KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Redegørelse for overflytning af ansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning fra Energistyrelsen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 273
Offentligt

Dokumentationsnotat – Effektvurdering af lovforslag om ny organisering af

affaldsforbrændingssektoren

Center

Center for samfundsøkonomi

og analyse

Dato

2. maj 2023

J nr.

2022 - 2730

/ AKJOH, SOBLI

Indhold

Dokumentationsnotat – Effektvurdering af lovforslag om ny

organisering af affaldsforbrændingssektoren ........................................... 1

Beregningsantagelser ................................................................... 2

1.1 Markedet for affaldsforbrænding i dag ...................................................... 3

1.2 Antagelser om markedsmekanismer efter konkurrenceudsættelse .......... 4

1.3 Affaldsmænger til forbrænding .................................................................. 7

1.4 Den miljøgodkendte kapacitet på affaldsforbrændingsanlæg ................. 10

Beregningsforudsætninger og estimeret udbudskurve .......... 11

2.1 Omkostninger .......................................................................................... 12

2.2 Indtægter ................................................................................................. 17

2.3 Teknologisk effektiviseringspotentiale ..................................................... 18

2.4 Affaldstakten og udlandet ........................................................................ 19

2.5 Brændværdi og emissionsfaktorer .......................................................... 20

2.6 Udbudskurven.......................................................................................... 21

Resultater ...................................................................................... 22

3.1 Økonomiske konsekvenser for stat ......................................................... 24

3.2 Økonomiske konsekvenser for kommuner .............................................. 25

3.3 Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhverv ...................... 26

3.4 Følsomheder............................................................................................ 28

Side 1/30

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 273: Redegørelse for overflytning af ansvaret for udarbejdelsen af Klimastatus og –fremskrivning fra Energistyrelsen til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (S, V, RV, SF, K, LA, ALT)

indebærer bl.a. en konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald. Med ud-

budsmodellen skal det forbrændingsegnede affald fra husholdninger sendes i ud-

bud og anvisningsretten for forbrændingsegnet erhvervsaffald ophæves. Dertil skal

anlæggene selskabsgøres i aktie- eller anpartsselskaber, og fremover omfattes de

af markedsmæssig vilkår for eventuel låneoptag. Endelig indføres VE-prisloftet.

Der er i forbindelse med lovforslaget udarbejdet konsoliderede beregningerne af

lovforslagets effekter. I nærværende dokumentationsnotat gennemgås disse, her-

under hvilken beregningsantagelser og beregningsforudsætninger, der har været

lagt til grund,

jf. afsnit 1 og 2,

samt resultater og dertilhørende følsomheder,

jf. af-

snit 3.

Effektvurderingen er middelret og bygger på almindelige regneprincipper i overens-

stemmelse med Finansministeriets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvens-

vurderinger 2017, og de klima- og energirelaterede forudsætninger følger Klimasta-

tus og -fremskrivning 2022.

Effektvurderinger i L115 er således holdt op mod de antagelser, der fremgår af Kli-

mastatus og -fremskrivning 2022, og indeholder dermed ikke effekt af øvrige initiati-

ver med ikrafttrædelse efter januar 2021. Den samlede effekt af konkurrenceudsæt-

telsen, samt øvrigt vedtagne tiltag siden Klimastatus og -fremskrivning 2022, frem-

går af Klimastatus og -fremskrivning 2023.

Det seneste opgørelsesår er i Klimastatus og –fremskrivning 2022 som udgangs-

punkt 2020, mens de resterende år er fremskrivninger. Derudover er der anvendt

BEATE data om affaldskarakteristika fra 2018-2019 pga. manglende datapunkter

for 2020. Data er herefter fremskrevet.

Det bemærkes, at effektvurderingen er behæftet med betydelig usikkerhed, da den

beror på en række skøn og antagelser. Hertil er der tale om en række gennemgri-

bende ændringer af affaldssektoren, der ligger uden for erfaringsområdet, ligesom

konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gennemgribende ændring.

1. Beregningsantagelser

For at skønne over effekterne af konkurrenceudsættelsen, er der anvendt en række

antagelser om markedsdynamikker, udbud af affald til forbrænding og affaldsfor-

brændingskapacitet mv. I nedenstående afsnit gennemgås beregningsantagelser

trin for trin.

De anvendte beregningsforudsætninger gennemgås i afsnit 2.

Side 2/30

1.1 Markedet for affaldsforbrænding i dag

Der er i dag i alt 19 dedikerede affaldsforbrændingsanlæg (primært affaldsforbræn-

ding) og fire multifyrede forbrændingsanlæg (kombination af biomasse og affalds-

forbrænding). Her er 19 af anlæggene indrettet som kraftvarme, hvorimod fire an-

læg udelukkende er varmeanlæg. Endelig er der tre specialanlæg til forbrænding af

farligt affald mv. samt en række industrielle aktører, der medforbrænder affald som

en del af deres energiproduktion og i visse tilfælde leverer kraftvarme til de offent-

lige net, der dog ikke er omfattet af konkurrenceudsættelsen. Lovforslaget omfatter

således alene de 23 dedikerede og multifyrede affaldsforbrændingsanlæg, sva-

rende til en samlet miljøgodkendt affaldsforbrændingskapacitet på knap 4 mio. ton i

2025,

jf. afsnit 1.4 figur 2.

Dedikerede forbrændingsanlæg er anlæg, der primært forbrænder husholdnings-

og erhvervsaffald til energiproduktion, og hvor mindst 80 pct. af den producerede

energi stammer fra affald. Multifyrede anlæg er anlæg, der forbrænder hushold-

ningsaffald og erhvervsaffald (mindst 20.000 tons) samt biomasse og/eller natur-

gas.

Affaldsforbrændingsanlæggenes primære indtægter kommer fra affaldstakster ved

modtagelse af affald, salg af varme og – for størstedelen af anlæggene – salg el.

Affaldstaksten er i dag fastsat som differencen mellem anlæggenes totale omkost-

ninger og indtægterne ved salg af varme og el. Det skyldes, at affaldsforbrændings-

sektoren i dag er regulereret som monopoler og underlagt hvile-i-sig-selv regule-

ring, der medfører at anlæggene ikke må opnå et overskud. Anlæggene skal derfor

balancere indtægter og udgifter. Eventuelle højere omkostninger vil således alene

kunne modsvares gennem højere affaldstakster eller varmepriser, såfremt disse

lægger under gældende prislofter.

Forbrændingsanlæg afsætter deres produktion af varme til priser godkendt efter

varmeforsyningsloven (varme er underlagt prisloft). El afsættes til markedspriser.

Tilsvarende har affaldsanlæggene udgifter til affaldshåndtering og energiproduktio-

nen, som kan inddeles i løbende og faste omkostninger. Anlæggenes løbende om-

kostninger vedrører omkostninger ved drift og består af bl.a. af lønninger, energifor-

brug, afgifter og kvoter. Anlæggenes faste omkostninger er uafhængig af anlægge-

nes drift og består hovedsageligt af afskrivninger og finansielle omkostninger, her-

under særligt servicering af eksisterende gæld. Dertil kommer, at anlægs kapitalap-

parat løbende nedslides, og at de derfor på sigt vil skulle foretages reinvesteringer,

hvis de vil fortsætte i drift.

Side 3/30

1.2 Antagelser om markedsmekanismer efter konkurrenceudsættelse

Konkurrenceudsættelsen antages i beregningerne at medføre fuldkommen konkur-

rence for affaldsforbrænding i Danmark, hvormed der antages at ske en prissæt-

ning i markedet på det forbrændingsegnede affald i samspil mellem udbud og efter-

spørgsel, hvor dansk affald er i konkurrence med udenlandsk affald. Det betyder, at

dansk affald skal konkurrere med udenlandsk affald, og affaldsforbrændingsanlæg

skal konkurrere om at tiltrække forbrændingsegnet affald fra kommuner og erhverv.

Danmark er en lille åben økonomi, og det er derfor lagt til grund, at Danmark ikke

kan påvirke markedsprisen, hvormed det lægges til grund, at det er udlandet, der

sætter markedsprisen på affald i Danmark (affaldstakten).

Det forudsættes, at forbrændingsanlæg efter konkurrenceudsættelsen vil agere

økonomisk rationelt og maksimere deres overskud. På den baggrund antages an-

læg at indgå på markedet, såfremt markedsprisen overstiger deres reservations-

pris, og udgå af markedet, såfremt markedsprisen er lavere end deres reservati-

onspris. Anlæggenes reservationspris angiver her anlæggenes løbende omkostnin-

ger fratrukket indtægter, og afhænger således af deres fremtidige omkostninger og

energi-indtægter. Se

afsnit 2 om omkostninger, indtægter og udbudskurven

for en

nærmere definition af anlæggenes reservationspris.

Det antages desuden, at affald vil blive forbrændt der, hvor det er billigst – dvs. ved

den del af forbrændingskapaciteten med de laveste reservationspriser – og at om-

kostninger ved forbrænding af det marginale ton afbrændt affald vil svare til mar-

kedsprisen (affaldstaksten).

Den affaldsforbrændingskapacitet, der har reservationspris under markedsprisen,

vil således være konkurrencedygtig, mens den affaldsforbrændingskapacitet, der

samlet set har højere reservationspris end markedsprisen, vil kunne udkonkurreres

af anlæg i Danmark og udlandet gennem lavere affaldstakster. På sigt vil den kon-

kurrencedygtige kapacitet, være den kapacitet med de laveste omkostninger til for-

brænding af affald efter indtægter fra salg af energi. For en nærmere gennemgang

af det økonomiske rationale ved prissætning i affaldsforbrændingssektoren henvi-

ses der til

boks 1.

Side 4/30

Boks 1

Teoretisk eksempel på prissætning af affaldsforbrænding på et konkurrenceudsat marked

Antag to lokale affaldsforbrændingsanlæg. Efterspørgslen efter forbrændingskapacitet fra de to anlæg består af

en lokal, perfekt inelastisk efterspørgsel og en perfekt elastisk efterspørgsel fra udlandet. For begge anlæg

gælder det, at den lokale efterspørgsel pga. manglende liberalisering er specifik for anlægget. Det antages, at de

to anlæg har lokal efterspørgsel på hhv. Q

1Lokal

og Q

2Lokal

uanset prisen. For hvert anlæg bestemmes udbuddet af

forbrændingskapacitet af anlæggets tekniske omkostninger.

Markedsstrukturen giver en lodret efterspørgselskurve for det lokale affald og en vandret efterspørgselskurve for

mængder, der overstiger den lokale efterspørgsel.

Det første værk har relativt lave tekniske omkostninger, og kan profitabelt tilbyde forbrændingskapacitet til

verdensmarkedsprisen. Værket møder derfor hele den lokale efterspørgsel og importerer dertil en mængde affald.

Den marginale pris er lig verdensmarkedsprisen, mens prisen for det lokale affald er udefinerbar.

Illustration: Værk 1 (relativt lave tekniske omkostninger)

Import

Det andet værk har relativt høje tekniske omkostninger, og er derfor ikke i stand til at tilbyde

forbrændingskapacitet til verdensmarkedsprisen, efter at have opfyldt den lokale efterspørgsel. Værket

forbrænder det lokale affald til en pris, der er højere end verdensmarkedsprisen og importerer ikke.

Illustration: Værk 2 (relativt høje tekniske omkostninger)

Ved liberalisering slås de to lokale markeder sammen. Den nye efterspørgselskurve fremkommer ved vertikal

addition af de to lokale efterspørgselskurver. Den nye udbudskurve fremkommer ved vandret addition ad de to

lokale udbudskurver.

Side 5/30

Illustration: Samlet marked efter liberalisering (værk 1 og 2)

Import efter

Import før

Efter liberalisering er det første værk i stand til at forbrænde hele den lokale efterspørgsel til priser lavere end

verdensmarkedsprisen. Dertil importeres en mængde affald, som dog er lavere end før liberaliseringen. Prisen er

for både det lokale og det importerede affald er lig verdensmarkedsprisen. Det andet værk er ikke i stand til at

forbrænde til verdensmarkedsprisen, og træder derfor ud af markedet. Det bemærkes, at dette resultat ikke er

entydigt, men vil afhænge af specifikke forhold omkring de enkelte værkers tekniske omkostninger.

På den baggrund lægges det til grund, at affaldsforbrænding i Danmark kan betrag-

tes som en samlet udbudskurve for forbrændingskapacitet, hvor den mest effektive

del af den danske kapacitet vil afbrænde affald ved en relativt lav markedspris, og

de mindre effektive dele af kapaciteten først vil afbrænde affald ved en højere mar-

kedspris. Den del af udbudskurven, der er over markedsprisen, antages at lukke.

Det er i beregningerne desuden lagt til grund, at de alt andet lige relativt lavere

transportomkostninger for dansk affald sammenlignet med importeret affald vil give

danske anlæg en konkurrencefordel for håndteringen af dansk affald sammenlignet

med deres udenlandske konkurrenter. Det betyder, at anlæggene antages at for-

brænde alt det danske forbrændingsegnede affald, for dernæst at fylde resterende

kapacitet op med importeret affald. En reduktion i den danske kapacitet til affalds-

forbrænding skønnes dermed at medføre en reduktion i den samlede mængde af-

fald til forbrænding, der først vil ske gennem lavere import af affald, og dernæst ek-

sport af affald, såfremt den konkurrencedygtige kapacitet skønnes under de danske

affaldsmængder. Sidstnævnte vil dog kræve en markant reduktion i affaldsforbræn-

dingskapaciteten, som går væsentlig ud over de skønnede effekter af udbudsmo-

dellen, herunder de skønnede følsomheder,

jf. afsnit 3.1.

Side 6/30

Der er i beregningerne alene taget udgangspunkt i den nuværende affaldsforbræn-

dingskapacitet, og det er således lagt til grund, at konkurrenceudsættelsen ikke

ændrer på den planlagte udbygning af nye anlæg. Da der ikke er kendskab til plan-

lagt etablering af nye anlæg, er der i beregninger lagt til grund, at der ikke åbner ny

affaldsforbrændingskapacitet frem mod 2035. Nuværende anlæg kan dog levetids-

forlænge deres kapacitet, såfremt det er økonomisk rentabelt.

1.3 Affaldsmænger til forbrænding

Den samlede mængde afbrændt affald består af hhv. dansk og importeret forbræn-

dingsegnet affald. Den samlede danske affaldsmængde af forbrændingsegnet af-

fald og sammensætning heraf, er i beregningerne antaget som eksogent givet, og

konkurrenceudsættelsen skønnes således alene at påvirke den danske affaldska-

pacitet.

Handel med affald på tværs af landegrænser reguleres på EU-niveau af forordnin-

gen om overførsel af affald (”transportforordningen”). Det vil derfor som udgangs-

punkt være i strid med EU-reguleringen at indføre nationale regler for handel med

affald på tværs af grænser, herunder eksempelvis forbud mod import.

Forbrændingsegnet affald kan have forskellige egenskaber, herunder brændværdi

og fossilindhold. I beregningerne tages højde for disse egenskaber for sektoren

som helhed, men der skelnes ikke mellem sammensætning på individuelle anlæg.

Dansk forbrændingsegnet affald

Med Klimaplanen blev det besluttet, at den danske kapacitet på affaldsforbræn-

dingsanlæg (ekskl. anlæg, der primært forbrænder farligt affald eller slam) skal til-

passes, så den svarer til de danske forbrændingsegnede affaldsmængder (ekskl.

farligt affald, haveaffald og slam). I beregningerne indgår derfor fremskrivning af

dansk forbrændingsegnet affald ekskl. farligt affald, have-/parkaffald og slam.

Opgørelsen af dansk forbrændingsegnet affald er baseret på Miljøstyrelsens base-

line fremskrivning af danske mængder affald til forbrænding fra april 2021, der ind-

går i Klimastatus og -fremskrivning 2022.

Miljøstyrelsens fremskrivning fra april 2021 tager udgangspunkt i en generel frem-

skrivning af de danske affaldsmængder samt det daværende skøn for effekten af

implementering af Klimaplanen, herunder øget udsortering af genanvendeligt affald

og affaldsreduktion. Initiativerne skønnes samlet set at øge udsortering af affald,

hvilket reducerer de samlede mængder forbrændingsegnet affald,

jf. figur 1.

I 2025

skønnes den samlede danske affaldsmængde af være 2,8 mio. ton.

Side 7/30

Figur 1

Dansk forbrændingsegnet affald, 2020-2035

Anm.: Ekskl. opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.

Kilde: MST Affaldsfremskrivning 2021

Ændringen i udsortering som følge af Klimaplanen skønnes desuden at reducere

fossilandelen i affaldet,

jf. tabel 1.

Sammensætningen af det danske forbrændings-

egnede affald fremskrives ligeledes af Miljøstyrelsen på baggrund af de historiske

affaldsmængder, samt skøn for den forventede udsortering af bl.a. fossil-indholdigt

affald som plastik og tekstil samt øvrige affaldsfraktioner. På den baggrund skøn-

nes en udvikling i den fossile vægtandel fra 9,5 pct. i 2025 til 5,2 pct. i 2035,

jf.

tabel 1.

Tabel 1

Gennemsnitlig fossilandel for dansk forbrændingsegnet affald (pct.)

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Fossil-

andel

12,6 12,2 11,5 10,9 10,4 9,5

8,7

7,9

7,3

6,6

5,9

5,8

5,6

5,5

5,4

5,2

Kilde: MST Affaldsfremskrivning 2021

Det bemærkes, at der i affaldsfremskrivningen fra april 2021 ikke er indregnet ef-

fekten af

Opfølgende aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi,

som bl.a. medfører yderligere udsortering af affald til genanvendelse gennem

styrket affaldstilsyn. Det skyldes, at denne blev vedtaget i august 2022, hvormed

effekten af denne aftale vil indgå i Miljøstyrelsens affaldsfremskrivning fra decem-

ber 2022 og indregnes i Klimastatus og -fremskrivning 2023.

Side 8/30

Importeret forbrændingsegnet affald

Det antages, at forbrændingsanlæggene vil udnytte deres fulde kapacitet og derved

supplere de danske affaldsmængder med importeret affald for at understøtte drift

og økonomi på anlæggene. Dertil skønnes danske anlæg at afbrænde dansk affald

før der importeres affald pga. lavere transportomkostninger ved dansk affald,

jf. af-

snit 2.4.

Den skønnede importerede mængde beregnes dermed som forskellen mellem den

samlede tilgængelige miljøgodkendte kapacitet i Danmark og udviklingen i de dan-

ske forbrændingsegnede affaldsmængder. I 2025 skønnes den samlede importe-

rede affaldsmængde at være 0,7 mio. ton med nuværende regulering (inden kon-

kurrenceudsættelse),

jf. afsnit 1.4 figur 2.

Importeret affald skønnes på nuværende tidspunkt at indeholde mere fossilt affald

end det danske affald. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at importeret affald i

2022 indeholder ca. 35 pct. fossilt materiale på baggrund af oplysninger fra Miljø-

styrelsen

. Denne andel er antaget at være konstant, og fastholdes derved over

hele fremskrivningsperioden,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Gennemsnitlig fossilandel for importeret forbrændingsegnet affald (pct.)

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Fossil-

andel

Kilde: Miljøstyrelsen 2020

Konsekvenser som følge af ændringer i danske affaldsmængder

Lavere danske mængder forbrændingsegnet affald skønnes således alt andet lige

at øge importen af affald, og givet den højere gennemsnitlige fossile andel i det im-

porterede affald, vil det alt andet lige samlet set medføre, at de nationale udlednin-

ger fra affaldsforbrænding stiger.

Hertil kommer, at evt. øget udsortering af biogent affald i Danmark vil øge den gen-

nemsnitlige fossile andel i det danske affald, hvilket isoleret set også vil øge udled-

ningerne fra affaldsforbrænding.

Det betyder, at det lægges til grund, at initiativer, der øger udsortering alt andet lige

vil reducere mængden af dansk forbrændingsegnet affald og dermed frigive effektiv

kapacitet, hvilket vil øge den importerede affaldsmængde. Omvendt vil initiativer,

Miljøstyrelsen, 2020. Baggrundsnotater udarbejdet af Miljøstyrelsen i forbindelse

med indgåelse af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” (juni 2020).

Side 9/30

der reducerer den samlede danske forbrændingskapacitet alt andet lige i første om-

gang reducere importen af affald. Hvis den samlede konkurrencedygtige kapacitet

reduceres til under de danske affaldsmængder antages affaldet eksporteret. Ek-

sport vil dog kræve en markant reduktion i affaldsforbrændingskapaciteten, som

går væsentlig ud over de skønnede effekter af udbudsmodellen, herunder de skøn-

nede følsomheder,

jf. afsnit 3.1.

Det skal dog bemærkes, at udsortering, der påvirker fossilandelen, også påvirker

brændværdi og afgiftsgrundlag. En højere fossilandel vil alt andet lige øge brænd-

værdien og dermed øge energiproduktionen og energiindtægter per ton affald. Der-

til vil en højere fossilandel alt andet lige bl.a. øge afgiftsgrundlaget og dermed lø-

bende omkostninger per ton affald, bl.a. via CO

-afgiften, som pålægges fossile

-udledninger fra forbrænding. Disse to effekter kan påvirke, hvor meget kapaci-

tet der er konkurrencedygtig og dermed hvor meget affald der samlet set forbræn-

des i Danmark.

1.4 Den miljøgodkendte kapacitet på affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingskapaciteten på forbrændingsanlæggene opgøres i beregnin-

gerne på baggrund af deres miljøgodkendte kapacitet, dvs. den årlige mængde af-

fald ved en given brændværdi, som anlæggene har godkendelse til at forbrænde

efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Det forudsættes i beregningerne, at den mil-

jøgodkendte kapacitet er konstant over perioden for de enkelte ovnlinjer, og at

eventulle reinvesteringer i anlæg ikke påvirker den miljøgodkendte kapacitet på

ovnlinjen. Anlæggene kan dog justere udnyttelsesgraden på marginalen.

Der er en række anlæg, der allerede har planlagt hel eller delvis nedlukning frem til

2032. Disse anlæg antages i grundforløbet at lukke som planlagt, hvilket reducerer

den samlede miljøgodkendte kapacitet,

jf. figur 2.

Det gælder Affaldplus Slagelse,

BOFA, Svendborg Kraftvarme, Sønderborg Kraftvarme og Aars Fjernvarme. Det

bemærkes, at Svendborg Fjernvarme og Svendborg Kommune den 2. februar 2023

indgik en købsaftale, der kan medføre justeringer til den ellers planlagte nedlukning

i 2024. Der er ikke taget højde for denne købsaftale i beregningerne.

I Klimastatus og -fremskrivning 2022 er der forudsat en kapacitetstilpasning sva-

rende til kapacitetsloftet fra

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær øko-

nomi 2020.

Grundforløbet af den miljøgodkendte kapacitet i beregningerne svarer

således ikke til kapacitetsudviklingen i Klimastatus og -fremskrivning 2022.

Det antages, at alle anlæg i grundforløbet udnytter 90 pct. af deres kapacitet, hvil-

ket er på niveau med de seneste års udnyttelsesgrad,

jf. BEATE2020.

På baggrund

af den samlede miljøgodkendte kapacitet og udnyttelsesgraden bestemmes mæng-

den af afbrændt affald i grundforløbet,

jf. figur 2.

Dertil antages det, at anlæg vil øge deres udnyttelsesgrad til 99 pct. som følge af

konkurrenceudsættelsen for at øge deres indtjening.

Side 10/30

I praksis kan anlæggenes samlede kapacitet også afhænge af affaldets brænd-

værdi, idet der i praksis kan være en begrænsning på produktion af energi fra den

enkelte ovnlinje. Anlæggenes miljøgodkendte kapacitet er i beregningerne antaget

uafhængig af affaldssammensætningen, og der er dermed ikke taget højde for evt.

kapacitetspåvirkning af ændret affaldssammensætning.

På baggrund af de danske affaldsmængder, den samlede miljøgodkendte kapacitet

og udnyttelsesgrad, skønnes der i grundforløbet, at være en import af affald hele

perioden,

jf. figur 2.

Figur 2

Miljøgodkendt affaldsforbrændingskapacitet, dansk affald til forbrænding og import i

grundforløb

ton

4.500.000

4.000.000

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Dansk affald

2032

2034

Import (90%kapacitetsudnyttelse)

Miljøgodkendt kapacitet

Kilde: Klima-, Energi- og Foryningsministeriet og MST Affaldsfremskrivning 2021

2. Beregningsforudsætninger og estimeret udbudskurve

I beregningerne er der estimeret en samlet udbudskurve for affaldsforbrænding i

Danmark,

jf. afsnit 1.2.

Denne udbudskurve bruges til, at skønne over hvor stor en

del af kapaciteten, der kan forventes at være konkurrencedygtig i et givent år.

Udbudskurven er skønnet pba. af skøn over udviklingen i bl.a. de danske markeds-

forhold, udenlandske priser, effektiviseringsmuligheder og fremtidige investeringer.

Den samlede estimerede udbudskurve er angivet i afsnit 2.6.

Side 11/30

De nuværende affaldsforbrændingsanlæg indrapporterer årligt nøgletal vedr. om-

kostninger, indtægter, energisalg og afbrændte mængder affald til en årlig bench-

marking rapport (BEATE)

. Indrapporteringen har været obligatorisk for alle for-

brændingsanlæg siden 2010. På baggrund af data fra BEATE 2018 og 2019 skøn-

nes anlæggenes kapacitet, omkostninger per ton affald og energisalg per ton af-

fald.

2.1 Omkostninger

Individuelle forhold hos de enkelte anlæg vil kunne gøre visse anlæg mindre kon-

kurrencedygtige end andre. Det kan fx være anlæg, der står over for høje investe-

ringsomkostninger, eller anlæg med høje driftsomkostninger.

I beregningerne er der taget udgangspunkt i fordelingen af omkostninger blandt de

nuværende anlæg for at estimere den samlede udbudskurve af affaldsforbrænding

i Danmark. Udbudskurven estimeres årligt frem mod 2035 på baggrund af estimat

for de nuværende anlægs reservationspriser et givent år. Anlæggenes reservati-

onspris er den pris, de som minimum skal have for, at deres løbende indtægter

overstiger deres løbende omkostninger (samlede omkostninger ekskl. finansielle

omkostninger). Anlæggenes reservationspris estimeres bl.a. pba. fremskrivning af

energipriser, horisont for reinvesteringer, afbetaling af lån mv. Hældningen på ud-

budskurven fastsættes dermed på baggrund af observeret variation i forbrændings-

anlæggenes omkostninger og indtægter.

Anlæggenes løbende omkostninger består dels af lønninger, energiforbrug, afgifter

og kvoter. Anlæggenes afgifts- og kvoteindbetalinger udgør en betydelig andel af

de samlede omkostninger,

jf. nedenstående afsnit om hhv. afgifter og kvoter.

An-

læggenes løbende omkostninger ekskl. kvoter og afgifter er fastsat pba. af BEATE-

data for perioden 2018-2019. I BEATE inkluderer disse, for visse anlæg, også afbe-

talinger på lån. Der er korrigeret for dette, da disse modelleres separat i modellen,

jf. nedenstående afsnit om afbetaling på eksisterende gæld og afsnit om reinveste-

ringer.

Det er usikkerhed forbundet med, at fremskrive anlæggenes driftsomkostninger.

Det skyldes bl.a. at der ikke er taget højde for, at variation mellem anlæg delvis kan

skyldes fx forskellig sammensætning af affald. I beregningerne antages anlægs nu-

værende driftsomkostninger per ton affald at være konstant over perioden. Dermed

bevares nuværende variation mellem anlæg.

Anlæggenes finansielle omkostninger dækker særligt servicering af eksisterende

gæld. Det skønnes, at anlæg løbende vil afbetale på deres gæld, og at deres finan-

sielle omkostninger alt andet lige vil falde, når gælden er afbetalt. Dertil kommer, at

anlægs kapitalapparat løbende nedslides, og at de derfor på sigt vil skulle foretage

reinvesteringer, hvis de vil fortsætte i drift. Disse reinvesteringer skønnes at øge

BEATE (2020). Benchmarking af affaldssektoren. Forbrænding.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Affald/beate_2020_-

_rapport_forbraending.pdf

Side 12/30

anlæggenes finansielle omkostninger. Antagelser om horisont for reinvesteringer,

afbetaling af restgæld, størrelse af reinvesteringer mv. bygger på tidligere konsu-

lentrapporter

jf. nedenstående afsnit om afbetaling på eksisterende gæld og afsnit

om reinvesteringer.

Dertil kommer omkostninger fra afskrivning af anlæggene, som også er fastsat pba.

BEATE-data for periode 2018-2019.

Anlæggenes fremtidige omkostninger beror således samlet set på en række usikre

skøn og antagelser for udvikling i omkostninger. Der foretages derfor bl.a. en føl-

somhedsberegning af sektorens effektiviseringspotentiale i afsnit 2.1.

Afbetaling af eksisterende gæld

Når et anlæg skønnes at have afbetalt deres eksisterende gæld, nedjusteres deres

finansielle omkostninger med skøn for deres beregnede ydelse. Ydelsen beregnes

som en fast årlig ydelse på baggrund af skøn for nuværende anlægs eksisterende

gæld i 2018 og forventet år for afbetaling fra PwC (2018).

Den samlede restgæld skønnes på den baggrund at være faldende fra godt 5,5

mia. i 2025. Restgælden er i beregningerne anvendt på anlægsniveau, men i nær-

værende notat opgjort på aggregeret niveau pga. fortrolighed i data,

jf. tabel 3.

Der vurderes, at være væsentlig usikkerhed forbundet med skøn for restgæld, da

det bygger på skøn for gæld for individuelle anlæg fra 2018. Anlæg kan have afbe-

talt deres gæld hurtigere eller langsommere end forudsat, omstruktureret deres

gæld sidenhen eller på anden vis have ændret forudsætningerne.

Tabel 3

Samlet restgæld på nuværende forbrændingsanlæg (eksisterende gæld) (mia. kr., 2023-priser)

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Rest-

gæld

8,5

7,5

7,0

6,5

6,0

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

Anm.: Afrundet til 0,5 mia. kr.

Kilde: KEFM beregninger pba. PwC (2018). Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren. Analyse af

økonomiske forhold i affaldsforbrændingssektoren (Fortroligt).

Reinvesteringer

Det forudsættes derudover, at anlæg løbende står over for nødvendige reinveste-

ringer i deres anlæg. Sektorens samlede reinvesteringsbehov fremgår af

tabel 4.

Skøn for størrelse og årstal for reinvesteringer stammer fra tidligere analyse til bag-

grund for KL’s model foretaget af EA Energianalyse (2020).

3 PwC (2018). Konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren. Analyse af økonomiske forhold i affaldsfor-

brændingssektoren (Fortroligt). EA Energianalyse (2020). Kapacitetstilpasningsplan for affald.

Side 13/30

Tabel 4

Skøn for reinvesteringsbehov på nuværende forbrændingsanlæg (mio. kr., 2023-priser)

2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Reinve-

steringer

100

665 260 230

125 600 100 450

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio.

Kilde: EA Energianalyse (2020). Kapacitetstilpasningsplan for affald.

Det er i beregningerne antaget, at anlæggene finansierer disse investeringer ved at

optage lån, og betaler en fast årlig ydelse hen over 15 år. Der er i beregningerne

forudsat, at anlæggene betaler en markedsrente på 4 pct. for nye lån, hvilket om-

trent svarer til renten på et obligationslån.

Der vurderes at være væsentlig usikkerhed forbundet med skøn for omkostninger

ved reinvesteringer. Dels fordi behov for reinvesteringer afhænger af nedslidning af

kapitalapparat, dels pris for nødvendige levetidsforlængelser.

Markedskonform garantiprovision

Eksisterende lån pålægges med den nye organisering af affaldssektoren en mar-

kedskonform garantiprovision. Det forudsættes i beregningerne, at garantiprovisio-

nen betales til den kommunale ejerkreds, hvorfor garantiprovisionen i det økonomi-

ske regnestykke vil være en overførsel fra kommunalt ejet anlæg til ejer-kommune.

På den baggrund opgøres den markedskonforme garantiprovision ikke i de økono-

miske konsekvenser for kommuner, eller for anlæggenes afbetaling af eksisterende

lån.

Kvoter

Fra 1. januar 2013 blev affaldsforbrændingsanlæg med en samlet nominel indfyret

termisk effekt på mere end 20 MW omfattet af lov om CO

-kvoter,

jf. Lov nr. 1095 af

28. november 2012 om CO

-kvoter.

Omfatning af affaldsforbrænding var frivillig.

Visse affaldsforbrændingsanlæg skal således købe kvoter svarende til sektorens

udledninger. Sektoren får dog tildelt en mængde gratiskvoter på baggrund af deres

berettigede fjernvarmeleverance, der letter den samlede omkostning til kvoter,

jf.

tabel 5.

Side 14/30

Tabel 5

Beregnet kvoterfremskrivning (2023-priser)

2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

ETS ekskl. gratis-

kvoter (kr. pr. ton

Skønnede andel

gratis kvoter (pct.)

203 661

673 679

690

700 718

737 758

781

805 829

856 884

914 947

203

Kilde: FMs fremskrevne kvotepris og KEFMs skønnede gratiskvoteandele for kvotebelagte affaldsværker

Anm.: Gratiskvoteandele er regnet pba. af en fremskrivning fra Energistyrelsen, samt de skønnede fremtidige

mængder affald til forbrænding. Det bemærkes, at andelen af gratiskkvoter varriere på tværs af de enkelte

anlæg i modellen, og at der således er tale om et aggregeret modelresultat. Resultaterne af afrundet til

nærmeste 10’ere.

Kvoteudgifter for de enkelte anlæg er udregnet pba. de fremskrevne

affaldsmængder, FMs skøn over udviklingen af kvotepriser, og Energistyrelsens

fremskrivning af gratiskvoter på anlægsniveau. Det er dertil skønnet, at anlæggene

får tildelt en konstant mængde gratiskvoter pr. tons affald. Andelen af gratiskkvoter

varierer i modellen på tværs af de enkelte anlæg. Den angivne andel gratiskvoter

skal derfor betragtes som et aggregeret modelresultat for de kvoteomfattede

affaldsværker.

Tildelingen af gratiskvoter er vurderet af Energistyrelsen, der på baggrund af

indrapportering af aktivitetsniveauer (fjernvarmeleverancer) har skønnet en årlig

mængde gratiskvoter til de nuværende kvoteomfattede affaldsforbrændingsanlæg.

Til at beregne tildelingen anvendes et varmebenchmark, som angiver, hvor mange

kvoter, der tildeles per TJ berettiget fjernvarme. Benchmarket er i beregningen af

tildelingen for 2026-2030 antaget af blive reduceret med den maksimale

reduktionssats. Dette er begrundet med, at benchmarket for perioden 2021-2025

blev opdateret med den maksimale sats og EU-Kommissionens udmelding om, at

den kunne være blevet reduceret yderligere, hvis lovgivningen havde tilladt dette.

Der er på nuværende tidspunkt ikke retsgrundlag for at tildele kvoter efter 2030,

hvorfor tildelingen derefter er sat til nul,

jf. tabel 5.

Afgifter

Forbrændingsanlæg skal betale en række afgifter, der påvirker rentabiliteten ved

affaldsforbrænding. Affaldsforbrændingsanlæggene er omfattet af energi- og CO

afgifter samt NO

og svovlafgifter. Anlæggenes afgiftsbetalinger har betydning for,

hvor store omkostninger, der er forbundet med at forbrænde affald.

Forbrændingsanlæggene betaler efter gældende regler energiafgift af deres fossile

affald til varmeproduktion, ligesom de betaler energiafgift af deres biogene affald til

varmeproduktion, når det er blandet med fossilt affald. Forbrændingsanlæggene

betaler endvidere CO

-afgift af deres udledninger fra varmeproduktionen inden for

Side 15/30

og uden for kvotesektoren, samt af deres udledninger fra elproduktion uden for kvo-

tesektoren. Anlæggene betaler desuden miljøafgifter på baggrund af deres NO

svovludledninger. Afgiftssatser fremgår af

tabel 6.

I beregningerne er energiafgifter på varmeproduktionen i grundforløbet beregnet for

det enkelte anlæg med udgangspunkt i varmesalget i BEATE2020, og, i scenariet

med konkurrenceudsættelsen, kombineret med forudsætninger om ændret kapaci-

tetsudnyttelse og evt. højere virkningsgrad via røggaskondensator. CO

-udlednin-

gerne for det enkelte anlæg i grundforløbet er opgjort med udgangspunkt i mæng-

den af afbrændt affald i BEATE2020 opgjort i ton, og, i scenariet med konkurrence-

udsættelsen, kombineret med forudsætninger om ændret kapacitetsudnyttelse,

ganget med den gennemsnitlige CO

-emissionsfaktor for affald til forbrænding. Det

er således forudsat, at alle anlæg har samme sammensætning af affald på fossilt

og biogent.

For miljøudledninger antages et konstant forhold per ton affald for hvert enkelt an-

læg. Dvs. at det antages, at hvert enkelt anlæg i hele perioden vil udlede det

samme niveau NO

og svovl per ton afbrændt affald, som angivet i BEATE2020.

Tabel 6

Afgiftssatser (2023-priser)

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Energiafgift, varmeproduktion

53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2 53,2

(kr./GJ)

NOX-afgift (kr./kg. NO

)

5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3 5,3

Svovlafgift (kr./kg. SO

)

12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3 12,3

-afgift, varmeproduktion

samt ikke-kvoteomfattet elpro-

181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7 181,7

duktion (kr./ton CO

)

Kilde: Skatteministeriet.

Det bemærkes, at effekterne af konkurrenceudsættelsen er opgjort før ændringerne

af afgifterne med

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

(2022). Med aftalen

omlægges energi- og CO

-afgifterne på rumvarme, fra energiafgift til CO

-afgift, så

den samlede afgift på naturgas fastholdes uændret. Det indebærer en forhøjelse

for det fossile affald og en lempelse for det biogene affald, da biogent affald i blan-

dede læs i dag er pålagt energiafgift,

jf. ovenfor.

Med aftalen indføres endvidere

-afgift på fossile brændsler til elproduktion inden for kvotesektoren, herunder på

fossilt affald, og CO

-afgiften på fossile brændsler til elproduktion uden for kvote-

sektoren forhøjes. Aftalen er endnu ikke implementeret i lovgivningen. Der pågår

parallelt et arbejde i Skatteministeriet, med inddragelse af KEFM og MIM, med at

kortlægge betydning af

Aftale om grøn skattereform for industri mv.

for affaldsfor-

brændingsanlæggene, herunder ift. kapacitetstilpasningen.

Side 16/30

2.2 Indtægter

Indtægter fra salg af el og fjernvarme har betydning for hvor profitabelt det er for af-

faldsforbrændingsanlæggene at forbrænde affald, og har dermed betydning for an-

læggenes reservationspris. Forholdet mellem varme og elproduktion vil afhænge af

lokale forhold på det enkelte affaldsforbrændingsværk, og er fastsat pba. af

BEATE2020-data for perioden 2018-2019.

Affaldsforbrændingsanlæggene er pristagere på elmarkedet, hvilket betyder at de

ikke kan påvirke hvilken pris de modtager for deres el. Det forudsættes derfor, at

indtægter fra salg af el følger markedsprisen for el. Dertil er det antaget, at affalds-

forbrændingsanlæg producerer jævnt ud over døgnets timer og derfor ikke kan øge

deres produktion, når elprisen er høj. Derfor er der i beregningerne lagt den gen-

nemsnitlige elpris ind hen over alle årets timer,

jf. tabel 7.

I praksis kan affaldsfor-

brændingsanlæg muligvis i nogen grad variere deres elproduktion afhængig af el-

priserne, hvilket kan betyde, at elpriserne er undervurderet.

Tabel 7

Elpriser, kr/mwh, 2023-priser

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

Vest

Øst

382

385

384

387

381

389

380

393

372

388

362

360

354

352

342

341

329

Anm.: Gennemsnitlige elpriser hen over alle årets timer

Kilde: ENS Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2022

Affaldsforbrændingsanlæggenes indtægter fra varme er reguleret af hensyn til ri-

melige forbrugerpriser for fjernvarmekunderne.

I grundforløbet tages udgangspunkt i varmesalget i BEATE2020, hvor varmeprisen

i 2018-2019 i gennemsnit udgjorde knap 50 kr. ekskl. afgifter, som holdes konstant

over hele perioden. Det bemærkes, at afgifter og kvoter udvikles over tid, ligesom

affaldssammensætningen også ændres, hvorfor varmeprisen inkl. afgifter og kvoter

ikke antages konstant.

For scenarie med udbudsmodellen, er det lagt til grund, at varmeprisen sættes sva-

rende til det kommende VE-prisloft. Det skyldes lav konkurrence på varmemarke-

det, hvorfor anlæggene antages at sætte deres varmepriser til VE-prisloftet for at

maksimere deres indtjening fra varmesalg

. Niveauet af VE-prisloftet har stor be-

tydning for indtægter ved affaldsforbrænding relativt til udgifter, og dermed om an-

læggene er konkurrencedygtige ift. markedsprisen givet af udlandet,

jf. afsnit 1.2.

Det omkostningsbestemte prisloft og det substitutionsbestemte prisloft antages her, at

være højere end VE-prisloftet.

Side 17/30

Derfor er der også foretaget en følsomhedsberegning med et højere og lavere skøn

for det kommende VE-prisloft,

jf. afsnit 3.1.

Det bemærkes, at der kan være visse anlæg, der ikke kan sætte varmeprisen til

VE-prisloftet grundet et lavere prisloft fra den omkostningsbestemte pris eller sub-

stitutionsprisen. Det er der ikke taget højde for i beregningerne, hvilket kan betyde

at varmepriserne overvurderes en smule i beregningerne.

VE-prisloftet er endnu ikke fastlagt, men Energistyrelsen skønner foreløbigt, at det

vil ligge på godt 70 kr. pr. GJ inkl. afgifter. Skønnet bygger på Energistyrelsens tek-

nologikatalog og forudsætter, at fjernvarme fra vedvarende energikilder fremover

primært produceres med fliskedel, varmepumpe og kraftvarmeanlæg. VE-prisloftet

skønnes relativt robust over for ændringer i elprisen, idet elprisen indgår som en

udgift for varmepumper, men som en indtægt for kraftvarmeanlæg.

Det forudsættes i beregningerne, at eventuel reduktion i produktion af affaldsvarme

erstattes af fjernvarme fra vedvarende energikilder til en pris svarende til VE-prislof-

tet, hvilket stemmer overens med den lave andel fossil energi i el- og fjernvarme-

sektoren efter 2025,

jf. Klimastatus og -fremskrivning 2022,

samt fastsættelse af

VE-prisloft,

jf. ovenfor.

Der er særligt usikkerhed forbundet med denne antagelse

på kort sigt, bl.a. pga. anlægsfasen ved etablering af alternative varmekilder. Det

kan potentielt betyde, at CO

-reduktioner på kort sigt overvurderes.

2.3 Teknologisk effektiviseringspotentiale

Med konkurrenceudsættelsen får forbrændingsanlæg incitament til at effektivisere

deres drift for at maksimere deres overskud. Det kan dels være gennem generelle

omkostningsreduktioner eller ved at øge deres energiproduktion.

Forbrændingsanlæg uden røggaskondensering kan bl.a. øge deres indtjening ved

at installere røggaskondensering, hvilket øger deres varmeproduktion per ton af-

fald. Der er syv værker uden røggaskondensering i 2020,

jf. BEATE2020.

Røggas-

kondensering er en teknologi, der kan øge varmeproduktionen per ton afbrændt af-

fald. Samlet set, vil det øge energiproduktion per ton affald gennem øget varmepro-

duktion. Det bemærkes, at røggaskondensering kan lede et øget elforbrug (eller re-

duceret elproduktion). Der er ikke er taget højde for dette i beregningerne, hvorfor

elproduktionen for de anlæg, der ikke har røggaskondensering kan være overvur-

deret, og hvorfor skøn for rentabilitet af røggaskondensering ligeledes kan være

marginalt overvurderet.

Det antages i effektvurderingen, at forbrændingsanlæg uden røggaskondensering

efter konkurrenceudsættelsen vil installere røggasanlæg såfremt nutidsværdien af

de øgede varmeindtægter overstiger investeringen i anlægget. Investeringskalkulen

er beregnet med en årig rente på 4 pct., hvilet omtrent svarer til renten på et obliga-

tionslån. Det antages at investeringen tilbagebetales over 15 år, og at røggasan-

lægget ligeledes er i brug i 15 år.

Side 18/30

Stigningen i varmeindtægter som følge af installation af røggaskondensering bereg-

nes som en procentvis stigning i anlæggets varmeindtægter, der svarer til den pro-

centvise forskel på brændværdien for anlæg med og uden røggaskondensering i

BEATE2020. Denne forskel er beregnet til 11 pct., hvilket betyder, at et forbræn-

dingsanlæg antages at kunne øge deres varmeindtægter med 11 pct. såfremt de

installerer røggaskondensering. Der er tale om et groft skøn for den øgede varme-

produktion, der dels kan afhænge af affaldets brændværdi og vandindhold, og dels

af anlæggets tekniske egenskaber. Der ses bort fra øget elforbrug ved investerin-

gen.

2.4 Affaldstakten og udlandet

De udenlandske takster udgør sammen med transportomkostningerne alternativ-

omkostningen ved at få håndteret forbrændingsegnet affald i øvrige EU-lande og er

således centrale for hvorvidt kapacitetstilpasningen indfries med konkurrenceud-

sættelsen. Det skønnes, at danske anlæg efter konkurrenceudsættelsen ikke vil

håndtere dansk affald billigere end udlandets. Derfor antages konkurrenceudsæt-

telsen at medfører at den danske markedspris vil blive sat af importprisen.

Det er i beregningerne antaget, at dansk affald har en konkurrencefordel sammen-

lignet med importeret affald grundet gennemsnitligt lavere transportomkostninger.

Det betyder, at anlæggene antages at forbrænde alt det danske forbrændingseg-

nede affald, for dernæst at fylde resterende kapacitet op med importeret affald. De

interne transportomkostninger inden for Danmark er forudsat konstante på tværs af

Danmark. Det kan betyde, at omkostninger undervurderes, da der ses bort fra evt.

konkurrencefordel for lokale anlæg ift. mere effektive anlæg andre steder i Dan-

mark.

Det skønnes pba. af en konsulentrapport udarbejdet for Energistyrelsen i 2020

, at

den danske importpris vil være mellem ca. 330 og 600 kr. (omregnet til 2023-priser).

Det giver et middelret skøn for importpris på ca. 480 kr., hvilket anvendes i beregnin-

gerne. Skønnet er behæftet med betydelig usikkerhed, hvorfor der også er foretaget

en følsomhedsvurdering heraf,

jf. afsnit 3.1.

I analysen bag KL-modellen,

jf. EA-Energianalyse (2020),

blev det forudsat, at im-

portprisen var knap 390 kr. per ton affald (omregnet til 2023-priser), hvilket således

er en lavere pris end forudsat i beregningerne, men indenfor det angivne spænd og

følsomhedsberegninger,

jf. afsnit 3.1.

Dertil bemærkes det, at danske virksomheder allerede i dag, under visse betingel-

ser, kan vælge at eksportere deres forbrændingsegnede affald til et nyttiggørelses-

anlæg i udlandet. Der er taget højde for dette i modellen ved en eksportpris på godt

Affaldskontoret (2020). Afdækning af import af affald til de danske forbrændingsanlæg (for-

troligt).

Side 19/30

900 kr., hvilket omtrent svarer til prisen inkl. eksport til Tyskland, hvor det forudsæt-

tes at det koster knap 700 kr. per ton at forbrænde affald i Tyskland

jf. analyse bag

Afrapportering fra den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende organisering af

affaldsforbrændingsområdet

samt transportomkostninger på godt 200 kr. per ton

Eksport af affald vil dog kræve en markant reduktion i affaldsforbrændingskapacite-

ten, som går væsentlig ud over de skønnede effekter af udbudsmodellen skønnes,

herunder skønnede følsomheder,

jf. afsnit 3.1.

2.5 Brændværdi og emissionsfaktorer

Forbrændingsegnet affald er en blanding af forskellige affaldsfraktioner med for-

skellige egenskaber - herunder forskellig brændværdi og emissionsfaktorer. Det

kan eksempelvis være papirrester, madaffald, plastik. Forbrændingsegnet affald er

derfor et blandet produkt, og i praksis vil anlæggene modtage forskellige læs med

varierende sammensætning og egenskaber.

Affaldets brændværdi og emissionsfaktor har betydning for energiproduktionen på

affaldsforbrændingsanlæggene, samt sektorens drivhusgasudledninger.

I beregningerne skelnes mellem fossilt og biogent affald. Fossilt affald er primært

plastaffald, hvorimod biogent affald består af bl.a. papir, madaffald og pap. Det an-

tages, at brændværdi og emissionsfaktorer for hhv. biogent og fossilt affald er kon-

stant over tid. Brændværdien for fossilt affald er ca. 5 gange så høj som brændvær-

dien i biogent affald,

jf. tabel 8.

Antagelser om brændværdi og emissionsfaktorer

følger antagelserne i Klimastatus og -fremskrivning 2022.

Tabel 8

Brændværdi og emissionsfaktorer for hhv. fossilt og biogent affald

Fossilt affald

Brændværdi (GJ/ton)

Emissionsfaktor (ton CO

/GJ)

32,27

0,09

Biogent affald

6,84

Kilde: Klimastatus og -fremskrivning 2022. Forudsætningsnotat 9A.

Sammensætningen af dansk forbrændingsegnet affald forventes at ændre sig frem

mod 2035, bl.a. pba. Klimaplanens initiativer. Det betyder, at den gennemsnitlige

brændværdi for dansk forbrændingsegnet affald reduceres over tid,

jf. tabel 9.

Skøn er beregnet på baggrund af transportøkonomiske enhedspriser, gennemsnitligt godt

450 km på godt 7 timer med et læs på godt 21 ton per lastbil.

Side 20/30

Tabel 9

Gennemsnitlig brændværdi for dansk forbrændingsegnet affald (GJ/ton)

Dansk

2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035

9,77 9,60 9,47 9,26 9,06 8,85 8,69 8,51 8,34 8,30 8,27 8,24 8,21 8,17

Importeret 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74 15,74

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet pba. Klimastatus og -fremskrivning 2022 og MST 2020

2.6 Udbudskurven

På baggrund af skøn for energiindtægter og omkostninger per ton affald, estimeres

en årlig udbudskurve for forbrænding af affald. Kurven estimeres som det årlige ud-

bud (affaldsforbrændingskapacitet) til en given markedspris på baggrund af forde-

lingen af de nuværende anlægs estimerede reservationspris. Reservationsprisen er

den pris for forbrænding (affaldstaksten), anlæg som minimum skal have for at

blive på markedet, og afhænger af anlæggenes omkostninger og indtægter,

jf. af-

snit 2.1 og 2.2.

Det forudsættes, at anlæg vil blive på markedet såfremt deres løbende omkostnin-

ger ikke overstiger deres løbende indtægter, og de dermed ikke har underskud på

marginalen,

jf. afsnit 1.2.

Det svarer til, at deres reservationspris er lavere end mar-

kedsprisen.

Det forudsættes, at et forbrændingsanlægs ejerkreds fortsat vil hæfte for restgæl-

den ved evt. konkurs, hvorfor en del af de faste omkostninger er at betragte som

sunk costs.

Ved estimation af udbudskurve tages højde for disse

sunk costs,

og i

anlæggenes reservationspris indgår derfor ikke finansielle omkostninger til eksiste-

rende lån og afbetaling på eksisterende lån. Dermed er finansielle omkostninger og

afbetaling af eksisterende lån ikke bestemmende for, om anlæggene bliver på mar-

kedet eller ej.

På den baggrund er det lagt til grund, at nedlukning af anlæg vil ske umiddelbart i

forlængelse af konkurrenceudsættelsen, hvis anlæggenes løbende omkostninger i

2025 overstiger deres løbende indtægter. Alternativt vil ikke-konkurrencedygtige

anlæg lukke på sigt, hvis det er muligt for anlægget at reducere det samlede tab

ved at opretholde driften. Det vil være i tilfælde, hvor anlæggenes løbende omkost-

ninger er lavere end deres indtægter, men deres samlede omkostninger (inkl. finan-

sielle omkostninger) overstiger deres indtægter. I sådanne tilfælde vil anlæg have

et løbende underskud, der dog delvist kan dækkes ved at fortsætte i drift,

jf. afsnit 3

om økonomiske konsekvenser.

I sidstnævnte tilfælde antages anlæg at lukke, når

deres løbende omkostninger overstiger deres indtægter. Det kan være når anlæg-

gene er nedslidt, og der skal foretages en ny investeringsbeslutning.

Side 21/30

Den samlede udbudskurve på baggrund af anlægs estimerede reservationspris i

2025 og 2030 fremgår af figur 3.

Figur 3

Estimeret udbudskurve i 2025 og 2030

Kilde: Klima- Energi og Forsyningsministeriet

3 Resultater

Det skønnes pba. de årlige estimerede udbudskurver,

jf. afsnit 2.6,

og en verdens-

markedspris for affaldstakten på knap 500 kr.,

jf. afsnit 2.4,

med betydelig usikker-

hed, at en del af den danske kapacitet i de nye rammebetingelser

ikke

vil være

konkurrencedygtig med udlandet. Dermed skønnes en del af den danske kapacitet

at lukke, og den samlede danske kapacitet at blive reduceret som følge af lovforsla-

get,

jf. figur 4.

Samlet set skønnes med betydelig usikkerhed, at reduktion i den

danske kapacitet til affaldsforbrænding vil reducere mængden af affaldsforbræn-

ding fra ca. 3,4 mio. ton til ca. 2,8 mio. ton i 2030,

jf. tabel 10.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at nogle anlæg i 2025 vil have løbende om-

kostninger, der overstiger deres løbende indtægter,

jf. afsnit 2.1.

På den baggrund

skønnes en initial reduktion i affald, der forbrændes i Danmark på ca. 0,2 mio. ton i

2025,

jf. figur 4.

Herefter skønnes en gradvis reduktion i affaldsforbrænding i takt

med at ikke-konkurrencedygtige anlæg nedslides, og står overfor reinvesteringer,

jf.

afsnit 2.1.

I 2034 skønnes den samlede forbrændingskapacitet at svare til de dan-

ske affaldsmængder,

jf. figur 4 og tabel 10.

Side 22/30

Skønnene bygger på den kontinuerte udbudskurve,

jf. afsnit 2.6,

og kan derfor be-

tragtes som en sandsynlighed for lukning af kapacitet. Der er foretaget følsomheds-

beregninger for en række af de centrale forudsætninger,

jf. afsnit 3.1.

Figur 4

Affald til forbrænding (inkl. import)

mio. tons

KF22 (Klimaplanen)

Effektvurdering uden konkurrenceudsættelse

Effektvurdering med konkurrenceudsættelse

Danske mængder til forbrænding

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

Kilde: Klima- Energi og Forsyningsministeriet

Det er i beregningerne antaget, at dansk affald har en konkurrencefordel sammen-

lignet med importeret affald grundet de gennemsnitligt lavere transportomkostnin-

ger,

jf. afsnit 2.4.

Den reducerede affaldsforbrændingskapacitet skønnes derfor at

medføre mindre import af affald. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den re-

ducerede kapacitet medfører ca. 0,6 mio. ton mindre affaldsimport i 2030, svarende

til ca. 80 pct. af importen i 2030,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Konsekvenser af konkurrenceudsættelsen ift. fremskrivning med nuværende regulering

2025

Afbrændt affald

(1.000 ton)

- Heraf import

(1.000 ton)

Ændret

mængde af-

brændt affald

(pct.)

- Ændret

mængde import

(pct.)

CO2-effekt

(mio. ton)

3.300

450

2026

3.200

450

2027

3.200

450

2028

3.050

300

2029

2.950

300

2030

2.800

150

2031

2.800

150

2032

2.700

2033

2.700

2034

2.700

2035

2.700

-5

-10

-15

-20

-30

-40

-60

-65

-80

-95

-100

-0,2

-0,3

-0,5

-0,6

-0,7

Anm.: Afrundet til nærmeste halvtredstusinde. Pct. afrundet til nærmeste fem pct. Ændret mængde afbrændt

affald/import opgøres som relativ reduktion ift. udvikling uden konkurrenceudsættelse. Det antages, at

tiltaget er før Grøn Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirku-

lær økonomi 2022, hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet.

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Side 23/30

Den skønnede reduktion i affaldsforbrænding antages at blive erstattet er andre

vedvarende energikilder. Det skønnes således på den baggrund med betydelig

usikkerhed, at den lavere importerede affald vil medføre en reduktion på ca. 0,6

mio. ton CO

i 2030,

jf. tabel 10.

Der forventes desuden med betydelig usikkerhed

en reduktion på ca. 0,2 mio. ton CO

i 2025,

jf. tabel 10.

De samlede CO

-udledninger fra affaldsforbrænding skønnes således med

betydelig usikkerhed at være ca. 0,7 mio. ton i 2030. Dermed skønnes det med be-

tydelig usikkerhed, at konkurrenceudsættelsen realiserer den forventede CO

-re-

duktion fra Klimaplanen,

jf. boks 2.

På kort sigt vil kapacitetstilpasningen og dermed

-effekten i høj grad afhænge af bl.a. muligheden for at overgå til alternative VE-

varmekilder på de konkrete fjernvarmenet,

jf. Klimaplanen for en grøn affaldssektor

og cirkulær økonomi.

Boks 2

Effektvurdering ved aftaleindgåelse af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

(2020)

Ved aftaleindgåelse blev det skønnet, at initiativerne i Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi vil

reducere mængden af affald til forbrænding til 2,8 mio. ton i 2030,

jf. figur 4.

Samlet set blev aftalen skønnet at

medføre 0,7 mio. ton CO

-reduktioner i 2030. Heraf blev det skønnet, at 0,14 mio. ton CO

alene stammer fra

kapacitetstilpasning før Klimaplanens initiativer om øget udsortering,

jf. Klimaplan 2020.

De konsoliderede skøn

for konsekvenser af konkurrenceudsættelsen forudsætter udsortering fra Klimaplanen,

jf. afsnit 1.3.

Skønnet på

de 0,14 mio. ton CO

kan derfor ikke sammenlignes med konsekvenserne af konkurrenceudsættelsen.

Siden Klimaplanen er der desuden en række forudsætninger der har ændret sig. Herunder forventningerne til

fjernvarmemarkedet, hvor det ved aftaleindgåelse blev lagt til grund, at en del af det reducerede udbud af

affaldsvarme erstattes af fjernvarme af fossile energikilder. I indeværende konsoliderede effektberegning af

konkurrenceudsættelsen forudsættes det, at affaldsvarme erstattes af fjernvarme fra vedvarende energikilder.

3.1 Økonomiske konsekvenser for stat

Forbrændingsanlæggene betaler energi- og CO

-afgift samt NOx- og svovl-afgift,

jf.

afsnit 2.1.

Med konkurrenceudsættelsen reduceres affaldsforbrændingsanlægge-

nes el- og varmeproduktion, hvormed der er et afledt afgiftstab herfra. Det er lagt til

grund, at varme- og elproduktionen fra affaldsforbrændingsanlæggene erstattes af

varme- og elproduktion baseret på ikke-afgiftsbelagt vedvarende energi,

jf. afsnit

2.2.

Det afledte afgiftstab fra affaldsforbrændingsanlæggene modsvares dermed

ikke af øgede afgiftsindtægter fra anden el- og varmeproduktion.

Dertil er der indregnet et automatiske tilbageløb, der tager højde for, hvordan kon-

kurrenceudsættelsen påvirker den disponible indkomst via lavere varmepriser og

lavere affaldsforbrændingstakst, og derigennem øger forbruget af øvrige moms- og

afgiftspålagte varer og tjenester mv. For husholdninger er der anvendt en tilbage-

løbssats på 21 pct. efter moms, mens der for erhverv er anvendt en tilbageløbssats

på 7,5 pct., under en forudsætning om nedvæltning i lønninger.

Side 24/30

Konkurrenceudsættelse skønnes samlet set med betydelig usikkerhed at medføre

et mindreprovenu på ca. 150 mio. kr. i 2025 stigende til ca. 450 mio. kr. i 2030 som

følge af lavere energi- og CO

-afgifter mv. grundet lavere varme- og elproduktion

fra affaldsforbrænding, der antages erstattet af vedvarende energi,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelsen for staten

Mio. kr. (2023-priser)

Provenu efter tilbageløb og adfærd

- heraf afgiftstab fra energi- og CO

-afgifter

- heraf tilbageløb

2025

-150

2026

-200

-250

2027

-200

-250

2028

-350

-400

2029

-400

-450

2030

-450

2031

-450

-500

2032

-500

-550

2033

-500

-550

2034

-500

-550

2035

-500

-550

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. Provenu angivet i 2023-priser.

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet og Skatteministeriet.

Det bemærkes desuden, at de omfattede kommunale affaldsforbrændingsanlæg

med selskabsgørelsen desuden vil blive underlagt de almindelige regler om sel-

skabsbeskatning. Der vil være selskaber med betydelige anlægsaktiver, som ved

overgangen til skattepligt vil skulle opgøres til deres handelsværdi. I de efterføl-

gende år vil anlægsaktiverne kunne afskrives efter de almindelige regler i afskriv-

ningsloven. På denne baggrund skønnes skattepligten først på sigt at medføre et

øget selskabsskatteprovenu, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres.

3.2 Økonomiske konsekvenser for kommuner

Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for de 68 kommuner, der i dag

ejer eller medejer et af de eksisterende kommunale affaldsforbrændingsanlæg. Der

er primo 2023 i alt 23 affaldsforbrændingsanlæg, heraf er seks anlæg forbruger-

ejede eller ejet af et varmeselskab, og 17 anlæg er kommunalt ejet. Ud af de 17

kommunalt ejede anlæg er 11 af dem organiserede i kommunale fællesskaber.

Fem drives i aktieselskaber, mens et enkelt anlæg (omfattet af ø-undtagelsen) ind-

går som en del af den kommunale forvaltning. Sammenlagt udgør kommunale an-

læg godt 90 pct. af affaldsforbrændingssektoren,

jf. BEATE2020.

Individuelle forhold og konkurrencesituationen hos de individuelle affaldsforbræn-

dingsanlæg skønnes at medføre, at effektive anlæg vil øge deres affaldstakster,

mens mindre effektive anlæg vil lukke eller reducere deres affaldstakster til mar-

kedsprisen. Det kan medføre en betydelig omfordeling mellem kommuner, der ejer

forbrændingsanlæg.

I beregningerne, er det lagt til grund, at forbrændingsanlæg reducerer deres kapa-

citet såfremt deres reservationspris er over markedsprisen, hvilket vil sige, at deres

løbende omkostninger overstiger deres indtægter,

jf. afsnit 2.6.

Det kan fx være

ved reinvesteringer. Det betyder dog også, at nogle anlæg skønnes at fortsætte i

drift med et løbende underskud, idet deres samlede omkostninger (inkl. finansielle

Side 25/30

omkostninger) overstiger deres indtægter. Andre anlæg skønnes derimod at opnå

netto-overskud.

Der er desuden lagt til grund, at nogle anlæg risikerer at lukke inden de har afbetalt

hele deres restgæld,

jf. afsnit 2.6,

hvilket medfører strandede omkostninger for

kommunerne. Strandede omkostninger er skønnet pba. den samlede restgæld i

sektoren. Det vil sige, at strandede omkostninger opgøres årligt som andel kapaci-

tet der lukker ganget med den samlede restgæld i sektoren. Der er stor forskel på

anlæggenes restgæld, og strandede omkostninger afhænger derfor særligt af

hvilke anlæg, der lukker. Det medfører betydelig usikkerhed i skøn for strandede

omkostninger, hvorfor der ligeledes er udarbejdet en følsomhedsberegning for de

strandede omkostninger,

jf. afsnit 3.1.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunernes samlede omkostninger

ved kapacitetstilpasningen i form af strandede omkostninger og løbende nettoun-

derskud er godt 750 mio. kr. i 2025 og 300 mio. i 2030,

jf. tabel 12.

Der er særligt

risiko for strandede omkostninger ved anlæg, der ikke kan reducere deres tab ved

at fortsætte driften. Omvendt vil der være effektive anlæg, der kan øge deres over-

skud gennem højere takster, hvorfor det bemærkes, at der vil være omfordeling på

tværs af kommuner. Dette overskud er medregnet i det samlede løbende netto-un-

derskud,

jf. tabel 12.

Tabel 12

Økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelsen for kommuner

Mio. kr. (2023-priser)

Konsekvenser for kommuner

- heraf løbende netto-underskud fra affaldsforbræn-

dingsanlæg

- heraf strandede omkostninger

2025

-750

-400

-350

2026

-450

-350

-100

2027

-450

-400

-50

2028

-550

-350

-200

2029

-350

-300

-50

2030

-300

-250

-50

2031

-350

2032

-350

-300

-50

2033

-350

2034

-350

-300

2035

-300

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio.

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet

3.3 Økonomiske konsekvenser for husholdninger og erhverv

Affaldstaksterne bliver indirekte betalt af borgere og erhverv, bl.a. gennem det kom-

munale affaldsgebyr. Effekten ved ændrede affaldstakster er således regnet som

ændringen i nettoudgifter v. afskaffelse af affald. Det er forudsat, at 64% af affalds-

taksterne bliver betalt af husholdningerne, hvilket svarer til husholdningernes andel

af det forbrændingsegnede affald,

jf. MST (2020).

Den resterende del forudsættes

betalt af erhvervet.

Dertil vil konkurrenceudsættelsen påvirke husholdninger og erhverv gennem æn-

drede varmepriser, som ved konkurrenceudsættelse skønnes fastsat pba. af VE-

prisloftet. Anlæg, der skønnes at blive på markedet, kan tilpasse deres affaldsvar-

mepriser til det pågældende prisloft. For anlæg, der skønnes udkonkurreres som

Side 26/30

resultat af konkurrenceudsættelsen, vil husholdninger og erhverv skulle dække de-

res varmebehov gennem alternative varmekilder. Da VE-prisloftet bestemmes af

prisen på alternative grønne varmekilder, fx varmepumper, overskudsvarme, geo-

termi, biomassekedler, skønnes det at ske ved en varmepris svarende til VE-pris-

loftet,

jf. afsnit

2.2. Det forudsættes i beregningerne, at husholdningerne betaler 66

pct. af fjernvarmeudgifterne og at den resterende andel betales af erhvervet.

For de ikke-kommunale affaldsforbrændingsanlæg (de fem forbrugerejede anlæg),

der i denne henseende betragtes som erhverv, vil konsekvensen for det enkelte an-

læg afhænge af de enkelte anlægs konkurrencesituation. Det fremgår af BEATE-

data, at disse anlæg udgør knap 10 pct. af den samlede affaldsforbrænding, hvor

det ligeledes skønnes, at erhvervet bærer 10 pct. af det løbende netto-underskud

fra de ikke konkurrencedygtige anlæg. Der skelnes dermed ikke mellem, om ikke-

kommunale affaldsforbrændingsanlæg i gennemsnit er mindre eller mere konkur-

rencedygtige end kommunale forbrændingsanlæg.

Husholdninger og erhverv skønnes samlet set at opnå en betydelig reduktion i de-

res udgifter til affaldshåndtering og varme. Det skyldes dels, at øget konkurrence vil

medføre en betydelig effektivisering bl.a. gennem øget kapacitetsudnyttelse på an-

læggene, dels overgang til billigere VE-alternativer.

Tabel 13

Økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelsen for husholdninger og erhverv

Mio. kr. (2023-priser)

Konsekvenser for husholdninger

Konsekvenser for erhverv

2025

650

350

2026

650

350

2027

700

350

2028

750

350

2029

700

350

2030

700

350

2031

800

400

2032

800

400

2033

850

450

2034

850

450

2035

900

450

Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio.

Kilde: Klima- Energi- og Forsyningsministeriet.

Skyggepriser

For konkrete beregninger af skyggepriser, tages der udgangspunkt i nutidsværdien

af den samlede samfundsøkonomiske betalingsstrøm af omkostninger/gevinster pr.

reduceret tons CO

e. Betalingsstrømme diskonteres med den samfundsøkonomi-

ske diskonteringsfaktor, der i perioden 2025-2035 udgør 3,5 pct.,

jf. Finansministe-

riets Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger 2017.

Den samlede samfundsøkonomiske betalingsstrøm opgøres pba. af hhv. omkost-

ninger for husholdning, erhverv, stat og kommuner opgjort i markedspriser,

jf. oven-

stående afsnit om økonomiske konsekvenser,

samt eksterne effekter.

De eksterne omkostninger antages i beregningen at bestå af lokal luftforurening,

der opstår som konsekvens af udledning af bl.a. partikler, NOx og svovl ifm. med

afbrænding af affald. I beregningerne antages miljøudledningerne at være kon-

Side 27/30

stante per ton forbrændt affald for et givent forbrændingsanlæg. Det antages ligele-

des, at miljøudledningerne per ton affald er upåvirket af konkurrenceudsættelsen.

Det bemærkes dog, at miljøkrav strammes som supplement til lovforslaget

jf. Kli-

maplanen,

hvilket kan reducere udledninger fra de mest forurenende anlæg, samt

reducere afgiftsbelastning. Der tages ikke højde for dette i beregningerne.

Samlet set vil konkurrenceudsættelsen lede til en velfærdsgevinst for det danske

samfund som følge af en mere effektiv affaldsforbrænding, herunder gennem la-

vere affaldstakster og/eller varmepriser, hvorfor skyggeprisen opgøres som nega-

tiv.

3.4 Følsomheder

Effektvurderingen beror på en række skøn og antagelser. Hertil er der tale om en

række gennemgribende ændringer af affaldssektoren, der ligger uden for erfarings-

område, ligesom konkurrenceudsættelsen i sig selv er en gennemgribende æn-

dring. Effektvurderingen er derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Der er derfor foretaget en følsomhedsberegning af hhv. importprisen, niveau for

VE-prisloft, effektivisering og strandede omkostninger,

jf. tabel 14.

Tabel 14

Konsekvenser for kapacitet, statsfinanser og CO2-udledning ved konkurrenceudsættelsen i 2030

(2023-priser)

Reduktion i affald til

forbrænding

(Pct.)

Samlet / Importeret

Effekt af konkurrence-

udsættelse

Importtakst,

330 kr.

Importtakst,

620 kr.

VE-prisloft,

60 kr.

VE-prisloft,

80 kr.

Lavt skøn for

effektivitetsforbedring

Højt skøn for

effektivitetsforbedring

Lavt skøn for restgæld

ved konkurs

Højt skøn for restgæld

ved konkurs

-15 / -80

-20 / -100

-5 / -15

-20 / -90

-10 / -40

-20 / -100

-5 / -35

-15 / -80

-0,6

-0,8

-0,1

-0,7

-0,3

-0,8

-0,3

-0,6

-effekt

(mio. ton)

Økonomiske konsekvenser

(mio. kr.)

Stat*

-450

-550

-50

-500

-150

-550

-200

-450

Kom-

mune

-300

-400

-50

-350

-200

-500

-250

-450

Hushold-

ninger

700

950

400

900

550

600

700

Er-

hverv

350

500

200

450

300

350

Negativ

Skygge-

pris

(kr. pr.

ton)

Anm.: KEFM beregninger. Angivet i 2023-priser og afrundet til 50 mio. Det antages, at tiltaget er før Grøn

Skattereform og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi 2022,

hvorfor effekterne heraf ikke er medregnet. Effekterne i 2030 er ift. et 2030-scenarie uden

konkurren-

ceudsættelse.

*Provenu er angivet i priser og ikke i niveau.

Importpris

Side 28/30

Importprisen skal forstås som udlandets betalingsvillighed. En lavere importpris be-

tyder, at danske anlæg kan få mindre for at forbrænde udenlandsk affald og gør

derfor, at en mindre del af den danske kapacitet er konkurrencedygtig internationalt.

Det er særligt usikkert at skønne over udviklingen i udlandets betalingsvillighed.

Det skyldes bl.a. usikkerhed om udviklingen i udlandets kapacitet og mængder for-

brændingsegnet affald. Det antages pba. nuværende skøn for priser, at importpri-

sen vil være mellem 330 og 620 kr. Der er umiddelbart i effektvurderingen antaget

en importpris på 480 kr.

Hvis importpris i stedet er 330 kr. skønnes det umiddelbart, at der ikke vil blive im-

porteret affald i 2030,

jf. tabel 14.

Ved en importpris på 620 kr. skønnes kapacitets-

tilpasning at være mere begrænset, således at import kun reduceres med 15 pct. i

2030.

VE-prisloft

VE-prisloftet har betydning for, hvor meget forbrændingsanlæggene kan få for de-

res affaldsvarme, og dermed hvor profitabelt det er at forbrænde affald. Ved et la-

vere VE-prisloft vil forbrændingsanlæggene kunne overvælte færre omkostninger til

fjernvarmekunderne, således at færre anlæg vil kunne konkurrere med udlandet.

Niveauet for prisloftet fastsættes efter det billigste VE-alternativ, hvilket der endnu

ikke er foretaget en endelig vurdering af. Der er antaget et VE-prisloft på godt 70

kr./GJ inkl. afgifter pba. en foreløbig vurdering fra Energistyrelsen.

Ved et VE-prisloft på 60 kr. skønnes den danske kapacitet reduceret yderligere,

hvilket medfører at 90 pct. af import skønnes reduceret i 2030. Ved et VE-prisloft

på 80 kr. skønnes importen reduceret med 40 pct. i 2030,

jf. tabel 14.

Effektivitetsforbedring

Effektiviseringspotentialet har betydning for, hvor stor en del af den danske kapaci-

tet, der skønnes at være konkurrencedygtig. Et højere effektiviseringspotentiale vil

medføre, at flere anlæg er mere konkurrencedygtige, og dermed vil forventes en la-

vere kapacitetstilpasning som følge af konkurrenceudsættelsen. Effektiviseringspo-

tentialet dækker over bl.a. muligheden for etablering af røggaskondensatorer og

øget anvendelse af uudnyttet kapacitet.

I effektvurderingen antages det, at anlæg uden røggaskondensering kan øge deres

varmeproduktion ved at installere røggaskondensering. Dertil antages det, at anlæg

kan hæve deres udnyttelsesgrad fra 90 til 99 pct. Der er dog betydelig usikkerhed

forbundet ved at skønne over, hvor meget anlæggene kan effektivisere.

Såfremt anlæg ikke kan øge deres udnyttelsesgrad, vil konkurrenceudsættelsen ikke

medføre, at det enkelte anlæg kan forbrænde mere affald, og dermed er den effektive

danske kapacitet i udgangspunktet lavere. Hvis udnyttelsesgraden ikke kan øges,

skønnes det, at Danmark ikke vil importere affald i 2030,

jf. tabel 14.

Såfremt de

Side 29/30

mindst effektive anlæg i tillæg til at øge deres udnyttelsesgrad og installere røggas-

kondensering kan reducere deres løbende driftsomkostninger til 600 kr. per ton af-

fald, skønnes der en mindre kapacitetstilpasning, hvilket medfører, at import kun re-

duceres med 35 pct. i 2030.

Restgæld ved konkurs (strandede omkostninger)

Der er er stor forskel på, hvor gældsatte de enkelte anlæg er, og deraf hvor meget

restgæld, der ikke vil kunne tilbagebetales ved en potentiel konkurs.

I effektvurderingen er det antaget, af nedlukningerne sker blandt anlæg med rest-

gæld svarende til det gennemsnitlige anlægs restgæld. Det er dog særligt usikkert

at skønne over anlæggenes restgæld ved konkurs, da det i praksis vil afhænge af,

hvilken konkrete anlæg der lukker.

Såfremt nedlukningerne antages at ske blandt de 25 pct. mindst gældsatte anlæg,

skønnes de kommunale udgifter 50 mio. kr. lavere i 2030. Tilsvarende vil nedluk-

ninger blandt de 25 pct. mest gældsatte anlæg resulterer i en merudgift hos kom-

munerne på ca. 150 mio. kr. i 2030,

jf. tabel 14.

Side 30/30