KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 257
Offentligt

Høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelse om interne elektricitetsforbin-

delser

Et udkast til bekendtgørelse blev sendt i ekstern høring den 30. september 2022

med frist for afgivelse af høringssvar den 4. november 2022. Der er modtaget i alt

26 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 23 høringsparter har fremsendt bemærkninger til bekendtgørelsen:



Avedøre Green City

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (herefter ABF)

Better Energy

Cerius-Radius

Danmarks Almene Boliger (herefter BL)

Dansk Fjernvarme

Dansk Regioner

Dansk Solcelleforening

Ennogie

European Energy

Eurowind Energy

Forsyningstilsynet (herefter FSTS)

Green Power Denmark (herefter GPD)

HOFOR

Kommunernes Landsforeninger (herefter KL)

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Læsø Kommune

PricewaterhouseCoopers (PWC)

Konsulent Steen Hartvig Jacobsen (herefter Steen Hartvig Jacobsen)

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Forsker og rådgiver Ulrik Jørgensen (herefter Ulrik Jørgensen)

Kontor/afdeling

FOR/EL/SEKT

Dato

18-04-2023

J nr.

2022-796

/SWPO, CHFE

ABF’s høringssvar er afgivet på vegne af Andelsboligforeningernes Fællesrepræ-

sentation (ABF), Foreningen Bofællesskab.dk. og Landsforeningen Økosamfund.

Cerius-Radius og N1 har, ud over at have indsendt egne høringssvar, oplyst, at de

bakker op om GPD’s høringssvar. HOFOR bakker op om Dansk Fjernvarmes hø-

ringssvar.

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til bekendtgørel-

sen:



Danske Bygningskonsulenter



Erhvervsflyvningens sammenslutning



Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Indhold

1. Overordnede kommentarer ................................................................................ 3

Afgrænsning af rammerne for brugen af interne elektricitetsforbindelser .......... 4

2.1.

Generelt ..................................................................................................... 5

2.2.

Brug af en intern elektricitetsforbindelse til transport af egenproduceret el

til det kollektive elforsyningsnet ............................................................................. 8

2.3.

Brug af en intern elektricitetsforbindelse til fordeling af elektricitet fra én

eller flere produktionsanlæg til et eller flere forbrugssteder ................................... 9

2.4.

2.5.

Brug af en intern elektricitetsforbindelse til lagring af elektricitet .............. 9

Brug af en intern elektricitetsforbindelse til opladning af elkøretøjer ....... 10

Kommentarer til enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen .............................. 11

3.1.

Definitioner i § 2 ....................................................................................... 11

Bemærkninger til forholdene mellem §§ 3, 4 og 5 ....................................... 13

3.2. ....................................................................................................................... 13

§ 3 – interne elektricitetsforbindelser med egetforbrug ............................... 15

3.3.

................................................................................................................. 15

§ 3, stk. 1 litra b i) - 500 meter mellem produktionsanlæg og

forbrugsinstallation. .......................................................................................... 15

§3, stk. 1, nr. 1, litra b ii) – Elkundens råderet over de samlede område ........ 17

§3, stk. 1, nr. 2, litra b - Tredjeparts ejerskab af produktionsanlæg ................. 17

§3, stk. 2 – Tredjeparts forvaltning af produktionsanlægget, herunder måling 21

3.4.

§ 4 – interne elektricitetsforbindelser med levering af elektricitet via det

kollektive elforsyningsnet ..................................................................................... 22

3.5.

§ 5 – Særregel: bygningsinterne net ....................................................... 24

De kollektive elforsyningsvirksomheders rolle ................................................. 29

Ansøgning ........................................................................................................ 29

Afgørelseskompetence ..................................................................................... 30

Håndhævelse ................................................................................................... 30

Kollektiv måling ifm én bygning ........................................................................ 31

Klageadgang .................................................................................................... 34

Bekendtgørelsens virkningstidspunkt samt tilsyn............................................. 35

Side 2/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Øvrige kommentarer ......................................................................................... 37

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive gennem-

gået, efterfulgt af Energistyrelsens bemærkninger for hvert emne. Energistyrelsens

bemærkninger er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på høringsporta-

len.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og lovtekni-

ske ændringer.

1. Overordnede kommentarer

Flere høringsparter er generelt positiv indstillet over for, at Energistyrelsens praksis

angående anvendelse af interne elektricitetsforbindelser nu ved lov og bekendtgø-

relse kodificeres, selv om flere efterlyser mere klarhed angående reglerne og flere

er kritiske over for den konkrete udformning af reglerne. Især har flere udtrykt øn-

ske om en udvidelse af muligheden for at bruge en intern elektricitetsforbindelse,

herunder at den accepterede afstand mellem forbrug og produktion øges.

Cerius/Radius, GPD og N1 bifalder, at myndighedernes praksis for interne net kodi-

ficeres, men ønsker samtidig, at reguleringen skal være mere gennemskuelig og

transparent. Der er ifølge disse høringspartner behov for yderligere klarhed i be-

kendtgørelsen, end hvad jeg lægges op til i høringsudkastet.

Danske Regioner vurderer, at bl.a. bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbin-

delser, sammen med bekendtgørelserne om direkte linjer og VE-egenforbrugere,

gør rammerne for VE til egetforbrug mere klare.

European Energy finder det hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen kodificerer den

hidtidige praksis om at tillade interne elektricitetsforbindelser inden for en begræn-

set geografi.

DI ser positivt på interne elektricitetsforbindelser, og bemærker, at det vil medføre

et mindre træk på det kollektive net og dermed vil samfundsøkonomien optimeres.

DI finder også, at det kollektive net fortsat bør være det primære i elinfrastrukturen

og derfor ikke må undergraves.

ABF bifalder, at, det kollektive elforsyningsnet er udgangspunktet, da det er en for-

del for Danmark og det skal derfor skal bevares og udbygges. ABF udtrykker dog

også, at dette ikke må danne grundlag for en irrationel begrænsning af det væsent-

lige supplement, som lokale energiløsninger i boligfællesskaber og lokale energi-

fællesskaber potentielt kan bidrage med.

Side 3/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Avedøre Green City og Vedvarende Energi, samt Ulrik Jørgensen hilser en defini-

tion af interne elektricitetsforbindelser velkommen, men finder anvendelsen for

snæver.

Dansk Fjernvarme og KL er positive over hensigten med bekendtgørelsen, herun-

der at skabe klarhed og større gennemsigtighed over de gældende regler, men er

bekymret for, om de foreslåede kriterier modarbejder målsætninger om øget sam-

placering og den politiske aftale om en køreplan for fangst, transport og lagring af

idet høringsparterne vurderer, at det ikke vil være muligt for kommunalt ejede

anlæg at etablere en intern elektricitetsforbindelse til CO

-fangstanlægget. HOFOR

deler Dansk Fjernvarmes bekymringer vedr. målsætninger om øget samplacering,

herunder også om reglerne på sigt vil medføre udfordringer ift. PtX-anlæg placeret

inde på kraftvarmeværkers område. KL henviser herudover til muligheden for at

konvertere landsdistrikternes varmeforsyning til kollektive grønne løsninger.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen noterer sig den grundlæggende positive tilgang i de nævnte hø-

ringsparters høringssvar.

Energistyrelsen har på baggrund af høringsparternes detaljerede høringssvar ar-

bejdet med at sikre en mere entydig sondring mellem bekendtgørelsens enkelte be-

stemmelser. Således fremgår det nu, at bekendtgørelsens § 3 udelukkende om-

handler interne elektricitetsforbindelser i forbindelse med et produktionsanlæg, § 4

udelukkende omhandler interne elektricitetsforbindelse i forbindelse med elektricitet

fra det kollektive elforsyningsnet og § 5 udelukkende omhandler interne elektrici-

tetsforbindelser i forbindelse med en bygning med flere elkunder eller elforbrugere,

uanset om elektriciteten leveres fra et produktionsanlæg placeret i forbindelse med

bygningen eller fra det kollektive elforsyningsnet.

Ift. de høringsparter, der mener bekendtgørelsens rammer for brug af en intern

elektricitetsforbindelse er for begrænsende, henvises der til gennemgangen af de-

res specifikke kommentarer nedenfor.

Særligt ift. til de høringsparter, der efterspørger flere løsninger til lokale energiløs-

ninger i boligfællesskaber, lokale energifællesskaber og andre former for kollektive

grønne løsninger mv. henvises i øvrigt til den mulighed for lokal kollektiv tarifering,

der fremgår af det fremsatte lovforslag L 37. Lokal kollektiv tarifering vil kunne mu-

liggøre en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres indi-

viduelle aftagenumre eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af

netbrugere. En fælles tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere indebærer

således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

2. Afgrænsning af rammerne for brugen af interne elektricitetsforbindelser

Side 4/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

2.1. Generelt

En række høringsparter kritiserer, at muligheden for brug af interne elektricitetsfor-

bindelser er for begrænset. Disse høringssvar, som er nærmere beskrevet neden-

for, henviser dels generelt til et ønske om, at visse grupper af elforbrugere bør have

mulighed for i fællesskab at bruge interne elektricitetsforbindelser, dels foreslår hø-

ringssvarene ændringer af definitionen af begrebet interne elektricitetsforbindelser

samt ændringer af de begreber, der indgår i definitionen af interne elektricitetsfor-

bindelser.

ABF kritiserer, at mulighed for egenproduktion er indsnævret for boligfællesskaber,

forstået som andelsboligforeninger, bofællesskaber og økosamfund.

BL og Steen Hartvig Jacobsen foreslår, at en boligforening, herunder en boligafde-

ling, bør sikres status som elkunde, og at den strøm, som produceres og anvendes

internt i boligafdelingen er egetforbrug. Det fremhæves, at denne mulighed ikke bør

begrænses til muligheden af brug af bygningsinterne net (jf. forslag til bekendtgø-

relsens § 5), idet det ikke bør have betydning for muligheden at fordele strøm, om

husstandene er fordelt på en eller flere bygninger i samme sammenhængende om-

råde, så længe ejeren af ejendommen er den samme. Når flere ejendomme ligger

side om side og har samme ejer, bør det være muligt for ejeren at fordele strøm

mellem ejendommene.

Dansk Solcelleforening og VedvarendeEnergi fremfører, at VE- og energifællesska-

ber bør kunne agere som én elkunde med et internt fordelingsnet. Dansk Solcelle-

forening stiller spørgsmål ved, hvorfor en intern elektricitetsforbindelse alene defi-

neres ift. én elkunde og ikke en flerhed af elkunder eller elforbrugere.

Læsø Kommune finder det ærgerligt, at der ikke åbnes mulighed for, at man i de af-

grænsede områder, der følger af at være en ø, kan udnytte mulighederne for, at el-

forbrugerne samlet kan etablere et større VE-anlæg og dele elektriciteten.

TEKNIQ mener, at kravet om at elkundens produktionsanlæg skal placeres i tæt til-

knytning til forbrugsstedet bør ophæves.

Flere høringsparter, såsom BL, TEKNIQ og Steen Hartwig Jacobsen finder, at til-

gangen ikke er i overensstemmelse med EU-ret, der opfordrer medlemslandene til

at indføre en befordrende ramme for at fremme og lette udvikling af VE-egenfor-

brug, og fremmer energifællesskaber.

Avedøre Green City, KL og Vedvarende Energi foreslår ændringer i elforsyningslo-

vens begreber ”forbrugssted” og ”elkunde”, der indgår i det fremsatte lovforslags

definition af interne elektricitetsforbindelser.

Side 5/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Avedøre Green City mener, at kravet om sammenhængende bygninger og at der

kun er én forbruger af elektricitet burde fjernes eller udvides. KL foreslår, at begre-

bet ”sammenhængende bygninger” erstattes med ”landsbyer eller beboelsesområ-

der” (alternativt ”sammenkoblede matrikler”). Avedøre Green City, KL og Vedva-

rende Energi finder, at ”én forbruger” bør præciseres til også at omfatte, at en juri-

disk person kan råde over flere aftagenumre. ABF foreslår generelt, at begrebet

forbrugssted, som opfattes for begrænsende for boligfællesskaber, præciseres.

Avedøre Green City og KL foreslår herudover definitionen af begrebet elkunde æn-

dres, så det bliver muligt, at en elkunde har flere aftagenumre.

Dansk Fjernvarme og HOFOR mener, at definitionen ikke alene bør omfatte perso-

ner med aftag af elektricitet via et aftagenummer, men også personer med (kun)

indfødning af elektricitet via et aftagenummer. Dansk Fjernvarme uddyber, at det

bør være muligt for elkunder, der indfører elektricitet (som elproducent) til det kol-

lektive net at etablere en intern elektricitetsforbindelse mellem sit produktionsanlæg

og et elforbrugsanlæg evt. ejet af tredjepart, dvs. at elforbrugsanlægget ejes af en

anden end ejeren af produktionsanlægget.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker indledningsvis, at elforsyningslovens hovedregel er, at

transport af elektricitet skal ske via det kollektive elforsyningsnet. Det fremgår af

PtX-aftalen af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og grønne brænd-

stoffer, som blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, at dette fortsat skal være ud-

gangspunktet.

Energistyrelsen har udviklet en praksis, der tillader brug af interne net som supple-

ment til anvendelsen af det kollektive elforsyningsnet. Praksissen vil fremover be-

tegnes som interne elektricitetsforbindelser, jf. lovforslag L 37, der blev fremsat 8.

februar 2023.

Det fremsatte lovforslag L 37 og den bagvedliggende praksis for interne elektrici-

tetsforbindelser skal ses i sammenhæng med EU-reguleringen, som også indehol-

der rammer for transport af elektricitet via direkte linjer, distributionsnet og trans-

missionsnet.

Det er vurderingen, at de efterspurgte ønsker til interne elektricitetsforbindelser be-

skrevet af høringsparterne, fx fordeling af elektricitet mellem flere husstande i flere

bygninger, der ejes af én boligforening, via en intern elektricitetsforbindelse, ikke er

muligt jf. EU-reguleringen. Det samme gælder ift. fordeling af elektricitet mellem el-

forbrugere i landsbyer, energifællesskaber, på øer m.v. Fordeling af elektricitet skal

i disse tilfælde ske under anvendelse af det kollektive elforsyningsnet.

Side 6/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Det gælder idet, at der i ovenstående tilfælde er tale om ”distribution” af elektricitet

efter elmarkedsdirektivets regler (jf. artikel 2, nr. 28) i og med, at der sker transport

af elektricitet til et flertal af forbrugere. Distribution kan ifølge gældende dansk ret

alene varetages af netvirksomheder med bevilling til at eje og drive distributionsnet.

Bevilling til at eje og drive distributionsnet medfører en række krav og forpligtelser,

såsom fx krav til professionel og finansiel formåen. Denne tilagang har haft flere

samfundsmæssige fordele for det kollektivt elforsyningsnet, Herved undgås etable-

ring af parallelle elnet og dermed unødig netudbygning og netomkostninger. Tilgan-

gen har gennem årene sikret udbredelse af elinfrastruktur til alle områder i Dan-

mark – også der, hvor der ikke er et selskabsøkonomisk incitament til etablering af

elnet. I en dansk kontekst, hvor det kollektive elforsyningsnet er robust og velud-

bygget, er det ved implementeringen af hhv. elmarkedsdirektivets bestemmelser

om borgerenergifællesskaber og VEII-direktivets bestemmelser om VE-fællesska-

ber fastsat, at disse fællesskaber skal benytte det kollektive net til den fysiske

transport af den elektricitet, der deles inden for fællesskabet i lighed med alle andre

konstellationer, hvor der er et flertal af elforbrugere. Denne implementeringstilgang

ligger inden for de rammer, som direktiverne udstikker.

Endvidere bemærkes det, at bekendtgørelsens bestemmelser om brug af interne

elektricitetsforbindelser er i overensstemmelse med definition af begrebet interne

elektricitetsforbindelser, der er indeholdt i det fremsatte lovforslag L 37. Denne defi-

nition afgrænser brugen af interne elektricitetsforbindelser ift. nogle begreber, der

ligeledes er defineret på lovniveau, navnlig begreberne forbrugssted og elkunde.

Det er ikke muligt at fravige elforsyningslovens eksisterende definitioner ved fx at

udvide dem på bekendtgørelsesniveau. Eksempelvis er det ikke muligt på bekendt-

gørelsesniveau at erstatte begrebet ”sammenhængende bygninger” i elforsynings-

lovens definition af forbrugsstedet med ”landsbyer og beboelsesområder”. Ligele-

des er det ikke muligt at lægge en ændret forståelse af elforsyningslovens begreb

elkunde til grund, idet definitionen i loven ikke omfatter elproducenter, dvs. perso-

ner, der udelukkende fører elektricitet ind i nettet. Dette vil kræve forudgående lov-

ændring. Det fremsætte lovforslag L 37 indeholder ikke forslag til ændring af disse

begreber. Der henvises i denne forbindelse til høringsnotatet til L 37

, navnlig si-

derne 61 og 67-69.

Flere høringsparter har herudover givet udtryk for den opfattelse, at en elkunde bør

kunne have flere aftagenumre. Der henvises i denne forbindelse til forarbejderne

til

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L37/bilag/1/2662910/index.htm

Jf. afsnit 3.1.2.2. i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2021-22, A,

L 53 som fremsat, side 15.

Side 7/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

den gældende definition af begrebet elkunde i § 5, nr. 13, i elforsyningsloven, hvor-

efter samme fysiske eller juridiske person samtidig kan have flere aftagenumre og

dermed elkundestatus på hvert aftagenummer. Det beskrevne forhold, at en fysisk

eller juridisk person med flere aftagenumre således i juridisk forstand har status som

”flere” elkunder i forbindelse med sit forbrugssted, ændrer ikke ved, at det er afgø-

rende, at en elkundes brug af en intern elektricitetsforbindelse er begrænset til situ-

ationer, hvor den fordelte elektricitet, der leveres enten fra elkundens egen forbrugs-

installation eller det kollektive elforsyningsnet, er til elkundens eget forbrug på

samme forbrugssted, uanset om den samme elkunde råder over flere aftagenumre i

forbindelse med samme forbrugssted. Dette fremgår også af lovbemærkningerne til

det fremsatte lovforslag L 37

. En fysisk eller juridisk person med flere aftagenumre

vil derimod ikke have mulighed for at bruge en intern elektricitetsforbindelse til forde-

ling af elektricitet til et flertal af elforbrugere.

I øvrigt henvises til muligheden for lokal kollektiv tarifering, der fremgår af L 37. Lo-

kal kollektiv tarifering vil kunne muliggøre en tarifering af deltagerne i en sammen-

slutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarif-

afregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarifafregning af sammen-

slutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i

ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

2.2. Brug af en intern elektricitetsforbindelse til transport af egenprodu-

ceret el til det kollektive elforsyningsnet

Dansk Fjernvarme og VedvarendeEnergi mener, at en intern elektricitetsforbindelse

også bør kunne bruges til transport af el til det kollektive net ifm. salg af egenprodu-

ceret el.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at lovens definition af en intern elektricitetsforbindelse

rummer denne mulighed ved, at elkunden via forbrugsinstallationen er tilsluttet det

kollektive elforsyningsnet. Tilslutning af et produktionsanlæg til det kollektive elfor-

syningsnet, herunder ved tilslutning af et anlæg i egen forbrugsinstallation, betyder

implicit, at produktionsanlæggets produktion af elektricitet kan sendes ud på det

kollektive elforsyningsnet. Det bemærkes imidlertid, at dette forudsætter, at betin-

gelser for tilslutning er opfyldt, hvilket påses af det kollektive netvirksomhed, hvis

net elkunden er tilsluttet til.

Jf. bemærkninger til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 37 som fremsat,

side 38.

Side 8/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

2.3. Brug af en intern elektricitetsforbindelse til fordeling af elektricitet fra

én eller flere produktionsanlæg til et eller flere forbrugssteder

VedvarendeEnergi mener, at det bør fremgå af definitionen af en intern elektrici-

tetsforbindelse, at en intern elektricitetsforbindelse kan bruges til at koble en elkun-

des produktionsanlæg til flere forbrugssteder, uanset om der er tale om ét eller flere

produktionsanlæg.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at definitionen udelukker, at en elkunde kan koble sit

produktionsanlæg til flere forbrugssteder, Dette skyldes, at en sådan konstellation

ville have karakter af distribution, hvilket kræver bevilling.

I øvrigt henvises til den mulighed for lokal kollektiv tarifering, der fremgår af L 37.

Lokal kollektiv tarifering vil kunne muliggør en tarifering af deltagerne i en sammen-

slutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarif-

afregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarifafregning af sammen-

slutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i

ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

2.4. Brug af en intern elektricitetsforbindelse til lagring af elektricitet

VedvarendeEnergi mener, at det bør fremgå af definitionen af en intern elektrici-

tetsforbindelse, at en intern elektricitetsforbindelse kan bruges til transport af elek-

tricitet fra det kollektive net til en elkundes lagringsenhed, så elkunden kan lagre

elektricitet, uanset om det kommer fra egenproduktion eller det kollektive net.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at det er korrekt, at det ikke fremgår direkte af selve de-

finitionen af en intern elektricitetsforbindelse, at den kan bruges til transport af elek-

tricitet fra det kollektive net til en elkundes lagringsenhed.

Men der er i bekendtgørelsen, som er tilpasset i forbindelse med høringen, indsat

en bestemmelse, hvorefter denne mulighed fremgår, jf. bekendtgørelsens § 3, stk.

5. Heraf fremgår, at en intern elektricitetsforbindelse, der opfylder de øvrige krite-

rier, der er indeholdt i § 3, også kan bruges til fordeling af elektricitet, som leveres

fra det kollektive elforsyningsnet til elkundens forbrugssted og som er til elkundens

forbrug og lagring, bag forbrugsstedet.

§ 3 regulerer konstellationer, hvor elkunden har et produktionsanlæg tilsluttet til sin

forbrugsinstallation.

Side 9/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Konstellationer, hvor elkunden udelukkende modtager elektricitet via det kollektive

net, er omfattet af bekendtgørelsens § 4. Også her kan elkunden have en lageren-

hed tilsluttet og modtage elektricitet fra det kollektive net til opladning og dermed til

forbrug. Energistyrelsen ønsker imidlertid at understrege, at hvis denne lagerenhed

er teknisk sat op til at kunne sende den lagrede elektricitet tilbage til det kollektive

elforsyningsnet, vil det have karakter af produktion. I disse tilfælde vil der indgå et

produktionsanlæg i den interne elektricitetsforbindelse og bekendtgørelsens § 3, jf.

ovenfor vil finde anvendelse, uanset om der ved siden af lagerenheden også er til-

sluttet en anden produktionsenhed eller ej.

Der henvises også til bemærkninger til det vedtagne lovforslag L 37

og til hørings-

notatet til L 37

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

2.5. Brug af en intern elektricitetsforbindelse til opladning af elkøretøjer

VedvarendeEnergi mener, at det bør fremgå af definitionen af en intern elektrici-

tetsforbindelse, at en intern elektricitetsforbindelse kan bruges til transport af el til

opladning af elkøretøjer (med egenproduceret el eller el fra det kollektive net).

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at selvom aktiviteten ”opladning af elkøretøjer” ikke

fremgår direkte af definitionen, rummer definitionen af en intern elektricitetsforbin-

delse muligheden for, at der også kan indgå en ladestation ved siden af andet for-

brug, hvortil den interne elektricitetsforbindelse fordeler elektriciteten. Hvilken af be-

stemmelserne i bekendtgørelsen, der finder anvendelse, afhænger af det tekniske

set-up. Hvis elkundens ladestation udelukkende forsynes med elektricitet fra det

kollektive net, og der ikke er tale om en ladestation, der er sat op til at levere elek-

tricitet tilbage til det kollektive elforsyningsnet, vil det være muligt i medfør af be-

kendtgørelsens § 4. Situationer, hvor ladestationen også forsynes med egenprodu-

ceret elektricitet, eller hvor ladestationen er sat op til at levere elektricitet tilbage til

det kollektive elforsyningsnet, tillades også, da det vil være omfattet af bekendtgø-

relsens § 3, idet det vil have karakter af produktion, hvis lagerenheden er sat op til

Jf. bemærkninger til § 1, nr. 4, jf. Folketingstidende 2022-23, A, L 37 som fremsat,

side 39.

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L37/bilag/1/2662910.pdf,

s. 73.

Side 10/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

at sende den lagrede elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, jf. lovbemærknin-

gerne til det fremsatte lovforslag L 37. Der henvises også til afsnit 2.4. om brug af

en intern elektricitetsforbindelse til lagring af elektricitet.

Der henvises endvidere til høringsnotat til L 37

. Det kommer her til udtryk, at el-

kundens ejerskab af ladestanderen ikke er afgørende. Det afgørende er, at forbrug

fra ladestanderen, dvs. selve opladningen, kan tilskrives elkundens eget forbrug fx

ved, at elkunden svarer for forbruget i henhold til en aftale med en elhandelsvirk-

somhed herom.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

3. Kommentarer til enkelte bestemmelser i bekendtgørelsen

3.1. Definitioner i § 2

Cerius-Radius foreslår, at hele kapitel 1 slettes, da alle definitionerne allerede fin-

des i anden lovgivning, og det er uhensigtsmæssigt at have samme definition to

steder i lovgivningen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at elforsyningslovens definitioner er medtaget for at øge

læsbarheden af bekendtgørelsen. At der er tale om en ren gengivelse af elforsy-

ningslovens definitioner er tydeliggjort ved, at der henvises til elforsyningslovens

bestemmelser.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

European Energy mener ikke, at definitionen af et synkront produktionsanlæg i § 2

fremstår tydeligt.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelsens definitionen af et produktionsan-

læg henviser til Kommissionens forordning om fastsættelse af netregler om krav til

nettilslutning for produktionsanlæg, hvori artikel 2, nr. 5 har følgende definition af et

produktionsanlæg: »Produktionsanlæg: et synkront produktionsanlæg eller et elpro-

ducerende anlæg” Samme forordning indeholder i artikel 2, nr. 9 en definition af et

”synkront anlæg”.

Da det alene er samlebegrebet ”produktionsanlæg”, der er relevant i forbindelse

med bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser, justeres bekendtgørelsen

https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L37/bilag/1/2662910.pdf,

s. 73.

Side 11/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

ikke på baggrund af høringssvaret vedr. forståelsen af et ”synkront anlæg”. Be-

kendtgørelsens definitionen af ”produktionsanlæg” justeres dog for at tydeliggøre,

at bekendtgørelsens definition følger forordningens definition af et ”produktionsan-

læg”.

European Energy foreslår, at der tilføjes en definition af ”forbrugsinstallation”, da

det er et centralt begreb i reglerne om interne elektricitetsforbindelser, og mener

det bør tydeliggøres, om forbrugssted og forbrugsinstallation er én og samme stør-

relse.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen bemærker, at begrebet ”forbrugsinstallation” bl.a. allerede fremgår

af Nettilslutningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 936 af 18. juni 2022, samt

Nettoafregningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2657 af 28. december

2021. Der er således ikke tale om et nyt begreb, og det dækker alene over den tek-

niske installation, hvori et anlæg fysisk tilsluttes.

Forbrugssted defineres i elforsyningslovens § 5, nr. 17, som et ”punkt, hvorfra der

aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygnin-

ger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet”. I modsæt-

ning til det tekniske begreb ”forbrugsinstallation” beskriver elforsyningslovens defi-

nition af forbrugssted en afgrænsning af det areal, hvortil elkunden kan fordele sin

elektricitet fra det punkt hvorigennem elkunden er tilsluttet det kollektive elforsy-

ningsnet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

Cerius-Radius foreslår, at der i deldefinitionerne af en intern elektricitetsforbindelse

i § 2, nr. 4, litra a og b, bruges terminologien ”på forbrugssted” i stedet for ”bag for-

brugssted”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der ved deldefinitionerne, som Cerius-Radius henvi-

ser til, er tale om deldefinitioner, der fremgår af det fremsatte lovforslag L 37. Det er

ikke muligt at ændre ved ordlyden af disse deldefinitioner på bekendtgørelsesni-

veau.

Herudover bemærkes det, at begrebet ”forbrugssted” er defineret i elforsyningslo-

vens § 5, stk. 17, med udtrykket et ”punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét sam-

let matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikel-

numre…”. Selvom ”på” forbrugsstedet muligvis kunne forenkle læsbarheden, bibrin-

ger ”på” et ”punkt, hvorfra der aftages elektricitet…”, ikke en tydeliggørelse af det

geografiske areal, inden for hvilket en elkundes produktionsanlæg kan være place-

ret.

Side 12/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

3.2. Bemærkninger til forholdene mellem §§ 3, 4 og 5

European Energy synes det er svært at forstå forskellen mellem bekendtgørelsens

§§ 3 og 4.

Cerius-Radius foreslår, at §§ 3 og 4 kan skrives sammen. Navnlig mener Cerius-

Radius, at kriterierne i § 4 også er relevante i de situationer, hvor der er produktion.

Better Energy påpeger ift. bestemmelsen i høringsversionens § 4, at kravene ikke

skal være til hinder i de situationer, hvor flere elkunder deler samme interne elektri-

citetsforbindelse, fx i en bygning med flere aftagenumre.

Ulrik Jørgensen mener ift. § 4, at skelnen mellem el fra det kollektive net og egen-

produceret el vil gøre det umuligt og uoverskueligt for boligforeninger og bofælles-

skaber at dele egenproduceret el samtidig med el fra det kollektive elnet.

Energistyrelsen bemærkninger:

Energistyrelsen har på baggrund af høringssvarene præciseret sondringen mellem

§3, §4 og §5. Således fremgår det nu, at bekendtgørelsens §3 udelukkende om-

handler interne elektricitetsforbindelser i forbindelse med et produktionsanlæg, her-

under at samme interne elektricitetsforbindelse også kan bruges til fordeling af

elektricitet leveret fra det kollektive elforsyningsnet. § 4 omhandler udelukkende in-

terne elektricitetsforbindelse i forbindelse med elektricitet fra det kollektive elforsy-

ningsnet. § 5 omhandler udelukkende interne elektricitetsforbindelser i forbindelse

med en bygning med flere flere elkunder eller elforbrugere, uanset om elektriciteten

leveres fra et produktionsanlæg placeret i forbindelse med bygningen eller fra det

kollektive elforsyningsnet.

Høringssvarene har dermed givet anledning til ændringer af bekendtgørelsen.

§ 3 i høringsudgaven indeholder kriterier for brug af en intern elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af

en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som bruges til tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, pla-

ceret i tilknytning til elkundens forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling af elektricitet derfra

til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet.

§ 4 i høringsudgaven indeholder kriterier for brug af en intern elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af

en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som bruges til

fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes forbrugssted og som

er til elkundens eget forbrug, bag forbrugsstedet.

§ 5 i høringsudgaven indeholder kriterier for brug af en intern elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af

en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som bruges til

fordeling af elektricitet inden for én bygning med en eller flere elkunder.

Side 13/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

GPD læser § 5, stk. 3 (vedr. kollektiv måling, dvs. mulighed for fælles afregning på

baggrund af et fælles målepunkt), sammen med bekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 2

(vedr. muligheden for at produktionsanlægget kan ejes af tredjepart) sådan, at der

ved kollektiv afregning opnås ”identitet” mellem producent og forbruger. Denne

læsning medfører et spørgsmål fra GPD om, hvorvidt et fælles målepunkt generelt

er nødvendigt, når der er tale om, at produktionsanlægget efter § 3, stk. 1, nr. 2,

ikke er ejet af egenforbrugeren selv, men af tredjepart. GDP opfordrer til, at § 5,

stk. 3 og 4, ændres, så betydningen af § 3, stk. 2, nr. 2 (tredjeparts ejerskab af pro-

duktionsanlægget), for lejere, ejere og andelshavere fremgår.

Ulrik Jørgensen efterspørger ligeledes en uddybning af, hvilken betydning bekendt-

gørelsens regler om hhv. instruktionsbeføjelse og at en tredjepartsejer ikke selv må

forbruge elektricitet har for en udlejers mulighed for at stille sin elproduktion til rå-

dighed for lejere via en intern elektricitetsforbindelse i en bygning.

Energistyrelsens bemærkninger:

Ift. GPD’s forståelse af ”identitet” som et kriterie, bemærker Energistyrelsen, at der

efter VEII-direktivets bestemmelser ikke er krav om identitetssammenfald mellem

producent og forbruger, hvilket også følger af i dansk ret. Det er således muligt, at

produktionsanlægget kan ejes af tredjepart, forudsat at elkunden har instruktions-

beføjelse og tredjeparten ikke selv forbruger fra produktionsanlægget.

Net i én bygning er historisk ikke blevet anset som værende kollektiv elforsynings-

net. På den baggrund er der i praksis blevet tilladt opsætning af såkaldt kollektiv

måling i bygningens forbrugsenheder uanset privat eller erhvervsmæssig brug og

boform (leje, eje eller andel), forudsat at der ikke inddrages net, der er ejet og ad-

ministreret af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Denne praksis kodificeres nu med bekendtgørelsens § 5, herunder en udlejers mu-

lighed for at stille sin elproduktion til rådighed for lejere i én bygning via en intern

elektricitetsforbindelse. Bestemmelsen vedrører bygningsinterne net, der bruges til

fordeling af elektricitet inden for én bygning med ét eller flere aftagenumre, herun-

der elkunders mulighed for at vælge mellem enten at være omfattet af en fælles af-

regning pba. såkaldt kollektiv måling af bygningens elforbrugere via et fælles måle-

punkt eller at være tilsluttet som individuel elkunde med eget aftagenummer.

I en situation, hvor fx en udlejer stiller sin produktion til rådighed for de lejere i en

bygning, der er omfattet af kollektiv måling, er produktionsanlægget tilsluttet i udle-

jers forbrugsinstallation og udlejer har aftaleforholdet som elkunde med en hoved-

måler og et aftagenummer ift. den kollektive elforsyningsvirksomhed. Elforbrug hos

de af bygningens lejere, der forsynes med elektricitet via udlejers aftagenummer,

opfattes som udlejers, dvs. elkundens eget forbrug. Produceres elektriciteten på et

anlæg, der ikke ejes af elkunden selv – udlejer i dette eksempel – anses udlejer (el-

Side 14/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

kunden) for at opfylde betingelsen om instruksbeføjelse og betingelsen om, at tred-

jeparten ikke selv må forbruge fra produktionsanlægget. Samme produktionsanlæg

kan således ikke være tilsluttet en anden forbrugsinstallation.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

3.3. § 3 – interne elektricitetsforbindelser med egetforbrug

Energistyrelsen henviser indledningsvis til, at en række høringssvar, der generelt

finder rammerne for § 3 for snævre enten ved at henvise til bestemte grupper af el-

forbrugere eller til udformning af definitionerne af begreberne ”interne elektricitets-

forbindelser”, ”forbrugssted” og ”elkunder”, er omhandlet i afsnit 3.1. ovenfor. Ne-

denfor gennemgås konkrete høringssvar vedr. §3.

Cerius-Radius har forslag til forenkling af ordlyden i § 3, stk. 1 ved, at begrebet ”in-

tern elektricitetsforbindelse” i elforsyningslovens § 5, nr. 21 ikke gentages.

Energistyrelsen bemærkninger

Energistyrelsen forstår ønsket fra Cerius-Radius om at forenkle ordlyden i § 3, stk.

1, men vægter behovet for tydelighed højere, ved at § 3, stk. 1 kan læses i sin hel-

hed, uden at læseren skal referere særskilt til definitionsbestemmelsen.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

GPD efterspørger en tydeliggørelse af bestemmelserne i § 3 angående kriterierne

for placering af produktionsanlægget, navnlig sammenhængen mellem stk. 1, nr. 1,

litra a og b. Herunder spørges, om litra b, der omhandler placering af produktions-

anlægget på et umiddelbart tilstødende område, skal læses uafhængig af litra a,

der omhandler placering af produktionsanlægget på det areal, der ligger bag elkun-

dens forbrugssted. GPD peger på, at udeladelsen af begrebet ”forbrugssted” i litra

b, kan skabe det indtryk, at litra b - dvs. produktionsanlæggets mulige placering

udenfor elkundens forbrugssted - finder anvendelse uafhængigt af elkundens for-

brugssted.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at begrebet ”forbrugssted” bør fremgå af litra b, så det

derved fremgår, at produktionsanlæggets mulige placering udenfor elkundens for-

brugssted skal ses i forhold til – dvs. afhængigt af – elkundens forbrugssted. Be-

kendtgørelsen justeres, så begrebet ”forbrugssted” fremgår direkte af litra b, og

derved tydeliggøres det, at litra a og b vedr. produktionsanlæggets mulige placering

kan læses uafhængigt af hinanden.

§ 3, stk. 1 litra b i) - 500 meter mellem produktionsanlæg og forbrugsinstalla-

tion.

Side 15/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

GPD og Cerius-Radius mener, at der er tale om en ny regel og ser helt generelt en

afstandsgrænse som unødvendig, så længe produktionsanlægget ligger på det

areal, der udgør elkundens forbrugssted, og der er tale om én reel forbruger.

Flere høringsparter giver udtryk for, at de finder afstandsgrænsen på 500 meter for

kort. Avedøre Green City, ABF, Better Energy, Dansk Fjernvarme, Dansk Solcelle-

forening, European Energy, HOFOR, KL, VedvarendeEnergi foreslår alle, at maksi-

malafstanden øges. Høringspartenes forslag til en ny afstandsgrænse rangerer

mellem 1 km og 5 km. I samme forbindelse peger VedvarendeEnergi på, at 500

meter grænsen vil være begrænsende for boligforeninger, mens Better Energy me-

ner, at grænsen vil begrænse energiparker, der skal strække sig over flere tusinde

hektar. Dansk Solcelleforening mener, at afstanden vil være en begrænsning for

vandværker og større industrivirksomheder.

Cerius-Radius, Eurowind Energy og GPD ønsker, det skal beskrives, hvordan de

500 meter skal måles, fx i fugleflugt.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at 500 meter grænsen udelukkende kommer i spil i de

situationer, hvor produktionsanlægget er placeret udenfor elkundens forbrugssted

(jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra b). Er produktionsanlægget derimod placeret på det areal,

der ligger bag en elkundes forbrugssted, er der ingen grænse for afstanden mellem

produktionsanlægget og elkundens forbrugsinstallation (jf. § 3, stk. 1, nr. 1, litra a),

som også påpeget af Cerius-Radius.

Med hensyn til 500 meter grænsen i forbindelse med de situationer, hvor produkti-

onsanlægget er placeret udenfor elkundens forbrugssted, bemærker Energistyrel-

sen, at der alene er tale om en kodificering, ved lov og bekendtgørelse, af Energi-

styrelsens praksis for interne net.

I de situationer, hvor produktionsanlægget er placeret uden for elkundens forbrugs-

sted, skulle der efter tidligere praksis være tale om en ”tæt og reel geografisk sam-

menhæng” mellem produktionsanlægget og forbrugsstedet. Målestokken ”tæt og

reel geografisk sammenhæng” operationaliseres med bekendtgørelsens § 3, stk. 1,

nr. 1, litra b, i form af en 500 meter grænse, som er i overensstemmelse med Ener-

gistyrelsens tidligere praksis, hvor Energistyrelsen i situationer med længere end

500 meter mellem produktionsanlæg og forbrug har vurderet, at der ikke var tale

om et internt net

Det tilføjes, at Energistyrelsen imødekommer ønsket om, at en beskrivelse af, hvor-

dan afstanden måles. Bekendtgørelsen justeres således, at det fremgår af §3, stk.

1., nr. 1, litra b i), at afstanden mellem elkundens forbrugsinstallation og produkti-

onsanlægget måles i ”fugleflugt”.

Side 16/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere ændringer i bekendtgørelsen.

§3, stk. 1, nr. 1, litra b ii) – Elkundens råderet over det samlede område

GPD og Eurowind Energy efterspørger en specificering af begrebet ”råderet”, her-

under at begrebet ”det samlede område” ifm. et produktionsanlæg på et areal, der

er umiddelbart tilstødende arealet, der ligger bag elkundens forbrugssted, tydelig-

gøres. VedvarendeEnergi foreslår, at begrebet ”råderet” bør forstås som retten til at

føre en intern elektricitetsforbindelse mellem to steder, og at en sådan ret skal

gælde i kablets planlagte levetid. VedvarendeEnergi mener samtidig, at der ikke

behøver være fuld råderet over området, og peger på, at det fx kan omfatte veje og

andet som andre, end elkunden har ret til at bruge. PwC spørger til, hvilken betyd-

ning det har, hvis en elkunde ønsker at etablere en intern elektricitetsforbindelse

under en offentlig vej.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen skal indledningsvist understrege, at forudsætningen om, at elkun-

den har ”råderet over det samlede området” udelukkende kommer i spil i den situa-

tion, hvor produktionsanlægget er placeret udenfor elkundens forbrugssted. Der-

næst skal det til VedvarendeEnergis fortolkningsforslag bemærkes, at der med for-

udsætningen om elkundens ”råderet over det samlede område” ikke er tale om en

rettighed, som bekendtgørelsen tildeler en elkunde, og derfor heller ikke en ret-

tighed, der kan knyttes op på et kabels levetid. Energistyrelsen kan endvidere ud-

dybe, at i den situation, hvor produktionsanlægget er placeret uden for elkundens

forbrugssted, skal forudsætningen om, at elkunden har ”råderet over det samlede

areal” forstås i en ”netteknisk” forstand, således at kabelføringen mellem produkti-

onsanlæg og forbrugsinstallation ikke må komme på tværs af en anden elkundes

forbrugssted eller det kollektive net. ”Det samlede område” som elkunden ”nettek-

nisk” set skal have rådet over, er det areal, der strækker sig mellem produktionsan-

lægget og elkundens forbrugsinstallation, og som et kabel til en direkte kobling mel-

lem produktion og forbrug ville skulle gennemløbe. I et scenarie, hvor der går en of-

fentlig vej gennem ”det samlede område,” afhænger muligheden for at bruge en in-

tern elektricitetsforbindelse ligeledes af, om elkundens nettekniske ”råderet” sikrer,

at kablet mellem elkundens produktionsanlæg og forbrugsinstallation ikke kommer

på tværs af en anden elkundes forbrugssted eller det kollektive elforsyningsnet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

§3, stk. 1, nr. 2, litra b - Tredjeparts ejerskab af produktionsanlæg

Avedøre Green City, Dansk Fjernvarme, Eurowind Energy, Ulrik Jørgensen og

GPD efterspørger en tydeliggørelse af, hvad der skal til, for at kravet om elkundens

instruksbeføjelse er opfyldt. GPD foreslår endvidere, at det klarlægges, hvornår der

er ”tilstrækkelig identitet” mellem en elkunde og ejeren af et produktionsanlæg for,

at anlægget må tilsluttes via en intern elektricitetsforbindelse til elkundens forbrug.

Side 17/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at muligheden for, at elkundens produktionsanlæg kan

ejes af en tredjepart følger af VE II-direktivets artikel 21, stk. 5. Efter direktivbe-

stemmelserne er der ikke krav om identitetssammenfald mellem producent og for-

bruger, som det i dansk kontekst ellers historisk set kendes fra de tidligere nettoaf-

regningsordninger.

Muligheden for, at elkundens produktionsanlæg kan ejes af en tredjepart forudsæt-

ter til gengæld for det første, at tredjeparten er underlagt elkundens instrukser i for-

hold til produktionsanlægget. Betingelsen anses for opfyldt, så længe produktions-

anlægget udelukkende er tilsluttet i elkundens egen forbrugsinstallation. Det bety-

der også, at betingelsen ikke kan være opfyldt, hvis der er flere elkunder, der mod-

tager elektricitet fra anlægget, fordi det i denne situation ikke er udelukket, at de ud

fra forskelligrettede interesser ville give modstridende instrukser. En instruktionsbe-

føjelse indebærer således, at det kun kan være én fysisk eller juridisk person (el-

kunden), der kan have instruksret.

For det andet forudsætter VE II-direktivets artikel 21, stk. 5, at tredjeparten ikke

selv må forbruge elektricitet fra anlægget. Dette ville medføre, at produktionsan-

lægget ville levere til et flertal af elkunder og derved få karakter af distribution.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Eurowind Energy og GPD peger på, at interne elektricitetsforbindelser blandt andet

vil finde anvendelse på højere spændingsniveauer, og dermed finde anvendelse på

industrielle virksomheder, hvor ejerforholdene kan være komplekse. Eurowind

Energy spørger endvidere, om ejerkravet kan opfyldes ved at eje en ideel andel af

et selskab, som ejer produktionsanlægget og/eller forbrugsenheder på forbrugsste-

det.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen læser Eurowind Energy’s henvisning til et ”ejerkrav” som et spørgs-

mål vedr. bekendtgørelsens forudsætning om, at tredjepartsejet produktionsanlæg

skal være underlagt elkundens instruktionsbeføjelse. Med henvisning til Energisty-

relsens ovenstående bemærkninger vedr. tredjepartejerskab, kan Energistyrelsen

uddybe, at en elkundes mulighed for at bruge en intern elektricitetsforbindelse er

uafhængig af produktionsanlæggets formelle ejerskabsforhold. Således kan pro-

duktionsanlægget ejes af elkunden selv eller ejes eller forvaltes af en tredjepart,

forudsat at tredjeparten er underlagt elkundens instrukser og ikke selv forbruger

elektricitet fra anlægget. Som beskrevet i Energistyrelsens ovenstående bemærk-

ninger betyder det, at betingelsen anses for opfyldt så længe, at produktionsanlæg-

get udelukkende er tilsluttet i elkundens egen forbrugsinstallation, og tredjeparten

ikke selv forbruger fra produktionsanlægget.

Side 18/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Avedøre Green City, ABF, Dansk Solcelleforening, Eurowind Energy, GPD, KL,

VedvarendeEnergi og Ulrik Jørgensen ønsker yderligere klarhed vedr. den situa-

tion, hvor et produktionsanlæg ejes i fællesskab af flere selskaber eller et energi-

fællesskab, og de spørger ind til, hvorvidt en intern elektricitetsforbindelse i den si-

tuation må bruges til at levere elektricitet til alle ejerne af produktionsanlægget, her-

under om en tredjepart gerne må dele den overskydende energi med medlemmer i

et energifællesskab, fx hvis et energifællesskab er den ”tredjepart”, der ejer et pro-

duktionsanlæg.

Energistyrelsens bemærkninger:

Hvis et produktionsanlæg vil kunne være tilsluttet i mere end én elkundes forbrugs-

installation, så vil det ikke være muligt at opfylde betingelsen om at et produktions-

anlæg skal være underlagt elkundens instruktionsbeføjelse, eftersom der kun må

være én elkunde.

Der henvises til Energistyrelsens bemærkninger til dette emne ovenfor. Endvidere

ville betingelsen om, at ejeren af produktionsanlægget (tredjeparten) ikke selv må

forbruge fra anlægget ikke kunne opfyldes, hvis produktionsanlægget kunne være

tilsluttet i mere end én elkundes forbrugsinstallation. Det skyldes, at det mht. in-

struksretten i denne situation ikke er udelukket, at dette flertal af elkunder ud fra

forskelligrettede interesser ville kunne give modstridende instrukser. Dermed for-

stås betingelsen således, at det kun kan være én fysisk eller juridisk person (elkun-

den), der kan have instruktionsbeføjelsen. Det bemærkes endvidere, at uagtet kra-

vet om elkundens instruktionsbeføjelse i forbindelse med tredjeparts-ejet produkti-

onsanlæg, ville fordeling af elektricitet fra et produktionsanlæg til et flertal af elkun-

der (som fx mellem medlemmerne i et energifællesskab eller ejerne af et produkti-

onsanlæg) have karakter af distribution, hvilket kræver bevilling.

Yderligere kan det tilføjes, at tredjeparten ikke selv må forbruge elektricitet fra an-

lægget, da dette ligeledes ville medføre, at produktionsanlægget ville levere til et

flertal af elkunder og derved få karakter af distribution, hvilket kræver bevilling.

Energistyrelsen henviser endvidere til, at VE-fællesskaber og borgerenergifælles-

skabers deling af elektricitet mellem medlemmer skal ske via det kollektive net (jf.

bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber og borgerenergifæl-

lesskaber).

I øvrigt henvises til den mulighed for lokal kollektiv tarifering, der fremgår af L 37.

Lokal kollektiv tarifering vil kunne muliggør en tarifering af deltagerne i en sammen-

slutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarif-

Side 19/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

afregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarifafregning af sammen-

slutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i

ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Dansk Fjernvarme ønsker tydeliggørelse af, om ”nødvendigt egetforbrug på pro-

duktionsanlægget” er muligt.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen forstår Dansk Fjernvarmes ønske således, at det ved tredjeparts-

ejerskab af produktionsanlægget skulle være muligt, at tredjeparten som ejer af

produktionsanlægget kan have et nødvendigt egetforbrug på produktionsanlægget.

Høringssvaret ses på baggrund af betingelsen, at det kun er elkunden selv, der må

forbruge fra et produktionsanlæg ejet af tredjepart.

Energistyrelsen anerkender, at der kan være et mindre forbrug af produktionsan-

lægget selv i forbindelse med produktionsanlægget tekniske drift. På baggrund af

Dansk Fjernvarmes kommentar justeres bekendtgørelsen. Det er tilføjet i bekendt-

gørelsens § 3, stk. 1, nr. 2 litra b, at tredjeparten kan have et mindre forbrug af pro-

duktionsanlæggets elektricitet til produktionsanlæggets tekniske drift i det omfang,

det umiddelbart er nødvendigt for produktionsanlæggets tekniske drift.

GPD efterlyser, at det tydeliggøres, hvorvidt ”ejerkravet” i § 3, stk. 1, er identisk

med reglen i bekendtgørelse nr. 2657 af 28. december 2021 (”Nettoafregningsbe-

kendtgørelsen”), hvorefter en egenproducents produktionsanlæg kan ejes i tredje-

mand.

Energistyrelsens bemærkninger:

Der er ikke tale om identiske krav. Bekendtgørelse nr. 2657 af 28. december 2021

knytter sig alene til tidligere ordninger for undtagelse fra PSO-afgift og regulerer

ikke selvstændigt en elkundes mulighed for at bruge en intern elektricitetsforbin-

delse. Dette reguleres i nærværende bekendtgørelse om interne elektricitetsforbin-

delser. Det kan yderligere bemærkes, at siden 1. januar 2022 har PSO-afgiften væ-

ret afskaffet. Dermed er de ordninger, der gav mulighed for hel eller delvis frita-

gelse fra PSO-afgift også lukket for yderligere tilgang.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen

Dansk Fjernvarme, HOFOR og KL peger på, at kommunalt ejede kraftvarmeanlæg

skal udskille CO

fangstanlæg i et tilknyttet selskab og mener bekendtgørelsens be-

stemmelser om tredjepartsejerskab, herunder krav om at tredjepart ikke selv må

forbruge elektricitet fra produktionsanlægget hindrer et kommunalt ejede anlæg i at

Side 20/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

etablere en intern elektricitetsforbindelse fra kraftvarmeanlæg eller affaldsenergian-

læg, som CO2 fangstanlægget installeres på.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser

regulerer en elkundes mulighed for at bruge en intern elektricitetsforbindelse. Be-

kendtgørelsen tager således udgangspunkt i elkunden, og dennes mulighed for at

bruge en intern elektricitetsforbindelse til transport af el til eget forbrug i stedet for

det kollektive net. Der er tale om generelle regler, og bekendtgørelsen har ikke som

formål specifikt at fremme CO

fangst.

I øvrigt henvises til den mulighed for lokal kollektiv tarifering, der fremgår af L 37.

Lokal kollektiv tarifering vil kunne muliggør en tarifering af deltagerne i en sammen-

slutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarif-

afregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarifafregning af sammen-

slutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i

ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen

§3, stk. 2 – Tredjeparts forvaltning af produktionsanlægget, herunder måling

Cerius-Radius og GPD kommenterer på den bestemmelse i udkastet til bekendtgø-

relsen, hvorefter der ved forvaltningen af produktionsanlægget af en tredjepart skal

forstås installation og drift af anlægget, herunder måling samt vedligeholdelse. Hø-

ringsparterne gør opmærksom på, at måleransvaret er netvirksomhedens og ikke

uden videre kan overdrages til en tredjepart uden netvirksomhedens mellemkomst.

Bestemmelsen foreslås derfor ændret.

Energistyrelsens bemærkninger:

Bekendtgørelsens §3, stk. 2 har sit ophæng i VEII-direktivet, art. 21, stk. 5, hvoraf

det fremgår, at tredjeparts forvaltning af en elkundes produktionsanlæg kan omfatte

måling. Samtidig er Energistyrelsen enig i, at der, hvor de kollektive elforsynings-

virksomheder er pålagt et måleransvar i medfør af lovgivningen, skal de kollektive

elforsyningsvirksomheder varetage dette måleransvar. I disse tilfælde kan en tred-

jeparts forvaltning ikke omfatte den måling, som en kollektiv elforsyningsvirksom-

hed er ansvarlig for i medfør af lovgivningen.

På den baggrund imødekommer Energistyrelsen forslaget ved at præcisere be-

stemmelsen, så det fremgår af §3, stk. 2, at en tredjeparts forvaltning ikke kan om-

fatte måling, som de kollektive elforsyningsvirksomheder er ansvarlige for i medfør

af lovgivningen.

Side 21/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

3.4. § 4 – interne elektricitetsforbindelser med levering af elektricitet via

det kollektive elforsyningsnet

DI ser positivt på § 4, da der med denne bestemmelse kan gives tilladelse til at

etablere en intern elektricitetsforbindelse, hvis man har flere målere eller aftage-

numre. Der tillades hermed efter DI’s forståelse, at virksomheder kan flytte elektrici-

tet mellem flere bygninger.

Dansk Solcelleforening spørger, hvorfor en intern elektricitetsforbindelse i § 4 alene

defineres ift. én elkunde og ikke en flerhed af elkunder/forbrugere.

Avedøre Green City mener, at bestemmelsen også bør omfatte juridiske personer,

og at der skal kunne leveres til flere aftagenumre på samme matrikel.

Cerius-Radius fremhæver, at det afgørende element er, at der ikke må være tale

om en flerhed af kunder ”på” forbrugsstedet, men at det afgørende er, at der skal

være tale om én reel kunde, så den interne elektricitetsforbindelse ikke leverer til

flere kunder/husstande.

Ulrik Jørgensen opfatter kravet om fuld og reel identitet mellem elkunden og den,

der forsynes via den interne elektricitetsforbindelse, som en stramning, der ikke fin-

des grundlag for i elforsyningsloven.

GPD mener, at § 4 uhensigtsmæssigt vil udelukke konstruktioner, hvor den el-

kunde, der er registreret på adressen, ikke er den, der reelt forbruger elektriciteten,

som fx i de situation, hvor der er lejere på en ejendom og hver enkelt lejer ikke er

en selvstændig elkunde, fordi der ikke er opsat afregningsmåler til hver enkelt lejer.

GPD foreslår, at det styrende element for interne net efter bekendtgørelsens § 4 (til

fordeling af elektricitet fra det kollektive net) bør være, hvorvidt der er tale om ét for-

brugssted uden hensyn til identitet mellem elkunden på forbrugsstedet og den re-

elle forbruger af elektriciteten.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at § 4 finder anvendelse på konstellationer uden egen-

forbrug, dvs. uden at elkunden har et elproduktionsanlæg tilsluttet i sit forbrugsin-

stallation. Formålet med bestemmelsen er at tillade en elkunde at bruge en intern

elektricitetsforbindelse til fordeling af elektricitet, der udelukkende leveres fra det

kollektive elforsyningsnet i forbindelse med sit forbrugssted.

Kravet om fuld og reelt identitet, der fremgik af høringsversionen af bestemmelsen

er udgået. Dette skyldes, at det indgår i den gældende definition af begrebet for-

brugssted efter § 5, nr. 17, at fordelingen af elektriciteten skal ske til én elforbruger

Der må således ikke være tale om et flertal af elforbrugere inden for forbrugsstedet.

Dette anses som tilstrækkeligt.

Side 22/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

I den forbindelse bemærkes det, at § 4 ikke hindrer, at én og den samme fysiske

eller juridiske person kan have én eller flere aftagenumre i forbindelse med samme

forbrugssted, og dermed være flere elkunder i juridisk forstand ved formelt set at

have elkundestatus på hvert aftagenummer til samme forbrugssted. I forhold til den

situation, som GPD nævner, hvor elkunden har udlejet sit forbrugssted, anses det

som muligt, forudsat at der ikke er tale om et flertal af elforbrugere.

For yderligere bemærkninger til at samme fysiske eller juridiske person kan have

flere aftagenumre samtidig og dermed elkundestatus på hvert aftagenummer, hen-

vises til ovenstående afsnit om emnet i Energistyrelsens generelle bemærkninger i

afsnit 2.1

I øvrigt henvises til særbestemmelsen i bekendtgørelsens § 5 angående bygnings-

interne net.

Cerius-Radius foreslår, at bestemmelsens krav om tæt og reel geografisk sammen-

hæng forenkles, da det allerede fremgår af definitionen i elforsyningsloven af en in-

tern elektricitetsforbindelse, at det er et krav, at elkundes forbrug skal foregå på det

geografiske område, der ligger bag elkundens forbrugssted.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at bestemmelsen i § 4 i høringsudgaven om tæt og reel

geografisk sammenhæng kan udgå, fordi denne sammenhæng følger af, at der

skal være tale om fordeling af elektricitet bag elkundens forbrugssted, hvilket ind-

hegner den tætte og reelle geografiske sammenhæng.

Høringssvaret har derfor givet anledning til ændring af bekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærker endvidere, at bekendtgørelsens §4 er justeret, så det ty-

deliggjort fremgår, at den tætte og reelle geografiske sammenhæng også kan være

til stede ved fordeling af elektricitet, hvis en elkundes forbrugssted består af flere

fysisk ikke-sammenhængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre, forudsat at

bygningerne har en brugsmæssig sammenhæng. Præciseringen skyldes, at der i

elforsyningslovens definition af forbrugssted indgår begrebet ”sammenhængende

bygninger”, men det fremgår ikke nærmere, hvad denne sammenhæng betegner.

Der kan således være tale om en fysisk eller en brugsmæssig sammenhæng mel-

lem bygningerne.

ABF, Better Energy og Ulrik Jørgensen mener kravet, at om fuld og reel identitet

mellem elkunden og den, der forsynes via den interne elektricitetsforbindelse vil

medføre, at deling af egenproduceret el bliver umuliggjort. ABF og Ulrik Jørgensen

Side 23/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

mener endvidere, at skelnen i § 4 skelnen mellem el fra det kollektive net og egen-

produceret el vil gøre det umuligt og uoverskueligt for boligforeninger og bofælles-

skaber at dele egenproduceret el samtidig med el fra det kollektive elnet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen forstår bemærkningerne således, at der spørges ind til, om §4 giver

mulighed for, at fællesskaber kan bruge en intern elektricitetsforbindelse til at dele

elektricitet fra fællesskabets produktionsanlæg mellem fællesskabets medlemmer.

Energistyrelsen må her henvise til, at VE-fællesskabers og borgerenergifællesska-

bers deling af elektricitet mellem medlemmer skal ske via det kollektive net (jf. be-

kendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber og borgerenergifælles-

skaber). For en yderligere uddybning henvises til de generelle bemærkninger i af-

snit 2.1, samt til nedestående afsnit 3. 5 vedr. særreglen om bygningsinterne net.

Energistyrelsen bemærker endvidere, at § 4 er blevet ændret, så det er blevet tyde-

liggjort, at bestemmelsen kun omfatter brug af en intern elektricitetsforbindelse til

fordeling af elektricitet, der udelukkende leveres fra det kollektive elforsyningsnet.

Ved fordeling inden for én bygning, vil særreglen efter § 5 finde anvendelse. § 5

skelner ikke mellem elektricitet, der leveres fra det kollektive net og egenproduceret

elektricitet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til yderligere ændringer i bekendtgørelsen.

3.5. § 5 – Særregel: bygningsinterne net

Cerius-Radius rejser et grundlæggende spørgsmål i forhold til, at bygningsinterne

net anses som interne elektricitetsforbindelser. Navnlig kommenterer Cerius-Ra-

dius, at der i én bygning kan være tale om flere tusinde beboere, og dermed en

”ubestemt kreds af forbrugere”. Dette har relevans i forhold til afgrænsningen af et

internt net.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen forstår Cerius-Radius’ bemærkning som at relatere sig til definitio-

nen af begrebet distributionsnet i lov om elforsyning, hvorefter distributionsnet er et

kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt

kreds af forbrugere. Høringssvaret forstås endvidere således, at Cerius-Radius på

denne baggrund påpeger en uhensigtsmæssighed ved, at bygningsinterne net an-

ses som interne elektricitetsforbindelser i en situation, hvor der er tale om et meget

stort antal elforbrugere i én (meget stor) bygning. Efter forståelsen af bygningsin-

terne net som interne elektricitetsforbindelser vil fx flere tusinde beboere kunne til-

sluttes med kun én fælles hovedmåler til det kollektive net frem for at blive tilsluttet

særskilt ved et distributionsnet, der netop har til formål at forsyne en ubestemt

kreds af elforbrugere.

Side 24/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Energistyrelsen bemærker, at interne net i en bygning historisk ikke er blevet anset

som værende kollektivt elforsyningsnet.

Dette har betydning for muligheden for at kunne opsætte såkaldt kollektiv måling i

én bygning.

Ved kollektiv måling forstås muligheden for at opsætte én eller flere fælles hoved-

målere alt efter de tilslutningsmæssige forhold i teknisk henseende, mens forbruget

i de bagvedliggende forbrugsenheder i bygningen måles via såkaldte bimålere,

også kaldet fordelingsmålere, med det formål at fordele det registrerede forbrug på

hovedmåleren til de bagvedliggende forbrugsenheder. Bimålere opsættes ikke af

netvirksomhederne og fremgangsmåden betyder, at der ingen aftaleretlige forhold

etableres mellem netvirksomheden og elforbrugerne med bimålere. Bimålerne ken-

des ikke formelt af netvirksomheden, og det er kun abonnenten på hovedmåleren

for bygningen, fx bolig- eller ejerforeningen, som opnår status som elkunde i forhold

til netvirksomheden

Kollektiv måling er blot er en mulighed. Elforbrugere i en bygning vil som udgangs-

punkt være individuelt tilsluttet som elkunde med en hovedmåler med eget aftage-

nummer, som er opsat af den kollektive elforsyningsvirksomhed opsat.

Hvis det ud fra tilslutningsmæssige forhold i teknisk henseende er påkrævet, at net-

virksomheden opsætter flere hovedmålere til én bygning, der er meget store, så be-

grænser dette muligheden for at have ét samlet internt net i hele bygningen. Dette

kommer til udtryk i bekendtgørelsens § 1, stk. 3, der henviser til gældende lovgiv-

ningsmæssige rammer og gældende krav til nettilslutning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

N1 mener ifm. muligheden for kollektiv måling, at det bør fremgå, hvordan forbru-

gerne stilles i forhold til selv at kunne vælge elleverandør.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at det på baggrund af elforsyningslovens §6 om krav

om frit leverandørvalg ikke kan vedtages ved flertalsbeslutning, at alle elforbrugere

skal være omfattet af den kollektive måling, ligesom det står enhver frit at træde ud

af ordningen. Dette betyder også, at der inden for samme bygning kan eksistere

kollektivt målte elforbrugere og individuelle elkunder med deres eget aftagenummer

og hovedmålere opsat af den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 25/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Cerius-Radius foreslår at slette §5, stk. 1 nr. 1 og 2, der sondrer mellem elektricitet

leveret fra hhv. det kollektiv elforsyningsnet (nr. 1) og en elkundes produktionsan-

læg (nr. 2). Forslaget begrundes med, at det ikke er relevant, hvor elektriciteten

kommer fra, og at der ofte vil være tale om blanding. Ulrik Jørgensen mener, at § 5

indfører en skelnen mellem el fra det kollektive net og egenproduceret el, som vil

kunne føre til en opdeling af tilslutninger og parallelle kablinger, som elteknisk ikke

giver mening.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen imødekommer bemærkningerne, så bekendtgørelsens §5 vedr.

bygningsinterne net ikke skelner mellem elektricitet, der leveres fra det kollektive

net og egenproduceret elektricitet.

Steen Hartvig Jacobsen efterspørger en tydeliggørelse af forholdet mellem mulig-

heden for kollektiv afregning inden for én bygning efter bekendtgørelsens § 5 og

det krav om, at et VE- eller borgerenergifællesskab skal benytte det kollektive elnet

til deling af elektricitet mellem fællesskabets medlemmer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at interne net i en bygning historisk ikke er blevet anset

som værende kollektivt elforsyningsnet. Kollektiv afregning inden for én bygning er

en mulighed, uden at det forudsættes, at der skal etableres en juridisk enhed, som

et VE- eller borgerenergifællesskab.

I modsætning hertil, er et VE- eller borgerenergifællesskab en juridisk enhed, hvis

hovedformål er at give sine kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor

den opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere

end økonomisk fortjeneste jf. §§ 3 og 4 i Bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021

om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fælles-

skaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elfor-

syningsvirksomheder. Bekendtgørelsen fastslår endvidere i § 12, at deling af elek-

tricitet mellem fællesskabernes medlemmer sker via det kollektive net. Baggrunden

herfor skal ses i, at ”deling” af elektricitet uden for én bygning regulatorisk set er det

samme som ”distribution” af elektricitet, hvilket kræver bevilling. Det er således

alene bevillingshavende netvirksomheder, der har lov til at håndtere et VE- eller

borgerenergifællesskabs deling af elektricitet mellem fællesskabets medlemmer,

idet der vil være tale om transport af elektricitet mellem et flertal af forbrugere, uden

for en bygning, dvs. distribution.

Energistyrelsen kan endvidere fremhæve, at i lighed med at kravet om frit leveran-

dørvalg i medfør af § 6 i elforsyningsloven betyder, at det står enhver frit at træde

ud af en ordning om kollektiv måling, fastslår bekendtgørelsen om VE-fællesskaber

Side 26/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

og borgerenergifællesskaber, at deltagelse i disse fællesskaber er frivilligt. Frit leve-

randørvalg og retten til frit at træde ind og ud af et VE- eller borgerenergifællesskab

er en implementering af hhv. elmarkedsdirektivet og VEII-direktivets bestemmelser.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Dansk Fjernvarme, KL, Cerius-Radius og GPD foreslår at slette ordlyden ”placeret

på bygningen”, da det begrænser produktionsanlæg til solceller.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der alene er tale om en kodificering, ved lov og be-

kendtgørelse, af Energistyrelsens praksis for interne net. Brug af en intern elektrici-

tetsforbindelse til fordeling af egenproduceret elektricitet inden for én bygning, her-

under muligheden for kollektiv måling, er begrænset til de tilfælde, hvor produkti-

onsanlægget er placeret i forbindelse med bygningen, uagtet produktionsanlæg-

gets teknologi.

Bekendtgørelsen justeres på baggrund af bemærkningerne, så det nu mere præcist

fremgår af §5, stk. 3, at elkundens produktionsanlæg skal være placeret ”i forbin-

delse med bygningen” og således befinder sig inden for det areal, der ligger bag el-

kundens forbrugssted.

BL læser §5, stk. 2 og stk. 3, således at ”eget forbrug” efter §3 også omfatter de

enkelte husstandes forbrug, og at afregning af hustandens elforbrug kan ske på

baggrund af et hoved/bimåler system. Dansk Solcelleforening fortolker ligeledes §

5 til at betyde, at ”en intern elektricitetsforbindelse kan levere elektricitet til flere for-

brugere på et forbrugssted.” Dansk Solcelleforening hæfter sig ved, at der kan leve-

res til et eller flere aftagenumre og efterspørger en præcisering af, at afregning sker

i snitfladen til det kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at det alene er i forbindelse med interne elektricitetsfor-

bindelser til fordeling af elektricitet inden for én bygning, at kollektiv måling – dvs. et

hoved-/bimåler system – er en mulighed. Er der tale om flere elforbrugere (hus-

stande) inden for én bygning, er der mulighed for såkaldt kollektiv afregning via et

fælles målepunkt (fx udlejers hovedmåler).

Energistyrelsen vil endvidere understrege, at §5 ikke kan fortolkes til at betyde, at

en intern elektricitetsforbindelse kan levere elektricitet til flere forbrugere på enhver

form for forbrugssted, som foreslået af Dansk Solcelleforening. At §5 giver mulig-

hed for, at der indenfor én bygning kan leveres til et eller flere aftagenumre skyldes,

at det på baggrund af elforsyningslovens krav om frit leverandørvalg i medfør af § 6

i elforsyningsloven, ikke kan vedtages ved flertalsbeslutning om, at alle elforbru-

gere skal være omfattet af den kollektive måling, ligesom det står enhver frit at

Side 27/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

træde ud af ordningen. Dette betyder også, at der inden for samme bygning kan

eksistere kollektivt målte elforbrugere og individuelle elkunder med deres eget afta-

genummer og hovedmålere opsat af den kollektive elforsyningsvirksomhed. Elkun-

den eller elkunderne i en bygning afregner med den kollektive elforsyningsvirksom-

hed via den eller de aftagenumre (hovedmålere), der er tilknyttet bygningen.

I øvrigt henvises til den mulighed for lokal kollektiv tarifering, der fremgår af det

fremsatte lovforslag L 37. Lokal kollektiv tarifering vil kunne muliggør en tarifering af

deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres individuelle aftagenumre

eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles

tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere indebærer således, at tarifgrund-

lag kan afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet til formålet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Steen Hartvig Jacobsen efterspørger en tydeliggørelse af sammenhængen mellem

begrebet ”én bygning” i § 5, og så begrebet ”sammenhængende bygninger fordelt

på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet” i forhold til definitionen

af ”forbrugssted” i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der ikke kan fortolkes en sammenhæng mellem be-

grebet ”forbrugssted” i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3, (jf. elforsyningslovens §

5, nr. 17), og begrebet ”én bygning” i bekendtgørelsens § 5. § 5 beskriver den sær-

lige regulering af interne elektricitetsforbindelser, der gælder inden for én bygning,

herunder muligheden for kollektiv måling.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

ABF, Cerius-Radius, Dansk Solcelleforening, GPD TEKNIQ, VedvarendeEnergi og

Ulrik Jørgensen, læser § 5, stk. 4, som en forskelsbehandling af ejerforeninger

sammenlignet med andelsboligforeninger og udlejningsejendomme og mener, at

det bør fremgå, at der ikke sondres mellem boligformer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i, at det mere tydeligt bør fremgå af bekendtgørelsens § 5,

at boligform er uden betydning for muligheden for at opsætte kollektiv afregning.

Bekendtgørelsens § 5 justeres derfor, så der ikke sondres mellem boligform i for-

bindelse med muligheden for at bruge interne elektricitetsforbindelser til fordeling af

elektricitet inden for én bygning, herunder i forbindelse med muligheden for kollek-

tiv måling, uagtet om elektriciteten kommer fra det kollektive net eller fra et produk-

tionsanlæg på bygningen.

Side 28/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Enoogie mener, at bekendtgørelsen skal justeres, så der kun skal være én hoved-

måler pr. matrikel, herunder en matrikel med 10 boligblokke og Ulrik Jørgensen

mener, at fordi § 5 kun er mulig indenfor en bygning og ikke på tværs af flere byg-

ninger, vil det medføre, at elkunder, der råder over flere bygninger, bliver nødsaget

til at opsplitte deres anlæg.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at §5 ganske rigtigt alene muliggør interne elektricitets-

forbindelsen inden for én bygning og ikke på tværs af flere bygninger. Energistyrel-

sen bemærker endvidere, at der alene er tale om en kodificering, ved lov og be-

kendtgørelse, af Energistyrelsens praksis for interne net. Samtidig henvises til den

mulighed for lokal kollektiv tarifering, der fremgår af L 37. Lokal kollektiv tarifering

vil kunne muliggør en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på

deres individuelle aftagenumre eller en samlet fælles tarifafregning af en sammen-

slutning af netbrugere. En fælles tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere

indebærer således, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i ét nyt målepunkt oprettet

til formålet.

4. De kollektive elforsyningsvirksomheders rolle

Ansøgning

Dansk Fjernvarme og KL forstår bekendtgørelsen således, at en elkunde ikke skal

ansøge om en intern elektricitetsforbindelse, men kan etablere en intern elektrici-

tetsforbindelse uden tilladelse fra den kollektive elforsyningsvirksomhed og uden at

betale tilslutningsbidrag eller rådighedstarif.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at det er korrekt forstået, at en elkunde

ikke skal ansøge om en intern elektricitetsforbindelse, idet der alene er tale om en

kodificering, ved lov og bekendtgørelse, af Energistyrelsens praksis for interne net.

Det er dermed ikke intentionen at ændre ved den eksisterende model, hvor det er

den kollektive elforsyningsvirksomhed, der i første omgang foretager vurderingen af

kunden. Efter den eksisterende model kan en elkunde bruge en intern elektricitets-

forbindelse, forudsat den tiltænkte elektricitetsforbindelse ikke udgør et kollektivt el-

forsyningsnet eller en direkte linje.

En elkundes brug af en intern elektricitetsforbindelse til tilslutning af sit produktions-

anlæg i egen forbrugsinstallation kan dog ikke fortolkes til at betyde, at produktions-

anlægget ikke derved samtidig er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, som ellers

foreslået af KL og Dansk Fjernvarme. Det er således via elkundens forbrugsinstal-

lation, at overskydende elproduktion fra et tilsluttet produktionsanlæg sendes ud på

det kollektive net, ligesom elkunden forsynes fra det kollektive net via sin forbrugs-

installation, når produktionsanlægget ikke dækker elkundens forbrug. En elkundes

brug af en intern elektricitetsforbindelse til at tilslutte sit produktionsanlæg i egen

Side 29/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

forbrugsinstallation udelukker derfor ikke den kollektive elforsyningsvirksomhed fra

at opkræve tilslutningsbidrag, rådighedstarif eller andre former for relevante tariffer.

Det følger af kompetencefordelingen i elmarkedsdirektivet, at det er de kollektive

elforsyningsvirksomheder, der udvikler tarifmetoderne og Forsyningstilsynet, der

godkender dem. Dette armlængdeprincip indebærer, at Folketinget og ministeren

ikke kan diktere udarbejdelsen af konkrete tarifmetoder.

Afgørelseskompetence

Dansk Fjernvarme mener, at det er uklart, om de kollektive elforsyningsvirksomhe-

der har hjemmel til at afgøre, om bekendtgørelsens kriterier er opfyldt.

Energistyrelsens bemærkninger:

De kollektive elforsyningsvirksomheders hjemmel til at træffe formel afgørelse i de

tilfælde, hvor et produktionsanlæg er tilsluttet elkundens forbrugsinstallation, er om-

fattet af § 10 i nettilslutningsbekendtgørelsen.

I alle andre konstellationer er der ikke en hjemmel til, at netvirksomheder træffer

formel afgørelse. Det er der heller ikke lagt op med bekendtgørelsen om interne

elektricitetsforbindelser. Hvis netvirksomheden og elkunden er enige, sker der til-

slutning, uden at der træffes formel afgørelse. Hvis der ikke kan opnås enighed,

kan Energistyrelsen anmodes om at træffe afgørelse.

Håndhævelse

GDP fremhæver, at netselskaberne påser om reglerne for nettilslutning er over-

holdt, når kunden henvender sig og ønsker tilslutning. GPD mener dog, at det er

uklart, hvordan bekendtgørelsens bestemmelser tiltænkes håndhævet og spørger

særligt ind til, hvordan de kollektive elforsyningsvirksomheder skal håndtere be-

kendtgørelsens bestemmelser om hhv.”500-meter grænsen”, elkundens ”råderet”

og elkundens ”instruktionsbeføjelse”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker indledningsvist, at der alene er tale om en kodificering,

ved lov og bekendtgørelse, af Energistyrelsens praksis for interne net. Således er

det ikke intentionen at ændre ved den eksisterende model, hvor det er den kollek-

tive elforsyningsvirksomhed der i første omgang foretager vurderingen af elkun-

dens tilslutning. I den forbindelse har de kollektive elforsyningsvirksomheder mulig-

hed for at indhente de oplysninger, som findes nødvendige på baggrund af den op-

lysningspligt, som produktionsanlæggets ejer er omfattet af efter nettilslutningsbe-

kendtgørelsen, jf.§ 9 i bekendtgørelse nr. 936 af 18. juni 2022.

I forhold til de kollektive elforsyningsvirksomheders specifikke håndtering af be-

stemmelserne om hhv. 1) ”500-m grænsen”, 2) ”råderet” og 3)”instruksbeføjelse”

har Energistyrelsen følgende bemærkninger:

Side 30/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Vedr. 1) ”500-meter grænsen” og 2) elkundens ”råderet over det samlede areal

I forbindelse med de kollektive elforsyningsvirksomheders vurdering af, om et gi-

vent anlæg opfylder betingelserne for nettilslutning, herunder om et anlæg opfylder

betingelserne for at kunne være såkaldt ”installationstilsluttet”, modtager netvirk-

somheden en række oplysninger via enten en standard installationsblanket eller,

for anlæg over 125kV en individuel aftale (jf. ovenstående bemærkninger). På bag-

grund af disse oplysninger har en kollektiv elforsyningsvirksomhed bl.a. mulighed

for at vurdere, hvorvidt et anlæg er placeret

indenfor

eller

uden for

det areal, der

ligger bag en elkundes forbrugssted.

Det skal her fremhæves, at bekendtgørelsens forudsætninger om hhv.”500-meter

grænsen” og elkundens ”råderet over det samlede areal” udelukkende kommer i

spil i en situation, hvor elkundens produktionsanlæg er placeret

udenfor

elkundens

forbrugssted, (jf. Energistyrelsens ovenstående bemærkninger vedr. § 3, stk. 1, nr.

1, litra b i, og litra b ii).

Opstår der i forbindelse med et produktionsanlæg placeret

udenfor

en elkundes

forbrugssted tvivl hos en kollektiv elforsyningsvirksomhed om, hvorvidt anlæggets

tilslutning er i overensstemmelse med bekendtgørelsen om interne elektricitetsfor-

bindelser, herunder om forudsætningerne vedr. anlæggets placering og elkundens

”nettekniske” råderet over det samlede område er opfyldt – har den kollektive elfor-

syningsvirksomhed mulighed for at bede Energistyrelsen tage stilling til, om et kon-

kret anlæg kan tilsluttes i elkundens forbrugsinstallation ved brug af intern elektrici-

tetsforbindelse, eller om den konkrete konstellation har karakter af en direkte linje

(som kræver tilladelse) eller kollektivt elforsyningsnet (som kræver bevilling). Det

forudsættes den kollektive elforsyningsvirksomhed, forud for sin henvendelse til

Energistyrelsen, har udnyttet de muligheder det kollektive elforsyningsvirksomhed

selv har til af træffe afgørelse i den konkrete sag.

Vedr. 3) elkundens instruktionsbeføjelse

Bekendtgørelsens forudsætning om elkundens instruktionsbeføjelse, hvis elkun-

dens produktionsanlæg ikke ejes af elkunden selv, anses for opfyldt, så længe pro-

duktionsanlægget udelukkende er tilsluttet i elkundens egen forbrugsinstallation, jf.

Energistyrelsens ovenstående bemærkninger vedr. § 3, stk. 1, nr. 2, litra b. I forbin-

delse med den kollektive elforsyningsvirksomheds afgørelse om nettilslutning, har

den kollektive elforsyningsvirksomhed mulighed for at påse, at et ”installationstil-

sluttet” produktionsanlæg udelukkende er tilsluttet i elkundens egen forbrugsinstal-

lation, dvs. at der er tale et produktionsanlæg, der entydigt er tilsluttet én elkundes

forbrugsinstallation.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Kollektiv måling ifm. én bygning

Side 31/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

N1 mener, at det skal tydeliggøres, hvorvidt etablering af en intern elektricitetsfor-

bindelse er at betegne som inddragelse af kollektivt net, og at den omkostning den

kollektive elforsyningsvirksomhed har ifm. nedtagning af eksisterende målere skal

dækkes, da kollektive elforsyningsvirksomheders afmeldte målere ikke kan forblive

hos kunder, idet sådanne målere fortsat kommunikerer med den kollektive elforsy-

ningsvirksomhedssystemer. Enoogie ønsker i den forbindelse, at netselskaberne

ikke skal kunne afslå et ønske om at lade hovedmålere omregistrere til bimålere.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen læser N1’s forslag til at vedrøre interne elektricitetsforbindelser in-

den for én bygning og muligheden for såkaldt kollektiv måling i den forbindelse.

Kollektiv måling indebærer, at den kollektive elforsyningsvirksomhed installerer én

hovedmåler, eller hvis det ud fra tilslutningsmæssige forhold i teknisk henseende er

påkrævet, flere hovedmålere. Den enkelte elforbruger i bygningen tilsluttes ikke af

den kollektive elforsyningsvirksomhed.

Da interne net i en bygning historisk ikke er blevet anset som værende kollektivt el-

forsyningsnet, vil der ved etablering af kollektiv måling i en bygning heller ikke være

tale om inddragelse af kollektivt elforsyningsnet.

I en situation, hvor bygningens elforbrugere allerede er etablerede elkunder med

hver sit aftagenummer og hver sin måler opsat af den kollektive elforsyningsvirk-

somhed, betyder overgang til kollektiv måling, at den enkelte elkundes måler afmel-

des, således at der kun er ét fælles målepunkt (hovedmåler) for bygningen igen-

nem hvilken, at den kollektive elforsyningsvirksomhed måler bygningens samlede

forbrug fra det kollektive elforsyningsnet, samt eventuel salg af elektricitet til det

kollektive elforsyningsnet, hvis der er et produktionsanlæg placeret i forbindelse

med bygningen.

De kollektive elforsyningsvirksomheder varetager et måleransvar, som er pålagt

dem i medfør af lovgivningen. De kollektive elforsyningsvirksomheders nedtagning

af målere antages omfattet af de kollektive elforsyningsvirksomheders standardge-

byrer.

Det bemærkes endvidere, at kollektiv måling blot er en mulighed. Elforbrugere i en

bygning vil som udgangspunkt være individuelt tilsluttet som elkunde med eget af-

tagenummer og egen måler, som er opsat af den kollektive elforsyningsvirksom-

hed.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Cerius-Radius, GPD og Vedvarende Energi ønsker Energistyrelsens stillingtagen til

en situation med kollektiv måling i en bygning, hvor en af elforbrugerne i bygningen

Side 32/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

ønsker at blive tilsluttet som individuel elkunde med eget aftagenummer hos net-

virksomheden. Der spørges i den forbindelse ind til, om den kollektive elforsynings-

virksomhed kan afregne det kollektivt målte forbrug i det fælles målepunkt ”virtuelt”

ved at fratrække målingen fra den individuelle elkunde i den måling, som er foreta-

get af i det fælles målepunkt. Hermed vil det ikke være nødvendigt at tilslutte den

individuelle elkunde med eget stikledning.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at der ikke umiddelbart er noget i de regler Energistyrel-

sen er ansvarlig for, der hindrer, at den kollektive elforsyningsvirksomhed kan op-

rette et virtuelt målepunkt, der kan håndtere afregning af dels de kollektivt målte el-

forbrugere og dels de individuelt målte elkunder i de tilfælde, hvor der er tale om in-

dividuelle elkunder indenfor én bygning, der ikke ønsker at være omfattet af bygnin-

gens ordning vedr. kollektiv afregning via et fælles målepunkt.

Det er Energistyrelsens umiddelbare forståelse, at muligheden for, at de kollektive

elforsyningsvirksomheder opretter virtuelle målepunkter i disse tilfælde og melder

data ind til datahubben også kan håndteres i teknisk henseende og – under den

forudsætning, at der er tale om, at den kollektive elforsyningsvirksomhed står for

setuppet og indmeldingerne i datahubben – i forhold til Energinets regler ifm. data-

hubben. Energistyrelsen kan imidlertid på nuværende tidspunkt ikke tage endelig

stilling til, hvorvidt der kan være noget til hinder i andre myndigheders regler. Ener-

gistyrelsen vil gerne undersøge muligheden for en ”virtuel” løsning ifm., at en for-

bruger ønsker at blive tilsluttet som elkunde med eget aftagenummer i en kollektivt

målt bygning.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

N1 mener, at de kollektive elforsyningsvirksomheders rolle i forhold til at foretage

målinger til opgørelse af afgifter skal afklares, og at det bør fremgå af bekendtgø-

relsen som et punkt om afgifter. N1 foreslår en fremgangsmåde, hvorefter den kol-

lektive elforsyningsvirksomhed laver nettomåling og på den baggrund udregner tarif

og elafgift.

Energistyrelsens bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes det, at Energistyrelsen forstår N1’s høringssvar til at

vedrøre kollektiv måling. Energistyrelsen bemærker i den forbindelse, at elafgiften

hører under Skatteministeriets ressortområde, hvorfor det er Skatteministeriet, der

endeligt beslutter og håndterer de målinger, der er nødvendige for beregning af

skatter og afgifter, jf. elafgiftsloven. Dette følger af den kollektive elforsyningsvirk-

somheds forpligtelser i henhold til elafgiftsloven, at de skal sikre målinger til brug

for afregning af elafgiften.

Side 33/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Netvirksomhedernes målerforpligtigelse følger endvidere af elforsyningslovens §§

20 og 22.

Mht. begrebet ”nettomåling” kan Energistyrelsen endvidere uddybe, at de tidligere

ordninger for nettoafregning i dag er lukkede for tilgang (jf. ovenstående afsnit vedr.

§3, stk. 1, nr. 2, litra b - Tredjeparts ejerskab af produktionsanlæg). ”Installationstil-

sluttede” produktionsanlæg, dvs. produktionsanlæg tilsluttet elkundens forbrugsin-

stallation ved brug af en interne elektricitetsforbindelse, kan i dag kun oprettes i da-

tahubben i afregningsgruppe 3 - øjebliksafregning. I gruppe 3 skal elektriciteten for-

bruges i samme øjeblik, som den produceres. Eventuel overskudsproduktion sæl-

ges til det kollektive elforsyningsnet med det samme.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

5. Klageadgang

Cerius-Radius peger på, at det er uigennemsigtigt, hvorfor nogle afgørelser kan på-

klages til Energiklagenævnet og andre til Forsyningstilsynet og opfordrer til, at kla-

geadgangen alene er til Energiklagenævnet. Dansk Fjernvarme ser også klagead-

gangen som uklar, og foreslår i stedet en samlet klagemulighed.

Cerius-Radius mener endvidere ift. § 7 om klageadgangen vedrørende konstellatio-

ner, der ikke indebærer egetforbrug fra VE-produktionsanlæg, at den kollektive el-

forsyningsvirksomhed bør kunne anmode Energistyrelsen om at træffe en afgø-

relse. Endvidere foreslår Cerius-Radius en række yderligere redaktionelle ændrin-

ger.

KL mener, at hvis der lægges op til, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed kan

træffe afgørelse om, at der må etableres en intern elektricitetsforbindelse, bør der

være lovhjemlede klagemuligheder for modtageren af afgørelsen, og det bør be-

skrives, under hvilke forhold en kollektiv elforsyningsvirksomhed kan træffe en af-

gørelse.

FSTS anbefaler, at det tydeliggøres, hvilke forhold der kan klages til FSTS over ift.

§ 6 og henvisningen til nettilslutningsbekendtgørelsens kapitel 4 og 5. FSTS forstår

henvisningen i § 6 til nettilslutningsbekendtgørelsens kapitel 4 og 5 således, at de

materielle bestemmelser følger af nettilslutningsbekendtgørelsen, mens bekendtgø-

relsen om interne elektricitetsforbindelser er tænkt som en kodificering af praksis,

hvorfor der i udkastet til bekendtgørelsen henvises til bestemmelser i nettilslut-

ningsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at klageadgangen vil være forskellig alt efter, om der i

den interne elektricitetsforbindelse indgår elproduktion, der leveres fra et produkti-

onsanlæg, der er tilsluttet i elkundens forbrugsinstallation eller ej.

Side 34/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Sondringen skyldes, at de kollektive elforsyningsvirksomheder i visse tilfælde er til-

lagt afgørelseskompetence ift. tilslutning af elproduktionsanlæg.

De kollektive elforsyningsvirksomheders afgørelseskompetence følger nærmere

bestemt af § 10 i bekendtgørelse nr. 936 af 18. juni 2022 om nettilslutning af vind-

møller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (nettilslutningsbekendt-

gørelsen). Efter § 10 i nettilslutningsbekendtgørelsen træffer de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder afgørelse om nettilslutning, herunder om hvorvidt betingelser for

tilslutning er opfyldt. Under betingelser for tilslutning falder også bestemmelserne i

bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser, men kun i tilfælde af tilslutning

af et elproduktionsanlæg, der er omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsens anven-

delsesområde. § 12 i nettilslutningsbekendtgørelsen bestemmer, at klager over net-

virksomheders afgørelser efter § 10 kan indbringes for Forsyningstilsynet som kla-

gemyndighed. Derfor henviser bekendtgørelsens § 6 i sin opdateret version efter

høringen til bestemmelserne i nettilslutnignsbekendtgørelsen.

I de tilfælde, hvor de kollektive elforsyningsvirksomheder ikke er tillagt afgørelses-

kompetence i medfør af § 10 i nettilslutningsbekendtgørelsen, fremgår det således

af bekendtgørelsens § 7 som opdateret efter høringen, at en berørt elkunde eller

den kollektive elforsyningsvirksomhed vil kunne anmode Energistyrelsen om at

træffe afgørelse. Energistyrelsens afgørelser kan indbringes for Energiklagenæv-

net. Det gælder for det første ved tilfælde, hvor der er tale om et produktionsanlæg,

der ikke er omfattet af nettilslutningsbekendtgørelsen. Det samme gælder i tilfælde

af uenigheder angående muligheden for brug af en intern elektricitetsforbindelse i

tilfælde, hvor der udelukkende er tale om fordeling af elektricitet leveret fra det kol-

lektive elforsyningsnet.

Cerius-Radius’ foreslår endvidere ift. bekendtgørelsens § 7, at det kun bør være

den kollektive elforsyningsvirksomhed, der skal kunne anmode Energistyrelsen om

at træffe en afgørelse. Energistyrelsen finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at

afskære elkunden fra, via anmodning til Energistyrelsen, at få afgjort sin sag ved en

forvaltningsretlig afgørelse, der, såfremt den er til ugunst for elkundens begæring,

kan påklages.

Ift. Forsyningstilsynets høringssvar er bestemmelserne i §§ 6 og 7 blevet ændret

for at opnå den ønskede tydeliggørelse. Cerius-Radius’ høringssvar har ikke givet

anledning til ændringer.

6. Bekendtgørelsens virkningstidspunkt samt tilsyn

European Energy og GPD mener, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at be-

kendtgørelsen ikke medfører ændringer til eksisterende interne elektricitetsforbin-

delser.

Side 35/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

GPD efterspørger endvidere en bekræftelse af, at det ikke er netvirksomhederne

rolle at føre løbende kontrol med de interne elektricitetsforbindelser ligesom Dansk

Fjernvarme mener, at det er uklart, om de kollektive elforsyningsvirksomheder har

hjemmel til at føre tilsyn.

Energistyrelsens bemærkninger:

Bekendtgørelsen finder anvendelse fra dennes ikrafttrædelsestidspunkt og gælder

ikke bagudrettet. De kollektive elforsyningsvirksomheder vil påse rammerne for

brug af interne elektricitetsforbindelser i medfør af bekendtgørelsens bestemmelser

ifm. tilslutninger fra denne dato og frem. Der vil ikke være en forpligtelse for de kol-

lektive elforsyningsvirksomheder til at gennemgå eksisterende tilslutninger, hvori

der indgår interne elektricitetsforbindelser med henblik på at sikre, at disse svarer til

rammerne i bekendtgørelsen, ligesom bekendtgørelsen ikke forpligter de kollektive

netvirksomheder til et føre tilsyn med interne elektricitetsforbindelser.

Energistyrelsen bemærker imidlertid, at der alene er tale om en kodificering, ved

lov og bekendtgørelse, af Energistyrelsens praksis for interne net. Reglerne har li-

gesom den tidligere praksis til formål at afgrænse konstruktioner med interne elek-

tricitetsforbindelser, der fremfører produktion og/eller fordeler elektricitet, uden at

dette udgør distribution, fra elektricitetsforbindelser, der fremstår som distributions-

net. Drift af distributionsnet er forbeholdt netvirksomheder med bevilling. Konstrukti-

oner med elektricitetsforbindelser, der fremstår som distributionsnet, og som drives

uden bevilling, er ulovlige, jf. § 19 i elforsyningsloven. Også elektricitetsforbindel-

ser, der fremstår som direkte linjer og etableres uden tilladelse er ulovlige, jf. § 23 i

elforsyningsloven. Energistyrelsen kan i medfør af § 85 d i elforsyningsloven give

påbud om, at forhold, der strider mod loven, skal bringes i orden. Drift af distributi-

onsnet, og dermed varetagelse af netvirksomhed uden bevilling kan endvidere

straffes med bøde, jf. § 87, stk. 1, nr. 1. Ligeledes kan etablering af en direkte linje

uden tilladelse straffes med bøde, jf. § 87, stk. 1, nr. 2.

Skulle Energistyrelsen blive opmærksom på elektricitetsforbindelser, som ikke sva-

rer til Energistyrelsens praksis, som nu ved lov og bekendtgørelse kodificeres, vil

Energistyrelsen vurdere sagerne på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt

sag. Dette gælder også ift. elektricitetsforbindelser, der er etableret inden bekendt-

gørelsens ikrafttræden. Skulle Energistyrelsen eksempelvis vurdere, at den interne

elektricitetsforbindelse fremstår som distributionsnet, hvis drift uden bevilling er

ulovligt, vil Energistyrelsen skønsmæssigt vurdere, hvilke mulige reaktioner der

måtte anses for passende i en konkret sag, som eksempelvis udstedelse af et på-

bud i medfør af § 85 d i elforsyningsloven. Energistyrelsens vurdering vil være un-

derlagt det generelt gældende forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. I forhold til

elektricitetsforbindelser, som er etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden, vil

Energistyrelsens i sin vurdering tage passende højde for, at den hidtidige praksis i

form af konkrete afgørelser eller vejledende udtalelser ikke havde været offentlig-

gjort som praksisnotat el. lign.

Side 36/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

7. Øvrige kommentarer

GPD peger på reglerne omkring VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og

har i den forbindelse en række betænkeligheder, hvis enheder i et VEF- eller BEF

kan handle el med hindanden uden om elmarkedet, herunder hvilke afgiftsmæssige

konsekvenser dette ville have, samt hvordan målersetuppet og afregning ville

skulle være.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen forstår bemærkningerne til at omhandle GPD’s betænkeligheder

vedr. VE- og borgerenergifællesskaber. Energistyrelsen kan i den forbindelse un-

derstrege, at bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser ikke kan fortolkes

til at fastsætte regler for VE- og borgerenergifællesskabers deling, herunder handel

af elektricitet med hinanden uden om elmarkedet. VE- og borgerenergifællesskaber

reguleres af bekendtgørelse nr 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber og bor-

gerenergifællesskaber.

I modsætning til bekendtgørelsen om VE- og borgerenergifællesskaber vedrører

bekendtgørelsen om interne elektricitetsforbindelser alene en individuel elkundes

mulighed for at bruge en interne elektricitetsforbindelse, herunder også en elkun-

des mulighed for indenfor én bygning at stille elektricitet fra sit produktionsanlæg til

rådighed for bygningens elforbrugere gennem kollektiv måling.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

VedvarendeEnergi, henviser til elforsyningslovens § 10 (krav til bevilling ifm. elpro-

duktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW) og mener, at en grundejer eller

bygherre skal have lov til at anlægge supplerende interne elektricitetsforbindelser

uden at være omfattet af krav om bevilling i § 10, (dvs. uden at skulle være en kol-

lektiv elforsyningsvirksomhed).

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at § 10 i elforsyningsloven indeholder regler vedrø-

rende bevilling til udøvelse af elproduktion. Endvidere bemærkes det, at det frem-

går af elforsyningslovens § 19, at netvirksomhed kun kan udøves med bevilling.

Brug af en intern elektricitetsforbindelse i overensstemmelse med de rammer, der

er fastsat i bekendtgørelsen kræver ikke bevilling til at drive netvirksomhed i medfør

af elforsyningslovens § 19. Til gengæld kan muligheden for brug af en intern elektri-

citetsforbindelse i medfør af bekendtgørelsens regler ikke læses som undtagelse

fra bevillings- eller tilladelseskrav for udøvelse af elproduktion efter gældende reg-

ler, herunder elforsyningslovens § 10.

Side 37/38

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 257: Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om interne elektricitetsforbindelser

Brug af en intern elektricitetsforbindelse er kun muligt inden for de rammer, som

bekendtgørelsen fastsætter.

Bemærkningerne giver ikke anledning til justering af bekendtgørelsen.

Side 38/38