tøj i udlandet
Klimaaftrykket fra hele produktionskæden og transporten af de tekstiler, som blev købt i
2021, opgøres til ca. 2,5 mio. ton CO
2
e. Knap 95 pct. af udledningerne fandt sted i
udlandet. Tøj udgør den største mængde af tekstilforsyningen (78 pct.) og medfører det
største bidrag til klimaaftrykket.
Vask, strygning og tørretumbling af tøj sætter også et klimaaftryk
Brugsfasen af tøjet medfører drivhusgasudledninger, når der forbruges strøm til at
vaske, stryge eller tørretumble tøj. Brugsfasen for det købte tøj i 2021 er opgjort til at
medføre en udledning på ca. 0,15 mio. ton CO
2
e over tøjets estimerede brugstid. Det
relativt lave klimaaftryk skal ses i lyset af, at klimaaftrykket kun er opgjort for de indkøbte
tekstiler i 2021 og ikke alle de tekstiler, som er i brug, samt at strømforbruget til vask og
tørretumbling kun udgjorde ca. 9 pct. af det samlede strømforbrug (eksklusiv el til
opvarmning) i danske husholdninger i 2021.
8.1.2
Tøj dækker over bukser, trøjer, undertøj m.v., men ikke sko eller beklædning af læder. Boligtekstiler omfatter fx
håndklæder og sengetøj, men ikke tekstiler, der indgår i andre produkter, fx en sofa eller betrækket i en bil.
8
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0040.png
39
Figur 17: Tekstilflowet og udledninger forbundet med købte tekstiler i 2021 til dansk forbrug
Kilde: Energistyrelsen baseret på bl.a. data fra Miljøstyrelsen og Danmarks Statistik. Anm.: Det har ikke været muligt at beregne klimaaftrykket fra en række processer, herunder fx
genanvendelse, transport til forbruger, vask og salg af genbrugte tekstiler. Afrundet til nærmeste 50.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0041.png
40
8.1.3
Størstedelen af tekstilerne ender på affaldsforbrændingsanlæg
Efter endt brug kan der ske forskellige ting med tekstilerne. Figur 17 viser, at størstedelen
af de aflagte tekstiler ender på affaldsforbrændingsanlæg (ca. 59 pct.). Forbrændingen
af de købte tekstiler i 2021 skønnes at medføre udledninger svarende til ca. 0,04 mio. ton
CO
2
e
9
. I Danmark er det besluttet, at kommunerne fra 1. juli 2023 skal indsamle tekstiler
separat hos husholdningerne.
Ca. 12 pct. bliver sendt til genbrug i Danmark. Dertil kommer, at ca. 10.000 ton
genbruges i husholdningerne som fx udveksling mellem venner og familie eller via
platforme, hvor der sælges genbrugstøj mellem forbrugere. En meget lille andel af
tekstilerne anslås at blive genanvendt i Danmark (<1 pct.).
Boks 7: Affaldshierarkiet
Når tekstiler ender som affald, kan det nyttiggøres på forskellig vis. Størst værdi skabes, hvis det helt kan
undgås, at tekstilerne bliver til affald. Mindre tekstilaffald kan eksempelvis opnås ved at reducere
mængden af indkøbt tøj eller ved at bruge tøjet i
længere tid, før det afskaffes.
Affaldsforebyggelse
Forberedelse til genbrug
Næstefter forebyggelse følger genbrug, fx mellem
venner og familie eller via genbrugsbutikker. At tøjet kan
bruges i længere tid eller genbruges af andre kræver, at
tøjet har en vis kvalitet ift. slidstyrke, fiberkvalitet m.v.
Hvis ikke tøjet kan genbruges, kan det muligvis
genanvendes. Genanvendelse indebærer, at tøjet
nedbrydes, og fibrene anvendes i nye produkter. Fx nyt
tøj af genanvendt materiale, isoleringsmateriale eller
noget helt tredje. Om tøjet er egnet til genanvendelse
afhænger bl.a. af, om der er tale om homogene
produkter (dvs. ensartede fibre). Ved genanvendelse
daler fibrenes kvalitet og dermed også det genanvendte
produkts brugstid.
Genanvendelse
Anden nyttiggørelse
Bortskaffelse
Kilde: EU’s Waste Framework Directive
(European Commission, 2023)
Kan tekstilet hverken genbruges eller genanvendes, kan
det nyttiggøres på anden vis, fx udnyttes til energi ved afbrænding på kraftvarmeværker og dermed indgå
i produktionen af el- og fjernvarme. Nederst i hierarkiet er bortskaffelse af tøj på lossepladser e.l.
Godt en fjerdedel af tekstilerne eksporteres til udlandet. Eksporten medfører udledninger
når tekstilerne transporteres. Disse udledninger er estimeret til at være i omegnen af
0,006 mio. ton CO
2
e (6.000 ton CO
2
e) for transporten til første stop uden for Danmark.
Det har ikke været muligt at estimere udledningerne i udlandet relateret til afbrænding,
deponi og genanvendelse i udlandet.
Dette er inklusive opstrømsemissioner som fx el til at drive affaldsforbrændingsværket eller løbende vedligeholdelse af
anlægget. Biogene udledninger indgår ikke i opgørelsen.
9
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0042.png
41
Fokus på energi og international
transport
Denne del af GA23 sætter fokus på Danmarks globale klimapåvirkning inden for energi
og transport. Netop energi og transport er områder, som har en væsentlig
klimapåvirkning både i Danmark og udlandet. For energi stiller kapitlet skarpt på
Danmarks energibalance samt forbruget af biomasse og biobrændstoffer. I
transportdelen fokuseres der på international transport inden for luft- og skibsfart, som
har en relation til Danmark.
Kapitel 9
Energibalancen
beskriver både Danmarks import og eksport af brændsler samt
eludvekslingen mellem Danmark og udlandet.
Kapitel 10
Faste biomassebrændsler
beskriver de drivhusgasudledninger, som knytter sig
til dansk forbrug af biomasse med fokus på el- og fjernvarmeproduktion. I opgørelsen af
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er der kun indregnet udledninger fra transport
og forarbejdning af biomassen, mens der i dette kapitel også indgår biogene udledninger
fra forbrænding og indirekte effekter.
Kapitel 11
Biobrændstoffer
beskriver de drivhusgasudledninger, der knytter sig til
produktion af biobrændstoffer, der anvendes i Danmark. Udgangspunktet er Danmarks
EU-rapportering af udledninger fra biobrændstoffer.
Kapitel 12
International transport
beskriver drivhusgasudledningerne knyttet til
international luft- og skibsfart. For luftfart opgøres udledninger relateret til
udenrigsflyvninger ind og ud af Danmark samt dansk opererede flys tankning i udlandet.
For skibsfart opgøres udledninger relateret til udenlandske skibes bunkring (tankning) i
Danmark og dansk opererede skibes bunkring i udlandet.
Beskrivelser af de anvendte metoder, mere detaljerede resultater samt en beskrivelse af
de usikkerheder, der er knyttet til analysernes resultater, kan findes i baggrundsnotaterne
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0043.png
42
om hhv. brændselsbalance, eludveksling, biomasse, brændstoffer til transport herunder
biobrændstoffer og international transport.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0044.png
43
9 Energibalancen
I dette kapitel opgøres for første gang både Danmarks brændselsbalance og
eludveksling i Danmarks globale klimapåvirkning. GA23 giver dermed et mere
nuanceret overblik over energistrømme ind og ud af Danmark end tilfældet var i
GA22.
Brændselsbalancen giver et overblik over Danmarks import og eksport af kul, olie,
naturgas, fast biomasse, flydende biobrændsler og øvrige brændsler. Derudover belyses
eksporten af PtX-produkter frem mod 2030 baseret på simple case-beregninger af den
mulige CO
2
-fortrængning, der sker, når danskproducerede PtX-produkter forventes at
fortrænge andre brændsler i udlandet. For de øvrige brændsler beskriver
brændselsbalancen udledningerne fra forbrænding, og der er altså tale om en anden
tilgang for opgørelsen af PtX.
Eludveksling beskriver dansk import og eksport af el samt de globale udledninger
forbundet hermed. El er en vare, der grundet begrænsede lagringsmuligheder kræver, at
produktion og forbrug til enhver tid er i balance. Opgørelsen for eludveksling opgør time
for time udledninger ved dansk import og eksport af el og belyser fx, om de globale
udledninger øges grundet dansk eludveksling. Udledningerne relateret til eludvekslingen
opgøres både for historiske år og frem mod 2030. Fremskrivningsdelen er baseret på
elproduktion og –forbrug i Klimastatus og –fremskrivning 2022 (KF22)
10
.
9.1
9.1.1
Hovedresultater – brændselsbalancen
Danmark importerer i dag mere brændsel end der eksporteres
På tværs af alle brændsler har Danmark siden 1990 svinget mellem at eksportere mere
brændsel end der importeres og omvendt, med primært olie og naturgas som de
dominerende brændsler i den samlede import/eksport. I takt med faldende
olieproduktion er Danmark samlet set blevet nettoimporterende på tværs af alle
brændsler, og i 2020 importerede Danmark 761 PJ brændsler og eksporterede 451 PJ
brændsler. For samtlige brændselskategorier (kul, gas, olie, biomasse og biobrændsler
m.v.) importerede Danmark mere end der blev eksporteret i 2020, jf. figur 18.
Fremskrivningsår tager således udgangspunkt i en frozen policy-tilgang. ”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er
betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har
besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler. Estimeringen afspejler således ikke, hvad der må
forventes at være den reelle udvikling, inkl. effekten på udlandets udledninger, idet fx Energiø Nordsø ikke er inkluderet i
KF23. Dertil er udviklingstendenserne for udlandet baseret på data fra 2020. KF23 omfatter således væsentlige
afgrænsninger ift. at estimere den fremtidige påvirkning.
10
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0045.png
44
Figur 18: Nettoeksport af kul, olie, naturgas og fast biomasse i perioden 1990-2030
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-500
PJ
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
2028
Kul
Olie
Naturgas
Øvrig
Fast biomasse
Samlet
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Positive tal betyder, at der er en eksport fra Danmark af det pågældende brændsel, som er
større end importen. Perioden 2022-2030 er fremskrevet baseret på KF22 og overgangen er markeret med den lodrette,
stiplede linje. Flydende biobrændsler og øvrige brændsler (herunder PtX) indgår i ”Samlet”, men da energimængderne er
meget små i sammenligning med de andre brændsler, er de her udeladt af hensyn til overskuelighed af grafen.
Danmarks import og eksport af brændsler forventes frem mod 2030 omtrent at
balancere, bl.a. grundet stigende indenlandsk indvinding af naturgas og afhænger særligt
af tidspunkt for idriftsættelse af Tyra-feltet i Nordsøen.
9.1.2
Brændselsimporten beror på færre lande end tidligere
Den danske import af brændsler har historisk foregået med en lang række lande, men i
de senere år har importen af brændsler til Danmark været fra færre lande, hvorfra der til
gengæld er importeret relativt større mængder til Danmark. De færre importlande kan
skyldes en række faktorer, bl.a. at behovet for import af fossile brændsler er faldet til
fordel for biomasse.
Et eksempel er kulimporten, hvor det tidligere har varieret fra år til år, hvilket land som
har tegnet sig for størstedelen af det kul, Danmark importerede. Siden 1990’erne har
dette dog ændret sig således, at kulimporten i de senere år (2016-2021) primært er
kommet fra Rusland.
9.1.3
Eksport til Sverige og import fra Norge dominerer
Når der ses på totale mængder, dominerer handelen med Norge og Sverige. Denne
tendens illustreres i Tabel 1, som viser den samlede import og eksport fordelt på lande
og tidsperioder. Her fremgår de tre lande, som Danmark har eksporteret eller importeret
flest brændsler til/fra målt i energimængder for en given periode. Bemærk, at
mængderne er faldende, og at Sverige historisk har været både importør og eksportør af
en relativt stor andel af brændsler. Ses der alene på import af brændsler til Danmark har
Norge været dominerende de sidste 30 år. I de seneste ti år har Danmark importeret
mest brændsel målt i energi (PJ) fra Norge og Rusland og eksporteret mest til Sverige og
Nederlandene.
2030
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0046.png
45
Tabel 1: Rangering af lande efter største totale import eller eksport med mængder angivet i PJ
inddelt i tidsmæssige perioder
Eksport
1990-
2000
2000-
2010
2010-
2020
Sverige
Nederlandene
Tyskland
Sverige
Nederlandene
Tyskland
Sverige
Nederlandene
Storbritannien
6.907
3.021
2.643
3.310
1.579
1.366
2.386
1.115
744
1990-
2000
2000-
2010
2010-
2020
Import
Norge
Rusland
Sverige
Norge
Sverige
Rusland
Norge
Rusland
Sverige
5.689
2.546
1.964
1.810
799
759
2.061
1.459
482
Kilde: Energistyrelsen.
9.1.4
Danmarks import af brændsler har højere udledninger end eksporten
Ser man på de drivhusgasudledninger, der knytter sig til eksporten og importen af alle
brændsler, så er udledningerne knyttet til import siden 2013 opgjort til at være højere end
udledningerne knyttet til eksport. Det skyldes i overvejende grad import af olieprodukter.
Frem mod 2030 forventes billedet dog at skifte, så udledningerne forbundet med dansk
import af brændsler skønnes at være mindre end udledningerne ved eksporten.
Udledningerne baseres på forbrænding af brændslerne, fx er udledningen ved import af
1 PJ naturgas opgjort som udledningen ved forbrænding af 1 PJ naturgas. Figur 19 viser
udviklingen i udledningerne.
Figur 19: Oversigt over udledninger knyttet til nettoeksport af brændsel fra 1990-2030
40
30
20
Mio. ton CO
2
e
10
0
-10
-20
-30
-40
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2026
2028
2030
Kul
Olie
Naturgas
Øvrig
Samlet
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Positive tal betyder, at der netto er en eksport fra Danmark af det pågældende brændsel. Fast
biomasse, flydende biobrændsler og PtX antages her CO2-neutrale. Perioden 2022-2030 er fremskrevet baseret på KF22
og overgangen er markeret med den lodrette stiplede linje. Øvrige dækker over affald og LPG.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0047.png
46
9.1.5
PtX-produkter kan fortrænge udenlandske udledninger ved erstatning af brændsler
Opgørelsen viser, at såfremt fremtidige danske PtX-produkter anvendes som erstatning
for fossile brændsler i udlandet, vil Danmark bidrage til at reducere CO
2
-udledninger i
udlandet. I Klimastatus- og fremskrivning 2022 er Danmark nettoeksportør af PtX fra
2023.
Generelt er der et potentiale for, at eksport af PtX-produkter kan reducere CO
2
-
udledninger i udlandet, men omfanget af reduktioner afhænger af, hvilke brændsler som
erstattes og eventuelle tab af konverteringen af brint til slutproduktet. Igennem
forsimplede case-beregninger vises der, at der generelt er et potentiale for, at eksport af
PtX-produkter kan reducere CO
2
-udledninger i udlandet. Case-beregningerne dækker
derfor grundlæggende over brug af PtX-produkter sammenlignet med en hypotetisk
referencesituation, hvor et andet brændsel anvendes. Direkte erstatning af brint fra
naturgas med grøn brint forventes fx ifølge opgørelsen at give den største reduktion i
omegnen af 104 gCO
2
e/MJ, da der her er det laveste konverteringstab mellem de valgte
cases. Dvs. at en PtX-kapacitet på 900 MW i Danmark i opgørelsen er opgjort til at
producere 16.300 TJ brint om året, som ved eksport til fx Tyskland kan erstatte brint
baseret på naturgas, svarende til 1,5 mio. ton CO
2
e.
I tilfælde af at dansk PtX erstatter biobrændstoffer, så vil der være en fortrængning af
udledninger knyttet til arealanvendelse (LULUCF-sektoren). Opgørelsen ser alene på
udledninger ved forbrændingen af brændslet, og i dét tilfælde vil der ikke være en
reduktion af udledninger ved fortrængning af biobrændsler med PtX.
9.2
9.2.1
Hovedresultater – eludveksling
Den nuværende danske elimport øger de globale udledninger – også når eleksporten
fratrækkes
Udveksling af el mellem nationer er vigtig, bl.a. fordi det sikrer afsætning af grøn og billig
elproduktion samt reducerer behovet for etablering af elproduktionskapacitet. Danmark
har de seneste 10 år været nettoimportør af el. I perioden 2019-2021 har Danmark
importeret el svarende til mellem 14 og 22 pct. af det indenlandske elforbrug. Ved
produktionen af el som Danmark importerer og eksporterer, er der tilknyttet
udledninger
11
. Elimportens udledninger sker i udlandet, mens eleksportens udledninger
sker i Danmark. Opgørelsen viser, at Danmarks elimport i 2021 medførte 0,7 mio. ton
CO
2
e-udledninger i udlandet. Modsat har eksporten af el i 2021 ført til 0,2 mio. ton CO
2
e-
udledninger i Danmark.
Netto-emissionerne fra eludveksling lå ifølge opgørelsen på mellem 0,5 og 0,8 mio. ton
CO
2
e i perioden 2019 til 2021. Således viser opgørelsen af netto-emissionerne, at selvom
der er udledninger i Danmark knyttet til eleksport til forbrug i udlandet, så er udledninger i
udlandet knyttet til elimport til dansk forbrug højere. Selvom 2020 var et såkaldt vådår
12
,
hvor Danmark reducerede elproduktionen og importerede tilsvarende mere el produceret
For udledninger knyttet til elproduktionen er der udelukkende tale om selve produktionen af el. Således indgår op- og
nedstrømningsudledninger ikke og dertil regnes biomasse CO
2
-neutralt.
12
Et vådår er et år med 10 pct. mere nedbør end normalt.
11
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0048.png
47
på bl.a. norsk vandkraft, så betød det dengang nye COBRA-kabel, at Danmark også
importerede el fra Nederlandene med en meget høj emissionsfaktor. Kombineret med en
relativt lille eksport, betød dette forhold, at Danmark samlet set fik en højere netto-
udledning i 2020, der dog i 2021 er tilbage på niveau med 2019. Tabel 2 viser opgørelsen
af udledningerne.
Tabel 2: Dansk elimport og eleksport samt estimeret effekt på udenlandske udledninger for
historiske år
Nøgletal
Nettoimport
TWh
Gennemsnitlig
emissionsfaktorer,
g CO
2
e/kWh
Opgørelse af
emissioner,
Mio. ton CO2e
Import af el
Eksport af el
Nettoimport
I udlandet ved dansk import
I Danmark ved dansk eksport
Ved dansk elimport, udledning i udlandet
Ved dansk eleksport, udledning i Danmark
Type
2019
6,3
1,9
4,4
114
98
0,7
0,2
2020
8,4
1,3
7,2
101
71
0,9
0,1
2021
6,8
2,0
4,7
99
84
0,7
0,2
Netto-emissioner
Nøgletal: VE-andel (inkl. biomasse) når Danmark eksporterer, pct.
Udlandets gennemsnitlige emissionsfaktor når Danmark eksporterer, g
CO
2
e/kWh.
Nøgletal: Reduceret udledning i udlandets emissioner ved dansk
eksport, Mio. ton CO
2
e.
0,5
83
80
0,2
0,8
88
178
0,2
0,5
86
272
0,5
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Nøgletallet for effekt på udlandets emission beregnes ved: import (eller eksport) X
emissionsfaktor, når Danmark importerer (eller eksporterer) = Effekt på emissioner.
9.2.2
Danmarks elimport har en højere emissionsfaktor end eleksporten
Opgørelsen viser, at den el Danmark importerer fra udlandet, har en højere
emissionsfaktor, og dermed en højere CO
2
e-udledning end den danskproducerede el, der
eksporteres. Der er i opgørelsen også forskel på emissionsfaktorerne, alt efter hvilket
land Danmark importerer el fra. Størstedelen af udledningerne fra dansk elimport
stammer således fra Tyskland, selvom vi importerer mere el fra Norge og Sverige. Det
skyldes, at emissionsfaktoren for den tyske elproduktion er højere end for den svenske
og norske elproduktion.
Ifølge opgørelsen vil Tyskland frem mod 2035 stå for den største del af de udledninger,
der er knyttet til dansk elimport. Det skyldes en stigende import af elektricitet fra
Tyskland, og at energimikset i Tyskland forventes stadig at have en betydelig fossil
andel.
9.2.3
Høj andel af vedvarende energi i dansk eleksport
Danmarks eleksport består hovedsageligt af vedvarende energi
13
. I perioden 2019-2021
har VE-andelen af eleksporten været mellem 80 og 90 pct., hvilket er 4 til 6 pct.-point
højere end den gennemsnitlige danske elproduktion grundet en høj grad af elproduktion
13
Opgjort ud fra gennemsnitligt elmiks i timer hvor Danmark har eleksport.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0049.png
48
på vedvarende energi, når Danmark eksporterer. Andelen af vedvarende energi i
eleksporten i 2020 var højere end i 2021 på grund af en lavere elproduktion fra vind i
2021 i forhold til 2020.
Opgørelsen viser, at VE-andelen af eleksporten i de kommende år forventes at blive øget,
og på sigt forventes næsten al eleksport at være baseret på VE. Dette sker på baggrund
af Danmarks forventede udbygning af VE-energikilder, og fordi timer med høj
elproduktion fra vind og sol forventes at give anledning til eleksport. I 2035 fremskrives
vind og sol til at udgøre hhv. 61 og 37 pct. af eleksporten.
9.2.4
Dansk eludveksling bliver i fremtidige år en fordel for udlandets emissionsregnskab
Dansk eleksport giver reduktioner i udlandets emissioner, da elproduktionen i udlandet
kan reduceres. Fremskrivningen indikerer samtidig, at hvis der ses isoleret på udlandets
territoriale udledninger, så giver dansk elhandel en anledning til reduktioner. Det er fordi,
Danmark vil eksportere relativt meget el grundet en massiv udbygning frem mod 2035,
og at den el, Danmark eksporterer, har en lavere emissionsfaktor end den el, der
produceres i modtagerlandet. Det skyldes, at Danmark eksporterer el, særligt når der er
meget vind, hvilket giver et grønnere elmiks.
Også fremadrettet reducerer dansk eleksport globale drivhusgasudledninger
Dansk eleksport reducerer udledninger i udlandet, når elproduktion baseret på fossile
brændsler fortrænges. Opgørelsen viser, at selvom udlandets elproduktion bliver fortsat
grønnere, forventes dansk eleksport også i 2035 at reducere udledninger i udlandet, da
dansk eleksport forventes at have en lavere emissionsfaktor på omkring 6 g CO
2
e/kWh,
mens den el, der produceres i udlandet på de tidspunkter, hvor Danmark eksporterer, er
opgjort til at have en emissionsfaktor på ca. 13 g CO
2
e/kWh.
9.2.5
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0050.png
49
10 Faste biomassebrændsler
Danmark har siden 1990 udskiftet en stor del af forbruget af fossile brændsler
til produktion af el og varme med faste biomassebrændsler (biomasse) (ENS,
2020).
Høst af træ og anden biomasse opgøres jf. FN’s retningslinjer som en
udledning i det land, hvor træet høstes. Hvis biomassen efterfølgende brændes af i fx
kraftværker, beregnes det som en nuludledning i forsyningssektoren, da udledningen
allerede er opgjort ifm. høsten af biomassen, jf. FN’s retningslinjer (IPCC, 2006). Derfor
vil udledninger fra dansk produceret biomasse indgå i Danmarks officielle
klimaregnskab, uanset om det forbruges i Danmark eller eksporteres. Udledninger fra
importeret biomasse skal indgå i andre landes drivhusgasopgørelser for LULUCF-
sektoren (skove og jorde), jf. FN’s retningslinjer. Biomasse, der anvendes til
energiproduktion i Danmark, skal dertil leve op til en række bæredygtighedskriterier fra
EU samt skærpede danske krav.
I GA23 opgøres udledninger fra biomasse fra et andet perspektiv, hvor alle udledninger
knyttet til brug af biomasse i den danske forsyningssektor beskrives samlet. Der
fokuseres på træpiller og træflis, som anvendes til at producere el og fjernvarme i den
kollektive forsyning
14
. Træ udgør langt størstedelen af de faste biomassebrændsler i den
danske forsyning. Heraf er halvdelen importeret
15
.
Udledninger ved forbrænding af biomasse kan opgøres på mange måder. Resultaterne
afhænger af datagrundlag, metodevalg, markedsforudsætninger og antagelser, hvortil
der knytter sig forskellige usikkerheder. Herunder er antagelserne om, hvad der ville være
sket med træbiomassen, hvis den ikke var blevet brugt til energiproduktion, centrale. Den
specifikke påvirkning på atmosfærens indhold af CO
2
afhænger desuden af det valgte
tidsperspektiv
16
.
Klimapåvirkningen fra dansk forbrug af faste biomassebrændsler 2021 belyses i dette
kapitel ved en beregning af effekten på atmosfæren (nettoudledningen) over tid.
På grund af forskellige opgørelsesmetoder kan resultaterne for klimapåvirkningen af
faste biomassebrændsler i indeværende kapitel ikke lægges direkte oveni klimaaftrykket
fra forbrug i kapitel 2.
14
Fremstillingsindustriens
og husholdningernes forbrug af træbiomasse til el- og varmeproduktion indgår ikke i
beregningerne.
15
Import udgør 52 pct. af det samlede danske forbrug af træpiller, træflis, brænde og træaffald til energiproduktion (ENS,
2022b). Se også figur 2 i baggrundsnotatet.
16
Forbruget af træ til energiproduktion påvirker også skovenes biodiversitet. Det er ikke belyst i GA23, men se fx (JRC,
2021).
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0051.png
50
10.1
10.1.1
Hovedresultater
Træpiller og træflis dominerer forbruget af faste biomassebrændsler
Figur 20 viser, at Danmarks samlede forbrug af faste biomassebrændsler til produktion
af el og varme i perioden 2012-2021 steg fra 121 PJ til 175 PJ. Forbruget er steget med
37 PJ fra 2020 til 2021. Stigningen skyldes primært de høje priser på gas og el i anden
halvdel af 2021, som øgede det økonomiske incitament til at producere især el af
biomasse. Forbruget af faste biomassebrændsler i husholdninger m.v. (træpiller og
brænde) udgjorde i 2021 41 PJ, dvs. 23 pct. af det samlede danske forbrug.
Træpiller og træflis udgjorde tilsammen den største del af det samlede forbrug af faste
biomassebrændsler i 2021 (63 pct.). Heraf blev 81 pct. anvendt til produktion af el og
fjernvarme. Det svarer til et forbrug på 88 PJ. De udledninger, der beskrives i de følgende
afsnit, relaterer sig til dette forbrug af træpiller og træflis til produktion af el og
fjernvarme, idet træpiller og træflis udgør størstedelen af forbruget, har det bedst
tilgængelige data og i høj grad er importeret.
Figur 20: Danmarks forbrug af faste biomassebrændsler til el og varme 2012-2021
200
180
160
140
120
PJ
100
80
60
40
20
-
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Træpiller, el og fjernvarme
Træpiller, privat
Træflis
Brænde
Affald, bionedbrydeligt
Træaffald
Halm
Kilde: (ENS, 2022). Anm.: Træflis er på figuren ikke opdelt i hhv. kollektivt forbrug (el og fjernvarme) og privat forbrug
(husholdninger og fremstillingsvirksomhed). Forbruget til el og fjernvarme udgør 96 pct.
10.1.2
Nettoudledningen fra et enkelt års forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme
reduceres over tid
Når der produceres energi af træbiomasse, forbrændes træ fra skoven i fx et varmeværk,
hvorved træets indhold af kulstof frigives som CO
2
til atmosfæren. Uden efterspørgslen
til energiproduktion ville træbiomassen alternativt være blevet efterladt i skoven til
naturlig forrådnelse, brændt af lokalt uden energiudnyttelse, anvendt til andre
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0052.png
51
træprodukter eller slet ikke høstet. Med undtagelse af hvis træet i stedet var blevet
brændt af lokalt, vil forbrænding af træbrændsler til energiproduktion fremrykke de
biogene CO
2
-udledninger, der ellers ville være sket på et senere tidspunkt. Den biogene
nettoudledning fra et enkelt års forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme falder
eksponentielt til nul over tid, når træbiomassen stammer fra langsigtede forvaltede
produktionsskove, hvor skoven genetableres efter fældning, og hvor træerne ville være
blevet fældet, uanset om der var efterspørgslen på bioenergi eller ej, jf. boks 8. Eftersom
den globale opvarmning sker løbende, har den midlertidige forskydning af kulstofpuljen
fra skov til atmosfære en påvirkning på klimaet.
Boks 8: Nettoudledninger fra forbrug af træbiomasse
Resultaterne om nettoudledning forbundet med Danmarks forbrug af træbrændsler til
produktion af el og fjernvarme er baseret på en analyse fra Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning (IGN) ved Københavns Universitet samt en genberegning af hovedresultaterne
fra den analyse på basis af tal for 2021-forbruget
17
. Nettoudledningen er det øgede indhold af
CO
2
i atmosfæren, som forårsages af forbruget af biomassebrændsler. Opgørelsen af den
samlede nettoudledning fra forbrug af træbrændsler omfatter de faktiske udledninger fra
energiproduktion, procesudledninger og udledninger fra indirekte effekter. Den samlede
nettoudledning tager højde for træets alternative skæbne, ved at de alternative udledninger fra
forrådnelse m.m., som ville være sket over tid, trækkes fra de faktiske bruttoudledninger. De
faktiske bruttoudledninger omfatter følgende tre elementer:
Biogene udledninger fra energiproduktion:
Det kulstof, som frigives fra skorstenen til
atmosfæren i form af CO
2
ved forbrænding af træ i stedet for at være bundet i skovens
kulstofpuljer af dødt og levende træ m.m.
Procesudledninger:
Udledninger forbundet med produktion og transport af
træbrændsler. Kan både være fossile og biogene.
Udledninger fra indirekte effekter:
Udledninger knyttet til ændringer i arealanvendelsen,
herunder fældning af træer, som ellers ikke ville være blevet fældet, eller i brugen af træ
som følge af forbruget af træbrændsler til energiproduktion
18
.
Nettoudledningen fra forbruget af træbrændsler til el og fjernvarme er beregnet isoleret fra
andre dele af energisystemet. Der er altså ikke fratrukket udledninger fra mulige alternative
energikilder.
Det danske forbrug af træpiller og træflis til el og fjernvarme i 2021 medførte i
forbrugsåret ifølge beregningen en udledning på 10,6 mio. ton CO
2
, hvoraf de fossile
udledninger fra produktion og transport m.m. udgjorde 0,5 mio. ton CO
2
. Den biogene
udledning, som er opgjort til 10,1 mio. ton CO
2
svarer til kulstofindholdet i det træ, som
forbrændes til energiproduktion. Figur 21 illustrerer faldet i den samlede nettoudledning
17
“CO
2
emissions from biomass use in district heating and combined heat and power plants in Denmark”.
Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 2022 samt ”Recalculation
of CO
2
emissions from biomass use
in district heating and combined heat and power plants in Denmark with 2021 input data”.
Anders Tærø Nielsen. 2023.
18
Se boks 1 i baggrundsnotat om faste biomassebrændsler for en beskrivelse af udledninger, som skyldes indirekte
effekter.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0053.png
52
over 100 år efter forbrugsåret 2021. Faldet skyldes, at de udledninger, som ellers ville
være kommet i løbet af denne periode fra bl.a. forrådnelse af træet ikke sker, fordi træet
allerede er brændt, og derfor fratrækkes de beregnede udledninger i forbrugsåret.
Beregningen viser, at mængden af CO
2
i atmosfæren, der er knyttet til det konkrete
forbrug i 2021, efter ti år, vil være faldet til ca. 5,8 mio. ton (et fald på 45 pct.), efter 20 år
til ca. 3,5 mio. ton (et fald på 67 pct.), og 30 år efter forbrugsåret 2021 vil
nettoudledningen være faldet til ca. 2,3 mio. ton (et fald på 78 pct.).
Udledning i forbrugsåret er opgjort til at være steget med 3 mio. ton CO
2
fra 2020 til
2021. Det skyldes primært en tilsvarende stigning i forbrugsmængden fra 2020 til 2021.
Hele kurven ligger som konsekvens deraf også på et højere niveau end i GA22.
Mængden af ekstra CO
2
i atmosfæren påvirkes generelt også af typen af biomasseinput,
jf. afsnit 10.1.3.
Resultaterne er baseret på data om forbruget af træbrændsler og antagelser om
skovforvaltning, træmarkedet m.v. Baseret på den bedst tilgængelige viden er det bl.a.
antaget, at næsten hele det danske forbrug af træpiller og træflis til dansk produktion af
el og fjernvarme kommer fra træer, der fældes af andre grunde end energiproduktion
(min. 95 pct.) (IGN, 2022). Træerne fældes, fordi den mest værdifulde del af træet kan
sælges til byggematerialer, papir og andre træprodukter. Den anvendte træbiomasse til
energiproduktion består hovedsageligt af grene, toppe og stammedele af dårlig kvalitet
samt rester fra træindustrien. Ligeledes er det antaget, at ekstra fældning af træer alene
med energiproduktion som formål omfatter max. 5 pct. af forbruget, hvilket er den del af
forbruget af biomassetyperne stammer og rester fra træindustri, som i beregningen
pålægges udledninger knyttet til ændringer i arealanvendelsen, jf. boks 8. Se også afsnit
10.1.3. Det antages også, at skoven (træbevoksningen) genetableres efter fældning, så
der vokser nye træer op, hvilket i modsat fald ville have øget udledningseffekten
19
(IGN,
2022).
Genetablering af skov efter hugst har været et krav i den frivillige brancheaftale fra 2016 (Dansk Energi, 2016) og er fra
30. juni 2021 et lovkrav i de danske bæredygtighedskriterier for træbrændsler til produktion af el og varme
(Bekendtgørelse nr. 1419, 2022).
19
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0054.png
53
Figur 21: Samlet nettoudledning set over tid, fra forbruget i 2021 af 88 PJ træpiller og
træflis til produktion af el og fjernvarme
Kilde:. (Nielsen, 2023) Anm.: Figuren illustrerer nettoudledningen fra den mængde og det forbrugsmix af træpiller og
træflis, der konkret blev anvendt til produktion af el og fjernvarme i forbrugsåret 2021.
Nettoudledningerne fra forbruget af træbrændsler falder også over tid, når de opgøres
per energienhed i brændslerne, dvs. som en udledningsfaktor, jf. figur 22. I forbrugsåret
2021 ligger den samlede nettoudledningsfaktor ifølge beregningen på 121 kg CO
2
per
GJ, som er stort set uændret ift. det forrige år. Efter 10 år opgøres nettoudledningerne
fra forbruget af træbrændsler i 2021, målt per energienhed, til 68 kg CO
2
/GJ, hvilket er på
niveau med udledninger fra fossil naturgas. Efter 70-80 år består de samlede
tilbageværende nettoudledninger, dvs. det ekstra indhold af CO
2
i atmosfæren fra
forbruget i 2021, næsten udelukkende af de fossile udledninger, som er forbundet med
eksempelvis produktion og transport samt udledninger fra indirekte varig ændring i
arealanvendelsen, som ikke reduceres over tid.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0055.png
54
Figur 22: Nettoudledning per energienhed i biobrændslerne (udledningsfaktor) set over tid, fra
forbruget i 2021 af 88 PJ træpiller og træflis til produktion af el og fjernvarme
140
120
100
Kg CO
2
per GJ
80
60
40
20
0
1
10
20
30
50
80
Fossil procesudledning
Biogen udledning fra energiproduktion
Reference naturgas
100
Forbrugsåret
2021
År efter forbrugsåret
Indirekte udledning (iLUC/iWUC)
Biogen procesudledning
Reference kul
Kilde: (Nielsen, 2023). Anm.: Figuren illustrerer nettoudledningerne fra det forbrugsmix af træpiller og træflis, der konkret
blev anvendt til produktion af el og fjernvarme i 2021.
10.1.3
Mængden af ekstra CO
2
i atmosfæren påvirkes af typen af biomasseinput
Nettoudledningen forbundet med forbruget af biomassebrændsler afhænger i høj grad
af, hvilken biomasse der anvendes. Mængden af ekstra CO
2
i atmosfæren fra
forbrænding af små trærester som grene og trætoppe falder fx hurtigere end fra
stammer. Det skyldes, at den alternative udledning fra forrådnelse sker hurtigere for
grene end for stammer.
Samlet set bestemmes nettoudledningen fra træbrændsler til energiproduktion af
mængde, træets alternative skæbne, typen af træbiomasse, lokale vækstforhold og
transportafstand
20
.
Se tabel 3 og 4 i baggrundsnotatet om faste biomassebrændsler for en gennemgang af, hvilke forhold som påvirker
nettoudledningen fra biomassebrændsler, herunder de forskellige biomassetyper, deres oprindelse og deres såkaldte
alternative skæbne samt indirekte effekter. Se også figur 6 og afsnit 4.1 i baggrundsnotatet for en redegørelse af den
aktuelle fordeling mellem de forskellige biomassetyper samt deres respektive, beregnede klimapåvirkning.
20
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0056.png
55
11 Biobrændstoffer
Biobrændstoffer blandes i benzin og diesel og erstatter således fossile
brændsler svarende til den iblandede mængde. I nationale opgørelser regnes
udledninger fra biobrændstoffer som klimaneutrale ved anvendelsen i
overensstemmelse med FN’s retningslinjer. Forbruget giver dog anledning til
udledning af drivhusgasser i forbindelse med produktionen og transporten af
biobrændstofferne. Udledningerne finder sted i de lande, hvor biobrændstofferne
produceres, samt i forbindelse med transporten af biobrændstofferne og bør indgå i de
pågældende landes klimaregnskaber. Dette kapitel opgør udledninger fra vugge-til-grav
21
for flydende biobrændstoffer (forarbejdet biomasse) forbrugt i Danmark.
De fossile brændstoffer giver ligeledes anledning til emissioner i forbindelse med
indvinding af råolie, raffinering og transport af mellemprodukter og færdige produkter.
Disse udledninger indgår ligeledes i dette kapitel til sammenligning med udledninger fra
biobrændstoffer.
11.1
11.1.1
Hovedresultater
Forbruget af biobrændstoffer er stigende
I 2020 blev det danske krav om iblanding af biobrændstoffer til brændstoffer anvendt til
vej- og banetransport forhøjet fra 5,75 pct. til 7,6 pct., hvilket har resulteret i et stigende
forbrug af biobrændstoffer i Danmark i 2020 og 2021 ift. årene før, jf. Tabel 3.
Tabel 3: Forbrug af biobrændstoffer (i TJ)
2018
1.g. biobrændstoffer
Avancerede
biobrændstoffer
Øvrige 2.g.
biobrændstoffer
Total
825
9.210
700
8.933
1.093
10.929
1.313
11.292
219
217
709
800
8.166
2019
8.016
2020
9.106
2021
9.179
Kilde: Energistyrelsen på basis af indberetninger fra brændstofleverandører. Både avancerede biobrændstoffer og øvrige
2.g. biobrændstoffer er baseret på affald og restprodukter.
Anvendelsen af især bioethanol i benzin er steget markant fra 2019 til 2020, da man
grundet det højere iblandingskrav har skiftet standard for benzin fra E5 til E10. Dette
betyder konkret, at iblandingen er steget fra 5 til 10 pct.
22
. Forbruget af biobrændstoffer
har været stigende jf. Tabel 3, selvom forbruget af brændstoffer til transport generelt har
været faldende, hvilket afspejler en højere grad af iblanding af biobrændstoffer.
Vugge-til-grav-udledningerne består af de udledninger, der er forbundet med produktion (dyrkning og bearbejdning),
transport og brug af biobrændstoffer.
22
Efter volumen (efter energiindhold er iblandingsprocenterne markant lavere, da energiindholdet i bioethanol er
væsentligt lavere end energiindholdet i benzin).
21
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0057.png
56
11.1.2
Øget forbrug af biobrændstoffer medfører mindre stigning i udledningerne
Den øgede anvendelse af biobrændstoffer er således den væsentligste årsag til, at
vugge-til-grav-udledningen af CO
2
e fra biobrændstoffer er steget marginalt fra ca. 0,29
mio. ton i 2019 til ca. 0,31 mio. ton i 2021, jf. Tabel 4.
Tabel 4: Vugge-til-grav-udledninger fra brændstoffer (mio. ton CO
2
e)
2018
Biobrændstoffer
0,32
2019
0,29
2020
0,31
2021
0,31
Kilde: Energistyrelsen på basis af indberetninger fra brændstofleverandører.
Til trods for det øgede forbrug og den øgede udledning af drivhusgasser fra
biobrændstoffer, er de generelt blevet mindre klimabelastende målt i g CO
2
e/MJ over tid.
Dette gælder dog ikke specifikt for bioethanol, hvor der siden 2019 har været en stigning
i udledningerne, som formentlig skyldes en øget efterspørgsel i EU-området, som har
resulteret i, at det har været vanskeligere at få fat i bioethanol med høj bæredygtighed
(en lav udledning i CO
2
e g/MJ).
11.1.3 Indirekte ændringer i arealanvendelse som følge af forbrug af biobrændstoffer medfører
udledninger i udlandet
Produktion af biobrændstoffer kan medføre skovrydning, hvis der fældes eksisterende
skov for at give plads til produktion af afgrøder, der anvendes til produktion af
biobrændstoffer. Udledningerne knyttet til skovrydning kaldes ILUC
23
-udledninger.
Omfanget af ILUC-udledninger knyttet til Danmarks forbrug af biobrændstoffer er i 2021
ifølge beregningerne stort set uændret i forhold til både 2019 og 2020 (uanset hvilket
sæt af ILUC-værdier, der benyttes). Der henvises til baggrundsnotat om brændstoffer til
transport herunder biobrændstoffer for en mere detaljeret gennemgang.
Når der tages højde for ILUC-effekter, beregnes udledningerne fra biobrændstoffer til at
være mere end dobbelt så store, som hvis ILUC-effekter ikke medregnes.
11.1.4
Udledninger knyttet til forbruget af bioethanol er steget
Udledningerne fra bioethanol målt i g/MJ er steget fra 2019 til 2021, mens de i flere
andre lande er faldet eller ligger markant lavere end i Danmark. Når man sammenligner
med især de tyske indberetninger på baggrund af bioethanolproducenternes certifikater,
ligger deres udledninger pr. MJ markant lavere end de danske, jf. figur 23. Da bioethanol
baseret på majs i stor udstrækning kommer fra Ukraine – både i det tyske og det danske
mix – kan årsagen til de forskellige niveauer ikke umiddelbart identificeres.
23
ILUC-udledninger: Indirect Land Use Change
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0058.png
57
Figur 23: Udledninger knyttet til bioethanol, fordelt på råvarer og forbrugsland
45
40
35
30
g
CO
2
e
/MJ
25
20
15
10
5
0
Majs
Danmark
Hvede
Tyskland
Østrig
Sukkerroer
Luxembourg
Sukkerrør
Italien
Sverige
Affald og
restprodukter
Kilde: Energistyrelsen på baggrund af data fra indberetninger for 2021.
11.1.5
Størstedel af biodiesel anvendt i Danmark var baseret på raps
Ca. 80 pct. af den biodiesel, der blev anvendt i Danmark i 2021, var baseret på raps. Den
gennemsnitlige udledning fra biodiesel var 25,5 g CO
2
e/MJ. Det dækker imidlertid over
store variationer, jf. figur 24.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0059.png
58
Figur 24: Biodiesel anvendt i Danmark i 2021 fordelt efter vugge-til-grav-udledninger i g CO
2
e /MJ
1200
1000
Samlet mængde i TJ
800
600
400
200
0
g CO
2
e / MJ
Affald og restprodukter
Rapsfrø og soja
Kilde: Data fra indberetninger for 2021. X-aksen er gruppering af brændstoffer efter udledningen i g CO
2
e/MJ. Y-aksen er
den samlede mængde biodiesel inden for de enkelte intervaller.
11.1.6 Når vugge-til-grav-emissioner indregnes, har brugen af biobrændstoffer fortrængt ca. 1
mio. ton CO
2
e i 2021 i forhold til, hvis der ikke blev iblandet biobrændstoffer
Fossile brændsler med iblanding af biobrændstoffer har ifølge beregningen ført til en
udledning på ca. 15 mio. ton CO
2
e i 2021, når vugge-til-grav og direkte emissioner
indregnes. Havde biobrændstoffer ikke været anvendt, ville klimaaftrykket være ca. 16
mio. ton. Brugen af biobrændstoffer har således ifølge beregningen fortrængt ca. 1 mio.
ton CO
2
e i 2021 i en global kontekst.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0060.png
59
12 International transport
Dette kapitel stiller skarpt på udledningerne fra international luft- og skibsfart.
Den globale luft- og skibsfart stod i 2021 hver for 2-3 pct. af de globale CO
2
-
udledninger fra energiforbrug (IEA, 2022a; IEA, 2022b). Covid-19-pandemien har
de seneste år haft stor effekt på aktivitetsniveauet i luftfarten og dermed også
på udledningerne. Skibsfarten har i mindre grad været berørt, dog med en
opbremsning i væksten i sektorens udledninger, som de seneste års færre
fragtaktiviteter havde medført. Tallene fra 2021 for internationale udledninger i luft- og
skibsfart viser imidlertid, at begge sektorer igen er i vækst
24
(IEA, 2022a; IEA, 2022b).
Udledningerne fra international luft- og skibsfart indgår ikke i opgørelserne af de
forskellige landes territoriale udledninger, som indrapporteres til FN’s klimakonvention, jf.
FN’s retningslinjer. Reduktionsmål for international luft- og skibsfart indgår dermed heller
ikke i de enkelte landes nationale målsætninger under Parisaftalen. Udledning af CO
2
fra
luftfart internt i EU er dog omfattet af EU’s kvotedirektiv, hvorfor denne udledning også er
indmeldt som værende omfattet af EU’s reduktionsmål under Parisaftalen (jf. EU’s
såkaldte Nationally Determined Contribution (NDC)). FN's klimapanel IPCC,
(Intergovernmental Panel on Climate Change) opgør udledningerne fra global luft- og
skibsfart i deres klimaberegninger og opgørelser.
Resultaterne i dette kapitel er dels påvirkede af, hvordan de
dansk relaterede
dele af luft-
og skibsfart defineres, dels hvorvidt der findes dataregistre, som kan belyse flådens
aktiviteter og dermed udledninger.
12.1
12.1.1
Hovedresultater - International luftfart
Udledninger fra luftfart er igen stigende
Dette afsnit opgør klimapåvirkningen fra danske luftfartsselskabers tankning i udlandet
samt danske såvel som udenlandske luftfartsselskabers flyvninger til og fra Danmark.
Boks 9: Regulering af drivhusgasudledninger fra international luftfart
International luft- og skibsfart er særegnet pga. sin internationale karakter og reguleres derfor
primært via internationale aftaler. Regulering af luftfartens drivhusgasudledninger sker på
globalt plan via ICAO’s reguleringsmekanisme CORSIA, som er en kompensationsmodel, der
skal sikre, at luftfarten kompenserer for de udledninger, der overstiger et fastlagt niveau. På EU-
plan sker reguleringen gennem EU’s kvotehandelssystem (EU ETS). Europa-Kommissionen
fremsatte i 2021 deres ’Fit for 55’-pakke, som inkluderer en række forslag til øget regulering af
sektorens udledninger. Det gælder blandt andet en revision af kvotehandelssystemet, der nu er
færdigforhandlet, forslag, der er under forhandling om beskatning af flybrændstof samt et krav
om iblanding af bæredygtige brændstoffer. Desuden arbejder EU-kommissionen og EASA
(European Union Aviation Safety Agency) med en ny regulering i forhold til lufttrafikstyring, som
tager hensyn til klimaeffektiv planlægning samt nye krav til infrastruktur og lufthavne.
Væksten i udledninger fra global skibsfart efter covid-19-pandemien er dog ikke afspejlet i tal for udledninger fra de
danske aktiviteter i den globale skibsfart.
24
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0061.png
60
Figur 25 viser opgørelsen af udledninger fra udenrigsflyvninger til og fra Danmark samt
udledninger fra dansk opererede flys tankning i udlandet. Idet en overvejende del af
dansk opererede flys tankning i udlandet sker i forbindelse med flyvninger til Danmark, vil
der være et overlap til opgørelsen af udledninger forbundet med flyvninger til og fra
Danmark. De to tal kan derfor ikke lægges sammen. Figuren viser alene CO
2
-udledningen
fra afbrændingen af brændstof. Det er dog internationalt anerkendt, at luftfarten udover
en klimaeffekt fra CO
2
-udledningerne har en væsentlig klimaeffekt relateret til
afbrændingen af brændstof i stor højde, også kaldet ikke-CO
2
-effekter. Det er vanskeligt
at opgøre den præcise størrelse af denne effekt, hvilket uddybes i baggrundsnotatet om
internationalt transport.
Der har igennem de seneste 10 år været en jævn stigning i udledningen af drivhusgasser
forbundet med flyrejser til og fra Danmark. Stigningen i udledningerne afspejler en
generel international vækst i efterspørgslen på flytransport. I 2019 var udledningerne ca.
6 mio. ton CO
2
e, men faldt markant i 2020 til omkring 2 mio. ton som følge af covid-19. I
2021 er udledningerne steget til ca. 3 mio. ton CO
2
e i takt med ophævelsen af
restriktioner og genåbning af samfundet.
Udledningen af drivhusgasser fra dansk opererede fly, der tanker i udlandet, har
overordnet set været stigende frem til 2016. Herefter har udledningerne været aftagende
og faldt yderligere som følge af covid-19 i 2020. Både ændringer i global efterspørgsel på
flyrejser, men også ændringer i de danske markedsandele af det globale marked kan
være årsag til ændringer i dansk opererede flys udledninger.
Opgørelsen omfatter udenrigsflyvninger med passagerer og/eller gods, uanset
flyselskab og –ejerforhold, på strækninger mellem en dansk lufthavn og en given
udenlandsk lufthavn. Udledningerne kan ikke knyttes specifikt til de ombordværende
passagerers nationalitet eller fragtgodsets produktions- eller slutanvendelsesland.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0062.png
61
Figur 25: Udledning af drivhusgasser forbundet med udenrigsflyvning til og fra Danmark frem til
2021 samt fra dansk opererede flys tankning i udlandet i perioden 2009-2020 (både passager- og
godstransport)
7
6
5
Mio. ton CO
2
e
4
3
2
1
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Dansk opererede fly i udlandet
Udenrigsflyvninger til og fra Danmark
Kilde: Energistyrelsen på baggrund af Trafikstyrelsen (2022) og Danmarks Statistik (2022). Anm.: Opgørelsen af
udenrigsflyvning til og fra Danmark omfatter både passager- og godstransport, uanset flyselskab og -ejerforhold, på
strækninger mellem en dansk lufthavn og en given udenlandsk lufthavn. Udledningerne kan ikke knyttes specifikt til de
ombordværende passagerers nationalitet eller fragtgodsets produktions- eller slutanvendelsesland. Data fra Danmarks
Statistik går til og med 2020, mens data fra Energistatistikken går til og med 2021.
12.1.2
Antallet af passagerer til og fra Danmark vokser igen efter ophør af covid-19-restriktioner
Den internationale vækst i efterspørgslen på flytransport afspejles i et stigende antal
passagerer og et øget transportarbejde
25
. Antallet af passagerer på udenrigsfly til og fra
Danmark steg fra ca. 20 mio. i 2009 til ca. 33 mio. i 2019, mens transportarbejdet i
samme periode voksede fra ca. 37 mia. personkilometer til ca. 62 mia. personkilometer,
jf. figur 26
26
. Effekten af covid-19 ses tydeligt i 2020, hvor antallet af passagerer faldt til
ca. 8 mio. og transportarbejdet tilsvarende faldt til ca. 14,5 mia. personkilometer. I 2021
steg passagerantallet til ca. 10 mio. og transportarbejdet til ca. 17 mia. personkilometer,
hvormed der ses en begyndende stigning i aktiviteten i luftfarten efter covid-19.
Transportarbejde defineres som antal passagerer/ton gods set ift. de antal km., som passagererne/godset
rejser/fragtes.
26
Danmarks Statistik (DST) offentliggør ligeledes data for udviklingen i antal passagerer og transportarbejde med
Trafikstyrelsens Luftfartsstatistik som kilde. Opgørelsen af transportarbejdet varierer fra indeværende opgørelse, hvilket
beskrives nærmere i baggrundsnotat om international transport.
25
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0063.png
62
Figur 26: Antal passagerer og transportarbejde forbundet med udenrigsflyvninger til og fra
Danmark i perioden 2009-2021
70
60
70
60
Personkilometer (mia.)
40
30
20
10
-
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Passagerer
Transportarbejde
40
30
20
10
0
Kilde: Trafikstyrelsen, 2022. Anm.: Transportarbejdet udgøres af antal kilometer fløjet gange med antallet af passagerer.
12.1.3
International luftfart til og fra Danmark er blevet mindre drivhusgasintensiv
Den overordnede effektivitetsudvikling i luftfarten til og fra Danmark er belyst med
indikatorer, hvor udledningerne sættes i relation til aktiviteten, som vist i figur 27
27
.
Udledningerne afhænger både af teknisk udvikling, flyenes størrelse og sædeudnyttelsen
samt rejselængderne. Udledningerne per passager til og fra Danmark faldt i perioden
2009-2019 fra 189 til 172 kg CO
2
e, mens udledningerne per personkilometer faldt fra 105
g CO
2
e i 2009 til 91 g CO
2
e i 2019. Stigningen i udledninger per person og per
personkilometer i 2020 skal ses i lyset af covid-19, som bl.a. medførte en lavere
sædeudnyttelse. I 2021 er sædeudnyttelsen stadig væsentligt lavere end de foregående
12 år, og dermed også tilsvarende lavere effektivitet.
27
Der henvises til baggrundsnotat om international transport for yderligere indikatorer.
Passagerer (mio.)
50
50
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0064.png
63
Figur 27: Udvikling i indikatorer for effektivitetsudviklingen i udenrigsluftfarten
(passagerflyvninger) til og fra Danmark i perioden 2009-2021
250
230
210
190
150
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
170
150
130
110
90
70
50
kg CO2e per Person
g CO2e per Personkilometer
Kilde: Trafikstyrelsen, 2022.
12.2
Hovedresultater - International skibsfart
Indeværende afsnit beskriver udviklingen i udledningerne fra bunkring (optankning) i
Danmark til udenrigsskibsfart samt udledningerne fra dansk opererede skibes bunkring i
udlandet. Danmark blev i 2022 opgjort som verdens 9. største skibsfartsnation målt ud
fra dansk opererede skibes samlede tonnage og udgør derfor en betydelig andel af den
internationale skibsfart (Danske Rederier, 2023).
Udledninger fra skibsfarten med relation til Danmark kan afgrænses på forskellige
måder, herunder
28
:
Dansk flagede: Skibe, der sejler under dansk opsyn (rederiet skal have kontor i
Danmark).
Dansk ejede: Skibe, der er ejet af danske rederier.
Dansk opererede: Skibe, som opereres i kortere eller længere tid af danske
rederier, uanset ejerskab eller flag (men ikke skibe opereret af danskejede
datterselskaber i udlandet).
Boks 10: Regulering af drivhusgasudledninger fra international skibsfart
Regulering af skibsfartens drivhusgasudledninger sker på globalt plan i FN’s organisation for
skibsfart, IMO. I 2018 vedtog IMO en strategi om reduktion af drivhusgasser fra skibsfarten med
konkrete mål om en reduktion af udledningen for transportarbejdet på 40 pct. i 2030 og en
halvering af CO
2
e-udledningerne i 2050, i forhold til 2008. I sommeren 2023 forventes IMO at
28
Se baggrundsnotat om international transport for uddybende forklaring (afsnit 4.6 om metoden bag opgørelsen).
g CO
2
e per personkilometer
kg
CO
2
e
per person
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0065.png
64
øge ambitionerne og tage nye skridt for at følge op på klimamålene. IMO har opstillet konkrete
mekanismer til at opgøre skibes drivhusgasintensitet og energieffektivitet og stiller både et
designteknisk og et operationelt kriterium, som alle skibe med en bruttotonnage over 5.000 ton
skal efterleve. På EU-niveau blev der i 2022, i forlængelse af ’Fit for 55’-pakken, indgået aftale
om at indfase skibsfarten i EU’s kvotehandelssystem fra 2024. Det betyder, at skibsfarten
fremover forventes at bidrage til EU’s klimamål. Endvidere er der i marts 2023 afsluttet
forhandlinger om Kommissionens
FuelEU Maritime-forslag,
der blandt andet indebærer, at:
-
skibe over 5.000 bruttotonnage i EU pålægges et CO
2
-fortrængningskrav stigende
gradvist fra 2 pct. i 2025 til 80 pct. i 2050.
-
container- og passagerskibe skal anvende landstrøm fra 2030.
-
skibes brændstof som mål skal indeholde mindst 1 pct. elektrobrændstoffer (PtX) i
2030 og alternativt som krav skal indeholde 2. pct. elektrobrændstoffer (PtX) fra 2034.
12.2.1
Udledninger fra bunkring med relation til Danmark
Udledningerne fra bunkring i Danmark af både danske og udenlandske skibe i
udenrigsskibsfart har ligget nogenlunde jævnt siden 2010 og varieret mellem 1,7 mio. og
2,5 mio. ton CO
2
e, jf. figur 28
29
. Udledningerne knyttet til dansk opererede skibes
bunkring i udlandet har derimod oplevet en betydelig stigning i perioden 1990-2007.
Stigningen kan overordnet tilskrives den globale økonomiske vækst og øgede
efterspørgsel på transportydelser. Udledningerne var højest i 2007 med 42 mio. CO
2
e,
hvorefter udledningerne faldt frem mod 2014 for derefter at stige til omkring 39 mio. ton
CO
2
e i 2019. I 2020 faldt udledningerne til omtrent 33,5 mio. ton CO
2
e, hvilket formentlig
hænger sammen med covid-19 og den deraf mindre aktivitet og efterspørgsel på
transport af varer. Det bemærkes, at ændringerne i udledninger fra dansk opererede
skibe ikke nødvendigvis skyldes effektiviseringer i driften eller ændret global
efterspørgsel på skibstransport, men også kan skyldes ændringer i dansk opererede
skibes markedsandele.
Udledninger fra skibes bunkring omfatter her alene udledninger forbundet med forbrændingen af de anvendte
brændstoffer. Opgørelsen af skibsfartens udledninger i eksportkapitlet omfatter udledninger fra hele værdikæden for
brændsler og dertil fx havneaktiviteter knyttet til eksporten.
29
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0066.png
65
Figur 28: Udvikling i udledninger knyttet til dansk opererede skibes bunkring (tankning) i udlandet
samt udledninger knyttet til bunkring i Danmark af skibe i udenrigsfart.
50
45
40
35
Mio. ton CO
2
e
30
25
20
15
10
5
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Dansk opererede skibe i udlandet
Skibe i udenrigsfart (bunkring i Danmark)
Kilde: Energistyrelsen, 2022; Danmarks Statistik, 2022. Anm.: Data fra Danmarks Statistik går til og med 2020, mens data
fra Energistatistikken går til og med 2021.
I perioden 2011-2018 er der på globalt plan sket en afkobling af udledningerne fra den
fortsatte vækst i fragtmængderne. Effektiviseringerne skyldes primært bedre udnyttelse
af skibene, optimering af fart, operationer og ruter, nye design samt større og mere
effektive skibe.
Dansk flagede containerskibes transportarbejde udgjorde i 2021 ca. 6,5 pct. af den
globale flåde af containerskibes transportarbejde. Dette er til trods for, at de danske
containerskibe kun udgør ca. 2,5 pct. af verdens containerskibe og 4,5 pct. af
udledningerne herfra. Den store andel i transportarbejdet skyldes bl.a., at de
danskflagede containerskibe er blandt de største i verden, hvilket er med til at sænke
udledninger per fragtet ton. Indsatser ift. teknologiudvikling, herunder optimering af
skibsdesign og funktioner, nye motorteknologier og brændstoffer kan potentielt have
stor indflydelse på de samlede CO
2
e-udledninger, når det er rettet mod et så stort og
betydende segment af verdensflåden.
2021
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0067.png
66
Klimaindsatser fra erhvervslivet
I denne del af GA23 stilles der skarpt på klimaindsatser fra erhvervslivet. Virksomheder
har stor indflydelse på verdens drivhusgasudledninger, da der er udledninger forbundet
med alt fra produktion, drift og transport til brugen af de solgte produkter. Klimaaftrykket
fra danske virksomheders aktiviteter indgår i opgørelserne af udledningerne forbundet
med forbrug, import og eksport opgjort i kapitel 2, 5, og 6. Denne del fokuserer i stedet
på de største virksomheders indsats ift. at afrapportere på deres drivhusgasudledninger
og de positive effekter, dansk eksport af grønne energi- og miljøteknologier kan have på
udledningen af drivhusgasser i andre lande.
Kapitel 13
Danmarks grønne eksport
beskriver den økonomiske værdi af dansk eksport
af grønne løsninger samt potentialet for CO
2
-reduktioner i de lande, som løsningerne
eksporteres til.
Kapitel 14
Store danske virksomheders klimaarbejde
kortlægger, hvor langt de største
danske virksomheder er kommet med deres rapportering på klimaområdet og med at
sætte reduktionsmål. Kortlægningen skal ses i lyset af, at der med EU’s nye
bæredygtighedsdirektiv, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) inden for de
kommende år vil blive stillet rapporteringskrav til virksomhederne på bl.a. klimaområdet.
I baggrundsnotaterne for Danmarks grønne eksport og store danske virksomheders
klimaarbejde til disse kapitler findes beskrivelser af de anvendte metoder, mere
detaljerede resultater samt en beskrivelse af de usikkerheder, der er knyttet til
analysernes resultater.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0068.png
67
13 Danmarks grønne eksport
Dette kapitel belyser den økonomiske og klimamæssige værdi af Danmarks
grønne eksport. I de første afsnit stilles skarpt på eksportomsætningen af
grønne energi- og miljøteknologier som fx vind- og pumpeteknologi. Herefter
følger en opgørelse af potentialet for CO
2
-reduktioner i brugsfasen som følge af
de grønne energiteknologier, der eksporteres fra Danmark.
13.1
Hovedresultater – Værdien af grøn, dansk eksport
Den grønne eksport er afgrænset til grønne energi- og miljøteknologier og relateret
service
30
, der alle er eksportelementer, der kan bidrage positivt til reduktioner af de
globale udledninger eller til miljø- og ressourcebesparelser.
1.1.1
Vind- og vandteknologi dominerer Danmarks grønne eksport
I 2022 eksporterede Danmark for ca. 63 mia. kr. grøn energiteknologi og 23 mia. kr. grøn
miljøteknologi. Det svarer til hhv. ca. 3 og 6 pct. af den samlede danske vareeksport
31
.
Det er et fald på 2 pct. for grøn energiteknologi og en stigning på 13 pct. for grøn
miljøteknologi i forhold til sidste års eksport. Det er hertil vigtigt at bemærke, at en stor
del af eksporten af energiteknologi er kendetegnet ved få meget store ordrer, og at
eksportens værdi derfor kan svinge meget fra år til år afhængig af, om en ordre falder på
den ene eller anden side af årsskiftet. Figur 29 viser eksportfordelingen mellem
teknologityperne inden for grøn energi- og grøn miljøteknologi i 2022. Figur 29 viser, at
det er særligt vind- og vandteknologi, der dominerer Danmarks grønne eksport.
Figur 29: Eksport af grøn energiteknologi og grøn miljøteknologi i 2022 fordelt på
teknologityper
Fordeling af eksport på grønne
energiteknologier
4%
18%
17%
Fordeling af eksport på
grøn miljøteknologi
4%
24%
63 mia. kr.
23 mia. kr.
61%
Fjernvarme
Vindenergi
Bioenergi
Øvrige teknologier
72%
Renluft
Vand
Affald
Kilde: Energistyrelsen baseret på data fra Eurostat.
Grøn service dækker over serviceydelser såsom fx rådgivning eller servicering af produkter inden for grøn energi- og
miljøteknologi. Med ”grøn” forstås Eurostats definition af grønne produkter og alle produkter inden for bio- og
vindteknologi.
31
Der kan være overlap imellem eksporten af grøn miljøteknologi og eksporten af grøn energiteknologi, og derfor kan
disse ikke sammenlægges uden risiko for dobbelttælling.
30
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0069.png
68
1.1.2
Tyskland er den største aftager af grøn, dansk energi- og miljøteknologi
Tyskland var i 2022 den største aftager af grønne danske energiteknologier, da de aftog
for 9 mia. kr. Det svarer til 14 pct. af den grønne danske energiteknologieksport.
Ligeledes var Tyskland også det land, som aftog mest grøn dansk miljøteknologi, da de
aftog for 2,7 mia. kr., svarende til 12 pct. af den samlede grønne danske eksport af
miljøteknologi.
Udover grønne teknologier eksporterede Danmark for godt 5 mia. kr. grøn miljøservice
og næsten 8 mia. kr. grøn energiservice. Grøn miljø- og energiservice omfatter bl.a.
servicering af de eksporterede, grønne varer samt rådgivning inden for energi- og
miljøteknologier.
1.2
Hovedresultater - CO
2
-reduktioner muliggjort med grøn, dansk
energiteknologieksport
I dette afsnit belyses de CO
2
-reduktioner som dansk, grøn energiteknologieksport
muliggør uden for Danmark. Analysen fokuserer på drivhusgasudledninger i brugsfasen,
og grundstenen i analysen er en sammenligning med en hypotetisk referencesituation,
hvor eksporten ikke havde fundet sted. I referencesituationen forsættes den nuværende
teknologianvendelse, og der er dermed ikke set på, at en energiteknologi tilsvarende den
danske kunne være importeret fra et andet land. Det er altså tale om, at eksporten
muliggør CO
2
-reduktioner og ikke tale om et direkte estimat af CO
2
-reduktioner.
Reduktion af drivhusgasudledninger på op til 218 mio. ton CO
2
muliggjort med grøn, dansk
teknologieksport i 2022
Eksporten af grøn, dansk energiteknologi i 2022 er opgjort til i ét givent år inden for de
eksporterede teknologiers levetid at have muliggjort reduktion af de globale udledninger
med mellem 5 og 8 mio. ton CO
2
. Ses der på hele levetiden af teknologierne, er
potentialet større, idet ét års eksport skaber reduktioner flere år frem i tiden. Over
levetiden estimeres den grønne, danske eksport af energiteknologier i 2022 at have
muliggjort reduktion af udledningerne uden for Danmark med imellem 119 og 218 mio.
ton CO
2
afhængigt af bl.a. hvilken teknologi, den danske eksport erstatter.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0070.png
69
Figur 30: Fordeling af muliggjorte CO
2
-reduktioner på eksportteknologityper over hele levetiden
Øvrig
6%
Fjenvarme
11%
Øvrig
8%
Fjenvarme
20%
Lavt potentiale
119 mio. ton CO
2
Vind
59%
Bio
24%
Vind
39%
Højt potentiale
218 mio. ton CO
2
Bio
33%
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Cirklen til venstre viser fordelingen mellem de fire teknologikategorier ved et minimum for
potentialet og cirklen til højre ved et maksimum for potentialet.
1.2.1
Vindteknologi udgør størstedelen af potentialet for CO
2
-reduktion fra eksport
Figur 30 viser, at vindteknologi ifølge opgørelsen er dominerende i den lave del af
spændet. Det hænger sammen med, at langt størstedelen af den grønne, danske eksport
udgøres af netop vindteknologi jf. ovenfor. I den høje del af spændet fylder både
vindenergi og bioenergi. Det skyldes, at det for bioenergi i det høje spænd er
biomassekraftvarme, der erstatter kraftvarme på kul, mens det i den lave del af spændet
er biogas, der erstatter naturgas.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0071.png
70
14 Store danske virksomheders
klimaarbejde
Virksomheder har indflydelse på en stor del af verdens drivhusgasudledninger
igennem både de direkte udledninger fra produktion og drift, men også via
udledninger fra værdikæden. Disse udgøres af bl.a. udledninger forbundet med
vare- og persontransport, materialeudvinding og forarbejdning samt deres
kunders brug af de solgte produkter. Virksomhedernes aktiviteter har også en
effekt uden for Danmarks grænser, idet virksomhederne køber og sælger varer og
ydelser på tværs af landegrænser. Bl.a. kan virksomheder stille krav til deres
udenlandske leverandører og dermed indirekte påvirke udledningerne uden for Danmark.
Med EU’s nye direktiv for bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability
Reporting Directive (CSRD), er det forventningen, at store europæiske virksomheder vil
blive
forpligtet
til at rapportere på deres drivhusgasudledninger igennem
hele
værdikæden. Rapporteringsstandarderne (ESRS) under CSRD bliver forventeligt vedtaget
ultimo juni og vil indeholde en lang række rapporteringsforpligtelser for europæiske
virksomheder vedr. bæredygtighed bredere set. Nærværende analyse vedrører dog alene
klimarapportering.
Samlet forventes ca. 2.300 danske virksomheder at blive omfattet af de nye
rapporteringsregler, herunder også en betydelig andel af de finansielle virksomheder.
Kravene bliver gældende løbende afhængig af virksomhedernes størrelse hen over årene
2024-2028, og den endelige udformning af kravene vil blive vedtaget til sommer 2023.
Til brug for denne analyse af de store danske virksomheders modenhed i forhold til
klimarapportering, er der foretaget en kortlægning mhp. at afdække i hvilket omfang de
100 største danske ikke-finansielle virksomheder og de 10 største finansielle
virksomheder på nuværende tidspunkt rapporterer deres klimaaftryk samt opsætter
reduktionsmål herfor. Fokus i kortlægningen har primært været på, i hvilken grad
virksomhederne rapporterer på nogle af de forventede, overordnede rapporteringskrav
under CSRD.
14.1
Hovedresultater
Kortlægningen viser, at der i dag er stor forskel på, hvorvidt og i hvilken grad
virksomhederne rapporterer deres CO
2
e-udledninger. En stor del af virksomhederne har
allerede nu i en årrække opgjort og rapporteret deres udledninger i et årligt
klimaregnskab, mens andre endnu ikke er kommet i gang.
14.1.1
Et stort antal virksomheder er allerede godt i gang med klimarapportering
Virksomhederne kan afrapportere på tre forskellige dele af deres drivhusgasudledninger:
scope 1 (direkte udledninger fra egne aktiviteter), scope 2 (indirekte udledning fra el og
fjernvarme) og scope 3 (indirekte udledninger i værdikæden). Virksomheder starter som
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0072.png
71
regel med at opgøre udledningskilder omfattet af scope 1 og scope 2. Det er typisk en
konsekvens af, at disse udledninger er nemmest at få opgjort retvisende og kommer fra
forholdsvis få kilder. Herefter bliver det mere kompliceret, idet scope 3-udledninger dels
sker uden for virksomheden, og dels kan stamme fra rigtig mange forskellige kilder.
Præcis dette billede tegner sig også i denne kortlægning, hvoraf størstedelen af
resultaterne er opsummeret i figur 32. 77 pct. af de ikke-finansielle virksomheder
rapporterede deres scope 1-udledninger ved seneste årsrapportering. For de finansielle
virksomheder gjaldt det alle virksomhederne. Nogenlunde det samme billede gentager
sig ved scope 2-udledninger. 75 pct. af de ikke-finansielle virksomheder og samtlige
finansielle virksomheder opgjorde deres scope 2-udledninger. Tallene for opgørelse af
scope 3 er derimod lidt lavere. 59 pct. af de ikke-finansielle virksomheder er kommet i
gang med scope 3-beregninger, mens 90 pct. af de finansielle virksfomheder foretog
scope 3-beregninger ved seneste års rapportering.
14.1.2
Drivhusgasprotokollen er den mest anvendte rapporteringsstandard
Kortlægningen viser også, at hovedparten af de virksomheder, der i dag foretager
klimarapportering, har valgt at tage udgangspunkt i Drivhusgasprotokollens
32
regnskabsstandarder, hvilket er den globale de-facto standard for klimaopgørelser, og
også den standard, som der forventes at blive anbefalet i de kommende
rapporteringsstandarder for klima. 77 pct. af de ikke-finansielle virksomheder har angivet
i deres årsrapportering, at de udarbejder deres klimaregnskab i tråd med
Drivhusgasprotokollen eller tilsvarende standard. Alle 10 finansielle virksomheder har
taget udgangspunkt i Drivhusgasprotokollen.
Drivhusgasprotokollen (Green House Gas Protocol) er en frivillig regnskabsstandard for opgørelse af drivhusgasser, og
blandt virksomheder er standarden globalt anerkendt. Dens formål er at hjælpe med at afgrænse virksomheders direkte
og indirekte drivhusgasudledninger og sikre en ensartet måde at udregne det samlede klimaaftryk på.
32
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0073.png
72
Figur 31: Overblik over de største virksomheders klimaregnskabsindsats ved seneste regnskabsår
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
100%
100%
90%
100%
80%
78%
76%
76%
50%
42%
32%
15%
0%
Beregner
klimaaftryk
Scope 1
Scope 2
Delvis scope
3
Komplet
scope 3
Anvender Erklæring fra
anerkendt
3. part
standard
100 største ikke-finansielle virksomheder
Kilde: Energistyrelsen og SADERO.
10 største finansielle virksomheder
14.1.3
En mindre del af virksomhederne får erklæring på deres klimarapportering
Det følger af CSRD, at virksomhederne vil skulle have en erklæring på deres
bæredygtighedsrapportering af en uafhængig 3. part
33
. Kortlægningen viser, at der ved
seneste årsrapportering var en tredjedel af de ikke-finansielle virksomheder, der havde
fået en erklæring af 3. part på deres klimarapportering. For de finansielle virksomheder
gjorde det sig gældende for halvdelen.
Over halvdelen har lavet scope 3-opgørelser
Udledninger under scope 3 indeholder alle udledninger forbundet med produktion,
forbrug og transport i virksomheden, men også udledninger forbundet med salg,
anvendelse og afskaffelse af virksomhedens produkter. Det er således et omfattende
arbejde at redegøre for samtlige scope 3-udledninger i en virksomhed.
Drivhusgasprotokollen skelner imellem 15 forskellige kategorier inden for scope 3, som
virksomhederne skal forholde sig til. Virksomhedernes scope 3-opgørelse opdeles i
denne kortlægning i to kategorier: Fuldt scope 3 og delvist scope 3. Ved fuldt scope 3
skal virksomheden have opgivet udledninger for alle 15 kategorier eller have taget aktivt
stilling til deres irrelevans for virksomheden.
Kortlægningen viser, at 59 pct. af de 100 ikke-finansielle virksomheder og 90 pct. af
finansielle virksomheder i en eller anden grad har udarbejdet og afrapporteret scope 3-
udledninger. Heraf har 15 pct. udarbejdet et såkaldt komplet scope 3-regnskab (fuld
14.1.4
33
Dette indebærer, at en uafhængig tredjepart i en given grad gennemgår oplysningerne i rapporten og sikrer kvaliteten.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0074.png
73
scope 3), hvor de har rapporteret deres udledninger for alle 15 relevante kategorier (eller
redegør for manglende rapportering).
14.1.5
Flere har opsat målsætninger for deres reduktioner
Når man som virksomhed først har fået vished om størrelsen af ens negative
klimapåvirkning, vil et naturligt næste skridt være at igangsætte handling med henblik på
at nedbringe denne. Det kan virksomhederne bl.a. gøre ved at opsætte reduktionsmål og
på den baggrund igangsætte initiativer, der kan nedbringe virksomhedens udledninger af
drivhusgasser. Reduktionsmål vil først og fremmest være fremsat i virksomhedernes
årsrapportering, men der findes også forskellige initiativer, der har til formål at hjælpe
virksomheder med at nedbringe deres udledninger. Det mest anvendte af disse er
Science Based Target-initiativet (SBTi), som er et privat initiativ, hvorigennem
virksomheder har mulighed for at fastsætte reduktionsmål i overensstemmelse med
klimavidenskaben og Parisaftalens temperaturmålsætning om 1,5 grader. Når en
virksomhed har tilsluttet sig SBTi, kan virksomheden opsætte reduktionsmål og derefter
opnå en SBTi-certificering, som blandt virksomheder og investorer har opnået status
som en anerkendt standard for klimahandling og ansvar.
Kortlægningen viser, at ud af de 100 største ikke-finansielle virksomheder har 70 af dem
fremsat målbare reduktionsmål i deres seneste årsrapportering. Heraf har størstedelen
(49 virksomheder) tilsluttet sig SBTi. 33 virksomheder har fået sat konkrete SBTi-
reduktionsmål og er blevet SBTi-certificeret, mens 18 virksomheder fortsat er i proces
med SBTi om fastsættelse af deres SBTi-reduktionsmål.
For de finansielle virksomheder viser kortlægningen, at 7 ud af 10 har sat målbare
reduktionsmål, 3 har tilsluttet sig SBTi, mens der endnu ikke er nogen, som har opnået
SBTi-certificering af deres reduktionsmål.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0075.png
74
Figur 32: Reduktionsmål og SBTi-tilslutning
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Har sat målbare
reduktionsmål
Har tilsluttet sig SBTi
0%
Har opnået SBTi-certificering
30%
33%
71%
70%
51%
Ikke-finansielle virksomheder
Finansielle virksomheder
Kilde: Energistyrelsen, SADERO og Science Based Target initiative.
Anm.: Tallene for tilslutninger og certificeringer er baseret på SBTi-data for de 100 største ikke-finansielle virksomheder og
de 10 største finansielle virksomheder. Data er trukket fra SBTi-databasen ultimo 2022. Således indgår tilslutninger og
certificeringer, der er dateret til 2023 ikke. Nogle af virksomhederne indgår i større internationale koncerner og har
derigennem forpligtet sig til SBTi, men størstedelen har sluttet sig til SBTi via det danske selskab. SBTi-tallene i denne
kortlægning er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal for, hvor mange danske virksomheder der samlet set har
sluttet sig til SBTi, idet der både indgår danske og internationale SBTi-certificeringer.
For at vurdere virksomhedernes overordnede modenhed i forhold til klimarapportering,
opstilles modenhedsniveauer fra 0 til 3, som virksomhederne grupperes efter.
Niveauerne afspejler de trin, som virksomheder typisk følger, når de ”modner” deres
klimarapportering:
-
-
-
-
Niveau 0, hvis de ingen klimarapportering foretager.
Niveau 1, hvis de rapporterer udledninger for enten scope 1, 2 eller begge.
Niveau 2, hvis de rapporterer udledninger på scope 1 og/eller 2 og i nogen grad
scope 3.
Niveau 3, hvis de rapporterer udledninger på scope 1 og 2 samt en komplet
opgørelse/estimering af alle scope 3-kategorier.
Med udgangspunkt i modenhedsvurderingens niveauer fremgår det, at der blandt de 110
virksomheder i kortlægningen er 18 pct., som er på niveau 0; 22 pct. er på niveau 1; 46
pct. på niveau 2, mens 14 pct. af virksomhederne har bevæget sig op på niveau 3, jf. figur
33 nedenfor.
.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0076.png
75
Figur 33: Modenhedsvurdering af de 110 inkluderede virksomheder.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Niveau 0
[Ingen rapportering]
Niveau 1
[Scope 1 og/eller 2]
Niveau 2
[Scope 1 og/eller 2
og delvis 3]
Niveau 3
[Scope 1, 2
og fuldt 3]
18%
22%
46%
14%
Kilde: Energistyrelsen og SADERO.
Anm.: Vurderingen er baseret på informationer i seneste årsrapporter for de 100 største ikke-finansielle virksomheder og
10 største finansielle virksomheder.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0077.png
76
Myndighedernes globale indsatser
Indfrielsen af Paris-aftalen og FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling danner
tilsammen rammen om den danske globale klimaindsats. Overordnet set kan den
danske indsats opdeles i 5 spor
34
, der afspejler Danmarks forskellige målsætninger: 1.
Øge de globale klimaambitioner, 2. Reducere de globale drivhusgasudledninger ved at
vise vejen for grøn omstilling, 3. Drive tilpasnings- og modstandsdygtighedsinitiativer i
kampen mod klimaforandringerne, 4. Vende de globale finansieringsstrømme fra sort til
grøn og 5. Samarbejde med erhvervet om grønne løsninger, der gør en forskel. De fem
langsigtede strategiske målsætninger bliver årligt udmøntet i konkrete indsatser, som
fremgår af Global Strategi i regeringens klimaprogram. De fem spor den overordnede
ramme for kapitlerne i denne del af GA23, der giver en status for et udvalg af
myndighedernes internationale klimaindsatser med et fokus på indsatser afviklet i 2022.
Kapitel 15:
Globale klimaambitioner
belyser udvalgte danske klimadiplomatiske indsatser
for at hæve de globale klimaambitioner.
Kapitel 16:
Globale reduktioner
belyser udvalgte danske indsatser under klimabistanden
samt de danske myndighedssamarbejder, som har til formål at reducere CO
2
-
udledninger globalt.
Kapitel 17:
Globale klimatilpasningsindsatser
belyser udvalgte indsatser under
klimabistanden, som har til formål at understøtte klimatilpasning i udsatte lande.
Kapitel 18:
Klimabistand og -finansiering
redegør kvantitativt for dansk klimabistand og
mobiliseret klimafinansiering.
Kapitel 19:
Klimaaftryk af offentlige og private investeringer i udlandet
redegør for
klimaaftrykket af offentlig medfinansiering af grønne projekter internationalt som fx vind-
og solcelleparker samt giver eksempler på klimaaftrykket af private investeringer.
34
Jf. den tidligere regeringsstrategi:
Den langsigtede strategi for global klimaindsats – En Grøn og Bæredygtig Verden
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0078.png
77
Kapitel 20:
Samarbejde med erhvervslivet om grønne løsninger
belyser udvalgte
myndighedsindsatser ift. at fremme, at de klimaløsninger, der udvikles i danske erhverv,
kommer i spil i den globale grønne omstilling.
Beskrivelse af supplerende indsatser, uddybning af data m.m. findes i
baggrundsnotaterne om klimadiplomati, reduktionsindsatser støttet gennem
klimabistanden, bilaterale energisamarbejder, bilaterale miljøsamarbejder, bilaterale
fødevaresamarbejder, klimatilpasning, klimafinansiering, og finansiering af investeringer
globalt.
14.2
Vanskeligt at kvantificere klimaeffekterne af myndighedernes globale
indsatser
Det er vanskeligt at kvantificere klimaeffekterne af myndighedernes globale indsatser.
Det skyldes især to forhold, der kendetegner det danske arbejde med den globale
klimadagsorden:
1.
Danmark påvirker partnere, men træffer ikke selv beslutningerne:
Hensigten med
indsatserne er ofte at påvirke relevante interessenter som fx regeringer til at
træffe mere ambitiøse politiske beslutninger på klimadagsordenen. Det kan fx
ske gennem kapacitetsopbyggende samarbejder med partnere eller i
forhandlinger. Det vil til enhver tid være samarbejdspartnerne (eksempelvis
myndighederne i et konkret land), som i praksis beslutter, om de vil øge
ambitionerne, implementere lovgivning og/eller reducere nationale udledninger.
2.
Danmark samarbejder med andre:
Mange af de globale klimaindsatser, der
iværksættes fra dansk side, gennemføres i samarbejde med andre lande, fx i EU, i
nordisk regi eller i alliancer og koalitioner som fx High Ambition Coalition og
Powering Past Coal Alliance. Den kollektive indsats gør det udfordrende at påvise
en direkte sammenhæng mellem den danske indsats og fx øgede ambitioner
globalt, men samarbejdet giver vægt til indsatsen over for de lande, som
Danmark ønsker at påvirke.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0079.png
78
15 Globale klimaambitioner
Danmark kan ved at lede med eksemplets magt bruge den danske nationale
indsats til at inspirere i udlandet og skubbe på for, at andre lande og aktører
også øger deres ambitioner på klimaområdet. Den danske globale klimaindsats
har fokus på at præge lande og andre aktører i EU-regi, gennem multilaterale
partnerskaber og via globale initiativer til at forpligte sig til ambitiøse målsætninger
for at reducere globale udledninger. Her belyses et udvalg af indsatserne i 2022.
15.1
15.1.1
Hovedresultater
Vært for May Ministerial Meeting on Implementation
Forud for COP27 var Danmark, sammen med COP26- og COP27-formandskaberne, vært
for May Ministerial Meeting on Implementation, hvor næsten 50 lande mødtes for at
rette fokus på højere ambitioner og implementering. Mødet var første gang parterne
mødtes siden COP26 og var et vigtigt skridt for at følge op på resultaterne fra COP26 og
skabe momentum frem mod COP27. Værtskabet understregede Danmarks
fremtrædende rolle på den globale klimadagsorden og lagde grundstenen for, at
Danmark kunne spille en central rolle i arbejdet op til og på selve COP27.
Danmark i front med pulje for klimarelaterede tab og skader på 100 mio. kr.
I 2022 blev der indgået en aftale med ordførere fra fem af Folketingets partier om at
anvende en ekstra pulje på 100 mio. kr. til tab-og-skader-initiativer relateret til
klimatilpasning. I finansieringspakken indgår midler, som danske
civilsamfundsorganisationer kan søge om til projekter i den klimasårbare Sahel-region i
Afrika. Danmark engagerer sig via midlerne i initiativet om Global Shield against Climate
Risks
35
, som Tyskland under sit G7-formandskab har lanceret i samarbejde med V20-
gruppen af sårbare udviklingslande.
Ministerlancering af pakken på de 100 mio. kr. under højniveauugen af FN’s
Generalforsamling i september gav international genlyd og har bidraget til at placere
Danmark i front på den internationale tab-og-skader-dagsorden. Samtidig har
lanceringen af pakken bidraget til, at Danmark kom til at spille en vigtig rolle i at trække
EU mod en konstruktiv holdning til tab og skader frem mod og på COP27.
15.1.2
15.1.3
Danmark forhandlede om et længevarende arbejdsprogram for øgede reduktioner
Under COP27 var Danmark særligt engageret i forhandlingerne om arbejdsprogram for
øgede reduktioner før 2030 (Mitigation Work Program). Danmark blev til COP27 sammen
med Sydafrika udpeget som facilitator for forhandlingerne om arbejdsprogrammet.
Arbejdsprogrammet var det centrale beslutningspunkt ift. reduktioner på COP27 og
havde derved stor politisk vægt ift. udkommet af COP27. Danmarks facilitatorrolle på et
Initiativet Global Shield har til formål at styrke finansiel beskyttelse inkl. forsikringsordninger mod klimarelaterede
katastrofer i sårbare samfund og områder.
35
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0080.png
79
så centralt emne understregede den forsat centrale rolle, som Danmark har i globale
klimaforhandlinger om reduktioner.
Det lykkedes at nå til enighed om et arbejdsprogram, der som minimum skal løbe frem til
2026, og hvor man skal drøfte og samarbejde om, hvordan landene kan øge deres
klimabidrag, og hvordan de opnår disse målsætninger inden for forskellige sektorer og
indsatsområder. Samtidig bliver det en fast del af de politiske drøftelser, hvor verdens
ledere skal tage stilling til, hvordan man konkret reducerer drivhusgasudledningerne frem
mod 2030. Man har således for første gang i FN-regi sat rammerne for, at lande kan
drøfte, hvordan de opfylder deres klimamål.
15.1.4
Lancering af vennegruppe for ambitiøst EU-klimadiplomati
I oktober 2022 lancerede Danmark i samarbejde med Tyskland en vennegruppe (Group
of Friends) mhp. at gøre EU’s klimadiplomati mere ambitiøst. Gruppen består af
udenrigsministre fra 12 medlemslande og sigter mod en ambitiøs EU-tilgang til det
globale klimadiplomatiske arbejde, ved at placere klimadiplomati i hjertet af EU’s
udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vennegruppen skal blandt andet styrke sammenhængen
mellem klima og sikkerhed inden for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik såvel som
koordinering mellem lande om klimaindsatsen på tværs af alle områder af EU’s udenrigs-
og sikkerhedspolitik. Vennegruppen skal også arbejde for at fremskynde en global
energiomstilling og udfasning af fossile brændsler ved blandt andet at indgå i
partnerskab med lande uden for EU om energiomstilling.
Alliance for udfasning af kul og gas
Efter lanceringen på COP26 har Danmark som co-chair for Beyond Oil and Gas Alliance
(BOGA) været en drivende kraft i konsolideringen af alliancen. COP27 viste, at der er
stigende international anerkendelse af og støtte til ønsket om udfasning af alle fossile
brændsler, ikke kun kul. Chile, Fiji og Washington State tilsluttede sig således BOGA,
mens både Kenya og Tuvalu udtrykte ønske om at tilslutte sig i den nærmeste fremtid.
Ny global havvindalliance
Danmark lancerede på COP27 en ny global havvindsalliance, Global Offshore Wind
Alliance (GOWA) i samarbejde med det Internationale Agentur for Vedvarende Energi
(IRENA) og Global Wind Energy Council (GWEC). Initiativet samler både offentlige og
private aktører og sigter mod at øge ambitionsniveauet markant for udbygningen af
havvind samt dele erfaringer om udviklingen af politiske rammevilkår, projekter og
værdikæder.
Alliancens mål er at bidrage til installation af mindst 380 GW havvindskapacitet i 2030,
og derefter 70 GW om året frem mod i alt 2.000 GW i 2050, der af IRENA vurderes som
nødvendigt for at holde målet om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning i sigte. I den
første fase vil GOWA fokusere på at lancere en række aktiviteter mhp. at øge
ambitionssniveauet blandt regeringer og offentlige og private interessenter samt skabe
regionale og internationale fora for videns- og erfaringsdeling omkring udviklingen af
politiske rammevilkår og værdikæder. 14 lande har indtil videre formelt tilsluttet sig
alliancen.
15.1.5
15.1.6
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0081.png
80
15.1.7
Socialt retfærdig energiomstilling i udvalgte vækstøkonomier
Danmarks engagement i Just Energy Transition Partherships (JETPs) er et andet
eksempel på det danske klimadiplomati. Partnerskaberne går ud på at hjælpe
vækstøkonomier med at bevæge sig væk fra deres afhængighed af kul og accelerere
omstillingen i en klimavenlig retning – og ikke mindst gøre det under hensyntagen til de
socio-økonomiske effekter af den omstilling, herunder opkvalificere kularbejdere og
skabe nye jobs. Norge og Danmark er de eneste lande uden for G7-kredsen, som er med
i partnerskaberne, hvor Danmark er inviteret med i JETPs internationale partnergruppe
(IPG) for Indonesien og Vietnam. Danmark er inviteret med i partnerskaberne for
Indonesien og Vietnam ikke mindst i kraft af vores stærke klimaprofil og vores tætte og
mangeårige myndighedssamarbejder på energiområdet, hvilket giver Danmark en unik
platform. Der pågår endvidere dialog om evt. dansk deltagelse i partnerskabsgruppen for
Sydafrika, hvor Danmark endnu ikke officielt er medlem.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0082.png
81
16 Globale reduktioner
Danmark arbejder for grøn omstilling i praksis med fokus på, at de lande i
verden, der udleder mest, reducerer deres udledninger, og at udviklingslandene
gennemgår en bæredygtig udvikling. Danske indsatser foregår multilateralt, især
gennem økonomisk støtte til multilaterale fonde og energiorganisationer.
Indsatserne foregår også bilateralt, hvor danske myndigheder deler ud af deres
viden og erfaring, med henblik på at opbygge kapacitet på energi-, miljø-, og
fødevareområdet hos partnerlandene. I dette kapitel belyses et udvalg af indsatser inden
for dette område med fokus på 2022.
16.1
16.1.1
Hovedresultater
Dansk klimabistand understøtter nul-udledning i 2050
Målsætningen for udmøntningen af klimabistanden for 2022 har som tidligere været at
understøtte realisering af nul-udledning af drivhusgasser i 2050 i de lande, Danmark
støtter. Der er blevet arbejdet med fire temaer jf. Tabel 5, som udspringer af Danmarks
udviklingspolitiske strategiske og den langsigtede strategi for global klimaindsats, samt
Verdensmål 7 om bæredygtig energi og Verdensmål 13 om klimaindsats.
Tabel 5: Udvalgte resultater ift. støtte via klimabistand
Tema
National kapacitetsopbygning,
NDC’er, energiomstilling og
inklusiv grøn transition
NDC står for ”Nationally
Determined Contribution” og er
en national klimahandlingsplan
som landene, der har
underskrevet Paris-aftalen, har
forpligtet sig til at udarbejde og
derefter opdatere minimum
hvert 5. år.
Udvalgte resultater ift. tema
Støtte til NDC-partnerskabet
Danmark har bidraget med 35 mio. kr. til NDC-Partnerskabet
i perioden 2020-2023 (i 2022 blev bevillingen forlænget med
et år). Partnerskabet har støttet 80 udviklingslande med at
forbedre deres NDC’er, hvoraf 62 frem til 2022 er blevet
opdaterede. NDC-Partnerskabet understøtter derudover 6
landbaserede facilitatorer og 90 rådgivere, der bistår med at
indtænke klima i planlægning, budgettering og
investeringsprocesser.
Støtte til grøn energiomstilling via internationale indsatser
Støtte til grøn energiomstilling via internationale indsatser
som International Renewable Energy Agency (IRENA) Just,
Energy Transition Partnerships (JETP) og Climate
Investment Fund’s Accelerating Coal Transition (CIF-ACT).
Omstilling væk fra brænde og kul til madlavning
Danmark støtter gennem to bevillinger arbejdet for, at de
fattigste familier i Afrika omstiller væk fra brugen af brænde
og kul og over til renere komfurer og brændsler.
Støtte til grøn energiomstilling i Afrika
Danmark bidrager med en bevilling på 100 mio. kr. for
perioden 2021-2030 til Sustainable Energy for Africa 2.0
(SEFA). Som led i udmøntningen af disse midler støtter
Danmark SEFA’s arbejde med afrikanske landes udnyttelse
af nye muligheder inklusiv grøn energi. I perioden 2020-2022
har SEFA bidraget til finansieringen af 19 projekter med i alt
Adgang til ren energi på
nationalt og
husholdningsniveau
Dansk klimabistand har været
med til at støtte adgang til ren
energi i nogle af de mindst
udviklede lande både i og uden
for Afrika.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0083.png
82
132,5 mio. kr. I 2022 blev der fx givet støtte til biogas i Ghana
til geotermisk energi i Etiopien og solceller i Tunesien.
Innovative grønne opstartsvirksomheder
I 2022 indgik Danmark som ny partner med 50 mio. kr. i
Energy and Environment Partnership Africa Trust Fund (EEP
Africa) under den Nordiske Udviklingsfond (NDF). EEP støtter
små lokale opstartsvirksomheder, der laver mini el-net, som
kan bruges i husholdningerne, men også til mindre
køleanlæg til fx fisk og landbrugsprodukter, elektriske
vandpumper eller i skoler og sundhedscentre. El’en kan også
bruges til elektrisk drevne taxi-scootere, hvilket også
nedsætter støjforureningen i Afrikas storbyer.
Energieffektiv køling i 100 byer i Indien
Danmark bidrager med en strategisk bevilling til Cool
Coalition’s arbejde for at forbedre energieffektiv køling i 100
byer i Indien. Cool Coalition er en koalition bestående af en
bred kreds af offentlige og private aktører under FN’s
Miljøprogram (UNEP)
Fremme af international dialog om 2050-dagsordenen vedr.
zero-emission
Danmark arbejder for, at FN’s Søfartsorganisation (IMO) til
juli vedtager en ambitiøs strategi om klimaneutral skibsfart i
2050. Ligeledes presser Danmark på sammen med det
øvrige EU for, at den internationale luftfartsorganisation
(ICAO) fastsætter ambitiøse langsigtede klimamål, der i
2022 vedtog mål om klimaneutralitet for den internationale
luftfart inden 2050. Herudover har Danmark arbejdet aktivt
for en ambitiøs aftale om styrkede CO
2
-reduktionskrav til nye
lette køretøjer i EU. I oktober 2022 indgik Rådet og Europa-
Parlamentet en politisk aftale, der bl.a. indeholder et stop for
salg af nye benzin- og dieselbiler i EU i 2035.
Danmark understøtter bæredygtig omstilling af
virksomheders globale værdikæder. I partnerskab med UN
Global Compact Denmark hjælpes danske virksomheder
eksempelvis til at øge deres klimaambitioner og reducere
CO
2
-udledninger. Sammen med Etisk Handel Danmark
etableres alliancer for afskovningstunge fødevare-
værdikæder, så som kaffe, soja og palmeolie. I 2022
lancerede Udenrigsministeriet et nyt partnerskab med WWF
Verdensnaturfonden for bæredygtig produktion af soja i
Brasilien.
Kilde: Udenrigsministeriet
Bæredygtig energi til
klimatilpasning spiller en
central rolle ifm.
klimatilpasning i
udviklingslandene, hvor det er
med til at sikre adgang til
vejrinformation, vand og køling.
Dekarbonisering og reduktioner
på tværs af sektorer adresserer
indsatser,
der bidrager til at reducere
udledninger i sektorer som
landbrug, byggeri, transport og
industri samt tiltag, der kan
bidrage til at stoppe afskovning
og binde
CO
2
e
36
.
Boks 11: Danmarks samarbejde med Sydafrika illustrerer omfang, rækkevidde og
sammentænkning ift. danske globale klimaindsatser
Størstedelen af det danske samarbejde med Sydafrika inden for klima, miljø og grøn
omstilling foregår via det strategiske sektorsamarbejde inden for energi, vand og
Indsatser på dette område kan tage form af naturbaserede løsninger som fx bevaring og genopretning af natur og skov,
elektrisk mobilitet/transport, dekarbonisering af cement, shipping/søfart og kunstgødning og generelt fremme af grønne
værdikæder.
36
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0084.png
83
bæredygtige byer. Samarbejdet implementeres inden for rammen af et grønt
strategisk partnerskab indgået mellem Danmarks statsminister og Sydafrikas
præsident i februar 2022.
Sydafrikas status som mellem-indkomstland med en økonomi i hastig transition og en
stor afhængighed af kul betyder, at de danske klimaindsatser kan gøre en markant
forskel i reduktionen af udledninger. Samtidig er Sydafrika særligt udsat for
klimaforandringer, hvorfor ikke mindst samarbejdet i vandsektoren og inden for
bæredygtige byer er med til at styrke Sydafrikas tilpasningsevne.
Samarbejdet har haft en lang række aktiviteter og resultater i 2022. Her fremhæves
blot et udvalg:
ESKOM (sydafrikansk offentlig elforsyning) er blevet understøttet i at
imødekomme en liberaliseret energisektor med produktion af el fra private
vind- og solparker.
Sydafrikanske myndigheder bliver i samarbejdet understøttet i at effektivisere
det offentlige udbud af vedvarende energi gennem et fokus på bedre tekniske
beskrivelser, digitalisering og økonomisk udvikling.
I Mpumalanga-regionen er der igangsat en kortlægning af minerettigheder og
muligheder for alternative energikilder til at levere strøm til underservicerede
lokalsamfund.
City of Tshwanes spildevandsanlæg og drikkevandsforsyning er i samarbejde
med Århus Kommune og Århus Universitet blevet optimeret.
Kilde: Udenrigsministeriet
16.1.2
Danmark samarbejder med andre lande for at understøtte bæredygtig omstilling
Danmark indgår i en række bilaterale samarbejder, der har til formål at understøtte
partnerlandenes grønne omstilling. I samarbejder på energi-, fødevare- og miljøområdet
deler danske myndigheder viden og erfaring, som kan være med til at opbygge
partnerlandenes kapacitet på området. Ved at opbygge viden og kapacitet i
partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes de politiske beslutningstagere til at
træffe beslutninger, der tager højde for klimaforandringerne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0085.png
84
Figur 34: Danmark er det grønne tandhjul, der sætter den globale omstilling i sving –
eksemplificeret med de bilaterale energisamarbejder.
Kilde: Energistyrelsen. Anm.: Danmark bidrager til at accelerere den globale grønne energiomstilling gennem samarbejde
med myndigheder i partnerlande. Udgangspunktet er danske erfaringer med energiomstilling med høj
forsyningssikkerhed, en høj andel af vedvarende energi og fokus på effektivt energiforbrug. På den måde styrkes
myndighederne i partnerlandene til at skabe rammerne for deres grønne omstilling. Myndighedssamarbejdet skaber altså
stærke beslutningsgrundlag og gør det lettere for partnerlandene at sætte og nå ambitiøse klimamål ved at give dem et
stærkt fundament at stå på. Samtidigt understøtter samarbejdet dansk klimadiplomati.
16.1.3
Samarbejde på energiområdet
Danmark anses som et af de førende lande i verden inden for grøn energiomstilling
37
.Ved
at trække på lang erfaring med grøn omstilling af energisystemet kan Danmark rådgive
og assistere andre lande i at reducere udledninger forbundet med produktion og forbrug
af energi.
Det er en dansk prioritet, at danske erfaringer og kompetencer inden for energiomstilling
bidrager til reduktion af globale udledninger via de bilaterale myndighedssamarbejder.
På baggrund af stor international efterspørgsel efter dansk viden og erfaring inden for
grøn omstilling, har Danmark derfor i 2022 udvidet sine bilaterale
myndighedssamarbejder vedr. energi med fem nye lande, hhv. Brasilien, Colombia,
Estland, Letland og Litauen. I Estland, Letland og Litauen skal Danmark blandt andet
bidrage med viden om rammevilkår for havvind.
Fx i form af Climate Change Performance Index (CCPI), hvor Danmark indtager den øverste mulige rangering, samt
World Energy Council’s Trilemma Index, hvor Danmark indtager en 3. plads.
37
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0086.png
85
Energistyrelsen indgår således på vegne af Danmark i myndighedssamarbejder med
statslige, regionale og lokale myndigheder i 24 lande, som tilsammen udgør ca. 70 pct.
af verdens CO
2
-udledninger.
Mens udledninger totalt set stiger i takt med økonomisk udvikling i de lande, Danmark
har indgået myndighedssamarbejder med, så er elproduktionen fra vedvarende energi i
landene steget med 79 pct. fra 2012 til 2020. Øget brug af vedvarende energikilder i
samarbejdslandene har dermed afværget udledninger fra alternative fossile energikilder.
16.1.4
Samarbejde på miljøområdet
Danmark har mere end 35 års erfaring med regulering og håndhævelse inden for
bæredygtig vandforvaltning, affaldshåndtering og forureningsbekæmpelse. Der er
udviklet en lang række teknologier og løsninger inden for de pågældende områder, som
Danmark med fordel kan inddrage og dele i de bilaterale miljøsamarbejder globalt.
Myndighedssamarbejderne inden for miljø bidrager især til reduktion af
drivhusgasudledninger globalt ved at understøtte reduktioner i energiforbrug knyttet til
vandforvaltning og ved at sikre øget genanvendelse og mindsket ressourceforbrug
gennem indsatser for en mere bæredygtig affaldshåndtering.
Miljøstyrelsen har pt. indgået længerevarende samarbejdsaftaler med fem
udviklingslande inden for vand og miljø. På vandområdet er der aftaler med Indien, Kina
og Sydafrika, og på affald og cirkulær økonomi er der aftaler med Indonesien og Kenya.
Derudover var der i 2022 yderligere to nye samarbejder under etablering på vand i hhv.
Etiopien og Marokko. Endeligt er der under ny rammeaftale besluttet at etablere
yderligere to nye samarbejder med hhv. Kenya på vand og Thailand på cirkulær økonomi.
16.1.5
Samarbejde på fødevareområdet
Den danske fødevaresektor har opnået vigtige resultater inden for innovative og
bæredygtige fødevareløsninger. Der er et betydeligt potentiale i at udbrede disse
løsninger til andre lande. Det gør Danmark gennem bilaterale myndighedssamarbejder
på fødevareområdet med Kina, Kenya, Mexico, Nigeria, Indonesien, Vietnam, Sydafrika
og Bangladesh.
Det blev i 2022 besluttet, at Fødevarestyrelsens myndighedssamarbejder fra 2023 skal
fokusere på bæredygtig og mindre klimabelastende fødevareproduktion, bl.a. gennem et
fokus på madspild og fødevaretab samt ressourceeffektiv fødevareproduktion.
Boks 12: Dansk-kenyansk samarbejde mindsker fødevaretab og effektiviserer
landbrugssektoren
Det dansk-kenyanske strategiske myndighedssamarbejde på fødevareområdet
understøtter Kenya i at forbedre den officielle fødevarekontrol, herunder veterinær- og
plantesundhedskontrol og overvågning. Mere end 10 centrale myndigheder og 47
delstater har ansvar for fødevare- og veterinærkontrollen i Kenya, men reglerne er
usammenhængende, og der er både overlap og huller i kontrollen. Kontrollen er i høj
grad fokuseret på at kontrollere slutprodukter, som betyder, at kontrollen får som mål
at finde fejl, i stedet for at forebygge at fejlene opstår. Dette medfører, at store
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0087.png
86
mængder fødevarer på hylderne i butikkerne bliver kasseret, og dermed bliver til
madspild.
Samarbejdet med Kenya har fokus på forebyggelse af fødevaretab og på at
modernisere den kenyanske fødevarelovgivning og derved skabe en mindre CO
2
-
belastende landbrugssektor. Derudover har samarbejdet fokus på at opbygge
modstandsdygtighed over for klimaforandringerne ved at sikre rammebetingelser for
fødevaresikkerhed.
Kilde: Fødevarestyrelsen
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0088.png
87
17 Globale klimatilpasningsindsatser
Danmark arbejder for at inspirere og drive tilpasnings- og
modstandsdygtighedsinitiativer via både udviklingssamarbejdet og
eksportfremmeindsatsen. GA23 fokuserer på Danmarks bidrag til
klimatilpasningsindsatser støttet gennem både bilaterale og multilaterale
kanaler som en del af klimabistanden i 2022. Konkret belyses centrale resultater
for klimatilpasningsindsatser i 2022
38
.
17.1 Hovedresultater
Klimabistanden målrettet klimatilpasningsindsatser
39
udmøntes efter
tilpasningsmålsætningerne i Danmarks udviklingspolitiske strategi
Fælles om Verden
og
den tidligere regerings langsigtede strategi for global klimaindsats. Klimabistanden til
tilpasningsindsatser kan grupperes inden for fire områder, der konkretiserer
målsætningerne.
Tre af disse områder belyses i dette kapitel, jf. Tabel 6, mens det fjerde område,
eksportfremmeindsatsen, belyses nærmere i kapitel 20.
Tabel 6: Udvalgte resultater ift. støtte til klimatilpasningsindsatser
Område
Øget modstandsdygtighed over for
klimaforandringerne for de mest sårbare
mennesker og grupper i de mindst
udviklede lande: Fattige og
marginaliserede mennesker og grupper i
de mindst udviklede lande rammes
hårdest af klimaforandringer og
naturforringelser (IPCC, 2019). Derfor har
Danmark en klar målsætning om at
styrke indsatsen for klimatilpasning og
modstandsdygtighed over for især disse
grupper. Det sker bl.a. gennem bidrag til
en række fonde, der sammentænker
klimahensyn med hensynet til de mest
sårbare.
Udvalgte resultater ift. område
Støtte til FN's Kapitaludviklingsfond (UNCDF) Local Climate
Adaptive Living (LoCAL) Facility
Danmarks bidrag på 50 mio. kr. ud af et samlet forventet tilsagn
på 100 mio. til LoCAL er øremærket til aktiviteter i Afrika. LoCAL
støtter lokale myndigheder i at få bedre adgang til
klimafinansiering samt opbygge kapacitet og teknisk viden for
dermed at øge den lokale modstandsdygtighed over for
klimaforandringer. Gennem en kombination af resultatbaserede
bevillinger til de lokale myndigheder, der har specifikt fokus på
inkluderende processer, fx for kvinder, samt kapacitetsopbygning
og teknisk rådgivning, har LoCAL til formål at klimasikre
infrastruktur og øge modstandsdygtigheden af sårbare
lokalsamfund i en række afrikanske lande.
Støtte til at adressere klimaskabte tab og skader
Klimaskabte tab og skader omfatter klimaforandringernes mest
alvorlige virkninger, som man ikke kan undgå gennem
nedbringelse af udledningen af drivhusgasser, eller afbøde lokalt
ved hjælp af klimatilpasning. Danmark annoncerede i 2022 et
bidrag på 100 mio. kr. i ekstra klimabistand, der indgik i ”aftale om
finansloven for 2022”, til klimatilpasning, herunder særligt
klimaskabte tab og skader for verdens fattigste. Aftalen fordeles
mellem støtte til fremme af Udenrigsministeriets strategiske
Kapitlet tager udgangspunkt i baggrundsnotatet om klimatilpasningsindsatser støttet via klimabistand og
eksportfremme.
39
Klimatilpasning er en proces for tilpasning til aktuelle eller forventede klimaforandringer og deres konsekvenser.
Klimatilpasning handler dermed om at forebygge og begrænse konsekvenserne af klimaforandringer. Et begreb knyttet
tæt til klimatilpasning er modstandsdygtighed, som i denne kontekst er kapaciteten hos mennesker eller naturlige
systemer til at tilpasse sig eller transformere som reaktion på risici, der skabes eller forværres af klimaforandringer.
Definitionerne er udarbejdet af IPCC.
38
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0089.png
88
partnerskaber med civilsamfundets eksisterende aktiviteter inden
for klimaskabte tab og skader, øget bidrag til Civilsamfund i
Udviklingslande (CISU) samt støtte til Global Shield, der arbejder
for at styrke modstandsdygtigheden i sårbare lande gennem
forsikringsordninger til dækning af risiko, tab og skader i
forbindelse med klimarelaterede katastrofer.
Case: Støtte til regionalt program om klima, konflikt, fordrivelse- og
irregulær migration i Sahel
Klimaforandringerne forstærker de i forvejen store udfordringer i
Sahel og påvirker konflikterne i regionen og bidrager til at forøge
fordrivelse og irregulær migration. Der er historisk mange
udfordringer forbundet med at hjælpe de fattigste, fx småbønder,
med at tilpasse sig det ændrede klima, hvor kun en mindre del af
klimamidlerne er nået ud til udsatte i de mest skrøbelige lande.
Derfor blev der i 2021 lanceret et nyt grønt fordrivelsesinitiativ i
Sahel, der har til formål at styrke modstandskraft over for
klimaforandringerne i en skrøbelig region. Programmet blev
godkendt i 2022, og der planlægges et samlet tilsagn på 800 mio.
kr. over fire år fra 2021-2024. Der er indtil videre tilknyttet fire
hovedpartnere til programmet (Verdensbanken, FN’s
Internationale Fond for Landbrugsudvikling (IFAD), den
nederlandske organisation SNV og UNDP).
IFAD bidrager gennem
Det udvidede tilpasningsprogram for
småbønder (ASAP+)
til at styrke modstandskraften blandt særligt
klimaudsatte lokalsamfund over for de afledte konsekvenser for
fødevaresikkerhed. Programmet udbygger klimasmarte
landbrugsløsninger for sårbare småbønder, bl.a. med fokus på
reduktion af udledninger af drivhusgasser. Programmet
samarbejder med en bred vifte af partnere fra
landbrugsministerier, landbrugsorganisationer til små
civilsamfunds-organisationer. Under programmet er der ligeledes
indgået aftaler med den nederlandske civilsamfundsorganisation
SNV om at styrke fødevaresikkerhed og indkomster især blandt
agro-patorale husholdninger i grænseområdet mellem Burkina
Faso, Mali og Niger. Programmet –
Pro-ARIDES
– bidrager til en
omlægning til en mere klimatilpasset landbrugs- og
fødevareproduktion.
Fremme af indsatser, der sammentænker
klima, miljø og biodiversitet. Gennem
støtte til bl.a. multilaterale
udviklingsbanker og
civilsamfundsorganisationer søger
Danmark at fremme naturbaserede
løsninger
40
, der har til formål at løse
udviklingsudfordringer som fattigdom,
fødevareusikkerhed, adgang til rent vand,
klimaforandringer, naturkatastrofer og
biodiversitetstab gennem bevarelse og
genopretning af vigtige økosystemer.
Allerede i dag er der udbredt sult og
fattigdom, som de eksisterende
fødevaresystemer ikke tager hånd om,
40
Klimatilpasning, konflikt og
fødevaresikkerhed
Støtte til FN’s Årti om genopretning af økosystemer
Danmark er i 2022 trådt ind som kernebidragsyder til fonden for
UN Decade on Ecosystem Restoration. Fonden arbejder for at
etablere en global bevægelse for genopretning af økosystemer
gennem en række flagskibsprojekter, der skal skabe konkrete
resultater, som kan tjene til inspiration for andre. De første
flagskibsprojekter er: 1) Small Island Developing States – SIDS, 2)
Central American Dry Corridor, og 3) The Great Green Wall for
Ecosystem Restoration and Peace. Danmark bidrager med 70
mio. kr. i perioden 2022-2025.
Støtte til Den Globale Miljøfacilitet (GEF)
Den Globale Miljøfacilitet (GEF) er den største og ældste
multilaterale fond dedikeret til miljøbeskyttelse. GEF yder støtte til
udviklingslandene til at adressere presserende
miljøproblematikker og opfylde deres forpligtelser til de
Tiltag til at beskytte, bæredygtigt administrere og gendanne naturlige eller modificerede økosystemer, håndtere
samfundsmæssige udfordringer effektivt og adaptivt på samme tid og give fordele for mennesker og biodiversitet (IUCN).
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0090.png
89
samtidig med at klodens ressourcer er
hårdt pressede. En situation, der
forværres alene med den stadigt
voksende befolkning.
multilaterale miljøaftaler. Danmark støtter GEF med 800 mio. kr. i
GEF-8 i perioden 2022-2026, hvilket er en fordobling i forhold til
tidligere bidrag.
Samarbejde med danske civilsamfundsorganisationer
Det grønne partnerskab, der blev etableret i 2021 mellem
Udenrigsministeriet og det danske civilsamfund, har i 2022 fortsat
det fælles arbejde. Det grønne partnerskab har til formål at bidrage
til udmøntningen af det grønne spor i den udviklingspolitiske
strategi ved bl.a. at fremme samarbejde om politikudvikling,
kapacitetsopbygning og vidensdeling. Endvidere har partnerskabet
til hensigt at give bud på innovative og bæredygtige grønne
løsninger, som bidrager til klima-, natur- og miljømål og samtidigt
sikrer, at fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder og
oprindelige folks rettigheder, ligestilling og lokale behov integreres
i alle de grønne indsatser. Det har i 2022 bl.a. taget form af en
række fælles offentlige arrangementer om emner inden for klima,
natur, miljø og udvikling. Partnerskabet har også bidraget til en
styrket dialog mellem civilsamfundet og Udenrigsministeriets
fagkontorer. Der er inden for rammerne af det grønne partnerskab
etableret en ekspertgruppe på naturbaserede løsninger, der
arbejder for at øge videns- og erfaringsdelingen mellem
civilsamfundet og Udenrigsministeriet. De 18 Strategiske
Partnerskabsaftaler (SPA) for 2022-2025 med danske
civilsamfundsorganisationer har ligeledes et skærpet tværgående
fokus på det grønne samt to partnerskaber med et tematisk fokus
på klima og grønne løsninger. Gennem Civilsamfund i Udviklings
(CISU) Civilsamfundspulje kan mindre
civilsamfundsorganisationer desuden tilgå midler til
klimatilpasning, natur og miljø, samt gennem
Climate Change
Adaptation Modality
(CCAM), som er et særskilt vindue under
Civilsamfundspuljen med fokus på klimatilpasningsindsatser, der
forventes lanceret i 2023.
Boks 13: Forbedret adgang til vand og ren energi i Kenya
I Kenya har Danmark siden 2012 støttet Northern Rangeland Trust (NRT) som er en
medlemsbaseret paraplyorganisation, der støtter lokalsamfund i 43 beskyttede
naturområder (community conservancies) i landet. Danmark yder kernebidrag til NRT
svarende til ca. 9 pct. af NRT’s
41
samlede bevillinger.
Projektet implementeres primært i det nordlige Kenya, som lige nu oplever den værste
tørke i 40 år. NRT’s projekter dækker 63.000 km
2
i det nordlige og kystområder i Kenya
med en befolkning på omkring en halv million mennesker, hvoraf langt størstedelen er
kvægavlere. Områderne er hårdt ramt af klimaforandringer, især tørke, hvilket sætter
pres på adgang til naturressourcer, fx vand, brænde og græs. Det er en trussel mod
befolkningens levegrundlag, og det har historisk set øget risiko for voldelig konflikt
mellem forskellige befolkningsgrupper.
NRT har bl.a. fokus på klimatilpasningsaktiviteter ift. at forbedre adgang til vand og
bæredygtig energi i nogle af de mest sårbare regioner i Kenya. Manglen på vand i
Baseret på 2020-tal. Ambassaden har ikke opdaterede tal for 2022, hvor DK gav ekstrabevilling til NRT på 35 mio.
kroner.
41
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0091.png
90
områderne forstærkes af klimaforandringerne, der skaber uforudsigelig
nedbørsmønstre, højere temperaturer samt hyppigere og længere tørkeperioder.
Aktiviteterne inden for vand omhandler bl.a. konstruktion af damme, rehabilitering af
borehuller samt bedre opsamling af regnvand. Aktiviteterne inden for ren energi er
fokuseret på at beskytte og bruge naturen på en bæredygtig måde ved at introducere
biogasanlæg og andre klimasmarte energiløsninger.
Kilde: Udenrigsministeriet
Boks 14: Adgang til rent og sikkert drikkevand i Bangladesh
I januar 2022 påbegyndte Danmark via ambassaden i Dhaka implementeringen af
projektet ”Enhancing Safe Drinking Water Security and Climate Resilience through
Rainwater Harvesting” i partnerskab med ”BRAC” i Mongla Upazila. Mongla er en af de
mest klima-sårbare regioner i det sydvestlige kystområde i Bangladesh, hvor der er
alvorlig mangel på adgang til sikkert drikkevand. Projektet udvikler
klimatilpasningsteknologier for rent drikkevand ved at etablere opsamlingsstationer af
regnvand på både husholdnings- og institutionelt niveau. Projektet arbejder ud fra en
lokalsamfunds- og lokalorienteret tilgang, der øger modstandsdygtigheden blandt de
mest sårbare befolkningsgrupper over for klimaforandringer. Projektperioden forløber
fra januar 2022 til december 2024 med et budget på 29 mio. kr. i alt. Budgettet for
2022 var 6,5 mio. kr. Som led i projektet blev der i 2022 bl.a. opsat 1.200
regnvandsopsamlingssystemer (2000 liter) på husstandsniveau. Ligeledes blev 90
murere uddannet til at installere regnvandsopsamlingssystemer, og 66 styrekomite-
medlemmer blev trænet til at anvende og vedligeholde vandinstallationerne. Se
beskrivelsen af flere konkrete resultater i baggrundsnotatet om Tilpasningsindsatser
via klimabistanden.
Kilde: Udenrigsministeriet
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0092.png
91
18 Klimabistand og finansiering
Som en del af udviklingssamarbejdet yder Danmark klimabistand til
udviklingslande, der støtter landene i den grønne omstilling samt i tilpasning til
klimaforandringerne. Foruden den klimabistand, som ydes gennem
udviklingssamarbejdet, mobiliserer Danmark yderligere klimafinansiering til
udviklingslandene gennem bl.a. de multilaterale udviklingsbanker og en række
instrumenter forvaltet af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Danmarks
klimafinansiering understøtter øgede klimaambitioner globalt og sikrer, at Danmark lever
op til sine internationale forpligtelser under FN’s klimakonvention om at støtte
udviklingslandenes klimaambitioner og medvirke til at mobilisere finansiering til
klimaprojekter i udviklingslandene. Hermed bidrager Danmark til det kollektive mål for de
udviklede lande om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020.
Dette kapitel redegør for omfanget af Danmarks klimabistand og den klimafinansiering,
som Danmark mobiliserer gennem bl.a. IFU og de multilaterale udviklingsbanker.
18.1
18.1.1
Hovedresultater
Danmarks klimabistand og mobiliserede klimafinansiering er samlet steget fra 2020 til
2021
Klimabistanden udgjorde i 2021 omkring 2,8 mia. kr., hvoraf ca. 47 pct. gik til
klimatilpasningsindsatser og ca. 53 pct. til reduktionsindsatser, jf. Tabel 7. Ud over
klimabistanden på §06.3 på finansloven kan 372 mio. kr. i klimabistand gennem EU’s
globale instrumenter i 2020 tilskrives Danmark. Samtidig har Danmark mobiliseret ca.
2,1 mia. kr. i klimafinansiering til udviklingslande gennem Investeringsfonden for
Udviklingslandene (IFU), jf. Tabel 7. Der forelægger endnu ikke tal for klimafinansiering
mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker for 2021, men forventes at ligge
på samme niveau som i 2020, altså ca. 4,5 mia. kr.
Tabel 7: Oversigt over Danmarks samlede klimabistand og mobiliseret klimafinansiering 2019-
2021
I millioner kr.
Klimabistand i alt
Klimabistand i pct. af udviklingsbistanden
42
Tilpasning i pct. af klimabistanden
Klimabistand gennem EU’s globale instrumenter
Klimafinansiering mobiliseret gennem IFU
2019
2.161
15,1 pct.
41 pct.
362
675
2020
2.036
13,7 pct.
56 pct.
378
1.269
2021
2.871
20,2 pct.
47 pct.
372
2.149
42
§06.3. Bistand til udviklingslandene på finansloven.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0093.png
92
Klimafinansiering mobiliseret gennem multilaterale
udviklingsbanker
Heraf privat sektor mobilisering
4.020
Ca. 800
4.480
Ca. 880
-
Samlet
Kilde: Udenrigsministeriet
7.193
8.183
18.1.2
Danmarks bilaterale klimabistand nåede i 2021 det højeste niveau nogensinde
Danmarks bilaterale klimabistand nåede i 2021 op på i alt 2.871 mio. kr. svarende til 20,2
pct. af bistanden til udviklingslandene under §06.3 på finansloven. Det er det højeste
niveau nogensinde både i absolutte tal og relativt som andel af bistanden til
udviklingslandene.
Figur 35: Tilsagn til nye bevillinger til klimaprojekter i udviklingslandene indgået i perioden 2009 til
2021 fordelt på hhv. tilpasning og reduktionsindsatser
3000
2750
2500
2250
2000
Mio. DKK
1750
1500
1250
1000
750
500
250
0
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021
Tilpasning
Reduktion
Samlet
Kilde: Udenrigsministeriet, 2022. Anmærkning: Tal for 2022 forventes at foreligge i september 2023.
18.1.3
Danske myndigheder bidrager til at øge de private investeringer i klimaet
Staten er ejer eller medejer af en række finansielle institutioner, som kan bidrage med
finansiering til projekter, det kan være vanskeligt at få finansieret udelukkende via private
midler, typisk fordi der er usikkerheder forbundet med projekterne. Den offentlige
finansiering er med til at mindske risikoen ved projektet og dermed mobilisere privat
finansiering, så investeringen kan realiseres.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0094.png
93
Et af de væsentligste danske finansielle institutter med internationalt fokus er
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som er ejet af Udenrigsministeriet. I 2021
mobiliserede IFU lidt mere end 2 mia. i finansiering til klimaprojekter, jf. Tabel 7. Det er en
stigning på næsten 1 mia. ift. 2020 og skyldes især en øget mobiliseret medfinansiering
fra private investorer.
Boks 15: Eksempel på mobilisering af privat kapital til klimaprojekter i udviklingslande:
Solenergi i Nigeria
I Nigeria leverer det nationale elektricitetsnet kun ca. 20 procent af strømmen. En stor
del af strømmen produceres derfor via dieselgeneratorer. Det anslås, at der er mere
end fem millioner generatorer i landet, og at den samlede omkostning til brændstof og
vedligeholdelse er på op mod USD 14 milliarder årligt. Samtidig bidrager disse
dieselgeneratorer til en betydelig Co
2
-udledning og luftforurening i det hele taget.
Via Verdensmålsfonden har IFU ledet et konsortium af private og offentlige investorer,
der i alt har investeret USD 38 millioner i det nigerianske selskab Daystar. Selskabet
leverer nøglefærdige solenergiløsninger til virksomheder og fabrikker. Daystar bidrager
dermed til at sikre en mere stabil elforsyning, der samtidig reducerer omkostningerne
og CO
2
-udledninger.
Formålet med investeringen var bl.a. at bidrage med arbejdskapital, så Daystar kunne
udvikle sin organisation og øge installeringen af solenergianlæg. Det er lykkedes, bl.a.
gennem IFU’s aktive ejerskab, at skabe et attraktivt selskab, der er solgt til Shell, som
ønsker at udvikle Daystar yderligere. Dermed er der skabt et lokalt forankret selskab,
som kan være drivende i den grønne omstilling og skabe grønne jobs og vækst i
Nigeria fremadrettet.
Kilde: Udenrigsministeriet
18.1.4
Klimafinansiering mobiliseret gennem de multilaterale udviklingsbanker
De multilaterale finansieringsinstitutioner er helt centrale instrumenter for Danmark til
mobilisering af både offentlig og privat klimafinansiering til udviklingslandene. Mere end
halvdelen af den klimafinansiering, som OECD-landene mobiliserer til klimainvesteringer i
udviklingslandene, sker gennem de multilaterale udviklingsbanker (OECD, 2020).
I 2020 var Danmarks andel i udviklingsbankernes mobilisering ca. 4,5 mia. kr., jf. Tabel 7.
Heraf var ca. 3,5 mia. kr. mobiliseret via bankernes egen gearing af deres investeringer,
og ca. 1 mia. kr. er mobiliseret i medfinansiering fra den private sektor. Der foreligger
endnu ikke tal for 2021, men det er forventningen, at det vil ligge på samme niveau som
for 2020.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0095.png
94
19 Klimaaftryk af offentlige og private
investeringer i udlandet
I dette kapitel belyses klimaaftrykket af Danmarks offentlige finansieringer og
investeringer i udlandet gennem EKF Danmarks Eksportkredit og
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Desuden indgår der for første
gang en opgørelse af klimaaftrykket af danske forsikrings- og
pensionsselskaber og investeringsforeningers porteføljer af aktier og
erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Afrapporteringen på
klimaaftrykket af investeringer og finansieringer i udlandet bidrager til at belyse danske
offentlige og private aktørers arbejde for at accelerere skiftet til grønne investeringer. Det
bemærkes, at klimaaftrykkene for de forskellige aktørers porteføljer ikke kan
sammenlignes grundet metodiske forskelle. EKF og IFU’s opgørelse medtager således
scope 1, 2 og 3-udledninger, mens opgørelsen af de private investeringer alene
inkluderer scope 1 og 2
43
. Samtidig indgår kun en del af forsikrings- og
pensionsselskabernes samt investeringsfondenes samlede investeringsporteføljer i
opgørelserne. Det primære formål med opgørelserne er således at vise udviklingen over
tid for henholdsvis EKF, IFU og de private institutionelle investorer. Det bemærkes, at
kapitlet ikke belyser de CO
2
e-reduktioner i udlandet, som de danske aktører er med til at
generere gennem betydelige grønne investeringer og finansieringer.
19.1
19.1.1
Hovedresultater
EKF Danmarks Eksportkredit opgør for første gang klimaaftrykket af deres samlede
investeringer
EKF tilbyder finansiering af danske selskabers eksport og internationalisering og
bidrager dermed til at sikre danske virksomheder mod de økonomiske og politiske risici,
der er forbundet med at eksportere til andre lande.
Boks 16: Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Fra 1. april 2023 er EKF blevet en del af Danmarks Eksport- og Investeringsfond
(EIFO). Fonden er skabt ved en sammenlægning af EKF, Vækstfonden og Danmarks
Grønne Investeringsfond (DGIF). Danmarks Eksport- og Investeringsfond har til formål
at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast ved at fremme vækst og fornyelse i
dansk erhvervsliv, fremme dansk erhvervslivs muligheder for eksport og
internationalisering, deltagelse i den globale værdikæde og opdyrkelse af nye
markeder samt bidrage til en bæredygtig og grøn omstilling.
Scope 1, 2 og 3 defineres i drivhusgasprotokollen, som er en frivillig regnskabsstandard for opgørelse af drivhusgasser.
Drivhusgasprotokollen skelner mellem tre områder, kaldet scopes, defineret til at kategorisere en virksomheds
drivhusgasudledninger. Scope 1: Indeholder de direkte drivhusgasudledninger fra kilder, der er ejet eller kontrolleret af
virksomheden. Scope 2: Indeholder de indirekte drivhusgasudledninger forbundet med produktionen af det el og
fjernevarme, som virksomheden forbruger. Scope 3: Indeholder alle øvrige indirekte drivhusgasudledninger, som er en
konsekvens af virksomhedens aktiviteter relateret til virksomhedens værdikæde.
43
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0096.png
95
Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I 2022 udførte EKF for første gang beregninger for porteføljens samlede
drivhusgasudledninger, som et skridt på vejen mod at fastlægge delmål og retning for
vejen mod klimaneutralitet.
I 2022 udgør EKF’s samlede klimaaftryk fra finansiering af projekter internationalt 2,8
mio. ton målt i CO
2
e. Opgørelsen omfatter alle EKF’s internationale projekter, som enten
er i drift eller under konstruktion
44
.
CO
2
e-udledning i forbindelse med projekter vedr. vedvarende energi udgør 27 pct. af de
samlede udledninger jf. Tabel 8. Denne udledning kan primært henføres til materialer,
herunder cement og stål, som benyttes i forbindelse med opførsel af vindmøller.
Det store klimaaftryk fra vedvarende energi skyldes primært omfanget af EKF’s
engagement indenfor vedvarende energi, som i 2022 var på 88 mia. kr. Ser man på
denne udledning relateret til omfanget af finansiering, er den noget mindre og udgør 9
ton CO
2
e pr. mio. kr. finansieret. Fossil energiproduktion har naturligt en relativt høj
udledning per mio. finansieret, men til gengæld har EKF en relativt lille eksponering imod
disse aktiviteter på 0,6 mia. i 2022, hvorfor den samlede udledning fra denne aktivitet er
mindre end for vedvarende energi.
Tabel 8: EKF’s samlede klimaaftryk fra internationale aktiviteter 2022*
CO
2
e-aftryk, ton
CO
2
e *
15.584
79.705
199.172
56.781
766.303
469.415
771.136
8.096
232.967
235.580
2.834.740
Andel pr. sektor, pct.
1
3
7
2
27
17
27
0
8
8
100
CO
2
e-aftryk, ton/mio.
DKK
46
64
122
296
511
726
9
656
18
66
25***
Olie og gas**
Minedrift
Fødevarer og landbrug
Kemikalier
Metaller og mineraler
Fossil energiproduktion
Vedvarende energi
Spildevand
Infrastruktur og transport
Andet
I alt
Kilde: EKF Anm. *CO
2
e-aftryk indeholdende scope 1-, 2- og 3-emissioner og opgjort ift. EKF’s andel af investeringen. **Olie-
og gassektoren dækker her over finansiering af projekter relateret til udvinding og produktion af olie og gas. ***Total,
CO
2
e-aftryk ton CO
2
e/mio. DKK, angiver gennemsnittet for ton CO
2
e udledt pr. milion kroner finansieret af EKF.
19.1.2 Klimaaftrykket fra IFU’s aktiviteter er opgjort for anden gang
Danmark bidrager gennem IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) til at mobilisere
offentlig og privat finansiering til investeringer i udviklingslandene og vækstmarkeder i
Asien, Afrika, Latinamerika og dele af Europa. IFU tilbyder risikovillig kapital til finansielt
44
For mere information vedrørende metode for opgørelse af CO
2
e-fodaftryk, se EKF’s årsrapport 2022 (EKF, 2022)
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0097.png
96
bæredygtige virksomheder, der bidrager til grøn omstilling samt økonomisk og social
udvikling i investeringslandene.
IFU gennemførte for første gang beregninger af klimaaftrykket fra aktiviteterne i 2020
forud for Global Afrapportering 2022
45
. IFU har nu gennemført beregninger af
klimaaftrykket for 2021. Disse viser, at hvor IFU’s klimaaftryk var på 0,74 mio. ton CO
2
e i
2020, var det i 2021 på knap 0,82 mio. ton CO
2
e, hvilket er en stigning på 10 pct.
Dette skyldes primært en stigning i den samlede portefølje, som er vokset med 23 pct.
fra 2020 til 2021. Der er tillige sket en række udviklinger, som har givet anledning til både
fald og stigninger i emissionerne. Emissioner fra højemissionssektorer som cement,
landbrug med dyrehold og gødningsproduktion er således faldet. Faldet i emissioner fra
cementsektoren skyldes fald i produktionen i 2021. Faldet i emissioner fra
gødningssektoren skyldes primært en ændring i den anvendte emissionsfaktor for et
ældre gødningsanlæg.
IFU’s investeringer i fonde har derimod et øget klimaaftryk i 2021 sammenlignet med
2020, hvilket skyldes øgede investeringer samt øget produktion i nogle af fondene. Disse
fonde er andre fonde end Klimainvesteringsfonden og Verdensmålsfonden, som IFU
forvalter.
Klimaaftrykket fra investeringer i vedvarende energi er steget i 2021 sammenlignet med
2020. Stigningen skyldes en stigning i de VE-anlæg, som er under opførelse, særligt de
såkaldte scope 3-emissioner (dvs. emissioner i leverandørkæden). I henhold til den
anvendte metode er emissionerne fra opførelsen af anlæggene indeholdt i
investeringens første to år og vil således aftage over tid.
IFU’s klimaaftryk per investeret mio. kr. er faldet 10 pct. fra 143 ton CO
2
e/mio. kr. i 2020
til 129 ton CO
2
e/mio. kr. i 2021 jf. Tabel 9. Endvidere ses, at IFU’s investeringer i fonde,
cement og vedvarende energi står for over halvdelen af IFU’s klimaaftryk.
IFU’s bestyrelse vedtog i 2022 ny klimapolitik, som bl.a. har som målsætning, at IFU’s
investeringsportefølje skal være klimaneutral i 2040. IFU forpligter sig endvidere til
løbende at redegøre for, hvordan porteføljen skal bidrage til at nå denne målsætning.
Tabel 9: Udviklingen i IFU’s porteføljes klimaaftryk – 2020-2021*
Sektor
CO
2
e-
aftryk
ton CO
2
e*
2020
Vedvarende
energi
Fossil
energi
16.701
14.610
Andel per
sektor, pct.
2020
2
2
CO
2
e-aftryk,
ton/ mio. kr.
2020
21
218
CO
2
e-aftryk,
ton CO
2
e *
2021
87.885
32.913
Andel per
sektor, pct.
2021
11
4
CO
2
e-aftryk,
ton/mio. kr.
2021
54
141
For mere information om opgørelsesmetoden, se IFU’s hjemmeside (IFU, 2023) og UNEP’s metodebeskrivelse (UNEP
DTU Partnership, 2021)
45
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0098.png
97
Gødning
Cement
Landbrug
(dyrehold)
Landbrug
(andet)
Hotel,
restaurant
og
ejendomme
Anden
industri
Fonde
(andre
fonde end
forvaltet af
IFU)
Mikrofinans
-fonde
Andre
finansielle
institutioner
Total
77.469
175.473
77.677
2.659
21.680
10
24
10
0
3
1993
1587
185
11
39
63.798
149.535
65.319
6.535
17.700
8
18
8
1
2
602
1352
161
22
35
69.898
114.910
9
16
100
140
65.214
186.130
8
23
87
182
96.155
73.118
13
10
340
85
13.035
128.825
2
16
46
131
740.348
100
143
816.889
100
129**
Kilde: IFU. Anm.: *Klimaaftryk indeholdende scope 1-,2- og 3-emissioner og opgjort ift. IFU’s andel af investeringen. **Total,
CO
2
e-aftryk ton CO
2
e/mio. DKK, angiver gennemsnittet for ton CO
2
e udledt per million kroner investeret af IFU.
19.1.3
Klimaaftrykket af investeringer i udenlandske børsnoterede selskaber gennem forsikrings-
og pensionsselskaber og investeringsfonde er for første gang opgjort
Den finansielle sektor er i lighed med de danske offentlige fonde med til at finansiere
aktiviteter i ind- og udland gennem lån og investeringer i virksomheder, som i varierende
grad udleder drivhusgasser.
For første gang rapporteres der i år på scope 1- og 2-udledningerne fra danske private
institutionelle investorers investeringer i udenlandske børsnoterede virksomheder.
Rapporteringen bygger på beregninger lavet af Danmarks Nationalbank, der i marts 2023
for første gang har beregnet klimaaftrykket fra danske forsikrings- og pensionsselskaber
samt investeringsfondes investeringer i aktier og erhvervsobligationer i børsnoterede
virksomheder
46
. Nationalbanken påtænker gradvist at udvide de klimarelaterede
indikatorer og beregninger, i takt med at datakvaliteten og -tilgængeligheden bliver bedre.
Til GA23 er der lavet et udtræk af disse investorers investeringer i aktier og
erhvervsobligationer i virksomheder, der er børsnoterede i udlandet. Virksomheder vil
ofte have økonomiske aktiviteter og tilknyttede udledninger af drivhusgasser både i det
land, hvor aktien er børsnoteret og i andre lande.
Opgørelsen måler de drivhusgasser, der direkte og indirekte er kontrolleret af virksomhederne (scope 1- og 2-
udledninger), mens andre udledninger af drivhusgasser, der er knyttet til virksomhedernes værdikæde ikke er medtaget
(scope 3-udledninger). Beregningerne medtager ikke unoterede aktier, realkreditobligationer, statsobligationer m.v.
Tilsvarende indgår bankernes klimaaftryk ikke. For yderligere information om statistiknyheden samt kilder og metoder, se
(Danmarks Nationalbank, 2023a) (Danmarks Nationalbank, 2023b).
46
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0099.png
98
Beregningerne viser, at de danske investeringsfonde finansierede scope 1- og 2-
udledninger af ca. 3,8 mio. ton CO
2
e i 2022 gennem deres investeringer i aktier og
erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske selskaber, mens forsikrings- og
pensionsselskaberne tilsvarende finansierede udledninger af ca. 6,7 mio. ton CO
2
e. Dette
er mere end investeringsfondene, hvilket hænger sammen med, at forsikrings- og
pensionsselskaberne forvalter større formuer i børsnoterede aktier og
erhvervsobligationer end investeringsfondene.
Tilsammen finansierede de to omfattede aktørgrupper scope 1- og 2-udledninger for ca.
10,5 mio. ton CO
2
e gennem deres investeringer i børsnoterede udenlandske selskaber i
2022.
Da Nationalbankens beregninger omfatter perioden 2018-2022, kan udviklingen over tid
endvidere observeres. Den viser, at de finansierede udledninger fra forsikrings- og
pensionsselskaber er faldet med 11 pct. fra 2018 til 2022, mens reduktionen er på 17
pct. hos investeringsfondene, jf. figur 35.
Faldet i de finansierede udledninger skyldes først og fremmest, at både forsikrings- og
pensionsselskaber og investeringsfonde har nedbragt deres ejerandele i børsnoterede
virksomheder med store udledninger af drivhusgasser. Desuden er udledningen af
drivhusgasser stagneret eller faldet i en del virksomheder siden 2018.
Figur 35: Finansierede udledninger i udlandet fra danske forsikrings- og pensionsselskaber og
investeringsfonde via aktier og erhvervsobligationer i udenlandske børsnoterede virksomheder,
2018-2022 (mio. ton CO
2
e)
8,0
7,5
7,0
6,5
6,0
5,5
Mio. ton
CO
2
e
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2018
2019
Forsikring og pension
2020
2021
2022*
Investeringsfonde
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0100.png
99
Kilde: Danmarks Nationalbank, 2023. Anm.: Finansierede udledninger (scope 1- og 2-emissioner) via aktier
og erhvervsobligationer i børsnoterede udenlandske virksomheder. Årsdata beregnet ved
kvartalsgennemsnit. *2022 er foreløbige tal.
Tilsvarende billede tegner sig for så vidt angår beregningerne af, hvor mange ton
drivhusgasser virksomhederne i de respektive porteføljer udleder for hver mio. kr.
investeret, jf. figur 36Figur 36. CO
2
e-aftrykket er her opgjort til ca. 7,1 ton CO
2
e pr. mio. kr.
investeret for forsikrings- og pensionsselskaberne i 2022, mens det udgør ca. 6,6 ton
CO
2
e pr. mio. kr. investeret for investeringsforeningerne. Ses der på udviklingen 2018-
2022 er der tale om et fald på ca. 50 pct. for begge sektorer.
Figur 36: CO
2
e-aftryk for danske forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfondes
investeringer via aktier og erhvervsobligationeri udenlandske børsnoterede virksomheder 2018-22
(ton CO
2
e pr. mio. kr. investeret)
15,0
14,0
13,0
Ton
CO
2
e
pr. mio. kr. investeret
12,0
11,0
10,0
9,0
8,0
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
2018
2019
2020
2021
2022*
Forsikring og pension
Investeringsfonde
Kilde: Nationalbanken, 2023. Anm.: CO2e-aftryk (scope 1- og 2-emissioner) via aktier og erhvervsobligationer
i børsnoterede udenlandske virksomheder. Årsdata beregnet ved kvartalsgennemsnit. *2022 er foreløbige
tal.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0101.png
100
20 Samarbejde med erhvervslivet om
grønne løsninger
Danmark arbejder for, at den danske globale klimaindsats skal have
erhvervslivet med og sikre, at danske løsninger leverer for både danskerne og
ude i verden. Det sker både gennem konkret støtte til, at erhvervslivet kan
afsætte sine grønne produkter globalt, samt gennem udviklingen af rammer og
regulering, der kan understøtte det grønne fokus i erhvervslivet overordnet set.
Her belyses en række udvalgte initiativer
47
.
20.1
20.1.1
Hovedresultater
Handlingsplan for økonomisk diplomati skal udbrede fokus på bæredygtighed i indsatser,
der støttes af Udenrigsministeriet
Med Handlingsplanen for Økonomisk Diplomati 2022-2023 er der fastsat en ny fælles
retning for Danmarks samlede eksport-, innovations- og investeringsfremme.
Handlingsplanen vil være styrende for implementeringen af internationale initiativer i en
række sektorstrategier, SDG-handlingsplanen og eksport- og stimulipakkerne, som blev
vedtaget af Folketinget i 2020-2021. Handlingsplanen indeholder mere end 100
handlinger, der alle skal levere på et eller flere elementer i
den tredobbelte bundlinje.
Det
drejer sig bl.a. om vækst og beskæftigelse i Danmark, bidrag til global bæredygtig
omstilling og styrkede arbejdstagerrettigheder og –vilkår globalt. Det betyder, at langt de
fleste af de indsatser, der igangsættes ude på markederne med støtte fra
Udenrigsministeriets repræsentationer, sektorrådgivere og den brede økonomisk
diplomatiske indsats, bidrager til en global bæredygtig omstilling med klimaet for øje. Fx
er der fokus på at forbedre rammevilkårene for danske virksomheder og dansk eksport
med grønne løsninger multilateralt såvel som bilateralt. Derudover er der iværksat en
række konkrete projekter med dansk erhvervsliv, som har til formål at positionere danske
løsninger ift. store havvindmølleprojekter, spildevandsindsatser eller grønnere
tekstilproduktion til gavn for dansk eksport og klimaet.
Øget grøn eksport til USA og EU
I 2022 har der været fokus på udmøntning af de to handlingsplaner for øget grøn eksport
til EU og USA. Der er opnået en lang række resultater til fremme af danske grønne
styrkepositioner og eksport, som spænder fra nye centrale strategiske samarbejdsaftaler
med myndigheder og virksomheder, etablering af sektorspecifikke strategiske alliancer
og målrettede eksportfremmeaktiviteter, der samlet understøtter den grønne danske
eksport. Statsministerens besøg i USA i september 2022 med deltagelse af mere end 50
danske virksomheder og erhvervsorganisationer havde især fokus på danske løsninger
20.1.2
Kapitlet tager udgangspunkt i baggrundsnotaterne om klimadiplomati, klimatilpasningsindsatser støttet via
klimabistand og reduktionsindsatser støttet via klimabistanden.
47
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0102.png
101
inden for energi, vand, biosolutions og fødevaresikkerhed. Der blev bl.a. annonceret et
nyt partnerskab med fokus på at udvikle et dansk-amerikansk Power-to-X-hub.
20.1.3
Handlingsplan for fødevareklyngens eksport
Handlingsplan for fødevareklyngens eksport blev lanceret den 9. september 2022 og
udmønter fødevareklyngens bidrag til opfyldelse af den tredobbelte bundlinje og kapitlet
om bæredygtige fødevarer og agritech fra handlingsplanen for økonomisk diplomati.
Handlingsplanen fokuserer på at styrke fødevareklyngens eksport og bidrag til den
grønne omstilling globalt. Hovedtematikkerne er 1) Øget eksport af fødevarer med vægt
på danske virksomheders evne til at producere sikkert, ressourceeffektivt og
bæredygtigt, 2) Eksport af teknologier og løsninger, som bidrager til den grønne
omstilling globalt og 3) Øget eksport af økologi, biosolutions og plantebaserede
fødevarer med nye typer af fødevarer, som skal positioneres med henblik på at bidrage til
den grønne omstilling. Implementeringen sker på tværs af myndigheder og i tæt
partnerskab med erhvervet gennem bl.a. strategiske alliancer for biosolutions i USA og
Tyskland samt målrettet myndighedssamarbejde og eksportfremmeindsatser på
markederne.
Etablering af strategisk vandalliance og partnerskab med USA om vand
I januar 2022 blev den strategisk vandalliance, Water Technology Advisory (WTA EU),
lanceret. WTA er en tværgeografisk alliance på tværs af samarbejder i Tyskland, Polen,
Italien og Spanien. Der blev i 2021 ansat sektorfaglige eksperter på repræsentationerne i
Hamburg, Warszawa, Rom og Madrid/Lissabon, som samarbejder med Miljøstyrelsen,
handelsrådgiverene på repræsentationerne, danske virksomheder og organisationer.
Med WTA-vandalliancen arbejdes der på at nå den tidligere regerings målsætning om en
fordobling af dansk eksport af vandteknologi og –løsninger i 2030 (jf. Eksportstrategi for
vand). Arbejdet bidrager til en mere energi- og klimaeffektiv vandsektor i
samarbejdslandene. Den faglige sektorekspert på repræsentationerne sikrer den løbende
tekniske dialog med de lokale forsyninger for at forstå de lokale behov, så danske
løsninger bedre kan positioneres. Med vandalliancens tekniske og kommercielle viden er
der allerede skabt konkrete eksportmuligheder for danske virksomheder – og der
forventes flere i 2023.
I USA er der ligeledes i 2022 indgået strategiske partnerskaber med Californien, Houston
og Chicago. Partnerskaberne understøttes af den veletablerede strategiske vandalliance,
Water Technology Advisory US (WTA US), som består af sektorfaglige eksperter på
repræsentationerne i Houston, DC, Silicon Valley og Chicago. Der samarbejdes tæt med
eksperter fra Miljøstyrelsen og danske virksomheder og organisationer. WTA US har i
2022 indgået et strategisk partnerskab med US Water Alliance om en klima- og
energineutral amerikansk vandsektor. US Water Alliance er en organisation bestående af
de største og mest ambitiøse forsyninger i USA og er en indflydelsesrig
lobbyorganisation på føderalt niveau. Der blev ligeledes i 2022 indgået en aftale, også
kaldet et Memorandum of Understanding (MoU), mellem Miljøministeriet og California
State Water Board og Department of Water Resources and Environmental Protection
Agency med konkrete samarbejdsinitiativer vedr. en effektiv vandsektor.
20.1.4
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0103.png
102
20.1.5
Danida Green Business Partnerships
Det nye grønne og klimafokuserede program, Danida Green Business Partnerships
(DGBP) fremmer den grønne transition og privatsektor-drevet inklusiv økonomisk vækst
gennem innovative partnerskaber. DGBP gennemførte den første ansøgningsrunde i
2022. Der var stor søgning om støtte og mange kvalificerede ansøgninger. 100 mio. kr.
blev udmøntet til i alt 14 nye partnerskabsprojekter – særligt inden for bæredygtigt
landbrug og grøn teknologi. Der var i alt otte danske partnere, som modtog støtte. De
enkelte projekter forventes igangsat i løbet af 2023. En ny ansøgningsrunde planlægges
gennemført i 2023.
20.1.6 Styrke bæredygtige værdikæder for virksomheder
Ny lovgivning fra EU-kommissionen, bl.a. i direktivet om virksomheders
bæredygtighedsrapportering (CSRD) og direktivet for lovpligtig due diligence (CSDDD),
skærper virksomheders krav til både miljømæssig og social bæredygtighed i hele
værdikæden. Danmark har bakket stærkt op om det igangværende arbejde som et
centralt led i omstillingen af europæisk erhvervsliv til en bæredygtig økonomi. En lang
række danske initiativer og partnerskaber understøtter virksomhedernes bæredygtige
omstilling. Som eksempel har Udenrigsministeriet i 2022 understøttet dette arbejde
igennem partnerskab med Etisk Handel Danmark (EHD) og UN Global Compact
Danmark (GC). Partnerskabet bidrager til bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd
igennem vidensopbygning, markedsanalyser, netværk og rådgivning. EHD arbejder bl.a.
med ansvarlig global handel, due diligence rådgivning og leder danske alliancer mod
afskovningstunge fødevareværdikæder (bl.a. soja, palmeolie og kaffe). GC styrker
danske virksomheders globale ansvar for mennesker, natur og miljø samt bidrager bl.a.
til øgede klimaambitioner og dekarbonisering af værdikæder.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0104.png
103
Referencer
Danmarks Nationalbank. (2023a). Klimaaftrykket fra danske investorer er faldet.
Statistik.
Hentet fra
https://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Documents/Forsikring
%20og%20pension/Klimarelaterede%20indikatorer%2020230331.pdf
Danmarks Nationalbank. (2023b).
Klider og metoder - Klimarelaterede indikatorer.
Hentet
fra
https://www.nationalbanken.dk/da/statistik/find_statistik/Documents/Forsikring
%20og%20pension/Kilder%20og%20metoder%20-
%20Klimarelaterede%20indikatorer.pdf
Danmarks Statistik. (2022). Statistikbanken. Hentet fra
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
Dansk Energi. (2016).
Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse.
Dansk Energi.
Hentet fra https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/brancheaftale_biomasse-
20160623.pdf
Danske Rederier. (3. januar 2023).
Opbremsning i væksten af den danske handelsflåde.
Hentet fra https://www.danishshipping.dk/presse/nyheder/opbremsning-i-
vaeksten-i-den-danske-handelsflaade/
EEA. (2021). Plastic in textiles: towards a circular economy for synthetic textiles in
Europe. European Environmental Agency. Hentet fra
https://www.eea.europa.eu/publications/plastic-in-textiles-towards-a
EKF. (2022).
EKF årsrapport 2022.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond. Hentet fra
https://eifo.dk/media/niifyrpo/r24018-ekf-aarsrapport-2022_samlet_final.pdf
ENS. (2020).
Biomasseanalyse.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Bioenergi/biomasseanalyse_final_ren.pdf
ENS. (2021).
Klimastatus- og fremskrivning.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/kf21_hovedrapport.pdf
ENS. (2022).
Energistatistik 2021.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2021.pdf
ENS. (2022b).
Energistatistik 2021.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/energistatistik2021.pdf
ENS. (2023).
Klimastatus- og fremskrivning.
Energistyrelsen. Hentet fra
https://ens.dk/service/fremskrivninger-analyser-modeller/klimastatus-og-
fremskrivning-2023
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0105.png
104
European Commission. (2023). Waste Framework Directive – Waste Hierarchy. Hentet
fra https://environment.ec.europa.eu/topics/waste-and-recycling/waste-
framework-directive_en
IEA. (2022a).
Aviation.
Paris: IEA. Hentet fra https://www.iea.org/reports/aviation
IEA. (2022b).
International Shipping.
Paris: IEA. Hentet fra https://www.iea.org/fuels-and-
technologies/international-shipping
IGN. (2022).
CO2 emissions from biomass use in district heating and combined heat and
power plants in Denmark. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet.
(A. T. Nielsen, N. S. Bentsen, & T. Nord-Larsen, Red.)
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet.
IPCC. (2006).
Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories.
(S. Eggleston, L.
Buendia, K. Miwa, T. Ngara, & K. Tanabe, Red.) IGES. Hentet fra https://www.ipcc-
nggip.iges.or.jp/public/2006gl/index.html
IPCC. (2019).
Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate.
Hentet
fra https://www.ipcc.ch/srocc/
JRC. (2021).
The use of woody biomass for energy production in the EU.
Joint Research
Centre. EU-Commission.
KEFM. (27. April 2023). Danmarks globale klimapåvirkning 2023. Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet.
Nielsen, A. T. (2023).
Recalculation of CO2 emissions from biomass use in district heating
and combined heat and power plants in Denmark with 2021 input data.
Nielsen, A. T., Bentsen, N. S., & Nord-Larsen, T. (2022).
CO2 emissions from biomass use
in district heating and combined heat and power plants in Denmark.
IGN.
Niinimäki, K., Peters, G., Dahlbo, H., Perry, P., Rissanen, T., & Gwilt, A. (2020).
The
environmental price of fast fashion.
Nature Reviews Earth and Environment.
doi:https://doi.org/10.1038/s43017-020-0039-9
Trafikstyrelsen. (2022). Luftfartsstatistikken. Hentet fra https://passagertal.dk/
Tukker, A., de Koning, A., Owen, A., Lutter, S., Bruckner, M., Giljum, S., . . . Hoekstra, R.
(2018). Towards robust authoritative assesments of environmental impacts
embodied in trade: Current state and recommendations.
Journal of Industrial
Ecology.
doi:https://doi.org/10.1111/jiec.12716
UNEP DTU Partnership. (2021).
Methodology for the analysis of IFU's climate footprint in
2020.
(M. D. Maso, Red.) Hentet fra https://www.ifu.dk/wp-
content/uploads/2021/05/IFU-2020-footprint_UNEP-DTU_approach-for-
publication-05052021.pdf
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0106.png
105
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0107.png
106
Ordforklaringer og forkortelser
Biobrændstoffer: Brændstoffer, som er produceret af biomasse. Hvis biobrændstoffer er
produceret på afgrøder, der alternativt kan anvendes til fødevarer eller foder (fx raps,
palmeolie, soja, etc.) kaldes de 1. generations biobrændstoffer, og hvis de er produceret
på affald, restprodukter eller energiafgrøder (fx pil, elefantgræs, etc.), kaldes de 2.
generations biobrændstoffer.
Biogen CO
2
-udledning: Den CO
2
-udledning, der er knyttet til afbrænding af biomasse.
Biomasse: En fælles betegnelse for al organisk materiale, som dannes ved planters
fotosyntese og med solen som energikilde. I energisammenhænge er de mest
almindelige produkter halm, brænde, træflis, træpiller, træaffald, bionedbrydeligt affald,
m.m. I GA defineres biobrændstoffer desuden også som biomasse.
Bunkre: Bunkre = at tanke et fly eller skib – afledt af det engelske ord for det brændstof,
der påfyldes til international transport, som bliver kaldt ”bunker fuels”.
CO
2
e-udledninger: Drivhusgasser omfatter kuldioxid (CO
2
), metan (CH
4
), lattergas (N
2
O)
samt F-gasser. Gasserne har forskellig drivhuseffekt, men omregnes til CO
2
-ækvivalenter
(forkortet CO
2
e) ud fra gassens opvarmningspotentiale i et hundredårigt perspektiv i
forhold til CO
2
. CO
2
e-udledninger er således en måde at opgøre drivhusgasudledninger
på, som muliggør en sammenlægning af forskellige drivhusgasser med forskellig
drivhuseffekt i forhold til gassens styrke, og hvor længe den er i atmosfæren. Med
enheden CO
2
e omregnes klimaeffekten af den enkelte gas til, hvad effekten ville svare til
opgjort i CO
2
.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk: En opgørelse af de CO
2
e-udledninger, som kan
tilskrives dansk forbrug af varer og serviceydelser. Opgørelsen indeholder både
udledninger i Danmark og udledninger i udlandet.
Dansk opererede fly/skibe: Et fly eller skibs operatør (ikke nødvendigvis dets ejer)
bestemmer over besætning, konkrete ruter, hastighed, bunkring, m.v.
Direkte ændringer i arealanvendelse (direct Land Use Change – dLUC): Dækker over
ændringer i brugen af et areal, som er direkte forårsaget af et forbrug af en given vare.
Det kunne fx være, at man rydder skov for at dyrke landbrugsafgrøder på et givent areal.
Drivhusgasprotokollen (GHG-Protokollen) er en frivillig og globalt anerkendt standard til
at opgøre drivhusgasser og benyttes særligt af virksomheder. Protokollens formål er at
hjælpe med at afgrænse virksomheders direkte og indirekte CO
2
e-udledninger for at sikre
en ensartet måde at udregne det samlede klimaaftryk på.
Emissionsfaktor for udenlandsk el: Emissionsfaktor (kg CO
2
/MWh el) for den el i
udlandet, der marginalt fortrænges eller merproduceres frem mod 2030, hvis Danmark
øger eller mindsker nettoeeleksporten.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0108.png
107
Energiserviceeksport indeholder eksport af rådgivende ingeniørvirksomheder og anden
teknisk rådgivning fra energiteknologiproducerende virksomheder og omfatter fx
energiplanlægning, vedvarende energi og andre energiopgaver.
Energiteknologi er produkter, der bruges i forbindelse med energiområdet. Det er fx inden
for områderne fjernvarme, bioenergi, vindenergi eller energibesparende udstyr.
Faste biomassebrændsler: Faste biomassebrændsler omfatter træ (træpiller og flis,
brænde, træaffald), halm og biogent affald. Dog er typerne af biomassebrændsel i
beregningerne af klimaeffekter i kapitel 10 afgrænset til træpiller og træflis el og
fjernvarme.
Globale udledninger: Alle udledninger i verden, dvs. summen af udledninger fra alle
verdens lande opgjort efter FN’s opgørelsesmetoder, herunder også udledninger fra
international transport.
Grøn energiteknologi dækker over to grønne erhvervsområder, som er defineret af
Eurostat: 1) Udnyttelse af vedvarende energi – dvs. varer og teknologier forbundet med
vindkraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme,
bølgekraft og solenergi. 2) Bedre udnyttelse af energi – dvs. varer, teknologier forbundet
med elbesparende teknologier, energistyring og -lagring, grønne transportløsninger,
kraftvarmeteknologi, varmepumper osv.
Grønne investeringer: Investeringer i virksomheder eller projekter, som har til formål at
fremme den grønne omstilling. Det kan fx være i vindmølleparker eller i virksomheder,
der producerer grøn energiteknologi eller andre teknologier, produkter eller services, der
bidrager til den grønne omstilling.
Hypotetisk klimaeffekt er den klimaeffekt, der potentielt kan komme fra brugen af en
given (klima)løsning. Det er dermed en mulig ”undgået CO
2
e-udledning” (avoided
emissions).
iLUC-effekt: Den klimamæssige effekt, som er knyttet til indirekte ændringer i
arealanvendelser. Den klimamæssige effekt består i, at jordens og vegetationens
kulstofbalancer påvirkes når arealanvendelsen ændres. Når disse balancer påvirkes har
det klimamæssige konsekvenser.
Indirekte ændringer i arealanvendelse (indirect Land Use Change - iLUC): Omfatter den
arealændring som indirekte sker, når fx et landbrugsareal omlægges til dyrkning af fx
energiafgrøder. Eftersom det antages at den globale efterspørgsel efter landbrugsvarer
efter denne omlægning vil være uændret, indebærer det teoretisk set, at det bliver
attraktivt at dyrke landbrugsafgrøderne andetsteds. Det kan derfor medføre ændringer i
arealanvendelser, som fx skovrydning.
IO-tabeller (input-output-tabeller): Statistiske tabeller der i monetære enheder beskriver
hvordan brancherne i en given økonomi (fx den danske) hhv. køber og sælger varer og
serviceydelser fra og til hinanden.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0109.png
108
Klimaeffekt er den mere eller mindre CO
2
e-udledning der kommer fra en konkret
handling.
Klimaneutralitet betyder, at der er balance mellem CO
2
-udslippet og absorberingen af
CO
2
fra atmosfæren til kulstofdræn. For at kunne opnå dette må verdens
drivhusgasudslip opvejes af kulstofbinding. Kulstofdræn er systemer, der absorberer
mere CO
2
, end de udleder. De vigtigste kulstofdræn er jordbunden, skovene og havene.
Miljøteknologi er produkter der bruges i forbindelse med miljøområdet herunder inden for
områderne ren luft, vand og affald.
Nettoeleksport: Eksport af el over en periode (typisk et år) fratrukket import af el. Er
nettoeleksporten negativ har der i perioden været mere import end eksport.
Referencescenarie viser, hvordan mange CO
2
e-udledninger der fx ville have været udledt,
hvis der ikke var blevet solgt et energibesparende produkt.
Respiration: Biokemisk proces hvorved levende celler udvinder kemisk energi fra ilt og
organiske forbindelser. Ved respiration dannes der CO
2
og vand som produkter.
Territoriale udledninger: De drivhusgasudledninger der opgjort efter FN’s
opgørelsesmetoder udledes inden for et lands nationalt fastsatte grænser. Kaldes også
de nationale udledninger.
Vareeksport er virksomheders salg af produkter til udlandet.
Ændringer i arealanvendelse (Land-Use Change - LUC): En overordnet betegnelse der
dækker over ændringer i brugen af areal. Det kan fx være når et landbrugsareal
omlægges til dyrkning af energiafgrøder eller når regnskov ryddes til dyrkning af
landbrugsafgrøder. Betegnelsen forholder sig ikke til hvad ændringen i arealanvendelsen
er forårsaget af. Ændringer i arealanvendelser kan både være direkte og indirekte knyttet
til et givent forbrug (se nedenfor).
Forkortelser
BNP
CO
2
e
DGIF
EKF
GA22
HVO
IFU
IRENA
LULUCF
NDC
Bruttonationalprodukt
CO
2
-ækvivalenter
Danmarks Grønne Investeringsfond
Danmarks Eksportkreditfond
Global Afrapportering 2022
Hydrotreated vegetable oil (brintbehandlet
bioolie)
Investeringsfonden for Udviklingslande
The International Renewable Energy Agency
Land Use, Land-Use Change and Forestry
National Determined Contribution
(reduktionsforpligtelse under
Klimakonventionen)
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0110.png
109
OECD
PJ
PtX
TWh
USD
VE
Organisation for Economic Co-operation and
Development
Peta Joule, 1.000.000 GJ eller 277.778 MWh
Power-to-X
Tera Watt-timer, 1.000.000 MWh.
US dollars, amerikanske dollars
Vedvarende energi
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0111.png
110
Oversigt over bilag og
baggrundsmateriale
Bilag:
-
Bilag 1: Juridisk baggrund for den globale afrapportering
Baggrundsnotater:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0. Introduktion til materiale vedr. Danmarks globale klimapåvirkning – Global
Afrapportering 2023
1. Baggrundsnotat – Klimaaftrykket af forbrug
2. Baggrundsnotat – Fremskrivning af det forbrugsbaserede klimaaftryk
3. Baggrundsnotat – Nøgletal for forbrug
4. Baggrundsnotat – Klimaaftrykket af import
5. Baggrundsnotat – Klimaaftrkket af eksport
6. Baggrundsnotat – Klimaaftryk fra de offentlige indkøb
7. Baggrundsnotat – Tekstilanalyse
8. Baggrundsnotat – Brændselsbalance
9. Baggrundsnotat – Eludveksling
10. Baggrundsnotat – Faste biomassebrændsler
11. Baggrundsnotat – Brændstoffer til transport – fossile brændstoffer,
biobrændstoffer og andre VE-brændstoffer
12. Baggrundsnotat – International transport
13. Baggrundsnotat – Grøn eksport og potentielle reduktioner
14. Baggrundsnotat – Store danske virksomheders klimaarbejde
Introduktion til baggrundsnotat vedr. myndighedernes globale indsatser
15. Baggrundsnotat – Klimadiplomati
16. Baggrundsnotat – Reduktioner via klimabistanden
17. Baggrundsnotat – Reduktionsindsatser via bilaterale energisamarbejder
18. Baggrundsnotat – Reduktionsindsatser via bilaterale miljøsamarbejder
19. Baggrundsnotat – Reduktionsindsatser via bilaterale fødevaresamarbejder
20. Baggrundsnotat – Globale klimatilpasningsindsatser støttet gennem
klimabistand og eksportfremme
21. Baggrundsnotat – Klimafinansiering
22. Baggrundsnotat – Finansiering af investeringer internationalt
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 291: Klimastatus og –fremskrivning 2023 og Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2023
2709818_0112.png
111
Bilag 1: Juridisk baggrund for den
globale afrapportering
I tillæg til den årlige Klimastatus og –fremskrivning fastlægger klimaloven, at der skal
udarbejdes en årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske
klimaindsats. Ifølge klimaloven er formålet med afrapporteringen at synliggøre
Danmarks globale påvirkning af klimaet, både positivt og negativt (KEFM, 2020).
Ifølge klimalovens §6 er klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtet til årligt at
udarbejde en klimastatus og -fremskrivning, der bl.a. skal indeholde en ”Global
afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats”. Af
lovbemærkningerne fremgår det, at det er Energistyrelsen, der udarbejder den årlige
Klimastatus og -fremskrivning.
Det præcise indhold i den globale afrapportering fastlægges ikke med klimaloven, men
det fremgår af lovbemærkningerne, at ”Der skal herunder fremgå oplysninger om
reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra
vedvarende energikilder. Desuden kan effekterne af de danske bilaterale
energisamarbejder med store CO
2
-udledere indgå, ligesom effekterne af dansk import og
forbrug søges belyst. Hertil redegøres der for den danske bistand på klimaområdet.”
De områder, der fremhæves i lovbemærkningerne, belyses således alle i
afrapporteringen. De nævnte områder er ikke en udtømmende liste, når det handler om
at kortlægge Danmarks globale påvirkning af klimaet. I GA23 er det valgt at belyse
yderligere områder som i tidligere år.
Det fremgår endvidere af klimaloven, at den globale afrapportering skal sendes i ekstern
høring således, at eksterne aktører kan kommentere på forudsætninger, antagelser m.v.
Klimaloven fastlægger, at der i forbindelse med høringen afholdes et møde, hvor
antagelser og forudsætninger i fremskrivningen præsenteres.