KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Orientering om ministerredegørelse til beretning nr. 11/2022 om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 253
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

Ministeren

Dato

21. april 2023

J nr.

2023 - 1840

Ministerredegørelse til beretning nr. 11/2022 om tilsynet med aftaler i forsy-

ningssektoren

Jeg skal hermed afgive svar til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr.

11/2022 om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren og redegøre for de foran-

staltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Jeg finder formålet med Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes redegø-

relse yderst relevant, og jeg tager Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik til

efterretning. Forsyningstilsynet har en vigtig rolle på energi- og forsyningsområ-

det, hvor Forsyningstilsynet skal bidrage til,

at forsyningssektoren udviser høj ef-

fektivitet, sikker og stabil forsyning til lavest mulige priser samt omkostningsef-

fektiv teknologiudvikling og grøn omstilling til gavn for forbrugerne. Derfor er jeg

meget opmærksom på, at vi har et velfungerende Forsyningstilsyn, og

ser derfor

med alvor på kritikken.

Jeg hæfter mig særligt ved følgende punkter i Rigsrevisionens beretning



Rigsrevisionens konklusion om, at Forsyningstilsynets tilsyn med, om for-

syningsselskabernes aftaler med koncernforbundne selskaber er indgået

på konkurrencelignende vilkår, ikke er tilfredsstillende.



Rigsrevisionens konklusion om, at Forsyningstilsynet ikke har et dækkende

grundlag for kontrollen med forsyningsselskabernes koncernforbundne af-

taler.



Rigsrevisionens vurdering af, at Forsyningstilsynet sandsynligvis kunne

finde flere lovbrud, hvis Forsyningstilsynet baserede sin kontrol på en risi-

kovurdering og i større grad også inddrog et pristilsyn med varmeforsy-

ningsselskabernes koncernforbundne aftaler.

Desuden hæfter jeg mig ved Statsrevisorernes bemærkning om, at Forsynings-

tilsynets tilsyn med forsyningsselskaberne har været helt utilstrækkeligt, både i

forhold til grundlaget for kontrol og den gennemførte kontrol af, om forsynings-

selskaberne har indgået ulovlige koncernforbundne aftaler.

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Orientering om ministerredegørelse til beretning nr. 11/2022 om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

På baggrund af Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes bemærkninger

har og vil ministeriet og Forsyningstilsynet derfor igangsætte en række foran-

staltninger og tiltag, der skal adressere kritikken.

Forsyningstilsynets nye tilsynsstrategi og ministeriets indsatser

Forsyningstilsynet færdiggør i foråret 2023 en ny tilsynsstrategi, som ministeriet

orienteres om. Strategien skal lægge den overordnede ramme for det tilsyn,

som gennemføres af Forsyningstilsynet i perioden 2023 – 2024. Med den nye

strategi lægges der op til, at Forsyningstilsynets tilsynsopgaver skal udføres på

baggrund af en fælles strategisk tilgang, der bidrager til, at tilsynet sikrer mest

mulig effekt for de tilgængelige ressourcer ud fra en risikobaseret tilgang. Til-

synsstrategien kommer til at sætte rammen for, at der på hvert enkelt forsy-

ningsområde og underliggende tilsynsområder bliver foretaget en risikovurde-

ring, der bliver medvirkende til, hvordan tilsynsindsatsen prioriteres.

Forsyningstilsynet vurderer, at den nye tilsynsstrategi og implementeringen af

den vil håndtere en række af Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritikpunkter.

Dermed vil der både blive foretaget systematiske risikovurderinger af tilsynsom-

råderne under Forsyningstilsynet samtidig med, at der vil blive indsamlet oplys-

ninger om selskaberne, der skal understøtte risikovurderingerne og benyttes i

det faktiske tilsyn. Det nye risikobaserede tilsyn indebærer også, at der vil blive

arbejdet videre med at forbedre viden om de tilsynsbelagte selskaber, vurderin-

ger af væsentlighed, vurdering af omkostninger og effekt, et mere datadrevet til-

syn samt tiltag på varmeområdet,

jf. nedenfor.

Viden om selskaber

Det er en forudsætning for at gennemføre et risikobaseret tilsyn, at Forsynings-

tilsynet har tilstrækkelig viden om og indsigt i de selskaber, som er underlagt re-

gulering, og som Forsyningstilsynet fører tilsyn med. Det er derfor en del af den

nye tilsynsstrategi, at Forsyningstilsynet skal tilvejebringe et stærkere indblik i

selskaber herunder selskabskonstruktioner og selskabernes aftaleforhold. På en

række områder vil dette imidlertid kræve, at der etableres nye eller præciserede

hjemler til indhentning af oplysninger. Derfor vil Forsyningstilsynet i 2023 gå i di-

alog med ministeriet og Energistyrelsen om afdækning af uhensigtsmæssighe-

der og evt. behov for nye lovgivningsmæssige tiltag.

Vurdering af væsentlighed

Risikovurderingen er en afvejning af, hvor konsekvenserne af regelbrud er mest

alvorlige, og hvor der er størst sandsynlighed for regelbrud. Dét er bestem-

mende for, hvilke tilsyn der skal vælges frem for andre, og er essentiel for at

gennemføre risikoanalysen. Til det formål vil risikovurderingen eksempelvis på

relevante områder kunne inddrage selskabernes overvågningsprogrammer.

I Forsyningstilsynets tilsynsstrategi lægges der op til, at væsentlighed kan vur-

deres ud fra bl.a. økonomi, forbrugerhensyn og samfundshensyn. Det vil sige, at

Side 2/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Orientering om ministerredegørelse til beretning nr. 11/2022 om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

strategien skal tage hensyn til, hvor stor konsekvens, der kan påvises for sel-

skabernes eller sektorenes økonomi, hvilke konsekvenser der kan være for for-

brugerne og hvordan forsyningssikkerhed eller samfundsmæssige forhold påvir-

kes.

Vurdering af omkostninger og effekt

Det gennemførte tilsyn skal altid vurderes i forhold til både omkostninger og ef-

fekt. Det vil derfor være en del af Forsyningstilsynets strategi, at tilsynet sættes

ind, hvor det har størst effekt. Forsyningstilsynets strategi vil fokusere på, at der

vurderes effekt af det tilsyn, der skal tilrettelægges og at der ligeledes indgår en

overvejelse om omkostninger for både selskaberne og forbrugerne.

Datadrevet tilsyn

Forsyningstilsynet har en målsætning om i højere grad at føre et datadrevet til-

syn. Det betyder, at Forsyningstilsynet i 2023 og i årene frem vil styrke både vi-

den om selskaber, transparens i data og brugen af data til tilsynsindsatsen.

Denne målsætning skal indfris dels af den igangsatte udvikling af ny dataløsning

og dels ved hjælp af et nyt digitalt sagsstyringssystem, som er under planlæg-

ning. Den nye databaseløsning vil være implementeret i løbet af 2023 og vil lø-

bende blive taget i brug efterhånden som data konverteres og indsamles til da-

tabasen. Samtidig vil Forsyningstilsynet løbende arbejde på at optimere data-

indsamling og -behandling gennem brug af Forsyningstilsynets indberetnings-

løsninger på virk.dk.

Tiltag på varmeområdet

Varmesektoren er under udvikling, og der er behov for en større parallelitet med

andre forsyningsområder i tilsynet med koncern-interne handler. Ministeriet vil i

samarbejde med Forsyningstilsynet udarbejde forslag til ny hjemmel for tilsyn

med koncerninterne aftaler på varmeområdet. Heri vil indgå Forsyningstilsynets

erfaringer med det tilsvarende tilsyn i elforsyningsloven.

Med Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 er der endvidere aftalt

en række tiltag, som forventes at styrke tilsynet med varmeområdet. Hovedele-

menter er:

- Et prisloft på forbrugerpriserne på fjernvarme samt et forstærket tilsyn

med selskaberne.

- Et serviceeftersyn af varmeforsyningsloven så den bliver nemmere for

selskaber og interessenter at forstå og mindre bureaukratisk. Formåls-

paragraffen skal afspejle relevante målsætninger fx klimamål.

- Sektorens gennemsigtighed styrkes gennem løbende indberetning af

data om klimaaftryk, forsyningssikkerhed og omkostninger

Tiltagene på varmeområdet vil blive drøftet politisk i 2023.

Side 3/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Orientering om ministerredegørelse til beretning nr. 11/2022 om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

Yderlige indsatser der skal styrke Forsyningstilsynet og reguleringen

Der er fornyligt udarbejdet en evaluering af Forsyningstilsynet. Evalueringen

blev besluttet som led i etableringen af Forsyningstilsynet. Evalueringen peger

på, at tilsynet delvist er lykkedes med formålene med etableringen af tilsynet,

men at der også er udfordringer og forbedringspotentialer. Der er nedsat en ar-

bejdsgruppe som følger op på evalueringen med henblik på igangsætte nye til-

tag, der kan forbedre og styrke Forsyningstilsynet. Tiltagene skal drøftes med

aftalekredsen bag etableringen af Forsyningstilsynet. Endvidere har Forsynings-

tilsynet selv igangsat en række tiltag vedrørende

sagsbehandlingstider, effektiv

prioritering, samarbejde og dialog, gennemsigtighed og dialog, beføjelser og vir-

kemidler,

der skal adressere fundene i evalueringen, jf. nedenfor.

Sagsbehandlingstider

På et generelt niveau arbejder Forsyningstilsynet målrettet med at forbedre

sagsbehandlingstiderne samt effektivisere og prioritere sagsbehandlingen. En

del af dette arbejde handler om at skabe en effektiv driftsorganisation med fokus

på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og sikring af stabile fysiske ram-

mer for Forsyningstilsynet.

Effektiv prioritering

Forsyningstilsynet har i dag en pligt til at realitetsbehandle henvendelser, hvor

der rejses konkret begrundet mistanke om, at der foreligger en lovovertrædelse

af nogen betydning af bestemmelser, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med.

Det kan betyde, at der træffes afgørelser i sager, hvor der er en betydelig res-

sourceindsats, men hvor betydningen af afgørelser er lille. Derfor vil Forsynings-

tilsynet, ministeriet og Energistyrelsen drøfte behovet for nye muligheder i regu-

leringen af forsyningssektoren for at bortprioritere sager af mindre betydning,

hvilket vil kunne betyde en mere effektiv udnyttelse af tilsynets ressourcer.

Samarbejde og dialog

Det er centralt for udviklingen af ny regulering og efterlevelsen af reguleringen,

at der dialog og samarbejde i udviklingen af ny regulering og transparens om

regler og tilsyn. Derfor vil Forsyningstilsynet styrke kommunikations- og informa-

tionsindsatser, der skal bidrage til en øget transparens i den gældende lovgiv-

ning og det tilsyn, som følger af samme lovgivning, herunder sammen med mini-

steriet og Energistyrelsen. Det gælder særligt ved indførelse af ny lovgivning og

regler, der har direkte indflydelse på det tilsyn, som skal føres med selskaberne

i forsyningssektoren.

Gennemsigtighed og tillid

Forsyningstilsynet vil afsøge muligheder for tidlig kommunikation af tilsynsind-

satser bl.a. i dialog med brancher og interessenter. Der søges i den forbindelse

inspiration hos andre tilsynsmyndigheder både i forhold til digital kommunikation

og brugen af tidlig udmelding af tilsynsindsatser og -områder. Målsætningen er

at styrke gennemsigtigheden af Forsyningstilsynets tilsynsindsats samt at skabe

Side 4/5

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 253: Orientering om ministerredegørelse til beretning nr. 11/2022 om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren

øget tillid til Forsyningstilsynets arbejde og afgørelser. Samtidig skal ambitionen

medvirke til en forbyggende effekt for tilsynets arbejde, således at selskaber får

større mulighed for at efterleve lovgivning og vejledninger forud for tilsynets kon-

trolindsatser.

Beføjelser og virkemidler

Ministeriet og Forsyningstilsynet vil kigge på, om de gældende regler giver til-

strækkelige beføjelser og virkemidler til at sikre et effektivt tilsyn med forsynings-

sektoren. Derfor skal det undersøges, om reglerne er tilpas gennemsigtige og

anvendelige til både at sikre efterlevelse og sanktionering, såfremt reglerne ikke

følges. Her vil det bl.a. skulle overvejes, om der er behov for andre og større

sanktioner end eksisterende muligheder. Dette arbejde bliver igangsat i løbet af

2023, og jeg ønsker bl.a. at drøfte disse tiltag med aftalekredsen bag etablerin-

gen af Forsyningstilsynet.

Ledelsesmæssigt fokus på Forsyningstilsynet

Inden for de senere år har Forsyningstilsynet fået en række nye opgaver både i

medfør af ny eller ændret EU-regulering og i forbindelse med politiske aftaler og

ny dansk lovgivning, hvor det har været nødvendigt at øge Forsyningstilsynets

ressourcer. Samtidig gennemgår forsyningssektoren i disse år store omvæltnin-

ger med elektrificering, sektorkobling og digitalisering. Det skaber mere kom-

plekse vilkår for både forbrugere, selskaber og myndigheder. Det betyder også,

at der skal udvikles ny regulering, som skal håndhæves, hvor Forsyningsstilsy-

net spiller en vigtig rolle. Ministeriet har derfor løbende fokus på Forsyningstilsy-

nets og dets arbejde ud over indsatserne nævnt ovenfor.

Ministeriet har kvartalsvise tilsynsmøder og strategiske direktionsmøder med

Forsyningstilsynet. Her følger ministeriet bl.a. op på tilsynets mål- og resultatpla-

ner, økonomi mv., og drøfter større strategiske forhold. Derudover deltager mini-

steriet i Forsyningstilsynets kontaktudvalg. Kontaktudvalget udgør et formalise-

ret samarbejde mellem Forsyningstilsynets og branchen, herunder forbrugeror-

ganisationer og de regulerede virksomheder. Det er et forum, hvor Forsyningstil-

synet kan indgå i direkte dialog med branche og øvrige interessenter om for-

hold, som Forsyningstilsynet finder relevante at drøfte. Forsyningstilsynet rap-

porterer løbende til ministeriet i forbindelse med tilsynsmøder samt årligt gen-

nem Forsyningstilsynets årsrapport, årsberetning og arbejdsplaner. Som led i

opfølgningen på evaluering vil ministeriet bl.a. vurdere om evalueringen giver

anledning til at ændre den løbende opfølgning og dialog ml. ministeriet, Energi-

styrelsen og Forsyningstilsynet.

Eksemplar af nærværende redegørelse fremsendes samtidig til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Lars Aagaard

Side 5/5