Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 283
Offentligt
2704912_0001.png
Green New
Deal skal løfte
landdistrikterne
frem mod 2030
Esbjerg Kommune
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0002.png
Green New Deal
En grøn helhedsplan for
de danske landdistrikter
Klimaforandringerne raser og er en af vore tids
største kriser. Men klimakrisen rummer ikke
alene udfordringer. Den rummer også store
muligheder for at skabe strukturelle forandring-
er af vores samfund. Forandringer der ikke kun
får Danmark i mål med de nødvendige klima-
ambitioner, men som også skaber et land i
fælles udvikling og balance.
I 1930’erne forsøgte præsident Franklin D.
Roosevelt at modvirke Den Store Depression
med sin verdenskendte “New Deal” - en reform-
pakke, der igennem massive offentlige inves-
teringer skulle skaffe folk i arbejde og skabe den
fremdrift i økonomien, landet dengang despe-
rat havde brug for.
Skal vi sikre den nødvendige hastighed i
den grønne omstilling og nå i mål med 70
pct.-målsætningen inden 2030, er der behov for
et paradigmeskifte i klimapolitikken. Byrder og
gevinster skal i langt højere grad følges ad, når
det gælder den grønne omstilling.
Ambitionen bag Green New Deal er at vise
vejen til et mere klimavenligt og bæredygtigt
samfund samtidig med, at Danmark bliver
et mere geografisk balanceret land. Hvis den
politiske vilje er der, kan det potentielt blive den
Esbjerg Kommune
Heldigvis er det danske samfund og økono-
mien et helt andet sted. Vi har rekordlav arbe-
jdsløshed, vækst og en stærk økonomi. Men i
tråd med 1930’ernes USA, er der behov for store
forandringer af vores samfund, hvis vi skal real-
isere den grønne omstilling og samtidig sikre et
land, der hænger sammen.
Steffen Damsgaard
Formand
Landdistrikternes Fællesråd
nye guldalder for landdistrikterne.
God læselyst!
For det er i landdistrikterne, at hovedparten
af den grønne strøm produceres både nu og
i fremtiden. Det er i landdistrikterne, at der er
store potentialer at hente i forhold til energief-
fektiviseringer af bygninger. Og det er i land-
distrikterne, at store dele af de energitunge
virksomheder, der skal i gang med at omstille
sig, ligger.
Derfor lancerer Landdistrikternes
Fællesråd en grøn helhedsplan for de danske
landdistrikter under navnet Green New Deal.
2
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0003.png
Green New Deal indeholder
fire pejlemærker, der tilsammen
vil løfte landdistrikterne frem
mod 2030:
1.
Forpligtende
lokalt afkast fra
energianlæg
Side 4
2.
Grønnere og mere
sunde boliger i
landdistrikerne
Side 5
3.
Grønt væksteventyr i
landdistrikterne
Side 7
4.
Fleksible rammer
for planlægning i
landdistrikterne
Side 9
3
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0004.png
Green New Deal
1.
FORPLIGTENDE
LOKALT AFKAST FRA
ENERGIANLÆG
Folketinget har besluttet, at
der skal ske en firedobling af
produktionen fra sol- og vin-
denergi på land. Det er dels
vigtigt, at de lokale og kom-
munale løsninger får forrang
ift. at indfri den ambition.
Men det er også vigtigt, at
den enorme værditilvækst,
som energianlæggene vil skabe, også tilfalder
de lokalområder, det vil berøre. Det kræver, at
der findes en ny model for fordelingen af gevin-
sterne. Gevinster der skal bruges til at booste
landdistrikterne og vende udviklingen med
lukkede skoler, nedlagte busruter, lukning-
struede dagligvarebutikker m.fl., der pt truer
mange lokalsamfund. Derfor vil Green New
Deal sikre et vedvarende og forpligtende afkast
fra energianlæg.
En ny model for fordelingen af gevinster
Der bør indføres en ny model for fordelin-
gen af gevinsterne fra energianlæg for at
sikre, at byrder og gevinster i højere grad
følges ad. En sådan model bør indeholde en
forpligtelse fra projektejere til at betale en
årlig procentdel af produktionsværdien til
lokal udvikling. Det kan enten foregå via en
lokalt forankret fond eller kommunale krav.
Helt centralt for udmøntningen af midlerne
er, at gevinsterne skal tilpasses lokale behov
og ønsker.
Udvid den nuværende VE-bonusordning
Den nuværende VE-bonusordning bør ud-
vides således, at husejere får ret til op til 0,2
pct. af produktionsværdien fra alle vind-
møller, der er inden for 10 x vindmøllehøjde
eller solcelleanlæg, der er indenfor 200 me-
ter. Dertil bør der indføres en ny eller tilsva-
rende kompensations- eller erstatningsord-
ning for naboer til bl.a. transformerstationer
og eventuelt PtX-anlæg, hvis de placeres i
en landzone.
Udbred det lokale ejerskab
Det lokale ejerskab er afgørende for at sikre
den lokale opbakning til vedvarende energi.
Et oplagt eksempel er
solcelleparken
Høvsøre
i Lemvig Kommune, der igennem
50 pct. lokalt medejerskab har skabt varig
opbakning til solcelleparken Derfor bør der
indføres en garanti for muligheden for lokalt
medejerskab af energianlæg.
Grønne kommuner skal tildeles en
økonomisk gulerod
I dag er der stor forskel på, hvor vindmølle-
og solcelleparkerne er placeret rundt om i
landet. Det skyldes formentlig, at der med
energianlæg medfølger en række gener,
som kan forringe muligheden for bosæt-
ning. Derfor bør der indføres nye parame-
tre i tilskuds- og udligningsordningen, der
giver ekstra økonomi til de kommuner, som
løfter et grønt ansvar ift. opsætning af ener-
gianlæg på land.
4
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0005.png
Green New Deal
2.
GRØNNERE OG MERE
SUNDE BOLIGER I
LANDDISTRIKTERNE
I EU er udformningen af et nyt bygningsdirektiv
til diskussion. Helt centralt står de potentielle
nye krav om forbedring af bygningers ener-
gieffektivitet op til givne niveauer. Det kan få
betydning for landdistrikterne, idet op imod 40
pct. af bygningerne er i energimæssig dårlig
stand. Samtidig kan der være tilfælde, hvor
gennemgribende energirenoveringer ikke kan
belånes i landdistrikterne. Det er en uholdbar
situation, for ingen skal efterlades på perronen,
når det handler om den fælles grønne fremtid.
Derfor skal Green New Deal sikre, at det også er
attraktivt og muligt for boligejere i landdistrik-
terne at energirenovere deres bolig:
Lejre Kommune
5
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0006.png
Green New Deal
Handlingsplan for energirenoveringer
i landdistrikterne
Boligejere i landdistrikterne kan være
særligt udfordrede ift. at realisere kravet fra
EU om nye energistandarder for boliger. For
i dag er der en lang række boliger i land-
distrikterne, hvor det under de nuværende
rammer ikke er rentabelt at energirenovere,
fordi boligens værdi og samtidig friværdi er
så lav, at det ikke dækker lån til energiren-
overinger. Derfor bør der udarbejdes en
handlingsplan for energirenoveringer i land-
distrikterne. Handlingsplanen kan inkludere
de 13 forslag, som Landdistrikternes Fælles-
råd og Finans Danmark præsenterede i et
fælles
energiudspil.
Det gælder heriblandt
et grønt håndværkerfradrag målrettet bolig-
ejere i landdistrikterne.
Ingen gas- eller olielandsbyer tilbage
i 2030
Skal vi i mål med den grønne omstilling og
samtidig gøre os uafhængige af russisk gas
og olie, er det afgørende, at vi som samfund
tager et opgør med gas- og olielandsbyer.
Derfor bør man fra politisk hold markere,
at olie- og gasfyr ikke hører hjemme i fre-
mtidens energiløsninger. Det kan ske via
øget tilskud til grønnere opvarmningskilder
såsom termonet, varmepumper og fjern-
varme. Termonet bør desuden omfattes af
varmeforsyningsloven.
Billigere strøm til lokalsamfund
nær energianlæg
Reglerne for elselskabernes leveringspligt
skal ændres således, at det bliver muligt
at lave særaftaler om billigere strøm med
landsbyer, der bor i nærheden af ener-
gianlæg.
Guldborgsund Kommune
Byrder og gevinster
skal i højere grad
følges ad, når det
gælder den grønne
omstilling.
6
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0007.png
Green New Deal
3.
GRØNT
VÆKSTEVENTYR I
LANDDISTRIKTERNE
Landdistrikterne spiller en nøglerolle i bevæ-
gelsen mod et grønnere samfund, hvor ud-
vikling frem for afvikling af landdistrikterne bør
være selve omdrejningspunktet. Hvis vi skal
nå en 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er vi nødt
til at se på de rammevilkår, der i dag spænder
ben for den grønne omstilling. Indretter vi den
grønne omstilling rigtigt, kan vi samtidig sikre
vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.
Green New Deal vil hjælpe med at sikre et grønt
væksteventyr i landdistrikterne:
• Optimer vilkårene for PtX-produktion og
udbud af biogas
Produktionen af grøn el og andre grønne
brændstoffer, kaldet power-to-x, skal øges,
hvis vi skal i mål med den grønne omstill-
ing. Dette kræver, at PtX-anlæggene i videst
muligt omfang placeres tæt på, hvor ener-
gien produceres. Det skal bl.a. ses i lyset af,
at elnettet aktuelt ikke har kapacitet til at
transportere store mængder af energi over
længere afstande. En forudsætning er dog,
at der indføres gunstige rammevilkår for at
placere PtX-anlæg tæt ved energianlæg f.eks.
i forhold til tarifering. I tillæg hertil bør der
etableres en brint-infrastruktur, som under-
støtter PtX-produktionen. Derudover bør de
ellers planlagte puljer til udbud af biogas
fremrykkes til hurtigst muligt.
• Udbygning af elnettet, ændring af afgifts-
strukturen og udvidet elladeinfrastruktur
Det bør være en samfundsopgave at udbyg-
ge elnettet, så vi sikrer, at det er gearet til
den fremtidige energiproduktion. Derfor er
det afgørende, at elnettet forstærkes særligt
i landdistrikterne, hvor den grønne strøm
produceres. Samtidig bør der være samme
takst for tilslutning af VE-anlæg til elnettet i
hele landet. Derfor skal der sikres en tilpas-
set afgiftsstruktur på tilslutning til elnettet,
så den grønne strøm er mere attraktiv at
bruge lokalt til PtX-produktion i stedet for at
transportere strømmen over store afstande.
Endelig er det også vigtigt at sikre realistiske
rammer til grøn omstilling af den tunge
transport, hvorfor staten skal afsætte midler
til at opbygge et finmasket net af elladeinfra-
struktur til tung transport i hele landet.
7
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0008.png
Green New Deal
• Grønne uddannelser i landdistrikterne
Det er ikke kun rammevilkårene for de
grønne arbejdspladser, der er nødvendige
for at sikre, at den grønne omstilling bliv-
er et nyt væksteventyr for landdistrikterne.
Det samme er placeringen af de uddan-
nelser, der spiller en central rolle for den
grønne omstilling. Det er vigtigt, at grønne
energiparker, nye arbejdspladser og uddan-
nelsesmuligheder samtænkes, så der skabes
de bedste muligheder for synergi, vækst og
fremdrift. Derfor foreslår Landdistrikternes
Fællesråd, at de grønne uddannelser placeres
der, hvor den vedvarende energi produceres.
Dette vil sikre de rette kompetencer i de om-
råder, hvor store dele af den grønne omstill-
ing finder sted.
• Gode rammevilkår for landbruget til at
kunne omstille sig
Landbruget er ligeledes en stor del af løsnin-
gen, hvis vi skal i mål med den grønne om-
stilling. Et fremtidssikret landbrugserhverv
bør ikke blot sikre de nuværende arbejdsp-
ladser, men også skabe nye inden for de er-
hverv, som skal medvirke til de teknologiske
løsninger, der kan reducere landbrugser-
hvervets klimaaftryk og på langt sigt gøre
landbruget klimaneutralt. Derfor skal vi sikre
gode rammer for at drive landbrug og sikre,
at de økonomiske rammevilkår muliggør
investeringer i teknologiske løsninger.
• Bedre synergi mellem statslige arbejds-
pladser og grøn omstilling
Den grønne omstilling skal ske i hele landet.
Store dele af de arealer, som er nødvendige
for den grønne omstilling, ligger i landdistrik-
terne. Det bør også afspejle sig i fordelingen
af de statslige arbejdspladser, der beskæf-
tiger sig med den grønne omstilling. Der-
for bør man i højere grad placere statslige
arbejdspladser tættere på de områder, hvor
de store grønne forandringer skal ske for at
skabe bedre geografisk synergi.
8
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0009.png
Green New Deal
4.
FLEKSIBLE RAMMER
FOR PLANLÆGNING I
LANDDISTRIKTERNE
Danmark er et lille land med stor rift om ar-
ealernes anvendelse. Undersøgelser viser
allerede nu, at der pt er lagt planer for 140 pct.
af Danmarks arealer. Derfor er der med udbyg-
ningen af energianlæg på land behov for en
mere multifunktionel og fleksibel planlægning
for at skabe synergi mellem naturhensyn, klima,
energi og lokal udvikling. Desværre begrænser
planlovens nuværende udformning i høj grad
landdistrikternes udviklingsmuligheder, og det
skal Green New Deal gøre op med:
Klimakrisen rummer
også muligheder
for strukturelle
forandringer af
vores land til gavn
for landdistrikterne.
Planloven skal nytænkes og frisættes
Den nuværende udformning af planloven
udfordrer i høj grad muligheden for at ud-
vikle bæredygtige og alternative levemåder
på landet i takt med, at vores land bliver
omgivet af stadig mere natur og store ener-
gianlæg. Derfor skal planloven nytænkes og
frisættes, så landdistrikterne får større frihed
til at indfri udviklingspotentialer f.eks. inden
for nye boformer og ift. udnyttelse af funk-
tionstomme bygninger.
9
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0010.png
Green New Deal
Omplaceringer af boliger i det åbne land
Når der i dag nedlægges boliger i det åbne
land, eksempelvis for at give plads til nye
energianlæg, kan der ikke opføres nye bolig-
er i det åbne land. Det forringer udviklings-
mulighederne i landdistrikterne, at der
gennem mange år er blevet færre og færre
bygningsmatrikler i landzonen. Derfor bør
man i planloven åbne op for muligheden for
at omplacere boliger i det åbne land (land-
zone).
Planlæg landdistrikterne multifunktionelt
med en jordreform
For at imødekomme de mange modsat-
rettede hensyn ift. arealanvendelser bør
der afsættes midler til at lave en jordreform
baseret på multifunktionel jordfordeling.
Multifunktionel jordfordeling er et plan-
lægningsredskab, der sætter det lokale
landskab til genforhandling og sikrer at
forskellige hensyn og behov imødekommes
på samme tid. Det gælder både ift. placerin-
gen af energianlæg, landbrugsproduktion,
natur og miljøforbedrende projekter samt
udtagning af lavbundsjorde.
Herning Kommune
10
KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 283: Henvendelse af 11/5-23 fra Landdistrikternes Fællesråd vedr. et grønt udspil indeholdende 15 forslag.
2704912_0011.png
Når der i dag nedlægges boliger i det åbne
land, eksempelvis for at give plads til nye ener-
gianlæg, kan der ikke opføres nye boliger i det
åbne land. Det forringer udviklingsmulighed-
erne i landdistrikterne, at der gennem mange
år er blevet færre og færre bygningsmatrikler i
landzonen. Derfor bør man i planloven åbne op
for muligheden for at omplacere boliger i det
åbne land (landzone).