Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 281
Offentligt
CCS-alliancen, 8. maj 2023
Høringssvar
CCS-alliancen, som repræsenterer stort set samtlige danske virksomheder og
vidensorganisationer mv., der er en del af den danske CCS-værdikæde, værdsætter, at
Energistyrelsen på vegne af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har indledt en
markedsdialog, som giver alle relevante parter mulighed for at komme med input til det
kommende udbud om midler fra den såkaldte NECCS
1
-udbud vedr. CCS af biogent CO2 i den
danske undergrund.
Nogle af bemærkningerne har en relativ teknisk karakter, mens andre bemærkninger knytter sig
til den politiske aftale om CO2-fangst i Danmark mellem en Folketingets partier. Vi har derfor
udarbejdet et høringssvar, som vi både fremsender til Energistyrelsen og til ministeren og
Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
I hovedpunkter vedrører vores svar vedr. NECCS-udbuddet følgende punkter:
•
•
CCS er fortsat et særdeles vigtigt klimaværktøj, som bør fremmes – både af hensyn til
klimaet og beskæftigelsen
Udkastets krav om, at fangst og lagring skal starte 1. januar 2025, er svært at nå,
vanskeliggør mulighederne for at danne nye byder-grupper og risikerer at udelukke en
række relevante punktkilder samt lede til lagring i udlandet frem for i Danmark og
derved at gøre vejen til at nå 2030-målet længere og ikke kortere
Virksomheder, som er underlagt Varmeforsyningsloven, har stadig en række uløste
problemer, der udgør en barriere for CCS i denne sektor
Endelig vurderer vi, at ministeriets ambition om at opnå en samlet lagring på 0,5
millioner tons CO2 om året vil være vanskeligt at nå med de afsatte støttemidler i
relation til den forventede pris pr. ton CO2.
•
•
Der er dog en også en række positive elementer i det foreløbige udbudsmateriale, som vi vil
kvittere for.
CCS er fortsat et særdeles vigtigt klimaværktøj, som bør fremmes – både af hensyn til klimaet
og beskæftigelsen
I Europa er bla. Norge, Holland og UK i gang med at etablere CCS-værdikæder, som vil starte
allerede i 2024. Danmark har gode muligheder for at komme med i næste bølge, og det styrkes
bla. Af EU-Kommissionens kortlægninger, som viser, at Danmark, og i øvrigt hele Nordsøen,
rummer et betydeligt CO2-lagringspotentiale, både absolut og i forhold til mulighederne andre
steder i Europa.
Det giver Danmark gode muligheder for både at bidrage til et grønnere Europa og til at lægge
grunden til et dansk erhvervs- og eksporteventyr. Dansk Metal har kortlagt mulighederne for
grønne jobs i den forbindelse og peger på et potentiale på mindst 3.000 nye, grønne CCS-jobs.
1
NECCS betyder Negative Emissions CCS og bruges synonymt med BECCS – Biogenic Emissions CCS
1