KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 271
Offentligt

Notat

Sagsansvarlig

Pernille Aagaard Truelsen

Partner, advokat (H), ph.d.

Sagsbehandler

Asger Janfelt

Advokat

Advokatpartnerselskabet Energi & Miljø

Borggade 1, 2. tv.

8000 Aarhus C

CVR-nr. 41460830

+45 86 18 00 60

+45 25 29 08 43

[email protected]

www.eom.dk

Sagsnr. 15585

23. maj 2023

Vedr. termonet og varmeforsyningsloven

Indledning

Sustain Solutions ApS har bedt Advokatfirmaet Energi & Miljø om en vurdering

af, om termonet administrativt vil kunne anses for kollektive varmeforsynings-

anlæg allerede inden for rammerne af den gældende varmeforsyningslov.

Baggrunden er, at Energistyrelsen til brug for klima-, energi- og forsyningsmini-

sterens besvarelse den 28. februar 2023 af spørgsmål 9 fra Udvalget for Land-

distrikter og Øer (Alm. del) har udtalt følgende (vores understregning):

”Varmeforsyningsloven regulerer kollektive varmeforsyningsanlæg, som fx

fjernvarme. Bestemmelserne i varmeforsyningsloven vurderes ikke at være

entydige ift., om løsninger som termonet må anses som individuel eller kollek-

tiv varmeforsyning i varmeforsyningslovens forstand. Dette skyldes bl.a., at

termonet er en forholdsvis ny varmeforsyningsform, og der derfor ikke tidligere

har været behov for regulering heraf.

Der arbejdes derfor på at afklare konsekvenser, herunder fordele og ulemper,

ved at løsninger som termonet henholdsvis omfattes og ikke omfattes af var-

meforsyningslovens regler. Uanset løsning vil det skulle indføres ved en æn-

dring af varmeforsyningsloven med henblik på den fornødne klarhed.”

Ligeledes fremgår det af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, at der skal

tages stilling til,

”om løsninger som termonet bedst håndteres i varmeforsynings-

loven eller andre steder”.

side 1/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne

Spørgsmålet er, om den af Energistyrelsen forudsatte lovændring rent juridisk

er nødvendig, eller om den fornødne klarhed alternativt vil kunne tilvejebringes

ved, at styrelsen i en vejledende udtalelse mv. blot bekræfter, at kollektive var-

meforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand også omfatter termonet.

Energistyrelsens tidligere udtalelser om spørgsmålet

Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås efter varmeforsyningslovens § 2,

stk. 1, virksomhed, der driver visse nærmere angivne anlæg med det formål at

levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, herunder

anlæg til fremføring af opvarmet vand og varmeproduktionsanlæg, jf. nr. 2 og 3.

Energistyrelsen har tidligere i en udtalelse af 12. maj 2016 (j.nr. 2016-6252) til

Dansk Fjernvarme bekræftet, at ”kold fjernvarme”, hvor vandets fremløbstem-

peratur i nettet reduceres til 5-10 grader, og der installeres en varmepumpe hos

hver enkelt forbruger, kan karakteriseres som et kollektivt varmeforsyningsan-

læg, jf. varmeforsyningslovens § 2, stk. 1. Styrelsen har i den forbindelse anset

det kolde fjernvarmevand som værende opvarmet. Det skyldes, at der skal til-

føres energi for at opretholde en konstant temperatur på 5-10 grader, da de

individuelle varmepumper ellers vil nedkøle fjernvarmenettet.

Efterfølgende har Energistyrelsen i høringsnotat af 30. november 2020 (j.nr.

2020-10897) til en ændring af projektbekendtgørelsen anført,

”at ledningsnet til

distribution af en vedvarende energikilde til individuel produktion af varme eller

køling (fx såkaldte termonet) ikke er omfattet af projektbekendtgørelsen, da det

ikke er et kollektivt varmeforsyningsanlæg”.

Udtalelsen er generelt formuleret

og ikke nærmere begrundet, men forekommer vanskelig at forene med den tid-

ligere udtalelse af 12. maj 2016, som styrelsen heller ikke ses at forholde sig til.

Energistyrelsens aktuelle udtalelse til brug for ministersvaret af 28. februar 2023

forekommer i det lys mere nuanceret, idet varmeforsyningslovens bestemmel-

ser i relation til termonet som nævnt nu blot vurderes

”ikke at være entydige”.

Vurdering og konklusion

Hvis varmeforsyningslovens bestemmelser som anført af Energistyrelsen ikke

er entydige i relation til, om termonet må anses for kollektive varmeforsynings-

anlæg efter lovens § 2, stk. 1, beror spørgsmålet på almindelig lovfortolkning.

De væsentligste af de faktorer, der indgår i fortolkningen, er ordlyden af den

pågældende bestemmelse, dens motiver, hidtidig domspraksis og administrativ

praksis, jf. Jens Garde m.fl., Forvaltningsret – Almindelige emner (6. udgave,

2016), s. 154f. Om administrativ praksis som udfyldende og fortolkende udsagn

skriver Niels Fenger i Forvaltningsret (1. udgave, 2018), s. 48:

side 2/3

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne

”Den retskildemæssige karakter af myndighedens egen praksis fremstår ty-

deligt i de tilfælde, hvor myndigheden ønsker at fravige eller ændre den hidti-

dige praksis på et bestemt område. Må myndigheden påregne, at dens hidti-

dige praksis vil blive underkendt af prøvelsesinstanserne, kan den normalt

selv foretage de nødvendige tilpasninger. Også i øvrigt vil myndigheden som

udgangspunkt kunne foretage generelle ændringer af praksis, når retsgrund-

laget tillader det. Sådanne ændringer kan dog normalt kun ske for fremtiden,

og undertiden vil en vis varselsperiode være påkrævet, således at de berørte

har mulighed for at indrette sig efter den ændrede praksis […].”

Inden for rammerne af varmeforsyningsloven vil Energistyrelsen i sin admini-

strative praksis som udgangspunkt efter vores vurdering herefter fortsat kunne

lægge til grund, at termonet må anses for kollektive varmeforsyningsanlæg efter

varmeforsyningslovens § 2, stk. 1. Styrelsen vil i en vejledende udtalelse i givet

fald også kunne bekræfte, at den i 2016 etablerede praksis fortsat gælder.

Vi forudsætter herved, at ønsket om en lovgivningsmæssig afklaring vedrø-

rende termonet ikke beror på en rent hjemmelsmæssig vurdering af, om et gi-

vent fortolkningsresultat i forhold til de omfattede virksomheder, kommuner og

fjernvarmeforbrugere mv. generelt må anses for mere eller mindre indgribende.

Omvendt ændrer det naturligvis heller ikke ved, at der politisk set fortsat vil

skulle tages stilling til, hvordan løsninger som termonet lovgivningsmæssigt skal

håndteres inden for rammerne af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022.

Det vil i givet fald ikke være første gang, at en lovgivningsmæssig uklarhed i

varmeforsyningsloven har været håndteret administrativt, indtil lovgivningen

blev præciseret. Til eksempel kan nævnes, da levering af procesvarme udtryk-

keligt udgik af varmeforsyningslovens prisregulering i 2012.

Baggrunden var,

at Energitilsynet (nu Forsyningstilsynet) i en administrativ tilkendegivelse havde

lagt til grund, at procesvarme i praksis var omfattet af prisbestemmelserne.

Energitilsynet konkluderer imidlertid, at det var relevant at præcisere prisbe-

stemmelsernes anvendelsesområde, idet lovgrundlaget ikke var klart.

I det konkrete tilfælde vedrørende termonet vil en administrativ præcisering

eventuelt kunne ske ved, at Energistyrelsen i en generel vejledende udtalelse

bekræfter, at termonet må anses for kollektive varmeforsyningslovens anlæg

efter varmeforsyningslovens § 2, stk. 1. Udtalelsen bør i givet fald forholde sig

konkret til, hvorfor og efter hvilke (tekniske) kriterier termonet i de enkelte til-

fælde må anses for omfattet, ligesom det bør fremgå, at der er tale om en præ-

cisering i forhold til det tidligere anførte i høringsnotatet af 30. november 2020.

Aarhus, den 23. maj 2023

Asger Janfelt

Jf. lov nr. 577 af 18. juni 2012 om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og

byggeloven.

side 3/3