KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 254
Offentligt

Høringsnotat

Kontor/afdeling

SEKT/FOR

Dato

07-03-2023

J nr.

2022 - 17997

/TKFO

Høringsnotat vedr. forslag til bekendtgørelse om ansøgningsproces og

tilladelseskriterier for etablering af direkte linjer på hav og på land

Forslag til bekendtgørelse om ansøgningsproces og tilladelseskriterier for

etablering af direkte linjer på hav og på land blev sendt i ekstern høring den 30.09

2022 med frist for afgivelse af høringssvar den 04.11 2022. Der er modtaget i alt 27

høringssvar i høringsperioden.

Følgende 23 høringsparter har fremsendt bemærkninger til

bekendtgørelsesforslaget:



Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation



Better Energy A/S (herefter Better Energy)



Brintbranchen



Cerius-Radius



Copenhagen Infrastructure Partners P/S (herefter CIP)



Dansk Erhverv (herefter DE)



Dansk Fjernvarme



Dansk Industri (herefter DI)



Dansk Solcelleforening (herefter DSF)



Energifælleskab Avedøre A.M.B.A. (herefter Energifællesskab Avedøre)



Esbjerg Kommune



Eurowind Energy A/S (herefter Eurowind Energy)



European Energy A/S (herefter European Energy)



Forsyningstilsynet



Green Power Denmark (herefter GPD)



Kommunernes Landsforening (herefter KL)



Landbrug og Fødevarer



Miljøorganisationen VedvarendeEnergi



Netselskabet N1 (herefter N1)



Norlys Holding A/S (herefter Norlys)



Tekniq Arbejdsgiverne



Ulrik Jørgensen



Ørsted A/S (herefter Ørsted)

N1 har, ud over at have indsendt egne høringssvar, oplyst, at de bakker op om

GPD’s høringssvar.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Følgende høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til

bekendtgørelsesforslaget:



Datatilsynet



Forbrugerrådet Tænk



Foreningen af Rådgivende Ingeniører



Danske Bygningskonsulenter

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive

gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.

Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes

indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på

høringsportalen.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

en række andre ændringer af mindre betydning, herunder redaktionelle og

lovtekniske ændringer.

Side 2/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

1.0 Generelt ............................................................................................................... 5

Anlægsejer-repræsentant ...................................................................................... 5

Metodeudvikling og anmeldelse af nye tariffer ...................................................... 5

Definition af ”samfundsøkonomisk værdi” ............................................................. 6

Definition af ”net som etableres” ............................................................................ 6

Definition af ”produktionsanlæg” og ”forbrugsanlæg” ............................................ 6

Definition af ”nettilslutningspunkt” .......................................................................... 7

Adgang til kollektive net ......................................................................................... 7

Uddybning af vilkår i tilladelse................................................................................ 8

Kapacitetsudvidelse ............................................................................................... 8

Vurdering af hvornår et anlæg er nyt ..................................................................... 9

Præcisering af forpligtelse om væsentlige ændringer ........................................... 9

Netvirksomhedernes omkostninger ..................................................................... 10

Ejerskab mv. ........................................................................................................ 10

Ø-drift omfattet af bekendtgørelsen ..................................................................... 11

Hvornår er en direkte linje ”etableret”? ................................................................ 11

Gyldighed ............................................................................................................. 12

Bortfald af tilladelse .............................................................................................. 12

Spændingsniveau ................................................................................................ 12

Måling ................................................................................................................... 13

Nettilslutningsaftaler – udlevering af aftaler ......................................................... 14

Tilsyn .................................................................................................................... 14

Klageadgang ........................................................................................................ 14

Klageadgang for vejledende udtalelse og oplysninger ........................................ 15

2.0 Ansøgning og tilladelse ..................................................................................... 15

Ansøgning og tilladelse – proces for automatisk og individuel ............................ 15

Ansøgning og tilladelse – sagsbehandlingstid ..................................................... 16

Ansøgning og Tilladelse - Ændringer i forudsætninger for tilladelse ................... 16

3.0 Afstandskriteriet ................................................................................................. 17

Afstandskriteriet – uklar formulering .................................................................... 17

Afstandskriteriet – fugleflugtslinje ........................................................................ 17

Afstandskriteriet – ensartet måling....................................................................... 18

Afstandskriteriet – samfundsøkonomisk vurdering .............................................. 18

Afstandskriteriet – fremtidig udbygning af det kollektive elforsyningsnet ............ 19

Side 3/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Afstandskriteriet - kapacitetsopgradering af kollektive elforsyningsnet ............... 19

Afstandskriteriet – usmidigt .................................................................................. 20

Afstandskriteriet – energifælleskaber .................................................................. 20

Afstandskriterie – afskaffelse af kriterie på TSO-niveau ...................................... 21

Afstandskriterie – bagatelgrænse ........................................................................ 21

Afstandskriteriet – kapacitetsbegrænsning .......................................................... 22

Afstandskriteriet – alternativ til manglende netadgang ........................................ 23

Afstandskriteriet – udbudsparker ......................................................................... 23

Afstandskriteriet – åben-dør parker ..................................................................... 24

Afstandskriteriet – opfyldelse af afstandskriterie ved tilslutning i samme

nettilslutningspunkt .............................................................................................. 25

4.0 Afvigelsesmulighed ............................................................................................ 25

Afvigelsesmulighed – transmission/distribution ................................................... 25

Afvigelsesmulighed – transparens, gennemskuelighed, udtalelse og objektive

hensyn .................................................................................................................. 26

Afvigelsesmulighed – forpligtelse til at udarbejde vejledende udtalelse .............. 27

Afvigelsesmulighed – vejledende udtalelse retsvirkning over for den kollektive

elforsyningsvirksomhed ....................................................................................... 27

Afvigelsesmulighed – Vejledende udtalelse bemærkninger og offentliggørelse . 27

5.0 Sammenkoblinger .............................................................................................. 28

Sammenkoblinger – sammenkobling med alene forbrugsanlæg ........................ 28

Sammenkoblinger – Antal anlæg ......................................................................... 28

Sammenkoblinger – sammenkobling med energilageranlæg ............................. 29

6.0 Nettilslutning ...................................................................................................... 29

Nettilslutning – regler for anvisning af hypotetisk nettilslutningspunkt................. 29

Nettilslutning – regler for nettilslutning af direkte linje konstellationer ................. 30

Nettilslutning – ændring af initialt nettilslutningspunkt ......................................... 30

Nettilslutning – proces for nettilslutning ............................................................... 31

Nettilslutning - proces for indhentning af oplysninger hos netvirksomheder ....... 31

Side 4/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

1.0 Generelt

Det skal indledningsvis bemærkes, at GPD, N1, Norlys, DI, Ørsted og Dansk

Fjernvarme påpeger, at muligheden for at etablere direkte linjer i Danmark kan vise

sig at være et centralt og vigtigt værktøj, der kan bidrage positivt til en effektiv grøn

omstilling samt en yderligere elektrificering af samfundet.

Muliggørelsen af direkte linjer i dansk ret bør dog ske under den forudsætning, at

vilkårene i og for det kollektive elforsyningsnet ikke forringes.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen er enig i ovenstående høringsparters betragtninger. Herudover skal

det nævnes, at bekendtgørelse selvfølgelig er udarbejdet med det formål for øje, at

anvendelsen af direkte linjer skal være en undtagelse til hovedreglen om, at

transport og distribution af elektricitet sker via det kollektive net.

Anlægsejer-repræsentant

Energifællesskab Avedøre spørger til, hvilke samarbejder en anlægsejer-

repræsentant kan indgå i.

Energistyrelsens bemærkninger:

Anlægsejerrepræsentanten skal indgå i aftaleforhold med net- eller

transmissionsvirksomheden om alle fælles forhold for direkte linje konstellationen

ift. nettilslutning til det kollektive elforsyningsnet. Anlægsejerrepræsentantens rolle,

er i henhold til nærvæende bekendtgørelse, afgrænset til kun at omfatte

aftaleforholdene til net- og/eller transmissionsvirksomheder.

Andre aftaleforhold skal indgås på baggrund af de almindelige aftaleretlige regler

eller anden regulering og være i overensstemmelse med virksomhedens egne

tegningsregler

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og præciserer bestemmelsen

om anlægsejerrepræsentanten, så ovenstående fremgår tydeligt.

Metodeudvikling og anmeldelse af nye tariffer

Eurowind Energy påpeger, at det er vigtigt at få tarifferne på plads, så der skabes

klarhed herom og investeringsvilkårene er kendte for projektudviklere.

Dansk Fjernvarme bemærker, at udbredelsen af direkte linjer i høj grad afhænger

af den kommende tarifmodel for direkte linjer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i de fremkomne betragtninger. Det bemærkes, at selve

udviklingen af tarifmetoderne foretages af Energinet og netvirksomhederne, samt at

Side 5/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

kompetencen til at godkende de kollektive elforsyningsvirksomheders tariffer er

tillagt Forsyningstilsynet.

Definition af ”samfundsøkonomisk værdi”

Eurowind Energy anfører, at begrebet ”samfundsøkonomisk værdi” bør defineres i

bekendtgørelsen.

Energistyrelsen bemærkninger:

Energistyrelsen finder det ikke nødvendigt at definere begrebet

”samfundsøkonomisk værdi” i bekendtgørelsen, eftersom begrebet ikke bliver

anvendt i bekendtgørelsens bestemmelser.

Definition af ”net som etableres”

CIP påpeger, at begrebet ” det net, der etableres i forbindelse med den direkte

linje” bør defineres i bekendtgørelsen.

GPD finder udtrykket elektricitetsforbindelse uklart ift., om der er tale om et projekts

egne forbindelser, direkte linje, stikledningen fra anlægget til tilslutningspunktet

eller begge dele.

Energistyrelsens bemærkninger:

”Den elektricitetsforbindelse og det net, der etableres i forbindelse med den direkte

linje” betegner samlet set dels den direkte linje og dels det net, som skal etableres

for at tilslutte det samlede anlæg (produktions- og forbrugsanlæg forbundet med en

direkte linje) til det kollektive elforsyningsnet. Det inkluderer ikke etableringen af

eventuelt yderligere kollektivt elforsyningsnet.

I dansk ret er der ikke en samlet betegnelse for dette net, f.eks., anvendes

betegnelsen ”internt opsamlingsnet” for visse produktionsanlæg og ved parcelhus

anvendes ofte den uformelle betegnelse ”stikledning”. Idet der anvendes forskelige

betegnelser for forskellige anlæg, vurderer styrelsen, at det vil føre til yderligere

forvirring at indføre endnu et begreb.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til, at der indsættes en definition på

”det net der etableres” i bekendtgørelsen. Ordlyden af bestemmelsen justeres for at

tydeliggøre, hvilket net og elektricitetsforbindelser der anvendes, jf. også afsnittet

”afstandskriteriet – uklar formulering”.

Definition af ”produktionsanlæg” og ”forbrugsanlæg”

Better Energy påpeger, at definitionen på et produktionsanlæg og et forbrugsanlæg

kan præciseres og tydeliggøres, da de nuværende formuleringer sår tvivl om,

hvornår der er tale om et eller flere anlæg. Derfor mener de, at definitionen af

produktionsanlæg bør sammentænkes med Energistyrelsens praksis for, hvad der

udgør ét anlæg.

Side 6/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at bekendtgørelsen anvender

de allerede eksisterende definitioner af hhv. produktions- og forbrugsanlæg og ikke

ændrer ved disse.

Således lægger Energistyrelsen ikke op til, at der ændres i de nuværende

praksisser for, hvordan et produktionsanlæg geografisk afgrænses, både set i

forhold til nettilslutning, men også i forhold til etablerings- og

elproduktionstilladelser. Det bemærkes, at disse to praksisser kan afvige fra

hinanden, hvor den første er en beføjelse, der tilfalder den relevante netvirksomhed

eller Energinet, imens sidstnævnte er en beføjelse, der ligger hos Energistyrelsen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til yderligere ændringer i

bekendtgørelsen.

Definition af ”nettilslutningspunkt”

Dansk Fjernvarme anbefaler en definition af ”nettilslutningspunkt”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og tilføjer definitionen til

bekendtgørelsen.

Adgang til kollektive net

CIP påpeger, at anlæg, der er forbundet via en direkte linje, også skal have ret til at

være tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at det i henhold til elforsyningslovens § 24, stk. 1

gælder, at ”enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet mod

betaling”. På den baggrund vil anlæg, der er forbundet via en direkte linje også

have ret til at blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet. Det gælder dog i henhold

til bekendtgørelsen, at de anlæg, der forbindes med en direkte linje, kun må have

én samlet tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

Det er desuden en forudsætning for at få tilladelse til at etablere en direkte linje, at

minimum et af de anlæg, der skal forbindes via en direkte linje er nyt, og dermed

ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet på tidspunktet for meddelelse om

tilladelse. Dette kriterie har til hensigt at understøtte en effektiv udnyttelse af det

eksisterende elforsyningsnet, da eksisterende anlæg allerede er individuelt tilsluttet

det kollektive elforsyningsnet og det kollektive elforsyningsnet derfor allerede er

dimensioneret derefter.

Side 7/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Uddybning af vilkår i tilladelse

N1 og GPD mener, at Energistyrelsen bør udvide og præcisere bekendtgørelsens

anvendelsesområde, så der gives mulighed for, at Energistyrelsen kan fastsætte

vilkår i tilladelsen til at etablere en direkte linje. Vilkår bør klart oplistes i

bekendtgørelsen, som det f.eks. er tilfældet i elproduktionsbekendtgørelsens § 43,

hvor der bl.a. oplistes vilkår om: at tilladelsesindehaver skal have tilladelse efter

anden lovgivning, at tilladelsesindehaver forpligtes til at overholde kommende EU-

regulering og krav om at tilladelsesindehaver overholdeler anden lovgivning.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til elforsyningslovens § 23, stk. 2, at

Energistyrelsen har mulighed for at fastsætte supplerende vilkår i den meddelte

tilladelse for etablering af en direkte linje. Vilkårene skal fastsættes på baggrund af

de samme hensyn, som ligger til grund for bekendtgørelsens etableringskriterier.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og justerer bekendtgørelsen, så

der gives mulighed for at fastsætte vilkår i den meddelte tilladelse til en direkte linje.

Kapacitetsudvidelse

Eurowind Energy, CIP, Brintbranchen, Miljøorganisationen, VedvarendeEnergi

og GPD opfordrer Energistyrelsen til at tydeliggøre reglerne for

kapacitetsudvidelser, herunder hvorvidt eksisterende anlæg, hvor kapaciteten

udvides, kan anses for at være ”nye”.

Energistyrelsens bemærkninger:

Formålet med anvendelsen af direkte linjer er at samplacere produktion og forbrug

for at reducere belastningen af det kollektive elforsyningsnet.

For at understøtte dette formål er der indført en række kriterier, der skal opfyldes, før

en direkte linje kan etableres, herunder kriteriet om at mindst et af de anlæg, der

forbindes via en direkte linje, anses for at være nyt. Et anlæg anses som nyt, hvis

det endnu ikke har været tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet. Kriteriet skal

understøtte, at der ikke etableres direkte linjer til eksisterende forbrug og produktion,

hvor der allerede er etableret forbindelse til det kollektive elforsyningsnet, som kan

håndtere forbruget og produktionen. Dermed modvirker kriteriet, at en direkte linje

medfører, at omkostningerne for det eksisterende kollektive elforsyningsnet vil blive

fordelt ud på (de færre) brugere af det kollektive elforsyningsnet.

På den baggrund vil det ikke være muligt at kapacitetsudvide allerede eksisterende

anlæg for, at de derved kan anses for at være nye.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen,

men bekendtgørelsen justeres jf. nedenstående afsnit, som har et emnemæssigt

overlap.

Side 8/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Vurdering af hvornår et anlæg er nyt

GPD mener ikke, at det er klart hvilke data, der skal ligge til grund for vurderingen

af, hvad der udgør et nyt anlæg. Særligt med hensyn til bekendtgørelsens § 10, stk.

2, gør Green Power Denmark opmærksom på, at nettilslutningsaftaler for især

forbrug ikke vedrører, hvilke enheder kunden konkret nettilslutter inde på sit

forbrugssted. På baggrund af nettilslutningsaftalerne kan der derfor opstå

udfordringer med at fastlægge, om et

anlæg

har været tilsluttet tidligere. På

baggrund af nettilslutningsaftalerne kan det derimod identificeres, om et

forbrugssted har været tilsluttet før. GPD opfordrer til, at det i bekendtgørelsen

klarlægges, hvilken information der skal benyttes i vurderingen af, om der er tale

om gentilslutning. For så vidt angår produktion, kan stamdataregisteret overvejes

(som Energistyrelsen selv administrerer).

Energistyrelsens bemærkninger

Indledningsvis bemærkes det, at der med reglerne om direkte linjer har været fokus

på at muliggøre, at elproduktion og elforbrug kan sammenkobles uden om det

kollektive elforsyningsnet. Hvis anlæg, der er sammenkoblet med en direkte linje,

også tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, skal reglerne følge de generelle

nettilslutningsregler på området.

På den baggrund finder Energistyrelsen det mest hensigtsmæssigt, at

bekendtgørelsen som udgangspunkt anvender ”begrebet” forbrugssted ifm.

vurderingen af om anlægget er nyt. Det bemærkes dog, at der kan være tilfælde,

hvor nye forbrugsanlæg etableres på eksisterende forbrugssteder. I de tilfælde hvor

det nyetablerede forbrugsanlæg placeres på et eksisterende forbrugssted, men

ikke kan anvende den allerede eksisterende nettilslutning til forbrugsstedet, vil

forbrugsanlægget kunne anses som nyt. Denne undtagelse gør sig kun gældende,

når forbrugsanlægget påkræver en helt ny nettilslutning fordi den eksisterende

tilslutning af forbrugsstedet ikke kan ”håndtere” det nyetablerede anlæg.

Energistyrelsen tager bemærkningen til efterretning og justerer bekendtgørelsen på

baggrund heraf.

Præcisering af forpligtelse om væsentlige ændringer

GPD påpeger, at det bør præciseres, hvem forpligtelsen i § 10, stk. 4, (pligten til at

indrapportere væsentlige ændringer til Energistyrelsen) retter sig mod, herunder

hvilken proces den forpligtede part skal følge for rettidigt at have informeret

Energistyrelsen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det vil være op til ansøger at orientere Energistyrelsen om væsentlige ændringer i

direkte linje konstellationen, som ændrer forudsætningerne for tilladelsen til at

etablere en direkte linje. Orienteringen skal ske, umiddelbart inden de væsentlige

ændringer etableres. Energistyrelsen vil hurtigst muligt vurdere, om der er tale om

væsentlige ændringer, som medfører, at ansøgningen skal behandles på ny.

Side 9/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Energistyrelsen fører tilsyn med etablerede linjer. I tilfælde, hvor en linje afviger

væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for godkendelsen, kan

Energistyrelsen kræve en genbehandling af ansøgningen, og i yderste konsekvens

kan tilladelsen bortfalde, hvilket medfører, at retten til at anvende den direkte linje

bortfalder.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og justerer bekendtgørelsen, så

det præciseres, hvem der skal indrapportere de væsentlige ændringer og hvornår

dette skal gøres.

Netvirksomhedernes omkostninger

Cerius-Radius og GPD påpeger, at bekendtgørelsen bør forholde sig til

omkostninger ved netvirksomhedernes sagsbehandling af den direkte linje i

forbindelse med den dialog, der er med projektudvikler, inden der indgås en

nettilslutningsaftale.

Energistyrelsens bemærkninger:

Netvirksomhedernes omkostninger til sagsbehandling mv. reguleres af

indtægtsrammebekendtgørelsen og vil ikke fremgå af nærværende

bekendtgørelse, men sker i forbindelse med revidering af

indtægtsrammebekendtgørelsen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Ejerskab mv.

Cerius-Radius, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Energifælleskab Avedøre, DSF, Better

Energy og GPD påpeger, at en direkte linje kun kan ejes af ejeren af

produktionsanlægget eller ejeren af forbrugsanlægget. Denne ordlyd kan imidlertid

forhindre virksomheder i at etablere direkte linjer mellem f.eks. et fælles

solcelleanlæg. Endvidere kan ordlyden medføre, at investorer ikke kan bidrage til

finansieringen af et direkte linje projekt.

Energistyrelsens bemærkninger:

Begrænsningerne af ejerskabsmulighederne skal ses i sammenhæng med at den

direkte linje skal være en integreret del af enten produktions- eller

forbrugsanlægget. Årsagen til dette, er at Energistyrelsen har vurderet, at det er

nødvendigt, at direkte linjer også er omfattet af en række retsforskrifter, som kun er

direkte gældende for produktions- og forbrugsanlæg. Retsforskrifterne dækker bl.a.

muligheden for at der kan fastsættes tekniske forskrifter for de anlæg som den

direkte linjer er integreret i.

Idet direkte linjer må anses for at være en ”nyskabelse” i det danske el-system,

vurderes det at være mest hensigtsmæssigt, at den eksisterende regulering på

området også finder anvendelse den direkte linje. Den direkte linje kan på den

baggrund ikke være en ”separat installation”, men den direkte linje bliver nødt til at

være en integreret del af et af anlæggene.

Side 10/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

På den baggrund vil det være muligt, at der kan være flere ”ejere” af en direkte

linje, ejerskabet vil dog være til det integrerede anlæg og ikke selve den direkte

linje. Det samme princip vil også gøre sig gældende for investorer.

Slutteligt skal det nævnes, at det alene er tilladelsesindehaver, der kan anvende en

elektricitetsforbindelse, som en direkte linje. Tilladelsen til at etablere en direkte

linje kan ikke overdrages til tredjemand, dette medfører at den direkte linje ej heller

kan overdrages til tredjemand, som en anvendelig og driftsklar direkte linje,

eftersom tredjemand selv vil skulle erhverve en tilladelse. Selve den fysiske

elektricitetsforbindelse (fysisk kabeltrace) kan dog overdrages til tredjemand efter

de almindelige aftale- og obligationsretlige regler.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og justerer bekendtgørelsen for

at tydeliggøre ovenstående ejerskab.

Ø-drift omfattet af bekendtgørelsen

Cerius-Radius mener, at hvis der ikke sker tilslutning til det kollektive

elforsyningsnet, så falder et projekt ikke ind under reguleringen af direkte linjer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Bekendtgørelsen finder både anvendelse på direkte linje konstellationer, som er

tilsluttet det kollektive elforsyningsnet eller som opererer i ”ø-drift”. Dette skyldes, at

alle projekter fortsat altid vil have ret til at blive tilsluttet det kollektive

elforsyningsnet, også såfremt de i første omgang etableres som ”ø-drift” uden

tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og præciserer bekendtgørelsens

anvendelsesområde, så det tydeliggøres, at ø-drift også er omfattet af

bekendtgørelsen.

Hvornår er en direkte linje ”etableret”?

Cerius-Radius mener, at det er uklart, hvornår en direkte linje er ”etableret”. Der

spørges til, hvorvidt det skal forstås således, at anlægget med den direkte linje skal

være færdigetableret eller om der blot skal være sat ”en spade i jorden” og om

anlægget være tilsluttet til det kollektive elforsyningsnet?

Energistyrelsens bemærkninger:

Med begrebet ”etableret” menes der, at en direkte linje er anlagt og kan tages i

drift.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og præciserer bekendtgørelsen.

Side 11/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Gyldighed

Cerius-Radius, N1 og GPD gør opmærksom på, at en 10-årig gyldighedsperiode er

meget lang, hvilket kan medføre, at der er en risiko for, at udviklingen i det

omkringliggende net overhaler situationen, hvor tilladelsen er givet. Herudover bør

retsvirkningerne i tilladelsen nævnes.

Energistyrelsens bemærkninger:

Formålet med gyldigheden på 10 år er at give private aktører den fornødne

sikkerhed for, at de må etablere deres evt. godkendte direkte linje. Ministeriet

bemærker, at private aktører kan få brug for denne sikkerhed relativt tidligt, så

deres planlægning af langsigtede energiprojekter (fx havvindprojekter) på et relativt

tidligt stadie kan bero på dette.

Den fastsatte gyldighed skal samtidig ses i lyset af, at netvirksomhederne og

Energinet i nogen grad tager højde for planlægningen af fremtidige netudbygninger

i forbindelse med anvisning af relevante tilslutningspunkter for elforbrugsanlæg og

–produktionsanlæg. Således vil der til en vis grad være taget højde for udviklingen i

det omkringliggende net på tidspunktet, hvor tilladelsen gives.

Såfremt den direkte linje ikke er etableret inden tilladelsens udløb, vil en direkte

linje ikke kunne etableres på baggrund af den oprindelige tilladelse.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Bortfald af tilladelse

GPD mener bekendtgørelsen også bør behandle den situation, hvor en

eksisterende tilladelse bortfalder. Der bør bl.a. tages stilling til, hvad der skal ske

med en direkte linje, som allerede er etableret og lagt i jorden. Skal der fx stilles

sikkerhed for, at linjen kan fjernes? Hvor skal en sådan sikkerhed i givet fald stilles

og på hvilke vilkår?

Energistyrelsens bemærkninger:

Reglerne om anvendelsen af direkte linjer til transport af elektricitet er en

undtagelse til hovedreglen i elforsyningsloven om, at transport af elektricitet sker

via det kollektive elforsyningsnet. På den baggrund har tilladelsesindehaver ret til at

afvige fra elforsyningslovens udgangspunkt. Såfremt tilladelsen bortfalder, vil den

tidligere tilladelsesindehaver ikke kunne anvende den etablerede

elektricitetsforbindelse til at transportere elektricitet. Bortfald af tilladelse medfører

ikke et krav om fjernelse af elektricitetslinjen efter nærværende bekendtgørelse,

men det kan ikke udelukkes, at dette vil være et krav i forhold til anden lovgivning,

herunder eksempelvis miljølovgivningen.

Spændingsniveau

Landbrug og Fødevarer, KL og Miljøorganisationen VedvarendeEnergi

Side 12/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

påpeger, at elektrificeringsprojekter hos aktører, der er på lavspænding kan være

udfordret, hvis disse ikke kan flyttes til 10 kV-spændingsniveau.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om Udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at direkte linjer skal muliggøres på 10 kV og opefter.

Aftalen beskriver desuden, at formålet med direkte linjer er at fremme samplacering

og en omkostningseffektiv brug af elforsyningsnettet med mulighed for sparede

netinvesteringer. Det er vurderingen, at direkte linjer på lavere spændingsniveauer

ikke er i overensstemmelse med disse formål.

Herudover er det vurderet, at tilladelsen til, at direkte linjer etableres på

spændingsniveau 10 kV og over sikrer en parallelitet med geografisk

differentierede forbrugstariffer, hvormed det sikres, at de to nye rammebetingelser

der vedrører samme kundegrupper også komplementerer hinanden.

Endvidere vurderes det for spændingsniveau under 10 kV, at der er muligheder for

at etablere interne elektricitetsforbindelser til at forbinde produktion og forbrug,

forudsat, at betingelserne herfor er opfyldte.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Måling

GPD bemærker, at der ikke er taget stilling til, hvordan måle- og afregningssystem

skal være for en direkte linje, herunder hvem der har måleansvar, og hvorvidt og

hvordan målingerne skal indgå i Datahub og i elmarkedet i øvrigt.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsens har været i kontakt med Energinet og GPD om fortolkningen af

omfanget af elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2. Der var enighed om, at direkte

linjer også er omfattet af denne bestemmelses ordlyd. Dette indebærer, at

netvirksomhederne skal måle den elektricitet, der transporteres igennem deres

egne distributionsnet, samt den elektricitet, der leveres til elforbrugere eller aftages

fra elproducenter, inden for netvirksomhedernes netområde, igennem

transmissionsnettet

Energinet har endvidere bekræftet over for Energistyrelsen, at der vil blive

udarbejdet måler-forskrifter til brug for netvirksomhedernes forbrugsmåling af

direkte linjer.

Idet bekendtgørelsen alene vedrører etableringen af direkte linjer, vurderes det

mest hensigtsmæssig, at reglerne om måleansvar mv. fremgår af de generelle

regler herom.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 13/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Nettilslutningsaftaler – udlevering af aftaler

GPD påpeger, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, hvis netselskaberne og

Energinet er forpligtet til at udlevere eksisterende nettilslutningsaftaler til

Energistyrelsen i forbindelse med Energistyrelsens sagsbehandling.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er ikke Energistyrelsens hensigt at pålægge de kollektive

elforsyningsvirksomheder en pligt til at udlevere nettilslutningsaftaler.

Det vil alene være ansøger selv, der skal oplyse om, hvorvidt denne har indgået en

nettilslutningsaftale med en kollektiv elforsyningsvirksomhed.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Tilsyn

Cerius-Radius mener, at det er uklart, hvordan tilsynet efter § 14 skal udføres.

Herudover anbefaler Cerius-Radius, at § 14 udvides med et stykke vedrørende

væsentlige ændringer i forudsætningerne for tilladelse og krav om at meddele

sådanne ændringer til Energistyrelsen. Det bør i den forbindelse ligeledes

overvejes, om overtrædelse af dele af bekendtgørelsen kan strafsanktioneres.

Energistyrelsens bemærkninger:

Indledningsvis skal det nævnes, at beføjelserne til at føre tilsyn bl.a. fremgår af

elforsyningslovens § 84 og 85 d. I den forbindelse fremgår strafbestemmelserne af

elforsyningslovens § 87.

Energistyrelsen er enig i Cerius-Radius’ betragtninger om, at bekendtgørelsens

tilsynsbestemmelse bør udvides, så ovenstående forhold også fremgår af

bekendtgørelsen.

Et reelt tilsyn vil bl.a. medføre, at Energistyrelsen vil skulle vurdere, hvorvidt

etableringskriterierne for at få udstedt en tilladelse fortsat er overholdt. Såfremt

etableringskriterierne ikke er overholdt, vil der kunne gives påbud om at berigtige et

ulovligt forhold. Hvis dette ikke efterkommes, vil tilladelsen til etableringen af den

direkte linje bortfalde og være uden retskraft.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og justerer bekendtgørelsens

tilsynsbestemmelse.

Klageadgang

Cerius-Radius mener, at netvirksomheder bør have klageadgang over

Energistyrelsens afgørelser om tilladelser til direkte linjer, f.eks. ift. sager, hvor der

afviges fra afstandskriteriet, eller sager hvor der gives tilladelse til etablering af en

direkte linje mellem mere end to anlæg.

Side 14/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Energistyrelsen bemærkninger:

Som udgangspunkt er det ansøger, som er klageberettiget i forhold til den

afgørelse, som træffes af Energistyrelsen. I henhold til forvaltningslovens regler og

praksis kan andre end ansøger også være parter i en sag og dermed også være

klageberettiget ift. den trufne afgørelse. Det afhænger af, om de kan anses for at

have en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Klageadgang for vejledende udtalelse og oplysninger

Forsyningstilsynet er enig i Energistyrelsens vurdering af, at oplysninger om, hvilke

netstationer og tilslutningspunkter som skal anvendes til en etablering af en direkte

linje, kan påklages til Forsyningstilsynet, men påpeger, at dette ikke fremgår af de

økonomiske konsekvenser i lovforslaget.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen har taget Forsyningstilsynets høringssvar til efterretning og tilrettet

lovforslagets økonomiske konsekvenser.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

2.0 Ansøgning og tilladelse

Ansøgning og tilladelse – proces for automatisk og individuel

N1, KL, Dansk Fjernvarme, GPD, DI og CIP opfordrer til, at det fremgår tydeligt,

hvilke kriterier der indgår i sagsbehandlingsproceduren. Herudover mener de, at

sagsbehandlingsproceduren bør fremgå i bekendtgørelsen og ikke i en vejledning.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen påpeger, at det som udgangspunkt er den sagsbehandlende

myndighed, som selv tilrettelægger, hvorledes sagsbehandlingsprocessen skal

udformes i henhold til en konkret opgave.

Den sagsbehandlingsprocedure, der kommer til at fremgå af Energistyrelsens

vejledning, vil alene vedrøre, hvorvidt en ansøgning skal behandles automatisk

eller individuelt. Selve sagsbehandlingsproceduren fastsætter ikke yderligere

betingelser eller kriterier, der skal opfyldes, for at der kan meddeles tilladelse.

Hvorvidt en ansøgning skal sagsbehandles automatisk eller individuelt handler

alene om, hvorvidt ansøgningen entydigt lever op til de gældende kriterier og

betingelser, eller hvorvidt der er behov for, at Energistyrelsen foretager en

vurdering eksempelvis ifm. afvigelsesmuligheden, og om projekter på over to

anlæg udgør distributions- eller transmissionsnet.

En ansøgning vil blive automatisk sagsbehandlet, såfremt ansøgningen entydigt

opfylder de objektive kriterierne og betingelserne, som fremgår af bekendtgørelsen,

Side 15/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

altså at der er tale om to anlæg, og at minimum et af de to anlæg er nye. Dette vil

blive behandlet automatisk i it-systemet, som således vil kunne meddele tilladelse

til ansøger umiddelbart efter ansøgningen er indsendt.

Hvis ansøgningen ikke opfylder ovenstående kriterier, men indeholder mere end to

anlæg, som kræver en vurdering af, hvorvidt direkte linje konstellation udgør et

kollektivt elforsyningsnet), vil ansøgningen skulle behandles af en fysisk

sagsbehandler, som kan foretage denne vurdering. Endvidere vil en ansøgning om

afvigelse fra afstandskriteriet også skulle sagsbehandles individuelt, idet der indgår

en vurdering af, hvilken effekt en længere direkte linje kan have på det kollektive

elforsyningsnet.

På den baggrund tilføjes sagsbehandlingsproceduren ikke til bekendtgørelsen, idet

den hverken pålægger ansøger yderligere etableringskriterier eller tillægger

ansøger særlige rettigheder. Der vil alene være tale om en administrativ

foranstaltning, som har til formål at effektivisere sagsbehandlingen af de ”simple”

direkte linje ansøgninger.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Ansøgning og tilladelse – sagsbehandlingstid

Dansk Solcelleforening, Ørsted, DI, Dans Fjernvarme og CIP anbefaler, at der i

bekendtgørelsen indføres en bestemmelse om maksimale sagsbehandlingstider for

behandlingen af ansøgninger for tilladelse til direkte linjer.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen finder ikke, at indførelsen af maksimale sagsbehandlingstider vil

være gavnligt i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger til etablering af

direkte linjer.

Der indføres en automatisk sagsbehandlingsprocedure for ”simple” ansøgninger,

dvs. ansøgninger, hvor der ikke er behov for, at Energistyrelsen foretager

yderligere vurderinger, men hvor et it-system kan tjekke, hvorvidt projektet lever op

til de objektive kriterier og betingelser fastsat i bekendtgørelsen. Denne

sagsbehandlingsproces vil efter Energistyrelsens vurdering medføre en hurtig

sagsbehandling.

I henhold til sagsbehandlingen af de mere ”komplekse” ansøgninger, er det

Energistyrelsens vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at fastsætte en

sagsbehandlingsfrist. Dette skal ses i lyset af, at direkte linjer er en ny ordning, som

ikke har været afprøvet før.

Ansøgning og Tilladelse - Ændringer i forudsætninger for tilladelse

Cerius-Radius og N1 anbefaler, at stk. 4 i § 10, der omhandler ændringer i

forudsætninger for tilladelser, får en særskilt bestemmelse.

Side 16/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Energistrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i Cerius-Radius og N1’s betragtning.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og justerer bekendtgørelsen

på den baggrund.

3.0 Afstandskriteriet

Afstandskriteriet – uklar formulering

GPD finder selve formuleringen af afstandskriteriet uklar. På baggrund af tidligere

fremstillinger fra Energistyrelsen er det GDP’s opfattelse, at længden af det net,

projektudvikler selv anlægger ved en direkte linje ikke må overstige længden af de

stikledninger, anlægsejer skulle have anlagt, hvis produktions- og

forbrugsanlæggene skulle nettilsluttes individuelt. Nuværende formulering skaber

uklarhed om, hvorvidt der skal indregnes kabellængder, der etableres eller skulle

have været etableret i det kollektive net.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen kan bekræfte GPD’s opfattelse af afstandskriteriet.

Afstandskriteriet er udformet, så den direkte linje ikke må være længere end

længden på summen af det net (f.eks. stikledninger), som anlægsejer skal etablere,

hvis anlæggene, der indgår i direkte linje konstellation, skulle tilsluttes individuelt til

det kollektive elforsyningsnet.

Hvis direkte linje konstellationen også tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, vil

længden af det net (stikledning), der anvendes for at tilslutte konstellationen til det

kollektive elforsyningsnet blive fratrukket den maksimale længde på den direkte

linje mellem anlæggene. Såfremt nettilslutningen af anlæg, der er forbundet med

en direkte linje, medfører, at det kollektive elforsyningsnet må forstærkes med

yderligere kabler eller lignende, vil kabellængderne, der etableres i det kollektive

elforsyningsnet, ikke tælle med i afstandskriteriet.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og justerer bekendtgørelsen for

at gøre ovenstående mere klart.

Afstandskriteriet – fugleflugtslinje

Cerius-Radius og Dansk Fjernvarme bemærker, at afstand målt i fugleflugtslinje

ikke nødvendigvis har samme længde som det reelle kabeltrace. Den korteste

teoretiske afstand kan f.eks. gå tværs igennem uvejsomt terræn (sø, vand, fredet

område, militært område etc.).

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen anerkender, at fugleflugtlinjen ikke i alle tilfælde er retvisende for

den reelle kabelføring. Styrelsen vurderer imidlertid, at den mulige fysiske

Side 17/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

elektricitetsforbindelse som etableres ved en direkte linje kan være ukendt på

ansøgningstidspunktet for tilladelse til etablering af en direkte linje. Styrelsen

vurderer på den baggrund, at anvendelsen af en måling i fugleflugtslinje er det

bedst anvendelige måleredskab på ansøgningstidspunktet. Afslutningsvis

bemærkes det, at det er vigtigt kriteriet er administrerbart for både Energistyrelsen

og ansøgerne, hvorfor det vurderes mere hensigtsmæssigt med denne simple

opmåling frem for et kabeltrace, der i højere grad kan ændre sig mellem

ansøgningen afsendes og projektet færdigetableres.

Afstandskriteriet – ensartet måling

Cerius-Radius anfører, at der i forbindelse med netvirksomhedernes vurdering af

tilslutningspunkter og afstande bør tænkes i sikring af ensartede vurderinger over

hele landet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Muliggørelsen af direkte linjer sigter ikke efter at ændre reglerne for nettilslutning.

Derfor skal netvirksomhederne anvende de samme regelsæt til anvisningen af

”hypotetiske” nettilslutninger, som anvendes ved reel nettilslutning.

Energistyrelsen vurderer på den baggrund, at regelsættene i praksis er

standardiserede. Dertil skal det præciseres, at netvirksomhederne ikke skal måle

afstandene (som altid måles i fugleflugtlinje) ifm. beregningen af længden på den

direkte linje, men blot oplyse om det ”hypotetiske” nettilslutningspunkt. Opmålingen

påfalder ansøgeren selv.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og præciserer ovenstående i

bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – samfundsøkonomisk vurdering

Cerius-Radius, DI, DE, Better Energy, GPD og Eurowind Energy er af den

opfattelse, at afstandskriteriet bør suppleres af et samfundsøkonomisk hensyn, og

at samfundsøkonomi bør være det afgørende kriterie for, om der kan gives

tilladelse til en direkte linje og ikke afstandskriteriet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at direkte linjer i henhold til ”Aftale om udvikling og

fremme af brint og grønne brændsler (Power-to-X strategi)” er et værktøj til at

fremme samplacering af produktion og forbrug via direkte linjer, som skal være en

undtagelse til hovedreglen om, at transport og distribution af elektricitet sker via det

kollektive net. Endvidere fremgår det af aftalen, at der skal fastsættes objektive- og

ikke-forskelsbehandlende ansøgningskriterier for etablering af direkte linjer, der

understøtter samfundsmæssige hensyn, fx ved at reducere behovet for udbygning

af det kollektive elforsyningsnet og at disse kan være afstande, belastning og

aflastning af det kollektive elforsyningsnet, netplanlægning, samt om produktions-

eller forbrugsanlæggene er nye.

Side 18/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Der er på baggrund af aftalen udarbejdet en simpel ansøgningsmodel med så få

objektive- og ikke-forskelsbehandlende kriterier som muligt, som på en og samme

tid understøtter hensigten i aftalen, samtidig med at den understøtter transparens

for ansøgeren og behovet for hastighed, så direkte linjer kan understøtte en hurtig

og omkostningseffektiv grøn omstilling. Det er vurderingen, at inkluderingen af

samfundsøkonomi som et kriterie vil øge kompleksiteten betydeligt og dermed

vanskeliggøre en objektiv og ikke-forskelsbehandlende sagsbehandling, hvorfor

dette ikke indgår som et etableringskriterie. Dette skyldes ikke mindst, at det vil

være nødvendigt at nærmere definere, hvad der forstås ved ”samfundsøkonomi”,

og denne definition dermed i sidste ende vil få en stor betydning for hvilke

projekter, der kan gives tilladelse til. Endvidere vurderes det at mindske

kompleksiteten i ansøgningsprocessen og potentielt gå på kompromis med

hastigheden.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – fremtidig udbygning af det kollektive elforsyningsnet

N1 fremfører, at der i beregningen og vurderingen af ”afstandskriteriet” bør tages

hensyn til den allerede planlagte fremtidige udbygning af det kollektive

elforsyningsnet.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er af den opfattelse, at allerede planlagt fremtidig udbygning

(netplaner) af det kollektive elforsyningsnet indgår i netvirksomhederne eller

Energinets anvisning af ”hypotetiske” nettilslutningspunkt til opmåling af

afstandskriteriet. Styrelsen vurderer derfor, at det i tilstrækkelig grad allerede vil

have indflydelse på afstandskriteriet.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet - kapacitetsopgradering af kollektive elforsyningsnet

N1 er af den opfattelse, at afstandskriteriet bør suppleres af et hensyn om, at

tilslutningen af det nye forbrug eller produktion på en direkte linje ikke må medføre

et behov for en større opgradering af det kollektive elforsyningsnet (se eksempel i

høringssvar).

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at formålet med direkte linjer er samplacering af

produktion og forbrug for dermed at aflaste det kollektive elforsyningsnet.

I særlige tilfælde kan der være risiko for, at det kollektive elforsyningsnet vil skulle

opgraderes, såfremt nettilsluttningen af nye forbrugs- og/eller produktionsanlæg

gennem en direkte linje, medfører en produktions- eller forbrugskapacitet det

Side 19/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

eksisterende kollektive net ikke kan klare. Det må dog antages, at den direkte linje

alt andet lige typisk vil medføre mindre behov for opgradering af det kollektive net,

end hvis de forbundne anlæg skulle tilsluttes det kollektive elforsyningsnet hver for

sig. Dette skyldes, at den ønskede udvekslingskapacitet med det kollektive net,

såfremt der er en direkte linje, forventes at være lavere, end den

udvekslingskapacitet anlæggene vil have brug for, hvis de var nettilsluttet til det

kollektive elforsyningsnet.

Tilslutningspunkterne til det kollektive elforsyningsnet, både med og uden en

direkte linje, til brug for ansøgningen, afgøres af Energinet eller den relevante

netvirksomhed. Ift. eksemplet som fremgår af høringssvaret vil netvirksomheden

således kunne anvise, at den samlede direkte linje konstellation ikke kan

nettilsluttes i forbrugsanlæggets eksisterende nettilslutning. I dette tilfælde vil ny

tilslutning tælle med i afstandskriteriet.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – usmidigt

Esbjerg Kommune finder, at afstandskriteriet potentielt kan medføre en

meget usmidigt vurdering af mulighederne for at etablere direkte linjer, hvilket

risikerer at skade forsynings- og investeringssikkerheden ifm. store

anlægsinvesteringer i eksempelvis PtX-anlæg.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at formålet med direkte linjer er samplacering af

produktion og forbrug. Endvidere fremgår det, at en direkte linje er en undtagelse til

hovedreglen om, at transport og distribution af elektricitet sker via det kollektive net

og derfor kun må etableres, såfremt en række kriterier, der understøtter

samfundsmæssige hensyn, f.eks. reduceret belastning og aflastning af det

kollektive elforsyningsnet, er opfyldte. På den baggrund har Energistyrelsen valgt,

at anvende en simpel tilladelsesmodel med få objektive kriterier, som understøtter

en simpel og hurtig sagsbehandling.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – energifælleskaber

TEKNIQ mener, at afstandskriteriet potentielt kan forhindre etableringen af direkte

linjer, som kan sikre en positiv økonomi i energifællesskaber.

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Ulrik Jørgensen ønsker, at det

bliver sikret, at energifælleskaber kan etablere direkte linjer, hvis det kollektive

elforsyningsnet ikke kan levere denne funktion.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energifælleskaber forstås i denne sammenhæng som borgerenergi- og VE-

fællesskaber. I henhold til nugældende regler skal borgerenergi- og VE-

Side 20/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

fællesskaber dele elektricitet via det kollektive elforsyningsnet. Hvis elektricitet

deles på anden vis, vil der ikke være tale om borgerenergi- og VE-fællesskaber. På

den baggrund kan borgerenergi- og VE-fællesskaber ikke anvende direkte linjer til

at dele elektricitet med fælleskabsdeltagerne.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriterie – afskaffelse af kriterie på TSO-niveau

Eurowind Energy, Ørsted, GPD og Brintbranchen er af den opfattelse, at

afstandskriteriet ikke er hensigtsmæssigt for transmissionstilsluttede projekter, idet

kriteriet vil medføre en suboptimal placering af forbrugsanlæg og dermed bidrage

til, at direkte linje projekter ikke kan indfri deres samfundsøkonomiske potentiale.

Energistyrelsen bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af

brint og grønne brændstoffer, at formålet med direkte linjer er samplacering af

produktion og forbrug. Med samplacering henvises dels til, at forbrug og produktion

kobles direkte sammen dvs. uden om det kollektive elforsyningsnet, og dels til at

produktions- og forbrugsanlæggene også placeres i geografisk nærhed af

hinanden. Det er således vigtigt – også på transmissionsniveau – at sikre

incitament til samplacering af anlæggene, hvorfor afstandskriteriet vurderes at

være hensigtsmæssigt på de højere spændingsniveauer.

Det skal hertil bemærkes, at afstandskriteriet er fastlagt på en sådan måde, at der

generelt set tillades en større afstand – og dermed en større fleksibilitet – desto

højere det relevante spændingsniveau er for den anlægskonstellation, som

anvender den konkrete direkte linje. Dette skyldes, at der vil være færre stationer,

som anlæg på højere spændingsniveauer kan tilsluttes i, hvorfor afstanden hertil alt

andet lige vil blive længere.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriterie – bagatelgrænse

DSF og Better Energy anbefaler, at der indføres en bagatelgrænse for nye

forbrugsanlæg på under 0,5 MW tilsluttet på 10-30 kV og nye forbrugsanlæg på

under 5 MW tilsluttet på 50 kV eller derover, som automatisk tildeles tilladelse til

etablering af en direkte linje.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen vurderer, at en bagatelgrænse for mindre forbrugsanlæg vil være

forskelsbehandlende, da det stiller større forbrugsanlæg dårligere end små.

Forslaget vil derfor gå imod ordlyden i den politiske aftale af 15. marts 2022 om

udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer, hvor partierne bag blev enige

om at muliggøre direkte linjer. Af aftalen fremgår det, at ”partierne er enige om at

fastsætte objektive og ikke-forskelsbehandlende ansøgningskriterier for tilladelse til

Side 21/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

etablering af direkte linjer, der understøtter samfundsmæssige hensyn, fx ved at

reducere behovet for udbygning af det kollektive elforsyningsnet.”.

Endvidere er det Energistyrelsens vurdering, at regelsættet for direkte linjer bør være

ensartet for alle forbrugsanlæg, uanset størrelse, hvilket ikke mindst skyldes formålet

med at reducere behovet for udbygning af det kollektive elforsyningsnet – uanset om

der er tale om udbygning af transmissionsnet eller distributionsnet. På den baggrund

vil små forbrugsanlæg kun have en mindre aflastende effekt for det kollektive

elforsyningsnet end større forbrugsanlæg, såfremt disse etablerer en direkte linje,

eftersom større forbrugsanlæg vil kræve større kapacitet i elforsyningsnettet end et

mindre forbrugsanlæg. Såfremt et mindre forbrugsanlæg anvender en direkte linje

frem for det kollektive elforsyningsnet, vil det derfor kun være en lille mængde

elektricitet, som ikke transporteres gennem det kollektive elforsyningsnet, hvorfor

aflastningen er minimal og ikke bør være af betydning for det veludbyggede kollektive

elforsyningsnet i Danmark.

Det understreges i den politiske aftale, at direkte linjer skal være en undtagelse til

hovedreglen om, at transport og distribution af elektricitet sker via det kollektive

elforsyningsnet. Netop fordi direkte linjer er en undtagelse til hovedreglen, er det

vigtigt, at der er kriterier og betingelser for denne undtagelse, så den kun tages i

brug, når det er hensigtsmæssigt for det kollektive elforsyningsnet. Af denne årsag

vurderes det uhensigtsmæssigt, hvis mindre forbrugsanlæg på grund af en

bagatelgrænse frit vil kunne vælge, om de ønsker at anvende en direkte linje frem

for det kollektive elforsyningsnet. Dette risikerer at medføre uhensigtsmæssigt

privatejede parallelle elforsyningsnet uden nogen grænse for længden heraf.

Sluttelig skal det bemærkes, at mindre projekter i visse tilfælde vil have mulighed for

at anvende reglerne om interne elektricitetsforbindelser, som ikke kræver en

ansøgningsprocedure. Det forudsætter dog, at betingelserne for anvendelsen af

interne elektricitetsforbindelser er opfyldte, bl.a. at produktionen er placeret inden for

det sammenhængende område, der udgør selve forbrugsstedet.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – kapacitetsbegrænsning

Better Energy og DSF påpeger, at anlæg, herunder energilageranlæg som ikke kan

afsætte den fulde produktion grundet kapacitetsbegrænsninger, i disse tilfælde bør

undtages fra afstandskriteriet, idet dette sikrer en mere effektiv udnyttelse af den

vedvarende elproduktion, som ellers ville gå tabt.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint

og grønne brændstoffer, at formålet med direkte linjer er samplacering af produktion

og forbrug samt en reduceret belastning af det kollektive elforsyningsnet. Endvidere

fremgår det, at en direkte linje kun må etableres, såfremt en række kriterier, der

understøtter samfundsmæssige hensyn, f.eks. reduceret belastning og aflastning af

Side 22/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

det kollektive elforsyningsnet, er opfyldte. På den baggrund har Energistyrelsen

vurderet, at aftalens formål bedst indfries ved at indføre et afstandskriterie for direkte

linjer, som giver incitament til at samplacere produktion og forbrug.

Idet enhver har ret til at blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet med fuld

netadgang, finder Energistyrelsen det problematisk at fritage projekter, der af

nettekniske grunde ikke ved ansøgningstidspunktet har fuld netadgang. På den

baggrund vurderer Energistyrelsen, at forslaget kan føre til en systematisk omgåelse

af afstandskriteriet, eftersom der senere kan opnås fuld netadgang.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – alternativ til manglende netadgang

Better Energy og DSF foreslår, at der gives tilladelse til direkte linjer, hvis det

alternativt ikke er muligt at opnå nettilslutning inden for en overskuelig fremtid.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint

og grønne brændstoffer, at formålet med direkte linjer er samplacering af produktion

og forbrug samt en reduceret belastning af det kollektive elforsyningsnet. Endvidere

fremgår det, at en direkte linje kun må etableres, såfremt en række kriterier, der

understøtter samfundsmæssige hensyn, f.eks. reduceret udbygning af det kollektive

elforsyningsnet og aflastning af det kollektive elforsyningsnet, er opfyldte.

Energistyrelsen vurderer, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en fast

tidsgrænse for en given tilslutning til det kollektive elforsyningsnet som

adgangsgivende for at få tilladelse til at etablere en direkte linje. En sådan tilgang vil

potentielt kunne føre til, at der etableres parallelle net fremfor en hensigtsmæssig

udbygninger af det kollektive elforsyningsnet. Hertil bemærkes det, at direkte linjer

er en undtagelse til hovedreglen om, at transport og distribution af elektricitet sker

via det kollektive net.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – udbudsparker

Better Energy påpeger, at § 11, stk. 3 ikke umiddelbart stemmer fuldstændigt

overens med de gennemgående principper i national ret og EU-regulering om

teknologineutralitet og ikke-diskrimination, fordi det giver særbehandling for

produktionsanlæg på hav.

Energistyrelsens bemærkninger:

Indledningsvis skal det bemærkes, at bestemmelsen blot giver Energistyrelsen

mulighed for på et kort at visualisere et afgrænset område, hvor afstandskriteriet vil

være opfyldt, hvis et forbrugsanlæg ønskes forbundet til en udbudspark via en

direkte linje. Havvindsudbudsparker vil således skulle ansøge om en direkte linje

Side 23/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

på lige fod med alle andre aktører og opfylde de samme kriterier og betingelser for

at få tilladelse til at etablere en direkte linje.

Energistyrelsen vurderer, at der ikke vil være tale om forskelsbehandling, idet det

kun er muligt at visualisere de(t) ovenstående område(r), hvis der på forhånd er

kendskab til, hvor produktionsanlæg og nettilslutningspunkt(er) er placeret. I forhold

til statslige udbud vil disse faktorer være kendte på forhånd, hvilket medfører, at det

er muligt at beregne, hvor lang en potentiel direkte linje, der forbindes med en

udbudspark, kan være. Ligeledes er det for udbudsparker ikke muligt at rykke på

produktionsanlæggets placering for at opfylde afstandskriteriet, derimod vil det altid

være forbrugsanlæggets placering, der er afgørende for udfaldet. Afslutningsvis

bemærkes det, at der ved havvindsudbud er en tidsbegrænset periode for at afgive

tilbud, hvorfor et højt oplysningsniveau, herunder med visualisering jf.

bestemmelsen, kan lette processen med at samtænke placering af

forbrugsanlægget ift. produktionsanlæggets placering. Det er uhensigtsmæssigt,

hvis ikke tilbudsgiverne kan nå at indtænke muligheden for en direkte linje hen til et

forbrugsanlæg i tilbuddene og derved indregne det samlede projekt i tilbuddet. I

modsætning hertil er eksempelvis opstillere af VE på land i højere grad herre over

processen og beslutningerne undervejs frem mod etablering af produktionsanlæg

og samplacering med forbrugsanlæg.

Energistyrelsen er af den opfattelse, at muligheden som fremgår af

bekendtgørelsens § 11, stk. 3 er sagligt begrundet.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – åben-dør parker

European Energy finder ingen henvisninger til, hvordan direkte linjer kan udnyttes i

forbindelse med etablering af private åben-dør havvindprojekter, mens det er

beskrevet for de statslige udbud af havvindmølleprojekter

Energistyrelsens bemærkninger:

Det skal indledningsvis bemærkes, at alle former for projekter (statslige udbud,

åben-dør projekter, projekter på land) skal efterleve de samme regler og kriterier

for, at der kan meddeles tilladelse til etablering af en direkte linje til det konkrete

projekt. Alle former for projekter kan derfor udnytte direkte linjer på samme vis.

Da en række forhold vil være kendt fsva. statslige udbud af havvindmølleparker,

herunder placering af produktionsanlæg og nettilslutningspunkt, kan

Energistyrelsen ifm. udbudsmaterialet visualisere områderne på et kort, hvor et

forbrugsanlæg kan placeres med en direkte linje hen til havvindmølleparken og

overholde afstandskriteriet. Dette er ikke muligt for åben-dør parker, hvor

ansøgerne selv vælger området, hvor de ønsker at placere havvindmølleparken, ,

og hvor ansøger selv skal ansøge om nettilslutning hos Energinet, der så anviser et

nettilslutningspunkt. Visualiseringen er alene en oplysningshjælp af hensyn til den

korte tid, som tilbudsgiver har til at afgive tilbud og indtænke samplacering af

produktions- og forbrugsanlæg. Der henvises i øvrigt til Energistyrelsens

ovenstående svar til ”Afstandskriteriet – udbudsparker”.

Side 24/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Det bemærkes, at Energistyrelsen pr. 1. februar 2023 har sat åben dør-ordningen i

bero, fordi tildeling af tilladelser til havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter

under åben dør-ordningen kan være i strid med EU-retten. Tilsvarende vil gøre sig

gældende for eventuelle nye ansøgninger.

Den. 3. marts kunne Energistyrelsen i første omgang meddele, at

etableringstilladelserne, udstedt af Energistyrelsen i efteråret 2022, til Aflandshage

Havvindmøllepark og Frederikshavn Havvindmøllepark ikke er i strid med EU-

retten. Den 20. marts 2023 kunne Energistyrelsen yderligere meddele, at de har

genoptaget sagsbehandlingen af yderligere fire projekter, der alle har modtaget

forundersøgelsestilladelse i perioden 2014-2019.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afstandskriteriet – opfyldelse af afstandskriterie ved tilslutning i samme

nettilslutningspunkt

Better Energy bemærker, at formuleringen af § 11, stk. 2 bør justeres, da den i

praksis vil umuliggøre etableringen af en direkte linje, såfremt tilslutningspunktet for

forbrugsanlægget skal anvises af netvirksomheden eller Energinet. Dette skyldes,

at tilslutningspunkt aldrig vil anvises samme sted for et produktionsanlæg som for

et forbrugsanlæg.

GPD efterspørger en begrundelse for den automatiske opfyldelse af

afstandskriteriet efter § 11, stk. 2.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det skal indledningsvis bemærkes, at Energistyrelsen er uenig i Better Energys

forståelse af bestemmelsen. Det er Energistyrelsens opfattelse, at

produktionsanlæg og forbrugsanlæg i visse tilfælde kan anvises til samme

tilslutningspunkt i det kollektive elforsyningsnet.

På den baggrund er det blevet vurderet, at selvom der reelt set kan blive etableret

mere net ved, at anlæggene tilsluttes det samme nettilslutningspunkt end ved

individuel tilslutning af anlæggene, vil det generelt have – grundet samme anviste

tilslutningspunkt – en positiv eller neutralt effekt for det kollektive elforsyningsnet

sammenlignet med individuel tilslutning af anlæggene. Derfor vil afstandskriteriets

stk. 1 altid anses for at være opfyldt i tilfælde, hvor begge anlæg anvises samme

tilslutningspunkt.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

4.0 Afvigelsesmulighed

Afvigelsesmulighed – transmission/distribution

Cerius-Radius er af den opfattelse, at afvigelsesmuligheden er indsat med henblik

på transmissionstilsluttede projekter med direkte linjer.

Side 25/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker hertil, at afstandskriteriet er gældende for alle projekter,

hvor der etableres en direkte linje, uanset om disse etableres på distributions- eller

transmissionsniveau. Det følger derfor heraf, at afvigelsesmuligheden gælder for

projekter på både distributions- og transmissionsniveau.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afvigelsesmulighed – transparens, gennemskuelighed, udtalelse og objektive

hensyn

Eurowind Energy og Landbrug og Fødevarer påpeger, at afvigelsesmuligheden

giver Energinet en uhensigtsmæssig bred fortolkningsramme. Der bør indføjes et

samfundsøkonomisk vurderingskriterie i denne fortolkningsramme. Ligeledes bør

det præciseres, hvad en vejledende udtalelse fra Energinet eller den relevante

netvirksomhed skal indebære ift. de præciserede hensyn.

CIP, Ørsted, DI, Landbrug & Fødevarer, DE, Norlys, Dansk Fjernvarme og

Eurowind Energy påpeger, at afvigelsesmuligheden bør implementeres via en

individuel sagsbehandling, men på baggrund af utvetydige og transparente kriterier,

herunder en stillingstagen til, om der indgår et kriterie om samfundsøkonomiske

hensyn heri.

KL opfordrer til, at der også tages højde for, at dispensationer kan sikre opbakning

til de i Folketinget aftalte energiparker og øvrige etablering af energianlæg.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det skal indledningsvis bemærkes, at det er Energistyrelsen, der træffer afgørelse

om afvigelse fra afstandskriteriet, hvorfor det ikke er Energinet, der er indehaver af

denne kompetence. Afgørelsen om afvigelse fra afstandskriteriet

(afvigelsesmuligheden) vil kun blive truffet gennem en individuel sagsbehandling.

Dette skyldes, at der vil være tale om en helhedsvurdering fra Energistyrelsen side

og afgørelser hvori der indgår skøn eller vurderinger ikke kan træffes gennem

automatisk sagsbehandling.

Den vejledende udtalelse, som indgår i Energistyrelsens helhedsvurdering skal

primært indeholde oplysninger om netvirksomhedens eller Energinets vurdering af,

om tilladelse til den direkte linje vil forventes af have en aflastende, belastende,

eller neutral effekt for det kollektive eforsyningsnet.

Hensynene, der oplistes i bestemmelsen og som indgår i afgørelsen, skal fortolkes,

i overensstemmelse med, hvordan de beskrives og anvendes i bemærkningerne til

L 37 (forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet.

(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af PtX-

aftalen af 15. marts 2021)). Der vil kun blive lagt vægt på disse hensyn og ikke

andre politiske hensyn til eksempelvis anvendelsen af energiparker. Således indgår

der ikke et samfundsøkonomisk hensyn jf. Energistyrelsens ovenstående svar til ”

Afstandskriteriet – samfundsøkonomisk vurdering”.

Side 26/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Det er Energistyrelsens vurdering, at de anvendte hensyn, der kan gives afvigelse

på baggrund af både er transparente og gennemskuelige. Eftersom der er tale om

udøvelse af et skøn i disse sager, er det imidlertid ikke muligt at fastsætte entydige

kriterier herfor.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og præciserer i

bekendtgørelsen, hvilke oplysninger der skal indgå i udtalelsen.

Afvigelsesmulighed – forpligtelse til at udarbejde vejledende udtalelse

GPD efterspøger en afklaring af, om netvirksomhederne er forpligtet til at udarbejde

en vejledende udtalelse.

Energistyrelsen bemærkninger:

Energistyrelsen opfattelse, at den vejledende udtalelse er omfattet af net- og

transmissionsvirksomhedernes oplysningspligt i henhold til elforsyningslovens § 84,

stk. 7, som bl.a. omfatter en pligt til at oplyse om den effektive udnyttelse af det

kollektive elforsyningsnet.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Afvigelsesmulighed – vejledende udtalelse retsvirkning over for den

kollektive elforsyningsvirksomhed

Better Energy, GPD og Dansk Fjernvarme påpeger, at det bør præciseres, hvilken

retsvirkning den vejledende udtalelse har i forhold til Energinet eller den relevante

netvirksomhed, herunder om der kan sættes en tidsfrist for afgivelse af den

vejledende udtalelse og om den vejledende udtalelse kan gives af egen drift.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er Energistyrelsens vurdering, at den vejledende udtalelse er omfattet af de

kollektive elforsyningsvirksomheders generelle oplysningspligt i henhold til

elforsyningslovens § 84, stk. 7. Bestemmelsen forpligter de kollektive

elforsyningsvirksomheder til at videregive oplysninger vedr. det kollektive

elforsyningsnet, herunder oplysninger om den mest effektive udnyttelse af det

kollektive elforsyningsnet.

Oplysningspligten efter

Forsyningstilsynet.

elforsyningsloven §

84,

stk. 7 kan påklages

til

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fastsætte en tidsfrist for, hvornår en

vejledende udtalelse skal være udarbejdet især set i lyset af, at der kan være tale

om en kompleks vurdering fra den kollektive elforsyningsvirksomheds side.

Afslutningsvis bemærkes det, at det altid er muligt at komme med en udtalelse,

men at den kun kan tages i betragtning ift. afgørelsen, såfremt dette fremgår.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 27/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Afvigelsesmulighed – Vejledende udtalelse bemærkninger og offentliggørelse

Dansk Fjernvarme og KL anbefaler, at processen omkring den vejledende udtalelse

gøres transparent og giver mulighed for, at ansøgere kan komme med

bemærkninger til Energinets/netvirksomhedernes udtalelser. Dansk Fjernvarme

mener herudover, at det bør fremgå af bekendtgørelsen, at disse vejledende

udtalelser gøres offentligt tilgængelige for at øge gennemsigtigheden.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen skal indledningsvis bemærke, at det er ansøger selv der indhenter

den vejledende udtalelse hos Energinet eller netvirksomheden.

Det er er altid muligt for en part (f.eks. en ansøger) i en sag at komme med

udtalelser i forhold til den konkrete sag i medfør af forvaltningsloven. På den

baggrund har ansøger altid ret til at fremsende bemærkninger til den vejledende

udtalelse, inden Energistyrelsen træffer afgørelse. Da den vejledende udtalelse fra

Energinet eller den relevante netvirksomhed, indgår som en del af

sagsbehandlingen, er det dog ikke muligt for ansøger at kommentere selve den

vejledende udtalelse direkte, før den er indgivet til Energistyrelsen. Ansøgers

eventuelle bemærkninger til den vejledende udtalelse kan imidlertid fremsendes

som en selvstændig udtalelse i forhold til den konkrete sag.

Energistyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke til hensigt at offentliggøre de

vejledende udtalelser. De vejledende udtalelser der indgår i en sag vil dog være

omfattet af reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

5.0 Sammenkoblinger

Sammenkoblinger – sammenkobling med alene forbrugsanlæg

Cerius-Radius finder det er uklart, om den direkte linje må forbinde en installation

med egenproduktion (hvor egenproduktionen ikke dækker installationens eget

forbrug) med en anden installation med egenproduktion (hvor egenproduktionen

dækker installationens eget forbrug og den overskydende produktionen sendes ud

på det kollektive elforsyningsnet).

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er Energistyrelsens vurdering, at en egenproducent i et netteknisk perspektiv

anses for at være et forbrugsanlæg, uanset hvor stor egenproduktionen af

elektricitet end måtte være. På den baggrund er det Energistyrelsens vurdering, at

to egenproducenter ikke kan forbindes via en direkte linje, eftersom der vil være

tale om to forbrugsanlæg (uanset om der er tale om overvejende produktion eller

overvejende forbrug for de to egenproducenter).

Bemærkningerne giver således ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Side 28/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Sammenkoblinger – Antal anlæg

Cerius-Radius CIP, Norlys, Ørsted, DI, Better Energy, GPD og European Energy

påpeger, at der er uklart, hvad Energistyrelsen vil lægge til grund for en vurdering

af, om en sammenkobling har karakter af et kollektivt elforsyningsnet, og de

foreslår, at kriteriet defineres mere præcist.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i betragtningerne om, at det bør tydeliggøres, hvilke hensyn

som indgår i vurderingen af, hvornår direkte linje forbindelserne for karakter af

kollektivt elforsyningsnet

I forbindelse med vurderingen betragtes følgende hovedpunkter: Antallet af anlæg,

ejerskab af anlæggene, forgreningspunkter på den direkte linje, relativ forskel

mellem antallet af produktions- og forbrugsanlæg, samt størrelsesforholdet mellem

produktion- og forbrugsanlæg. En nærmere uddybning af hvordan disse punkter

vurderes vil blive indskrevet i ansøgningsvejledningen.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og justerer bekendtgørelsen, så

det fremgår af bekendtgørelsen, at ovenstående også indgår i vurderingen om der

er tale om kollektivet elforsyningsnet.

Sammenkoblinger – sammenkobling med energilageranlæg

Cerius-Radius og GPD ønsker en be- eller afkræftelse af om energilageranlæg kan

sammenkobles med direkte linjer, herunder om to energilageranlæg kan

sammenkobles.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det fremgår af lovforslag L 37 (forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og

lov om afgift af elektricitet. (Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling,

herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts 2021)), at energilageranlæg der er

tilsluttet det kollektive elforsyningsnet anses for at være forbrugsanlæg og kan

forbindes via en direkte linje. Det er derfor muligt at sammenkoble et

produktionsanlæg med et energilageranlæg via en direkte linje.

Energilageranlæg som ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet anses hverken

for at være et forbrugsanlæg eller et produktionsanlæg, men derimod et batteri.

Batterier har mulighed for at blive forbundet med et VE-produktionsanlæg via

dettes interne opsamlingsnet.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og justerer bekendtgørelsen, så

det fremgår af bekendtgørelsen, at energilageranlæg, der er tilsluttet det kollektive

elforsyningsnet, anses for at være forbrugsanlæg.

Side 29/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

6.0 Nettilslutning

Nettilslutning – regler for anvisning af hypotetisk nettilslutningspunkt

GPD og Eurowind Energy påpeger, at det bør afklares, hvilke regler der skal

anvendes ved anvisning af de ”hypotetiske” tilslutningspunkter for konstruktioner,

som rummer en direkte linje, herunder om det er nettilslutningsbekendtgørelsens §

4, der er bestemmende for, hvilket tilslutningspunkt der anvises.

Energistyrelsens bemærkninger:

For at fastslå hvor et anlæg ”hypotetisk” tilsluttes det kollektive elforsyningsnet i

forbindelse med beregningen af hvor lang den direkte linje kan være (det såkaldte

afstandskriterie), skal de almindelige nettilslutningsregler for de respektive anlæg

anvendes.

Herudover anvendes nettilslutningsbekendtgørelsen både i forhold til den

”hypotetiske” nettilslutning af den samlede direkte linje konstellation og til den reelle

nettilslutning af den samlede direkte linje konstellation.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og justerer bekendtgørelsen

for at tydeliggøre ovenstående.

Nettilslutning – regler for nettilslutning af direkte linje konstellationer

GPD mener reglerne for nettilslutning af konstellationer med direkte linjer bør

fremgå af bekendtgørelsen i forbindelse med, at der i øvrigt indsættes regler som

tydeliggør, hvordan Energinet og netselskaberne anviser tilslutningspunkter for

konstruktioner, der rummer en direkte linje.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er enig i GPD’s opfattelse. Det er efter Energistyrelsens vurdering

Nettilslutningsbekendtgørelsen, der er bestemmende for, hvorledes direkte linje

konstellationer anvises og tilsluttes det kollektive elforsyningsnet.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og justerer bekendtgørelsen

for at tydeliggøre ovenstående.

Nettilslutning – ændring af initialt nettilslutningspunkt

GPD påpeger, at bekendtgørelsen bør forholde sig til den situation, at det anviste

tilslutningspunkt for projektet med en direkte linje, som ansøger oplyser til

Energistyrelsen i medfør af § 11, stk. 6, i sidste ende ikke bliver det

tilslutningspunkt, som anvises af netselskabet eller Energinet, når den direkte linje

skal etableres.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er Energistyrelsens opfattelse, at en tilladelse til etablering af en direkte linje

gives på baggrund af de oplysninger og forhold om nettilslutningspunkter, som er til

stede på ansøgningstidspunktet. Såfremt disse forhold og/eller oplysninger om

Side 30/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

nettilslutningspunkter efterfølgende ændrer sig har dette ikke betydning for den

givende tilladelse. Anlæg og direkte linje konstellationer vil derfor i visse tilfælde

kunne blive nettilsluttet i et andet nettilslutningspunkt end det, som initialt blev

anvendt til at beregne længden af den direkte linje. I sådanne tilfælde vil ændringen

ikke blive anset for at være en ”væsentlig ændring”, som det fremgår af

bekendtgørelsens § 10, stk. 4. Det bemærkes, at dette udelukkende gør sig

gældende, når anvisningen af nettilslutningspunktet ændres på baggrund af

faktorer, som ikke har direkte forbindelse til selve direkte linje projektet f.eks. ved,

at netvirksomheden anvender nettilslutningpunktet, som blev anvendt i

beregningen af afstandskriteriet, til at nettilslutte et andet anlæg. Såfremt der sker

ændringer i projektet, som medfører et ændret nettilslutningspunkt, skal dette

oplyses til Energistyrelsen som en ”væsentlig ændring”.

Energistyrelsen tager høringssvarene til efterretning og justerer bekendtgørelsen

for at tydeliggøre ovenstående.

Nettilslutning – proces for nettilslutning

GPD er af den opfattelse, at tilslutningsprocessen for direkte linjer går igennem

følgende skridt:

1. Projektudvikler henvender sig til netselskab med en beskrivelse af den

direkte linje mhp. at få udpeget tilslutningspunkt for den samlede tilslutning

indeholdende den direkte linje og alternative individuelle tilslutningspunkter

til det kollektive elforsyningsnet – netselskabet kan tage betaling for denne

service. Netselskabet reserverer ikke et tilslutningspunkt.

2. Baseret på de oplysninger projektudvikler har fået fra netselskabet,

henvender projektudvikler sig til Energistyrelsen mhp. at få en tilladelse til

at etablere en direkte linje.

3. Når projektudvikler har fået tilladelse fra Energistyrelsen, henvender denne

sig til netselskabet, og der igangsættes en almindelig tilslutningsproces

med tilhørende sikkerhedsstillelse for nettilslutning. Det er på dette

tidspunkt, at en nettilslutningsaftale undertegnes.

4. Hvis det tilslutningspunkt, der lå til grund for Energistyrelsens godkendelse,

ikke længere er tilgængeligt, udpeger netselskabet nyt tilslutningspunkt

efter de gældende – endnu uafklarede – tilslutningsregler. Ændret

tilslutningspunkt betyder ikke bortfald af Energistyrelsens godkendelse til

projektudvikler.

GPD ønsker en bekræftelse på, hvorvidt denne forståelse af processen er korrekt,

og i bekræftende fald indskrive processen i bekendtgørelsen.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bekræfter den overordnede tilgang, men tager forbehold for

eventuelle ændringer som nærmere uddybes i en kommende

ansøgningsvejledning.

Side 31/32

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder

Nettilslutning - proces for indhentning af oplysninger hos netvirksomheder

Cerius-Radius, Dansk Fjernvarme og GPD anfører, at der børe være en

procesbeskrivelse af den indledningsvise dialog mellem den kollektive

elforsyningsvirksomhed og ansøger, herunder vejledning for anlæg som er placeret

i to forskellige netområder.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen er er enig i betragtningerne om, at det bør tydeliggøres, hvilken

proces der finder anvendelse, når ansøger skal indhente oplysninger hos de

kollektive elforsyningsvirksomheder.

Processen kan kort skitseres således: Projektudvikler henvender sig til

netvirksomheden med en beskrivelse af den direkte linje mhp. at få udpeget

hypotetiske tilslutningspunkter til det kollektive elforsyningsnet for dels det samlede

projekt med en direkte linje og dels alternative individuelle tilslutningspunkter for

anlæggene.

Baseret på de oplysninger projektudvikler får fra netvirksomheder eller Energinet

(såfremt netvirksomheden henviser projektudvikler til dem), skal projektudvikler

efterfølgende henvende sig til Energistyrelsen mhp. at få en tilladelse til at etablere

den direkte linje. Såfremt anlæggene er placeret i to forskellige netområder, rettes

henvendelsen til begge relevante netvirksomheder. Processen vil blive detaljeres

beskrevet i den ansøgningsvejledning, som Energistyrelsen udarbejder til direkte

linjer.

Energistyrelsen tager høringssvaret til efterretning og justerer bekendtgørelsen for

at tydeliggøre denne proces.

Side 32/32