Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 274
Offentligt
2700833_0001.png
Lovtidende A
2023
28. april 2023.
Udgivet den 3. maj 2023
Nr. 458.
Bekendtgørelse om et prisloft for overskudsvarme
I medfør af § 20, stk. 19, i lov om varmeforsyning, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 2068 af 16. november 2021, som ændret
ved lov nr. 2606 af 28. december 2021 og ved lov nr. 217 af
7. marts 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til §
4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021 om
Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Anvendelsesområde
§ 1.
Bekendtgørelsen fastsætter regler om et prisloft for
overskudsvarme. Bekendtgørelsen finder anvendelse for an-
læg, der udnytter og leverer overskudsvarme, med en kapa-
citet på 0,25 MW eller derover.
§ 2.
Den varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvar-
men leveres til, vil i sine priser for køb af overskudsvarme
kunne indregne den laveste af følgende:
1) Prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varme-
forsyning.
2) Prisloftet efter §§ 3, 5 eller 6, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Varmeforsyningsvirksomhedens og overskudsvar-
mevirksomhedens samlede omkostninger til udnyttelse af
overskudsvarme skal holdes under prisloftet.
Fastsættelse og udmeldelse af et prisloft
§ 3.
Forsyningstilsynet fastsætter årligt et prisloft i hele
antal kroner pr. GJ. Prisloftet fastsættes i årets priser på
følgende måde:
1) Forsyningstilsynet fastsætter først et interval for pris-
loftet på baggrund af omkostningerne til varmeproduk-
tion, hvor andelen af vedvarende energi i varmepro-
duktionen udgør mindst 90 procent ifølge varmefor-
syningsvirksomhedernes seneste anmeldelse til Forsy-
ningstilsynet pr. 1. oktober, jf. § 21, stk. 1, i lov
om varmeforsyning. Atypisk lave produktionsomkost-
ninger efter Forsyningstilsynets vurdering indgår ikke
i fastsættelsen af intervallet. Intervallet fastsættes her-
efter på baggrund af den halvdel af varmeforsynings-
virksomhederne, der har de laveste produktionsomkost-
ninger. Af disse virksomheder udgør de virksomheder
med henholdsvis laveste og højeste varmeproduktions-
omkostninger intervallets yderpunkter. Forsyningstilsy-
net kan anvende tidligere års anmeldelser til brug for
fastsættelsen af intervallet for prisloftet, hvis anmeldel-
serne bidrager til et mere retvisende interval.
Forsyningstilsynet beregner derefter et simpelt gen-
nemsnit af de samlede produktionsomkostninger for
opvarmet vand, der er produceret på en fliskedel, og for
opvarmet vand, der er produceret på en varmepumpe
med luft som varmekilde. Produktionsomkostningerne
beregnes på baggrund af Energistyrelsens seneste data
fra Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme
og en vægtet elpris baseret på historiske priser samt
Energistyrelsens forventede elpris.
Stk. 2.
Prisloftet fastsættes til det simple gennemsnit i
stk. 1, nr. 2, hvis det ligger inden for intervallet i stk. 1,
nr. 1. Hvis det simple gennemsnit ikke ligger inden for
intervallet, fastsættes prisloftet til den nærmeste værdi inden
for intervallet.
Stk. 3.
De omkostninger, der indgår i beregninger af pris-
loftet samt beregningsmetoden, jf. stk. 1, fremgår af bilag 1.
§ 4.
Forsyningstilsynet udmelder hvert år senest den 1.
november det fastsatte prisloft efter § 3 med virkning for det
efterfølgende kalenderår. Prisloftet udmeldes på Forsynings-
tilsynets hjemmeside.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet foretager forudgående høring af
prisloftudmeldingen ved at offentliggøre et udkast til prisloft
på Forsyningstilsynets hjemmeside i mindst 14 dage.
Fastsættelse og fastlåsning af individuelle prislofter
§ 5.
Forsyningstilsynet kan i særlige tilfælde og efter
ansøgning fra den varmeforsyningsvirksomhed, som over-
skudsvarmen leveres til, fastsætte et individuelt prisloft, jf.
dog stk. 5. Forsyningstilsynet kan eksempelvis fastsætte et
individuelt prisloft, hvor lokale forhold medfører, at prislof-
tet efter § 3 ikke i tilstrækkelig grad afspejler de lokale
muligheder for alternative investeringer i de billigste varme-
produktionsanlæg, der anvender vedvarende energi.
Stk. 2.
Varmeforsyningsvirksomheden indsender doku-
mentation for, at der er tale om et særligt tilfælde med
tilhørende ansøgning om et konkret individuelt prisloft.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter som udgangspunkt
et prisloft på baggrund af varmeforsyningsvirksomhedens
ansøgning om et konkret individuelt prisloft. Forsyningstil-
synet kan fastsætte et andet individuelt prisloft, eksempelvis
hvis Forsyningstilsynet vurderer, at dokumentationen ikke er
fyldestgørende.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fastsætter som udgangspunkt ét
individuelt prisloft. Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte
2)
DB000685
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2022 - 13568
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 274: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
28. april 2023.
2
Nr. 458.
forskellige individuelle prislofter, hvis varmeforsyningsvirk-
somheden får leveret overskudsvarme fra flere leverandører.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte et individuelt
prisloft, der overstiger prisen efter § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, jf. § 2, nr. 1.
§ 6.
For et nyt anlæg, der udnytter og leverer overskud-
svarme, kan Forsyningstilsynet efter ansøgning fra den var-
meforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres til,
forhøje prisloftet i op til 3 år fra anlæggets idriftsættelse
mod en tilsvarende nedsættelse af prisloftet i tilsvarende
antal år efterfølgende, jf. dog stk. 4. Prisloftet forhøjes hen-
holdsvis nedsættes i hele antal kroner pr. GJ.
Stk. 2.
Ved et nyt anlæg forstås et anlæg, der godkendes
i medfør af bekendtgørelse om godkendelse af projekter for
kollektive varmeforsyningsanlæg.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan fastsætte et prisloft efter
stk. 1, hvor det gennemsnitlige niveau for prisloftet for den
samlede periode svarer til niveauet for prisloftet udmeldt
efter § 3 i året for anlæggets idriftsættelse.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan ikke fastsætte et forhøjet
prisloft, der overstiger prisen efter § 20, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, jf. § 2, nr. 1.
§ 7.
Den virksomhed, der leverer overskudvarme, og den
varmeforsyningsvirksomhed, som overskudsvarmen leveres
til, kan indgå aftale om at fastlåse prisloftet efter §§ 3, 5
eller 6 i en nærmere aftalt periode, jf. § 2. Fastlåsning af
prisloftet efter § 6 skal ske til det i medfør af § 3 udmeldte
prisloft i året for idriftsættelse af det nye anlæg.
Stk. 2.
Fastlåses prisloftet, vil Forsyningstilsynets senere
udmeldte prislofter efter § 3 ikke finde anvendelse i den
aftalte periode for fastlåsning.
Stk. 3.
En aftale efter stk. 1 skal anmeldes til Forsynings-
tilsynet, jf. § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
§ 8.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 2652 af 28. december 2021
om fastsættelse af et prisloft på levering af overskudsvarme
ophæves.
Stk. 4.
Et prisloft udmeldt efter bekendtgørelse nr. 2652 af
28. december 2021 om fastsættelse af et prisloft på levering
af overskudsvarme opretholdes, indtil det afløses af et pris-
loft udmeldt efter denne bekendtgørelse.
Stk. 5.
For en leveringsaftale, der er indgået før den 1.
januar 2022, får bekendtgørelsen virkning fra den 1. januar
2024, medmindre den genforhandles i perioden fra den 1.
juli 2023 til den 31. december 2023.
Energistyrelsen, den 28. april 2023
Martin Hansen
/ Jesper Færch Christensen
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 274: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
2700833_0003.png
28. april 2023.
3
Nr. 458.
Bilag 1
Beregningsmetode for fastsættelse af prisloft efter § 3
Beregning af interval:
Intervallet for produktionsomkostninger fastsættes ud fra de 50 pct. billigste virksomheders varmeproduk-
tionsomkostninger, baseret på de senest anmeldte priseftervisninger pr. 1. oktober i det forudgående år
prisloftet gælder.
For beregning af intervallet for produktionsomkostninger anvendes følgende formel:
Udvælgelse af varmeforsyningsvirksomheder
Til fastsættelse af intervallet for produktionsomkostninger anvendes omkostninger og samlet produktion
af varme fra priseftervisninger indberettet til Forsyningstilsynet. Kriterierne for udvælgelse fastsættes af
Forsyningstilsynet under hensyn til, at virksomhederne er aktive og ikke har varmeproduktion fra hverken
affaldsforbrænding eller overskudsvarme, ligesom kraftvarmeselskaber ikke kan indgå i beregningen.
Der medtages omkostninger fra virksomheder, der har en haft en varmeproduktion, hvor mindst 90 pct. af
den samlede varmeproduktion udgøres af vedvarende energi herunder el.
Andelen er beregnet som summen af mængderne af vedvarende energikilder samt el til fx elkedel og
varmepumpe anvendt i produktionen (i MWh) ift. den samlede anvendte mængde brændsel (i MWh).
Samlet produktion af varme
Den samlede produktion af varme fastsættes som de udvalgte virksomheders samlede varmeproduktion
opgjort i MWh.
Omkostningsgrundlag
Omkostningsgrundlaget fra de virksomheder, der indgår i intervallet for produktionsomkostninger, fast-
sættes som de sammenlagte omkostninger ud fra følgende poster i kr.:
For virksomheder, der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (Nye anmeldelseskrav)
medtages følgende poster til produktionsomkostninger:
– Brændselsomkostninger i alt
– Forbrug af købte CO2-kvoter
– El, vand og kemikalier i produktion
– Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg
– Løn i produktionsanlæg
– Administration i produktionsanlæg
– Afskrivninger på produktionsanlæg
– Nettofinansielle udgifter til produktion
For virksomheder, der anmelder efter bekendtgørelse nr. 951 af 22. juni 2022 (Gamle anmeldelseskrav)
medtages følgende poster til produktionsomkostninger:
– Brændselsomkostninger i alt
– Forbrug af købte CO2-kvoter
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 274: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
28. april 2023.
4
Nr. 458.
– Drift og vedligeholdelse på produktionsanlæg
– Løn i produktionsanlæg
– Afskrivninger på produktionsanlæg
Følgende poster medtages proportionalt i forhold til produktions- og distributionsomkostninger ud af de
samlede omkostninger:
– El, vand og kemikalier
– Drift og vedligeholdelse på øvrige anlæg
– Administration ekskl. løn
– Afskrivninger på øvrige anlæg
– Løn i administration
– Løn øvrige anlæg
– Nettofinansielle udgifter i alt
Beregning af det simple gennemsnit
Det simple gennemsnit, er baseret på generelle varmeproduktionsomkostninger for hhv. en fliskedel (6
MW) og en varmepumpe (10 MW) med luft som varmekilde. De to teknologier vægter lige højt i
prisberegningen.
Der er for hver af de to teknologier foretaget en 1-årig beregning af varmeproduktionsomkostningerne.
Omkostningerne opdeles i følgende kategorier:
a) Omkostninger til investering af anlæg omfatter de omkostninger, der er nødvendige for at mulig-
gøre varmeleverance fra anlægget. Her er ikke indregnet omkostninger til transport af varme fra
varmeproduktionsanlægget til fjernvarmenettet. Omkostningerne til investering omregnes til en årlig
omkostning baseret på et annuitetslån
b) Omkostninger til fast drift og vedligeholdelse
c) Omkostninger til variabel drift og vedligeholdelse
d) Omkostninger til (primært) energiforbrug omfatter selve brændslet/elektriciteten, men også tariffer,
transportomkostninger, afgifter, tilskud m.v. forbundet med køb af energi
Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
Beregningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
– Teknologikatalog for produktion af el og fjernvarme: Investeringsomkostninger, omkostninger til drift
og vedligeholdelse, virkningsgrad/COP, levetid, opstartsomkostninger for varmepumpen:
– For varmepumpen er valgt en varmepumpe med luft som varmekilde og med en installeret effekt på
10 MW varme
– For biomasse er valgt en kedel, der anvender flis som brændsel med en installeret effekt på 6 MW
varme
– Økonomiske nøgletal fra teknologikataloget er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er
gældende
– Anvendte energipriser:
For den beregnede elpris anvendes en vægtning, hvor historiske elpriser vægter to tredjedele og Energi-
styrelsens forventede elpriser vægter en tredjedel. De historiske priser beregnes som gennemsnittet af de
forudgående 24 måneders elpriser på spotmarkedet for perioden 1. oktober – 30. september. Til fastsættel-
se af de forventede elpriser anvendes Energistyrelsens senest forventede elpris for det år, prisloftet skal
være gældende. Den forventede elpris skal være opgjort senest 1. oktober i det år prisloftet beregnes.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 274: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om prisloft for overskudsvarme
28. april 2023.
5
Nr. 458.
Til fastlæggelse af eltarif anvendes opgørelse over omkostninger til transport og avancer på el for den
største forbrugsstørrelse jf. Energistyrelsens senest opdaterede Samfundsøkonomiske beregningsforudsæt-
ninger for energipriser og emissioner.
For flispris anvendes træflisprisen ’An værk’ jf. Energistyrelsens senest opdaterede Samfundsøkonomiske
beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, for det år, hvor prisloftet er gældende
– Energipriser og eltarif er omregnet til prisniveauet for det år, hvor prisloftet er gældende.
– Andre forudsætninger:
– Rente: Fastsat til et simpelt gennemsnit over den daglige 12 måneders Cibor-rente tre måneder
tilbage fra den 1. oktober + 1 pct.
– Antal fuldlasttimer: Fastsat til 5.000 timer
– Afgifter: Gældende afgifter. Omfatter på tidspunktet for ikrafttrædelsen af bekendtgørelsen elvarme-
afgift for el til varmepumper og NOx-afgift for flis
– Antal opstart af varmepumpe: Fastsat til 100/år