KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: Talepapir fra åbent samråd den 18/4-23 om dansk klimapolitik i lyset af den seneste IPCC-rapport (samrådsspm. U), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 246
Offentligt

Tale til samråd dansk klimapolitik i lyset af FN’s IPCC-rapportdato den 18.

april 2023

Center

CVS / CUVA

Team

KTP

KUF

Dato

19. april 2023

J nr.

2023-1958

[Intro]

Tak for ordet, og tak for spørgsmålet.

Den danske klimalov blev vedtaget med Parisaftalens mål-

sætning for øje. Og i klimaloven står direkte, at Danmark

skal arbejde aktivt for at begrænse den globale temperatur-

stigning til 1,5 grader celsius.

Med IPCC’s seneste rapport står det klart, at der er brug

for, at mange flere af verdens lande hæver deres klimaam-

bitioner og får implementeringen til at følge med. Rappor-

tens formål og fokus er at give et samlet billede af den nu-

værende klimavidenskabelige og -politiske situation på glo-

balt plan.

IPCC konkluderer således, at klimaforandringerne er en

trussel mod klodens tilstand, og at der er brug for global

handling. Det skal vi tage meget alvorligt. Derfor udgør rap-

porten også en fælles reference for COP-forhandlingerne.

[IPCC kommer med vigtige konklusioner]

Rapporten danner det videnskabelige grundlag for klima-

handling de næste fem til syv år. Og ifølge den vil de glo-

bale handlinger, der foretages de næste år, have afgø-

rende konsekvenser mange år frem. Rigtig mange år frem.

Konkret skal de globale udledninger toppe inden 2025, for

at den globale gennemsnitstemperatur kan holde sig under

1,5 grad.

I regeringen tager vi IPCC’s rapporter meget alvorligt.

/ BODBA / SONIH /MOEGT

Side 1/7

KEF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 246: Talepapir fra åbent samråd den 18/4-23 om dansk klimapolitik i lyset af den seneste IPCC-rapport (samrådsspm. U), fra klima-, energi- og forsyningsministeren

[Regeringsgrundlag i tråd med IPCC’s anbefalinger]

Denne viden, som IPCC har sammenfattet i synteserappor-

ten, er kendt i forvejen, da den kommer fra forudgående

delrapporter. Derfor kan vi også se den afspejlet i rege-

ringsgrundlaget.

Det står således helt klart i regeringsgrundlaget, at

”verden

er på vej mod temperaturstigninger, der langt overstiger

målet for Parisaftalen”.

I regeringsgrundlaget er der sat de mest ambitiøse mål no-

gensinde i Danmark.

Regeringen vil bl.a. foreslå et reduktionsmål for 2035, vi vil

fremrykke klimaneutralitet til 2045 og sikre 110 pct. redukti-

oner i 2050.

Samtidig anerkender Klimarådet også, at regeringen har

anvist en vej til at komme i mål med 2030-målet.

Og bare for at illustrere ambitionsniveauet i vores målsæt-

ninger, vil jeg tillade mig at komme med nogle eksempler:

For at bidrage til at indfri målene forventes 7 havvindmølle-

parker udbudt inden starten af 2024

. Parkerne skal stå

færdige senest ved udgangen af 2030. De seneste 7 år har

der været 2 udbud.

Vi skal fange CO2 fra skorstenene og lagre den i under-

grunden. Det har ikke været gjort i Danmark før. Men vi er

allerede på vej.

Det første udbud af CCS-puljen er netop afsluttet. Jeg ser

frem til at høre om resultatet inden for de næste par uger.

De 9 GW forventes fordelt på 6 parker på 1 GW og energiø Bornholm på 3 GW. De 9 GW

stammer fra følgende aftaler: Energiaftalen 2018: 1 GW, Hesselø. Klimaaftale 2020: 3 GW.

FL22: 1 GW. Klimaaftale 2022: 4 GW.

Side 2/7

Frem til 2035 skal ca. 400.000 husholdninger have udfaset

deres olie- og gasfyr. Vi skal have udbygget vores fjernvar-

menet. En udfordring som NEKST skal se nærmere på i

fast track arbejdsgruppen

Farvel til gas i danske hjem.

Vi har allerede igangsat en række tiltag. Vi har sikret, at

geotermien kan komme ud og leve.

Vi har indgået samarbejdsaftale om brintrør til Tyskland.

Vi styrker muligheder for PtX – ved at kunne oprette direkte

ellinjer mellem elproduktion og forbrug.

Jeg har godkendt i min tid som minister investeringer i el-

og gasnettet for over 3 mia. kr. alene for at gøre infrastruk-

turen klar til mere grøn gas og grøn strøm

Inden jul fik jeg vedtaget lovforslag, der gør, at vi kan af-

holde udbud af CCUS-puljen. Og der er netop blevet vedta-

get lovforslag om ændring af lov til at fremme VE, der bl.a.

gør det muligt at afholde udbud af støtte til anvendelse af

PtX.

Med regeringsgrundlaget er der ambitioner om etablering af

250.000 hektar ny skov. Regeringen vil nedsætte et visi-

onspartnerskab, der skal komme med anbefalinger til arbej-

det.

Og for nyligt lancerede vi energikrisestaben NEKST, så vi

bl.a. også kan få accelereret udbygningen af sol og vind på

land.

På samme måde vil vi frem mod sommer arbejde med im-

plementere dele af klimaaftalen om grøn strøm og varme

fra sidste sommer.

Vi vil sikre en grønnere luftfart.

Vi vil indfri 2025-målet.

Side 3/7

Og lige nu forhandler vi om vilkårene for Danmarkshistori-

ens største udbud af havvind. Så noget sker der.

[CCS som løsning]

IPCC siger, at vi har travlt, men også at det både kli-

mamæssigt og økonomisk på globalt plan kan betale sig at

handle nu. For at nå i mål peger IPCC på en række mulige

tiltag.

Rapporten peger fx på CO2-fangst og –lagring, i dagligt

tale kaldet CCS, som en af de vigtige teknologier, hvis vi

skal opnå en netto-nul-udledning af drivhusgasser.

Her er jeg helt enig med FN’s Klimapanel.

Jeg mener ikke, vi kommer i mål uden CCS, som vi skøn-

ner kan levere 3,2 mio. ton reduktioner i 2030.

Bare til en illustration. Hvis vi i stedet skal finde de 3,2 mio.

ton CO2 fra CCS via ekstra i vejtransporten, kan det fx

kræve, at vi skrotter ca. 1,3 mio. velfungerende fossile per-

sonbiler i 2030, svarende til mere end halvdelen af den for-

ventede fossile bilpark.

Derfor har vi allerede indgået flere brede politiske aftaler

om CCS. De første tilladelser til fuldskala-lagring er givet

og der er vedtaget fem lovforslag. Det handler bl.a. om fi-

nansiering af CO2-fangst via CO2-kvoter til de kommunalt

ejede affaldsforbrænding- og biomasseanlæg.

For nyligt var jeg også med, da den første CO2 blev lagret i

Nordsøen, og her i foråret vil der blive fundet en vinder af

Danmarks første store CCS-udbud.

Frem mod sommer skal aftalepartierne præsenteres for et

oplæg om, hvordan vi bedst og mest effektivt får udmøntet

kommende CCS-midler.

Side 4/7

[Grøn energi til Danmark og Europa]

For det andet peger IPCC på, at vi har brug for en gennem-

gribende omstilling på tværs af sektorer – og særligt energi-

sektoren spiller en afgørende rolle. Her fremhæver panelet,

at omstilling til vedvarende energi er blevet økonomisk ren-

tabelt.

VE-udbygning har topprioritet i regeringen. Jeg forhandler

netop nu som nævnt Danmarkshistoriens største havvinds-

udbud med forligskredsen, herunder mulighed for at give

markedet frihed til at optimere nytten af den værdifulde res-

source, vores gode havvindsarealer repræsenterer.

Den markante udbygning af havvind i Danmark kan bidrage

til grøn strøm til danskerne, til eksport til resten af Europa,

her også i form af grøn brint og grønne brændstoffer

IPCC peger også på, at vi har vi brug for at udfase fossile

brændsler og blive bedre til at spare på energien.

Det er regeringen enig i. Det er her NEKST skal hjælpe

med at identificere barrierer, så vi kan accelerere udbygnin-

gen af sol og vind på land og udfase gasfyr.

[Danmarks klimamål ift. Parisaftalen]

Der bliver spurgt ind til, hvordan det sikres, at Danmark

overholder klimaloven.

Klimaloven er lavet med øje for, at Danmark skal arbejde

aktivt for Parisaftalens målsætning om at begrænse den

globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Det gør vi bl.a. ved at indfri vores egne klimamål. Her har

regeringen vist, hvordan vi skal nå klimamålene med rege-

ringsgrundlaget og implementering af politiske aftaler. Og

Side 5/7

klimalovens årshjul sikrer, at der følges op på regeringens

klimaindsats, så vi kommer i mål.

Det er, som Klimarådet også skriver i deres rapport, ikke

muligt at sige noget entydigt om, hvilke klimamål Danmark

skal have for, at målene kan siges at leve op til Parisafta-

len.

For at gøre dette skulle Danmark være enige med resten af

verden om hvilket konkret temperaturmål, vi kollektivt sigter

efter, og hvordan reduktionsindsatsen skal fordeles mellem

lande.

Dét, man kan sige noget entydigt om er, at regeringen vil

træffe de nødvendige beslutninger for at indfri vores egne

klimamål.

Og som nævnt vil regeringen fremrykke målet om klima-

neutralitet til 2045 og sætte et nyt mål om 110 pct. reduk-

tion i 2050. Dette vil alt andet lige medføre, at Danmarks

klimamål i endnu højere grad er i overensstemmelse med

Parisaftalen ift. Klimarådets analyser.

[Danske ambitioner skal være europæisk løftestang]

IPCC’s rapport peger også på, at der på globalt niveau er

behov for at hæve de politiske klimamål. Her er Danmark

fortsat med til at presse på europæiske ambitioner.

Det er afgørende for regeringen, at Danmark går forrest i

EU, og at EU er drivkraften i den grønne omstilling også

globalt. På den måde kan vi få de andre store udledere til

at følge trop.

Vi arbejder for en klima- og energipolitik, der bidrager til

EU’s uafhængighed af russisk fossil energi. Og for at fort-

sætte arbejdet med at sikre et stærkt og effektivt ETS, hvor

kvotehandel udvides til flere sektorer samtidigt med, at

byrde-fordelingsaftalen ophører fra 2030.

Side 6/7

Og uden for noterne kan jeg lige nævne, at jeg så mine ny-

heder, at Europa-Parlamentet er blevet enige om at støtte

idéen om at udvide kvotehandlen til flere sektorer i dag, så

det er jo bare super godt.

Kravene på den europæiske scene presser vi, selv om vi

godt ved, det også efterfølgende kan stille øgede krav til os

selv.

[Outro]

Det er en vigtig rapport, FN’s klimapanel netop er kommet

med. Budskaberne er igen ikke til at tage fejl af. Klima har

brug for global handling.

Det nævnes ofte, at Danmark skal være et grønt fore-

gangsland. Og det er jeg enig i. Det er regeringen enig i.

For mig er vi et foregangsland, fordi vi er ambitiøse på kli-

maområdet nationalt og sammen laver en klimapolitik, der

sikrer varig, bred opbakning i den danske befolkning, her-

under tager hensyn til erhvervsliv og beskæftigelse.

Og fordi vi udnytter vores ressourcer til produktion af grøn

energi, lagring af CO2 osv., og til at understøtte elektrifice-

ring så vejen kan blive banet for, at brint kan blive mere ef-

fektivt i fremtiden.

På den måde kan vi inspirere andre lande til at gøre det

samme og levere grøn energi til Europa.

Og så vil vi blive ved med at presse på, så resten af verden

også sætter ambitiøse mål og handler efter dem. Det kræ-

ver en global indsats at nå i mål. Og derfor vil jeg nu give

ordet til ministeren for udviklingssamarbejde og global kli-

mapolitik.

Side 7/7