Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 254
Offentligt
2695251_0001.png
Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder
I medfør af § 69, stk. 5, 6 og 8, § 78, stk. 6, § 88, stk. 1, og § 90, nr. 1, i lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, som ændret ved lov nr. 2605 af 28. december 2021,
fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2573 af 22. december 2021
om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Generelle bestemmelser
§ 1.
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fastsættelse af indtægtsrammer for netvirksomheder.
§ 2.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1) Afbrudsomkostninger: Estimat for de omkostninger i kr. pr. kWh, som elkunder oplever i
forbindelse med afbrud.
2) Afskrivninger: Afskrivninger af en netvirksomheds aktiver til brug for den bevillingspligtige
aktivitet.
3) Andre indtægter, som netvirksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet:
Indtægter, som opnås ved netvirksomhedens salg til tredjemand, herunder koncernforbundne
virksomheder, af ydelser i tilknytning til den bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er omfattet af
den bevillingspligtige aktivitet, så længe de dermed forbundne omkostninger afholdes ud fra
driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den bevillingspligtige
aktivitet, jf. lov om elforsyning.
4) Bindende midlertidig prisnedsættelse: En prisnedsættelse, der er fastsat af en netvirksomhed, og
som en elhandelsvirksomhed er forpligtet til at viderefakturere uændret til de relevante aftagenumre,
jf. lov om elforsyning.
5) Differencer: Afvigelser opgjort pr. 31. december i et reguleringsår mellem en netvirksomheds
indtægter, jf. nr. 15, og dens indtægtsramme ekskl. beløb til dækning af omkostninger forbundet med
realisering af energibesparelser, indtil ordningens ophør. Højere indtægter end indtægtsrammen
udgør en difference i kundernes favør. Lavere indtægter end indtægtsrammen udgør en difference i
netvirksomhedens favør.
6) Driftsomkostninger: Omkostninger, som en netvirksomhed afholder ud fra driftsøkonomiske
overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet,
herunder driftsomkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, fleksibilitetsydelser, driftsomkostninger pålagt af offentlige myndigheder eller
Energinet, nettab, afvikling af gældsforpligtelser stiftet inden den 1. januar 2000 og tab på debitorer.
Driftsomkostninger omfatter ikke omkostninger, der vedrører sponsorater og markedsføring, med
mindre der er tale om omkostninger, som er nødvendige for driften af netvirksomhedens
bevillingspligtige aktiviteter, som for eksempel målrettet rekruttering. Ved opgørelsen af
driftsomkostningerne medregnes omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende
netvirksomhed. Omkostninger i forbindelse med anlægsinvesteringer betalt af tredjemand, jf. § 48,og
omkostninger, forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, hvor disse omkostninger er afholdt inden ord-
ningens ophør, indgår ikke i opgørelsen af driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne anses i
reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året.
7) Elmålere: Afregningsmålere, som ejes af netvirksomheden og som er i drift.
8) Energilageranlæg: I elektricitetssystemet, et anlæg, hvor der sker energilagring, jf. § 5, nr. 15, i lov
om elforsyning.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0002.png
9) Energilagring: I elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et
senere tidspunkt end det, hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en
energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og den efterfølgende rekonvertering af sådan
energi til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer, jf. § 5, nr. 16, i lov om
elforsyning.
10) Fleksibilitetsydelse: Ydelse som defineret i bekendtgørelsen om varetagelse af
netvirksomhedsaktiviteter.
11) Forrentning: Omkostning, der knytter sig til tilvejebringelse af kapital.
12) Fremadrettet aktivbase til forrentning: En netvirksomheds aktiver til brug for den
bevillingspligtige aktivitet, som er idriftsat økonomisk fra den 1. januar 2018.
13) Historisk aktivbase til forrentning: En netvirksomheds netaktiver, som er idriftsat økonomisk
senest den 31. december 2017.
14) Ikke-leveret energi: Estimat for den energi i kWh, som elkunder ville have forbrugt under et
afbrud.
15) Indtægter: Indtægter fra henholdsvis bevillingspligtige aktiviteter og andre indtægter, som
netvirksomheden opnår ved driften af den bevillingspligtige aktivitet, jf. nr. 3, og som i henhold til
årsregnskabslovens regler kan indregnes i den årsrapport, som netvirksomheden er forpligtet til at
aflægge efter årsregnskabsloven. Ved opgørelsen af indtægter medregnes indtægter fra den
bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den
bevillingshavende netvirksomhed, samt indtægter, som oppebæres som følge af
kompensationsordningen. Indtægter, som netvirksomheden oppebærer fra anlægsinvesteringer betalt
af tredjemand, i det omfang disse indtægter alene dækker medgående omkostninger, jf. § 48, og
indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, hvor disse omkostninger er oppebåret inden
ordningens ophør, indgår ikke i opgørelsen af en netvirksomheds indtægter. Indtægter anses i
reguleringsmæssig henseende for ligeligt fordelt over året.
16) Leveret elektricitet: Antal kWh leveret af netvirksomheden til slutbruger eller anden aftager.
17) Netaktiver: Anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug
for strømførende anlæg, der er økonomisk idriftsat før 2018.
18) Omkostninger: Summen af afskrivninger og driftsomkostninger, jf. nr. 2 og 6.
19) Reguleringsperiode: Den 5-årige periode, som fremgår af § 69, stk. 2, i lov om elforsyning.
Første reguleringsperiode påbegyndes den 1. januar 2018.
20) Reguleringsår: Kalenderår.
21) Samlet aktivbase til forrentning: Den historiske aktivbase til forrentning tillagt den fremadrettede
aktivbase til forrentning, jf. nr. 12 og 13.
22) Stationer: Summen af antallet af stationer, der som minimum indeholder et 10-20 kV-koblings-
og fordelings-anlæg og som ejes af netvirksomheden og er i drift, og antallet af transformere med
primærspænding 30-60 kV, som transformerer elektricitet til et andet spændingsniveau og som ejes
af netvirksomheden og er i drift.
23) Transporteret elektricitet: Antal kWh transporteret af netvirksomheden gennem sit net.
24) Økonomisk idriftsættelse: Det tidspunkt, hvor et anlæg er idriftsat i henhold til
årsregnskabsloven.
25) VE-Anlæg: Anlæg omfattet af lov om elforsyning § 67 og anlæg omfattet af § 30 i lov om
fremme af vedvarende energi samt regler udstedt i medfør heraf.
26) Overgangsordning: En ordning i 2022 hvorefter netvirksomheder på vegne af elkunderne kan
anmode om kompensation for omkostninger forbundet med nettilslutning af VE-anlæg og
efterfølgende nettab, drift og vedligehold.
Kapitel 2
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0003.png
Omfang og beregning af indtægtsrammer
Indtægtsrammens omfang
§ 3.
En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes med henblik på dækning af netvirksomhedens
omkostninger ved en effektiv drift af den bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede
kapital, jf. § 69, stk. 1, i lov om elforsyning. En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb,
som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift af sin bevillingspligtige
aktivitet, herunder, indtil ordningens ophør, sikring af realisering af dokumenterbare energibesparelser
efter bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Stk. 2.
De omkostninger, som dækkes af en netvirksomheds indtægtsramme, er følgende:
1) Omkostninger, jf. § 2, nr. 18.
2) Forrentning af et historisk forrentningsgrundlag og et fremadrettet forrentningsgrundlag, jf. § 7.
3) Indtil ordningens ophør, omkostninger forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af
bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, idet disse dog holdes
regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige omkostninger, jf. § 18 i bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Stk. 3.
De indtægter, som omfattes af en netvirksomheds indtægtsramme, er følgende:
1) Indtægter, jf. § 2, nr. 15.
2) Indtil ordningens ophør, indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af
bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder idet disse dog holdes
regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens øvrige omkostninger, jf. § 18 i bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Frister for indtægtsrammen
§ 4.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om en netvirksomheds indtægtsramme for reguleringsåret
efter reglerne i §§ 5-7 senest 6 måneder efter, at Forsyningstilsynet har modtaget netvirksomhedens
reguleringsregnskab for et reguleringsår. Fristen på 6 måneder regnes dog tidligst fra den frist for
indsendelse af reguleringsregnskabet, som Forsyningstilsynet har fastsat.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet udmelder forud for hvert reguleringsår en foreløbig indtægtsramme for en
netvirksomheds aktiviteter omfattet af netbevillingen, jf. § 19 i lov om elforsyning. Den foreløbige
indtægtsramme beregnes efter reglerne i § 8 og er vejledende.
Indtægtsramme
§ 5.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om en netvirksomheds årlige indtægtsramme, som består af
summen af en omkostningsramme, der beregnes efter § 6, og en forrentningsramme, der beregnes efter
§ 7, hvortil der foretages følgende beløbsmæssige justeringer for at få niveauet for den samlede
indtægtsramme:
1) Fradrag af de akkumulerede effektiviseringskrav, som Forsyningstilsynet har beregnet eller fastsat
efter reglerne i §§ 9-13 for indeværende reguleringsperiode til og med reguleringsåret.
2) Fradrag eller tillæg for leveringskvalitet i året to år forud for reguleringsåret, jf. § 16.
3) Tillæg af et beløb til dækning af omkostninger til nettab efter reglerne i stk. 2 og en eventuel
forhøjelse efter reglerne i § 21, såfremt Forsyningstilsynet har truffet afgørelse herom for
reguleringsåret.
4) Fradrag af de beløb, som netvirksomheden i reguleringsåret har indberettet i forbindelse med
netvirksomhedens bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 22.
5) Tillæg og fradrag som følge af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder efter §§ 23 og 24.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0004.png
6) Indtil ordningens ophør, tillæg af beløb til dækning af nettoomkostninger til energibesparende
aktiviteter i reguleringsåret justeret for eventuelle differencer fra forrige år, jf. bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
Stk. 2.
Beløb til dækning af omkostninger til nettab beregnes efter metoden i bilag 1.
Omkostningsramme
§ 6.
En netvirksomheds omkostningsramme udgør de gennemsnitlige omkostninger i foregående
reguleringsperiode, hvor de enkelte års omkostninger inden gennemsnitsberegningen er
1) fratrukket omkostninger til nettab,
2) justeret for tillæg og fradrag som følge af tab på grund af manglende betaling fra
elhandelsvirksomheder, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om, jf. §§ 23 og 24, efter
metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5,
3) justeret for tillæg og fradrag, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af
forhold omfattet af §§ 27-39, efter metoden i stk. 4, jf. dog stk. 5, og
4) justeret for ændret aktivitetsniveau og for pristalsudvikling til og med udgangen af foregående
reguleringsperiode, og hvor nr. 1-3 ligeledes er justeret for ændret aktivitetsniveau og
pristalsudvikling til og med udgangen af foregående reguleringsperiode.
Stk. 2.
Omkostningsrammen justeres inden for indeværende reguleringsperiode for
1) ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling til og med reguleringsåret, og
2) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold
omfattet af §§ 27-39, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Omkostningsrammen nedsættes, hvis netvirksomheden er identificeret som vedvarende
ineffektiv, jf. § 43.
Stk. 4.
Justeringen efter stk. 1, nr. 2 og 3, foretages på en sådan måde, at tillæg fradrages og fradrag
tillægges. Der justeres alene for de tillæg og fradrag, der vedrører driftsomkostninger og afskrivninger.
Stk. 5.
Har en regnskabsført omkostning påvirket netvirksomhedens omkostninger i hele den
foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse om tillæg eller fradrag af omkostningsrammen
vedrørende omkostningen, justeres der ikke for forhøjelsen eller nedsættelsen, når der tages et
gennemsnit af omkostningerne i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, og der justeres ikke
efter stk. 2, nr. 2, i indeværende reguleringsperiode.
Stk. 6.
En netvirksomheds omkostningsramme for første reguleringsperiode beregnes efter § 60.
Stk. 7.
Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af
de gennemsnitlige omkostninger, de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med
korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat, dog ikke
væsentlighedskriterier.
Forrentningsramme
§ 7.
En netvirksomheds forrentningsramme udgør forrentningen af netvirksomhedens historiske
forrentningsgrundlag og fremadrettede forrentningsgrundlag efter stk. 2-11. Ved beregningen anvender
Forsyningstilsynet forrentningssatsen for det historiske forrentningsgrundlag, jf. § 45, og
forrentningssatsen for det fremadrettede forrentningsgrundlag, jf. § 46.
Stk. 2.
Det historiske forrentningsgrundlag udgør den bogførte værdi i reguleringsåret af den
historiske aktivbase til forrentning tillagt 2 pct.
Stk. 3.
Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes på baggrund af det samlede
forrentningsgrundlag, som beregnet efter stk. 4, der er justeret for en række forhold i reguleringsåret
efter stk. 5 og 6.
Stk. 4.
En netvirksomheds samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden, jf. dog stk. 11, udgør
gennemsnittet af den bogførte værdi af netvirksomhedens samlede aktivbase til forrentning i
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0005.png
reguleringsårene i den foregående reguleringsperiode, hvor de enkelte års værdier inden
gennemsnitsberegningen er justeret for følgende:
1) Udvidelser og indskrænkninger, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af
forhold omfattet af §§ 27-39, efter metoden i stk. 7, jf. dog stk. 8.
2) Ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling til og med udgangen af foregående
reguleringsperiode, og hvor nr. 1 ligeledes er justeret for ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling
til og med udgangen af foregående reguleringsperiode.
Stk. 5.
Det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 4 inden for indeværende reguleringsperiode
justeres til og med reguleringsåret for
1) den akkumulerede værdi inden for reguleringsperioden af afskrivninger på de aktiver, som
netvirksomheden senest den 31. december 2017 har idriftsat økonomisk til brug for den
bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er netaktiver,
2) ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling og
3) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold
omfattet af §§ 27-39, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 8.
Stk. 6.
Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i
reguleringsåret efter stk. 5 tillægges 2 pct. og fratrækkes det historiske forrentningsgrundlag.
Stk. 7.
Justeringen af udvidelser og indskrænkninger efter stk. 4, nr. 1, foretages på en sådan måde, at
udvidelser fradrages og indskrænkninger tillægges.
Stk. 8.
Har en udvidelse eller indskrænkning påvirket en netvirksomheds samlede aktivbase til
forrentning i hele den foregående reguleringsperiode, og er der truffet afgørelse vedrørende udvidelsen
eller indskrænkningen, justeres der ikke for udvidelse eller indskrænkning, når der tages et gennemsnit
af den samlede aktivbase til forrentning i foregående reguleringsperiode, jf. stk. 4, nr. 1, og der justeres
ikke efter stk. 5, nr. 3, i indeværende reguleringsperiode.
Stk. 9.
Ved beregningen af det historiske forrentningsgrundlag og det fremadrettede
forrentningsgrundlag anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver og netaktiver.
Stk. 10.
Ved overgangen til en ny reguleringsperiode anvender Forsyningstilsynet, ved beregningen af
de gennemsnitlige bogførte, værdier de oplysninger, som fremgår af reguleringsregnskaberne med
korrektioner. Korrektionerne skal opfylde de regler, som Forsyningstilsynet har fastsat, dog ikke
væsentlighedskriterier.
Stk. 11.
En netvirksomheds forrentningsramme i første reguleringsperiode beregnes efter § 63.
Foreløbig indtægtsramme
§ 8.
En netvirksomheds foreløbige indtægtsramme består af summen af en foreløbig
omkostningsramme, en foreløbig forrentningsramme og en række foreløbige justeringer, jf. dog § 64.
Stk. 2.
Beregningen sker efter principperne i §§ 5-7, dog med udgangspunkt i oplysninger for året 2
år, forud for reguleringsåret og afgørelser truffet senest ved udmelding af den foreløbige
indtægtsramme.
Stk. 3.
I en reguleringsperiodes første år anvender Forsyningstilsynet reguleringsregnskaber for de 4
første år af den foregående reguleringsperiode til beregning af beløbet til dækning af omkostninger til
nettab, den foreløbige omkostningsramme og den foreløbige forrentningsramme.
Stk. 4.
Den foreløbige indtægtsramme er vejledende. Netvirksomheden kan således opkræve et beløb,
der ikke svarer til den foreløbige indtægtsramme, hvis netvirksomheden forventer, at indtægtsrammen,
jf. § 5, bliver anderledes.
Kapitel 3
Effektiviseringskrav
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0006.png
Generelle effektiviseringskrav
§ 9.
Forsyningstilsynet beregner årligt et generelt effektiviseringskrav på baggrund af
produktivitetsudviklingen i relevante sektorer i Danmark.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet beregner produktivitetsudviklingen, som et gennemsnit i de foregående 5
års observationer af udviklingen i arbejdsproduktiviteten i bygge- og anlægssektoren, som indgår med
70 pct., og udviklingen i arbejdsproduktiviteten i den markedsmæssige økonomi, som indgår med 30
pct.
Stk. 3.
Det generelle effektiviseringskrav beregnes som vist i metode 1 i bilag 2, som
produktivitetsudviklingen beregnet efter stk. 2 fratrukket et forsigtighedshensyn på 25 pct. og korrigeret
med en korrektionsfaktor efter metode 1 i bilag 2. Korrektionsfaktoren korrigerer
produktivitetsudviklingen i forhold til andelen af omkostninger, som netvirksomheden kan forventes at
kunne påvirke på kort sigt. Korrektionsfaktoren gælder for en reguleringsperiode og genberegnes ikke,
selv om en netvirksomhed efterfølgende fremsender korrektioner til de reguleringsregnskaber hvori de
omkostninger, som danner grundlag for beregningen, indgår.
Stk. 4.
Det generelle effektiviseringskrav fratrækkes indtægtsrammen efter eventuel ændring for
sikring mod dobbelttælling, jf. § 13, efter metode 2 og 4 i bilag 2.
Stk. 5.
Ved beregningen efter stk. 2 anvendes den udgave af Danmarks Statistiks serie NP23:
»Arbejdsproduktivitet efter branche og prisenhed«, som er tilgængelig den 1. juli året før det år,
effektiviseringskravet beregnes for. Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for
de anvendte indeks, skal Forsyningstilsynet udmelde, hvorledes det generelle effektiviseringskrav
herefter vil beregnes med henblik på at sikre, at det generelle effektiviseringskrav i videst muligt
omfang beregnes på et tilsvarende grundlag.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet offentliggør den beregnede korrektionsfaktor for reguleringsperioden, jf.
stk. 3, på Forsyningstilsynets hjemmeside i året inden påbegyndelse af en reguleringsperiode, jf. § 56,
stk. 12.
Stk. 7.
Ved beregningen af produktivitetsudviklingen, som beregnet efter stk. 2, medtages også
negative værdier af observationer. Såfremt den samlede produktivitetsudvikling efter stk. 2 er negativ,
anvendes dog en produktivitetsudvikling på 0.
Individuelle effektiviseringskrav
§ 10.
Forsyningstilsynet foretager benchmarking af netvirksomhedernes økonomiske effektivitet til
brug for beregning af et individuelt effektiviseringskrav.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet udarbejder metoden for benchmarkingen. Metoden skal bygge på fagligt
anerkendte metoder og i vidt omfang være neutral mellem drifts- og investeringsomkostninger. Metoden
skal sikre, at de anvendte benchmarkingydelser i vidt omfang beskriver netvirksomhedernes
omkostninger, og at der tages passende hensyn til individuelle, dokumenterede og fordyrende
rammevilkår, samt netvirksomhedernes leveringskvalitet.
Stk. 3.
Følgende data kan ikke indgå i benchmarkingen:
1) Indtil ordningens ophør, nettoomkostninger til energispareindsatsen, jf. bekendtgørelse om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.
2) Omkostninger til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig
medfinansiering.
3) Omkostninger til myndighedsbehandling som nævnt i § 29, stk. 3, nr. 3.
4) Anden data, som Forsyningstilsynet vælger ikke skal indgå i benchmarking.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet foretager i en reguleringsperiodes femte år en benchmarking på baggrund af
oplysninger, som er indsendt til Forsyningstilsynet for de 5 foregående år, jf. dog § 58, stk. 3.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet offentliggør, på Forsyningstilsynets hjemmeside, resultaterne af hver
benchmarking, herunder en eventuel genberegning, og den metode, som er anvendt ved
benchmarkingen. Offentliggørelsen skal ske i det år, hvor benchmarkingen har fundet sted.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0007.png
§ 11.
Forsyningstilsynet udmønter på baggrund af den foretagne benchmarking efter § 10 individuelle
effektiviseringskrav, som ikke kan være mindre end 0.
Stk. 2.
De individuelle krav udmøntes for en hel reguleringsperiode på baggrund af benchmarking
foretaget i foregående reguleringsperiodes femte år, jf. dog § 58, stk. 5. Der kan dog udmøntes
individuelle effektiviseringskrav på baggrund af eventuelle genberegninger af benchmarkingen.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet benytter, ved udmøntningen af det individuelle effektiviseringskrav, et
passende forsigtighedshensyn, der afspejler usikkerheden i estimatet for effektiviseringspotentialet.
§ 12.
Ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme foretages fradrag efter metode 3 i bilag 2
i en netvirksomheds indtægtsramme for individuelle effektiviseringskrav efter § 11 eller krav, som
måtte træde i stedet herfor, jf. stk. 2-4, jf. dog § 58, stk. 2. Inden fradrag af krav efter 1. pkt. foretages
eventuel ændring til sikring mod dobbelttælling, jf. § 13.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet foretager en vurdering af, om den metode for benchmarking, som
Forsyningstilsynet har udarbejdet, på robust vis kan anvendes til at udmønte individuelle
effektiviseringskrav. Ved robust vis forstås, at en samlet vurdering af tests for robusthed, f.eks. test af de
valgte benchmarkingydelser i modellen, test af korrelationen mellem forskellige beregningsmetoder og
test for valg af dataår, er, at metoden giver robuste resultater. Vurderer Forsyningstilsynet, at metoden
ikke på robust vis kan anvendes til at udmønte individuelle effektiviseringskrav for enkelte eller for alle
netvirksomheder, fradrager Forsyningstilsynet i stedet skønsmæssigt fastsatte effektiviseringskrav, som
træder i stedet for individuelle effektiviseringskrav i forhold til de netvirksomheder, som metoden for
benchmarking ikke er fundet robust over for.
Stk. 3.
Ved den skønsmæssige fastsættelse af et effektiviseringskrav, som træder i stedet for et
individuelt krav, vurderer Forsyningstilsynet de berørte netvirksomheders økonomiske forhold og de
effektiviseringskrav, der evt. er blevet udmøntet for de øvrige netvirksomheder. Vurderingen skal
endvidere tage passende hensyn til individuelle, dokumenterede og fordyrende rammevilkår. I de
tilfælde, hvor benchmarkingmodellen ikke vurderes at være robust for alle netvirksomheder, kan
vurderingen tage udgangspunkt i det effektiviseringskrav for 2018, der fradrages i stedet for et
individuelt effektiviseringskrav baseret på benchmarking.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om individuelle effektiviseringskrav eller krav, som måtte
træde i stedet herfor, i året forud for reguleringsperioden, jf. dog § 58, stk. 4. I afgørelserne indgår ikke
ændring af effektiviseringskrav for sikring mod dobbelttælling, som foretages ved fastsættelse af
indtægtsrammen, ligesom Forsyningstilsynet kan vælge, at afgørelsen alene vedrører
effektiviseringskrav før udmøntning.
Sikring mod dobbelttælling
§ 13.
Forsyningstilsynet ændrer det beregnede generelle effektiviseringskrav, jf. § 9, eller det
effektiviseringskrav, der fremgår af §§ 11 og 12, for at sikre mod eventuel dobbelttælling ved
udmøntning af både et generelt og et individuelt effektiviseringskrav. Forsyningstilsynet reducerer i
2019 det samlede effektiviseringskrav efter metode 4 i bilag 2. For efterfølgende reguleringsår kan
Forsyningstilsynet vælge at benytte en anden metode, frem for metode 4 i bilag 2, hvis
Forsyningstilsynet vurderer, at metoden giver en mere retvisende sikring mod dobbelttælling.
Evalueringer
§ 14.
Forsyningstilsynet foretager en evaluering af det generelle effektiviseringskrav efter at have
modtaget reguleringsregnskaber for de første 3 år af en reguleringsperiode.
Stk. 2.
Såfremt evalueringen fører til, at Forsyningstilsynet finder, at metoden til beregning af
generelle effektiviseringskrav er uhensigtsmæssig, indstiller Forsyningstilsynet til klima-, energi- og
forsyningsministeren, at metoden bør justeres, og hvordan dette bør ske. Indstillingen skal være fagligt
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0008.png
begrundet, eksempelvis med at de valgte produktivitetsindeks ikke er repræsentative for den
produktivitetsudvikling, der kan forventes af netvirksomhederne.
Stk. 3.
Evaluering og eventuel indstilling om justering indsendes til klima-, energi- og
forsyningsministeren senest den 1. december i reguleringsperiodens fjerde år.
§ 15.
Forsyningstilsynet foretager en evaluering af, hvorvidt netvirksomhederne har haft incitament
til at foretage effektiviseringer ud over pålagte effektiviseringskrav. Evalueringen foretages efter, at
Forsyningstilsynet har modtaget reguleringsregnskaber for en reguleringsperiode.
Stk. 2.
Såfremt evalueringen fører til, at Forsyningstilsynet identificerer ændringer af reguleringen,
der på en hensigtsmæssig måde vil kunne styrke netvirksomhedernes incitament til effektivisering ud
over de pålagte effektiviseringskrav, og derfor bør ændres, indstiller Forsyningstilsynet til klima-,
energi- og forsyningsministeren, at reglerne bør ændres.
Stk. 3.
Evaluering og eventuelt indstilling om tiltag, der kan øge netvirksomhedernes incitament til
effektivisering indsendes til klima-, energi- og forsyningsministeren senest ved udgangen af en
reguleringsperiodes andet år.
Kapitel 4
Leveringskvalitet
Justering af indtægtsrammen
§ 16.
Ved fastsættelse af en netvirksomheds indtægtsramme foretages en samlet 1-årig justering for
leveringskvalitet baseret på:
1) netvirksomhedens generelle leveringskvalitet, jf. § 17, og
2) netvirksomhedens leveringskvalitet på enkeltkundeniveauet, jf. § 18.
Stk. 2.
Justering efter stk. 1 sker i det reguleringsår, som ligger to år efter det reguleringsår, for hvilket
leveringskvaliteten vurderes. Justeringen opgøres som enten et beløbsmæssigt fradrag eller et
beløbsmæssigt tillæg til indtægtsrammen.
Generel leveringskvalitet
§ 17.
For en netvirksomheds generelle leveringskvalitet beregnes en justering i henhold til metode 1 i
bilag 3, baseret på:
1) elkundernes afbrudsomkostninger, jf. stk. 2, og
2) netvirksomhedens ikke-leverede energi i forhold til en fastsat norm for ikke-leveret energi, jf. stk.
4-6.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter og offentliggør, i året forud for påbegyndelse af en
reguleringsperiode, et estimat for elkundernes afbrudsomkostninger. Estimatet opgøres i kr. pr. kWh ved
et uvarslet afbrud. Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør metoden for fastsættelse af estimatet
for elkundernes afbrudsomkostninger, der skal bygge på fagligt anerkendte metoder.
Stk. 3.
Justeringen efter stk. 1 kan ikke overstige 3 pct. af netvirksomhedens indtægtsramme i det
reguleringsår, for hvilket indtægtsrammen justeres.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet opgør den ikke-leverede energi for et afbrud på baggrund af et
referenceforbrug multipliceret med antallet af afbrudte elkunder. Referenceforbruget er
netvirksomhedens gennemsnitlige leverede elektricitet pr. elkunde på afbrudstidspunktet henholdsvis
ugen før og ugen efter afbruddet. Hvis tidspunkterne i ugen før eller efter ikke er repræsentative for
forbruget, eksempelvis pga. afbrud på disse tidspunkter, kan Forsyningstilsynet fastætte
referenceforbruget på anden vis end beskrevet i 2. pkt.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet fastsætter normen for ikke-leveret energi som en netvirksomheds
gennemsnitlige ikke-leverede energi i den foregående reguleringsperiode, jf. stk. 4, jf. dog § 65. I
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0009.png
beregningen undlades den eventuelle andel af ikke-leveret energi, der i medfør af stk. 3 ikke har ført til
justeringer.
Stk. 6.
Normen for ikke-leveret energi justeres for en netvirksomheds årlige ændring i leveret
elektricitet. Justeringen beregnes således, at den procentvise ændring i leveret elektricitet i forhold til
gennemsnittet for den periode, for hvilken normen er fastsat på, medfører en tilsvarende ændring af
normen.
Stk. 7.
Følgende afbrud indgår ikke i opgørelsen af ikke-leveret energi efter stk. 4 og 5:
1) Afbrud som følge af aftaler om levering af fleksibilitetsydelser, herunder afbrydelighedsaftaler.
2) Afbrud som følge af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig
medfinansiering.
3) Afbrud som følge af force majeure i eget statistikområde.
4) Afbrud som følge af fejl/arbejde uden for eget statistikområde.
5) Andre afbrud, som Forsyningstilsynet vælger ikke skal indgå i opgørelsen af ikke-leveret energi.
Stk. 8.
Forsyningstilsynet fastsætter afbrudskategorier og vægtning heraf, som indgår i opgørelsen af
ikke-leveret energi efter stk. 4 og 5 med en reduceret vægt.
Enkeltkundeniveau
§ 18.
For kvaliteten på enkeltkundeniveau fastsættes et fradrag, hvis en netvirksomhed i et
reguleringsår ikke overholder et eller flere af de mål, som Forsyningstilsynet har fastsat på niveau af den
enkelte elkunde, jf. stk. 2, og minimumsgrænsen i stk. 3 er overskredet.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter og offentliggør, i året forud for påbegyndelse af en
reguleringsperiode, mål for netvirksomhedernes leveringskvalitet for afbrudshyppighed og
afbrudsvarighed i forhold til den enkelte elkunde inden for nærmere definerede kategorier, jf. metode 2 i
bilag 3.
Stk. 3.
Fradrag efter stk. 1 forudsætter, at mere end 1 pct. af den gruppe af elkunder, der er tilsluttet
den enkelte netvirksomheds net på et givet spændingsniveau, har oplevet en leveringskvalitet, som er
dårligere end det mål, som er fastsat for denne gruppe af elkunder.
Stk. 4.
Fradraget opgøres som en procentvis reduktion af en omkostningsbase, som Forsyningstilsynet
fastsætter under hensyn til, hvilke omkostninger netvirksomheden forventes at kunne påvirke. Ved
fastsættelse af den procentvise reduktion anvender Forsyningstilsynet et forsigtighedshensyn.
Forsigtighedshensynet udmøntes som en gradueringsfaktor på 0,4 ved overskridelser af målene på
enkeltkundeniveau efter stk. 3.
Stk. 5.
Ved gentagne overskridelser af målene i tre år, eller flere, forhøjes reduktionen efter stk. 4 med
en faktor svarende til antallet af år i træk, hvor netvirksomheden ikke har opfyldt målet, minus én.
Stk. 6.
Reduktionen efter stk. 4 kan ikke overstige de lofter, der er angivet ud for hver kategori i
metode 2 i bilag 3.
Stk. 7.
Følgende afbrud indgår ikke i opgørelsen af fradrag efter stk. 1:
1) Afbrud som følge af aftaler om levering af fleksibilitetsydelser, herunder afbrydelighedsaftaler.
2) Afbrud som følge af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig
medfinansiering.
3) Afbrud som følge af force majeure i eget statistikområde.
4) Afbrud som følge af fejl/arbejde uden for eget statistikområde.
5) Andre afbrud, som Forsyningstilsynet vælger ikke skal indgå i opgørelsen af fradraget.
Stk. 8.
Forsyningstilsynet fastsætter afbrudskategorier og vægtning heraf, som indgår i opgørelsen af
fradrag efter stk. 1 med en reduceret vægt.
Stk. 9.
I deres indberetninger til Forsyningstilsynet opgør netvirksomhederne afbrud fra og med 2024
på enkeltkundenivau samlet på tværs af spændingsniveauer og opdelt på kategorierne i metode 2 i bilag
3.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0010.png
Evaluering og offentliggørelse
§ 19.
Forsyningstilsynet foretager evaluering af, hvorvidt netvirksomhederne har incitament til at
levere et samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af leveringskvalitet.
Stk. 2.
Såfremt evalueringen fører til, at Forsyningstilsynet identificerer ændringer af reguleringen,
der på en hensigtsmæssig måde vil kunne styrke netvirksomhedernes incitament til levere et
samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt niveau af leveringskvalitet, og derfor bør ændres, indstiller
Forsyningstilsynet til klima-, energi- og forsyningsministeren, at reglerne bør ændres.
Stk. 3.
Herunder skal det ved første evaluering af reguleringen eksplicit vurderes, hvorvidt ikke-
leveret energi hensigtsmæssigt kan opgøres med en højere detaljeringsgrad, eksempelvis ved opdeling
af forskellige elkundegrupper.
Stk. 4.
Evaluering og eventuelle indstillinger om tiltag indsendes til klima-, energi- og
forsyningsministeren senest den 1. juli i hver reguleringsperiodes fjerde år.
§ 20.
Forsyningstilsynet offentliggør, på Forsyningstilsynets hjemmeside, udviklingen i relevante
parametre for leveringskvaliteten og årets indtægtsrammejusteringer som følge af leveringskvaliteten
Offentliggørelsen skal ske i året efter det reguleringsår, for hvilket leveringskvaliteten vurderes.
Kapitel 5
Justeringer af rammer
Omkostninger til nettab
§ 21.
Forsyningstilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde midlertidigt en netvirksomheds beløb til
dækning af omkostninger til nettab i indtægtsrammen, såfremt en netvirksomhed på grund af en
udvikling i eksogene forhold oparbejder et væsentligt negativt resultat af den primære drift. Det er en
forudsætning for en forhøjelse, at udviklingen i eksogene forhold afviger væsentligt fra de
forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som ydes gennem de løbende justeringer af
tillægget til dækning af nettab.
Stk. 2.
Forhøjelsen fastsættes skønsmæssigt.
Bindende midlertidige prisnedsættelser
§ 22.
En netvirksomhed, der yder en bindende midlertidig prisnedsættelse, jf. § 2, nr. 4, skal
indberette det beløb til Forsyningstilsynet, som den bindende midlertidige prisnedsættelse forventes at
reducere indtægterne med. Indberetningen kan efterfølgende ikke revideres. Indberetningen skal ske
samtidig med indberetningen af prisnedsættelsen til datahub.
Tab på grund af manglende betaling fra elhandelsvirksomheder
§ 23.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning midlertidigt en netvirksomheds indtægtsramme,
hvis netvirksomheden efter reglerne i årsregnskabsloven har regnskabsført et tab på 200.000 kr. eller
derover som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, som netvirksomheden har
faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om elforsyning. Forhøjelsen svarer til det tab,
som er regnskabsført.
§ 24.
Forsyningstilsynet nedsætter midlertidigt en netvirksomheds indtægtsramme, hvis
netvirksomheden har modtaget et beløb til hel eller delvis dækning af et tab, som netvirksomheden i et
tidligere reguleringsår har fået en indtægtsrammeforhøjelse for på baggrund af § 23. Nedsættelsen af
netvirksomhedens indtægtsramme svarer til det modtagne beløb.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0011.png
Stk. 2.
Nedsættelsen af netvirksomhedens indtægtsramme sker for det reguleringsår, hvor beløbet er
modtaget.
Ændret aktivitetsniveau (indikatorer)
§ 25.
Ved justeringer for ændret aktivitetsniveau justeres der med den årlige ændring i antallet af
elmålere og stationer, som indgår i den bevillingspligtige aktivitet. Justeringen beregnes således, at den
procentvise ændring i henholdsvis antallet af elmålere og antallet af stationer hver især medfører den
halve procentvise ændring af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i
reguleringsåret, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ved justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret
for ændret aktivitet i reguleringsåret medregnes ikke fald i antallet af elmålere.
Stk. 3.
Der justeres ikke efter stk. 1 for ændringer i antallet af elmålere og stationer, som er omfattet
af en forhøjelse af en netvirksomheds omkostningsramme på baggrund af § 31.
Pristalsudvikling
§ 26.
Ved justeringer for pristalsudvikling anvendes et sammenvejet indeks med 50 pct. lønandel og
50 pct. materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for virksomheder og
organisationer for ansatte i industrien (ILON12). Materialeindekset er Danmarks Statistiks prisindeks
for indenlandsk vareforsyning (PRIS11).
Stk. 2.
Såfremt Danmarks Statistik justerer indhold og dækningsområde for de anvendte indeks, skal
Forsyningstilsynet udmelde, hvorledes pristalsreguleringer herefter vil foretages med henblik på at
sikre, at pristalsreguleringen i videst muligt omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.
Myndighedspålæg
§ 27.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentlige
meromkostninger som følge af et pålæg fra en myndighed eller Energinet, som ligger ud over
forpligtelsen til at drive elforsyningsnet, jf. § 20, stk. 1, i lov om elforsyning, eller som indebærer en
fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af eksisterende
anlæg. 1. pkt. finder også anvendelse, såfremt et pålæg fra en myndighed eller Energinet ændres.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre omkostninger som
følge af et pålæg fra en myndighed eller Energinet. 1. pkt. finder også anvendelse, såfremt et pålæg fra
en myndighed eller Energinet ændres.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet skal indhente en udtalelse fra Energistyrelsen i forhold til vurderingen af,
om der er tale om et pålæg, der ligger ud over forpligtelsen til at drive elforsyningsnet efter § 20, stk. 1,
i lov om elforsyning.
Ændrede opgaver for netvirksomheder
§ 28.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentlige
meromkostninger som følge af ændrede krav ved lov, herunder anlægslov om infrastrukturprojekt,
forordning, bekendtgørelse, forskrift udstedt af Energinet eller myndighedsgodkendte
infrastrukturprojekter.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre omkostninger som
følge af ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller forskrift udstedt af Energinet.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0012.png
Stk. 3.
Forsyningstilsynet offentliggør, på Forsyningstilsynets hjemmeside, senest den 1. april i året
efter et reguleringsår en vejledende liste over de ændrede krav ved lov, forordning, bekendtgørelse eller
forskrift udstedt af Energinet, som forventes at give anledning til justeringer for netvirksomhederne for
reguleringsåret efter stk. 1 og 2.
§ 29.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får meromkostninger som
følge af opgaver nævnt i stk. 3.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får færre omkostninger som følge af
ændrede opgaver nævnt i stk. 3.
Stk. 3.
Følgende opgaver, jf. stk. 1 og 2, giver anledning til justering af en netvirksomheds
omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret:
1) Udskiftning og opgradering af elmålere til fjernaflæste elmålere, fremskyndelse af investeringer i
fjernaflæste elmålere og indsendelse af timemålte forbrugsdata til datahubben i henhold til regler
fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af lov om elforsyning.
2) Tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af lov om elforsyning.
3) Betaling af omkostninger til myndighedsbehandling i henhold til lov om elforsyning og lov om
Forsyningstilsynet og regler fastsat i medfør heraf.
4) Omkostninger ved overdragelse og varetagelse af måleransvar for elforbrugere og elproducenter
direkte tilsluttet transmissionsnettet i medfør af lov om elforsyning.
5) Udarbejdelse af netudviklingsplaner i henhold til regler fastsat af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af § 22, stk. 4, lov om elforsyning.
6) Omkostninger knyttet til realisering af energibesparelser, jf. bekendtgørelse om energispareydelser
i net- og distributionsvirksomheder, der vedrører projekter, der er afsluttet inden ordningens ophør,
men som er regnskabsført i 2021 og frem.
7) Omkostninger i forbindelse med administrative ydelser og indhentning af oplysninger til brug for
ansøgning om etablering af direkte linjer.
Udfasning af energilageraktiviteter
§ 30.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed har tilladte omkostninger
som følge af et pålæg fra Forsyningstilsynet om helt- eller delvis udfasning af virksomhedens
energilageraktiviteter i medfør af bekendtgørelsen om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter.
Tillægget skal svare til netvirksomhedens restafskrivning af energilageranlægget. Tillægget modregnes
eventuelle indtægter fra hel- eller delvis salg af netvirksomhedens energilageranlæg til tredjemand.
Nye eller ændrede forsyningsområder, større nye elforbrugere eller produktionsenheder
§ 31.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed har væsentlige
meromkostninger som følge af tilslutning af et nyt forsyningsområde, en større ny elforbruger eller en
større ny produktionsenhed, eller som følge af ændringer af et forsyningsområde i forbindelse med
byudvikling.
Tilslutning af VE-anlæg
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0013.png
§ 32.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed har meromkostninger som
følge af tilslutning af nye VE-anlæg.
Stk. 2.
Anlægsaktiver finansieret af overgangsordningen, straksafskrives i omkostningsrammen og
forrentningsgrundlaget. Såfremt anlægsaktiver, der indgår i ansøgning efter stk. 1, ikke er helt eller
delvist finansieret af overgangsordningen, forhøjer Forsyningstilsynet netvirksomhedens
omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag med de meromkostninger, der ikke er
finansieret af overgangsordningen, efter reglerne i § 41. Meromkostninger, i form af driftsomkostninger,
som følge af tilslutning af nye VE-anlæg, behandles efter reglerne i § 41.
Stk. 3.
Reinvestering i allerede tilsluttede VE-anlæg, betragtes som en ny tilslutning.
Stk. 4.
Stk. 2 har kun gyldighed for reguleringsåret 2022.
§ 33.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og forhøjer
det samlede forrentningsgrundlag for nødvendige omkostninger, som netvirksomhederne er blevet
pålagt efter § 67 i lov om elforsyning og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
Anlægsaktiver finansieret af omkostninger til offentlige forpligtelser, anses som
straksafskrevne og udløser ikke forhøjelse af omkostningsrammen og forrentningsgrundlaget.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 har kun gyldighed for reguleringsåret 2022.
Ændringer på transmissionsniveau
§ 34.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentlige
meromkostninger som følge af ændringer i system- og transmissionsstrukturen samt system- og
transmissionsdriften på transmissionsniveau foretaget af Energinet.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og justerer det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentligt færre omkostninger som
følge af ændringer i system- og transmissionsstrukturen samt system- og transmissionsdriften på
transmissionsniveau foretaget af Energinet.
Kabellægning af luftledninger
§ 35.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt netvirksomheden har gennemført en
kabellægning af luftledninger af hensyn til forsyningssikkerheden. Forhøjelsen skal endvidere dække
meromkostninger til udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller
ændringen er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet.
Erhvervelse og overdragelse m.v. af anlæg fra og til tredjemand
§ 36.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og forhøjer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentlige
meromkostninger som følge af overtagelse af anlæg, der har karakter af kollektivt elforsyningsnet, fra
tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet nedsætter en netvirksomheds omkostningsramme og det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt netvirksomheden får væsentlige færre omkostninger som
følge af overdragelse af anlæg, der har karakter af kollektivt elforsyningsnet, til tredjemand, f.eks.
Energinet, der ikke er underlagt indtægtsrammeregulering efter denne bekendtgørelse.
§ 37.
Forsyningstilsynet forhøjer efter ansøgning en netvirksomheds omkostningsramme og justerer
det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt netvirksomheden foretager reinvesteringer i
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0014.png
allerede kabellagte net, som har karakter af kollektive elforsyningsnet, som netvirksomheden overtager
fra tredjemand, og som ikke er underlagt indtægtsrammeregulering.
Stk. 2.
En forhøjelse forudsætter, at netvirksomheden dokumenterer, at det på overtagelsestidspunktet
af sikkerhedsmæssige eller forsyningsmæssige grunde er nødvendigt med en reinvestering.
Væsentlig afvigelse i udviklingen i eksogene forhold
§ 38.
Forsyningstilsynet forhøjer i ekstraordinære tilfælde midlertidigt en netvirksomheds
omkostningsramme og justerer det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en
netvirksomhed på grund af en udvikling i eksogene forhold oparbejder et væsentligt negativt resultat af
den primære drift. Det er en forudsætning for en forhøjelse, at udviklingen i eksogene forhold afviger
væsentligt fra de forudsætninger, der ligger til grund for den kompensation, som ydes gennem de
løbende justeringer af omkostningsrammen.
Stk. 2.
Forhøjelsen fastsættes skønsmæssigt.
Force majeure
§ 39.
Forsyningstilsynet kan efter ansøgning forhøje en netvirksomheds omkostningsramme og
justere det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret, såfremt en netvirksomhed får væsentlige
meromkostninger som følge af pludseligt opståede hændelser i form af force majeure, herunder krig,
sabotage og jordskælv, der fører til, at en netvirksomhed ellers ikke vil kunne varetage sine forpligtelser
efter bevillingen. En forhøjelse forudsætter, at forhøjelsen er nødvendig af
forsyningssikkerhedsmæssige hensyn.
Fælles bestemmelser om justering af omkostningsramme og det samlede forrentningsgrundlag i
reguleringsåret
§ 40.
Det er forudsætning for justeringer af en netvirksomheds omkostningsramme og af det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret på baggrund af forhold omfattet af §§ 27, 28, 31, 34, 36 og 39, at
de forventede mer- eller mindreomkostninger for det reguleringsår, hvor dokumentationen for
ansøgningen eller indberetningen indgår i reguleringsregnskabet, og efterfølgende reguleringsår, er
væsentlige.
Stk. 2.
Ved væsentlige omkostninger forstås, at nettonutidsværdien af mer- eller
mindreomkostningerne pr. pålæg, opgave, investering eller overdragelse, udgør minimum en af
følgende
1) 8 mio. kr. eller derover,
2) 40 kr. eller derover pr. netvirksomhedens antal målepunkter ultimo i det år, hvor omkostningen er
afholdt, eller
3) 4.000 kr. eller derover pr. GWh årligt leveret elektricitet i det år, hvor omkostningen er afholdt.
Stk. 3.
Nettonutidsværdien efter stk. 2 beregnes ved, at de forventede driftsomkostninger
tilbagediskonteres med den forrentningssats af det fremadrettede forrentningsgrundlag, der anvendes i
indeværende reguleringsperiode, og tillægges den samlede anlægssum. Til brug for opgørelse af
fremtidige driftsomkostninger anvender Forsyningstilsynet omkostningsækvivalenter, jf. § 41, stk. 5.
Stk. 4.
Omkostninger, der vedrører separate forhold, kan ikke lægges sammen for at opfylde
væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Dette gælder også, når der er tale om begivenheder af samme type,
som er adskilte projekter.
Stk. 5.
Omkostninger, der vedrører samme forhold, men som f.eks. er spredt over flere år eller
separate geografiske områder, vurderes under et i opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1. Ved
fremtidige omkostninger, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke er realiseret, fremsender
netvirksomheden de forventede fremtidige omkostninger. Forsyningstilsynet vurderer, hvilke forventede
omkostninger der kan indregnes ved opfyldelsen af væsentlighedskriteriet efter stk. 1.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0015.png
Stk. 6.
Beløbene i stk. 2 er for 2018 og pristalsreguleres hvert år.
§ 41.
En afgørelse om justeringer på baggrund af §§ 27-39 fastsætter de årlige beløb, som
omkostningsrammen skal justeres med, og den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret, jf. dog stk. 11 og 13.
Stk. 2.
Ved justeringer af omkostningsrammen efter stk. 1, skal omkostningsrammen årligt justeres
med et beløb, der dækker de estimerede mer- eller mindreomkostninger til afskrivninger og
driftsomkostninger inklusive omkostninger til bortskaffelse af anlæg.
Stk. 3.
Ved justeringer af det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 1 på baggrund
af økonomisk idriftsatte eller ændrede anlæg, skal det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret
justeres for de nye anlægs værdi, de ændrede anlægs mer- eller mindreværdi og for afgang af erstattede
eller overflødiggjorte anlæg, såfremt sådanne indgår i netvirksomhedens samlede aktivbase til
forrentning.
Stk. 4.
Ved beregningen af den årlige udvidelse eller indskrænkning af det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter stk. 3 anvender Forsyningstilsynet anlæggets estimerede
værdi i reguleringsåret. Værdien af anlægget, når anlægget idriftsættes økonomisk, udgør de faktiske
omkostninger til anlægget, herunder omkostninger til bortskaffelse af erstattede eller overflødiggjorte
anlæg og myndighedspålagte omkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 5.
Til brug for beregningerne efter stk. 2 og 3 anvender Forsyningstilsynet standardlevetider for
anlægskategorier i forhold til spændingsniveauer. Forsyningstilsynet anvender endvidere i videst muligt
omfang omkostningsækvivalenter for gennemsnitlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlæg
for de anlægskategorier, som der anvendes standardlevetider for og for fastsættelse af forventede
driftsomkostninger. Ved beregningen af afskrivninger anvendes standardlevetider for anlægskategorier i
forhold til spændingsniveauer.
Stk. 6.
Justeringer som følge af mer- eller mindre driftsomkostninger pristalsreguleres.
Stk. 7.
Såfremt en netvirksomhed kan dokumentere, at et konkret anlæg falder uden for de aktuelt
fastsatte anlægskategorier, jf. stk. 5, kan netvirksomhedens egne dokumenterede omkostninger anvendes
i beregninger efter godkendelse af Forsyningstilsynet.
Stk. 8.
Forsyningstilsynet gennemgår i år 4 af en reguleringsperiode standardlevetider, gennemsnitlige
omkostninger og anlægskategorier efter stk. 4 med henblik på eventuel justering på baggrund af basis af
indhøstede erfaringer og den teknologiske udvikling.
Stk. 9.
Justeringen af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret sker
tidligst fra det tidspunkt, hvor netvirksomheden første gang regnskabsfører omkostninger relateret til
afgørelsen.
Stk. 10.
Ansøger en netvirksomhed om justering af omkostningsrammen og det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret efter det reguleringsår, hvor netvirksomheden første gang
regnskabsførte omkostninger relateret til afgørelsen, jf. § 42, stk. 2, 2. pkt., tager Forsyningstilsynet i sin
justering af omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret højde for, at
netvirksomhedens omkostningsramme og forrentningsramme kan indeholde delvis dækning af
omkostningerne og forrentning forbundet med afgørelsen.
Stk. 11.
Vedrører en afgørelse om justering af omkostningsrammen og det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsåret en flerårig periode, kan justeringerne ikke have virkning for
omkostningsrammen og det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret i den reguleringsperiode, der
følger reguleringsperioden, hvor omkostningerne var afspejlet i netvirksomhedens
reguleringsregnskaber i hele reguleringsperioden. For efterfølgende reguleringsperioder justeres der
ikke for justeringerne som følge af afgørelsen ved overgangen til en ny reguleringsperiode jf. § 6, stk. 5,
og § 7, stk. 8.
Stk. 12.
Forsyningstilsynet offentliggør på Forsyningstilsynets hjemmeside de standardlevetider og
omkostningsækvivalenter, som anvendes ved beregningen af justeringerne.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0016.png
Stk. 13.
Metoden til beregning af forhøjelser i henhold til bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og
måling af elektricitet i slutforbruget og bekendtgørelse om it-beredskab for el- og naturgassektorerne
fremgår af bekendtgørelserne.
§ 42.
En netvirksomheds ansøgning om forhøjelse af indtægtsrammen efter §§ 21 og 23 og om
forhøjelse af omkostningsrammen og justering af det samlede forrentningsgrundlag efter §§ 27-39 skal
indsendes til Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet for det reguleringsår
forhøjelsen skal have virkning fra.
Stk. 2.
Er ansøgningen ikke modtaget i Forsyningstilsynet senest sammen med reguleringsregnskabet
for det reguleringsår, hvor omkostningen er regnskabsført, bortfalder muligheden for at få godkendt en
forhøjelse til dækning af omkostninger og forrentning i det pågældende reguleringsår. Der vil fortsat
kunne ansøges om forhøjelse til dækning af de estimerede omkostninger i efterfølgende reguleringsår.
Forhøjelsen vil have virkning fra det reguleringsår, hvor ansøgning er indsendt rettidigt, det vil sige
senest sammen med reguleringsregnskabet.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter dokumentationskrav for ansøgningerne efter stk. 1.
Dokumentation for ansøgninger omfattet af stk. 1, herunder for opfyldelse af væsentlighedskriterier,
indgår i reguleringsregnskabet.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om justeringer senest sammen med afgørelsen om
indtægtsrammen for det pågældende reguleringsår.
Vedvarende ineffektive netvirksomheder
§ 43.
Såfremt en netvirksomheds samlede omkostninger, der dækkes af netvirksomhedens
omkostningsramme, i de 4 første år af en reguleringsperiode udgør mere end 105 pct. af
netvirksomhedens samlede omkostningsrammer i samme periode, skal netvirksomheden dokumentere
årsagerne til omkostningsniveauet over for Forsyningstilsynet.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter krav til den dokumentation, netvirksomheden skal fremsende.
Forsyningstilsynet kan tage hensyn til størrelsen af overskridelsen ved fastsættelsen af
dokumentationskravene.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet foretager, på baggrund af den fremsendte dokumentation, en vurdering af,
hvorvidt årsagerne til, at netvirksomhedens omkostningsniveau ligger over omkostningsrammen, er
eksogene. Eksogene forhold omfatter i denne forbindelse også en cyklisk omkostningsprofil.
Forsyningstilsynet kan, for netvirksomhedens regning, anvende uafhængig ekstern bistand til denne
vurdering.
Stk. 4.
Vurderer Forsyningstilsynet, at netvirksomhedens omkostningsniveau ikke skyldes eksogene
forhold, og at netvirksomheden har undladt at reagere på reguleringens indbyggede incitament til at
foretage effektiviseringer, træffer Forsyningstilsynet afgørelse om, at netvirksomheden anses som
vedvarende ineffektiv.
Stk. 5.
En netvirksomhed, der er blevet identificeret som værende vedvarende ineffektiv i foregående
reguleringsperiode, kan ikke fuldt ud få sin omkostningsramme opjusteret ved overgangen til en ny
reguleringsperiode. Forsyningstilsynet fastsætter omkostningsrammen under hensyn til de
effektiviseringskrav, netvirksomheden er blevet pålagt i den foregående reguleringsperiode.
Forsyningstilsynet kan ved mindre overskridelser efter stk. 1 fastsætte rammen under hensyn til en andel
af de pålagte effektiviseringskrav i foregående reguleringsperiode. Forsyningstilsynet kan endvidere ved
fastsættelse af rammen tage hensyn til konkrete effektiviseringsinitiativer, herunder arbejde med asset
management, som netvirksomheden har foretaget.
Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 4 træffes snarest muligt efter modtagelse af netvirksomhedens
dokumentation, jf. stk. 2.
Evaluering
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0017.png
§ 44.
Forsyningstilsynet foretager en evaluering af modellen for at identificere vedvarende ineffektive
netvirksomheder i hver reguleringsperiode fra anden reguleringsperiode. Forsyningstilsynet skal ved
evalueringen afdække, om der er tiltag, der kan styrke muligheden for en sikker identifikation af
vedvarende ineffektive netvirksomheder. Forsyningstilsynet skal endvidere undersøge, hvorvidt
incitamentet til effektiv drift svækkes ved, at effektiviseringskrav fra foregående reguleringsperiode
ikke indgår ved fastsættelse af omkostningsrammen ved overgangen til en ny reguleringsperiode for
netvirksomheder, der ikke findes vedvarende ineffektive. Forsyningstilsynet skal inddrage erfaringer fra
fastsættelse af omkostningsrammer ved overgangen til anden reguleringsperiode i evalueringen.
Stk. 2.
Såfremt evalueringen fører til, at Forsyningstilsynet finder, at modellen for at identificere
vedvarende ineffektive netvirksomheder bør justeres, eller at modellen fører til, at incitamentet til
effektiv drift svækkes, indstiller Forsyningstilsynet til klima-, energi- og forsyningsministeren, at
modellen bør justeres, og hvordan dette bør ske.
Stk. 3.
Evaluering og eventuel indstilling efter stk. 2 indsendes til ministeren senest den 1. december i
år 4 i en reguleringsperiode fra anden reguleringsperiode.
Kapitel 6
Fastsættelse af forrentning
Forrentning af det historiske forrentningsgrundlag
§ 45.
Forrentningssatsen for en netvirksomheds historiske forrentningsgrundlag udgør den mindste af
følgende to satser, jf. dog stk. 9:
1) Den lange obligationsrente (DKK), som udmeldes af FinansDanmark, plus 1 procentpoint.
2) Netvirksomhedens gennemsnitlige mulige forrentningssats efter indtægtsrammen i årene 2012-
2014, som beregnet efter metoden i bilag 4, reduceret for den merforrentning, jf. stk. 2-4, der ville
have givet anledning til en indtægtsrammereduktion efter 2014 i medfør af reglerne i § 35 i
bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 857 af
28. juni 2017, jf. dog stk. 8.
Stk. 2.
Den gennemsnitlige forrentningssats efter stk. 1, nr. 2, nedsættes for merforrentning for årene
2013-2017, som Forsyningstilsynet har pålagt netvirksomheden varigt at nedsætte indtægtsrammen
med, jf. § 70, stk. 5, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016. Det beløb, som
indtægtsrammen ville være blevet reduceret med grundet merforrentning efter bestemmelserne i
bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, omregnes til procent ved at sætte beløbet i
forhold til årets netaktiver tillagt 2 pct. Uanset størrelsen af fradraget for merforrentning vil
forrentningssatsen efter stk. 1, nr. 2, ikke kunne blive lavere end 0.
Stk. 3.
Den merforrentning, som fradrages efter stk. 2, kan efter Forsyningstilsynets godkendelse
reduceres ved, at en netvirksomhed midlertidigt lader sin indtægtsramme nedsætte med det beløb, som
fradraget ønskes reduceret med, tillagt en forrentning efter stk. 4. Nedsættelsen skal finde sted inden for
perioden 2018-2022.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af det beløb, som indtægtsrammen nedsættes med efter stk. 3, tillægges en
forrentning af merforrentningen, som svarer til forrentningssatsen for det fremadrettede
forrentningsgrundlag, jf. § 43, i første reguleringsperiode. Forrentningen beregnes fra den 1. juli det år,
hvor merforrentningen er optjent, indtil den 1. juli det år, hvor merforrentningen har ført til nedsættelse
af indtægtsrammen. Ved delvis nedsættelse af indtægtsrammen beregnes forrentningen på baggrund af
en forholdsmæssig fordeling af merforrentningen over de år, hvor den er optjent.
Stk. 5.
Det er en forudsætning for at få reduktion af fradrag efter stk. 3, at netvirksomheden senest ved
indsendelse af reguleringsregnskabet for 2018 ansøger Forsyningstilsynet herom. Ansøgningen skal
indeholde oplysninger om reduktionens størrelse, og hvornår reduktionen skal finde sted.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0018.png
Stk. 6.
Såfremt en efterfølgende myndighedsafgørelse ændrer merforrentningen for årene 2013-2017,
kan netvirksomheden uanset stk. 5 ansøge om at få ændret fradrag efter stk. 3 inden for 6 måneder efter,
at afgørelsen er blevet truffet. Ændringen vil senest kunne ske i 2022. Såfremt en efterfølgende
myndighedsafgørelse reducerer merforrentningen for årene 2013-2017, kan netvirksomheden
genopkræve for meget tilbagebetalte beløb efter reglerne om differencer, jf. § 50.
Stk. 7.
Såfremt FinansDanmark justerer indhold og dækningsområde for den lange obligationsrente,
jf. stk. 1, nr. 1, skal Forsyningstilsynet offentliggøre, hvilken rentesats der i stedet skal anvendes med
henblik på at sikre, at forrentningen af det historiske forrentningsgrundlag efter stk. 1 i videst muligt
omfang fortsætter på et tilsvarende grundlag.
Stk. 8.
For netvirksomheder fusioneret før 1. januar 2022 beregnes den fortsættende eller nye
netvirksomheds gennemsnitlige mulige forrentningssats i stk. 1, nr. 2, ved en forholdsmæssig fordeling i
forhold til størrelsen af de historiske aktivbaser til forrentning i de fusionerede netvirksomheder ultimo i
det reguleringsår, som ligger umiddelbart forud for det år, hvori fusionen gennemføres.
Stk. 9.
For netvirksomheder fusioneret efter 31. december 2021 beregnes forrentningssatsen for den
fortsættende eller nye netvirksomhed i henhold til bilag 5.
Forrentning af det fremadrettede forrentningsgrundlag
§ 46.
Forrentningssatsen for en netvirksomheds fremadrettede forrentningsgrundlag fastsættes i
medfør af bekendtgørelse om forrentningssats for netvirksomheders fremadrettede forrentningsgrundlag.
Kapitel 7
Værdiopgørelse og afskrivning m.v.
§ 47.
Afskrivning på aktiver, som er idriftsat forud for den 1. januar 2005, opgøres på grundlag af
aktivets værdi ultimo 2004, opgjort efter §§ 15 og 16 i bekendtgørelse nr. 899 af 30. august 2004 om
indtægtsrammer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder. Afskrivningen foretages med lige
store årlige beløb over den restlevetid, som aktivet havde ultimo 2004.
Stk. 2.
Afskrivning på aktiver, som er økonomisk idriftsat fra den 1. januar 2005 og inden den 1.
januar 2018, opgøres på grundlag af aktivets værdi ultimo 2017, opgjort efter § 25, stk. 2-6, i
bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning. Afskrivningen foretages med lige store
årlige beløb over den restlevetid, som aktivet havde ultimo 2017.
Stk. 3.
Anskaffelser efter den 31. december 2017 aktiveres eller udgiftsføres efter reglerne i
årsregnskabsloven.
Stk. 4.
Afskrivninger på aktiver nævnt i stk. 3 beregnes på grundlag af den bogførte kostpris inkl.
byggerenter. Såfremt et aktiv er overtaget fra en anden netvirksomhed, kan værdien dog maksimalt
fastsættes til den værdi, hvortil det er optaget i den overdragende virksomheds reguleringsregnskab.
Stk. 5.
Afskrivninger i medfør af stk. 4 beregnes som lige store årlige beløb over den standardlevetid,
der er angivet i bilag 6.
Stk. 6.
Aktiver, der skrottes, straksafskrives og udgår af afskrivningsgrundlaget.
Stk. 7.
Afholdte udgifter, der tilfører et aktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde
forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger aktivets levetid, klassificeres som
forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi. Forbedringsudgifterne
afskrives med lige store årlige beløb over aktivets restlevetid efter forbedringen. Dette gælder dog ikke,
såfremt aktivet er idriftsat før 1. januar 2018. I det tilfælde skal forbedringen anses som et selvstændigt
aktiv med egen idriftsættelsesdato. Forbedringsaktivet afskrives dog over det forbedrede aktivs
restlevetid efter forbedringen.
Anlæg betalt af tredjemand
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0019.png
§ 48.
Aktiver, som er etableret af hensyn til tredjemand, og som er betalt af denne, f.eks. anlæg
finansieret af udligningsordningen, anses som straksafskrevet og indgår ikke i netvirksomhedens
fremadrettede forrentningsgrundlag. Ændringer af aktiver, som sker af hensyn til tredjemand, og som er
betalt af denne, anses ligeledes som straksafskrevet og indgår ikke i netvirksomhedens fremadrettede
forrentningsgrundlag. Såfremt et aktiv betalt af tredjemand erstatter et eksisterende aktiv, som samtidig
skrottes, kan netvirksomheden dog vælge, at det nye aktiv indgår i netvirksomhedens fremadrettede
forrentningsgrundlag. I dette tilfælde indgår det nye aktiv i beregningsmæssig henseende i
netvirksomhedens afskrivningsgrundlag med en værdi, svarende til det skrottede aktivs restværdi, og
med en afskrivningsperiode svarende til det, der ville have været det skrottede aktivs resterende
afskrivningsperiode. Netvirksomheden meddeler sin beslutning til Forsyningstilsynet senest ved
indsendelse af reguleringsregnskabet for året, hvor anlægget erstattes og skrottes.
Stk. 2.
Aktiver, der betales af tredjemand, holdes regnskabsmæssigt adskilt fra netvirksomhedens
øvrige aktiviteter. Det gælder også indtægter og omkostninger i forbindelse hermed.
Stk. 3.
Såfremt der alene er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal der være
regnskabsmæssig adskillelse mellem de dele af aktivet, der betales af tredjemand, og resten af aktivet.
Stk. 4.
Såfremt der er tale om delvis omkostningsdækning fra tredjemand, skal dette fremgå af aftalen,
jf. stk. 1.
Stk. 5.
Indtægter fra tredjemand til dækning af driftsomkostninger modregnes i netvirksomhedens
driftsomkostninger.
Kapitel 8
Differencer
§ 49.
Forsyningstilsynet træffer årligt, samtidig med sin afgørelse om en netvirksomheds
indtægtsramme, afgørelse om opgørelse af saldoen af netvirksomhedens differencer (differencesaldo) i
reguleringsåret, jf. stk. 2.
Stk. 2.
En netvirksomheds differencesaldo opgøres som netvirksomhedens differencesaldo fra året før
reguleringsåret, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret (årets difference), jf. dog stk. 3, og
eventuel forrentning efter stk. 5.
Stk. 3.
En netvirksomhed må ikke have en differencesaldo i kundernes favør i mere end 3 på hinanden
følgende reguleringsår. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse
medfører, at der opstår en ny differencesaldo i kundernes favør for det eller de reguleringsår, som
afgørelsen vedrører. En sådan differencesaldo skal være afviklet inden for det reguleringsår, der følger
reguleringsåret, hvor den nye afgørelse blev truffet, medmindre Forsyningstilsynet godkender en
længere afviklingsperiode.
Stk. 4.
For hvert reguleringsår, hvor opgørelsen efter stk. 2 resulterer i en differencesaldo i kundernes
favør, skal netvirksomheden inden for 3 måneder efter Forsyningstilsynets afgørelse om opgørelsen af
differencesaldoen i kundernes favør forelægge Forsyningstilsynet en plan for afviklingen af
reguleringsårets aktuelle differencesaldo i kundernes favør til Forsyningstilsynets godkendelse.
Stk. 5.
En differencesaldo i kundernes favør forrentes fra den 1. juli i det reguleringsår, hvor
differencesaldoen i kundernes favør er opstået, med en procentsats fastsat i henhold til § 5, stk. 1, i
renteloven, jf. dog stk. 6 og 7. Resulterer opgørelsen efter stk. 2 i en differencesaldo i kundernes favør i
flere på hinanden følgende reguleringsår, udgør beløbet, der skal forrentes fra den 1. juli i
reguleringsåret, årets difference i kundernes favør. Den øvrige del af differencesaldoen i kundernes
favør forrentes for hele reguleringsåret.
Stk. 6.
Den del af en differencesaldo i kundernes favør, der kan henføres til en nedsættelse af
indtægtsrammen på grund af indtægter til hel eller delvis dækning af tab på grund af manglende betaling
fra elhandelsvirksomheder, jf. § 24, er undtaget fra forrentningen efter stk. 5 indtil den 1. juli i året efter
det reguleringsår, for hvilket nedsættelsen er sket.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0020.png
Stk. 7.
Såfremt der træffes en afgørelse, som ændrer en tidligere afgørelse, og afgørelsen medfører, at
der opstår en ny differencesaldo i kundernes favør for det eller de reguleringsår, som afgørelsen
vedrører, forrentes differencesaldoen i kundernes favør fra tidspunktet for den nye afgørelse.
Stk. 8.
En netvirksomheds differencesaldo i netvirksomhedens favør kan højst udgøre 25 pct. af
netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, jf. dog stk. § 59, stk. 3, og overskydende beløb
bortfalder. Såfremt netvirksomheden i reguleringsåret har ydet en bindende midlertidige prisnedsættelse,
jf. § 2, nr. 4, skal netvirksomhedens indtægtsramme, som anvendes til fastsættelse af differenceloftet, jf.
1. pkt., tillægges det beløb, som netvirksomheden har indberettet til Forsyningstilsynet i medfør af § 22.
Stk. 9.
Procentsatsen i stk. 8, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere
afgørelse medfører, at der i et reguleringsår opstår en differencesaldo i netvirksomhedens favør, der
overstiger procentsatsen. I sådanne tilfælde vil en netvirksomheds differencesaldo højst kunne udgøre et
beløb svarende til beløbsgrænsen, jf. stk. 8, tillagt den del af differencesaldoen i netvirksomhedens
favør, som følger af den ændrede afgørelse. 1. og 2. pkt. finder anvendelse i det eller de reguleringsår,
som ændringen af den tidligere afgørelse vedrører, eller længere, såfremt en opkrævning af
differencesaldoen i reguleringsåret, for hvilket Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den forhøjede
differencesaldo i medfør af 2. pkt., ikke er muligt på grund af varslingsperioden for tarifændringer, eller
såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at en opkrævning af differencesaldoen i reguleringsåret, i hvilket
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den forhøjede differencesaldo, vil medføre en væsentlig stigning
i tarifferne. Forsyningstilsynet fastsætter i disse tilfælde perioden for opkrævning af differencesaldoen.
Stk. 10.
Afvikling af en differencesaldo i kundernes favør sker ved, at netvirksomheden undlader at
opkræve en del af de indtægter, som netvirksomheden i forhold til sine indtægtsrammer i de to
reguleringsår, som følger det reguleringsår, for hvilket en differencesaldo i kundernes favør først er
opgjort, ellers ville være berettiget til at opkræve. Afvikling af en difference i netvirksomhedens favør
sker ved, at netvirksomheden opkræver indtægter ud over de indtægter, som netvirksomheden i forhold
til sin indtægtsramme og inden for rammerne af stk. 3, ellers er berettiget til at opkræve.
Kapitel 9
Regnskaber m.v.
§ 50.
Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de
bevillingspligtige aktiviteter til Forsyningstilsynet i henhold til regler, som Forsyningstilsynet har fastsat
efter § 69 b, stk. 2, i lov om elforsyning.
Stk. 2.
Beløb, som netvirksomheden modtager til hel eller delvis dækning af et tab fra
elhandelsvirksomheder og forsikringsindtægter, skal i reguleringsregnskabet regnskabsføres som
negative omkostninger. Indtægter som en netvirksomhed modtager som følge af en aftale med en
selskabsmæssig forbunden netvirksomhed om udlån af medarbejderressourcer, inden for
netvirksomhedernes bevillingspligtige aktivitet, regnskabsføres som negative driftsomkostninger.
Indtægter fra offentlig medfinansiering af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter
modregnes ligeledes i driftsomkostningerne.
Stk. 3.
Omkostninger til betaling for fleksibilitetsydelser skal regnskabsmæssigt afholdes som en
selvstændig betaling og må ikke modregnes som direkte tarifreduktion.
§ 51.
Forsyningstilsynet kan, til brug for sin administration, fastsætte skønnede værdier, såfremt en
netvirksomhed undlader at indsende reguleringsregnskab inden for den frist, som Forsyningstilsynet har
fastsat, eller såfremt indsendte oplysninger er mangelfulde eller fejlbehæftede. Forsyningstilsynet kan
for netvirksomhedens regning anvende uafhængig ekstern bistand til fastsættelse af værdierne.
Kapitel 10
Fusion og spaltning
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0021.png
§ 52.
Hvis to eller flere netvirksomheder fusionerer, opgøres den fortsættende eller nye
netvirksomheds indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen
gennemføres, ved at sammenlægge de fusionerende netvirksomheders indtægtsrammer for denne
periode, herunder omkostnings- og forrentningsrammer.
Stk. 2.
Sammenlægning af forrentningsrammerne sker ved, at de fusionerede netvirksomheders
samlede aktivbaser til forrentning sammenlægges. Forrentningssatsen for det historiske
forrentningsgrundlag beregnes efter henholdsvis § 45, stk. 1, sammenholdt med stk. 8, eller § 45, stk. 9.
Stk. 3.
Ved beregning af indtægtsrammen for den efterfølgende reguleringsperiode efter reglerne i
kapitel 2 anvendes de fusionerede netvirksomheders sammenlagte gennemsnitlige årlige omkostninger
og sammenlagte gennemsnitlige årlige værdier af samlede aktivbaser til forrentning i hele den
reguleringsperiode, hvori fusionen er gennemført.
§ 53.
Hvis en netvirksomhed spaltes, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af
reguleringsperioden for de enkelte spaltede netvirksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen,
herunder den del af omkostnings- og forrentningsrammen, som kan henføres til hver af disse
netvirksomheder.
Stk. 2.
Spaltning af forrentningsrammen sker ved en opdeling af netvirksomhedens samlede aktivbase
til forrentning.
Stk. 3.
Ved beregning af indtægtsrammerne for den efterfølgende reguleringsperiode efter reglerne i
kapitel 2 opgøres omkostninger og samlede aktivbaser til forrentning for hver af de spaltede
netvirksomheder på baggrund af de gennemsnitlige årlige omkostninger og gennemsnitlige årlige
værdier af den samlede aktivbase til forrentning, der kan henføres til den pågældende netvirksomhed i
hele den reguleringsperiode, hvori spaltningen er gennemført.
Kapitel 11
Klageadgang
§ 54.
Forsyningstilsynets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end
Energiklagenævnet.
Stk. 2.
Klage som nævnt i stk. 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt.
Kapitel 12
Sanktioner
§ 55.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) undlader rettidigt at indberette bindende midlertidige prisnedsættelser til Forsyningstilsynet, jf. §
22, eller
2) har en differencesaldo i kundernes favør i mere end 3 på hinanden følgende reguleringsår, jf. § 49,
stk. 3, 1. pkt.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Kapitel 13
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 56.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2023.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 2649 af 28. december 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder
ophæves.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0022.png
Stk. 3.
I det omfang en netvirksomheds indkøb af elektricitet til dækning af nettab ikke er omfattet af
§ 28 i bekendtgørelsen om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelse), jf.
§ 55 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, fastsættes beløb til dækning af omkostninger til nettab efter
metoden i bilag 1 i bekendtgørelse nr. 969 af 27. juni 2018 om indtægtsrammer for netvirksomheder.
Stk. 4.
Differencer opgjort efter § 26 i bekendtgørelse nr. 1699 af 26. november 2020 om
energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder, indgår i netvirksomhedens samlede differencer
efter reglerne i § 2, stk. 1, nr. 5, og § 46 i bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021 om indtægtsrammer
for netvirksomheder, for reguleringsåret 2020.
Stk. 5.
§ 49, stk. 8, 2. pkt., finder anvendelse i forbindelse med beregning af en netvirksomheds
differencesaldo for reguleringsåret 2023 og frem.
Stk. 6.
Forhold vedrørende leveringskvalitet i reguleringsåret 2021 og 2022 behandles efter reglerne i
§§ 16-17 i bekendtgørelse nr. 2649 af 28. december 2021 om indtægtsrammer for netvirksomheder.
Stk. 7.
Forhold, som vedrører indtægtsrammer for 2021, behandles efter reglerne i § 53 i
bekendtgørelse nr. 1127 af 1. juni 2021, dog finder § 59, stk. 4 og 6, anvendelse.
Stk. 8.
Forhold, som vedrører indtægtsrammer for perioden 2018-2020, behandles efter reglerne i § 50
i bekendtgørelse nr. 969 af 27. juni 2018 om indtægtsrammer for netvirksomheder, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 1366 af 28. november 2018, dog finder § 59, stk. 6, anvendelse.
Stk. 9.
Forhold, som vedrører indtægtsrammer for perioden før 2018, behandles efter reglerne i § 35 i
bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 857 af
28. juni 2017, jf. dog stk. 10.
Stk. 10.
Ansøgning om forhøjelse af reguleringspriser og om korrektioner efter reglerne i
bekendtgørelsen nævnt i stk. 9 skal være modtaget af Forsyningstilsynet senest 1. oktober 2018, for så
vidt angår årene før 2017, og senest sammen med reguleringsregnskabet for 2018 for så vidt angår året
2017. Såfremt ansøgningen ikke er modtaget rettidigt, bortfalder muligheden for at få godkendt en
forhøjelse af rammerne.
Stk. 11.
Forsyningstilsynet træffer senest den 31. maj 2020 afgørelse om forhold omfattet af stk. 10.
Stk. 12.
Mål for leveringskvalitet i første reguleringsperiode offentliggøres senest den 31. december
2018 på Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 13.
Korrektionsfaktoren for første reguleringsperiode offentliggøres senest 31. december 2018.
Leveringskvalitet i første reguleringsperiode
§ 57.
Effektiviseringskrav, der fremkommer ved benchmarking af kvalitet i leveringen på data fra
reguleringsårene 2016 og 2017 efter reglerne i §§ 28 og 29 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om
indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om
elforsyning, vil skulle fradrages netvirksomhedens indtægtsramme for henholdsvis 2018 og 2019.
Fradraget opgøres efter metoden 1 i bilag 3. Forsyningstilsynet udmelder effektiviseringskrav i 2018 for
reguleringsåret 2019.
Stk. 2.
Hvis Forsyningstilsynet har fastsat foreløbige værdier til beregning af effektiviseringskrav på
grundlag af benchmarking af kvalitet i leveringen, jf. § 28, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts
2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov
om elforsyning, vil udmeldte effektiviseringskrav kunne justeres i forhold til netvirksomhedens egne tal,
hvis Forsyningstilsynet har modtaget behørig dokumentation fra netvirksomheden senest sammen med
reguleringsregnskabet for 2019. Justeringen vil finde sted i forbindelse med fastsættelse af
indtægtsrammen for 2019.
Stk. 3.
Fastsættelse af fradrag for leveringskvalitet efter stk. 1 og 2 indgår som en del af afgørelsen
om netvirksomhedens indtægtsramme.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0023.png
Stk. 4.
For første reguleringsperiode fastsætter Forsyningstilsynet fælles mål for leveringskvalitet for
alle netvirksomheder på baggrund af netvirksomhedernes samlede historiske årlige leveringskvalitet i de
8 år, der går forud for første reguleringsperiode.
Benchmarking i første reguleringsperiode
§ 58.
Forsyningstilsynet fastsætter i første reguleringsperiode et loft for, hvor stor en netvirksomheds
individuelle effektiviseringspotentiale kan være i procent.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fradrager for reguleringsåret 2018 i stedet for et individuelt
effektiviseringskrav baseret på benchmarking et effektiviseringskrav på 0,4 pct. af netvirksomhedens
omkostningsramme.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet foretager en årlig benchmarking i reguleringsårene 2018-2021 på baggrund
af oplysninger, som er indsendt til Forsyningstilsynet for reguleringsåret 2017 og senere.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet træffer for 2019-2022 afgørelse om individuelle effektiviseringskrav eller
krav, som måtte træde i stedet herfor, jf. § 12, stk. 2-3, i året forud for et reguleringsår.
Stk. 5.
De individuelle effektiviseringskrav beregnes årligt for reguleringsårene 2019-2022 på
baggrund af benchmarking foretaget i det forudgående år.
Differencer i første reguleringsperiode
§ 59.
Differencer i kundernes favør, der er opstået før den 1. januar 2018, og som endnu ikke er
afviklet på dette tidspunkt, forrentes efter reglerne i § 31 i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om
indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om
elforsyning.
Stk. 2.
En netvirksomheds differencesaldo for reguleringsåret 2018 udgør netvirksomhedens samlede
difference ultimo 2017, inkl. forrentning opgjort efter § 31, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 195 af 4.
marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet
af lov om elforsyning, tillagt den difference, der er opstået i reguleringsåret 2018, tillagt forrentning
efter § 49, stk. 5.
Stk. 3.
I reguleringsårene 2018-2022 finder § 49, stk. 8, ikke anvendelse.
Stk. 4.
I reguleringsårene 2019-2022 kan en differencesaldo i netvirksomhedens favør højst udgøre
den højeste af følgende satser, idet overskydende beløb bortfalder:
1) 25 pct. af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, tillagt henholdsvis 10 pct. point i
reguleringsåret 2021, og 5 pct. point i reguleringsåret 2022.
2) En procentsats af netvirksomhedens indtægtsramme i reguleringsåret, som svarer til den
procentsats, som netvirksomhedens differencesaldo i netvirksomhedens favør i foregående
reguleringsår udgjorde af netvirksomhedens indtægtsramme i det foregående reguleringsår.
Stk. 5.
Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at en opkrævning af differencesaldoen i
netvirksomhedens favør i første reguleringsperiode vil medføre en væsentlig stigning i tarifferne, kan
Forsyningstilsynet uanset § 49, stk. 8, 1. pkt., træffe afgørelse om, at den sats for en netvirksomheds
differencesaldo i netvirksomhedens favør, som anvendes i reguleringsårene 2019-2022, også kan
anvendes helt eller delvist i anden reguleringsperiode. Det er en forudsætning, at afgørelsen træffes i
forbindelse med afgørelsen om en netvirksomheds indtægtsramme for reguleringsåret 2018, og at
Forsyningstilsynet har modtaget ansøgning herom senest ved indsendelse af reguleringsregnskabet for
reguleringsåret 2018.
Stk. 6.
Procentsatserne i stk. 4 finder ikke anvendelse, såfremt en ændring af en tidligere afgørelse
medfører, at der i et reguleringsår opstår en differencesaldo i netvirksomhedens favør, der overstiger
procentsatserne. I sådanne tilfælde vil en netvirksomheds differencesaldo højst kunne udgøre et beløb
svarende til beløbsgrænsen, jf. stk. 4, tillagt den del af differencesaldoen i netvirksomhedens favør, som
følger af den ændrede afgørelse. 1. og 2. pkt. finder anvendelse i det eller de reguleringsår, som
ændringen af den tidligere afgørelse vedrører, eller længere, såfremt en opkrævning af differencesaldoen
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0024.png
i reguleringsåret, i hvilket Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den forhøjede differencesaldo i
medfør af 2. pkt., ikke er muligt på grund af varslingsperioden for tarifændringer, eller såfremt
Forsyningstilsynet vurderer, at en opkrævning af differencesaldoen i reguleringsåret, for hvilket
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om den forhøjede differencesaldo, vil medføre en væsentlig stigning
i tarifferne. Forsyningstilsynet fastsætter i disse tilfælde perioden for opkrævning af differencesaldoen.
Omkostningsramme i første reguleringsperiode
§ 60.
En netvirksomheds omkostningsramme i første reguleringsperiode udgør de gennemsnitlige
omkostninger i årene 2012-2014, jf. dog § 61, hvor de enkelte års omkostninger inden
gennemsnitsberegningen er justeret for følgende forhold:
1) Fradrag af omkostninger til nettab i det pågældende år.
2) Fradrag af forhøjelser til dækning af driftsomkostninger eller afskrivninger, som netvirksomheden
har fået forhøjet indtægtsrammen med inden for 2012-2014 i henhold til de hidtil gældende regler,
dog ikke nettab.
3) Tillæg af sænkninger som følge af færre driftsomkostninger eller afskrivninger, som
netvirksomheden har fået sænket indtægtsrammen med inden for 2012-2014 i henhold til de hidtil
gældende regler, dog ikke nettab.
4) Ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling og til og med 2017, og hvor nr. 1-3 ligeledes er
justeret for ændret aktivitetsniveau og for pristalsudvikling til og med 2017.
Stk. 2.
Omkostningsrammen, som beregnet efter stk. 1, justeres for følgende forhold:
1) Fradrag af et beløb svarende til summen af de effektiviseringskrav netvirksomheden har fået
pålagt i 2015-2017 på baggrund af benchmarking af økonomisk effektivitet, jf. stk. 4, og som har
påvirket netvirksomhedens tilladte indtægter i pågældende reguleringsår, jf. stk. 5.
2) Fradrag af beløb svarende til en sænkning af indtægtsrammen til dækning af færre
driftsomkostninger og afskrivninger, som netvirksomheden har fået sænket indtægtsrammen med
inden for 2012-2017 i henhold til de hidtil gældende regler, dog ikke nettab. Sænkninger udgør det
beløb, som indtægtsrammen skulle være sænket med i reguleringsåret efter de hidtil gældende regler.
3) Tillæg af beløb svarende til en forhøjelse af indtægtsrammen til dækning af driftsomkostninger og
afskrivninger, som netvirksomheden har fået forhøjet indtægtsrammen med inden for 2012-2017 i
henhold til de hidtil gældende regler, dog ikke nettab. Tillægget udgør det beløb, som
indtægtsrammen skulle have været forhøjet med i reguleringsåret efter de hidtil gældende regler.
4) Fradrag af et beløb svarende til de omkostninger, der er bortfaldet som følge af Engrosmodellens
indførelse, jf. stk. 6.
5) Tillæg af et beløb svarende til den merforrentning, der er opstået i årene 2016-2017, der ville have
givet anledning til en indtægtsrammereduktion efter reglerne i § 35 i bekendtgørelse nr. 195 af 4.
marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder
omfattet af lov om elforsyning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 857 af 28. juni 2017, og som
indtægtsrammen endnu ikke ville have været nedsat med i reguleringsåret.
6) Justeringer for ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling til og med reguleringsåret.
7) Justeringer, som Forsyningstilsynet har truffet afgørelse om på baggrund af forhold omfattet af §§
27-39 og § 62, og som er gældende for reguleringsåret.
Stk. 3.
Det er en forudsætning for fradrag og tillæg efter stk. 1, nr. 2 og 3, at forhøjelser og
sænkninger tidligst har haft virkning fra den 1. januar 2012.
Stk. 4.
Ved beregning af summen af effektiviseringskrav efter stk. 2, nr. 1, pristalsreguleres
effektiviseringskravene til og med 2017, jf. § 26.
Stk. 5.
Såfremt indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav er højere end forrentningsloftet i et
reguleringsår, og differencen mellem indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav og forrentningsloftet
er højere end effektiviseringskravet i året medregnes effektiviseringskravet ikke. Såfremt
indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav i et reguleringsår er højere end forrentningsloftet, og
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0025.png
differencen mellem indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav og forrentningsloftet i året er lavere end
effektiviseringskravet medregnes alene differencen. Såfremt indtægtsrammen tillagt effektiviseringskrav
i et reguleringsår er lavere end forrentningsloftet medregnes hele effektiviseringskravet.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet opgør fradraget efter stk. 2, nr. 4, som de pristalsregulerede omkostninger
til opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og elforbrugere i 2015 fratrukket de
pristalsregulerede omkostninger til opgaver vedrørende håndtering af elhandelsvirksomheder og
elforbrugere i 2017. Forsyningstilsynet kan udarbejde en kontoplan til brug for netvirksomhedernes
opgørelse af omkostningerne.
Stk. 7.
Har Forsyningstilsynet truffet afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes i stedet for
perioden 2012-2014, jf. § 60, lægges denne periode til grund ved beregningen efter stk. 1. Herudover
foretages fradrag efter stk. 2, nr. 1, for året 2017 i stedet for perioden 2015-2017.
§ 61.
Forsyningstilsynet kan efter ansøgning træffe afgørelse om, at perioden 2012-2016 anvendes
ved beregning af omkostningsrammer for første reguleringsperiode i stedet for perioden 2012-2014,
såfremt en netvirksomhed kan godtgøre, at netvirksomhedens gennemsnitlige omkostninger i perioden
2012-2014 er minimum 5 pct. lavere end gennemsnittet af den årlige sum af omkostninger i perioden
2012-2016 for den pågældende netvirksomhed.
Stk. 2.
Ansøgning om anvendelse af perioden 2012-2016 i stedet for 2012-2014 skal senest indsendes
sammen med fremsendelse af årsrapporten for 2017, jf. § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts
2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov
om elforsyning.
§ 62.
Forsyningstilsynet kan efter ansøgning forhøje omkostningsrammen i reguleringsåret som følge
af væsentlige meromkostninger, jf. § 40, på baggrund af
1) ændrede krav ved lov, herunder anlægslov om infrastrukturprojekt, forordning, bekendtgørelse,
forskrift udstedt af Energinet eller myndighedsgodkendte infrastrukturprojekter, der har givet
anledning til nye regnskabsførte omkostninger i reguleringsårene 2015-2017, eller
2) ændringer i system- og transmissionsstrukturen samt system- og transmissionsdriften på
transmissionsniveau foretaget af Energinet, som nødvendiggør ændringer i netvirksomhedens aktiver,
såsom etablering af nye anlæg eller fjernelse af overflødige anlæg, der har givet anledning til nye
regnskabsførte omkostninger i reguleringsårene 2015-2017.
Stk. 2.
Ved beregning af, om omkostningerne er væsentlige efter § 40, anvender Forsyningstilsynet de
forventede meromkostninger fra og med det år, hvor der første gang er regnskabsført omkostninger efter
§ 62, stk. 1.
Stk. 3.
Hvis der er givet tillæg til dækning af omkostninger efter de hidtil gældende regler, kan der
ikke gives tillæg til dækning af omkostningerne efter stk. 1, ligesom omkostningerne ikke kan
medregnes i de omkostninger, der indgår i vurderingen af, om kravet om væsentlighed er opfyldt.
Stk. 4.
Ansøgning om forhøjelse skal være modtaget af Forsyningstilsynet senest 1. oktober 2018.
Forsyningstilsynet fastsætter dokumentationskrav for ansøgningen.
Stk. 5.
Forhøjelsen beregnes efter reglerne i § 41.
Forrentningsramme i første reguleringsperiode
§ 63.
En netvirksomheds forrentningsramme i første reguleringsperiode udgør forrentningen af
netvirksomhedens historiske forrentningsgrundlag og fremadrettede forrentningsgrundlag efter stk. 2-8.
Ved beregningen anvender Forsyningstilsynet forrentningssatsen for det historiske
forrentningsgrundlag, jf. § 45, og forrentningssatsen for det fremadrettede forrentningsgrundlag, jf. § 46.
Stk. 2.
Det historiske forrentningsgrundlag udgør den bogførte værdi i reguleringsåret af
netvirksomhedens netaktiver, som er anskaffet før 2018 tillagt 2 pct.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0026.png
Stk. 3.
Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes på baggrund af det samlede
forrentningsgrundlag, som beregnet efter stk. 4, der er justeret for en række forhold i reguleringsåret
efter stk. 5 og 6.
Stk. 4.
En netvirksomheds samlede forrentningsgrundlag i reguleringsperioden udgør den bogførte
værdi af netvirksomhedens netaktiver opgjort den 31. december 2017.
Stk. 5.
Det samlede forrentningsgrundlag i reguleringsåret beregnes ved, at det samlede
forrentningsgrundlag i reguleringsperioden efter stk. 4 inden for indeværende reguleringsperiode
justeres til og med reguleringsåret for
1) den akkumulerede værdi inden for reguleringsperioden af afskrivninger på de aktiver, som
netvirksomheden senest den 31. december 2017 har idriftsat økonomisk til brug for den
bevillingspligtige aktivitet, og som ikke er netaktiver,
2) ændret aktivitetsniveau og pristalsudvikling, og
3) justeringer som følge af afgørelser, som Forsyningstilsynet har truffet på baggrund af forhold
omfattet af §§ 27-39, og som er gældende for reguleringsåret, jf. dog stk. 7.
Stk. 6.
Det fremadrettede forrentningsgrundlag beregnes ved, at det samlede forrentningsgrundlag i
reguleringsåret efter stk. 5 tillægges 2 pct. og fratrækkes det historiske forrentningsgrundlag.
Stk. 7.
Ved beregningen af det historiske forrentningsgrundlag og det fremadrettede
forrentningsgrundlag anvendes ultimoværdier for den bogførte værdi af aktiver og netaktiver.
Foreløbig indtægtsramme i første reguleringsperiode
§ 64.
En netvirksomheds foreløbige indtægtsramme i første reguleringsperiode består af summen af
en foreløbig omkostningsramme i første reguleringsperiode, en foreløbig forrentningsramme i første
reguleringsperiode og en række foreløbige justeringer i første reguleringsperiode.
Stk. 2.
Beregningen sker efter principperne i §§ 5 og 60-63, dog med udgangspunkt i oplysninger for
året 2 år forud for reguleringsåret og tidligere samt afgørelser truffet senest ved udmelding af den
foreløbige indtægtsramme. For 2018 og 2019 anvender Forsyningstilsynet oplysninger fra
netvirksomhedens årsrapport for årene henholdsvis 2016 og 2017 og tidligere, jf. § 30, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale
transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning.
Leveringskvalitet i anden reguleringsperiode
§ 65.
En netvirksomhed indberetter afbrudsoplysninger for perioden 2018-2022, der muliggør
fastsættelse af normen for ikke-leveret energi i reguleringsperioden 2023-2027 efter metoden i § 17, stk.
4-5, i det omfang, netvirksomheden er i besiddelse af disse oplysninger. Hvis netvirksomheden ikke
besidder afbrudsoplysninger som nævnt i 1. pkt., opgør Forsyningstilsynet normen for ikke-leveret
energi i reguleringsperioden 2023-2027 på baggrund af et gennemsnit af netvirksomhedens årlige
leverede elektricitet multipliceret med årets gennemsnitlige, vægtede, jf. § 17, stk. 7-8, afbrudsvarighed
(i pct. af året) i perioden 2018-2022.
Energistyrelsen, den 27. juni 2022
Martin Hansen
/ Lars Nielsen
Bilag 1
Metode til fastsættelse af beløb til dækning af omkostninger til nettab
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0027.png
Rammen for det fysiske nettab i en reguleringsperiode fastsættes som gennemsnittet af det fysiske
nettab som opgjort af Energinet ved korrektionsafregning i et reguleringsår i den foregående
reguleringsperiode.
Hvor
i
er et reguleringsår i den foregående reguleringsperiode.
Rammen for det fysiske nettab i en reguleringsperiode justeres i et reguleringsår i indeværende
reguleringsperiode med udviklingen i den leverede elektricitet i reguleringsåret i forhold til den
gennemsnitlige leverede elektricitet i foregående reguleringsperiode.
Først beregnes den gennemsnitlige leverede elektricitet i den foregående reguleringsperiode som:
Hvor
i
er et reguleringsår i den foregående reguleringsperiode.
Herefter kan rammen for det fysiske nettab i reguleringsåret beregnes:
Hvor
t
er reguleringsåret.
Beløb til dækning af omkostningerne til nettab fremkommer ved at gange rammen for det fysiske nettab
i reguleringsåret med den gennemsnitlige omkostning pr. kWh nettab i reguleringsåret.
Beløb til dækning af omkostninger til nettab
t
= ramme for fysisk nettab
t
X gennesnitlig omkostninger
pr.kWh nettab
t
Hvor
t er reguleringsåret
Den gennemsnitlige omkostning pr. kWh nettab i reguleringsåret skal beregnes efter de afholdte
omkostninger i reguleringsåret til indkøb af elektricitet til dækning af nettab i medfør af § 28 i
bekendtgørelsen om varetagelse af netvirksomhedsaktiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelse), delt med
den samlede mængde nettab indkøbt efter denne model i reguleringsåret. Den gennemsnitlige
omkostning pr. kWh indeholder omkostninger til det overliggende net (inkl. PSO). Netvirksomhedens
administrationsomkostninger i forbindelse med deres indkøb af elektricitet til dækning af nettab
medregnes ikke i beregningen af de afholdte omkostninger. Såfremt en netvirksomhed ikke kan
dokumentere, at indkøbet er sket i medfør af § 28 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, vil
Forsyningstilsynet fastsætte den gennemsnitlige omkostning pr. kWh nettab i reguleringsåret, som
ligger til grund for beregningen af tillægget for nettab.
Netvirksomheder, der alene har net på 50-60 kV-niveau, kan vælge at anvende den transporterede
elektricitet frem for den leverede elektricitet. Det kræver, at netvirksomheden meddeler sin beslutning til
Forsyningstilsynet forud for en reguleringsperiode eller i umiddelbar forlængelse af en spaltning eller
fusion, der fører til oprettelsen af en netvirksomhed, der alene har net på 50-60 kV-niveau. For første
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0028.png
reguleringsperiode skal netvirksomheden meddele sin beslutning til Forsyningstilsynet inden den 31.
december 2018
I første reguleringsperiode anvendes periode 2014-2016 som den foregående reguleringsperiode.
Bilag 2
Metoder til brug for beregning af effektiviseringskrav
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0029.png
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0030.png
Bilag 3
Tabel og metode til brug for beregning af leveringskvalitet
Metode 1
Beregning af den generelle leveringskvalitet.
, hvor
Q
i
: Justering på generelt niveau
I: Netvirksomhed i
ILE
norm
: Normen for ikke-leveret energi, jf. § 17, stk. 5.
β: Justering af normen for ikke-leveret energi, jf. § 17, stk. 6.
ILE
i
: Ikke-leveret energi, jf. § 17, stk. 4.
P: Elkundernes afbrudsomkostninger, jf. § 17, stk. 2.
Metode 2
Målkategorier og sanktionslofter for enkeltkundeniveauet.
Forsyningstilsynet fastsætter fælles mål for leveringskvalitet på enkeltkundeniveau for alle
netvirksomheder på baggrund af netvirksomhedernes samlede historiske årlige leveringskvalitet i de 10
år, der går forud for det reguleringsår, hvor Forsyningstilsynet fastsætter målene.
Forsyningstilsynet fastsætter målene på enkeltkundeniveau som et gennemsnit af 99,5 pct.-fraktilen af
den leveringskvalitet, som elkunderne har oplevet.
Følgende afbrud indgår ikke i beregningen af målene i det omfang netvirksomhedernes indberetninger
indeholder opgørelser heraf:
1) Afbrud som følge af aftaler om levering af fleksibilitetsydelser, herunder afbrydelighedsaftaler.
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0031.png
2) Afbrud som følge af forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter, hvor der er offentlig
medfinansiering.
3) Afbrud som følge af force majeure i eget statistikområde.
4) Afbrud som følge af fejl/arbejde uden for eget statistikområde.
5) Andre afbrud, som Forsyningstilsynet vælger ikke skal indgå i opgørelsen af målene.
Mål for netvirksomhedens leveringskvalitet på enkeltkundeniveau fastsættes på baggrund af
indberetninger, som Forsyningstilsynet har modtaget senest med reguleringsregnskabet i året forud for
påbegyndelse af en reguleringsperiode. Målene gælder for en reguleringsperiode, og de genberegnes
ikke, selv om en netvirksomhed efterfølgende fremsender korrektioner til oplysningerne.
Indikator
Varighed
Hyppighed
Målkategori
0,4 kV
1-24 kV
0,4 kV
1-24 kV
Sanktionsloft
0,5 pct.
0,5 pct.
0,5 pct.
0,5 pct.
Bilag 4
Metoder til brug for beregning af den gennemsnitlige mulige forrentningssats
efter indtægtsrammen
Bilag 5
Metoder til fastsættelse af historisk forrentning ved fusioner
 KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 254: Høringsnotat og endelig bekendtgørelse om direkte linje og indtægtsrammer og netvirksomheder
2695251_0032.png
Bilag 6
Standardlevetider
Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på aktiver, som anvendes til bevillingspligtige
aktiviteter, som idriftsættes efter den 31. december 2017, jf. § 47, stk. 5.
Domicilbygninger
Tekniske bygninger
Transmissions- og distributionsnet
Transformerstationer
Fjernaflæste målere
Andre tekniske anlæg end transmissions- og distributionsnet og
transformerstationer
Edb-udstyr
Edb-software
Øvrigt driftsmateriel og inventar
100 år
40 år
30 – 50
år
40 – 50
år
15 år
10 år
3 år
0 – 3 år
5 – 10 år