Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
KEF Alm.del Bilag 236
Offentligt
Evaluering af de administrative omkostninger ifm.
pulje til lokale energifællesskaber og lokal forankring
af klimaomstilling
Kontor/afdeling
Center for
Energiadministration (VEA)
Dato
30-03-2023
J nr.
2022 - 23207
MUN / gtmd
Baggrund
Med aftale om finansloven for 2022 mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Alternativet og Kristendemokraterne blev der indgået politisk aftale om at ”afsætte
en pulje til støtte af lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling.”
Det følger af finansloven for 2022, at der er afsat 4,0 mio. kr. årligt i 2022-2025 til
Pulje til støtte af lokale energifællesskaber, samt at der til administration af
tilskudspuljen overføres 1,0 mio. kr. årligt i 2022-2025 til Energistyrelsen. Heraf
dækker 0,85 mio. kr. årligt et årsværk, fordelt med 0,7 mio. kr. i lønsum og 0,15
mio. kr. i øvrig drift. Et årsværk svarer til 1.400 arbejdstimer.
I forbindelse med etablering af puljen i 2022 var der fra politisk side stor interesse
for administrationsomkostningerne ved puljen, hvorfor der i maj 2022 blev
udarbejdet et notat om de administrative omkostninger ifm. udmøntning af puljen.
Heri blev det tilkendegivet, at Energistyrelsen i tilknytning til den første evaluering
af puljen i 2023 ville foretage en evaluering af, om den fastsatte
administrationsprocent er retvisende.
Energistyrelsen har udarbejdet en opgørelse og analyse af
administrationsudgifternes størrelse og fordeling og på den baggrund lavet en
vurdering af administrationsprocenten.
Analyse af administrationsudgifternes størrelse og fordeling
Udgifterne til administration af puljen fordeler sig på henholdsvis etablering af
puljen, løbende drift af puljen samt opgaver relateret til evaluering, tilpasning og
opfølgning.
Etablering af puljen
Der var tale om etablering af en helt ny pulje, og derfor intet eksisterende set -up at
tage udgangspunkt i.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/4