Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 271
Offentligt
2699912_0001.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
Konsekvenser for termonet inden for og uden for varmeforsyningsloven
De e notat er udarbejdet l Energistyrelsen for at anskueliggøre, hvilke konsekvenser det har, hvis
termonet fremover enten omfa es eller ikke omfa es af varmeforsyningslovens (VFLs) bestemmelser.
Termonet er kendt teknologi, der er sammensat på en ny måde. Der beny es uisolerede plas crør og
decentrale varmepumper, som almindeligvis dri'es af et forsyningsselskab e'er samme model som
(ernvarme.
Markedet for termonet i Danmark ret nyt. De første net kom i dri' i 00’erne, mens hovedparten er lavet i
slutningen af 10’erne og starten af 20’erne. Disse dligere net ligger alle under VFLs grænse på 250 kW. Der
vil fremover komme net, som ligger over VFLs grænse på 250 kW.
Det begrænsede kendskab l termonet og usikkerhed om hvorvidt, termonet fremadre et er omfa et af
varmeforsyningsloven, har dæmpet e'erspørgslen, der hid l primært har været at finde i nye udstykninger.
Som følge af energikrisen i 2022 har en lang række kommuner, landsbyer, rådgivere og forsyningsselskaber
imidler d nu fa et stor interesse for termonet, både i forhold l nye udstykninger og som muligt alterna v
l enten tradi onel (ernvarme eller individuelle lu'- l-vand varmepumper, i tyndt befolkede områder.
Kommunerne driver interessen med pres fra deres borgere
Det er kommunerne, som er ansvarlige for at opfylde lovkravet om at gøre varmeforsyningen ua3ængig af
fossile brændsler. Før 2022 var der begrænset kendskab l termonet i kommunerne og også blandt borgere.
I forbindelse med, at kommunerne i slutningen af 2022 skulle meddele borgerne, om de kunne blive
lslu et (ernvarme, opdagede mange, at der var en tredje vej. Termonet er i disse kommuners DK2020-
planer nævnt som et alterna v, der kan overvejes i områder, hvor der ikke kommer tradi onel (ernvarme.
Den s gende interesse indikeres derudover af følgende eksempler:
27 ud af 98 kommuner har meldt sig ind i Termonet Danmark
I Region Sjælland deltager 13 ud af 17 kommuner i projektet Grøn Oms lling Sjælland, hvor
termonet er et af de vig gste emner. Yderligere tre sjællandske kommuner arbejder med termonet.
I Region Hovedstaden har 15 kommuner henvendt sig l Gate 21 i forhold l termonet, og flere har
igangsat ak viteter. Regionen har derfor igangsat et projekt, der kan hjælpe udviklingen i gang i op
l 10 landsbyer, som skal generere viden og skabe gode eksempler l gavn for andre.
Region Syddanmark understø ede i 2021/2022 projektet TermoNetværk Region Syddanmark, der
faciliterede opstarten af især to større konverteringsprojekter.
Region Syddanmark er i øjeblikket deltager i EU-projektet CoHeat, hvor man bl.a. har undersøgt
poten alet for termonet i syv af regionens kommuner.
Region Midtjylland er medlem af Termonet Danmark og har givet stø e l landsbyer, der ønskede
at undersøge muligheder for termonet, ligesom regionen også har deltaget i det EU-finansierede
projekt COOLGEOHEAT (2021-2022).
I COOLGEOHEAT deltog også virksomheden Sustain Solu ons. I projektet udviklede Sustain en
forretningsmodel for termonet, der siden har ført l opgaver for flere kommuner med at screene
landsbyers poten ale i forhold l termonet.
Termonet Danmark har blandt sine medlemmer fem andre store rådgivningsvirksomheder: COWI,
Damgaard Rådgivende Ingeniører, NIRAS, PlanEnergi og WSP. Alle oplever s gende interesse for
termonet, og især PlanEnergi har lavet en del screeninger i forskellige kommuner
Side
1
af
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne
2699912_0002.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
Poten alet i de enkelte kommuner
Flere kommuner har allerede vurderet poten alet for termonet i kommunens landsbyer. Screeningerne er
udført med basis i VFLs krav om bruger-, selskabs-, og samfundsøkonomiske beregninger, og de steder, hvor
der ikke kan komme (ernvarme, er som udgangspunkt undersøgt for termonet og individuelle lu'- l-vand
varmepumpeløsninger. Der er i kommunerne anvendt forskellige kriterier for hvilke landsbyer, der er
screenet. Generelt har de mindst 100 eller 200 indbyggere, selv om termonet også kan vise sig at være den
op male løsning i endnu mindre landsbyer. Følgende beskriver derfor et minimumspoten ale for
implementering af termonet i landets kommuner:
PlanEnergi foreslår at vurdere poten alet via de lyserøde områder, der er optegnet i Varmeplan
Danmark 2021 fra Aalborg Universitet:
h ps://energymaps.plan.aau.dk/?page_id=402
Her anslås det at der minimum er 10-20 i hver kommune, men sikkert flere.
Ringkøbing-Skjern Kommune har ha' PlanEnergi l at screene 21 byer fundet poten ale for
termonet i 11 af de 21 byer.
PlanEnergi har screenet 84 byer i Region Syddanmark i projektet CoHeat. 24 af byerne har
poten ale l tradi onel (ernvarme. 17 byer kan måske realisere tradi onel (ernvarme, mens de
resterende 43 ikke kan. I de byer hvor tradi onel (ernvarme ikke er egnet, er der poten ale for
termonet, dvs. 43-60 byer fordelt på syv kommuner.
Nyborg Kommune forventer at lave dybdegående analyser for termonet i 10 landsbyer.
Sustain Solu ons har screenet landsbyer i mere end seks kommuner, f.eks. Lejre Kommune, hvor 7
ud af 8 screenede byer har poten ale for termonet
Termonet Danmark indsamler løbende offentliggjorte screeninger, som kan lgås på følgende link:
h ps://termonetdk.sharepoint.com/:f:/s/TermonetDanmark/ErhaNyWBBDNGhz--
BsYSmwsBIlcKxEGNS9f5zrjf6fMDpw?e=hU78ca
På baggrund af ovenstående es meres poten alet l 500 termonet med mere end 100 forbrugere og måske
helt op l 1.500 termonet med under 100 forbrugere. Om de e poten ale realiseres a3ænger af flere
faktorer, der er relateret l processen med at etablere et termonet.
Side
2
af
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne
2699912_0003.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
Interessenter på forskellige stadier – processen fra idé l termonet
Figur 1 er udarbejdet af Sustain Solu ons i projektet COOLGEOHEAT og viser de trin, man skal igennem, for
at etablere og dri'e et termonet (eller for den sags skyld enhver form for kollek v varmeforsyning).
Figur 1 - Udarbejdet på baggrund af model fra Sustain Solu on
Hører projekterne under VFL, vil det være nemt at komme videre fra de grønne l de grå kasser, da der vil
blive beny et kendte og stabile rammevilkår, herunder kendte procedurer for finansiering. Hører termonet
ikke under VFL, venter der projekterne meget store udfordringer. De illustreres af følgende erfaringer fra
nogle af de allerede 12 etablerede danske termonet:
GeoDrilling ejer og dri'er tre små termonet med hhv. 2, 3 og 6 lslutninger. Det er
demonstra onsprojekter, som kun var mulige at etablere, fordi GeoDrilling finansierede projekterne
af egen lomme. Ekstern finansiering var ikke mulig pga. manglende kendskab l løsningen.
GeoDrilling har også medvirket l etablering af fire termonet i nyudstykninger, der kunne realiseres,
fordi anlægsomkostningen kunne indeholdes i grundprisen og dermed indirekte bliver en del af
husenes realkrediQinansiering (med max. 80% belåning).
Realkreditbelåning har været eneste udvej for fire andre termonet, to i Barmer, ét i Halsnæs og ét i
Værløse. Ligesom i GeoDrillings lfælde var det ikke muligt at skaffe anden ekstern finansiering.
Ét termonet er lavet af det kommunalt ejede forsyningsselskab Silkeborg Forsyning. De e termonet
var inspira onskilde for det termonet, som Høje Taastrup Fjernvarme er i færd med at etablere i
Vridsløsemagle. Begge projekter er finansieret på vilkårene under VFL, baseret på en dligere
vejledende udtalelse fra ENS om, at termonet formodes omfa et af VFL.
Side
3
af
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne
2699912_0004.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
Virksomheden Sustain står aktuelt med en udfordring i et antal konkrete projekter, hvor de har
udarbejdet projekQorslag. Deres model bygger som førsteprioritet på et samarbejde med
eksisterende forsyningsselskaber, der e'er etablering overtager og driver anlægget.
Forsyningsselskaberne vil imidler d ikke involvere sig, medmindre det ligger fast, at termonet hører
under VFL. Som muligt alterna v har Sustain ha' møder med eksterne finansieringspartnere om et
konkret projekt i landsbyen Årøsund i Haderslev Kommune. Beskeden fra den mulige
finansieringspartner var, at projektet kun har interesse, hvis det etableres i samarbejde med et
forsyningsselskab. Billedet vil formentligt være det samme i de fleste landdistrikter.
Sustain har udarbejdet en sammenfatning af screeninger af 22 landsbyer. Se ”Termonet overblik – fra
Sustain” (vedlagt). Af oversigten fremgår både anlægsinvesteringer, forventet varmepris under VFL og
forventet varmepris uden for VFL. Screeningerne viser markante besparelser på varmeregningen, hvis
termonet hører under VFL. Det skyldes dels, at renten vil være lidt lavere, men især at
varmeforsyningsselskaberne køber strøm via PPA, som sikrer en billigere strømpris. Sustain nævner i den
forbindelse, at de allerede l sommer forventer at kunne igangsæ e arbejdet på to store projekter, hvor
lokale forsyningsselskaber vil medvirke, hvis termonet hører under VFL.
Endnu en faktor er væsentlig på langt sigt. Termone ets forsyningsledninger (plas crør af samme type, som
anvendes vandforsyning), har en teknisk leve d, som er mere end dobbelt så lang som
afskrivningsperiodens 30 år. Hvis et termonet hører under varmeforsyningsloven og drives af et
forbrugerejet selskab, vil de lslu ede forbrugere derfor opleve et markant prisfald, når anlæg af
ledningsne et er afskrevet.
Hører termonet ikke under VFL må man forvente at kommercielle selskaber lægger varmeprisen så tæt op
ad alterna vet som muligt. Derudover må man forvente, at den økonomiske gevinst e'er endt afskrivning
vil lfalde den kommercielle aktør med et naturligt monopol i området frem for forbrugerne. De e sidste
scenarie vil dog kun udspiller sig, hvis det lykkes kommercielle aktører at overbevise borgere om at koble sig
på et kommercielt ejet net. Generelt er borgere skep ske over for kommercielle forsyningsselskaber, og det
er de færreste som har mod på selv at starte et nyt forbrugerejet selskab fra bunden uden kendte og stabile
rammevilkår.
Side
4
af
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne
2699912_0005.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
En eksplora v spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemmer
For at sikre et nuanceret perspek v på problems llingen, har foreningen udsendt et simpelt spørgeskema l
alle medlemmer og inviteret dem l at give deres bedste bud. Det første spørgsmål handler om aktørens
type. Dere'er er s llet fem spørgsmål omkring udbredelsen af termonet, hvis det hører under VFL og
dernæst de samme fem spørgsmål, hvis termonet ikke hører under VFL. Spørgsmålene er:
1. Hvor mange termonet vil du tro, der bliver etableret i din kommune/dit område de kommende fem
år?
2. Hvor mange forbrugere vurderer du i gennemsnit, der vil være på hvert af de etablerede termonet?
3. Tror du, at det i overvejende grad vil være eksisterende eller nye forsyningsselskaber, der vil eje og
dri'e ne ene?
4. Hvor mange nye selskaber tror du, der vil opstå som følge af de etablerede termonet?
5. Yderligere kommentarer? Uddyb meget gerne dine svar.
Der er indgået 28 svar fra 15 kommuner, fem rådgivere, tre privatpersoner, to producenter, ét
forsyningsselskab, én entreprenør og én anden privat ins tu on. Der er ikke tale om en undersøgelse af
videnskabelig kvalitet, da den kun er udsendt blandt medlemmer af foreningen, der er givet kort svarfrist og
svarmulighederne kunne gives i teksQormat. Pga. sidstnævnte har det været nødvendigt at rense dataene,
da nogle havde svaret i intervaller, og andre havde svaret na onalt i stedet for kommunalt. Intervaller er
omsat l et tal ved at tage gennemsni et. Na onale gæt er gjort kommunale ved at dividere med 98. Der er
foretaget afrunding ved konsekvent at runde op l nærmeste heltal. I den vedlagte fil ”Eksplora v
spørgeskemaundersøgelse – alle besvarelser” findes både de rensede data og de oprindelige data.
Når data fra undersøgelsen skal fortolkes, er det vig gt at have det foregående afsnit for øje. Besvarelserne
er anonyme, men det er rimeligt at antage, at hovedparten af besvarelserne kommer fra uerfarne aktører.
Med uerfarne aktører menes, at de ikke har skullet overkomme de største barrierer jf. figur 1. Man kan
fores lle sig, at der vil være en tendens l at overvurdere muligheden for at sikre finansiering l termonet
uden for VFL, og at svarene derfor er for op mis ske omkring realisering af projekter, der ikke involverer
eksisterende forsyningsselskaber.
På trods af disse forbehold viser besvarelserne et tydeligt billede for de kommende fem år. Hører termonet
under varmeforsyningsloven får man realiseret cirka dobbelt så mange projekter pr. kommune. Projekterne
vil indeholde dobbelt så mange lslutninger. Og de vil blive håndteret ligeligt af eksisterende og nye
selskaber. Fordi der kommer flere projekter, når termonet hører under VFL, vil der opstå cirka lige mange
nye selskaber i begge scenarier. Forskellen er dog, at behovet for nye selskaber under VFL af flere aktører
vurderes at være midler digt. Når først ne et er etableret, kan det overdrages l et eksisterende
forsyningsselskab, idet a'alerne er indgået under kendte rammevilkår, hvilket gør det le ere at opnå
stordri'sfordele.
Side
5
af
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne
2699912_0006.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
Perspek vering
Udfordringerne, som fremgår af figur 1, er de samme, hvad enten man etablerer (ernvarmelignende
termonet eller tradi onel (ernvarme. Hvis (ernvarmelignende termonet ligger uden for VFL og tradi onel
(ernvarme hører under VFL, vil det være le ere for den tradi onelle (ernvarme at opnå finansiering.
Der vil derfor kunne opstå en teknologisk skævvridning, hvis borgere i et område med lav varmedensitet
skal vælge mellem termonet uden for VFL og tradi onel (ernvarme under VFL. Det er velkendt, at
(ernvarme med lav varmedensitet ikke er op mal.
Borgere i sådanne byer kan være fristet l at vælge den tradi onelle (ernvarmeløsning, alene fordi
finansiering og etablering er nemmere, også selv om den ikke er teknisk op malt. I værste fald vil man
kunne få en gentagelse af historien om barmarksværker, der kommer ud i en nega v økonomisk spiral l
skade for lokalområdet. Et tradi onelt (ernvarmenet vil kunne blive et ”stranded asset”, hvis
varmeselskabet lukker, da der ikke længere kan drages ny e af ledningsne et.
Termonet er bedre besky et mod et sådan nega vt investeringsscenarie, da anlægsomkostningerne l det
fælles net er væsentligt lavere end ved tradi onel (ernvarme. Lav varmedensitet er heller ikke et problem,
fordi der ikke er et ledningstab i ne et. Derudover betyder den decentrale varmeproduk on via
jordvarmepumper, at ledningsne et stadig kan finde anvendelse, selv hvis varmeselskabet skulle blive
nødlidende.
En poli sk beslutning om, hvorvidt termonet hører under VFL er derfor ikke kun energipoli k. Det er også
landdistriktspoli k. De e indikeres af de kommentarer, der er indgivet fra medlemmerne i
spørgeskemaundersøgelsen.
I regeringsgrundlaget er det nævnt i kapitel 6, at regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance, under
overskri'en præsenteres følgende afsnit: ”Det
kræver også en stærk infrastruktur, der binder Danmark og
danskernes hverdag sammen. Og der skal være gode muligheder for, at den enkelte dansker kan bo og
arbejde i alle dele af landet.”
Adgangen l billig kollek v varmeforsyning også i landdistrikterne må antages
at understø e regeringsgrundlaget. Denne dynamik har Landdistrikternes Fællesråd stø et og udtalt sig om
ved flere lejligheder.
Beslutningen om, hvorvidt termonet hører undre VFL eller ej, har også et erhvervspoli sk aspekt. I
regeringsgrundlaget står der:
”Regeringen vil følge op på anbefalingerne fra ekspertarbejdsgruppen om
demokra ske virksomheder”
Formålet med anbefalingerne er at styrke demokra ske virksomheder i
Danmark. Den grønne oms lling af landsbyerne er en unik mulighed for at bringe borgerne i kontakt med
erhvervsdemokra et i forbindelse med, at de skal have oms llet deres varmeforsyning. Det er en mulighed,
der får mere lu' under vingerne, hvis man sikrer, at termonet er en nemt implementerbar løsning også i
mindre byer og landsbyer.
Beslutningen om hvorvidt termonet er omfa et af VFL kan ses som en slags poli sk sektorkobling. Man kan
understø e flere poli ske dagsordener ved at sikre gode energipoli ske rammebe ngelser. De
rammebe ngelser, som VFL allerede i dag giver, kan understø e, at termonet kan bidrage l en hur g og
landspoli sk balanceret grøn oms lling. Og det er i øvrigt rammebe ngelser, som i øjeblikket inspirerer
andre lande, som ønsker at fremme oms llingen l (ernvarme, både den tradi onelle og termonet.
Side
6
af
7
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 271: Materiale fra Termonet Danmark ifm. foretræde den 4/5-23 om kollektiv varmeforsyning i landdistrikterne
2699912_0007.png
Notat l Energistyrelsen - Konsekvenser for termonet inden for og uden for VFL
24. april 2023
En analogi – oms lling l elbiler
Tesla er uomtvisteligt den kommercielle aktør, der har ha' den største betydning for at gøre elbilen et
populært alterna v l fossilbiler. Det skete gennem en simpel forretningsplan: (1) Byg en a rak v
sportsvogn, (2) Brug de tjente penge på at bygge en billigere bil, (3) Brug de tjente penge på at bygge en
endnu billigere bil, (4) Mens de tre andre punkter udføres, lbyd også mulighed for nul-emissions
elproduk on.
Hvis der havde været den e'erspørgsel e'er elbilen og investeringslyst, som der er i dag, kunne Tesla have
sprunget de to første punkter over og være gået direkte e'er at producere en billig elbil.
Termonet oplever i øjeblikket en ekstrem e'erspørgsel og investeringslyst fra landsbyer, der ikke står l at
blive lbudt tradi onel (ernvarme. Denne stærke impuls vil hur gt kunne omsæ es l fak sk handling, hvis
kommuner med VFL som basis kan understø e udrulning af kollek v varmeforsyning i de landsbyer, som
ind l nu har været svære at oms lle.
Hvis termonet poli sk undtages fra VFL, vil forretningsmodellen der kan sikre oms lling af landsbyerne
skulle ændres, så den i stedet kommer l at ligne Teslas forretningsplan. I så fald vil termonet først blive
etableret af én eller få kommercielle aktører i lukra ve områder (”den a rak ve sportsvogn”), hvor
varmeprisen og/eller finansieringen ikke er noget problem. Det vil være nyudstykninger tæt på større byer,
eller små eksisterende rækkehusbyggerier, hvor der ikke er noget alterna v, fordi støjkravende for lu'/vand
varmepumper, ikke kan overholdes. Når den eller de førende kommercielle aktører har lavet lstrækkeligt
mange termonet, vil det blive tydeligt, at lovgivningen skal følge e'er, præcis som vi har set det med
elbilerne.
I denne analogi er forskellen at vi i forhold l termonet fak sk allerede nu er i stand l at bygge ”den billige
bil”. Under varmeforsyningslovens kendte rammevilkår vil der være muligt på rela vt få år at sikre stor
udbredelse af termonet i de dele af landet, som ikke kan få tradi onel (ernvarme.
Side
7
af
7