Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 268
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
27. april 2023
Tariffer på elområdet
Nærværende notits giver en generel beskrivelse af tariffer på elområdet. Notitsen
beskriver opgavefordeling ift. udviklingen og fastsættelsen af tariffer samt giver et
overblik over eksisterende tariffer og forventede ændringer i tarifferne.
Opgavefordeling ift. tariffer på elområdet
Tarifmodellerne udvikles af netvirksomhederne og Energinet. Den regulerende
myndighed, i Danmark Forsyningstilsynet, har til opgave at godkende tarifmeto-
der i overensstemmelse med elmarkedsforordningens artikel 18 og elforsyningslo-
vens § 73. Forsyningstilsynet har en enekompetence til at godkende tarifmetoder.
Metoderne for prisfastsættelsen af tarifferne skal ifølge elmarkedsforordningen
bl.a. afspejle omkostningerne, være gennemsigtige, tage hensyn til behovet for net-
sikkerhed og fleksibilitet samt anvendes uden forskelsbehandling. Kriterierne ind-
går i Forsyningstilsynets vurdering af, hvorvidt en tarifmetode kan godkendes og
tages i brug.
Folketinget kan imidlertid inden for rammer af EU-reglerne fastsætte nærmere
hensyn, der skal inddrages, når metoderne udvikles, men det skal understreges, at
der er tale om en meget snæver adgang. Et eksempel på hvor Folketinget fastsæt-
ter nærmere hensyn til tariferingen, er geografisk differentierede forbrugstariffer,
der netop blev muliggjort med L 37 om ændring af elforsyningsloven.
Her er det et overordnet politisk ønske om at beskytte mindre elkunder, der ligger
bag det gældende forbud mod geografisk differentierede forbrugstariffer. Det er
ligeledes dette hensyn, der gør, at det kun bliver muligt at differentiere forbrugsta-
riffen ift. til største elforbrugere. Dette vurderes at være i overensstemmelse med
både elmarkedsdirektivet og elmarkedsforordningen, samt på behørig vis tage
hensyn til Forsyningstilsynets skøn og enekompetence.
Ift. netvirksomhedernes udvikling af tarifmetoder bemærkes det, at Green Power
Denmark kan udarbejde standardiserede vejledninger (metoder) om fastsættelse af
tariffer for netvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet kan tage en sådan vej-
ledning til efterretning. Det er fortsat den enkelte netvirksomheds forpligtelse at
opnå en metodegodkendelse fra Forsyningstilsynet. Anvender netvirksomheden
imidlertid den metode, som Forsyningstilsynet allerede har taget til efterretning, er
det en enklere proces for netvirksomheden at opnå en metodegodkendelse.
Overblik over tariffer på transmissions- og distributionsniveau
Siden 1. januar 2023 betaler både elforbrugere og elproducenter tariffer, der skal
dække de omkostninger, de foranlediger på elnettet.
I Danmark har elmarkedet siden 2016 været indrettet med en såkaldt engrosmo-
del, hvor en elkunde modtager én samlet regning for levering af elektricitet. Det er